orvald.
F o k tie l l i n g
as
« Rai-missen Dachses-O
...«»—
(Fortsat.)
sig inig, Torvald!« sagde hnn
er en Stunds Fort-b, ,,ksendei
u noget til denne Frands ovte
a Sangernp 's«
in tsendte han godt; det var en
andsspn sra Byen; han var nys
en hjem sta Tjenesten sont Kor
ar nn Delingssarer i Egnens
eds og var regnet sor Kredsens
ri.
er da en sær en,« bleo hun ved,
hnn kcnder ester inig alle Siedet-,
han gjort, lige siden han toni
" Tjenesten.«
det ei« ogsaa en net K"nrl,« sagde
, nien i sit stille Sind tcenktc hin-:
aban nasse nied det«, san gjælder
t pnase paa i Tide.
leo ikte talt stott inere iniellem
n piavede nel at satte Sanitalen
as og til, inen han vidste aldi·ig,
sknlde sige, og saa dade det hen
nn ei« jeg l)seinine,« sagdc lsnn,
standsede ndensor hendesz Fadens
·ede!« ttdbt·ad hatt og sn’r op
n Trank
« ni· Du en lang an tilbage, inen
Tn da ellekss niange Tnk sor
b og sat- hele Dasein Dct var
otsoinste Viyllnp, jeg hat« nat-et
det hat verrct en niorsoni Dag.«
inek Du san hid paa Sondag?«
him.
det skal jcg nok.«
stod en T.id, sont lntn ventede,
de sige niere, nien han sagde ikke
tad knn og stitredc itnag Hen
paa hende. Snn raste l)nn hani
t og sngde ined dirinpet, indertig
: » Godnnt, T01·vatd! og niange
idag!«
ngende Haandtryk og et langt,
de Blic ledsngede O1«dene, og
salie ntter den scelsominc Prit
nsor Besten.
nat og Tak skal Tit selv qave,«
an l)ntol)visfendc. Hnn beholdt
Daand liengc i sin, san endnn et
-· sna stillen de.
en dog etBarnl Hatt kan da
lkc sksønne pan nagen Ting,«
idsel ved sig selv, idet hnn gil
tangeik
den Nat sov Torvald ikkc roligt.
pet nicd alle dets Hirndelset sit
bi han tned Jltogssnih gjenneni
sorskjellige Billcder skisntede han
andig et: en syldig Pige nicd et
re, blaa Ojne og et Par fristende
nn veg alle de andre Billeder til
.-un dette ene var tilbage. Hna
s Toppen as en høj Banke og din
hain, og han atbeidede sig op ad
ingen as al Mast. Fra den an
kse koni den storc Frands med de
en og kilede agsna op ad Bakkcn,
; e han knnde.
i as Jer, der koinnier satst hat
Spillet,« sagde Sidsel oppe paa
, og ined sortvivlet Kraft brød de
a. Nu var Torvald lige ved at
op; men i det stimme tog Frnnds
cakken og ruslede hani: ,,.Hvad
her, Dreng ! « raubte han til hasti,
alle Sider gjenlød det: ,,Dt«eng!
l« Selv oppe sra Højen lød det
·dsels Steinnie, nien da han vilde
· , begyndte Frands attcr at rnske
og saa vaagnede han. Bande
og Frnndcs var borte, det var knn
ader, der stod ag trak hnni i Ar
t at saa han vaagen.
skken er ti, san man Tn vel have
bilderusen ud,« sagde Faderen.
art var Toroald i Kladekne og fil
rbejdet. Nn gjaldt det for hant
det ordnet med Grisette, og det
- ikke saa nemt, thi hans Fot·eeldre
skenisor alt ikke tnærke, at der
det end Grise, der trak. Eftet
rgjctveg Tillsb fik han da endelig
Lars Greves Lars snatkede oni,
avde saadan nagte kjønne Grise;
ikke pipve et Par as dem til Til
der! det skal veere saadan en nd
Race.«
» alt hvad Lars Grevcs har, er jo
Unter, hvis vi stal tro dem selv
det,« sagde Faderen mat; ,,det
l med Geisene, ligesom den tHang
e have en Tillagsvaedder derovt«e,
s Greve saa kam tmkkende hci
Bede.«
vi kunde dog prøoe at se paa
tillod Ssnnen sig at sige.
jeg kan ja godt gaa over at se
rerne,« sagde Faderem
var en sleinStreg i Regningen·
unde det nytte, at Faderen kow
, det var hverken Sidsel ellei
Totvold tjent med. Der matte pas
Stedet ladet neget i Stand.
»Jeg stulde netop alligevel op tic Jens»
Nielsen i Lobsaeg i Morgen med de Bes;
gek- itg laante as ham sokleden, san
knnde jeg godt otdne det med det stnemeJ
og saa behovede Du ikke at tkaske derttd,
FROka ssgdk hatt tue-get stinkt. Fadeeen
synteg dog just ikke at blive rigtig tsort
ved bang senlige Otnhnz han sontede
hant tennnelig knapt: »Wind kan det
nyttez Du kiender jo voot en Posegeitt,
langt mindre mer«
Jo, det var der da ikke noget i Besen
sor.
»Ja, et det Dig saa noget otn at ngte,
kan Du saannend godt gaa; ieg bryder
mig ikke stort otn at have noget med de
Folk at gjsre,« sagde Faderen.
»Nei, det er ntig itke meget otn at giore,
tnen —- tncn —;« han knnde ikke i Ofe
bliktet hitte paa mere og saa blev det ved
det.
Nceste Fonniddag gao han sig i Fard
tned at pynte sig, og aldrig havde hatt
anvendt saa tnegcn Onthn dcrpaa sanH
netop nn. . J
»Hnot· skal Dn heu, Totvald?« spttrgtc
hansz Moden
«Aa, jer stal batc over hos Jena Niet
scn i Loltjckt«a, og saa mente Faden-, iea
nted det snnttne knnde gna ttd bog Laus
Gtene og tjabe os et Par Geisen«
»Modet«en tnnde ikke tigtig saa i sit
Hooed, bvoesm Tot-now nande saaet en
saadan Interesse soe Geisehandel, det
havde ellets aldtig ligget sor denn; dog
tog hnn hans Otd soe gode Vater.
»Men,« ndbtad bun, da han kokt ester
kotn ind iajen, »Du hat« jo tagct den nye
Frakke paa.«
»Ja, —- det ntanglede en Knap i den
graa.« .
»Den tan jeg da sagten-I sy sast,«
niente Moden-n
»Ja, den graa er ogsaa snatt bleuen
saa assasket, at jeq kan itke viere bekjendt,
at gaa med den leengere «
»Den hat« da met-et god nok l)idtil.
Den gatnle Knatk til Jens Nielsen kan
saannrnd ikke ie, entcn Du hat« en graa
ellcr blaa Frakte paa.«
»Ja, men jeg stntdc ja ogsaa til Lats
Gerne-M
,,Naa.snadan !« ndbtad Moder-en, idct
der ptndselig gik et Lns op for hendez
»ja, der hat« de jo den sine Datterz vat
hnn med til Brnllnpet i F1«edags?«
»Ja, men det er da itke sor hendes
Skytd,« sagde Torvald; ntcn han satte
hoardan han rndsnede belt ned ad Halsen
under Moderens Blit.
»Tai-notd, min egen Dreng, Du har
nogct, Dn vil sksule sor Din Moder. «
Hatt btev lJelt blnd ont Hiertet vcd
denne Stenttncs blade og indtmsngcnde
Klang; han var ncerved at falde sitt Mo
der otn Halsen og sortælle det hete, tnen
det kunde han dog ist«-.
»Du stal nagte Dig sor Lars Gtcvec;,
Tot·vald!« sottsntte Modeten, «det er en
simpel zatnitje.«
,,Jeg skal not passe paa, hvad jeg
gjpr,« sagde Toroald mut, ,,jeg er da
ikke noget Barn lerngeke.« «
»Nei, des-vierte; Gnd give, Tu vat
det endnu, saa hat-de Du ikte Hennneligs
heder oversok Din Moder.«
»Jeg ved ikte, hvad al den Snak stat
til, Moder,« sagde han nn stødt, »jeg
har da ikke gj..«t noget, jeg behaver at
stumme tnig ved; tnen vil Du endelig
have det, kan jeg godt tage den graa
Frakke paa. Jeg troede ikke, der skulde
vccre saa tnange Ophcevelser for den Sag-J
Skyld.«
»Nei, gaa Du bare i den blaa, naar
Du trot, Du hat« bedre Lykke i den.«
Nei, nn vilde han netop vise, at der
ikke var noget paa Feerdez han gik ind
og tog den graa Frakkc paa og spaserede
nok saa stolt nd as Poeten i den. Men
da han var kommen ndensot·, fik han
Skenplerz han listede sig igjennent Ha
ven, ftk sit Kamtnervindn aabnet og sit
fat i den blaa Frakke, sont han haode
lagtpaa Botdet. Este-r at have saaet
den paa, salte han sig tnere frimodig til
den vigtige Fakt, han nu gik i Mode.
Hatt havde beregnet at ville holde
Snak med gamle Jens Nielsen ct Par
Tinters Tid, inden han gik til den niere
alvorlige Del as Festen, tnen nhetdigvis
var den Gatnle tejst af Byen. Folgen
heras var, atTotvald kons. nd til Greves
Gaard, farend dens Jndbnggere havde
ventet det. Dct var slet intet syrsteligt
Palads ester Nutidens Fotdringer, Lars
Greve ejede; det saa’ nd, som det hele
var lagt an paa at trodse et hvilket sotn
helft Jndttyk as Regelmaessighed og Sy
metri. Gaarden havde oprindelig tun
bestaaet as det titte lave Stuehng og to
sama Sideleenger; men esterhaanden,
sont Lakg Greve haode ndvidet sit Land
otnraade, havde han ogsaa forsynet sit
Herrescede med Tilbygninger, as heilte
der nu var saa mange, at en nkjendt
stulde saa Moje ved at finde Rede i dem.
De ssrste, der modtog Torvald, da han
oabnede Poeten, var to staat-, Nav
l- -— —
benede Kote-e, der opstkte en saa rasende
Gelt-nur« at hoa met- vce vendt ont
igjen. Men da opsangede hqng Blil
gjennetn Stnehnseti« Vindner et flhgtigt
Blink as Hase-te Skjenoandz Sankt soe
soetndt lige satt hurtigt, sont det kont,
men det getv hatn dog Mod til at galt
paa. Ovee sea Loen hvrte hetn en eiens
donnnelig Nntnlen. »De mna vel viere
iFeerd nted at slseeee Hallelse,« lenkte
han. Lyden lignede eigtignok geanglve
lig en Ttekstetnasline, tnen det var jo
Ssikdng i Dog, sna det maatte da abso
lut viere Hallelsetnaslinetn
Og satt lont hatt da ind i Dagligstnen.
Lille og lav our den, og videre proper
saa’ den heller ikke nd. Det steeeke Sten,
der bredte slg i Stuen, vidnede eigtignok
otn, at Fejekvsten nylig havde gjort sln
Gier-tätig, nten den var vjensynligt gaaet
lidt oversladisk titveet·kv. Dog saadanne
Stnnating tagee man det ille san ane
tned, nanr Hjeetet et· syldt as mere op
hvjede Felleisen Heime vcd Kommt
lalkeloonen stod Leu-s Greves vardige
Gemalt-ide, Mette Ost-west, i Fast-d nted
at tote i en Geydr. Hnn vat· heller ikle
sonderlig proper, hvetsken i Kenp ellet
tun-der, tnen det vat- so da endelig heller
iklehende, del kvnmn paa. Snasnntt hnn
san Tot-volls, satte hnn Skeett i Winden,
vtskede Iitesen tned den venstte Hnand,
ten-rede den hvjre as paa det ikke helt were
tierllcede og takte lnttn den ined et hie-etc
ligt: »Goddog, Goddagl nej, det vat
doq tnvt·sotnt, at Du vilde se over til os
en Gang. Nei, san det et· Matgreteg
Tot·vald, det· er dteven san stor, nei, det
hnvde jeg dog rigtignok ikle teoet. Ak
ja, saadan Tiden dog lebet-, jeg tnente
ikte, det var ret nmnge Aar siden Din
Moder blev gist, vg saa er Du alleredc
noli-et snadan til; ak ja, Tiden render,
set-end vi ved as det. Nei, hvor det dog
tmt morsomt, at Margretee Sen vilde
loszunts het·ovet«. Ja, Dig kjender jeg jo
it·t«e s-m start til, men Din Moder og
;jeg, vi var da sna nrimelig gode Vennee,
jun-no ui var unge. Ak ja, det vvr dog
ien txt-n Pige, og ktøn er Du ogsaa, Du
sltgnee hende, ligesam jeg kunde se hende
soe tninethte. Licenvteeszgodl satt Dig
den« ned og vcer ikke saa frennned, nu skal
je» nun nd og kalde paa Etat-lette, at de
kan komme ind og holde Snal nted Dig.
Ja, sor Du blioet her vel da i Ehre
smiddag; ja, det sknl Dut·igtigttok. Sæt
Tig dog nn ned. Sidsell vil Du iklc
komme ind og pag-se Vallingen, mens jeg
henter .tt«artene.« lldesra svaredes tem
tnelig skneph »Ja, men jeg kan da ikke
tmnme, svrend jen satte nein Kjole pein,«
Log det havde Mette sor ttavlt til at here
estet«.
Este-r nt have endt sin lange Belkotnst
tate, var hun kilet nd as Terenz et Pie
lJtik estet« hvete Ton-vald, hoot·lnnde alle
lsiaardeng Hons og Ænder oplostede
deres Stennnee til et nnleligt Steig; i
mrste Ojeblik saa’ han gjennetn Vindnet
Mette Nervess sare ovee Gattrdspladsen
med en BUde i den ene Haand og en
stot« Andtik i den anden, og sna blev alt
stille igjen. Hatt sad indensok Døren
og havde gode Stunder til ett overveje
Stillingen; den gatnle Mette tiltolte
hnm just ikke ved sorste Jndtrhk, hun
sorelont ham lidt vrvvlet, tnen hun tnente
det dog vist godt, og det blev not bedte,
naar dc blev kjendt satnmen. Der kunde
ogsaa nok vcere lidt renere i Stuen, og
de spraglede tyske Billeder paa Væggen
but·de ogsaa verk, men det var jo gam
nteldags Folc, de havde jv ilke Saus
for det. Men hvor blev den slvnne dog
as? Endnn var hun hverken at here ellee
se: ingen Lnd sorstyisrede Stilhedcn tned
Undtagelse as Vællingen, der ,,plottede«
i Grnden. Hatt var named at svle sig
fristet til nt rote den en Ontgangz men
det vilde dog vasre en altsor sintpcl Stil
ling sor den skjsnne at træfse hant i. —
Men nn lvd der Trin ndensor, Deren
aabitedes, det var hende — hende, skjnn
og straalende som Kikerligheden selv, hvi
skede det i hatn. Og nn var alt andet
glemt, den vwvlede Kvne, det stribede
Gan, de gloende Billeder med de ita
slagne Glas, hu n kastede Glans over
det altsatntnen.
,,Goddag, Torvald, og Tal sor sidst!«
sagde hun og raste hatn Haanden.
,,Goddag!« stamntede han, niedens
Blodet steg hant op iKindetne saa steerkt,
sont vm det vilde nd as Oreflippernr.
Hatt havde nn saadan tænkt sig, hvoedan
han vilde optmde oveesoe hende; kjcekt
og mandigt skulde det verre, sor at hun
da lunde se, det var ingen Deeng, hun
havde nted at givee, og nn var det hele
gaaet st·a hamz han stod ligesaa sotlegen
sont en Gang, han sont en lille Knægt
havde villet smage paa sitt Moders Sust
flasker og as en Fejltagelse havde saaet
sat i en Linoljeflaskr.
Heldigvis lont hun hatte til Hjtelp og
beugte hatn i Ligevcegt igjen.
,,Naa, hvoedan hat Du havt det stden
Bevllnpet?« spurgte hun.
»Ja Tok, godt!« svaeede han, »o;
Dn?«
)
W
»Is, det gaok en; men Du kon tro,
Tonnen-, ot jeg mootte here ineget, soidi
Du sulgte mid hieni.«
«Ved Dine Fomldee det daf« »
»Ja, Lord soktolte dem det notuelig
vis, det Sludrehoved.«
»Ja, men hvoesoe knnde de do ltke
lide det? Kein de ikke llde neigt-«
»Jo, det kon Du da not oide; hvio
det kunde dlive til noget, san var der da
» ingen, de heller vilde have end Dig, men
Moder mente, Du one sao nng.'«
»An, seg bliver do atten Aar,« sagde
han tned Selvsslelse3 der var rigtignok
elleoe Moonedee til, men det behovede
hatt da ikke at sorteellez den Tid knnde
jo snoet goo.
»Og noae Freunds horte det, knnde
hon gierne dlioe veed sg holde sig hersta,
mente Moder,« tilsojede hun.
»Ja, er der da virkelig noget tned Dig
og Fi·mido?« spnegte han angsteligL
»Nei, jeg bryder inig ikle en Sinnle
om den lange Klodeian, del er knn noget,
Modri geme og snnkkee enn. Feder vilde
nn heller have-, ieg tog Anders Perseus
Perser, sm« hnn hat jo en rigtig god lille
Guard«
»Hond, vil hon ogsnn have Tini-«
spnrgtc Tore-old Inete og met-e beklemt
ved Tonken otn nlle diHse Nionleiy
»Ja, det hat- jeg knnnet nnerkc pnn
hntn lknigez tnen jeg tnger rigtignok
ingen, one hon end link nok snec stor en
;Nnnt«d, nanr jeg ikke soler Kjeeeliqhed
; til ham.«
»Nim, san holder Du dig ikkc as nosien
as dein?« sagde han, betndclig leitete omz
Hjeeten
»Nei, det behooer Dn da ikkc at spotge
om,« sngde hnn ined et nieget talende
Viel
,,Men jeg sorstanr knn ikke, hnorfoe
Din Moder kunde verre nied, sordi jeg
sulgte Dies-«
»Ja, hun var jo egentiig heller ikke
need, inen hnn niente lnn, at ieg skulde
ikke ges-a ined saodan noget, sor Du mente
so ikte ined det alligeoel.«
Attel« ledsagcdes Ordene af et Pat- Del
talcnde Hine. «
»Meine jeg ikke incd det, so, jeg steil
vise hende og al Bett-ein« nt jeg inener
need det,« ndbrnd hon, og nden at vide,
hoorfm han plndseligl sitI alt deF Mod,
lagde han Armen oin hende. Hnn stod
hmn sno neu-, at det stete, for hon tet
uidste nf det.
»Nei, holder Du oirkelig as mig, Tor
vald«.-« hviskcde hnn og logde sit lokkede
Horn-d inod hancs Stint-ein
»Jo, det knn Du stole paa,« forsikrede
han og fange-de hende stiftete i Faunem
»San cr jeg dn oqsaa det lykleligste
Mennesle pan Jorden,« hoiskede hnn og
trhkkede et lnngt sing pna hours Mund.
J del sannne gik Toren op, og Mette
Greves kam ind. ·
»Naa, det gnni«-sondnit til,« ndbwd
hun, »hei· konuner jeg not til Forsiyrs
1·else. Men hvad er det, Sidscl, Du
gleinmer nok rent Vcellingen ! «
Ja, de hovde rigtignok hnvt nndet ot
teenle pna end Vælling, endskjondt den
allerede leenge haode appelleeet stinkt til
dereg Lugteorganer. Den sorste mind
delbore Folge as den skjonne Sidsel Gre
ves Forlovelse var den, at Lake- erve
ined hcle sit Hus den Dag mantte spise
soeden Vcelling til Middog.
Den Affen var det Sidscls Tur ett
folge Toi·vald, og soa siulde Skiædnen
hveekcn være dein vierte eller bedie, end
at de pan seien melletn Lobjcetg og San
gct·np niodtc Stine Mulots, en dem-an
deende prioeligeret Nyhedstidende sor
Songernp ined de oinliggende Byer.
Hnn stnlde uheldigvis nctop hen hog
Pool Hansens nt voske nieste Dag, og
hnn var da ogson lige ved at do as For
hippelse for ot san denne oigtige Nhhed
bereitet.
Sagen blev anseet sor saa olnorlig, at
den stroks blev underkostet en grundig
Drostelse i et Gehejmerand Inellein Pool
Hausen og hons Kolle. Han vor især
meget opbrogt.
»Den Hoolp!« udbrsd hon, ,,er tun
17 Aar og begynder ollerede poa sau
danne Kunfterz men det sknl der nok
blioe sot en Stoppet sor.«
,,Tog ikke san iveigt poa det, Poe-U
Det er jo knn nogle Bøeiiestregerz de
ganr nok over of sig selo.«
,,Og san skal vi vare til Not blandt
Folk for saadoli nogetg Skyld. Det
hovde jeg dog aldeig troet,s at jeg skulde
komme i Familie med Loes Gner Jeg
hor aldtig kunnet sordroge det begjærlige
Pak, men det stol da ogsao blive ngn,
soa leenge mine Øjne ere oabne.«
»Du kon ikke gjske noget vovere, Povl,
end ot sordyde det, det er tun til, at hon
blioee soa meget mere iveig paa det. Men
vil Du here ester et godt Rand, sao lod
som ingen Ting er steet, men stik ham
bott en lille Tit-. Dem her jo snokket
om at komme pao Dsjskole, lod ham sae
rejse deehen, og soa kunde hon komme
- hen hos mit Sjskendeborn i Lysinge et
Aors Tid.« (Foets.)
Eb. McCornllck, A. A. Kendall, T. F. Mcckatllh W. A. Nil lon,
Pia-L Viktor. Ausf. «3lsllsi. Ille
citizcnsisNationalsIsBank, «
GrundkapitaL 850,000.
-—-.T)x III PAU1), NHBIKÄSKA Zis- —
Ha aktmändekikz Dzouftforrestliuz udsözeo.
Ncntk betales paa dcponercdc Summen
———Dlre«orert—-s-ss
T. l-’. blUUJXUTY. XII Ä. XVlleH )N. Ill lHTMU ÄLZCJIL
Ä.A.Kl«1NlIAl-l-. IV-. U. blutKUkbUUlcs
. . « . .» . , .
(-(-u. l:. Lum. A. l·.. l,.ulz. l..«lq).s()n.
Produtlnnlsp thnln—. «Xs.-wl:-Il-. lsnssnrnin
HZTERlZATIONÄL BANK.
DÄNleTBlicKL N BUIL
- O -
Almindellq Vanisorremlug uvfosmt
Prnge lillimncs paa gunstigls Vclingclscr Wo fast Entwom cler pcrfonllg Sis
kcl«ln-d. Veleilcls absicde pun alle lebenle Hillsderi Verdle Tumpflilmliillelter
til og sm Euroka flrlgrs3.
TIlvluns Public ltlmbe t Punkt-m
.S(!)Wnn,«1me. KnonL Lchmckm Mi. Kas
BWIT k"·" oF D Hxxt III-W jmzzgs
— I.)mm(s.l)m»», Noldmslci .
Udfmk almindelig Vaiikfoiretuma. l Korrespondmten
Sees-As cpmmskfomhed ikjmcM Tonika-Isc- FAWTMW lszpzspspsz N»k,j»»»«1 Izsvk
Ex;2;x::;:::.k«;:::.::":,::t::«:.::::k Exxkxsxsxri
sattes oaa tangere Tib. i Ost-TämeITÅKDHJYLIHLJIL
NOTARY PUBLIC tilstmäcs i Danks-n
If Mdmä MIIIEIIIIIIIMMIIJQ
—- Eftersplqcr M
Howaxsd Gounty Bank,
FZ J lex-, AVJMMIL
Autoriseret Kapital: ZLW »III(I0. ------ — litllnstitli Kinjtile s.5(,,).000.
lldførisr almindcligVaIIksoI-I«I-IIIIIII1. VIII-let Itdschcs paa IIllr NIIopad lebende Aver
Dampfkibs Wut-tm Alsong til og Im alle Isuropcnikc Paul-list Lustige Iidtaancö paa gnu
stige Vilkaan VI gjør llblauIIIIIch i godc »Im-uns en Fort-muten
A. Ic. (’-ADY, N.W. EVEN-N G. l«). NOT-END
Frei-klein« Hin-jin lcnssornn
For-sie National Bank,
««««-«·«4· Sk« P lul,N01)t«cIski1 -O«-s«
AntoIiseIIt Kapitals W M ——— Zehnlckuinx og OIIIIIIIIAI W M
UdførcI alIIIiIIdelig BaIIIsoIIIIIIIIIq. leeIIIII III-tates- paa drpoIIercdc Sununek
Sælgcr Vetsch, bIstIII tunc i alle Buben-z stmrc Pyrr
M. S i o h o lm
-.—»-:DRUGGI IST UG APOTIIEI KER« «
-—— I·’uIlIiI-UI11IZI If —
il
ngon1i(1!(«r,LI(-(1II·i-II-r. Komiknhesn PmIIntIIIoIlicineI-. Medic-m Furvostokken
HGIGÄRER ÄF BEDSTB KWLLPIVZPPJLf
M- Lckgekcccpter IIdmldcg omhyggeltgt paa enhvet Time i Tagna
"M. Siebold-» Danncbrøg, Rohr.
..-, — --. ...«...-, , »sp-« . . .—«..-..---—-. --..
A. H.1zokiN1s«-. eno. F. Ins-us
Böhn e G Nyan.
Møbclmagafin s- BRANDde
im West .-Idie Rade — Gram- Zslemzh Akt-r
Purlor soff-V Clpamlser Saft-. J.la-ls-icts(.sr, Stiejkk Fmrdigo skilikerj
tummel· og List-or sm- smnn)(-, Spinslcrnklvk 0. id. V
Ligkifter ok;:«i.1toi cn SprciclsjkcL
DR. N. REISENEEch
41 S. Stark Streu, Grimm-, Jll»
er ankam-n vso Cur-was infu- llmvkrsusrsx m; O stumm-. bat
ratuickkt com-r :;-)«.I1ar.cs-,1 e. vcsu entst- stansiaavifte Passe
Amerika, was has qjon qunndlmz rHsuss »v· ftp-risse oq
private Euqdommk til III-mit Fazi, m » ist«-»L- I.i kxt kalt m
brrvvrxle mcv nokihs m dani« Vanunrr pag lutes rgkt Spros.
Dueliq Pedant-Auf ums-Zeug Inn-new Den yderm
VIII-ka- Rmidms hcdstr oq Itasitgte quicmnn vg sitt-z Oemljus er hmu miue
Baume-e m mhvtr Iid mev Sirt-theyFOLHLLVFOSMUI paa.
» iaaiqn shcnmatidmev G« t, V i d - «
Kronisic Sygkdommcy »i» »»»»» UUHWY Was-m »Es-Y
vttetm tun-« ums-t- vas teue- dovesp ne. Ohr-auch tap q dukpmkgkksp
sprich-rede cause-, mvmm siuwstemnlnw atem Ist-v. streitet um « krumme, sto
sm, sinkst-m udfley tm alle trduifke System-h behauptet mev ston Held.
Kv ndes domnic as echt-m Stegs, Saal-m otmiudelig Treffen-, Nym
spashes, Underlivswtdemn ungeschickt Instru
auoth Benenner III Inn-set og bvilkeniomhclit Sogdom eitudoissuetis Io- Ort-den
behanle med den qdktligste mit-km og knrcces Imange Ttliælde book andre Læqck hakseilen
foraarso ebe as Unqdomssllbesindmveder o Udsvttvclssr.
rivate S domiuc unamr ist Hauer med alle dkkess form-Stirn ewing,
fvca starr-IN als as sandte-u og Musik-M UIII hob Haus es Spinde. u i et M
sa
Zornwut-, antun-U e Usidmmklfcn N te- ou Umfassgdpmmh spgg sing, Lukas-w
Ukiulsdulss, bebe-vie hurti t, oq - Fuss-esse .- msshkd r.d sitze .,,- - i Mastix- «..:tt r, usspsdti as
Ins-e Betstunde Lege-. ndgaa aocrtmnde Kratiolvere nnd bereit Bann-Meter oq Stumm sum
kuu er edkasm oq Sviadeh autagt pas at Imm- Benge g( vdtkoknde Folt vg« benomde Sperer
Mo Iillid til mig, sont vta fort Tid ou mkd all-km wiqlkndr Mk ethed tut tbkmqe cum-sel- oq Und-mit
umge. Medicina-c mit-es ovkkan me- stor conotg va s »dem demnach-U
en as uns uv ivet Am No 52 Stdn, .n iuld Ve
Læ eb- for tsnhvch ikrivelfe of ennestelcgemet oq den fotfktelli yOrs
aner, de clmmdcli t m ommende mmm cogvotmnh der-N zptebvuelie oq Kuc. Senats nt til
nhvet vcd Modtqqe iea of et is Seine Fkimasrlr.
m enden Ho vaa 48 Sidet ombandlee alle
un doinmens Randgiver, vrivatr.Ssgdqpmmm U domssllsivæchier
deres Fther etc» es Iwe Ema oue ungk end. Sendesirn ( vom-am TIum vev Medusas-R
4 cent I Konterfei-. » »
sont-»mi- dveevaqu: demgdaae10—1. Breve tmmk »mo- mev satt Muts o. III
UIUIICD da te ielv i e ea Jason numer- læirk og privater dem alle. Ill- Breoe abdtcsietes
Dr. sk.
ofenbetg, 41 South Stark Street. China-, Jll.