elished —- Ægteskah —
Stils-misse.
Mut-i ,,:’i.)1··dik,xolkedlad'.l
nng Mand og en nng Pigesatte1",
nan i daglig Tale kalder en sand,
essereh ten Kikerliglied til lioeri
T e fotlooer sin, on, da de ei- saa
c at leise lser i ?lniet·ikn, giftet de
· le zlJcasneder eite1·, —-i den ganile
n vil det i t1·e af sit-e Tilftelde vare
e til ti Blut-, inden de barkliaod til
te Familie-. Nisterniaalet indgaaes
to nted en Nackte indgroede Illusio
Manden er tilbojelig til at se en
i den Kvinde, hatt hat valgt sig.
or sorlængft ssabt sig et Jdeal —
ndscetter naturligviT at han er en
Tand der ikke harhavt ,,Fot·bindel
t·, eller dog knn uoplysende — og
iver dette Ideal sin Forlovedes
else. Tet ei· bang alvorlige Me
at hun et« neesten sejlsri, at hun,
)an kun hat« iqgttaget under For
sture eller til vigse konventionelle
i Hjetnniet, hvor alt og alle lagde
a at vise hende til hendes Fordel,
et Edelt, for-standigt, ophojet Bee
om er for god til at komme i Be
nied det dagligdags Sinuds, de
dage· Vekymringee og Sorgen
ocerger i sit stille Sind, —- og han
et anbenlyst i sin Tale og Adsærd,
han sknl holde hende borte fra Li
esnasrligheder og Sonn, og hnn
ig kapabel til at opfylde sin Ed.
oler en hellig Gysen ved at her-re
ætheriske Skikkelse, og hans Beeng
atnlev sig out det ene Tidøpunkt,
tte Dirne-Museum as Fuldkonu
der skal hlive hans, hans alene,
helt og holdent.
den nnge Piges Vedkonnnende er
ne oin inuligt endnu nieic tonma
særligt sordi Forvenlningerne ont
1«lige, der skal ske, er om tnnligt
tnerc taagede. Hele hendeg Op
se er gaaet nd paa at vise Manden
en daadkt·astige, den sjcelsteerke, den
gne, og Koinden som den modta
den ashcrngige, den althengivende.»
pler ligesrent en Bellt)st i at være
ver-for l)ant, Jdealet, at synke heu;
kommen Overgivelse, at sole sigi
ygget og otnslnttet as en sterekere
nlighed. Fysisk Styx-ke, Tapper-:
-1·istigl)ed over-for Koindcr, TillidI
n Dygtighed, indlsilt eller virke- «
alt dette er Egenskaber, som ta
ndes Hierte med Storin. Medens
en sit-Eber ester at stille sin Elskede
hsj Piedestal og kaste sig tilde-I
i Stovet, men dog sørst efter at
skrevct paa Fodstykket: tilhørerE
., cr det hendes Attraa at ejesi
, at synke hen i Bevidsiløshed, t»
onlighed i den glødende Elskersz
gge Opfattelser hat« den store Fejl,i
itte liviler paa virkelige Fakto.
er det Gran Sandhed i dem, at
en et· den sysisk sterekete, den aktive
r, sivinden den mere sensitive og
1
passive. Men seid dette ek hopedsagelig
tun et Peddnkt as Aarhnndreders stjæoe
Udvikling. Og hele Reste-n er ubetinget
Funkan Selvdedqu, Legt-, som blot
hat den Uådskyldning, « at den er et Ne
ssnltat as Satnsundsnordenen, en natur
»tig Feige as unatnrlig Aarsager. Den
ispskruede Fslelse, sont kaldes ,,Ksarlig
»in-d mellcm Mund og Kvinde,« er, iden
«-30rni, sosn vi her hat stildtet den, et
Resultat as l) Kisnnenes Adskillelse nn
der Opaætsten, L) Ubekjendsiab med
Forsnaalet for A5«gteskabet; Z) Las-eilig
af overspcenot Literatur, og 4) Jndpo
delsen as en saldstcendig salsk Moral fra
Barndonnnen as, der staber Dyder nd as
Laster.
Den naturlige Reaktion konnner som
scedvanlig ester at Dristerne er tilsreds»
stillede indtil Overntcettelse. Den kun- J
mer derser hurtigere hoö Monden end
hos Kvinden. Den viser sig i, at hing
Jnteregsek for andre Ting end netop
,,Kjeerligheden« blivek stærkere. Jllu
sionen om »Enqlen« begynder at for
svinde ved det daglige Samliv; Jllu
sionen om Fejlsriheden setsvinder,
maaske ved Maaltiderne, maaste ved
Udgiftsposterne, maaske ved dct mindre
skssnnc Morgentoilette, maaske ved
Kjævlerierne i Motten-eh Inanske ved tu
sindc andre Sinaating, ·- maaske ved
den sysiske Udmattelse. Men, fis-inst
lusionerne sorsvinder, er dette itke noget
nerstetteligt Tab sorMenden. Han vil,
paa Grund as sin mere praktiske Opdrm
gelse, kunne ssle sig skadeslssholdt ved
huslig Komfort, ved sit roligere og regel
inkgsigere Liv, ved Bevidstheden am, at
en äs ham afhængig og paa henn triende
elkkvrerdig Kvinde venter ham i det hygge
lige Hieni, niedens han paa sammt Tid
hie alle sine quner, Jdeer, Forretnin
ger osv. at sysselsastte sin Tanke Ined paa
sin Arbejdsplads.
Anderledes for Kvindein Mister hun
Jllnsiinerne, da mister hnn hele sitLivs
Jndhold, hele den Basis-, hvorpaa hun
skulde grunde sin sjælelige Fretntid. Det
vil vare tangere, inden Sandheden gaar
op for hende, —- fer nogle saa lykkelige
ster dct endog aldrig fuldstændigt, —- iser
hvis Tilsredssiillelsen esf det sandselige
Krav for hende er, sotn den vise Tiresiäs
paestod, en starre Glcede end for Man
den. Og hun opgiver itte sit Selvbe
drag uden Kamp. Men otnsider salder
Jllusionens Jssljr, eg hun ser sin
Mand mer eller mindre sein han er.
Jngen er en stor Mund for sin Kammer
tsener. Jngen er en stor Denker-, en
stor Statsmand, en stor Digter, en stor
Helt for sin Kone. For hende bliver
hin eftcrhaandcn den gnavne, hidsige,
uretscerdigc, smaalige, sclviske Hustty
ran, sotn ovcnikjsdet unser hendes ped
holdendc cherlighed sor ,,ksedcligt Over
hæ11g«' og hendes nach Tro paa hatn
sclv for ,,Dumhed«. Og hun ser en
Etsistcns for fig, hvor Madlavning,
Forhandtinger med Grocer og Stagter,
liossarlige ög pinagtige Byrnessdsley
søvnløsc Retter med Amme- cller Syge
psgscrpligtcr, Næringsbekymringcr og
F -
»2Egtestadelige Stkidigheder danner de
fette-, os Kasseselstader og Stadder osn
Udetydeligheder de grqa Punkten Et
as fscgende Tilfalde indttæder da: En
ten hnr hun, — nnderststtet us heldige
faciale og peknnisere For-hold, Evne og
Lyst og Lcjlighed til at stabe sig en gan
sie fpeciel Vi1«kek1«edg, eller hnn gaar
suldstændig op i sine ,,Moderpligtcr«,
eller hnn dlioer Ortsstan eller hnn bli
ver Hustyrsn, ellcr hnn blivcr reliqiss,
eller hnn dor. Mcn i hvcrt Tilfcelde er
der intet titbage af den unde Pige med
Jllusionernr.
Vi taler natnkligois her nnthglekne,
itke im Undtagelfernr. Vi taler ikke
one de enkelte, hvis Rigdont hæoer
dem over almindcligc Fokhold, cllcr
ont dem, hois Opdragclse her botttagck
Jllnsioncrne ellcr fokhindket dcres Op
staaen.
Tænk nn engang over dettc Liv! Er
det mon ockrd at skjnle Sandheden for
den unge Pige, nanr et eller to Ans;
Ægtestab oil styrte hende uforderedt ind
i helc ElendighedenP Er det vcerd atl
holde paa en Ordning af Forholdet mel-«
lcm dc to Kinn, som drivcr Mandcn til»
at ooetvurdere Koinden og Kvinden til
at tw pnt Lofter om Hcrlighcdcr, sont
knn eksifterer i FantasienP Hvad kan
der værc til Hinder for nt stabc en na
tnrligeke Tilstand, hvor den unge Mand
og den nnge Winde er klar paa, hoad
et Samlio virkelig vil sige, hoad de hock»
for sig san tilbyde og fortange, med«
Rimeligbed for at det bliver opfyldt?s
Mon ikke, Ined andre Ord, et Sainlnn
begyndt uden överspændte For-verstum
ger har bedre Udstgt til at tilchdsitille
begge Partei-, end et Sanktio, der fra;
Begyndelsen af er bygget paa en dnbbeltl
Logn ?
Kontrakten om et Samlio er ikke ver
senlig forstjellig fra alle andre Kontras
ter. For at en Kontrast skal tilfredg
stille, maa det fordres, at begge Parter
er paa det rene med dens Bestemtnelfer,
at den ikke paalægger den ene Bart erfor
holdsnnessige Byrder, og at den under
oisse Omsteendighedec kan oplsses ined
Bedarelfe faaoidt muligt af Hensynet til
begge Parterg Belfmd
Jntet af dette er for DieblikketTib
fældet nted Ægtesksbskontraktem Jn
gen af Partei-ne hat Klarhed onn, hvad
de indgaar paa; den gisr, juridisk, den
ene Pakt afhcengig af den anden og paa-l
lcegger den pan samtne Tid nforholdsd
maessige Byrderz den gjjr det endelig»
nmnligt for den fornrettede Part ensidigt ;
at ophæve Kontraften uden Tab. T
Der maa knnne sindes et Middel modl
dette Onde, saafsndt Samfundet cr be
gavet med almindelig fund Menneskefor:
stand. !
Skjæmt.
S to lcforbcred el scr. Hvad lceset
dn paa, min Dreing — Jeg holder paa at«
knjonere Verder.
J Bornehavetk »Min Mama sit
igaar en ny Silkeejole, det ftk ikke din L«
»
—
»Mi. mm mlnMcma sit tgaak nye T ern- i
tm M Ist sik ilke din·«
H c d Midagobokdet.""·V«k(te"fi·:x
»Na-sc Ken, du lan gansle rolig spiie Main i
owqu de er llke gijttge. Im hat« tm- en
halv TIae siden ladet nun Spigennodcr
sian PCI den«
Tvts T nat-er. llnge Jst-n l. til tin
Ventndet »Tktv01«da en dcjltg Kiolek Ton
hat da hstct dig en ordnung Linn-« llnge
»Hu-n Ell. . Juden-s ich-, bare n Var Zaun-U
; Inn Fett nm n sure n. Yottsmntetn
»ska -l:otporal, er Umker sont Heute-te
jaakat krim, got-ist«
Kupvraletn »6"ndnn lmr jcg Ilke but
nagen mage, Dr. Ltjtnant.«s
than holdt pas stn Nr t. lllsnmi
natoren »Hu-ad er et stvadratt«od«t««
Kandwatenz »llndikyld, Hin Protest-seh
jcg hat Ilke stndmt Normele
A mekikanik Hain-L Eli-m al
drig en Dame om henves Alt-ek: det vtl ngty
tkke den Dame, ipsrg en anden Dann-.
—- Tllasr to Kvindek tale jatntnen, tale de
fvm thesi sndt om en trevjr. Rom to Mai-nd
tule iannnen, rose de næsten altld sig sen-.
SmedesForretitlng.
En god Gmel-c- og »anon Wanst-stor
retningi en livlig Leutva til Salgs paa
ritnelichetlngelseL Mem-sie Fortetning i
Melan Forespørgsler bedesrcttet til del
te Vladsz Kontor
Deo-m Da()nwmve.
Passaqu Beforvrtnq im on til
Rome, Stumm Danmark
og Flulaud.
Tillvnm kn- msvcklte Vetommcllahrdn tll allen-la
vefte Print-. samt den ndisritc Omtom for Pachtge
tmnso Widesindenvr under Reisen
Agcxttrs i alle Westens Vyek oa Laut-ebnen
A l- l. A I ä- C c»
MAS. l. sUIOELL. Gru. West Aar-Its
Manankr. I IT LI Islis sl.. ctilclcC lLl«
«
THE «IIIoo-Aaonl"
Wolle IMPRUVHJ WH
Behanle alt Slagö Ho med Leiber-.
Raps-alten 8—l2 Tons pr. pag
er i Spidfen for alle de andre,
let, cum-, merk oq parte-.
— Send cfter lkirknlasrln —
Lajtllaw’s lynsaare Baanklmaskjue
sparcr 30—40 p(5t. as Koftpkiscn paa Vaand.
th- Trcng kan lavc 2—-'3,0()0
Baand pr. Tag.
Mcd cn og sammc Bevasgellc ftratnnes og
afskjrereg hvrrt Vaand og lirgch i
ndftrakt Stilling paa Monumen
tskrkulæreririt Adresfetc
W. Ä. LÄI D LÄW
chekokee, Umfas
ÄMEJZJCÄZVJ IM;
PKTUR chllillT C SCDNS. U. Axt-» l'lIl1ml(-Ipltls
A. Jukkmnkk Wisshnsn Fuss Akkunt
NR l.s san-s Inn-L Hist-sein Nimle
Sskandinavcr i Nun-at Nebraska kun
dc erholde Oplncming om Villctpnscr
m. m. lij A. ERNon Fonmltcr as
Vancgnordrn i Dattltcbtog- Ncbk
som er Linie-us befuldnnrtigcdc Agnu.
Hatt beiuarcr rnhnck Fortssporgsrl mcd
ouwmcnbc Posi.
Anmicun Linien Hilde den appet
ligstc PadsagcksBeim-bring
-—— Im oq M
Das-mark, Rom og Odems
M-».sp«..
Dr. A. J. Handel-s,
IM Mus. Nebraska.
Kam-ins i ls’unnor’s Blut-k, Js. Hmlcn
Vehundlcr kroniike og indtsiklcdc Engl-ons
me. Specialist I Strude- og Lnngciygdonnne
samt i .Ikatnt«rh.
25 Aari Erim-inq.
LAWAMAAUF -;- kku - -.-2(-«« kkxsxsspsg
sikgTHEPIoNEEHLINE
dassle Hslsnck
UNION PArschlc ROUTL
Denknrusug pupnlwns l«inj(s inuslksm
OT. JOSEPH og
IAISTHA, cis-no taugt-,
since-« Axt-many
kam-um« You-g
Somm, satte-,
Hast-nas, Minos-«
Auw« WILL-oh
lo dagligc Mag 1 hm Runin
Inm llmullinthn
Iris "Zoclinjnx Mk« West
ilmsslpincltsslst mtsil l)ngtm·n(sn(-.
Nye Pullman Palaclsssovevugae
tin-il Nuttngtsntn
T« Hing i linsr Iccstning itmsllom
l(’Attn-1·I:Y»g Als-Pum. .l(«x’(«n»x.
Ict gjcsnm.stst·:.s;:i:usn·l(s Tug i Inn-I
lcotning ist«-Nun Amt-Z WsI«(s(-x.
Mixmcx lO’.xItel-«1I:I.s-. SI-«I"t«»x, Yspscth
Ihr-us UTY ug Lucan-zu
l«’IIl(1M,u-tn1is,k Furhjniltslsts i anpns
mitm uns-l Uns-N Uns-Ist« Tag-or fus
()M«uu, Turm-«- Hs.t:s»1-«s, ug Punk
tes Nord ug Ost.
Forlpinslcslms skok i Use-wo lshwn
tut-J U. l’. Hain-« til allt- l’l:1(Ie-·(-I· i
V(-Ht(sn.
I(’ttl(1!(t;tst-1ik.: l«’»rl)i««I(-!scs vtsd I’. P.
Dispoust i ST. .l·s—t«:t-II fin· Ahn-ist
Punkt i NunL Ost »g- S)(f.
A. CARLSON,
JX(«-l«1NTl UAINFHICUIL NMUL
I. MIILL W. P. MMM
(Dt-.sm-·1ut,bl«4«sa. U. l«. F- «1. A.
s—
—94-.
jo at se paa det, det søsnmer sig forresten hellerikke at Storbonbens Datter
bag efter en Tjenestepigc.
Det knnde ikke skade Dig oin Du traadte i Afras Fodspor, ved Du det!
de Værtinden i »Lammet«.
Skam Eder noget, at J er saa familiær ined Ebers Tjenestepigei raabte
med lynende Øjnr. Den, der ncdfcetter sig i sin egen Agtelfe, kan heller
vinde Andres!
Aa, en Tjenestepige er bog vel ogfaa et Menneske2 fagde Afra og fkalv over
Legeniet. Det er vel ikke Silketjolen, der giar Udflaget i Guds Ojne, thi
ser, hvad der bor under den, ct godt eller et flet Vierte!
Ja, det hat Du Ret i! raubte Vally hadefuldt; et saa godt Hierte sotn Du
det har vel ingen Anden, ialfatd ikke naar det gjcelder vore unge Kot-le.
r Polter!
Bally! siteg Afra og Taarerne styrtede hende ud af Øjnene. Men hnn
te tie, thi de var nn konme hen til Kircen igjen, den sidste Belsignelte blev
tog Taget opløste sig. Vally gik forbi Afra fom en Dronning, saa at den
aatte holde sig fast i Vertinden i »Lammet«, da Vally næsten rendte hende
de. Alle faa efter hende. Mandene meiste, at der ikke fandtes en sinnt
ente i hele Tyrol, men Kvindetne forgik af Misundelsr.
Hun ser rigtignok anderledes nd nu end oppe inelleni Hajfjeldene, hvor hun
i en lille Hundehytte, nkjeennnet og medt sont en Bild! fagde Joseph, der
siod langt derfra og saa efter hende med store Øjne. Han nittede nn Farvcl
sta og forlod Toget; han vilde vaere hjemme for Middag.
Men Afra lob efter Vally. HendesJ sinnkke, lslaa Ler sprudede Jtd gjen
Taare1·ne, ligesoin naar man slaar Band ud i chen, han var ganike fra fig,
certindeni »Lammet« var ikke stort bedie. De indhentede Vally ved Ver-ts
. Ogsaa Vally var frygtelig opbragt. Hun havde set den kjm«1ige, fortro
Qilfkth Joseph havde sendt Ast-a, og hende, hende haode han ikke nndt et
Blit, troede hun, nn var han borte og alle de Forhaabninger, hnn haode
il denne Dag, spandt ogsaa med hani. Denne Ast-a! hele hendes Brede kon
rerede sig paa heade, han knnde gierne have drcebt hende! Og nu stod dennc
faran hende, siensede hendes Stridt og tiltalte hende udfordrende og pred,
denne nederdmgtige Tos!
Vally, udbtsd Asta heftigt. Du fagde for nogle Lieblikke unget, foin jeg
kan lade sidde paa mig, thi det gjcelder min Æee, hvad menteDu med, at
avde et godt Øje for de nnge Katle! Jeg ail vide det!
-
—91....
Deren lullet op igjen, og Joseph tuntler«ud, badet i Vlod og Sord. Man tror
Tyren er dod, tnen Joseph synes det vilde have vertet Skode sor det sntttkke Tyr,
Saatene kunde jo let-ges igjen, de var ikke liodsorligr.
Jnde i Laden ser det grasseligtud, Alter sommcnrodet, sondertraodt og
sdelogt, men Tyren ligger bunden poa alle Fire og lautet sost til Gnlvet. Den
ligger poa Side, gonske rolig, mett sit-stets og slikler sitte Saat-, ligesont ett Kalt
poo Slagteroognen. Joseph hoode tæmtnet Dytet og dct udrn den eingeste HjælpL
Det gsorde Jngen hatn ester.
Da Joseph kom tilboge til «Lamtnet« saldt Afm han« i etlle Folls Nackt-tr
relse, gradendeottt Holsen og Væetinden beugte httnt den litle Lieset; de vilde
traktcre ham tned det Bedsle, Huset sorntaoede, nten Joseph tth ikle ntere oplogt
til nogen Lystighed. Hatt drok et Krus Øl sor ot slttkte sitt brættdende Tsrst og
gik hjettt.
J hele Landsbyen tolte ntott lun otn Joseph og til hans Ære var der et stor
etrtet Sold til longt nd poo Notten.
Saaledes sortalle Vettttter-Bttdet, og der vor den bete Tid stetdiz lnn Tale
ont Joseph Hagenbacherz man sotnndtede sig over, at ljttet aldtig tnetc lotn
yet-heit.
tot-bondens Dotter httttde dog san ntnnge Zt-iet·e, tun Joseph sytttes ilke ot
vslle vide of hcttde.
Vnlly sorlod Gjtrrdet, Otdette dreo Skonttodtnen op i hrndesji Kinder og tsna
hendes Pande. .
Folk tnltc altstta otn at Joseph sotstnooede heade? Og han, hatt lob ester
Aste-? Tet nor den sont-ne unge Pige, sont hon fertige Aar hoode beugt tned sig
onn- Vserget on sont hon denzong haode varet san onthyggelig soe!
Hatt satte sig ned pao en Stett og bedæklscde Iltisiztet med Handentr. J lzeni
des Inder tojede det. Kjtetlighed", Brandt-ing, Stinsyoel Hendes Hin-te not
knust. Hatt eitlem-, k- elskede hotn sont nldsig ist-, sont otn det nett-tue Axt-tue
dmt, hvotnted hun hoode hoet poo Betetttingett om hons halte .H-.tttdttttg, itttxs «
pustet den lille Gnist on til ett klnr Flamme. Og dette hat-de lztatt da ogttttt ttcs
fort, tnen httn hour-e ingen Attdel deri, det our for Ast-se Lttt slttttd !:-.:: T« ’
gjort det, for Asrtts Skyldk Vtte det muligth Mostte hun, Stotsbondetts Te:
ter vige Plodsen sor en TjettestetttheP Var hnn ikke den tsittestt ott sont alle de t-«,.s.«k
Kutle sogde den stttnkleste Pige t yete läg-tm's L te der Rose-H vixt og bt«sd«, »
lttttde moole stg nted hende i Knst og Uoholdenhed, vor hatt ikte den E:t»ste as
hotto l«ige, og de slulde ikke lotnnte samtnen? Det- ooe jo tun den ette Jesus-« i
: U UUUUUJMUUJUWM
»so- Nystecl smotlekorketnjuc. M
:
»
t: BERLIN HT RUUTUUJPM
Of
;P. H. Juoobsen,«l«ljer
O ’,I’ USE
P .Hestcbisflkig, Jstandsættelse af Plan-»
Ncparation og iøurigt alt til Faget hen
tun-entn- udfmris prompt og godt.
Ligeledes besorgch dc til Hinunter-tsc
fønetmngm henhonsndeVcrbejder og Ne
part-rinnen
De inrikiellige Stagg AVIIMOMI
Uer forhandled i der-es Aarstid.
,-. .. - .«»»»-.x.-- ----. :
Rasmus Hannibal,
qunty Jndgo and Notary Public-.
...-..
Assaucr retslige Dokusnenter og beisrger
juridiike zssorretttinget
——O——
Judkaasercr Pcngei Fort-ringen
—.
Stoff-r Asfuranee paa Elend-im nnd
Wand, Wund, og Orkanet i gvde og Muse
’ Kompamer paa gnnftige Vilkamc
; »O»
! Villigc Pengelaani Famu- ilasses hurtigt
og besinnt.
St. Paul, Nebr.
il
Døvc.
Nu Person, sont hat« veret dpv i M Aar
og hvis Dpvhcd iaavel fom Suieu for Ore
ne blev knkeret ved et fertdeles enkeltMiddeh
sonder paa Noklangeude Vefkkivelfe over
samme til cnhvcr iom milkerdeL Man ben
vende iig til J. H. Rickoliom 177 Moden
gall St» New York.
Dannebrog Kjodudialg
holder paa Lager
de fokikjellige Stags sasrsk og Salketslsd
Fslcksk m. m.
as- Nn god Ikoalitet as Fedt hanc-s Redis.
Feauwam ask-.
Peterien sc Schlytern,
Asfurance-Aqenter i Donneer
Reprcrscntrrcr Cnnfjnentul i New
Yorkog"l’h(--uix i Hartsortn Bespr
gcr den sikrcste og billigstr Forfikring
mod
Brand, Lynild oq Orkancr.
Carl Schiødte,
Damit Dyrlæge.
swgkt Hoipitac —
Ofsiee i Geyceti Apothek,
Grund lsliwL N ebknska.
——«-Ss
WITH-Eis «
IMPSKIBsBlLLEWIIIR !
Fka og med den Iste Oktober, d. A«
hat jeg aqbnet et Agentuk for Damp
skibs: og Jernbanebilletter i ,,Stjernens«
Kontori Danncbrog, Nebr.
jScmemgaacnde Billctter til euerka
det gamle Land via den danfke T h i vg
v a l la - L i n i c u elletO hoilken som
helft af dc engelskc og tudfkc Unter staf
ch paa hurtig Tio til gjældende Dass
notcringer gjenucsm mundtlig eller Krist
lig Henvendelfer til Illig.
Peter Etwa-end
Otto Merz
(Dcu tydske Lingter.)
hat jnst aabnet Forretning i det gumlt
Posthug, og tander sig at bringe i de s
rede Standinavers velvillige Erinvting
sic- vctfocfunew Stagtekbutib
Paa Lagerholdes en tigelig Foksys
ning af saavcl ferskt som saltet Ksz
og Flest samt alt til Fuget henhorende,
der afsættes til gangbare Taggpri
Baumes primi- stimmte
er mit Motte, og kan dygtige Falk se
fkjæftiges i mit Stagteri
Otto Ren.
The J oijcins Wind M— U.
Am »Z» berste
Spur Putz-.
vorbeudch af
"- - Jaan sog-laws
NIIJLTU RAE
