Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Feb. 6, 1889)
—:I— , . »f« »O I S U e r n e n. T Isstoottz Diedaiptkdz Alt Vladet vedtonttnendetantntn: Jndten selten Adresstetnettndttnttet o t.v. oben-steten Eilet-um« Damiette-oh Nebraska. Benge- lnn undett t ,,:l7i«.tn«·n IT tdeto"', Pott Note. Bank Rote ellet t ttltzxntuet «."teoe. first Penne del iendeis t løte Preka Inn lld gute-ne ttte vttte «ttttot1tlt.x. s«s«l’.ll«schl-INH" Atål·IN"l’t·Ilc. ,,«Ztternen«· tnn bettelten tmit eitetnnsnnte Henn, del sont note xtlitenter er benntndtge de til nt Inndtttzte ng lutttete tot stldonne mein-sinnge. ts. b. lslntttcntetk ,’ttt-tttottt, :llrl.n·. R. «’tt. Vnnleth Hedne klintndLL Jtotvth Nie. Joltntoth Rinden, :lledt«. IPtemennntte ettet nntnglende tskttetnplnket facto ned Wenteene netut venvrndelte demsn stet inde. .» .- ..-..--.-- --. ---.--.--... Sulnnissimn Vige tm Esttsttlistgensz Begyndelfe ein« indttl i Flean hat« »Sttbsnls)sion« vir ret dett Sag, sont i holt-te Grad end no en anden vatte Agttntton og Katan i V einan t«egigltttttts. Men ntt er lsett set-bi, one-agents Aftlntning blev alt Indet end en Vetttestelte pntt «sctngvin ste« Fotnentttingetri Jn, Proinbittonensz Feentttdoskjtebne i Sttnen Nebraska et· indltyllet t· en ils-I vlohedenss Tange, det« et tyttete end Natteno Mut-It, n dette Resultat sittl deg vaientligst de dete otte Degen Ve sivenhedee l den lovgioende Fort-tunlich liIIet vat« en otiginal Matt-ver eg det sit iaeledett til: Da Spieggmaalet l Onsdags com op for endetlg Afgisretie i Onjeh viste det fig, at Peohtbitlonisterne mqnglede tre Stein-net for at tnnne leite Rein-a fentant Cady fett Ooward Co» fatteoe stran Øjeblltkets Antedning og var in enlnnde ten til at geil-e den. Hast kei e sig ten sit Siede, og foreflog at ten dee zorftaget faalrdes, at num- der ved Valget intelligqu for Vtelgeene ett stem me over et ProhlbitioneisAmendement til Konstitutionen, at det« dn ogstm sam tidigt fresnlættgeo et Lun-t«n-ent«e:A-neni dement, og slnttede tned at teue, nt han og to andre AnttProltlltitlonistet vilde sientsnts for Bitten tden Form. Bis-hi Ittionistetne fettbnd sitt alt Santfnnd nted t.enne Sltth Ventltth. Men nn befltmdte Sttloonncnnctne der indsau dereg strttgetiskr Omrtegetttted —- nt tmnge tstttt og findet-de tned hoje Retter at Forttaget ftnlde tttntn ttttlect under Ufstetttttistg. Lette tntdcjo have met-et ensbetydende nnd et tontplet Rede-klug for Plot)il)itiottis:et«tie, og det« we tilgen Ittden Udnej for dints end nt holst-« i Ca dvtt Fratte og atttagc dest tstsltvetthovedet Stimle Sau var dct nt zwingst kein on tot sidsikcslnngTot-Zan ikttetnticsdan uttVltt stetttningen guts dct nie-it Dieb on winn- de Tkefemttteteklllejotsitet, sont sendin- int at kttnne tot-elleng et Itonttltnttotmtits lag. llnqtet Cady hintde tittntdt .t: items me for sent-fingen ltnsd ’ikttil)lt-«iuitlttus. ne vilde ndontete hang Bat-n, stm Inett an sig alligenet dort instit-beiden set fftetnninqen ftnloe formen under »so e ivende nt nt ollle opfmte andre Wint svmtttc Fam-, na det nat ftht eitel- tun e og flittig Segen, athttetoPnliti attbt og sit lnttn ltalet ind. Hatt ftetn · te san for Forslaneh J Feedago tsteu iaa Fdrltoget henvist tit Setuttet tos dets Sottttytte til Ændringen, nten det htwde Uhyeets dobbeltc Vol-ed mer reitet si. Dog det sit eftee en haard Kasnp de nsdvendige Trefetntedele, og »Selb missiott« er dlenen en Vietelighed. Men lnntd ee der san opnaetet? Sim pelthen et Liederan for Ptoltibition —— en Pille svnbt i Stil-kein Thi Probi bition vil itke paa den Munde tnnne fei te i Nebenstu. W i Fett Nebraskas Hovedftad C 166 Lovforflag er til Date bleone indbeagte i Senatet; mindre end en jeedepaet of dette Antal ee dlenne de andlede. Ca. 25 er vedtttgne, og em tkent halvt satt ftort et Antnl begraone. Tee Fortleg, det ene ont «Subtnission«, de to andre otn Bevillittger, ce passeket Icgge Hafe. Senatet mater dets egen Poktion fjrft og nattr det er fasedigt sendes Ladningen over til Hufen Siden komme hufcts Bills iMIllen. Ugens Akbejdei Senatet ndnteetkede si ikkeiStorkelfe-—men des met-e l U stigfed To ellee tre nteget vigtige Luft-flog blev bedendledr. Det for nemstr var da nemltg det dobbeltlsbede Sndmission«-Forllag, der i Hufet var Zum siegst en qt ietzt-e tu bcgge Sim. åFeedags kotn Willen, fem qllerede en ans var bleoen vedtagen as Senatet, after freut fee est modtage Samtyktet til « «" « «- detn Muhan Navneopeaabet viste, " - s It a e Medletnmer var tilftede paa en enkelt Undtcgelse nat; det var Senator Tag akt. Don dlev natur-ling mis tcu for at ville fnige sig tret den hedt Vetlling. og Seeganten dleo da sendt us for It paqgeibe hom. Kl. 4koa « denne Funktionen tilbage og meldte, a "--s. Delinkventen befandt sitz i Dsstings Sees-meet blev befalet til at leje e chitasLokotnotiv og hurtigst mutig dringe Svnderen fee Skrtmketu Syst M, in sinkt. De indefpemde Se Ist-M Benutiifth ähjeä tltued a kke r e, e i w it Mspsudsstket if nogle a Gslleei M IIIM Mitte-. »Ic. U ott W steh- Ceesuteu web den ute — Senane I fIn VIIIeIasgL Han havde IIoIdISieIIaIeI veIIIende akkurat I IS Inner. KpII eIIer gII»-SuanIssIan« III JIIIIIIIIIIIIIII og IIIOIngS Ined -.«.'I IIIod III St ! IVII anden IIIeIe IIIIIIIg VIII, IoIIIcr jdlcven oedIIIgeI I zenen-h er EcIIIIoI IKeckIeya ,,«IIIIII: IIIIII« VIII. NanIoIIH FaIIIag IIIII III IIIIIIIIIe .IJ-Ing dIII IIIIIIIIIIIcIsIoIIeII eI uchnget III Se nam. Icannow III-IIIan oIII III IIIfIIIIsIIe den IIIIIIIIII Lan III NepoIIIIeII IIIIIII oII IIIIIeIIeIeI III II 5IIII IIII IIIIIIIIIIII dan III IIII IIIlIe III-»Im I EIIIIIIIIIII IoI deIIg IIIseIIIa IIIIe IIdIoIeIIIs, II gaaeI IgIeII IIkIIL Neu-III IIII have, III VIIIIIIIIIIIIIII over KOIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Ikke IIIIIII IoIegIIII III-d deI aIIIIIndelIge Balg, Inen IIIII Inn-III IIrs ved eI IFISIIIIIIIIIII I IIIIIIIIII Manne-d. Den Jde er Ikke Iaa IIde, oII SeIIIIIeI hat da agIIIa gioeI deII deIa SaIIIIIoII. Taniel Hopkins er IIdIIIrvIII III »WaI«den« III SIIIIss-I’IIIIIIIIIII, oII Ub IIIevIIeIIeII eIIIoIdI SenaIeIS Bett-Christ Der er eI FoIIIag inde, oIII III Ich IIIIIe TaIsIen IIII »Sleeping Cum-« III E IFeIII III. MII. III IIIII bed: e at Inan gjarde IIdI III-d FIagkpriferne, Iaa kunde IIIIIIIIIe Fauna-ne Iove IoIIquc. J IFIIIeI hIII » SIIanISfIIIM Willen, IIII IaII VIIIIwraIIIeI IIa DIIIIIIIIIII IkoIIIIIII kaIeIVonedeskIIsmaalenr. FeIfInIIIIIII Ie Sag bIev Iom IIIIIIeI Sie-d I VIIIIIeI IoIkIaIeI vedtagen oIII OIIIIIdagen og fIdenakvnIe bliver timeligaiss aIgIoII IdIIII. Ellers er der IIIIeI III VeIIIdIIIIIg ble IIII ndreIIeI; Snbmission IIIIIIIe IaII Inegen Tit-. EII VIII oIn at IIIIage Pensionisier for «Poll Tor« er vchageII· JIIIIen ASIIIIIInceIov er vedIIIIIeII, en IIIIegIIg Lobi-II er IaI i Bevcegelfe Ior III Iorhindke chIe. Grand Jiland, Nebraska. AIP. M. H. —O Den optindelige KoIoIIi. Byen Grand Jacand, CoIInIII-Sædet iOnll Connty, Nebr» er IokIIIIceIeI paa en bI«ed, jeon SIeIIe onIIIenI Ire MII Im PIaIIe-Floden, lige aveIIaI den rore O, »Grand JsIaIId«, Im hvilkcn Byen hat« sit Num Den Iden Juli, 1857, bIeII Byen Im IagI III III Iille KoIoIII III PIoIIeker IIII Davenport, Jowa, der havde orgaIIIIereI Iig i deI ØIeIIIed aI anIItgge en VII I Cen tral Nebraska. Den IIIer Mand, IoIn egenIIIg kaII paII deIIIIe Tand-, var A. H. Bau-mos, III Bank-I- I Dasenport, IanI I Selstab Ined W. III. F. Gurtey og B. B. Wend IIIIIId gav erd Hedde ag Wun. SIoIIIsII FIIIdInagI III aI akkordcre paa III-III Ve IIIIgeIIeI Ined eI AIIIIII MIeIId III at III-m Barket I Gang. Nebrastas IetIIIoIIIIIe Lade gav cnhver Mond Ret III III tage 320 Akt-es Land I BeIIddeIIe. thlge III Qvekenskomst stnlde Selfkabei I Dav IIIporI Iorsyne Beboekne Ined MIIIIeI, hvorimod Beboerne stIIIde aptqge deIes Land, III-or Selstabetd Landnmaleke III IIeInIe det, og naar Skjadet paa Landct var i Orden, IIIIIde hver Beben IIaIIIsIve sig det halve aI sit Land III Selstabet. Hort Bebaer stulde desnden have II Lon Ier I den nye By. De flesie aI Bebdetne H — svme studige, streedsomme og sredelige s Todskeer. De begyndte at httng Tmer og bygge Hase, og pleic deres Land, og alle-rede i September havde de alle op fette gode og bekoemtnetitte Bloklntse as Uth Elm og Cottenwood, sont sandtes lang-Z tned Ptatte: Flor en. Og sanledes :oat« den nye Koloni allen-de komm en godt i Gatten Den soc-sie Vinter one haard fet« Ny byggerne. At san Vater sm Dom-upon ven- sotbnnden tned megen Vanskctighed· En Tel Nods og Ptoointtt blen sendt im Tancnport ad Bande-ej til anha, og man tnnatte da sore det med Vogne tm Onuthn tit nmn tmaede Loup-,’t-todett. Men denne our endtnt ikke tilfroosen, og» Vandet vm hast, stm de! var umuliqt otj komme over med Vognenr. Heldigviss out ett Bogn sta Kolonien kommen denk! intode, og ett Tel Ptoviant blev Ia vcdl Hscetp as Kanoer fort over zlodem tas set paa Vognene, og Vesordringen satte nssted tnod Vesten og tmaede Grund Js land itide, og tilsredostillede tildelcs den Trang, sont nn madede hoed de las-Melo fnlde Beboete. Det var sorst den «.«5de Januar, Ins-s, at de vorige Des-»drin ger naaede Kolonien, ester at have oæret fne Maanedee underveis. Jtnidtertid hat-de Kolonicn heut andres Njenvotdigheder Tenn. November op ttod en heftig Sttestortn as den Art, sottts settere har faaet Navnet »Bli: med«. ? Denne herstede over Plattedalen t at sin» Frygtetighed, ntedeng stre af Bei-gerne ttare ude paa Jagt sor at sotsyne sig tned’ de npdvendige Fodetttidter. Diöse armes Mernd tnaatte lide setsærdetigt under Storntett, og den ene of dem, Willistn Peinen-, tnaatte bsde tned Lin-t. Bett-e var det serste Dodssald i Kolonietn J December Mooned ankottt en sto sMængde Pawneeandianesee, sotn vat ude psa en Jdgttnr, til Seele-muten og sorstyeeede Besolkningett i In ikke ringt Grad· Men estek nogte Deges Ophold dlandt de Heide, sortsatte de skedeligt detes Vef Den sde Januar, 1858, Idelagch to Hase, tilhsrende Henry Schock og Wil liatn Stier, Ied Juckt-and sen deres Nadoer tat-te dem en hjeelpsont Hund q snart var deres st gjmoptettek Det sokste hoide Bern, sodt i Kob nien, var en Dotter til Wut- Stier og Hastrtt, den xtdje Mut-to 1858. Hatt knldtes Mem-. Ont Fotoqret 1858 degyndte Asdejdet rigtig for Alt-or, og stere Nybyggetse an kont sta Davenport. Landet var sengt start og det ltlle Setlentent giotde god Fremgang. Men Setskqdet i Dei-en port selte ftg tttykket as den oelbekjendte Bengekt-ise, sont da herstede over Londet. Mr. Bat-ton- dtev bankerot, og hele Sel skabet trat sig titbage og opgav Spekula »tionen, efterat have ydet onttrent sei-, 000 ’tilKolonien. De seta Atnetikanere, sotn havde nedsat sig t Kolonten, toge set-es Assked, og da pure de Tilbngedlcone ade tnkkende Tydskr. Tre Gnldgrnvetse ankotn stq Califov nien og bleve Unenner Ined nogle qf Be boerne, og den ene Guldgraver erklarede rentud, at han vilde asbreende hele deres tydite Landsdy. Under en heftig Blast git han nd paa Sletten og satte Jld paa Ging-seh J nieste Lieblit stod nasten lsele t«atid«3l)yets«i Brand, og det var et start linder at intet Menneskeliv gik tabt. Heldignici lagde Binden sig noget og en Tel as Vygningerne blev reddet. Ved Hjalp as en god Høsl i 1859, og med Oberst May-J Bistaud, sont Korn niandant over Fastningen Fi. K·earney, vare Bedoerne istand til at gjenvinde en Del as, hvad de havde tnistet ved Jlde brand. Pna Koloniens Vegne modtog W. H. Stellen en Kontrast sra Regie ringen paa at levere til Fæsiningen 2000 anhelg Majs for 82 pr. Bushel. Fpr denne Tid havde Massen kostet fra 83.50 iil 84.00 pr. anhel ved Fi. Kearney, da den var blepen transporteret fra It. Lenden-verth, Kansas. Otntrent 10 Mil vest for Grand Isl. anlagde Mornronerne Byen Wood Niver, hvor den ssrste Apis i nuværende Hnll Co. ,,Hnntgtnans Echo« blev ndgivet. Det oinkringliggende Land blev hurtigt beboet, og alting gis godt fremad indtil lsll2, da Jndianerne bleve san nærgaa ende, at alle Mormonerne det folgende Foraar reiste leengere Best. Den store overlandske Trasik til Guld ntinerne i Colorado, sont opdngedes i lEWU dannede en betydelig Jtidtægts tilde til Byen Grund ngand. Alle Farnk- og Havepradnkter knnde nn seel ges til over-made hpje Preisen Grand Island blev en Station sor de Reisende, og snart blev et Posthns oprettet, og R. C. Barnard bleö ansnt sont Postmester. Summe Aar, nentlig 1859, blen Hall Connty organizeret under territoriale Love og Byen sik endnn starre Leyd mng. Hidtil havde lebyggerne ikle verret plaget af Jndianernr. Pawnee-Stam men var den lalrigsie, nten over-for de Hoide haode de altid vist sig fredelige, osncndsksønt de undettiden sloges tned Sinne-Jndi«anerne. J Septbr. Magned Juno traf diåse to Stammer samtnen paa Oen ligeoverfor Byen, og et srygteligt Slng fandt Sted, uden dog at genere de Hvide i inindste Mande. Men da Sol daterne efter Krigens Udsbrud var dragne Syd paa, bleve Jndianerne nsiytlige. Den forste Ulykke, de soiaarsagede, var, da de niassaererede Streich-Familien i Wen-) ; men de bleve aldrig fangede. En kelte andre Forbrydelser bleve begaaede, og endelig i 1864 neermede sig et Antal Sieanndianere Grund Island og an grelce to scnaa Drenge, Gent-ge Martinå Sønner, der hat-de derei Bolig omtrent 10 Mile fra Byen. Drengene vogtede Jena-g, og da Jndianerne Vom ins-d dem, siege de begge paa en Pony og stygtedr. Lange Kuglev og Pile assyredes ester demz. en Pil rat-nie dem begge pas en saadan Mnadc, at den sastede dem sam tnen. Drengene naaede hie-, og ikke lange ester vare de begze helbredede. Omtrent ved sammt Tid nddrpd der Krig itnellem Simw esCheymthndias F s netne, og neben alle Bebverne langs med Plattedalen fiygtede af Skrcek og lode den-es Ejendomme i Stikken. Geand Jslands Befolkning samledes vg deswi tede at fvtfoare sig til det yderste. De forstmchede William Stolleys Blokhus og ligeledeg Bntiten, tilhvrende Koening C- Wicbe. Den sprste Forstansning blev besat af Hü, og den Anden af 68 Mand. Byens Kvindek og Bern, et Antal af ca. loo, blev derejter bragt ind i Koening ck Wiedes Butik. En Anmodning til Regieringen om Beskyttelse btev fnart indsendt, og den ZZde August ankom General Curtis med ct CauallekisNegicnent og en Kanon. Da han sau, hvor vel de havde beskyttet sig fett-, lod hin dem bcholde 20 Mand til Hierw, vg drog med de vorige afsted til Fort Kearney. Fra den Tid ai have Beboerne Ist for Fort Kearney aldrig været plaget af Jndianere. (Fprts.) PLU Hvem opvagede Ameritat (Af Peter T. Nielsen, Wood Niver, Nest-J Da Spvkgsmaalet »Einem opdagede Amerika« synes at viere kommetpaa Dagsordenm, «vil-jeg med Redaktvrens Tilladelse ogsaa give en kort histotist Skildting af det oinhandlede Sen-Irge maal, somsmaaske kan tjene til at ad sprede Tausen, som synes at hvile over Leif Eriksons Opdagelser. At LEren gaar Leifs Næse farbi, deri er jeg ganste enig med He. Foged, og Miss Maria wan, behvver ikke at be give sig paa en Pilgrimrejfe til Rom; thi hun vil neppe finde noget i ,,Vati kanetg Arkiver«, sont vil viere til Gunst for Nordnwendene; tvertitnod vilhnn opdage ved at anders-ge disfe Arkiver at Æren, at have opdaget Anierikq, tilfal der en irsk Bissdp St. Brendan, Bistop af ,,Clonfert«, som stal have sejlet fra ,,Ke:"ty« i Aavet 545, for at opdage Landet i Besten og der at prædike Kri stendommen. Dette tildwg sig altfaa vmtrent 500 Aar spread Ler saa Dagens Lys, vg historiike Stildringer af denne Nejse findes i det latinfke Spros, i de parisiske Bibliothekek vg« flere andre Steder i Frankrig, ligesiom de vgsaa sindes i det irske, tydske, fpanske, portugisiske og italienste Spkog paa flere Steder i Eu ropa. Wynkan de Werde, den set-sie engelske Boztrykkey udgav en Beut ning om denn-.- Tildragelse, ni Aar fer end Kolumbusiejledc fra Pale ·«I«ike of saint Brei-dem in the Golde-n Le— genä» udgivet af Wynkan de Wurde 1483, Side 3512 En anden Beretning sindes i »New Legenda« site-en af Capgtave og ndgivet iAaret 1516, og Voraginin3, Bisiop of Genoa, omtaler den i sin «Goidon Logend", udgivet i Slntningen af det trettende Apthundres de og endvidere stal Paulv Toskannelli, Florentinerety som ndarbejdede Kortet, som Koöumbus dingte paa fin sprfte Reise, have givet Navnet »St. Bren dans Land-· til det Territorium, fom Ä efter italienske Geografetg qu hine Tiber flulde sittbes ovetfpk og Afrika fra Sydfpidsen af JUM Guinea. Dette et· uden Tvivl otttttem hvad Mist-Z Brotnn vilde sind» tanetg Artioen Det vilde væte m« behageligt for Nordttteettdene qk m bringe en Stttn af 815,000 fpk « at Akten for Amerika-El Opdqgktsk gevcl ilke tilkont dem. Dog er jeg ganfke ettig med Hk» ged, at disse toivlfomnte Opme sont vel knn i thttdett et bqskm Follesagtt, aldrig kont Menneskksk til Gode og at det alligevel vak Ko bns sont lastede Slst«et, der hvikkde den tty VerdensdeL Der sejlcd tke Silbe fra Spanikt Kolnmbns dein fette den kjækte; Haar aldrig der spk havde sij Mut Der tut-de hatt styre sitt Snekke. Hatt hat-de ttdgknndet ved Kløgl VI Ku Det oestlige Hav hat« en Ende; Vor Hertse ej ital-te de Balger W Til Bro ntelletn Lande de tjettte. Saa fejled han henad den bplgendk For Lattdet i Bester at finde, Sljpttdt Skuden var lille han frygt zur allc de brnfendi Binde. Ett nettlig Hilsen til ,,Stjer Reditktar og Lcesere. Grund Island Nyhedee (Fka vor Korrespottdent.) Alt-. Thomas af Firmaet A. S. Ttel Ca· er ntegct syg. John L. Meatts og thfttn aftejste til lisorttta i Titsdogs tot- et IClere Ugers Lp Det ntedbeles fka paalwelig Milde, S. Sttdger vil faa Posttttefter-Beitilltttg Cn ny lille Dotter activ-m til Mk. og Chas. W. Stil-gen ' Fire Stils-wisset- og et Bkyllup fattdt paa Raadhttset en etttelt Tag sidste lIgc. Spindagsbesøg tillades i-tte ntere i S tetshjetnuteh Politiet indfattgede i Freitag-I fyv c plarth af »Trantp«-Nacen. ts. I. Mayttard G Co. im Bttetta » Colo., hat« tipbt »Opct«a Hause Meat « ket« og Slagteti as Alter es- Glover og nopholdeligt at spfjte et »PackittgH og dritte Stagtnittg af Saitt efter en « Platt. Tctt agtvastbigc Gublm fotni tttatigs hat gaact ttttder Bettasvttclssett »Uncle« sitatviotd, døde Lsxttsdags Aftcs l en Al 82 Aar. Liget blcv settdt til Lttchficlt Begravclsett fattdt Steh. Afdøde tts tnittdeltg Agtclse. J detttte Ttd tales tnegct ottt Salt litten-. De idem Foretagcnde itttctesi Hetter hat sikret sig 10,000—Akres godt for Roedyrfttingen. Mr. Wnt. Hnch e: gageret til at fotcstaa Etttekpktiett, holt førelle bliocr paabcgtntdt saa fttatt npdoettdigc Kapital et tegttet. Tct ftg Fabriten ital lnttne drittes i 3 Maatteb Aatet, nemlig Okt» Nottbtx og Docht i nastsnte Sæsott vil det- blive tilvttl 3,500 Tons Stifter kepmsetttetcttde ettl af J450,000. Hois dette Foretagendt et heldigt Abfall-, vil det- ttden Tvivl ett god Begyttdclfe til en tncre ndfttalt sonthed tdcntte Part at Staten. —84-.. Var det hendcs eget Hirt-te, der gjækkede hende; det hat-de ins-:wtop paa m faa stortnende Mai-de paakaldt LykleM Hatt tog Drengcn i Skulderen, for at overbevife sig otn det var Virtelighed og ikke blot et Snndfebedrng. Han gjentog sit Ast-inde. Ondet i Faden tog mcte og met-e til. Der satte sig tilsidft Koldbmnd i det og iniorges dtde han! Du er nu Hekre paa Gaul-ein Klettenmaier sendet- Dig sitt Dilsem Det sur nltsna virkelig sandt! Oeudes Fett-sey Fredss og Frihedsbndct stod lyslevende for hendek Derfor hnvde altsan Gud vist hende Bei-den san stjpn, sont otn Han allekede forud vilde sige til heade: Se, det er nu Tit! Kont ned og tng imod, bvad jeg hnr givet Dig! Hatt gik stille hen til sin Hytte og lullede sig inde. Her lnælede hun neb, takkede Gud og opfendte hiertelige Bpnner til Ham, hun bad for fstste Gang eiter lang Tit-s Forlsb fra Dybet If fm Sich og brendende Taster over Fade ren, der tm var vandret heben, uden at hun hause tnrdet vove at elske ham sont band Bern, stktmntede frem fra henses forltsie, forfonede Viertel Vun onndrebe deran ned til sit Hieni, der nu endelig var bleven hende et hieni, hvor hiln igjen satte sitt de pnn egen Grund. « Klettenmnier stod foran Diren og foingede jublende sin Hue, da hun ankom. Den unge Pist, der for to Aar siden hsvde væket faa grov og unrtig ntod Vslly, beugte henbe nu gradenbe og undetdnnig nglerne; i Dsten til Dngligstuen mod tos Bincenz heade. « Vnlly, begynbte han, Du hast jo rigtiguok behanslet tnig flet, meu — Vnlly afbrjd hnm roligt, men strengt: Vincenz, hat jeg gjort Dig Uket, san vil Gud nok straffe mig, hvis Hatt iqq spieg. Jeg knn ikke angre, hsad der er stet og hellerikke gjm«e det godt igjen; jeg foelanger hellekikke as Dig, at Du stnl tilgive mig! Nu kjender Du min Me niug; lnb utig nu fnn vere nlene! Og uden at vardige hat-i et eneste Blik mete, gik hun ind til Fadercns Li«g, sg lansebe Diren of. Der kom ikke en Tanre i hendeg Oje. Hun vilde have kunnet grade over den fseklnrede Feder, der hat-de fnklast det Judith tnen huu udgjsd ikke en eneste Taute, hun var haakd sont Sten ligeovekfor disfe jordiste Levningey der met plump Fod hat-de tilintetgjott hele hendes Liv, sont havde fluet heute og tratst m hendel H bndroligt et F n:·r«r, enen knclese ikke neb. Saaledes sont hun —85-. havde staaet for den levende Fader, nbevtegelig og indefluttet, fanledesz sivd ogfaa nn foran den dabe, knn nu nden Nag, Døden havde forsonet Alt. Derpaa gik hun nd i stkkenet for at hjcelpe til med Moden, naor Nod om Aftenen kom for at bede og holde Vagt over den Dodr. Hun havde fuls at gjm«e, og det laktede mod Midnat, Stnen bäev faa overfyldt af Vetm Naboetz et Vally neppc nok knnde staffe tilstmkkelig Mad og Drikke tiloe1e; jo tigere en Bonde cr, desto siere Naboer indsinder der sig for at bede og Vogt. . Vally betragtede alt dctte mcd stille Modbydelighed og Uvilje. Hck l dod Mond og de and og drak sont Flner ved bang Baute. Det hele Liv om hende var noget san unant for hcnde og forekoin hende faa Hinaaligt og Ude hnn uoilkaarligt snskede sig op tnelletn Højfjeldene igjen. - Stnm og kold gik hun der, mellem de hylende, drittende og fpifende M ster, og man fandt, at hnn lignede sin afdpde Feder i th Grad. Pan den Dag var der Begravelse. Fra alle Landsbycr, nær og fjern, kont der FOU for at vife den frygtede og anseede Storbonde den sidste Ære, dels for at an sig hos den onde Gribbe-Bally, der jo nn var bleoen Heere over de store S minger-Ejendoittme. Thi havde hnnoætet en ,,Mordbmnder« og en XII-Si nu var hnn dog den rigeste Bondepige i hele Fjeldegnen, og det forsndrede AI Vally falte dette Osnslag godt og oidste ogsaa, hvorfra det stree sig« T« femme Folk, sont for et Aar sidcn, da hnn forfulten og for-fressen bad omT» ste, jog hende bort med Skatn og Skjændsel, nu efter Begravelfen stsdk hendesaa ydmygt, da vendte hnn sig Ined Vasmmelse bort fra dem, og fks W qf foragtede hun Mennestene! v Ogsaa Præsten fra Heiligkrenz og Rosetterne var komne. Nu var Hi ket kommet, da hnn ialfald i det Ydre knnde gjengjcelde dem alt det Gode, VI, de disk hcnde, den Gang hun var fattig og forladt, og hnn udmcerkede dem . for alle Andre og holdt stg ndelnkkende til dem. Da Gran-let var forbi og Folk endelig begyndte at fjerne sig, blcv P i Heiligtreuz endnn en Stnnd has hende og fagde mungt et godt Ord til hts Du er nu Herre over mange Tjenere, sagde han, men betcenk, st how ikke ved at beherste sig selv, kan hellerikke herste over Andre! Det er et gsm godt Ord: Ten, der ikkc kan adlyde, kan hellerikke befalr. Lcrr at adlydki Bern, forat Du ogfaa kan lare at befalr. Men, Deres Belierocekdighed, hvem stal jeg sdlyde, der ei- jo inng hat noget at befule over mig.
