S tsj e r n e n.
D LIESSCIOJU Tdicdasxkdt
—..»
Alt Nah-I Wikmnnnnkskums-one Indien
heller, ’.".1wem·.-i.:ndu«n:uuns ndii«·sn««.
Fried-! su Tau-»Noch Nebraska.
Pech Nu Ei ndso : »s"-’nn«u : ROHR l--i«
RAE ;"m.s VIII UIU I RHUHIU WORK
«xot«1T«-Ikaktsii san-«- ihm- Zum fsm Ut
I
givunt ««;i i:-.s- nun-JUN.
«-'1I".H-Ich k« T(’-i" .VZI«"N"l"I«IR.
»,.«I»«««kssi·l.«.,1·usi1.lls« lmss HNHIHJHD
Helm, d-! knu inm- .«-qi«1.h·- n bin-nndka
de H sn nnmnqc mz hsumc un »Im-um
MIIUJIPHHIL
III D. Nmsh nen, ,Kiu-.mnt, »Man
«’t«. M VJIUHL brdnt ’I1"(1p;ds.s, JNML
sti. sub-now Mmduk Jsrlw
vassunnn sim manleva Novumlam
sam- ved stkusnmuk Ima. msstorudrins vnow
In zmsih
Wollust Bebt-aq.
an Nm Fkinohmvkntioni lAHH jub
saltc del I·cptIl-!ifmtske Pan-i for cum-II
Gang i dem lefomh »Subtnission«,
ellrr at Folkct ikntdr fua Wo til at af
gstse med Mc- Sstemnusr om Tiluirkning
og Solq af timtfmbr Juki- sk.«l forts
gaa i Statt-n Nebraska euer its-.
Da nu Ort Isrpuvtitanste Parti fik
sie-must i Himm, in cndomaa en over
ptldeude Mann-im i Senam sg Ouiet,
fsq html-e man Grund tii at tro, M
Pasties drunt- Winuj vildr ovioldc MS
Linn-. sinn- snneo imidtertm m Inst-e
noqet Iniotimnt, iljsudt Spsmomsmlet
er Mart Wes-nein i Senamz thi vor
Repmknmnt A. G dump, i Liqbed
med vor fjbste Rep!·æicutant Jesus Wil
helmer, behaget at erklan- sig ikke bun
den af Portions Museum og des-for
berettigtt til at stemme imod Submick
stott. o
Da del nu er almlndetig bekjcudt, at
Whiskeys og Bock-Interec1ferne famle
betyvelig Kapital for at fan Saht-lis
slonsSpIrgsmaslet, og at Afgjorelsrn i
Huiet bei-or pua en cllkr to Stcmmekz
dekiblaudt GRva iaa er bei at brfrygg
te at Sagen kaut stimme Udfald som i
sidfte Legisdlannx og at i saa zum Oady
bliock udfat for sammt Omdsnuue, fom
anldt hanc Forgjcrnger Jenes Wilhelm
ita.
Ved Afskenmiugen i Husct oil dct un
fmm viie fig om tkndy er en htrderlig
Republikaner ellcr im, og Im han gik
til Linsolu for at virke for sit Parti
cller foF egne personlige Interessen
Pan Cadys Afgjmlse oil fandsyuligi
VII dct tioudlikanskc Partik- pFIsnmid i
bunte SM komme til at bcwz thi dct
er neppe troligt, at Nebrnstas Falk vil
lade sig tagt ved Nasen mere end to
Gange.
Ojtizetk
cum opdogev·e Amerika?
As J. K. J. Fugu-.
Dr. Rednka
Vil De under denne Ovrrsscift vix-re
san god at opmnc issmst sinsudr Linirk i
Dei-es Ende Blad » Zikunch
Vil man for Ekocmpci spat-gi-: Orient
opdagcbe Amerika ? uii voi· Tidsz Lin-de
og llliridcsuin«c: Tit gjoidc skiisiofier
Koliiiiilnw. .«
En Miso Browu dumm« imidlertid
en Undtagelfc im Rrgleu, idkt him paa
staar at Jota-wenn Lcif Eriksou var
Americas- fokste Opdagcr, oqpaustaar
at huu san bcoife det.
Dct er imidiektid ikke Tiliitldct hvad
hatt dcsatigaaende paastoar; hvcrken
Mifs Brenta cllcr uogen andcu kan be
pife, at Amerika sprsi er opdaget as
Leif Critfou Aar Miso
Maa jeg engang spsrge: Hvisz Ame
rika vix-selig blev opdaget af Leif Crit
sou i Aar 1000, hoorfor kom hcm da
ikke sie-n med sin Opdagclse og gjokde
Vetden bekjendtdeknied, saa vilde hin
have hqvt Ære beruf. Saalcdes bar i
hmt Feld Kolumbns sig ad, da han
1492 opdagede Amerika.
Nu kommer imidlertid Nokdmandene
used deriPaastandZ at Kolumbus bei-g
te Island i 1477 ög ved dette Bei-g sik
hau fuld Undekretning tm Leif Erikfons
es Norbmandenes Opdagelse of Ameri
ka; men de mengte natukligviö ethoert
Levis person Leif Erikson ital være
fjbt paa Island, qlisaa hsis hau da
pirkelig havde opdaget Amerika, sag
tut-am je den hauste Nation faa Æken
If Opdagelfen, eiterfom Island ikte
pu dm Tib, fom Normcndene pqastqs
. it Leif flal have opdqset Aserika, htt
zte under Not-ge, men first mange Aar
der-fin- kom under norst Herrebsmme,
og er un for Tiden met en Uns Beiw
helf-.
We Marias lob its for tort Tid
N frei-W i .MDs-stc Pio
I— — l
sttreth matt blcv ittsadmaakt af en N. C.
iNikllctt fka Nishi-alm, sont i det Heli
»tattt-t list ittgttt Lllittunki Klar-de out Ame
Zi:l.i.t L phagtslla tut-it laut itnidlettils
sit-In nicd ttoktlc Brutus-Hirt Lib, fam
litin foititobtntiiq liat til-sit drilsjimttici
ltiit :l.lladtts.i Alttlltsitstmcslmg ng ltitltst lig
: til.
Hi. Jiislleitg piattiikkt L to itil ttksio
litttd tllt’, ritte- IIttttsllitituiii, lot-link til
at zitta i spitlldtsllt«, into .H-iit«mt hl at
LIiHiisittusttbcnc flultsc litnttts itta but-«
Puck-sinkt mit, ttl Tit-l ttt dun, sollt ill
lsniinu Ilstcti lat- iltstcttlaxi L pdagclle,
lsttittL
Miso Biowit lialdt tot· tsst Tid litten
tt statt-hing paa Ctittie1«.l)all ilslitmga,
littot huti udbtcdtt jig titdtlaftigt out
,:Iioi«dtutrndenes Lpdagcllc af Amt-illa,
sligesotn litt-i ogfaa liestthtrurdts, at huig
·l)ttn blat havde Brust-, saa llttlde hutt
ital tuittge Bei-den til at tm, at Leif
Grillen var den, sont opdagcde Atttetila
og den sont ene bat have Æstsm detioty
Mut tiu laut det liebste astltosittcui
Palseettden —- idtt Miso Maria Brotott
ft·eml’om .titcd den Vegjteiing, at holt-l
man oilde giske sig den lllejlighed at
ikasse til chc dett ulictydelige Sinn af
— tattk tngattgl —- lttit 15,()00 Dol
lato (siqer og strivcr femtcci tusistd Dol
law), saa sittlde litt-i (Mil·s3 Brotin
not klare Ærtetne tttcd Henfyn til at
Ilasse Nordamndette Æten af Amerika-l
Opdagelsr.
Maria wan betydede heut-es att
dasgtige Tilharere, at dct var absolut
usdvctidigt at hatt gjotsde m zllcjle til.
Rom, for at satte sig i Vcsiddelse af
nogle Dakutneater, sont beror i nati
kanste Armen
Det blev derefter draftet paa hvillett
Maade, man llulde satte i Gang Ind
famlingen for at faa del Pat« Skllling,
sont Maria siulde bkttge til sitt Reife til
Hans Hellighed, Patieui Not-t. Matt
bleo da enige out, at der i det for det
nor-sk- Falk lebende Blut-, »Glaubt-ta
vett« i Chicago, flulde udstech Opfor
bring til Notdntættdette l alle site Ver
dentthjatsnek med Bin am Bibl-W til
Miss Brett-its Uhr-Umwanle Meu til
al Uheld vilde »Skandiuaveti« ikke paa
tage sig denne Kotumiasianz men deri
.ttiod crklakede offeittligt, at det ikke kun
dc forfvare at opfordte Lattddtncrnd til
at ofre Petigk paa en ilig Sag squ
dcnue.
Der er verlor dank-litt Udsigt til at faa
Fat paa de F15,0t)0, og tilfidsl gaar det
vel laa galt at dcr ilke blioek noget nd
iaf Reisen til Rout, og Æten for Nord
tnasttdette tabcs for bestattdigt.
Sagen er vistnok deu, at Maria
Brett-n hat« god Lyst til at faa Fat i de
15,000 og tillige fsa sig en Lyptttit til
Rom. Meti da gjalder del naturligoisl
oglaa ani, naar hun laut bei-, at html
da kunde vile sig fom cn Dame, og der
til hsrer Benge.
Dei maatte efter tnin Meniug lic
tragtes for samt, om nagen af vare
Landsmand vilde alte bekes Pengk til
flige professionelle Karakterek foni Miso
j
»Am-im, der under Pnailnd of at disk
Mein-ne flige laabelige Ihm-, for di
jun Eint i sinc sattige Wut-knicktde Tde
site, sont de vcd nianzxsxn »Ein-i lminth
VII-beide link Hintean täti; sit tilgt-e viit
oinc Miqu
v sier nil inviti- vcm i set m kunspl
lgende nt give cn inil Äquiintilieigqi
,-·IiotDnnrndcnisxi Brot-Jst sur dont-J Bau
»und onl, ni Wif isissuikscxc .’;.nii"ich
Tini linin
« Lein lkstjmdL lssxc isn »gut« Prc
«fc--s»1, Jiiirsnins B.31ni·e«im.x, lslcvcn
cn Wink Inui non lnldkr »Nun-illa ich
springt-i ni Oiolnntl)u«:i«. sei-ne Von
irr ginndct pun Bevisisi«, lunnte im de
Egmnlr isziandite Lkigne1«, m Sinnes Do
llnnicntisr, fom n· aldclesxi nikrdiloic. »
Jeg antiiger iit onna-tut cllaneri Sko:
lrbaru need, at di- ganile iszlanoitc Sa
gaisr og liddifeme i ilciis hundredc Aar
um« Innndligc Oveileneiingcr im Sslagt
Iil Stil-ZU og at nmn i det Oele taget
ikke ten frentlcegge digfe smn historile
skjendggjmiingcr, da dioic alle-samtnen
stiiuer sig fm Hedniiyetidcih ogsoni
sagt i fle1·e hundredc Aar bleo ooei·leve:
Hedc im den ene Ordningkslirgt til den
"andisn, og sont tiineligt er, for hvet
Sslasgt, diese Fortcellingisr pnofcrede,
blev de natur-ling iilfort tin-Lüsten
ningim Eftcmt Kiistendomnnsn blcv
indfptt iblundt de yedeiiske Noli-been
blev de saataldtc öagaer og Eodckerne
nedslreone, og bereitet er det nu at
Rordnnrndene nicd Miig Browu i Sind
fen vil bevise', at Ætcn afAmerikag
Opdagelie nied Rette tiltonnncr Nord
intendene.
Jeg hat altfaa nu gjoist optiscercfoui
paa, .nt Nordsnændeness Beoiszfsrelfe
for at det ei« dein, sont forst oodiIzede
Amerika beginnt-er sig kun i ovennævnte
gamlleomldede Sugaer og Edda’et,
iom oed ninndtlige Ooerleueringcrsra
Slægt til Slægt har faiiet betydelige
Tilfertninger og i et og alt er blcvne for
falskedes Men ikkedestoniindre dette, « er
det alligevel den Vei, Miss Brot-m
gaar for at faa Folk til at tro, at Ame
rika er opdaget af disfe ganilc Vikinger
og hedenske Sirt-vere. Og tillige paa
siaeit Prof. Anderfon, Miss B. nied fl»
at der paa den saakaldtc Digliton
Wtsjting Rock sindcs ansttifter hätts
rende fra Not-blutend, og ——som Prof.
Anderson vil have —-— at Jndskriften er
streuen incd reinerer Bogstavcr. huilket
iniidlcriid ikke Kiebenhoons Nunmehr
rc vil « indiwnine, de ligner derinwd
Judilriftcn ved Jiidiaiiei·-Krogetæer,
hvilket det ogfaa cfter Sagkyndiges Mes«
ning mest ligner. Een Ting ved vi fik
ke1·t, at Krisiossek Kolnmbus en ois
Daq i 1492 var de spkfte Mond sont fm
sit Skib Pinta fikAmerika at Ie,oi sidui
den Tid er Amerika bleven opdaget af
nmnge Tnsinder, nogle til Lykke og noti
le til Ulykke; dette er iinidlertid sandt.
ScaJIQ Weist-. Terr.
Ten Is. Jan., W
He. Redaktjri
Da jeg lovede at strive til Dein, oil
jeg gjsre det. Eiter at vi havde kullct
s :l
over LaraminSletten og »Musi; Monu
taino«, reiste vi videise nied »Du-gut
iljuit nur« ognaaede tilsidst frem til
·l’--.n-iland, Oregon, hvor vi saiidt en
»W» smuk By, med nie-gen Fonetning.
mit-.- ui of i et Poe Tage hoode ipsdies
i-: omtring i Byeng Gudel«, Cflklllk Ui
quer nie-D Togrt lil FAUle Wall-)
Zk.1«., dgl)e1«sandt vi den nicst fliin
.:s.siiit:i· Bis Nie-steti, da dcn ynr den
sjsotsnete Lictiggenlsed nf nng Vit.
, .i-::«.« Lin hat t:«,(mu Jiidlnjggcie kzi
» onment hold san stor sont Poitland,
L usgo:i, tin-n Den Nin-:- nt liuue taugt
Wie sioiietning end Porttand Naar
isi gani paa Gaben, cllet ksorer i Spot
-.-k--,imsneogsc1·, baade soian us og til
tisgge Sidee den Marngde Bygningcr og
Wut-, sin er under Ai«bejde, lotnniei
soui uoiltnarlig til at trenkc, nt den
Mitte-i vil naa smn til en Chicagoz den
UJr den bcdste SaiHavn vcd Bestlystem
Ilk leve paa denne Pladg ei- lige saa dil
ligt, som paa nogen Plads i Osten.
is-« Mund kan su et iigtig godt Maul
iio Mad sok 15 Cts. og Logi sdr 25
Na. Ugentlig Kost kan saaszsaa lavt
nun an Uge, as dette kan man not
sorstaa at deevarer ei« lige saa billige,
nun i Osten, og Klædcr er snldt saa bil
lige socn i Nebraska. Endskjønt Kieb
nnendene i Dannebwg hiesiger nd del-es
ilvsathSkilt og siger de scelger sor
«i«-dkiabH-Pris, saa kan de dog ikke stel
ge billigere, ellcr i dct inindsie gjør de
oec itte, end de gjør her til hver Dass.
Prisen paa Tømmer er 812 og hjjere
pr. 1000 Fod og det er endda bedre Tømk
mer end man saar i Osten iAlinindelig
lied. J Sandhed, alter suldt ud saa
billigt som iNebi«aska, san neer soin Lan
ningen, hvillet er htsere, dintrent som
folger: En almindelig Ardejdsmand
iaar ska 835 til 845 om Maaneden,
Locnrere sra 82..30 til 83.50 pr. Dag,
Mutere sra 8:3.50 til 85.00, Vognmaend
Im 845 tilsllo pr. Maanedz andet Ar
tusjde sannnenlignet med dette er ligele
des i Almindelighed betaltined højere
Von.
Her er nokArbejde at finde sor den
Mand, sont kommer herud sor· at sage
samme, saa vidtsomjeg kan se. Her
cis mange Falk uden Akbejde, wendet er
den Klasse, som ikle til arbejde, og
smn kan sindes over alt, iscer i stirre
Bycn Kliinaet er udnmrket paa denne
Tid as Aaret; det er i Regne-Tiden,
mcn det hak ikke vceret slemt i den Tit-,
jcg hat vpholdt tnig her, da det regnet
oni Ratten og er fint Vejr pm Dagen.
J Morgen rejser vi nd til Bjergene for
at sc om vi kan finde et Stykke Land,
,,.Oomestcad«, som endnu ikke er opta
get, hvillet jeg teenker nok vi kan, da
Landkontorct er suldt as Folk hver Dag.
2Ei«btdigst,
P. H. Hausen.
Korrespondanee sen
Calitornia.
San Franciseo, 22. Jan. ’s9.
Kulspargsmaalet hat lagt alvorlig
I s
L-»
Vesiag paa vore patriotiske Sauf-min
uereg Opmatksonthed, for det er unget,
sont er af stor Vigtighcd
Den, sont ikkc for unlig hat befsgt
Zifllehanizknstem san ilse gjore sig noget
fyldestzzjoreude Begreb om vor Fabrikcb
Trifts swi·sn-:edc Udvikiing, og drt nut
forbuig, iom derived afftcdkomch er
cum-um Tor betalco gjenncmsnitligt
Isl« pr. Ton, ng’11!egct af det er Einv,
Hund og as en scmdnn Bestrisic11hrd, at
idct Inn iau brach under stim- Damp
maskincr. Vor unumrcndc öcnlforsnning
krummer im Vanwnnrtccny og vi man
nan- ner for Fonlhcrn Pucific Bauen,
Horn kjolnc en Miuc pnn nnsnnte L, sat
te en Lutnpsiibglinie i Fort cg bragtc
os Einl, euer-z hat-de vi aldeles kommet
til at mengte-, og uoget Bmudsel skal
Inan da haue, pelui dcne evige Som
Iue1"land.
Der hersker jun-r Travlhed i U. P.
Familien, Scuaa Selskaber af Sm
veyoisz har von-et set flere Siedet i Sta
tcn og flere Tegn tyder paa at Union
Pacific spekulerer paa at bygge en Baue
fra det Istlige Oregon til Sacraurentm
Daten. Da un Farspget paa at stoppe
Btaar i Øjuene paa Onkel Sam fis et
faa miserabelt Udfald og Regieringeus
Arm trner med at falde paa deu banke
rotte Korporation, san skal det —- efter
hvad man mener i Jernbauekredse —
være U. P.’gPlau at samtnenbinde deug
Stikbaner, som der ingen Hefteife er
paa, sauledes at det endda faar en gieri
uemgaaende Rute, hvis Onkel Sam
lsknlde vife sig grnm. Kompagniet hux
jen Stikbane, fom starter fra Granger,
;idet vestlige Wyoming, vg loher tschi
snem Poeatello, i det fydøstligc Jdaho,
’og vidcre igjeuuecn Boife City og til
Baker City, i Oregon. Herfra laber
Bauen i Syd for et halv hundrede Mil,
og det er deune Linie, soin un skal for
tanges til Summe-Im Sonthern Pa
cisics herverrende Bestyrelse iuener, at
Freisinni, Eikhorn öz Missouri Valley
Forlængelssen af Chicago 85 North
lweitern Bauen i Nebraska vil blive det
ewige Led af deu ny Gjennemgangsba
ne. J saa Tilfælde vilde Omaha bliivc
lnkket nde. Dei er klart at der er no
get i Gjære, meu jeg synes at dersin
Regieringeu laggek Beflag paa bcade
Central Pacisic og Univn Pacisic, faa
faar den Trumfesfet iHaand, og Tab
ferne bliver squ den laver dem.
Gt Spsrqsmaal til Hans Mor
teutem Tonnen-Commissu.
Nysted dcu 28. Jan· ’89.
Af hvad Grund er Regnfkabets Op-—
gjsrelfe med Connty-Kasscrek Jackson
udsat un iover tre Aar? Hvem better
Skyldeu for cnsandan Udsættelfe, Lo
ven ellek Connnisfærerne2 Vil Jackfon
have at beiale Reuter for disfe tre Aar,
for den Undekbalanse, otn der ved Regu
skabcts Opgjørelse viser sig at vckre en
saadan? Hvor Kot er Underbalausen?
Vil Du viere af den Godhed igjennem
»Stjernen«s Spalter at oplyse og nier
mere vtn denne Sag?
»
;- q.
Dei er vel ikke formeget at for-lange
at Tine danske Balgere, som Mlig stps
Dig bi ved sidste Vakgs fsar lidt Op
lyguing af Tig i en san viglig Sag sum
denne, ng smn det nu synes skal gaa
nd over Sknlteydernes Pengepiing.
L(5«i·bodigst,
Niels Nielfen.
Fell Negnlngl
tmjkrr »An-nun Jucken-« — over-sa: as
Juidiendman
611 hanid sinnst fra New Merico
fom guu sig dct incget betegnende Navn
»§liædselen fra Blodfloden«, flög sprie
den ncd pna vor By. Med et vildt
Steig og Revoloer i Haand begyndtk
han at holde Dom over vg. De flestk
af pore Drenge soö til Middagellek
vake nde at jage Haken Men det vqk
ikke meise end fyv Minuter eiter at »Nati
selen« haode givet fit forste Krigshyc»
sprned han laa sotn eifriger Lilje pqq
Gaben. Vor Borgmester falle alten
Knglehnller i hans Legeme, idethan
ydsnygt bcnnrrkedez at Ligfyn var unad
vendigl.
Rcedfelsalderen er farbi. Der var
en Tid, da det blev betragtet foni helt
morfomt for saadanne desperate Fyke
at indtage en By og nedfkyde et Dusiu
Slykler af vore Bot-gere. Og en slig
Helts Billede var sikker paa at blive of
feinliggjort i ledende illustrerede Bleibe.
Men den Tid er nusforbi, sg Rekdsler
er bleone Røoerljøb — men ingen Inster
at kjøbe.
Vi bringe Hin Borg-nesteren vor
i)jei«le1igste Tat for hans Venlighed imob
og i dette Tilfcelde. Vi dyrker Muse
minter og Asparager ivor Baggaard,
an han var saa venlig at skjænke as
,,:«c(edselens« jordisle Levninger lil at
mode nied. Vi flulde veere færdeles tak
nennnelige for en to tre Stykker mere,
hois vore Venner uden al for stor Ulej
lighed maatte se sig istand til at opdrive
dein.
Meddeleller lra Walhington..
Debatten over Toldloven,.
eller Republikanerneg Substitut for
Mills-Billen er endelig asslnttet, og
Forslaget vedtaget ined 32 (Rep.) Stem.
niod 30 (Deni.) Det hele er naturlig
vis spildt Arbejde, da Forflaget vilblive
forkastet i Hufei.
Den ny Jndvandringslov
ligger nu icerdig fra Hufets Speciel
Udvalg. Den ferbyder farst Jndvaiv
dringen as sindsfyge Personer, Jdioter,
.Forførgelsesløfe, damte Forbrydere,
IFlerkoneristeix Socialister, Anarkister,
de med ssnitfomnie Sygdommc beheftede
Person« samt Slnvcr og alle i Udlandet
leiede Petsaner undiagcn Professorer og
Priester Overtrcedclse straffeö met-ind
«til 81,000 Mulkt vg tre Aars Tugthus.
Dampfkibselsiaberue forpligteg til paa
egen Bekostning at tilbagefpre alle af de
amerikaner Myndigheder fvrkastedeJnd
vandrere. Tredje Purg. farbyder Damp
fkibssclskaberne at transportere mere end
en Pagjager for hver fem Tons Verre
evne. Overtmdelse stran med 8500
Mulkt for hver overtallsig Passager.
Stuflelig fordre-s af hver Eniigrant et
,,Skudgmaal«, udfcerdiget af den ameri
kanske Konsul, som bor ncermest Eini
grantens Hjemstavn.
Shermans Anti-Truft-For
sla g . stal have en nogenlnnde Udsigt
for Vedtagelsei Sesatet.
»
—70-—
Kom! og gik sotan hmn. En Stand ester bleo hun staaendr og spnrgte:
Hvetn er htm?
Drt er en stakkels Pige sen Bintschgau; hun slal tjene has Varten i »Win
ntet« i Zwieselstein. Min Moder er dod og jeg ntaatte dersor reife over til Visit
schgan, hnor hun hat-te hjemme, paa Grund as en Arn, og da vi saalech Begge
stnlde sannne Vei, toz jeg Pigen med mig! soc-rede Joseph tmdoigende.
Er Din Moder dad? Stakkels Joseph! udraabte Bally deltogende.
Ja, det var et haardt Stag! svarede Joseph sorgmodigtl Inin stattch gode
Moder-!
Vally saa, at det gjorde ham ondt ot tale otn denne Sag; der taug hun.
De talte ikke mere samtnen, setend de var komne hen til Hytten.
Us! Heilket stygteligt Hul! sagde Joseph, da han ved at gaa giennetn DI
ren stedte Banden, uagtet han btjede Hoveden Der hat-er sandelig Meget til, at
jage sit Born ind i et saadant Hundehuu Noa, Du hat« jo rigtignok ogsaa gjort
hatn det vartnt not.
Saa, hooras ved Du det? udbrad Vally sorbitret, idet hun taste Geden og
satte den hen i en Mog. Hun tedte sit Leje og hjalp Joseph med at leegge den
skennnede Pige ned paa det. Hendes Heender skjalv.
Naa, oeddleo Joseph uskyldigt: Aloeeden oed, at Du er ligesaa oild som
Din Judex-, at Du netten haode dreht Gellner-Vineenz og at Du san i Hidsighed
sotte Jld paa en as Din Fadeks Labet! Jeg stulde tro, der knnde blive noget as
Dig,« naar Du allerede nu begynder soaledesl
Ved Du da ogsaa hoorsor jeg slog til Vincenz, hvorsot jeg satte Jld paa La
den? spnrgte Vally med bavende Stemtne; Bed Du, hvoksor jeg nu er her oppe
i dette Hundehuh sont Du kaldte det? Ved Du det? Hun bkeekkede med Handa
ne en stark ern ooer Kncernep saa at Treeet sth i mange Splinter, og Joseph
ganste uoilkaaklig beundeede hendes Kraft.
Nei, sagde han, hoorsra stalde jeg vel have saaet det at oidex
Naar Du ikke ped det, saa snak helleritke sont Du gjtri sagde hun sagte og
sjorde Jld paa sor ot koge Melt til den Syge.
- Sig Inig det, naae Du trot, ieg gjar Dig Ueet!
Vollo drast pludselig nd i en bitter, hoinende Lattee, der oat egen for hende,
naae hendes Vierte dlsdtr.
Jes sknlde sige Dis det? Dig! ndeaadte hun. Ja Du oak den Rette til at
stse det til! Don Kollede iokiqt et lille Kak, haldte Melkenidet og haug det
net Zlden.
..-.77—
Joseph forstad ikkc den Smcrte, der laa i denne Heran, han følte Inn det
haanlige i hendes Stemme, og vendte sig fertrydelig bort fta heade.
Med Dig kan man ja itkc tale, det har dog Falk Ret i! Fra nu af bestjæst
tigede han sig kun med den Syge.
Ogsaa Vally taug, og saa kuu en og anden Gand sijaalent hen paa Joseph
der fäd paa en Skammel foran Lejet, medens Jlden paa Gruen belyste hans All
sigt. Hans Oer funklede som glpdende Kul; Flammerne lysie snart svagere,
strart starken-, og Jægerens smukke, strenge Ansigt vekslede siadigt Ubtryk; dck
var fnart stumntelt, fnart venligt.
Plndselig tnindcdes Vally sin Drøm fra den sprste Nat, hun tilbragte het
oppe. Derfom de sulige Frskener kunde se ham sanledes, vilde de forgaa sOM
Sne for Jlden! Noget saadant omtrent trenkte hun, og det fyntes hende fokn om
hun kun med blpdende Hjekte, som man siger, kunde lssrive sig fra han« hUU
græd ogsaa virkelig, idet hun vendte sig bott, det var rigtignok ingen Blodsdraa
ber, men de fmertede hende dog ikke mindre.
Den fremtnede Pige kam nu til Besindelse igjen og spurgte farbauset:
Hvor er jeg? Hvad er det?
Vcer tun rolig, Afra, sagde Joseph, Lynet flog ned ved Siden af Dig, IS
Strommingers Vally har givet os Ly her i Hymn.
Jesus Maria! Er vi hos Gribbe-Vally? sagde den unge Pige sforfærdet«
Naa, nan, trastedeJoseph hende, naar Du er kommet Dig, fortseetter vi
igjen vor Vei!
Altsaa lige ind i Vintschgau har man altf
Drik paa den Strec, fagve Vallv rvligt, men Incd et Anstrsg af godmvdig
Spot og rakte hende Melken, fern hun havde blandet med en Smule Brander-in
Joseph havde rejst sig for at gjsre bedre Plads for Vally ved Sengem Aka for
ssgte at sidde oprejst, men det gik ikke, og Vally tog hende derfor straks i sitte
Arme som et Barn og gav hende Dritten. Afra drak, men hun var san sus
at hendes Hoved sank ned paa Vallys Skuldre, da hun var farbig. Bally VIV
Joseph tage Skaalen fra hende og blev felv tsalmadig sibdende for at stette W
Syge.
Joseph betrtgtede hende eftertænkfomt,
kanten med den unge Pige i Armen.
En dejlig Pige er Du, fagde han cerligt,
Bally rIdmede ved disse Ord.
aa hart tale om mig? -
som hun saaledes fad paa Sens«
kun Skade, at Tu er san fleml