,-.»-.- « . ..--«?«7» » T
ver F selben
Fottttlling
at
Friedrichs
—«D-·
(Fottftrttelse.)
eten —- den nye nger!« raabte
met-e sonnaacde hatt itle at faa
vad et« der ioejen med den ? « spat-gn
titgsteineren.
en et« styrtct ned —- et Bjetgfkrcd ! «
tdentz Ansigtstræk syntes at stivne.
en hsjre Haand greb hatt efter en
for at stotte sig til den. Derpaa
an sig samtnen og styttede nd as
Hatt behovede ikke at gaa langt.
egnede endnu stinkt, men det var
ok til at hatt kunde saa overbevise
Sandheden af, hvad Tjettestekar
vde udraabt. Ageren, hvoras han
været saa stolt, var sot"svunden, og
t Klippentagse visie sig sor hans
de Blit.
i soer tned Haanden over Pandett,
dnu kuttde han ikle rigtigt satte,
er var sotegaaet. Meke end Ta
eenkede nu den Tanke han« »Die
o-; havt Ret, de, sont have advaket
« Han haode udleet oq spottet dem,
sitt egen Klogskab havde han havt
.til, og nu maatte han bade haardt
en langt tangere Sorg sortkcengte
enne Tonle. Det, at ogsaa Hu
de vaklet, kunde ikke viere en Fest
, — ant nu Grunden, paa hvilken
·d, styktede bagester Agetettt —
ar Alt —- Alt sortabt!
svitnlede sor hom, og han traadte
Endnu kunde dit ikke med Be
d iagttages. Hatt pressede Let
sast samtnen.
her nagen Fare sorhaattden?«
e Mojdl, sont var steget hett til
kystede patt Hovedet.
g trot« det ikke,« sagde hatt bei-paa,
«ssc Qrd kam sra et haardt bekletnt
lig gik hatt ont paa Gaatden. Satt
sont hatt faltc sig siltet«, havde
ke bekytnret sig ont Vandets Bru
chakten, thi hatt-. kttnde dct ingcn
gjot«e; men nu fotekont den hatn
yggelig.
ssnart det gryede ad Dag linder
Jan sitt chndont. Dct forekotn
otn om Hasel-Z Stilling havde for
sig ttogetz — tnen hatt kttnde jo
jl. Hatt gik opover Markt-nie
til Skoven, der gik brat op; da
an bestyttet tilbagc. Her havdc
faskdclig Udrasning sundet Sted.
ttnde tydeligt sc Nøddente as de
aendc Troer mge sivejtsct opover
, og aldelcs blottede var de ogsaa.
tt forstenet stod han der, hatts svæte
e skalv. Nu sorstod han, httorsor
havde vaklet. Et tungt og bange
cengte sig stent fta hans Bryst.
sjgte at berolige sig tned den
, at den opkevne Jord vilde feste
en. Saaledes, sont den nu var,
den sorblive vistnoki Aarhttndt«e
en den knttde ogsaa i nieste Øjeblik
ned og rive Alt med tsig.
ndctt syntes at vakle under hatt-I
Hvad slulde han gjsre? Hatt
det ikke selo. Regnen saldt frem
i Strøttttne og for-gebe Futen.
avde tned en Kraft at gjsre, sotn
goved ikle sortttaaede at staa intod.
1selig tog hatt sig satunten og vendte
ftkre Sktidt tilbage til Hasen Hvad
avde opdaget, vilde hatt ikte sige,
Je at sot«ogeAngsten. Det var til
ligt, naar hatt bar den alene.
se var den ugt·uttdet.
g og tnodlod traadte han ind i Hu
hvis Gang hatt-Z Dotter, Tjeneste
e og Pigen haode santlet sig. —
e Oseblik begyndte Hufct paany at
Bjcellerne bragede, sra Taget saldt
re Steue. Hatt selv vaklede og
tg i Darstolpem
sus Maria« sttscg Mode for
t.
els Eder — frels Kocrget — Kore
til Sloven —- til Kapellet!« nd
Oberbnrgstejneren og styrtede hen
asett.
ver den nyeAger var der styrtet
tty Del af Jordsntonnct. Sont
a, ftcttet Gade trak det sig nedover
t· Køerne bleve i sisrste Hast
las og skyndsomt dtsevne hett til
n. At vende tilbage til Httset
Jugen, selv ilke Oberbut·gstej
jdl var ilet soran og hat-de kastct
d i Kapelletz hun bad nted has
il Guds Moder, Hettdes Fader
ester hende, tnen hatt kunde ikle
sagend-: ester Hjælp stirrede hattg
tivt otntrittg sig. Hatt troede hel
e her at finde- nagen Bcskyltelse
steh — assted —-- driv Kot-get gien
skooen og ned til Unterburgstejn ! «
han.
"byens Gader.
t-— - J
Han vilde folge efter Tjenestekarlene—,1
sont angftfnlde ag i vild Hast eftertmn
hans Befaling, nten hanc Krafter tillod
det ikke. Alle-rede efter nogle faa Skridt
cnaatte lian ftptte sig til et Tra- for atv
holde sig odrest
»Fu) —- fly!« raabte han til sin Tat
ter, fotn var ned Sitten af haIn.
»Jeg bliver hod Tig ! « soarede Moidl
,,Jeg for-leider Digskkc ! «
Banden harte neppe hendes Ord.
Paa hende tænkte han ilke, knn paa
sin Gaard, sin Ejendoni, sin Stolthed.
Angstfuld vendte han Blikket tilbage til
sit Hug.
»Du staar endnu!« raabte han og
syntes at ville vende tilbage til det.
»Fader, kont — kam ! « raabte Mojdlz
hun greb hans Arm og trat ham med sig.
Og han fnlgte. Det var, sont om han
ingen Vilie havde niere, fom oni hans
Kraft og hans Mod var farbi.
i Bejen, ad hvilken de siege ned, var
ived Regnen forvandlet til en fand Elv.
Men de agtede ikke derpaa; rast stred de
videre ag tani endelig efter megen Msje
ned i Landgbyen, hoor de tog ind i Hnset
til en dervierende Mpller, sont de stode i
Venskabsforhold til.
Oberbnrgstejn stod endnuz Bygnim
gerne knnde skimtes gjennem Regnen,
der nu havde inindsket naget.
Oberburgstejneren sank kraftlos ned
paa en Stol.
J Landsbyen havde man vistnak meer
ket Biergstredet, for-n kam ovenfra Oder
burgstejn og sont havde revet den nye
Ager med sig, nien Alle vare paa Grund
af Faren ved den opfvulinende Flod iaa
optagne af sine egne Sager ag faa fuld
af Bekyniring derfor. at de lidet eller slet
itte tcenkte paa Andre.
For Mølleren var der ved Dunst-am
metsen allerede revet bort meget Tsnuner
og andre Ejendele, vg i Forening med
sin San og under-stattede af nogle Be
tjetidte, sont bocde saa fjernt fra Floden,
at de ingen synderlig Fare havde at be
frygte for sine Ejendoninie, oare de nu
ifcerd med at redde, hvad reddes knnde
Andre sagte ved Dtenrninger at statte
chec; Hufe.
Da faldt izslodcn helt pludfeligt, dens
Vandniagse synteci Ined engang at værei
forsnundct. «
Mange aandede lettere derved, men?
Andre bleve dcrved endnn niere bekam-l
rede thi dette var utdnu niere paatal I
dende, og det hat-de noget tihyggeligt og
hemmelighedsf fnldt ved sig. Aarsagenj
dertil blev heller itke lcknge uopklaret
Der kam Efterretninger om, at der læn
gcrc oppe i Daten havde fnndet et for
færdeligt Vjergskred Sted, og at den
trangc Dal der oppe hclt var bleven fyldt
med Gras og Sten. Derfor standsede
Flodens Band.
—- — Man begyndtc allerede at anse
Faren for overvunden. Man knnde nu
averse den Skade, fotn Overfvømtnelfen
hat-de anrettet, og den var ilke starre,J
end at det var overkornmeligt at udbedret
den, vni end Enkelte vare blevne haardtl
ratnmede dems
Efter den I Angst gjennentvaagede Nat
spgte de Fleste at vederlseege sig.
Men pludielig lsd Raubet: »Vandet!
Vandet ! « Der klang gjennem hele Lands
byen og forstrcemte Alle.
Med tordenlignende Brag saltede Flo
den sig sknmmende nedover med store
Klippestykker hvirvlende omi sig. Band
snasserne, sont oppe i Dalen vare stop
pede op, hat-de brudt sig igjennetn For
hindringerne og styrtede nuined frygtelig
Magt nedover.
Endnu forstod kun de Farreste Faren
i hele dens Omfangz thi endnu holdt
Procent-, og Trceer og store Tonwer
stokke sperrcde endnu for. Men ined
hsij Bragen styrtede nu den ene Bro efter
den anden samtnen, vg de fremvceltende
Vandtnagser styrtede nu i sit rasende Leb
nhindret afsted, rivende Stene ag Tom
nier med fig, lige ned igjennem Lands
Et Radselsskrig opsieg fra Hundreder
af Befolkningen. Hufene, soni laa intel
leni Gaden og Floden, iyntes iktc paa
nagen Maade at kunne reddes. Man
dene trat Kørene nd af Baafene og sit
dem med stort Besveer bragt over den
overfvmntnede Gabe, der allerede lignede
cn vild Stratn. J den alrnindelige For
virring tænkte Enhver kun paa fig selv
og paa at redde Sine.
Møllen var truet paa det haardeste.
Allerede styrtede Vandet igjennem den.
Mølleren og hang Familie havde reddet
fig, og Oberburgstejneren var ogfaa kom
met over og havde naaet hen paa en
Biergslraaning.
Under Fruentintmernes fortvivlede
Skrig og Hylen af de forslreekkede Born
spurgte Jugen, oni Alle vare reddede, og
selv de rnest behjertede Miend gik rent
fra Samlingen.
Da lpd der nd fra Mellen et angttfuldt
Skrig. Mojdl viste sig ved Vindnet og
kaabte om Hielt-. Vejen gjennem Dsst
L
ten var fpæiret af Fluden; hete Date-ti
viste sig sum eu stammende Vandmactfk «
»Hu-i er furtubt —- hende tan Jngen
redde!« raubte Fultene furstrcettede.
Da tutn HanseL Motten nede i Da
len havde dreuet hu ed fra Nuatden
Eudnn vidste hun ikte, houtotn du
dir-jede fig.
»Zum er furtubt!« rualtte Flete tt
hum.
»Herr-M Hocnt?« fpnrate hun.
Den Ulytkeliae haode alten-de feet lmm
og udstudte sit Raub unt thiælin ,..t)anset,
Hansel, frels mig!« lud det over Van
dets vilde Brnfen.
Skrækken fyntes at lattnne Hause-to
Krafter, men tun for et Øjedlik.
Hans Ojne tagte umkring efter Hieelpes
tnidler.
»Er Tuug —- et Tong!« raubte han«
»Du kun itkc redde hende, — Du et
felu furtubt, derfvnt Du futfuger der
pau!« raubte hans Venner ug fugte at
holde ham tilbage fru hunu duntdriftige
Furehauende.
,,Saa lud tnig være furtudtt Et
Tuugt« raubte han.
Man fundt hutn et Tuug. Med bu
vcnde Huund ftturede hun det umteing
Liuet puu fig.
»Huld fust — hold fast!« raubte han
til Mandene ug styrtede sig i den vilde
Flud.
Mere end tyve kruftige Heender havde
grebet fut i Tuns-L Mere end en Gang
furfuundt den Dristige i Balgerne ug
Vandet brusede hen over hasti.
»Hast er furtabtt« strege Fkuentinn (
mernez felv de mest behjeuede Mutdi
fragtede fur huns Stjasbne
Hunfel tjeempede sig intidlertid, halvt
vadende, hutvt fvumtnende, lytkeligt hen
til Møllesk Ved Vinduet, ued hvilket
Mojdl stud, tlamrede hun sig fast for at
famle Kraft-r igjen. Derpaa lunehan
Tut-get fra sig ug tlyngede det fast um
Vindnesposten.
,,Mujdl — Mojdl, kom nu!« raubte
han ug luftede den« stjcelvende Pige ud
giennent Vindnet.
»Hold Tsig fast ved mig, —- fast, men
fault-des at jeg faar have Armene ft"i!
For Guds Styld, Mojdl, hold fast!«
,,Jeg holder tnig fust,·« sagde Pigen,
der huvde flyngct begge sine Arme am
hanS Huld.
Dcrpaa sagte han, idet hun tned begge
Hænder holdt sig fast ved Tonget, at naa
tilduae iajen giennem den rafende Strum.
Og Masndene puu Brei-den holdt fast.
Jntct Raub lud. Angsten for de tu
Mennestetiv huldt enhucr Lyd tilbuge.
Kin- af og til lud der et Strig fru Futen
tinunerue, naar mæätizze Trcestummer
drcve lige paa Hanfesly De fynte6 at
mautte titufc hum. Mcn otn de ogfaa
streifede hatn ug titdelsz stødte ham haardt,
faa huldt huns Her-Idee dog fast; lang
fuknt — langfumt arbejdede hatt sig videre
frem.
Da han endelig huude vundet sig igjcn
nein Strstnmen, fyntes Krafterne ut fur
lude hum, han vatlede, men nu vare de
frelsie. Flere uf Miendene ftyrtede ud i
Vandct ug trat Hunfel ug Mojdl bevidst
luse tned sig up puu det turre, hour de
vare i Sikkerhed.
Et Glædeskrig lud fra mere end hun
drede Mennester. Angsten, fum de Alles
havde udstuaet, leiste sig. Alle vilde bi
stuu de Reddede. !
Man gned deres Punde ug sit lidt Vinj
i dem, hourpua de langfumt kutn til sigj
felv igjcn. Hunfels Bryst urbejdedef
tungt, ug hatt snappede efter Vejret;
det var, fum um en tnng, tnng Sten rat
bleven luftet fru hatn.
»Den-te Duud gjur Jngen hum efter ! «
raubte Flere.
Qbetburgstejneren ulene fyntes ikke ut
have tagt Marke til, hvad der var furer
guaet. Pan sad puu en Stett ug stirrede
merkt hen for sig.
»Hunsel hur med sturste Fare fur sit
eget Lin reddet Din Datter!« raubte en
Bunde til hatn.
»Dann —- hvein ?« fpurgte Ober-barg
stejneren, ligefum reven up uf en Drum.
,,.Hunfel!«
Bundens foære Skikkelfe trat sig sam
tnen, da han harte det furhadtc Nuvn.
,,.Hvur — hour er hun?« raubte han
med et oildt Mit
Neppe ti Skridt burte fru ham tnælede
Hanfel ved Siden uf den Elstcde, fom
havde vanfkeligere for at komme til sig
felo igjen. ·
Hurtigt stred Oberburgstejneren hen
til hum. Med fast Huand greb hun ham
i Stulderen ug vilde rive ham burt sru
hende.
»Du er min Dutter!« raubte hun
heftigt.
»Oberburgsteiner, Du gaur fot vidt!
Hatt hur reddet hendes Liv l« raubte flere
Mamd, betagen uf Uvilje.
Bundens Stikkelfe rettede sig fast i
Vejret Hans Øjne lyste ug huns Mund
trat fig fammen.
,,Hvem vil foresteive mig, hvud jeg
hur at gjjre?« raubte hun med truende
I- sts- ::I
Zteinnte »Oq otn bnn ipn ltnndtrde«
Hkqtltlc Itsi tdks Irisdfk iltnnk hm —- « «
Nn l).-:, totdrnllnnende Blitzen lud-i
tdetlntttnsc onennnek dem 1
,O:H-tl»nrzistekn!« nxnste .LJttItdt«e«:s-e!
Tit-D s «-l —-t-t tnt l««««t'dt·l
»Amt«-« nun den-Pisi- i tnn nmnnes
.«..:-. zitts Ilusst Hebt Falls-s, Oele Mel J
sit. Inst-w sit tlnllc Itnttts til-d. List«
Hi tem- n net hing-Libi- tndtil ot:t«il«(1’n
sslsst Ante llinsiw non otsllttqtt rika ntin
an l ist« lllnttklttt Totdktt sollt bit
·lt«’s Itspl til- lenkt-Men.
Bittnt m scm nlle betont-. Olnst
inngneznssxni lyolnt endnn sit Blit· tkmpt
nette- :-«n.ts; Inscn hatt tna ikle men- tin
Wann-d, nq tned en ton og nhnggctigt
tkmtsstrnoe Lnttek tnldt hmi ltrnidstløss
lllllllllkll
Elende Kapitel.
Det nur Hagen eitek nasonte Tildm
gelte
Nennen nut- oplwrt. Vistnol ntn Him
melen fremde-let- oveettutket nied grau
Slner, Inen disfe san ikte nd til at nille
stenke fig. Futen i Heitieende til Oder
fnsnnnetirn var over; Floden, der hnvde
vnlgt Landgliygnden til sit l«eje, nat tnldt
betodeltgt. Gnden var nnn flet·e Steder
giort sen-bar ved Bielter og Brcedder.
Hin-then Øjet vendtc fig, san det tun
thgi on Sten. De fleste Hase vnre
ontgivne deraf langt opovek Vagge on
Dere. Af Msllen var der endnn Inn
at ie et Stnkks af Gar-len, der ragedet
frem nf Genick
Jammer on lklendighed herstede i hele
Daten, Mantel-ne vnre pdetugte, og en
stdr Del af Vefoltningen hnvde tnbt nll,
hood de ejede, og tun den Veroligelfe
var bleven ttlbnge for dem, at intet Men
nesteliv var ganet tobt.
Densel, oni hvis Daad Alle tnlte, til
trods for den Umkko der nnr rntnmet
dem, var ved flere nf sine Venneks Hinlp
beugt op til sin Faderg Guard, og nretten
bapret del-op, fordi tkrckfterne san gnnste
havde ivigtct lan Hatt lnn slentt for
ilaaet i Seligen og onl« like istnnd til nt
tote sig under de heftigc Sinn-tu , lncn
ltnnsst Øjne stmnlede bog, thi hnn hat-de
teddet bin Elfter-c
Qbetwdnigsttjnnen vnr blenen bt·agt«
ind t Kredgdommcreng Hus og lna der
fremden-S ubevasgrlig og nie-d tillulkede
Øjnr. Hans Lieber nnre fast pressede
itnod hinauden, og hans Vryst nandede
tungt.
Liegen, der var bleven knldt til den
Syge, erklaet«ede, at han onl· bleucn renn
tnet of et Slngnnfald, og til Douuneken
hnvde hatt lige nd et"klm«et, at der lnnk
var lidet Hund om at tcdde Obre-barg-«
Itejneten.
»Jeg foentoder, at det hurtigt vil tage«
Ende med hant, « hat-de hatt tilftsch
»Og det vil niaoske vcere det bedste for-«
l)mn, thi han vilde bog ikkc fol-vittde Ta
bet af sin Guard.« «
Mojdl var hds sin Fader og veg itke
fra hans Leie. Skmt og Angst hande«
stærkt medtaget hende. Alt var hende«
fotn en forfcerdelig Drom, men hun tdg«
slg nted Mngt samtnen for at k,"telpe den«
Syge.
Med Sorg ttknkte hnn paa den Elskede, «
der uden at bettenle slg
Liv for hende. Hendes Redning fyntesi
hende et helt Vidunder, og hvorledes det«
egentlig var fange-net, kunde hnn neppe
tlargjore slg. J heudes Treu klang tun
endnu den vilde Brnsen af Vandet vg«
Hansels dybe og tnnge Aandcdrag, idet«
han nied Fortvivlelsens l,ele Kraft Mem-J
pede for hendes og sit eget Liv. .
Hnn vovede ikte nt spørge efter Don-»
sel; nien Kredödomineren gjcettede, hvadJ
der foiegik has hendc, og uden at hnn
var vidende derotn gik han op til anrs «
den Hojdacher.
Da han vendte tilbnge, var hand An
sigt muntert, og hatt lod Mode kalde
ind e« Tit Beet-elfe.
«Jeg skal hilse Dig fra Densel, « fagde
hatt til den Jndttcedende.
Pigens Ansigt blev plndfelig ovettruki
ket af en dyb Nødtne’.
»Er hat været hog hatn2«
»Ja-«
»Og hvorledes har han det?«
»Godt, Mojdl. Hatt maa viftnok
endnn holde Sengen, fordi han hear faaet
nogle flemme Konstelsey nten der et ikke
den ringeste Fare paafeerde, og han er
sna lystig tilntode, sont otn hele Lands
byen tilherte ham. Og Ganrden Haj
dachcr er gaaet fri for al Stude, sotn er
vcekd at tale om. Den lille Ulempe, der
er foraarfaget ved Vandflomnten, ladet
sig rette paa i Lobet as otte Dage.«
Med tilbageholdt Aandedmt hnvde
Mojdl hsrt paa Dommeren; det muntre
Udtryk i hans Øjne fagde hende tydeligt,
at han telte Sandhed.
Strecken og Ulykken, sent hin-de rent
inet hendes Feder-, havde endnu itke veret
istand til at frenthlde Taarer hos hendr.
(Sluttes.) «
(
le IWI b· nnni if, A "l Kkndnl l, T. sk. Vkric n tw« W »U. Wil fou,
Pmsj Wurm .k(1«ii.’.«los,ut missi.
citizcnssssNz itionalskBank
GrundkapitaL S50,000.
Hi S,l«. IJÄULH NIITUILASICA ZEI·
Tin- akmindcliicz Dzasikxforrefnins icd-fö-reo.
Nemc lictalcs paa depoucrcde Summen
—Di»t«»re —
"l". l-’. bloOÄIcTY. W. A. W11«H(,)N. UleTHU A(«-()1i.
A. A. KMNUJXLLL M. U· MucK )1ib-U(’ilc:
W
( « , , ( s, ) ,
(-(s0. is« Lum. A. l:. nah-. l. »Im-mi.
Proviant-L thpn Aasluh Nimm-»Pr
HZTERlZÄTlONAL BÄNK.
DÄNNBBROG ,NBBR.
- O O
Nummequ Vantsorretnmq not-rot
Penge tillaans paa gunstige Betätigelfcr paa fast Eiendonk eller personllg Sit
kcc«hed. Vckslek udstedec paa alle lebende Stæderi Verbot-. Dampskibsbillettet
til og fra Europa sauget .
Notary Public tilstede i Bank-n.
»J. » ....«-« ..».-.., ».--..—.», . ..-.-.....q»»
C. QSchlytekm Prass. Mo G. Schwur-m Ass. Kas.
ZEIT OF ME; -BESS
Dannebk()g, N ebraska. —
, .·-.·. »
Udsprek almindelig Batkaottetititm. Optkespcudeuictt
SEIUS Optlltkkkivmbsd fkiEIIM JIIVMM« Ame-num- 1sixohsumo Nstlmml Bank
tin , vilketbe k esmod rimeli U d la . NUW YmUFstVs
S h sp g g it er. g Omntm Nation-J Bindi-,
Hpjesfchme betales pan Benge, Iom tub« nimm-« Nis:thS-u.
ferttes paa tangere Tib. l Clgäggsdkckwlsttxulgsnks
NOTARY PUBLIC tilgtetiv i Braut-en
—- - T I A—
If Wem-l MAXWWZIWZJL
—- Wiersplqer til —- —
Howaxsd County Bank,
sei J Hei-, JVCZJMJAZ
Auturiscrct Kapital : SLWJH »l. — Wh( kalt Kapital: s.5(),ll0ll.
lldmkck almindelig Vanffot«rctuing. Bekchr udilisdrg pna allis Europa-:- lcdisnde Ave-,
·T«ampilibs-Billetlcr lilialgs, til og im alle cicropnstikc Punkten Menge ndlamieö pan gis-i
stige Villaai«. Vi giør Udlaanmgcr igodr Eint-nu- cn Soiscialitet
W g » , . . »-— , k —
A. B. CADY, N. IV XVlcl lHH ; ’ .l lsJ XX
Presitlmst Wu In-. limit- « I-.
Førftc National Bank
«-s-·O- sc. Paul Nebraska »Es-»
Morissisl ZipilsL W NR —Iiholiniiix ex lispslmli W W
Ubsprcr almindelig Bankfouctninq Reuter hetuleo paa Vrponeicve Summa-u
Sælger Velglctz betalbare i alle Beil-eng starre Byer
M. Sjøholm
-—-)EDRUGGIST OG APOTIIEE Ew
— km handle-i cis —
Lægemidler, bleibein Kumiknlimx Pulontinoclicsiuer. III-kling, Fiu ist-Stoffen ·
HGIGÄRER ÄF BEDSTB KVÄ LITBTKI
ts- Lasgereceoler ubiylbes omhyggeligl paa eithvek Time i Ttgiiet.
M. Sinsheim, Danncbrog, Nebr.
-- .- ---.-.—- . . . .,.- -.- - .... ,-, -- s.»«..—- -- —.- - -..---«- » .. . --—..
A.11.130H)i1-;. » man Ist any
Bei-ne ä Ryan.
Møbelmagasin deLigkiftcudfalg.
116 West spie Gadr. — Grand Jota-id, Rede-.
I’uk'101·sllij, Ckmmlsor Just-« Mush"istm.ss·, sp«j·(s. Fnsnligis STJULH
komme-· og List-er for sammt-, Sp?s»l(sr0klcss. ». .—. v.
Ligkistcr og hiixtesj en Specialitct.
DR. bl. ROsSdlSEch
41 S. Mart Steckt, Ehimgw Jll»
cr ubvqkmn vcd Entoz-af- sskske Univers-mer sszx Oespmslem dar
taki-Fern I over :«,-Aat, rg er von weite staudinqvisie time
Auen-lia, iom hat sum Gesundqu o.,u1:r nikeouisie oq
kniete Suadomme ni nimm ma, «;4 » ist«-I m at m- k-:
revvezlk nied nokstr og haust-: »Es-»nur ukm des-c- tzet Litww
Dueliq Hebamme , uvevdeug zaus:xep.»2kn vieefee
Lucis-O Nonsens deute v from te Medicina-, qg mmg V«g.xmzz » »m« um«
satte-un M est-ver III used ittethe Jan usueesplkeqmns yet-.
.—-.—-.-———
( faaiom Ismene-Muse oq Sieh Brnfiandmnmr.
Kronine S dommc, Leut hat-umse, Zuwevfla «-.«.:-r«dac·kuy Fee
uiel e, ach-e, mer-(- vs elfe- ones-v ne, Süd-clearly Ich as dato-ausstie,
oeit eeede Tinte-, vom-U Obschon-ist« atem Hist-, Sie-km- dm Kieukliygh Ido
eu, tut-eue,«udstei, ten alle stumme Indus-m her-andres mcv ftokt How.
» as ethvekt Stag0, saafom olmindelia Sei-Utah Nerve
Kv ndef dontme fvssyelh Undeeliyoswedeuer. unsaesumsstc Neuma
atiom Bequemer »Ist nackter og hviltmfemhelft cogdom eiendcmmelis fee Kunde-,
bebaut-les mev den qverltqste micro, og sum-es unange Txxfastde hour andre Lasset hats-such
Lukas-same as Un domö-11b·sindtqhedck r« Udsvæv 1«
rivatc S vomnte net-unlie- Vansr mi-: eile du«- fsstsckfscciw Helm.
laufen- appetfe, Ich of sinds-m og Musik-it- MII hoc sau- og spinde, s i n m
genehm-m mumieer Udtösumktmy Ryees og Vl--e-Jyssqukiae, spafo sing. mer«-Ins
einlassen-, behagt-les ums t, oq i t-:«1-es1«- Las-»me- vev s«::k han«-«- - .i:..- ««, «:;...k.«.- »F
andre ersten-e Bogen ndgaa aoemksenve Konnt-locke mcd vom Beim-»Hu o« sitt-sein scm
cu- kt IVMSM va SvmdeL anlagt san it ten-Ue Zeuge of ovtroende Fon og den-sendet Eise-r men
iuld cis v til mig, iom via kokt Tid oq med emsig ivtqteude Sic erhel- vil tsnn c Stumm-o m Eins-mi
ttldas Medicina ieuves even-« met stok ccmukg ou I Ost-He demmelsslse .
« en vai kais a wes sog paa 52 Such-, « »I: such Be
c cho· for Cnhyer, fkkwelfe as Rmncsteleqcmek oq den ikkilkelmss cxs
ones-. de elamdettsjt are via-en e kunnte cogdomatr. due-) zorevoggelie og moc. Senvei fnt m
abvek ved Meduse sen ai et 2 Seins anækkr.
ungdommens Rangivkr, en enden Bis-; ra: du Sidrr ombandler alle
» private Zogdonmuy llniwoamlldsven Ufer og
Reize-inqu- et;.- os bit-de leie- ni our uage Mein-. Venka fm i Immer Dianas pko Nodtagetse as
es Im ek.
Konto-ist« Dveedaqu· delligdaqe10—!. Vxeve tsmnc mit-es mer« san Tit-u es Jok
iuushis, di ieq Mo tät-I kecfoa aabnm Wer m bcwatkr dem aus-. Nur Lskcvc avdtcziktee
Dr. N. ofeuberg, 41 South Clart Sinkt Giraut-, Jll.