M- ?
«Stjeeaen« l
l
Udgiver: Peter Ebbefon ."
WsNx »F wwwvxksknwk vMsws
Optimum-er om vie direkte-c
For-hold.
ca Talent »k. Ring holdeFordeforsamledc
welk-Jud N Vol-VI
l
d·’rushns. Ums-. We Juli, IHSI
c.loxtjallts1sidstc Raum-.
Vi huc- i Binde-Ic, om en slm fim
com ,,Boom", sue i Vemrgelfc i Nmsi
heben as thmghth Wulsamm Vi
er glade vcd Undmsettclsen ons, at m
Del as Nord Amlmmao Londomraade,
fsm findt-holder Kul- oq Minet«aH't-iek,
. heu- i de sidm seko Aar siegen i Beerdi,
fka 8750,0w til 85(),()(,0,(.00. Hoad
beiyvek vel iligt Ewigan Dei fotsmaes
saalcdcs, at nam« Kapital og Akbejde
sen-get at beuge Nyne of diese Kul: og
Minn·al-1«eier, Imm- Knpitat og Arbei
de fotemr fig, tust foxste forAnsknssrli
sen as Bank-si, del sidstr Wes-nein Ar
bejdet, fom irrtnbiinxyer Virtdieu Wo
Raunmterinlet, iaa kmnmrr en Was-Uhr
fokegivende Were from og kocht-sonst
Sammbeidet Wilem Kapital og Arbei
de, ved at for-lange d.’,u,uw,(mu m
Nettighebm til at dmgc Not-e af diosej
free Naturgnucr, euer ogicm formka
de en smng Udbetaling as s:s,()u0,uw, -
hvilkcn Saul Udgtsr dct smnme sont ci«
sit-sc Nrme pcm 50 MilL Der lixwr
die-se mel- og Missetat-Leier, arm-te en
Menmsse Himbee- og i samme- Tilstand,
Iom Stabeme citerlod sigdcm. Hat-»
den retfascdige og barmyjertige (-Wd,«
fom vi ira Burndommen as hat leert at
bykfy hak- afiet visit Moder ticfme
Bei-n for at be demf kundr dmgc Mys
ie os Gliede. Og besetogtet siger vor
Los-, at Kapital og Arbeit-e maa betatc
Iosle faa Optisbere 03,000,000 mastig
for Receighed tit, at ladeJudustricuci
Das-w Isre ved bigse Elende-nich dicke
Gnnu -
Og naar dette Kvaklni faar cget
Runda-cum hvor megct vtl der da blioe
ttcbage for Axbexdets Uofsrexsess ,,Neeop
san libe, at Arbeit-et Inn jævneog net
essistere«. Qg hvorforf Jgjcnnemdenc
Mouopol over Natur-Its Gover, squ
besibder Raadighed, ej btot i Nord-Ala
bama, men messen over alt, items
Raps-est ist-end til at tilevinge sig humd
Qvennökomsi med Arbeid t. W den
Anklag, og den alt-ne, Lan de ikke kom
me over-ones paa Jævnlighcdens Vei.
Ante-g at Arbcjdct Immer og sizek til
Kapitalw. »Hu-g tagcr ikke inmd ina
san en Spoklietasing, sont du byder
mig«, dertil spat-er Kapitals-at »An
righe«, »gute hom- som helft, du väl«.
scdejdemy Reprksentanten for Arbei
bet, gaar sin Vej, for selv at finde Ar
ieide, vg hvud monhan sent-er's Her
kevcr han i et Land iasi Iigt at det tun
produiete Fede, for 10 Gange dets tm
teekeude Folkenmngde, og hqn sinder
m Nitieudedel af Landet ubenyttet. Dan.
findet Nitimdcdclc of samme LandöKuls
og Mitteral:Lejer mone. Halt siuder
paa Iuange Siedet ubeboede Laut-shal
ulnger og ubcnmtede Vuggelodder. Hatt
gam« til Smden New Bock, og til og
med der iutder lum, inbcn oin scloc
Stadcns Graman dele halt-e Dumm
dc qt nim- ubcbyggct og ulicnymt, og
som fanden til Enge-n Nyttr, dem for
nndrcr ljam san mcget Inn-, da hatt fin
dernlilelangc Lmrluingek of saakaldte
Al·ledcrbolign, ilnsilkc Mwnty KUin-«
der og uslnldkge sama Born lunslcr som:
Okme, iom oxn du i Smdm im siuidcl
fluch Plako not, lau at lnicn rnkelt
Judioid der tunde Nu et lwlvcmt og
pasfeude Himk an sindcr umdt onl
kklng sig mangc Natur«-w lclemcntcr
ubenyttck og fuldl tilfmrltlige til at;
give Akbejde og Blooophold kxl uiiml nii
millioncr lyklcllge Fauniick Ilslmgs
tm at m Atbeidetcz Nrpmlcximm gmnsz
for at ukbcjde for slg selv pau ct Sssytke
Ibelsytlet Laudomraadc, ljvad mon der
san sil lichtme El Individuum et
Dokument, »Dced«, i Haanden ind
fmder fig og vifer ham bot-l ska det fsr
omtalte Omkaade. an sinder at alle
disfe ubenyttede, natullige Fordele eies
of visse Jahivibcy hvilke paastaar at
det er beres private Ejmdonk Han
findet pveralt siue Forbachnlnger hqu
ljsr. Den sendet at han ingen Steder
ktm Hanf-r at fsge arbejde udeu, at
hin faa at sige, mqa betale Mulkt til
Tieren of et Naturens Element, bare
ist at faa Lov til at arbejdr. Tet ee
dafer, at han gaattilbqge tilNotd
Alabama og tager Hatten qf for Kapi
talnu, buttek sig meset heftig og siger:
«Gode..herr·e, gis mig lise nok til at
leve as og jeg vil blive bin Slave«.
Et kneipt Levebkjd ek san content alt
hoch hin fast og npsensmbe vil komnu
tilat fu, isslauge set nuutende Sy
stem ei Ejeudims Reiten lll Land stal
. Mk« Weges hsa in end steilerl
—
»Heyeottet«« og stiikek om klasifisetede
LIndsTaksier, ktcsisifetede Indus-Mk
Tnkster og klasiftfeket »Not!sektd« indtil
.'Dommedag.
I Med Ttlvakfteu as FolleiMasngden
jsslger en stgktc Ettekspotgset etter na
Ztnrlige Fotdece og Folgen demf btiver,
jat Ptiferue stigek for nt tnn Wo til at
bunte diofr natur-link Rot-dete. Alt ef
steesom Folkeumsundeu lslioer stot«rk, sti
iqer Vettdieu paa Ante-doch Kut- og Mi
tnemlsLejcr, .,’L:!aterfmut-3« og Land,
leg ligeledeö stiger Pxifen part Arbeits-M
Privilegium at san Arm-wo Jo itkte
Ins Industrien-; Produkts-r der nuveudetz
Jfor Betnkitmeu nf de stedfe fomgede
HSkattet·, desto mindre bliuer Arbeitn
rens Judkomster on desto Inere elendig
er Akbejdereus Stillsan i fsu Delikt-.
Antag at Mr. ,,«",Fot·etngsou1« n« i
spkag 820,0W for her i Houston nt
f unlnsgge eu Pupisgtnbtth Log-no er
sen Sunt lizxe stot« not tit nt byxmc Felb
Ikikett, samt for Jndkjub of Muskiuer vg
!Materialct«. Huu ftudcr eu uduuercct
god Vyggeplndct for Fnbriketk »Den
»in-staat i en ubcnnttet Lod. Menncskcc
jlig ijkfotuhed hin oldrizx lngt Hunnd
paa sammt-, og den er i Tag lige ina
’d.tu, sont du Jndtaueruc indchnvde det
«Oun·nndr, sont nu Honfton iudtnger.
tcjcrcn as dennc Lob tror imidlrrtid at
Wu knu tninge » ForetaufnuH til nt bes
MV sitt NUJWD for nt lnde Iltbejdet
jun Sysselfnsttclsc iujcnuem deu, sna sit
sige, naturtige sto-! Dcnne Wo —
slu,()uu er bund Prio jorsnuuuc og
om han itkc i Dng knu fnn den Pris) for
den, fnn fnur hnu dct nnk lzeugcre lieu
i Tideu, du Van in buock stim. Hv
midlcttid siger ,,sxoretagiout«, at Und-;
000 er hancs helc Kapital og han hohe-!
ver den for sin Fortsetning, hnorpaa
hatt fanr til Snar nf Lande-feren, at dct
augaar ikke hont. Hvorefter munter
,,Foketngfotu" used et tuugt Hiertc Land
ejeren; og Fabrikeu, — Ja, den bliver
ikke bygget.
Qg just sauledes et- det ovet«alt. O
veralt, hope vi finder en tout Plet paa
Juden-.- Ydre, en Piet, sont kan gjsres
frugtbar igicuueut Iueunesteligt Arbei
de, meunestelig Foretngsomhed, der
sinder vi en Banusyr i Meuneste-Skikkel
se, ssm uted et DokumentiHaandcu
bortskmmutcr Arbeit-e og tuaa forfones
formedelst san kaldt »Bist-meist of blatt
snail«, iuden Industrie-IS Hjul tun fut
tesigang. Knnui undre on over at
disfe Hjul suiuger san laugsomt out
kring, vg at de Iaa tidt kommer i Ulave;
er det underligt at ni altid talcr om
daarlkge Tiber; at der altid finde-Z
Mund ndeu Arbejde, nltid Mund, sont
jage efter faadaut,. betragtende felve
Tilladelfeu, til at san arbejde, sont eu;
Yudest; at vi altid noler for ineget
Demut-, medens Inilliouer Judividcr
itke ejer den Skjorte, de bærcr paa sing
gen3 atni produferer sotumnge Fide
midler, ntedeus Verdcns haloe Beson
»ning ikke faur uok at fpisez atTIm
menmed og Snekere erc nrbejdstøse,
medeus den haloe Befolkuiug er i Traug
, ,
for okdktttlige Hilfe ag Hjemz at Sko
magere ei hat- arbede endikjsnt Millio
ner lieh-we Fodbeklckdning. Deckt-an
kalt det arm aiidetlcbssg, t-a Arbeit-seien
Haa godt saoi tvingeg til at tigge out Ar
ibrjde enbskjsnt ittalligc, nbtsnyttcdks stin
lehsiingcr ille kommst til Nym, t.iklet
otkre dicsfe Vanipyiei i Mumesics Z kit
kelse, visit Btodlztitids, tout med reich
litalselontmktri ag "T alktmeiitek li sldei
Arm-just i Mailand
Bad a-) sitt for ct Ljelslik gaa tislmge
til liompagniiknbtt nicllem s«-«id,
Kapital ag Nil-eifr- Fot at illitltrekk
Liitledct ai rt likinctide Jiitrreasatmlab,
lad do atitaiie, at »Mit-dient produjetct af
Jtitetesjiantslabet uduirscg its-altem at
tillirgge Kapctal oxi Vlibejtic, til de Carit
namnte Kul- og Minmtl Leier i bit
iitotlige Attila-um« uu ritt-betet til SEN
tllltt,t«tjt,l. de »Fort-einigen as patentie
Fret lssendom hat« Ei vist hvorledeö 6 pCL
af distc 50 Mill., d. v. f. 3 Mill.
Tollen-z its-m oiickgaa til Futen-sinnt
Ilnliets »und, iag for faa taldt Jord
tscntc, cllcr nicd andre Ord, .:),tI·-«),
uou maa aaklig tidbetales til Lauheit-ten
tor blot at faa You tl at bringe die-se
Natiirclilaocr i Altar-theile. Hoorfor
n« nu Ars- dct, nd Fotsbelingen as pro
dusctct lchndoin, licnttigtt til en Dcl
derafk Oel simpclt duiotz at Allwi
dct, gjcnmsm siu Jtidiistti, ljar Mia
gct til Frctttlnsingclicn nf deiinetijcsus
imm. Qual-for er Kapital-at bcrcttigct
til siitTcldsmfZ Jst-di Kapitaleii hat
fokflasfct de klirdstabets, ltvorined Mine
rachejet bliuei beut-bisher Kapitalisten,
som ejct digse Rcdslabcr findt-r sitt Net
tighcd til dem vcd nt folge Sporen
til dercH Tilblivglsc, farst til Opfinde
im af dem, saa til ct ctilrltJndiuid,
ellek fle!e,Jiidividt-r, im hois Jndtistri
de ei- ftkmbragte og sidst til den cller
demfaf hoem de ci« kialsttn Kapital
ag Arbejde hat« iaaledcs hvck sin Andel
af Ejrndomsret til Cjendom pwduseret
fka disle Mitleid-Leier og har siii Be
gyndelsc sta nicnnefkelig Industri, og
denne Ejendomäret er ukmnlelig. Haar
far stulde nu Landes«-en tllkamme noget
af den udvnndnc chtidom, fpr ljois
Produktion Kapitalen hat tilvejebragt
Redfkaberne og Arbejde naiørt Arbejdrt ?
Stimme Eier-e slgei«, at de hat« Rettig
hcd til af Kapital og Ai«bcjde, at fordre
en ReittesErstatuing eftcr 850,00(),000
eller 8:3,00(),000 pr. Aar blot for at
faa Loo til at tiltrædx digchAt- og
Mittei«al-Lejci«. Bin-de vi ikke oiitltyg
geligt mich-ge tuedhvillenRMighed
hatt fordrer en saadau ttltyre stor Sum?
Kan hun nu for-klare sig at have nogcn,.
verre natnrlig cllet« moralsk Rettigljed til
flige Fcrdringcr, beviser ikle Satisfakt
dct, at det vcd gt tillade lligt, og paa
femme Gang maa erkjende, at Arbeit-e
bliver beravet, del sont det med Rette
skulde tief Hvorfra skrlvcr sig haust
Fardringer? Vi ved, at hatt fokskks
cller fyv Aar tilbage til nogle, fom paa
lstod at raste Eine af det omtalte Land
omraade, betalte 8750,000 for de raa
Natur-Elementer, Kul- og Mineral
Leier, men di ved oglaa at han nn for
deer 850,000,000 for samme. Er det
Undee setz Aar dleoen for-get i Bei-di
med 841),250,000 ved hang Fortjeneste
etler Industri? Opstod denne Bei-di
igjennem industrielle Foretagender af
nogen af de foregaaende Ejeke af tiefe
Natur-Elemente« Kastede det maaste
stsi,·.«.3(1,n()0 for at opdage disfe Mine
ral-t·ejel«·t Felge vi hang Paastand no
get langen tilbage iTiden, findet vi,
at for emtkent 100 Aar siden havde den
sin Vegyndelse i et af Negjekingen nd
fcerdiget Dokunicnt til John Jenes,
den-ed forftaar vi, at Falket, sont for
100Aar siden beboede dette Land ag,
ioin lonstituetkde Starelfen, fagde:
»Bi oil give John Janeg denne Land
stmtning, sont hans private Ejendom«;
men skabte dette Falk da dette Landma
taade incd dets Knl as Jern2 Kan det
bevises at de havde starre Ret, igjennem
den alvife Staber, til saniine Land,
end den nnvarende Generation har?
Havde Thomas Jesserson Ret eller llret
den Gang han stren: ,,Nyde Netten til
Jorden ejesJ af de Levendez de Dede har
ingen Rettighed dertil eller Magt over
sainme«. Hund Authoritet hat-de vort
Lands Fall, for 100 Aar tilbage, de
som forlcenge siden er gaaet til en anden
Weiden, til at doerfpre paa John
Jones, fom nn ogiaa er død ag dorte,
Cicndomcsrettcn af et Stolle Land, en
;(5"iendoniH-Net, sont afskjtkrer Nutidens
’Jol)n Siniil), oed at følgc en Kjrede af
Kontraktek og Dokuntenter med Ub
gangspunkt fm ham, (.;oncs) ved dette
Tilfcelde at det- nn fordre-J 83,000,000
pr. Aar for blot at faa Abgang til det
onitaltc Jein og Kul, og gjare det unt
tigt for Samfnndetlt Hveni vover vel at
inisbruge den alinasgtige Slabers Nava,
ved at paastaa, at Kul ag Jem ikke var
af hain bestentte for fcelledg Brug og
til Belsignelse for alle hans Barte-—
for det fattigste Born fodt i en Hytte,
ligefaa meget, som for Barnet af den
stolteste Fyrftiz som nogensinde hat« le
vrt. (Fortfættes.)
Nordtydfke Llayd
Denne Linies beremtc Skibe ljbe di
rekte niellem
Esel-www ag Bewies-M
og befordrer Pagsagexer til over-ordent
tige lave Prifer fra
Kjobenhavn, Gyteborg, Kri
ftiania, Maltna o. s. v.
Tll St. Paul, Neb. tun 847975
Tit Landes« » tun 44.so
Tithale, « um 44.50
«sikkerhe(l og Botevethigliet «
er Kompagniets Valgsprog.
Nordtydske Node Stibe hat i et Tidsnnn
af 30 Aar fett merc end
—1,750,000 Pest-agents —
ttygt og Zittert over Atlanterltavei.
Nierntete Undeeretning meddeles af:
J. Wen. END-tiler Gen’l Agent
Chieago, Jll
. . .
Yo He cmado Rmsxtoz
hat Myttet Forretluinggforbindelser, hvorved det er siks
og færdig til at imodekdmme Lysthavende med
Farme til Sang og til Leie.
Peter Bvbgson - — - - - - - Banneme
c
North Platte Lumber Co.
Howard City, Nebr.
— h1111(1l(-1·111u(1 —
nllis slikgs Tinnmus Zyggcmaterjale
« God swalitct rg las-se Priscxx
Yi skrlzxcsr til St Paul Priscr
I Sk. Gottes-,
Mmmger
D anneb ro g
Jcrnvarc-MøbelogSelctøjbuti
T fsrcr et kompletteret Lager af Jsenkrant, Kakkelovne, Bliktøj, Bindi-El
Møbler, Matragscr, Scngcstedet osv.
J Forbindelse hermed drives« et Vlikkenslagerværksted, hvok Bestillingcn
nthlikwj, ellcr Reparation af gammclt udfpress paa kort Notits.
Et Udvalg af Ligkister havcs stadigt paa Lager
Jeg fothandter oqfcm Scletoi og Etsiradete for stumm
Priscrnc garmucret. Theo. J. Streit
——T:
—Frank Iams,——
Heftcudfalg og Foderstald.
30 udspgte gradkredc (!ly(1e, Norman og shire Hingftc, Trwkhestc, drcegx
Follwppcr, Kjoreheste samt alle Shng Hcste til lavestc Prifcr.
Cnhucr Heft sælges paa dens egen Mel-Um Nige
lig chstand gives Kjøbere.
Hefte kjobcs og fælgcs til enhver Tit-.
Leg kan saslgc en ekstra Nr. iHest saa billigjom cthikkan kiøbcs hos ank.
fmdi jcg betaler ingcn Leie, kjobcr for Kontaut og yder ikfe ppic Jndrømmljer
Bank-ruc, da jcg beholdcr minc cgne Roten Rom og beføg mig, og der blivcr inte«
V cjcn for en »squa1«e dcal«.
Hestc fodcs og plcjcs til Dags- cllcr Ugcprifer.
PRANK IsUlS’ NBW ALle BARN«
st« Paul, Nebraska.
—06 —·
For Mordlnandcrc bar vi intct Asyl, raadte han« og han«-«- stikkende Ljne
lynede inede freni sra de bnstede Licnbryin
Hand-c Du set l)cnde, vilde Tn sikkert have taget icnod l;ende, sagde Leander, .
dct vilde hanc viel-et nmenncslcligt, at jage den Staffel nd i Vejr og Bind!
Saal Pan den Maitde saa vi tilslnt alle Rom-re og Mord-are i hele Oinegnen
« ind i vort Asyl, det oilde snart hedde, at Gaardenc Rosen var et Tilslngtszstcd
for alt Pak! Det nat netop Noget for Reiten! Oxn J ladet Eder tage vcd Na«
sen as en uspeknle1«etTI-3, saa vil dog jeg ialsald opretholde Orden pna Goal-den.
Ha- namnede sig Deren. Nicodcnius stillede sig sei-an den og sagdc rolig,
nien bestetnt:
Benedikt, jeg el« den LEldste og Hetre her paa Gaarden ligesaa godt sont Du,
og jeg ved og huad vi skylde oa selv! Jeg giner Dig ntit Okd paa, at jeg itte stal
behdlde den nngc Pige en Time leengere i Huset end Menneske- og Kristenpligt
fordrer, sncn nn er hnn syg, og jeg taaler itlc at inan inishandler hende. Saa
lange jeg sidder paa Rosen, sk.al der ikke tilssjes noget Menneske Uket under dette
Tag.
Lennder asdrsd hom:
Du! sagde han tisidssnld og med straalccideȯjne, lad ham knn gaa ind;
naak han sdrst hat set hende," saa sendet-hatt hende aldrig bokt merel
Du har Ret, Din Grsnskollingl lo Nicodemns og aabnede sagte Deren.
Benedikt gik hurtigt vg laksnende ind i Sovekammeret. Dennegang fik
Leander slippe ind med og Nicodemus haode Jntet imvd, at han hjalp til at holde
et vaagent Oje nied Benedikt og asholde hnni sra enhvek raa Handling.
Mariann sad ved Sengen og ardejdede nye Stmnper til den Syge, sokdi
hun var saa ydetlig udkonunen, at hun ikke vilde have Noget at tage pna sig, naar
hnn atter ftk Lov til at staa op. Hun gjdkde Mine til dem, at de niaatte for-hol
de sig einig-. Benedikt havde imidlertid neppe saaet Oje pas den Syge, sei-end
han sit-als sagtnede sine Skridt og langsdtnt mermede sig Sengen. Den unge
Pige sov fast. Dem laapaa Ryggen og hsvde bsjet den fmnkt sdrniede Arm one
Dei-eben Det fyldige merke Daar var dplest og faldt kigt og bslgende ned paa
den snehoide Barm, sein ingen Solsttaale hapde bknnet under de trette Lende
kleedet, og sent det hpide Linned ikte fuldt dedeekkedr. Den Sovende has-de lige
sein aadnet Munden til et Smil, dg to Ruder stinnende hvide Perlemorteender
funklede fee-n mellem de svulmende Lieber-, men paa den slnmtende Pande lau der
htjded es Renhed.
Benedikt ne ileden genske teue. Den stikrede lange og soebsuset pea det
C
—71
Ja, man stulde ncesicn tro det! Der er noget Eget ved Dig. Du er gan
anderledes end alle andre Piger, og man maa ogsaa ganfke uvilkaarlig elskeT
paa en anden Maade, man koinmer til at holde tneget tnere af Dig end af A
Andre og dag, dog er det sont om Du ikke hørte til has os, fom en ond Au
drev Dig omkring!
Han lagde nn Pakken med Levnetsmidlerne, som han havde taget med, «
sig og bcgyndte at rydde Snecn bort fra Daten, for at de kunde komme int
Hyttem
Benedikt, sagdc Vally sagte, sont otn de tunde hørc det, tror Du pas
salige Frøkener?
, Benedikt syntes at averveje Sagen og trak paa Stnldrene.
Hoad stal man sige? Jeg harikte set nagen af dem, men der er Falk, s
ville dø paa, at de have set dein!
Jeg har heller aldrig troet paa dem spr, men da jcg fertige Aar kam hel«
havdc jeg en Drein, der var faa lcvende, at man neesten siulde tro, det ikkc
nogen Drpm og fra den Tid af maa jeg altid tanke paa de falige Frjkeney 1
der hander ntig Noget.
Hvad var for en Drein? ,
Ser Du, den, jeg elster, er ogsaa en Gemsejceger, og for hanö Skyld
det min Far sendte mig herop forrige Aar; i den fsrste Tib, jeg var her, ds
jeg, at de salige Frisener og Mnr30ll truede ad mig, dertomjeg ikke gav S
paa nein ch; de vilde styrte tnig ned iAfgrundenl Hun fortalte tm Bene«
hele sin Drom. Han rystcde paa Hovedet og blev sanfte tnngsindig.
Vally, i Dit Sted vilde jeg blive bange!
Men Vally kastede Hovedet tilbage ag sagde:
Aa hand, Du styder jo ogfaa Gemfer trods de falige Frskener. Matt
knn ikkeX tade sig sit-emine. Siden den Tid bar jeg fprunget over mangell
grund og jeg syntes at have market, at der var Noget, fom vilde rive mig
men jeg holdt mig dog fast.
Hun liftede sine starke, brune Arme udfordtende og fagde:
Saalænge jeg har begge mine Arme, behsverjegikke at feygte for NO
ietnhelstI
.
Benedikt iyntes slet ikte om dette. Paa sine enfonnne Vandringer Mk
frygtelige Sitnicaun og Vildfpitzgletscher havde han faaet et vist Hang til G
lerier og tankte dybete paa Mangt og Meget end andre Mennestet.
