· gen er lInldlettid forhnabenllig mindre
e
N
s U e xs n S n.
F lkxsldseoosk Redalllcz
Alt Vlndkl nedkotnntende alan Jlndten
stellen Bldtesletnmndnunn n t o. ndusssmw
.Illek seu· D I me swa, Nebel-Im
Benge- faulenden I »Alle-neu Jedem-« l W
Note Bank Jlotk kllssl l JleqlnuieI Nun-.
Im Drum du sendli t lnte Pelor lle
get-um llle inne n-nlnu::.i.
«.s«ss»«.:ll,x"ls;.x’d" .ll;l«:N«l"l-Ltc.
,,;11e1·nen« tnn benutlst lsw nimmst-un
Heut-L IN tmn lum- .ll-sentu et denn-ndin
de tIl nt neotunnr nn html-e nn- Wuns«
Ist-mattenqu
ts t) Minnen-can .-Iannnt,. Esel-L
R. su. VnnWL lud-u EtnnsdiT «nn)n
Ssln Lohn-un Its-den« llllik
Leuen-nun lkl I « Its-lsls-1ssss· tslnssnnii
fu«-l liedxlllsentmns muri W u Isllns -
Kscl Unu
LnnJl l'. « et i» »Zu- »k« . .
ncsmtlnnm Entl«iscii»·2ln, sx .· nun
Inmi- ,l In Jede W E-«H« .. ce- lss Ist
sllmells nucttnt ) »Im-, s-« de Inn-H
Unten til Zeklsitnti
En En·n- »Mein IIInn des I leess
Falls tust-» I m II. lsnnnle Jemtmnstkisp
P:’«klll«ettle«ll g« lttt fs stil« Issslllsis III-—
bann linldt NW Hm· » »Um-« i N
York, Inso- is -i«sI---- s-- is: Fuss- I
den nt ndlnde Lenden In nat- san sm
Hel lmn ess nnlsen Juden-s use-lies« at de
ill« limi· lmr g oIst des
El nndeI ns lslnneinnk Eritis idiotjtfr
Folslnn lil Wan Mutes s New Yo«
par at der skntde nehmt-»e- rn Von til
jlmsfe dein, snIn fmfnnnne nl stennne
sed Vatgenr. lsslel ni en saadqn We
Ioe vedtngen, knnde det viere i nnd Om
Inoni at andre den maledeit, at dsl ble»
sikaslmtl for New York Demagoger in
suspnnne at blive Kandidat sor Pensi-«
denk.
Lange hal- England plaget os need
dens »Fiskerispsrnsnmul«. Nu lonnner
ogsan Dnnsnarl on brnder les il sannne
Tone. At nogen Ilsotssrelse er bezwan
viset stg ille for Lieblikket, tnen Gren
Sponn ck, den danske Gesandl i
Washington, hat« gioel den nnterikanske
Regsetlng en Pnuntindelse one vlsse kon
gelige Bestellnget onl, at lagen Udlmk
dlnezmaa fange Fisl ncerlnms end en
Usan Mil sra Grenlands Knsl. Del
Invel ikke san nteget seloc Fistene sonI
Kotvlnrranceni andcvin og Handel
need Mienen-ne at her er Tale one; men
del er den dansle Konges saderlige Om
sieg for sine teanlngtende Bskn pu
Grinland, sann her gluer sig Lust. Sa
alvorlig end lldseendel stiller sig.
Ovid del hængee saaledes samtnen
ist-e et nylig til Satt Fwnnelsco ankom
Itel Dample Ineddelee, da hat den
lysjsesegjcring gjøel flg skyldig i en
Ferdqanelse itnod vol-l Land, su grou,
It del man oeelle alle Aneerlkanerei dy
Ieste Banne og Jndinnalion Del sor
lslleäs nenIlig al de i del Ster Das ved
Simon-Denn stationerede Kelgsskide,
der i den senere Tid hnr vierel«i- stedlg
Tmlhed med al tngte de Jndsedle, hat
esler Fnldblndelse as dette hcdeklige
Slykke Ardesde, pnn Vesellng as den!
lydlle Konsnl begyndl al prygle les pan
depaa Øeene bosalle Amerikanere, as
ircendl dereg Onse, nedrevel Stier-le
hnnekey ja hnr endogsaa grebel ame
·eilanske Sonn-end i nentrale Fakvande
is fiel dem sent Fanger ombord l tydkle
Krigsikibr.
Del hat vierel en salleds Oper-ens
Ipmst imelletn Tydsklnnd, England og
des-un Slnlek, at de lke Magler stulde
deklylle Samen Uefheengighed, men si
den havesygens Dinnel fe’r i Bisenan
Wilhelm og hele del Ivkige Kempagnl
hat Tydsletne gjorl sig al Umage sot at
kunnte l Besiddelse as Oerne, vg nn set
delnd lil, etl de vil epnaa del-es Hen
Hsl nnd Migl. — Nu bliver der je ikke
indel set ver Begier-lag al gjtee end at
asienle ossielelle Meddelelser sra Sa
m. Viset del sig su, at Ryglel le
hr Sandhed, dlisek del Regjetingend
Qllsl il assudke den lydske Negjeking
is Full-eins og snld Ersiatning for de
Tados Sljcndsler, der er lilsejel ame
rian Bot-gere. Del lan vere, at del
rillede til stygge Fordlllingee, umste
dis. Del kunde dlioe en udehagelig
segivenhed for Onkel Sam, thi Kam
pen plcde l saa Feld dlipe lilsss, og On
kel Inn je dygge Stil-e inden han ten
Use et Bis need Tydstekne dek. Mem
del lecklet del me endnn denne Gang·
— M
· sieh « del.
Eilet Sisende flal en ss Usdelingerm
its unle- Peelnc Benen- Deo-usw
f
—
telse nedlagges. Tet et netnllg den sat
hsillen Mk. Brontletz var lkhes. Hans
Arbeide synes at lntse besiaaet i at paa
vitke Landets Stark-lade tll Gunst sar
en ertntnelse as Kotnpagniettz Ottskek
og Planet, og seetltg for Opnaaelsett as
M ellet NO Nara Henstnnd paa det Be
leb, sont Kontpagntet styldet Rettietitts
gen.
J et Brett til Bronnen langer Priest
ztent Adams aldelea ttle Ltjttl paa, at
ltan et overtttaade tkett at· Lampen Hatt
lttttget det Udtt·ttk, ttt ban ltat »ventet
sit-e Aar t et skngtesslttst Fort-g paa at
opttaa en cetlig Ouctenttkotntt nted Re
ttjet«ittgett«, og Zonen angioer at hatt
dar ikte stere Aar at spllde paa detttteOp«
gatte.
JVtevet et· tttegrt, sont antyder, at
Mr- Adants et· trat as Jetnbattcptusii
dentenss alt andet en beltageltae Pligtet«,
ktg laaner de i den senkt-e Tid ont ltanss
Iltesignatiatt versetettde tlttmter ett vtcp
Grad as Paalidetialtcd. «
Platts oa That-statt vll
ist«-Musik
Otn de to polittske Goettttnete hat«
Gran-l Ist-nd ltttltstnitttlettt folgende
Betnætslningen
»TotnPlatt hat sauget Im as New
York-s Elektotet tned en sittt Mit-bog on
en velsyldt Puncltltolle og de skul antre
sale hatn til Finantstninisier i Hat-ti
fons Kabinet. Dct blittct en Unbefa
llng, der vll giare Tom Plntt kotttplet
tnnttllg.
Thurstott, Fortnattd og Kassentestet
for den gestickte ,,Sntat«esttte«-Belcettting,
ag hanc sidtede Vol-by ltar ittdsanget
et start Antal svagltettede Nepnblikanete
i Nebraska —- ja alle, der tunde »dri
oes i Lincaln —- og de hat« settdt en De- »
putatian til Jttdianapolitsh bestaaendes
as Falk, sotn nasten ett totalt ukjettdt i’
Nebraska, undtagen thtsatseten, Statis
Sektsctter Laws (et godt Stykle Jernltm
nettærltjj), sor at byde Hattisan den
t’agn, at Thurstan er den rette Mattd
sor Jndettriggminlster og Falkets Balg.
Indspettdont nedlægger en bettentt
Protest tnad slig Falsthed. Thnrston,
nted alle bang slore Gover, er intet be
dte end en Monopol-Tjener, attet i
Jernltane - Lobbyistens slette Kneb.
Latvd er ett as hans Hsvedhseelpete, en
Mand tned udprasget sormdetsk Alb-je
lighed ag hverken er ellek vil blive en
Nepmsentant sor Nebraska - Falketd
Qpinion. Pan representerek Jernbanei
interesserne ag det er alt. Alle de an
dre Medletnnter as den »repmsentative
Deputation« et« as samme Stykle sont
Lotos, oglGrttnden ogsaa ska samnte
Nabel-g, og et tnaaske blevne lejede as
Lan-s til at udsete det stidne Arbeitn,
sotn hatt havde at sitt-e sar Jerndane
bassernr. Der-es Navne er Jvey og
Mills sta« Nepublican City, Dolan sra
Jndianola og hart-en sra Qeleans.
Dette Kup er en Stvindel og bar Ide
leegge Thnrstans Chaneek hoc Hansson.
1
—
Pan tin rette Stab-.
Det vat- ett Statn at Chttkch Hat-Je
ikke blev valgt til Kongtessen for to
Aar siben. Det bat-de for det ist-sie be
triet Jolnt MeShsne tot et bittett Ne
detlctg iaat«, ag sat« det attdet ttilde
Chtttch nett-et kentttten i en Stillittzt, til
huiltett hatt systes sont stalsL
Mett lkhntch bleo tkle forkntzt over
feta lidet ldet aatet vi Monden tot-),
hatt fattede en uiliestterk Vesltttttittit, ttt
ctæite Gang flitlde dct ttotgaa titvt«e.
Hatt tat-er sig vtrlge til VirernOettt
ist« en at« t«etndetg ntagtigste Jekttlntne
kotpottttiottet-, Jan Gesulds Miviotui
Paeiftc. Wittwe- titts matt-st- with
Cittttstslt nuwt Iltcssitllrizzlwi Finle
te hatt til de sitttple Stottletettsere ntt
kont hatt pp i illangetu det satte hant i
Nelpettttos Falten De Etnaa sinng
tcg af Foltet, de Statt- tetess af Falls-t.
Jtttet var tut lettete for ichurch end at
bltve nalgt itt«0i Nebrastas Senat, vg
at blitec ttalgt til Fonnand fka samme.
Her et« lclttttch sont ltjemme. Sitte
Prittcipaletsei Futen-Hier veed hatt at
ssiatte ntcd sjelden Trostttb othtdt«i-,1t.
Statt-its Atltejdete hat- lernge kttnrret
over, at Korporationet stulde have Loo
til at hyre private Ernst-armer til at
ptnetlclttsz vaa llrostifttre tted Stillu
og lignettde.
(7lttttrl), det storc Geni, saa stritt-J
det betettigede i dcntte Arbeitsertteg illa
ge, og soreflog pjebliktelig en Lov til at
aistafse detttte enwpikiske Usle Nu
vilde ntittdrc Jtttelltsttcr synes, atett
lsaadan Lov vattttelig tttnde tat-es, ttden
at tot-stjærtse Churchg Principalerg nnd
fodte Nettigheder, ttten Chnrch nist»l sig
ett viere Opttaoett voksett. Hatt fotseslog
en Lott, sont sintpelthett forbyder Lind
sptfel i Nebraska af Pittlerton-Detctti
yet-. Se, det var en let Lsgtting af
Gnaden, den tttest ligefretttme Tittg af
Verdru. Det sytttes da ogsaa Settatet,
thi i falleds Udvalg vedtog del at adop
tetse Billett.
Det var ja rattl Chutch et- en trium
fekettde Stil-reist Dct er som vi sagt-e
fir, hatt er paa sitt rette Plads. Qnt
to Aar Inn ham oælges til Kanstesfenz
denne Gang ital det ikte glippe.
Det et· io f»ot«restett ogsaa Hovedreglen
for hele Lovgivttittgen i Nebraska: at.
Folket blivcr tilftedgsiillet udett at de
hsjere Jttteresser tager Stude. Mark-.
keligt at ingett hat« tattkt paa det far. I
Men i dette Tilfeelde falger da etlillei
Milde ist-tats-". og det et·: Et- ett Guts-l
dattttstyrke bestaaende af de raaeste Ele
mente: her hietnttte at foreteeekke frent
for Pinkertotts Soende ?
De ttterste Badler iJrlattd er de ind
spbte Konstabler og ikke de fra England
indfsrte Bailisser.
th de holde peres Ord?
Dette Spitgsmaal tmngcr sig wil
kaakligt ittd paa Nebraftas Betgere nattr
de betragter deres Lovgioetes Holdttittg
ovetfor Prohibitionssagem Thi faule
r I
v
-
Ydeg sont Situationens Ydekside nu frem
i stiller sig, er der en glimkende Udstgt
sor, at det repnblikanste Flertal i Ne
braskas Degiglatntz der indtil ap over
Lskene hat sooret sig til Prohiiitton,
atm- vil bedrage det ,enfaldige Falk«
Zog sielge sin Siasl til den bedsie og gan
niildestc Llintetcsfe, der bydegL
Nebraska-J Legislatur er sammensat af
102 Nepnblikanere og 28 Demokraten-.
Det tkpublikanste Flertal er—fam man
strakg vil se —- saa over-aldende, at det
demokratiste Ziffer aldeleg mister enhver
Vetydning og Virgt. Af den state re
pnblikanfke Majoritet fremgaay at den
cepnblilanske Propaganda er Opsunmte
ringen as Folkets Begreber am hvad der
tjencr til detg Bedste samt et Udtryk for
Folkets Vilje.
Folgende Udtalelse staat blandt andet
i det repnblikanske Program:
«’1’iii- repablicans of Nebranka as
Aecubled in cpnvention deam it due
tho electors ok this state that the
Sulnnssslon of the question, «shnil
the- mnnufacturo and sei-le of ins-Gi
mting iiijnom as a bevamge be pro
Iijlpitcd J-« be made to the votors ok
tiiu ntntc."
Altsaa er dennc cn as de lontraktmces
sige Farpligtelser, paa hvilke de repub
likanske Legislaturmedlennner ere valg
te, og den er ligefaa hellig sg nbrydelig
sont ethvert andet af de givne Ljfter.
Folket valgte Repnblikanerne til at
gaa ned til Hovedsiaden og gjenvcelge E.
F. Mandctson til Forbundsfenator.
Det gjorde de sont famvittighedsfulde,
ptigttro Iteprcefentanter, og det stal de
have Tak far. Det var ret — Folletz
Vilje ske!
Falter valgte Repnblikanerne til at
gaa nrd til Hovedstaden og stemme far»
Prohibitian, ag dersom de republikanske
Legicilaturmedlemmer nu bryde dereg
Ed, bar Valgerne ved Tilbagekamsten
»give dem en faadan Madtagelfe, at del
Ialdkig blive til Embedsmcend, Borgere
eller Maend mete.
Dersom Falkets Flertal havde Instet
sig Repmfentanter til Lincoln for at
stemme imod Prohibitton, faa havde det
natnrligvis valgt de demokratiste Kan
didater, sont forpligtede sig til at stem
me itnod Forslaget.
Dette maatte ja være klart for Re
pnblikanerne, men hvad hm vi? Vi
harr, at de enkelte Legislaturmedlems
mer dagligt blive forespurgt am detes
Holdning i denne Sag, og de fleftes
Svar er, at de endnu ikke hat fattet no
geu Beslutning. Men Folket — hast»
Folket —- de Ijære Stemmeberettigede—
hvor blkve de af? —- det dar ja dem, der
fattede Beflntningen, ·- glem ikke AL
rcndet! Kan en Repræsentant have egne
Meninger naar han er instkueret? Der
sont en eller anden tjenstagtig Aand vil
være saa genial at bevise os, at hanl
kan, vil vi beljnne ham med vor største
Præmie: en Aarg. af ,,Stjernen« frit
tilsendt. »
Hurfar spekulere Reprcefentam
terne paa at bryde dereg Ord? De al
«
I- W
leksieste Saloonleepere (hvem de ogsas
for en Del skylder der-s Balg) stemte je
dog for Prohibition; set gjorte da i
hvert Fald Saloonkeeperne her iHoward
Cö.
Mon disse Saloonveekter nu hak- fan
et SkrnplerP
Medvelelter Im Wall-instin
M o r t o n , den nyvalgte Biee-Pm-3
sident, har spholdt sig en Ugestid heri
for at fætte sig lidt ind i Sagen-e. »
Senatets Toldfotsl«ag. —
Naar Senatet mangler bebt-e BestjaftiZ
gelse tjmrer det las paaToldloven. For
leden vedtoges den Besietnmelfe, at Re
gieringen skal skjcenke alle indenlandfke
Sukkerprodueenter en Præmie af en
Cent for hvert Pnnd Stifter, de tilvir
ke. Forslaget oni at putte Salt paa
LFrilisten vandt et knusende Nederlag.
En overlsesfet Kommission
i-— Det hat lige fka Begyndelsen af vces
iret klart, at Jerndanekonnnissionens
TArbejdskmfter ikke sparer til de Kran,
der stillcs til den. Der er for Ekseiw
«pel den statistiske Afdeling; det er en(
ikke lidet vigtig Gren, men den ein;
Jernbanerne samlede Statistik er yderst
sparsam og ufnldstændig, fordi Regier
ingen ikke hat set sig foranlediget til at
skasfe den fornedne Arbejdshjcelp.
Bedre Haab for Dakota. —
Der er nn lyfere Udsigter for Dakota-J
Optagelse sont Stat. Delegationen fra
neevnte Tertitorintn har evet en gavnlig
Jndvirkning paa det Fælledsndvalg fra«
begge Kanire, som hat« Forslaget unvee
Betænkning, og der eren Udsigt for, atl
Staten Sizii-Dakota vil blive en Birke
lighed til Midfoininer. Det er Demo
kraterne, der fornennnelig itnødeser en
saadan Mulighed nied en th Grad af
Uvilje, inen man wenn-, at Sandsym
ligheden af en Ekstrafamling til Som
nieren i Tilfælde at der ikke bliver gjort
noget i LIbet af de neermeste seks Uger,
vil blive en god Kur for Demokraterne.
Senere. —Hufet hat vedtaget Sprin
gers ,,Omnidus-Vill«. Den forordrer
at Dakota stal deles ag. optages fom to
Stater, men Tidsbestennnelserne er faa
fjetne, at dens Vedtagelse til Lov vilde
endnu gjøres Dakotas Ophpjelse til
Statsoærdighed et FremtidsspprgsmaaL
Dette For-flog vil efter al Sandsynlig
hed blive forkastet i Senatet.
Ugens Nyheder fra
Udlandet.
P e r f i e n. — Det berettes at Shai
hen vil aflægge Rnsland et Bessg den
28de Marks, og videre rejse til Berlin,
Paris, London og KonstantinopeL
C a n a d a . — Willepharie Bank i
Hall, ved Ottawa Floden, lilev iTsts
dags detøvet 87,600 af en veltleedt Per
son medens Kassereren var ndenfor og
talte med en Priest.
Zansibar.-——Ved et Angred, paa
H
den tydfke MissionarsSlation i Sturz-»
faldt 3 Missioneerer i Handerne »
Araberne og holdes nu foen Gidslkk
En af Fangerne er en Koinde. «
K i n a . — Et Telegram frq Vekzt
berettee, at en Pakt af del kejfeelizk
Palads er nedbraendL Det faenneeT
legram sigee, at den kinesifke Regij «
maa betale uhyre stote SummekiAnz
ledning af Kejferens forestaaende kak
lup. ,
Tydskln d . — Kejferen hqk W
ftcdt en Ordre, at enhver fraan sz
fom er befljceftiget iPaladfet, shl M
fledigeg og tydfkeindfeettes i der-es Ska
— Fra Berlin telegraferedes iTorqu
at det bereites, at Præfident Simpfp
af Leipsig hsieste Ret oil tage sin Ast
fordi han blioer krikiferet faameget »
at han los-lob Prof. Gefficken.
England. —De For. Stanke
GefandtPhelps ngxer at afsejle fra Lq
don, den 31. Januar paa Dampek
Lahn, til New York. —En Elgpk
sion,fidsieFredag i en Keil-Mitte nekk ..
Manchester-, foraarfagede at 25 Mk
nesker enistede Livet og fleresTilsland .
des endnn ilke da mange er indefpakkkk
—- Henry Wolf, en hollandfk Lufkski
per, sieg op i en Ballon samtnen m
Lieutenant Daniel. Ballonen dreo »
imod Søen og det frygtes at de er dkuk
net, telegraferes fra London. —k
Mund oed Navn Green begyndle p«
en hundrede Dages Spaferetur sin»
Onszdag, han mener at han kan fpaf
5,100 Mil paa denne Tib. Hans Fp
nual er at gjsre det bedre end Weste
fotn gik 5,000 Mil i 100 Dage.
B elgien . — Fra Brusfel telegn
feredes sidste Qnsdag, at det fee
Bren, fom var bleer modtaget f
Henry M. Stanley, siden han fprl
Kysten i Afrika, bleo modtagetiTir
dags Afteö. Det er dateret fra Be
Bonalin Muretien den 17de Augqu
adresferet til den qrabifke Sheik Tipp
Tib, til hoeen Stanly havde betroet si .
Farretninger medens han felv ilede
at komme Emin Pafha lilhjeelp. ta
ley var den Gang ved god Helbred
hans Mandskab bestod da af 130 We
gnanere, 3 Soldater og 66 afEnei
Jndfødtr. Han havde forladt Ein
ved Nyanza 2 Dage fornd. Emin -
oel forfynet need Knieg, Fair, Gje
og Føde af alle Slags. Mange
Emins Soldater vilde folge Stanl
enen han vilde ikke tillade det, for h«
vendte tilbage for fine SageriYa
bnsnganm Stanleylod alle sine ho
Mænd blive der tilbage faa ncer f
hans Tjener Williaiees. Stanley dil
Tippo Tib fkal gaa med ham da de be
ge har rejst Vejen Z Gange. Bre
var affendt med et Bad til Stanv
Falls og derfra med Posten. Flere «
dre Breoe, fom var affendt fam
Gang, ventes i Lobet af nogle faa De
e.
g T U n is . —- Politiet her hat fang
en Bande Revere, hnoriblandt sindes
Mand, fom misteenkes for at vcere «
Person, fom hat for-net de omtel
»Whitechapel« Mord iLondon. D
engelfke Gefandt har tilskrevet den »
gelske Regiering alle Enkeltheder v
Paagribelfen. Den misteenkte Mor
er anklaget for flere lignende Mord u
fsrtiTunis, lig dem, fom er for-v
i London. Manden har tilstaaet al hss
tfarnylig levedei »Whiteehapel«, Le
on. .
»
...ss—
Hvad hun vil, det vil hun! fagde Benedikt merkt.
Sig hende, at Vejen endnn itte kan befares, faa lader hnn det nok blioe.
Horn-til den Ufandhedl Hnn fotandrer dog ikke sin Mening, om hun end
blivek her nok faa lange, og Du har flet intet Dank-, det hat hnn sagt Dig ofte
not. Saadan en Grønfkrolling pasfer fletille for en Pige forn Vally! Stil Dig
nu Inn tilfreds!
Han gik nn ind i Hufei. Taakmie traadte frem i Leanders Ojne, Dei var
baade Bredm og Stnertenstaarer.
Vally kom ud nf Stalden med Hsgasselen og gik hen til Benedikt.
Vally, fagde han, naak Du endelig vil, faa ital jeg folge Dig der-p, jeg
hat« fundet Vefen, men det er endnu forbundet med Fare at gau den.
Menge Tat Benedikt, fagde Vally, lad os faa gaa imorgen. Hun hang
ngaffelen op og gik ind i Kjtkkenen Benedikt stampede i Jorden og fatte Alpe
ftokken fra fig. Han tenkte efter en Stund, men R· fandthan dog ikke, han
fulgte efter hende.
Bally havde haftet Malen op og vilde raste Kjtkkenet.
Vally, lad dog det vere, jeg vilde gierne tale med Dig.
Jeg kan ikke, Benedikt, jeg maa gjjre stkkenet rent. Naar jeg gaar dort
innrgen, maa Hufet viere rent. Jeg sil ikke efterlade mig noget Smuds.
Du hat ja arbefdet mete hog os, end Du hat fpift og drukket. Lad det nu
were godn Hufet er dog rent og naar Du er dorte, faa· er det dag ligegyldigt,
hookdan det er. Han tyggede paa et Stykke Trae ag fpyttede Stumperne nd.
Vally faa hvor heftig og bevcget han var. Hun standfede med Arbejdet, for at
here paa hani.
Vally fagde han, ever-leg det endnn engang im Du ikke vil regte En af es.
Se, Du lieh-ver dog ikle at vere faa stolt. Du et faa ufkteget blandt Folk, at
der herek en drandende cheklighed til at En af os, at gifte sig nied Dig.
Vally nikkede bifaldende need Hovedet.
Ser Dit, vi Rofener, vi er Falk fom nok kunne danke paa overält; enhoer
Pige oilde peeke glad oed at faa En af os. Du hak nn Balget mellem to af es
Vrsdke dg dog steder Du en faadan Lykke fra Dig! See Du, Vqlly, alt kund
Du dog engang komme til at angre!
Benedikt, Du menet dct godt; jeg holder faaineget baade af Dig og Lean
der, fom man kan holde af et Mennesie, men gier mig med En af Eber, dct kqn
jeg ikke. Jeg gifter mig ilke med Rosen, jeg ikke knnde elste fom Mand, og jeg
t
d «
-69
stal sige Dig det rentud, jeg har engang set En, sont jeg ikke mere kan faci nd
mit Hose, og saalrenge jeg hat ham iHovedet, kein jeg ikke tage nagen Anden.
Benedikt blev bleg.
Ser Du jeg har nu sagt Dig det, for at Du endelig kan faa No og ikke l
get plage Dig med at tænke paa mig. Trp Du mig, Benedikt, jeg ved, hvad
har gjort for mig, baade Du og J Alle. J har reddet mig fra Dtdem Jh
bestyttet mig da tnin Fader pilde lade mig heute med Mast, og hvor fmuk f
foarede Du ikke baade mig og Din HusreL Jeg vilde jo være en lykkelig Pig
naar jeg kunde elste Dig og glennne den Anden! jeg er Dig uendelig taknt
melig og knnde det hjcelpe Dig Noget, faa gav jcg gjerne tnit Liv for Dig,
sig nu seit-, hvad vilde Du med cn Kone, som elsker en Anden? Det vilde vcerc
daarlig Tat mod en Mand, som Dig!
Ja! sagde Benedikt med has Stemme, og tat-rede Panden.
Jkke sandt, nu indser Du ogsaa, at jeg maa bott, at det ikke kan gau U
denne Maade tangere? «
Ja! foarede han atter og gik nd af Kjakkenet.
Vally faa efter ham, idet han foklod hende, han, denne stolte Mand,
havde tilbudt hende Alt, hvad der vilde have fotekommet enhvet anden Pige f
den stjrste Lykke, det mente ialfald han efter sine Begreher. Og hnn forsivk«
ikke felv, hnn forstod ikke, at hnn ikte langt hellere knnde elske den Mand
havde gjort faameget för hende, end den Fremmede, der ikke engang tænktef
hende. Men de: var nn engang faa! Der var dog Jugen, socn kunde maale «
med Joseph i Sthkke og vakkcrt Udfeende, og hun saa ham altid for sig i det «
blit, da han kastede Peltfen ned paa Jorden og fartalte, hvorledes halt W
kjtmpet med Udyret, og hvorledes Alle beundrede ham, denne smukke, kksfk
Mand. Hnn tænkte paa, hvorledeg han havde betvunget hendes Faden M
chempe af cn Mand, der lige indtil det Ojeblik i hendes Oer havde veret uov
vindelig. Hun tankte da ogsaa paa, hoar kjærligt og godt han havde talt -
ha1n, trods Faderens Uvenlighed. Nei, der var Jugen, der kunde maule
Ined Joseph. Hnn gik nn atter til sit Arbejdr.
Ak, naar blot Joseph vidste, hvad han vilde opofre for hatn! tænkte h
og var Vidne til, hvorledes Benedikt udenfor Vinduet stod og godsnatkede M
Leander, der grad bittre Taareiu
Gamle Stwmminger havde i Begyndelsen raset icnod sit rebelsie BAUI
forbandet hende; det var ikke engang lykkedes Præsten i Heiligkrenz at VAVY
og forinicde hain. Da det nu endelig ipurgtes, at Vally holdt sig skjult paa
c
c
