W.
Lichjcldcu
IJoItiklling
aI
Friedrich.
»I-, —
(I3-oI-tsættclsc.)
»Ist anIIanI IniII slet iste. IIII lIaI
IIIikIn antlaIIIt lIIInI Ilch talt lIIInI iI«i«',
astrde BondIn ind.
»Jo, dIt angaar Tein Mojdl lIII
ivit lIIIIn sit Win, det II« nII inIIIn Heut
IIliIle ed langII«I, --— trad nn ittI Te
IIIjIIl fol« dc to lttIIIe Picuncslcnzs Luth
II IIiu heller ittc Folk Anlcdning til
nat.«
,,J—olk beknnner jIII IniII ikke oIn; Inin
intth ijsndII nIiII Vile, og vcd den
oldeI jIg fast « I
l
l
»Ewad lIaIT e nII eIIIntliII inIod I:«-Iai
el » LWI u flitIiII oII stiwirbfom Haus«
ade Ganrd II IIiItnof IIaaet III Tcli
ilbuIIi, InIII han vil lII«inIIc den op iIIjIn
hi i HIniIIndI til Jlrbejdcskraft tan Jn:
en Inaalc sikI Incd lIIIni.«
»Hi. TmnniII«, lnmd iIII lIIII iniodi
ani, dct II« inin ZIIII,« IIaII VondIn til;
nar, idct dIt satdt ham vanskIliIIt IIII
sIIIII Baand IIaa sin Unile ,,«I nIitl
II«-i II jIII.LIII·1«I, IIII iIII II« illc sfnldiII
InIIIn :liIIInIfalI fot,l)III1n jIII onsin tilI
IIIIIuI Ion. nIIinlinIzIn lIIiIIII« dct IIl
kltl I
»Obcrlnn·I-Isthi II«, TI onIInnrdIIIII
IIIH I.lI’-.IIII. Te lIaI snIIIn IIIt til III!
vItIIiItI DIIILI L «««IIttIt inmd lIIndIiJl
l«
l« I. « I
»SaaliInIIc hnn ci« i Init ILIns, saa:l
nIIe l)III« lInn III adlyde mig.« i
» OII onI hnn nn tiltrodg dcrfoI asI·s,tI-ti
a ist-L » — Te kIIn ikte hindre det, værs
rfur foInnftig og IIiv efth I Ictte Tid !
III foInIencI, at de da IIil vIIIc DIIIII
tncInnIcliII dIsIIcs lIIl c Viv.' -
Ort kjsIIIIpIde II IIIIsIInliIIt i Vondcnsj
'«IIIst. .I«IdIn stIII op i l)ani, og thn
avdc Mai-I inId at bIlIIIskI siII !
».HindI«I dct kan jIII ikkI-,« gjcnsvarcdej
II nie-d In bitter Laut-I«, »Incn saa er
nii lIiith illc init Barn lIInIIIIc.« l
»Ti- IIIHII for oidt ! « ndiaabtc sit-Ido
nIniIIxst
,,.I;Ir.«T«Iin1nn-I, ItlIoIIt MInnIstI hand
I« IstII sit Zind,« fortsIItte BoIIdIn.
chn l)II« hIII Slik og Brng virI«It, III
arncnI adlIIdI Fo1«IIldI«InI-, og san skal
i oIIiIIa l)liIII-f1«I«IndIlI«H. Retter Mole
J iktc ssftcr dIktI-, saa søndIIIivIr hnn
IIandet Incllem iniII IIII hIndI, ikkII
g » .
,,VilT I of dIII GInnd gjorc hendI
III-los Z« saldtT onnnIrIn ind.
Vmth .«» Wnnd formt slll Oper
III alnoIliIII, lIIIardc Ansigt flnj det
gIsuIn It ikatiIndI SIniL
,»’IIII bIlIonII ittos at IIjnIe lIIsndI anIs
Its,« suarIIse han, »denne Naard l)aI«
II ausct IstIi« Inin FadeI«, den II« Inin
«IetIdonI, IIII tan herskc paa dru, san
InIII icg lIInI, jIII kaII ogsaa give dcn
oIt IllII saslgc dIn Inod In LiIIIInth
III II« iiIIIcn :liI«t-;sla-Id, Incn jIg for
IeIIcI«, IIt dIt Inaa IIIIII gyldigt, thi det
aI« stede InIIct ansIet sont saadant.«
TIIIInIIIIn lscIIyndtI at tabe TaalnIo-.
iglIIdenz han hande ikke t1«oct, at Man
cnis Ziinsindetlch lnstkr III-Ia san vidt.
»l8««ith« Lan-In vildI dct vistnok IIIIII
IIldiIIt,« sag-He han, »inIII der gives dvg
iozIet, sonI staar over-den Inenncsketigc
ovIIiIIiIiiiII. Et godt Eftsrinæle vil TI
Irvcd itte opnaa, og vi tragte doII Alle
ftcr at Mindet oIn os Inaa IIrkke udover
-or GI«av!«
Det faar Enhvcr opgjore incd sig
Ilv og sin SatIIvittiIIlIed,« gav Bonden
il SvaI«.
De hat Net, « gjcnsvaredc Tonnncrcn,
det han reiste sig. »Men forglent paa
annne Tid ikle, hvad jeg her har sagt
I ein, og tocnt ogsaa paa, at cndog voi«
«-aInvittiIIhcd kan skusfe os. De har
ndnn Tid til Inodcnt at ovcrlægge Alt.«
Bonden farblev freIndcch i sin koldc
Iiolighcd.
,,Jeg behoncr ingen Tid dertil,« sang
an. »Min Beslntning staat fast. Dige
om Traserne, soin vol-Je heI«oppe, II«
asterc og scjgere end de, der skyde op
iede i Dom-, saaledcs II det ogsaa med
1 ennestcne; her gaar oftc en Storm
ver os, nchcns det IIedeIInndeI i Talen
r aldelesz stille; her II endnu Vinter,
nebens Foraaret II« kommen der III-de,
det IIon·, at man blich fasteI«e.«
DoniInIIen svarcde ikke l)et«paa. Von
-en hat-de Ret, nIIn han tIknkte ikkc paa,
t ogsaa lIans Datths Sind oIz HjIIII
Irr oppc haodc saaet sin FastlIed.
,,De Inaa ikke forgchnme, at Te knn
III« dcttc cnc VIII«n,« sang han, idct lIan
«akte Bondcn HaandeII.
»Tet ved jeg,« gav OberbnrgstejnercnI
il SIIai-.
Mojdl saa fra sit Kammer at Tom-«
Ieren gik bott. HIIII belsoucde ikke at
porge haIn oIn, hvad han havde udrettct.
ans langsomme Gang forraadte hean
et. Men hnn var ikke blcven stnffet,
hi hnn ljendte sin Faders faste og haarde
ind.
W
Niende Kapitel.
Daniel liavde blot behooet negle san
Tage for at komme fig igjen eiter det
lange Ophold i FeengileL Med fnld
Kraft tog han nn fat ptm Arbejdet, og
tkle alene var det den frier Vierglnft,
sont styrkede hasti; thi indeni html raubte
det hoilydt ved Tag som ved Nat: »Na
oed Alle, at Mole elfker Disk« Og
hnn paa sin Side vilde vile, at han for-«
tjense hende.
Hans Moder haode erfaret giennem
Donnneren, at Oberbnrgstejneren var
iniod hinn, og hnn kjendte Blindens.
Seighed. I
,,Opgiv Mojdl,« fagde hnn til heim,
da hnn var alene med hani i hans Kant
mer. »Jeg ved nok, at dct ikke oil falde
Dig let ; men hendes Inder-s Sind boier
Du aldrig.«
»Moder, nien han bojer heller ikke
mii Hierte,« sont-We Hansei. »Halt er«
gammel og jeg er ung, faa jeg lnn nok«
holde nd.«
»Men ved det kan ogsan Du felv blive
gammel,« kaltede hano Moder bedrøvet
ind.
»Zum lud mig blioe det!« ndraabte
Haus«-L »Mole hnr mit Ord, dct hol
der ieg· Dei jeg snd derhenne i Junge
eellen og ilke haode nogen Beskjkeftigelse
til at faa Tiden til at gaa nied, og da
jeg niangen Nat laa der og ikke kunde
san solic, da haode jeg Tid til at over
taenkc Mangt og Meget. Vel hundrede
Gange forelagdc jeg vel mig selv det
Spørgsmaah hood jeg sknlde gjøre, naar
ieg blev fri igjen, nten stedfe sngde det
mig, at mit Hierte ikke kunde tilhsre
nogen Anden end Mojdl!«
Den folgende Dag, da hatt var ved sit
Arbejde, beugte en Dreng ham et Bren.
»Hvem har givet Dig dette Brei-TM
spnrgte han.
»Moidl,« soaredc Drengen tned et
polisk Smil. »Jngen sknlde vide noget
derom.«
,,Mojdl ! « raubte Hans-II glad, niedensss
Blodet flpj hani up i Kinder-neu »Skri!
Du hooe Stsmr ined tilbage til l)eiide·."«
,,Nkj.««
»Saa tag dette her,« fortfntte Hansel,»
idet hnn gav Drcngen et Pettgestijkke.ii
l
l
l
» Og ti· nn stille dermed til (5·nhver.«
Trengen ilede lhkkelig bot-t, thi ogsna
af Mojdl hande hnn faaet en Form-ing
for sin Unterge
Hansel satte sig ned paa en Sten.
Han holdt den Elskedes Breo i sin Online-,
hans Ljne hoilede del-paa, 1nenuvillaar- i
ligt nolede hnn med at online det. Hoadi
indeholdt det vel? . i
Endelig brpd han del nied let Mal-i
vende Haandz det lod sanledes:
»Na-re HanseU i
Tucved hvorledesj Alt er tilgaaet. Fori
at forskaffe Dig Din Frihed, har jegz
sagt til Kredsdommeren, hvor Du havdej
verret hin Nat, og tilligc her jeg sngtl
heim, at jeg for Gud har looet at blive
Din. Nu ved alle Mennesker det, men
vi behøver ikke at stumme oH derouet«, thii
vore Hiertcr ere reite. Min Fader er«
meget vred pna mig og under inig ikke eti
venligt Ord. Han passer pnn ntig Dag’
og Nat og tillader ilke, at jeg for-ladet»
Gaardenz men over mit Hier-te hat hatn
ingen Magi, det tilhører Dig. Du kan
for Lieblitketjkke faa Inig at se og hel
ler ikke talc med mig. Skrio heller ikke
til mig, thi Brevet knnde falde i hans
Hasnder og berede mig tunge Titner.
Hav Taalniodighed, kjære Hanfel, og
hold nd, sont mit Hierte holder ud. Jeg
staar heroppe Dunste alene, sinen des-.
nagtet er jeg ikke sorgmodig, thi jeg tcenc
ker paa Dig, og hoc-r Dag gaar jeg hen
i det lille Kapel for at bede for Dig.
Vær knn frejdig og se fornøjet ud,· at ikke
DFolk skal tro, atTn har tabt Mode-t
Naar vi knn felv holder fast ved vor
cherlighed, saa kan Jngen stille osJ ad.
Skulde det vasre meligt, at Du kunde
komme til mig, saa striver jeg Dig til
fornd derom ; indtil da hilferTig i Kiese
lighed og Troskab
Din Mojdl.«
Hansel holdt det aabnede Brev i sin
Haand, og hans Ljne hvilede stirrende
derpaa. Hans Hierte leengtes efter den
Clskedey hnn hat-de san ineget at sige
hende; hnn hnvde html-et saa fitkert snart
at faa hende at fe, nien dette anb our
nn odelagt. Hang Mod var dog ikle
sunket. Men da han endnn engangJ
havdc gjennemlobet dets Linjer og læste: «
,,jeg er dog ikkc sorgmodig, thi jeg thi
ker paa Tig!« da lyste hans Lilie.
Skulde han viere mere forfagt end hons
Elskedc, som deroppe ftod ganske olene
og dog holdt nd med fast Mod? Hil
fende foingede han Breoet opimod Ober
burgstejn og raubte:
»Jeg bliver fast, Mojdl, og det om
jeg saa i aareois ikke stal faa gjenfe
Dig ! « —
X . I
Baaren var kommen, Dagene sare
blevne leengere og Hansel arbeidede fra
den tidlige Morgen til den sildige Aste-L
IF- -:——-«
lLinn one igien bleoen den gnntle og fnntes
ikke nt kirndc til «Trittlted. Donttnetsen
kont oite op til ltnnt og stto lintn arlteide
og passintede nted hont. Det glttdcde
ltnttt nt se, l)oot· lsnttigt Arlteidct tned
hoer Dng sitt-d ljnin snt Hnnndctn
,,.tZattsel,« sagde hatten I nn, »Du
knn jo nn skasse Fodets sot site Kjotp ont
Tit nn detsot liebte to til, san nildc det
oist ltjtrlpe pna Jstttsholdnittgett.«
»Man lieber knn dnnrligt, ttant· tnnn
ingen Penge hat«,« gao Hnnsel leende til
Svar. »O Pat« hundtede Gulden
lttnde jeg oel hatte-, ntett der staat alle
t·edc Gjnld nol« i Gnardcn, og jcg oed
neppe, hootleded jeg skal onst-e istitttd til
at betale Nentct·ne.«
»Da ont saa jeg sotsknssede Dig et
Pat ot«dentlige Kior nden at Dn sna
stmks behnoede nt betale dein, tnen lidt
estethnanden, estetssotn det sath Dig be-.
lejligt?« .
»Der sindes Jngen, sont gant« ind pan
det!«
»Ved Du det tned snndan Sikkct«l)cd?«
koste-de Tonnneren ind.
»Jeg tror det ! «
,,Jeg kjender en Bondr, sont oil gjote
det,« sortsnttc Dontntcten. »Hast et
nteget oelstnaende og hat« hoetlen Kone
eller Born. Jeg vat· ignat hos hittn og
sortalte hant, hootledes Du atlteidct sor
at komme Dig stem. Jeg sagdc hnnt,
at Du vilde bringe det videre, detsont
Du hat-de site Kar, thi paa Foder mang
lede det Dig ikke, ntcn Pcngene hetoppe
var tneget knappe. Satt tilbod hatt sig
as sig selv at gjøte det, og Du kan net-re
rolig for, at hatt ikke vil seette Pisisen
sor l)oi.«
»Hu Darunter, et· det Deres Alvot«'t«
spnrgte Hsnsei.
»Jnvist. Tit knn asgjore Fort-emin
gett endnu i denne Dag, ont det saa be
hager Dig.«
»ch hat« aldtig gjort den Mand no
gen chneste, hoorsor vil hatt sna gjore
dctte for tnig? «
»Ist-g slnl sigc Dig det; hatt hat« cit
gnng begyndt nnd-r ligncttde Qinstttm
dighedet sont Dn nn. Da hano Fnder
dade, sittlde Naarden snlnes, sotdi den
ont belastet med Gieeld over sitt Virtdi.
Knn pna hanis Von indvilgech ltnn
nogett Frist, og hatt tog da sat pna at
atbtjde ns al Mngt sor at kunne beholde
den. Det snldi hant strrdeles tttngt den
nang, sordi hnn innen haodc ved sitt Side
til at nnderstotte sig. Dette hnr hatt
ilke sorgleint. Hans Gaatd er forlctkngst
skt)ldst«i, det gnar hanc godt, og saa mener
ltnn, at hatt vil giøre Dig det lettere, end
det vnr for hant selv. Antng det Til
bndeanseL dct er mit Naad til Dig,«
sagdc Dontnteren.
,,«Favist antnger jeg det, ttnar blol Be
tingelsetne ikke blioer for vanskelige at
opsnlde,« gao Hanscl frejdig til Soatz
»Du-sont Dinc Foretldte ere enige
heri og det pnssets Dtg san, knnnc vi
strakg galt hcn til Bondcn, ieg sinl led
sage Dig.«
Hnnscl lagde ante og Spnde sen sig
og trat sitt Hutte paa. Hans Fotcrldte
gik ntere end gjcrne ind paa Forslaget.
Men cttdntt sorntaaede hatt iktc at satte
det Hele. Lykkcn kom hanc san uventet,
nten der kundc jo iktc stikke en Skttssclse
under, estcrsont Dontntet·ett var nted hont,
og hatt vilde hant io knn godt.
To Tinter senerc dreo hatt to pttrgtige
Kot- soran sig gjettnent Landsbyen, og
han saa sig saa stolt og sornoset ontkring,
sont ont hatt var den rigeste Bondc i hele
Dalen. Hatt ntnatte drive Dyrenc forbi
Krcrmmctsens Hug, og dentte haode altid
seet sljeevt til hani, sordi hatt ikke hand
lede lsos hant. «
»Nu, boothen ganr Tnten nted Ko
erne?« spurgte Kett-minnen, sont stod
foran sitt Tor og behageligt wogte as sin
lange Pibc.
,,T-irektc til min Baas,« ·gao Hansel
til Svar.
«.Hat Dn liebt dent?« spurgto Kram
nteten nyggjerrigt indem-.
»Jaoit·t! Dei-sont jeg hat-de snttdet
dein, seta ntantte jeg vel levete dent sta
ntig igjen.« «
«Nn, saa synes det ikke at Unsre snn
knapt ont Penge hos Tig,« bentirtkede
Kritintneten nted et hnlot spottende SmiL
»Det strcrkket til, og san nttta jcg so
Unsre tilsreds,« gno Hause-l lcendc til
Svar og dreo Dytette oiderc.
Pan sntttnte ntnntre Munde snatede
hatt Alle-, det· niodte·l)a1u, og da hntt
naaede op til ftn Faderg Ganrd og haodc
drevet Tyrene ittd i Bnnsen, kostedc hatt
Blikket fornojet over til Obet«bttrgstejn,
sont ont hatt vilde tilraalse dett stolte
Bande detovert »Pos- kttn paa! Stto
vidt sotn Tu, skal jeg ogsan bringe det!«
Og dct var, sont ont der hvilede Lykke
og Velsignelse ooer Hanselg Gierning.
— Sonttneren gik langsotnt under
fortsat Arbeit-e. Hattsel haode ikke paa
lang Tid seet den Elslede, og Langfklslk
bleo oste saa stark hos baut, at han, for
glemtnende Alt, oitde ile til heade. Men
»i rette Tid etholdt han hver Gang nogle
IWIIT «—IWW OWH
WIIN sm Wütde sattt lind ltatn knn tttn
at ttnldt ttd ntt ittt tnbc Mobtt »Ja-a
hlivct satt an ttrnkct paa? ig, Daniel !«
tilipjtsde ltntt.
Ticsse Otd oplittcdc itant stsdsc nanntt
i;it«tt Hatt vildc intidlcttid itlts san
taalntoditt hatte ltotbt ttd, dttskint hatt
hande ttidsi, htmtltsdtscd den stakktslu Pittts
hat-de bet. Hatt hattdc aldtig en glttd
Tinte.
Htsndcn Fahrt battdt sttt sitt i Haucht-h
at hatt lttot vcd Sttettghtd stutdts tin-ti
istnnd til at stetnkttldc tsn Fatandtitth
hoc hettdc, og hatt-J stivc Sind holdt snst
dervtd.
»Nam- httn ikkc set« hant og Jntet ho
ret sra hant, san nil htttt nok alt-instit
»hatn, « saade hatt til sitt seltt ·’ sletc
Dage taltc hatt itke et Otd til htndt, og
hatt iagttog hatt cnhoct as ltcndext Minn.
Stint ottt httn nat t«n zange paastdc hatt
paa hcndc og san tat ncb Sidcn as htsns
des Kammer, sot at httn ikkts skttltns san
sorlade bitte otn Ratten Selv lntktsdts
hatt hort« Astctt Wadedtttcn og stas Ratt
lett til sitt.
Naat Tiettcsttskntlenc tidligtste arbei
dcde oppc i Skoncn, tlat hatt ttassttsn ltttct
Dttg gantst ott ttl drin sm· at sc, htmtltsdsssy
det gik nnd At«lteidct, tnett tttt lttsktttnttsde
hatt sig ikkts betont, sotdt hatt iktc nilats
sorladc Gaatdetk Tanken ant, at Han
scl nndtt hang Fraun-r kuttdk ktnntttc,
sorlod hant ikke og plagcde hattt stehst-.
Oste stod hatt endog op ont Nattcn on
vandtcde rttndt ont Gaatdctk
— Jndhastningen var tilcndcbtngt;
iden hat-de vatet rig.
Oberbnrgstesncten havde allctede fot
fletc Aar tilbage ladet onthttgxte et Statt
stykke, sont laa ligc nedcnnttdet hatt-J
Guard, og giort det ottt til Nat-tu Man
hat-de stataadet hattt at gtate dem, sotbi
Skoven asgav Besthttelsc for Gaumen
Leende havde hatt svatct dct«til, at Vin
den ikte skttlde bottsese hans Hun, deriil
vat· det altsor solid byggct.
; Andre hat-de spottet, at Agctcn ikkc
Hvilde blive til Noget, tot-di den vitoc
jkomtnc til at lide nttsot ntegtst as Neg
Jttcn, der vitde bottskyllc Jotdctk »Zu
iAar hnvdc dcn imidtettid ntt ltoldt sig,
»og i diese Aar bantct dct bcoste .ttot«n.
Med Stolthcd satt nctnp Obt-t"bttt·g
sltsjnctett paa dcttc Zthttc «)lttct«, tlti dtst
igan hant Beoisct sor, at hatt var flagrtc
»ettd de Andre.
i »Jet; har nn altid snlgt mit eget Ho
vcd og befttttdet tttig vcl dt«rved,« sagde
hatt tncd Tilstcdghed. ,,.Oavdc jtsg narrt
,kloget·c, saa hat-de jcg allerer sat« tnttc
iAar sidcn onthnggtst Scottctt.«
i —- Dct var blettett scnhosttscs. Tot
lhnttdc alletede i Labet af ftere Dagc irg
ittet uafbtudt, og ncd fra ititstdtne stut«
ltcdc Bandct t oildc on btnscnlsc til einb.
»Bist brttsede ont Nttttcn, sont ont ntan
besandt sig tcd Dank-txt Stranotnm naat·
zloden stigcth Obctbntgsltsjn nat· tttrsttn
htsle Tiden indhyllet i tættc Eint-H tttctt
dct var itttidlectid intet ttscrdunnlittt one
Hostctt. Tønttnetshttggmtc tnndc ikke
atltejde ntcte i Stoven.
che sra Daten kont der slctttttte Eiter
t«t»tttingct". Flodcn var snttltnet stttst«t«t
op og havde·allct«ede ovcrsnatnnset state
as Agrene. Paa ttoktlc brattc Zitan
ttingct hat-de der værct Stettskt·ed, bunt
tnd flete as Dalens Beboete nat-e blwne
ltaardt hjetttsagte.
l »Don-for byggc og bo de Daatet da
Edmtede!« ndrattbte Obetlnttgstcjnercn i
Tsit kolde Hovntod og i Folcisen as sitt
s egen Sikkethcd. ,,Aliet«cde cu Gang
tidligere er io for tnange Aar siden ncksten
i hele Lattdsbyen gaaet tilgrttttde ved Ovcr:
lsoatmnelsc —- Mentteskene tttt blivet al
idtig klogere.«
s Negnen varede stempeln-. J den nar
lliggende Schott bettste det ttcdstnttende
sVantU saa at Lttften dit«t·edc; det klang
Foitc sont ett siertt Torheit.
» Mojdl tankte tncd Bat-en paa Guar
F dtsn Hajdachtstx Otn ntt Ageten, sont
« Dunst-l nted saa nsigclig Maie hattde tad
Fdet estcr Stenskkedet, ntt igjctt sknlde
Fblive odelagt dems!
i Da vaagncde httn en Nat vtd et sor
» fast«deligt, tordnende Btag. Bestnrtet
iocr hun op, og det soreiont hettde, sont
» otn Sengcn tnstede ag Vjtklketne i ttsttset
ttttrtedc samtnen.
Hun sprang nd as Scngctt.
Httn kunde ikke have drotnt, thi i Side
ttnntnctet raubte zadcten paa hettde.
Straf-z ester varc de samtnen i Sitten.
»Hm-d et« skcet, Fader ?« spurgtc Mole
forskt«ckkket.
»Jeg ved det ikke,« gav Banden ntcd«
lskvettde Stimme til Spur. ,,Et Bind
stod maa have taget sai i Hnset —.«
»Du vaklcdc.«
»Du hat« taget sejk, Httsct staat saft, «
sttarede Oberbtttgstejneten, tttett selv syn
tcs hatt ikke at teo paa sitt Foxsikring.
» Da blev der udenfor banket heftigt
paa Daten. Banden aabnede den, og
: en as hans Tienestekarlc, som hat-de sovet
i Baasen, styttede bleg og sorvirret ind.
thrtH
--VWMUI it Isd V F-«
, « -,.« a
MMHMEUN H
III
II
s:
se
l
I
.
(
s . . -
V d Mle nie1·ick, A. Il. .Ii«t«ndull, T. w. M Mc n 1 tu, ’Lb.«.’l.«1sslfon,
lhrk Wmnx Knos. AvsisL Ame-L
LitizcnsssNational Wank,
;
GrundkapitaL SEQOOQ
» M IT. 1-’AI.JL, NBUHASKA -Z::
Fin- a Finindelyikz anssthforrehiiIIkJ ndföreo.
Neutc detach paa dcpouckcdc Summen-.
———Direktorer: ——
T. l-«. M(««U.-XH«l«Y. XV. A. XVllet )N. lich-KIND JFHCJIL
X. A. lileNUAlklk l«««. H. Ms UtdellUle «
-.--.. www
! « . : s. s « .
(scu. l:. l.(«.ui. A. l«. Only-. l. jcpsmk
anlxlnnk Nimmt-. Juni-h Konsum-L
llZIH R lZAlIUNAlx JSZANK
DANNN UITUCH N BUle
O O .
Atmiuvctia Bamforretuing ndspreoL
Pcngc tillnanixi pim gunftigc Vetingclfrr pau fast chndom cllrr perfonlig Sic
knlird. Mksssln udstrdcsz sum alle lebende kötasdrri Vordem Daumskilmbilletter
til og fm Mir-Um s(rlgcss.
Notary Public tilsicde i Var-keu.
; cy. Trunk-ist Tmsi Jako. W. Schwur-m Adi. Kat·
U« ) « 3 DZOS
--— ,l)u,nnelns0g«, Nebraska —
-.- -
; warrr anniqu AMIlfjmrmciiw
i · norrespoudmiere
Ecrklig L«
pmnsthomhed »ja-Miso Judmcssci J Anspw W
I lslxvlmssuo Natiolml Bank
: ring. hojlket beimms mod kundig Vrdsckluq : Omsåflg FREESE-Bank
’ Hchstedlckrntc belaer von Monat-. sont ind I in1uH.w·s-.Mska. «
swskcg paa Iængekc Tjd 1 Cibizplls NinOllllI Danks
' (:kAN1)tsMN1-·Nk:un.
NOTAUY PUBLIC-« tilgte-du i Buhl-on.
W XII-III TWIMUIIOWIH
— Emriolgct iit -.-..
Howvard County Bank,
s-. J lex-, AJx-«.!»-«M-Z
Wut N tu Kuij il. sLOO WO —- l(II)u«iItI(:i1-it:il: FIOJOIO
Udfemr am mdchg Naukfoirctnmg Wir-un udsnch paa th Europas lcdcr de Bim
Tampshbs Pius-not nlialgs, til og im alle cict«opsriile Punkten Pause udkuuncs paa guu
stigc Vilkuak VI gim Ilulaaumgkc Egooc Facmc cu Loccialitck
q-—-III-«»
A Ic. (’CDY, N.U". U"l·Jl-l«-3, U. Ic. I«I«JAN,
l«:.—n itI nl Unsxm kämmt-rote
Forstc Natioual Bank,
»Ho- St.·I-«iiul,N01-)t«askc1 »Es-—
Autopiserot Isapital IIWOQ —— KehoIckninx og Mal-II- WHIIOII
Ildfmcx alminduiq Danksomminq Renm Oxtuhu zum dcponekcde esquka
Solng T ckci lu, brimllnrc i nllc «L’.1dcni3 Imm- Vycr
SN. Sjølpolm
RUGGIS TOG AP()«·II 1«III«L·7R, -
—I«o1u«u;1l —
IJFDFFOMIIIITIIU II- sIn i-««I’. Kssltijlcsthph PHHIOsIIs1(I««ItI«I". MAX-IF I·«-«Vs-sls-»tsk.
«I«I(oI GÅ IXka ÄP UEDSIPB KIJ ÄIJITIJTKF
TI-« « L«"i1«·’,!«i«s’—’;’t«.’? 1:d’-.,IT.J onihijggxlth III «:'. 3::.:« i THIITL
-M. Sjøholni, Damm-rog, Nebr
»·—x.n.1;(«-:1x1·; (;-:.-). P. nnd
»Ist-ne C tkiyau.
sMobelnmgafin åmegsmsdwlw
, im West Lidje Gabe. Gras-I Johan- Rot-.
I .«--- .—.--.-»-—.
I Puflursnits ("::1:n’0-· s-5I—. Mohnkme Spssjksn Firhlige SkiIIeri
s1«:·nmmu us Li »le s» 1 -.mnu(-. Sz in I(-t«-"-!«Icss. ». s x.
Ligtiftej og Ligtoi en chcinlitet.
DR. os. MEMBEM,
- I- « .
4t c-. Mark Sirt-»- Aus-asso, JU»
irr Ismene · ·- «1«n:.soe ikrftc Impuls-· · ·«.i«:.«a!.-:-. lxgr
t«1.-.t«-si·«st s:-rs«r sxs -:-:r, vg. » dcn kocht ft-«.7-"-uan·.ll«- Verse «
i »Um-ruhn ixsm lzir imer IN umqu Hm ..sf;ssm"u’se zu -
Ists-»Ih- :I’-E -::ni:s tu www-XII . -; « - s- f :-.!-« N
Mist-»He nku Horch- m Nach- zsunrsxtrk Ums ins-N HFJ BUT-Ö
, T artig Belastunin Uhr-desto Tr.uciiprp, J sc- 1»X.k:kc »J?
stumm-« Nun-Wo «"« M ."«««·«3"7 WVHWMU M bitt-c Vers-uns ct Ist-ad mim
Pan-mer m sum-er Tiv med Irrtums san mischan pac.
Kronifkc Sngdommc, iimssiis mass-»sama« « Wi. V--.ssswk-«mk.
» - »Levcsfsmdomtzte, Int-vcvsia ksct bonum For-:
Umsc, Dis-man new-o vactmr. vsvedvimn Tupino-new Tals a .C··«ukpmmktik,
sotfmkrevk laute-, sei-drum Sicivoitqmninw unn- Btcd, Umstel- cxxcr K krumme- Ro
sen, Nin »Im, nimm fort aus traum- Tysdomme, tushsactks nkcdsm-H;«e1v.
- In as Inn-m E!.1.::.ia«1icm qtminchig Zwrtscmn Werde
thndcsn dopn c sung-nd» Univckkupiuotdenvcr. ickeqktmasosig Akt-Ema
atiom Mucor-vorm Anzug-Find H i,1.-iu.-mom:.sc.sc UTUJOM emsvrmmelm for Abände
briundlcsz mcd ten ist-ernste cms su, osx Inn-Yes Hnmnxc Tilicktdc hear ankn- Uicacr Zier Entst.
· I oi sokasrfagkdc as Ungdomsz ll·-i-ijr.dw r U lld rast-Hist
rtvatc ZW-- Itnzx IIIf-Ittsk!ige Unser Im ch- bei-» fnsaskwn k- Rot-pr·
Miso-u Treppen-, Iav M Mann-um « Sinon-ast- Ulsm hoc stand da Knab-. u iktct til
- sont-mum, unamrtiak Ums-nimmer- Nntw Da Btakc12u00mm0 fvoa Rim, nun-Ich
Urkund-mig, behaupte-s !1..r«szt. m I hat-ein Tauslns ved situ- oa utmtvcschqc ! Jesus-m as
aus-e herritt-end- Lmznn 14.n..·« »Hm-wide nnakfaxvcre med den«-— Bund-: « ; Ists-m im
ku- cr sehnt-Irrt oq Svntdci. anlaqt pag tx mille- Veuqe a! Immean Folt m verwendet Trennt-I
iulv Tilltd til -1:(«1,isnlva.xto!t Im m; msd atdkm thgtkudr III erbkd t·-.! bnnac Suudhcd oq Umstan
ttlvaar. Medic-mer sum-z von-an mxd ftor Onnokq oa I dudestk demnqtigmd,
O f- v O m as mag udqion Vog ksa S-: Zion-, wer .n Md Be
xægchog for ( n h et, Invelie of MensiciTklchmet ou dem socitiellige Ot
anec, de annian it Ionstammmdc non-sh- Hygdomme, den-z Fort-thust- 09 Kuc. Smka ins M
nbvek ved Most-me Ien as ct EIN-m Tnmckrkr.
Icuavpmincns Randqivcr, standen-Am vaa ils Sider umbaut-lex allk
· » private :1u1d.11nxne, Unqvvmsslldsuoclser o,
bezw starr exk-» o« vom mes- ac aus ixnge Mund ecnvcoim 1 istscgtct cmfmq vcd Moquetsem
4 ent I , mater er. v
uontokmn Dur-paar H: dsllmdagc 19—1. Vkeve lunnc mit-es med sau- Timd oq M
iksslgluy da ieq selv I Um Vers-m aus-mer, Wer oq besonnt dem alle-. Alle Vrcve addrceickes
z Dr. N. Rosenbergs 41 South Clart Sinkt (5.hicago, Jll
Hka
IF
