-i.:- k- Ihrs-Osts
I
« ; · . 1 4 J XI · s
LX
s; i
A
« ..
l
f l
n«
. ist«-i.
..» H 1.i:s.nu’1«
I « l V U JINHI CINVHI
I
m sulfr I«:
It · s NATURWde
I ’ - » « l: sei F-1»ls’.jtks
I« U olksrsufi
V.
s k .-« nimm Akk
h -—« « «i s— --- »Na-»I, M Uildk
h m nN on- Lobi-trink
In s — Hstur lnwdt« non-Hi Ast
is , s« m., im mlde de lade
h«
T-- n; »in- .8»vrsisigcht nt
os-; . J( «!- ·i et sun- Jänlionnl
S« .. Im jtmctnwnso llvdnnsuslsc.
FI« Is» »Nimm Ulll Oplolcsscll of LckT
m »Ein-usin« n »und-es diskket fmnt
L«;-x« s--«..« Netnsnikn hat« altid stan
et lnm 1 Oumoninsp oq Toppunktet ki
ikkss ssnn I entmu.
Pan sjistcc Sioc us Iowliggcnde No
af ant foukonnncr Bcgundelfen of
en Tatk- ns in i en Arbejdersoxfnntling,
og how Jnduold nannte-it er cn Frem
stiuing as den dem-note Henry Gedrng
Land-Thron Skiondt oi iktc imman
fordsn ny Wus, tun- ui nt d» kundi
immsfm voic Wieer at blivc nat-Inm
bekjendt nnd den, og ui hnr verfor br
slutm at opmgc Talen i detcc5.de1hrd,
fein indsendt of en nf vore Abennentciu
Den oil bist-r fortfut i dc to inkstc
Nature.
Domnnr Grcohnsn sog icke i Ve
tsnkning at beut-me Chicago äs- Atten
ticBnnen singt, for at Punnyaverne
kunde crholde den-o Tilgodehnvende.
Der fom de andre Bann-, der cr over
lcesfet Incd Gjældgbyrdcr, for thke de
sldrig kan befiisig, knndc blivc folgte
for Akt-ei Verdi, vilde det ntviolfomt
vers bebst i Tidens Længde for alle Par
m. Der er ingen starre Fare for loo
lig Konkntmnce i Jeknbsnemrienet end
m beut-rot Banc under en Reccivets
Fotvattning.
Der gaar tnegen lso Ssnak i republi
kqntkc Aoiicr out, at Gen. Hanison
stcl ,,9jennemjpt·e en sydlig Politil«.
·.Ovad fotstanr blose lmjiøstede Kranjtih
lere med en iydlig Politik? Ja, For
standen i den Hcttsccnde er visit ikkc licl
klar. Men et er t"lnrt, lindern-, at
Prasidcnten tlke tan gjennentiptc en
forssjellig Politik i sortkjcllige Tcle us
Landetz thi den cneste Politik, Forten
ningcn ltietnler lpant, ist« at pnnse »at
Lovcncttolizt otnsi«l)oldc«:s«, nllcocgne,
og hansd sndltge Politik inan nbfolnt bli
ve den sclosntntne, sont hang« Maine
Politik rllct liansz lcaliforninPolitik.
At ingcn nf de tcpnblilnnske Stin
lt)s, sont hat forctngrt Pilgtitnsstnte til
Gen. Hart-innig Residan isndianapm
lis, hat vist Tilbojelighcd til at tilskym
be en ,,Rengiptcn« i Einbedetne, er
nogct betydningsfnldt. Ligcsna er Gen.
Hat-rifons lldtalclse »nt Folketg Vel bot
vcre dct enfte Henfynved Afstedigelser
fra Etnbeder«. Det blioer en stor Vin
ding for Civiltjenefte:Reform-Sagen,
hvis den indtmdende Adtninislmtion vil
holde sig til denne Regel. Den Tid
bsr vare forbi i oort Land, da ethvert
Valg paafolgeö af en vild Kappesttid
efter Bytte.
Dommer Tnley i Chicago kan viitnok
ikke bestyldes for at ncrre Snntpathi for
Anerkisterne. Det kan altsaa ikke var-e
of denne Grund, at ban unser Politiets
Optmden ovekfor »Arbejderbnndet« sont
et uforfvarligt Myndighedsbtug, og
Voldgreb pua den botgerlige Rettighed
til al holde Moder og Forsanilinger.
Sau Iibt sont voi- Hxagltagelsc strclkek
g, findet Politiets Fremgmthknaade
tetsomhelsl Mel-hold udenfit vigfe
Maler i Byen Chiusi-. Det vil bllpe
en Ulykke for Chleugo, is for Nationen,
-—1
s
»Wenn Pkkxtuxsncfsc nisten ssnl eftckx
ist Wne nzx Junkin nwgtc Vorzxnneä
st sit Hex-ostij ixl Isi.-.n«se ssg for fem
« kkzs Fu di inle !n’s!krlsnmlsesst
si--v j.
L
zw-- .-; wenn more-Inl
1.
Ohne-wen Pius 1 sc w Ums smrslnuH
X: lni (scs"i.«·t -u.: II -i liäiw uswan
«- .- jusxssnisnsun .c.«s H. Lin-nun Tctj
s Is Mie, H U (9«:.s(·n:s7:uts.- skeskssskss
s. u lldnnt I« un Ruhm-, du for en:
ed wen-z n: en Ruh-»H, sont linkv Nun-!
! i ansm ssn ;I..: .--n.-h«ens««1inzwi,s
Hkis skul txt-is nka «i: n: wnde tilbnges
ul «sk1ionllinet«3 lieskrdne Bese. Men
me oci nt indfous drinne Hing-J
Medican i »Er-must nildc bsine del
mnnne sont nt knldsustc den andsæki
nich, pnn lsnilkcn Zentner hintre-, og
det uilde ikke lcengcr komme til at Tenne
icntcre de sorskjcllige Spaten Tette er
en Jndvending as aluorligste SlagsL
Undvidcre vildc det onst-c en Lnrettelse.
as lioscmtige Esnbrder —— noget sont
nie-tue knnde blink temsnelig nsundt for
en Misset.
Republikanerne i Nebraskug Legiss
lntnr hnr tilstillct Senntor Manderson
en Skrivelse, hnmi de sorsikrer hacn,
at de anscr det sor dmss Pligt at gieri
melge hont. Dcttc er noget enestanende
i Historien og knn ganske vist vcere meget
innigrende for Senatorkty niendettse
ner Inn lidet til vore Repmscntantets
Ast-e, at de lade sig bcsnægtige as et sau
dantbarstagtigtJndsuld, sosn at støde
al Parlamentarisoine til Side, og gjsre
en Mand til en Edelmut-, sordi han no-—
nenlttnde har gsort sin Plini. Ligner
slig Adsastd relige soknnftige Mænds
Onadk Herregnd, ci· der da ikke Inange
andre dygtige Masnd iNebt-askn, sont
knnde gaa til Konnte-essen og opsytde de
red PligR Hvoksor skal Manderson san
have dethwgntiv, at kun han nma
konnne i Belrngtning?
i
(
s
Stätte-Reform.
At en Fomndring i de ved Staffe
Udligning gieeldende Methodek stadig er
Gicnstand for et san at sige enstcnnnigt
For-langende i nort Land, er ganske be
tcgnende. Gnvernorers Anrsbndsknber
doerle ved dcnnc Sag, i flcre as Sta
terne er den et Studium soc Lovgivernc
og hat i det Hele taget given Anledning
til megen osscntlig Distngisiom Der ei
ikke lidet nndcrligt, at dette Spørgs
maal sknldc sor dc nsldre Staters Bed
konnncnde endnn von-e saa nigtig, nien
naar man ret betnsnker de stote Vanske
ligheder, spne tanrncr sig intellecn Find-»
kommenhed og os, ogsnn paa dette Om
raadc, ja saa er Fortlatingen ganske
»natnrlig. Blandt alle de Klager, sont
lydet sra de sorskjellige Hold, er der en,
sont synes at vcere feelleds for alle. Og
det ek, at den tungeste Ende as Lasset
falder paa den Klasse Skatteydeee, soIn
Hm
r
dtmtlinst san tnnle nt lnrrc ht, nndenei
renxxesntte Zeltknlnst Les-et- nttd en ist
holt-Mis- lct Iltttstt cis lscn lxotgstkiks
,K-i«t«slsx;!cls"e til nt »wu- fer Jlrzzjctin
Mise- LTe-T-ltzxel:-Oldcise. anu Zum-HEL
ukss bit itti«n·tet;i»e .i!.:tteft«tcin et s,«..;
n!:s:.«t·ii·;, nt den nlcst u nok iil at Art-te
liele Zustenkct fottnttilivtL AntfnPn
er l.’l IspxtllntlLL -.u;;:e"t«et7, tllU lett
illa-its, fu« eit: et Eli-In, knn ilkc ll .i!t’
ttn Ost-»denn Tct litht nnt nt H th
snnlint Em· Lllixiseiskutuk CI MUH Mr
«
sie-nut- .t:! nie Island til nt brinx it s
Tjencttst Jedem-streitet- 1szx Roten-»Holt tot
at ltcjtj dein for den-U Pligtctx Tut
niou give-J der for de snægtige Kompag
nict tnsinde Musen-, hnmoed de Inn nnd
gnn at lustntr der-es t«ettit.t·5sik1e Pakt nf
Elnttelnnderne, for ikfe at tale om d-!
reg« Evnc til nt nnzsnliolie Entbcdgtnkrno,
og Erfntinnen lnTcr od, at die-se Chsdll
cek bin-er fllttigt benyttede.
Jngen Stett weniger hear-den til bit
btedende Longioning idenne Henfecnde
end netop vor egen Etat Nebraska. Vor
Legislatur lspr brnge en Pakt af den-J
kostbare Tid til nt underkaste deune Sag
en otnhyggelig og grnndig Belmndling.
Ældte Steuers Erfaring let-er os, At
det er en Inegen kllden Sag oq en det
mkker indtil Stats:ØkoI1oIniens Grund
dyb. Alle er enige onl, at en Reform
bel)jves, nten just paa hvilken Munde
dette stal gna for fig, se derosn er man
ikke saa entg. Det er let at se, ihnili
ken Retning Reformen ben· stilles; Inen
det tun ikte von-e ftr let at bestennne,
hvorledcs den skal gjsres praktisk og sitt
foun.
—
Vankeene og Lovem
Jo hurtigcre en velaffattet Lov for
Kontrollen af Privatbankcr l Nebraska
knn gaa igiennem Legisloturen jo bebt-e
vildet vcere for alle, og itke mindst for
Vankerne selv. Offentligheden bar Ret
til at fordre det for dens BefknttelseH
Skyld og Bank-kenn bor flutte sig til
Fortentgendet for Bedarelsen af eget og
Stute-IS gode Navsk
Det er fem Aar siden at Chemieal
National Bank i New York gav Nebra
kas Banker det hsic Skndgmaal, at ide
tyve Aal-, den havde stoaet i Fort-et
ningsforbindelfe nied dcnnc Statsz Pen
geinstltntione1·, lnwde den endnn ilke
ntistct en enefte Cent.
Men i de sidste fein Aar hat« Nebra
skng Befolkntng fordoblet fig, og ttc
nylig stedfnndne Vantfalliter nat-Hier osJ
om at den ikke tatntidig hat fordoblet
de ont Bankerne værende Forsigtighedss
regier. J hoert af de anfertc Tilfcelde
var kriminel eller i hvekt Fald slet For
valtning Skyld i Falliten. Jngen af
disie Konknrfer havde vseret nntlig un
der en Lon, der lagde den sannne Herni
sko paaStatsbankerne sont den, der gier
der ooetfor Nationalbankcrne.
» En Underspgelse af State-Auditprens
IBIger i Llncoln vil vlse, at der i Ne
brasta er et stsrre Anteil, iaakaldte Ban
ker, sont driver Fokretning Uden at hav·
L A
sk- tkt I-—
l
«i Vrng cn emsle Tollnr of indbelalt
J·«.·ns,diml. Text-o Rouckning er cne og
usw-ne lnfrrct nn Tiponcntctneg Mid
·i.-i, ska de nd:.mnc, nzx Um ljnein dc
net- en kundig Beltnrclsr fexlsnndnc
Inl» nnknlliguics nlnn fuldeb Tuch enc
««-.-: Wink inmd Lotsen er r«n Jlnliyrnrsort
Jf usn m drin ndsnnc For1·cstikiikg, III-n
I:.r-q·;r..1il Zidc i Ilnditnrensz sinnt-Dr nkx
·"c1· n! inzxcn Juden-i Nuttc lil nvgct
,l’-Tcnmjl«..
Or er en Tinan fox (11fo:.1nslig
fiknrllnn en Iigx den nntimmle Bunt
tlnu kund-c nmnfle sinnt til Zimer
lHoucdnasklrt i denne er en Bankinfpck
tor, som er en under Glas-dickeren verren
zde Cu.bcds;-nnrnd. Vig Postinspcktpren
Ida-J «l?ostnnsstrcne, aflnsgger denne Funk
tionen sinc nantncldtc Beng i Bankerne,
cfterfcr Vogel-ne og tasllcr Pengene.
Trauben kunde det være en god Plan at
lbetnyndigcde Stcitsslkassercten til at af
"fordre Bankernc Koaxstalsregnskab, og
sorge for at dctte blev offentliggjart i de
stedligc Aoifcr, saa at enhvcr Deponent
hnr Lcjlighed til at blive kjendt med den
Anstalt, med hvilken han har Benge
transaltioner.
Vore Vonkers Kredit hat siaaet saa
hajt i Ydewerdcnen, ög det ntaa være
dem magipaaliggcnde at bcnytte enhver
Anledning til at beoare deres gode
Nach.
Talefriheven.
Denne, en af den amerikanskc Bot
gers hoit lovpristcRettighedcr,cr for nys
lig bleven derart paa en meget ublid
MaadeiChicago. Der er nemlig op
staaet Spprgsmaal am, hvorvidt Anak
kifterne har Lov til at holde Mede.
Ncevnte Byg Politi har i flere Tilfeelde
stredet ind og forbndt formentlige Anat
kistmøder, hvar de holdtc Taler, efter
sonnnes Mening, slet ikke retfcerdiggjor
Jde faadan Jndskriden. Polctiet bringet
jtil del-J Forsvar den Qinsteendighed, at
disse Satnmenkomfter befordrer Fjend
skab til Landets og Jllinois’ Lade, og
kan derfor paa ingen Maade taales.
Det faakaldte Arbejderbund, Anak
kisteknes Forening, bragte Klage for
Reiten. Klagen blev henvist til Eheer i
Kancelliet, Mr. Windes-. Anarkister
ne for-langte en ,,Jnjunction«, wen
Windes afslog dette. Dog stjuler han
ikkc sin Mcning, at Politiet, ihvert
Faldienvig Grad, hat« Urct. Han
sagdc ncmlig, at det vilde vcere fjendsk
og farligt mod vore Jnstitukioney at
for-leite en Politibetjent dcnnmende Myrt
digl)ed. Et saadant Skridt vilde vcere
saa tennnclig ensbetydcnde ntcd en Hid
skkelse af cnropæifke Tilstande. Og
naar der cllerg ikkc foreligger Bevis
for, at Farrningen benytter nlavlige
Midlertil at fremme dens Formaal,
san maa det anfetz for givet, at de et
lovlige. En lovstridig og larmende For
samling kan l)aoes, men der gives in
gen Politimyndighed, som kan forbyde
lovlige Sannnenkomster as nogenfom
helft Klasse af Personen
s—
Vi tust ut Bette isil licssndcct at vtm
dct txt-r Lim, itkc :i!c:-.cp:t:s.T-oveis.,
Hirn Oqfna zum Vulslilszsiw Lilittiom
lkjcntt l«l«it«-tjzci Tit-Tint- -:0’)is,t industri
ttactkcL Jusfiiii.litiz.·ij·7·til-:Ti OF Tals
ji« «O u («’sjc::1«:k:ks.3 fu- Ic: cr:t-."«·is»7«.:skr
Tika Einst-Tit «3’ti·--Jz.s·!nitsz;, v « Ell-«- its-m
Mitleid-. Ptm ttitiiikxs andre Isssrtmdcr
lissftjtisistix «’.’;’.-i:t«:s:!«int-i.« Mikth sittlpc
du« it: cj;s«ntt satte-. r! (-«"t-;is"1:".«««·l litt-,
sitt tsikås list jzictt Himt ncdkci Littlkix
Kett-Zu tit strittig Oz; lisuiiz sitiisiittsiissq
lsth ist-lon- ltelliifp zlitmt m Ihn-Mist
its-tatst cht Hist: Iscisgrdtinzi til Mist-d
og Tri»li1«;:zitslsis, futst da lau lkttn fots
menes Tinigciw Wutg· Tcttc vil da
ogsan vise sig at mir den tnsst praktiite
Riemgangsnmadc Mis. Paisoncs sit
iihindrct Abgang til Tatctstolrn i New
York, og hench Agitation bleo til
Fiasko, i tchicago sorlsydcr Autoritrterc
ljctide at title, og htui figurcter flevspts
gelig som Mai«tt)i«inde.
Wäak fok fidff
sc Hodk Ythtaa r
et« det of Hiertet udtaltc Laste, sont
EI. O. Bart-lett,
· Eier at Posthufcts Boghandcc
— ist. Paul, Nebr» —
ønster at bringe sine tali·ige, meget ern-de
standinetvifke Kunder gjennem hans dan
ske flieprwsentnnt og Salgsmand,
Lit. N P Hausen.
Siden Mr. Hausen er indtraadt i min
Tjeneste, ei« jeg blcocn beærct mcd en be
tydelig Tilgang af Søgniug fra hans
Lands-mitb, og ieg kan forsiki·e, at dct
stedse skal viere miti Streben at gjorc
mig foktjeitt til Dei-es Tillid og Handel,
Med megcn Agtelse,
E. O. Bartlett.
J enhold til Ovenstaaende flal jeg
ikkc undlade paa miti Principals som
paa egne Vegne at udtalc niin forbindt
ligste Tak til mine ærede Landsmcmd for
den almindelige Tilslutning, De viset
mig og har vift mig i de forbigangne
Aar. Tat for den Tid, der er gaaet,
og et lykkeligt Nytaar til alle mine Lands
mænd og Xandgniændinden
Derch forbnndnc
N. P. Hanim
Mrs. Brocktttatiit’s
Gjordemodcr-Skol
er dcti mes: paatideligts, da den er litt-fortzo
rerct under Statt-n Illinois i 1884. Vet
Sidcn af Fodfetsoidenstabm faar Neueru
idennc Stole gnmdig llitdervisning i Sygi
domme, sont mcdfpresz af Sonngerskabct op
under Bat-seltensten saavcltont Livmodcrcncs
Sygdominc. Mit Hospital er aldcleg pri«
vate for Dame-is der veuter sitt Nedkomst
Bedstc Forolcjning faaveliom Bekvemmelig
heben Datnek, som liber, bespg tnig strtls
da jeg hat 25 Aars tCTfakiiig i alle kvindelig
Sygdomme.
283 MMay St» mer Chiroin Ave
-N
NUUOHUDHJI Blond
LJHPL UND-cis ispiissttlic EIN lobe s.
’ L.
nur« :1::·.’-:.1
, « ." «- « ) ’ « )v
,)(t’!-!-t,-,I--’L« Us( PLka J) J (7,7«762"!
-».1’«««U--.’.«·«. Las-is ) zu «. tzi
Vlsciokdm
itqc tscle BUT-U tht
chutnitlh111n, tsink("11.),1sq»)kk;
itintxiu,"’s’sc’-Jl:»11Hs·.».«
Tit Zi. P.mt, sich tust HHZ
Tit Linn-m. » tun »Hm
Tit Atem-, , sim 44»-»0
«’Sjlilu-t«lns(l »g: lMi Wnitltcsljtheun
«- Itoxnoaqnickcp Baquprou
demdikr Dzime Lkitns has i ct Oder
ai sm Nar sen nusrs end
—.-1,7.«,»,«»0 sx:kxk,jagc1-»—
trygt og jitkm over ;’ltlainc1«tmvrt.
:Ici1"nm-1«c- liudcrrctnmg nimmst-II af:
J. Win. tsfchcnburq, Wirt Ang
««l)iklltto- Entl.
-—-.H
! »
ÄMEJZJOZJAJLJZVE
Hchlli WIHUIPNL suNSJL Äms-» Philmlelphk
A. Wirst-» XII-drum Pussu Agegt
M Les Satis- Birne-L Hist-new Illinois.
i Skandjnnocr i ts5entmtchbmska kun
Tdc crholde Lptycsning om Bittetprisex
-cn. m. hosks A. Catlfon, Fowotteras
Vanchaarden i iniitcbkoq, Nest
jom cr Linie-to befutdmætigcde Agent,
Hnn bcfvarer cnhucr Forcfporgsct met
otzsguacndc Post.
Americun Linien titbyder dcn yppek
limitc PassagenVefordring
-— im og ttt —
Danmark, Name og Eva-m
Rom, Eva-ist- Damuatk, FW
og Amerika.
·2amvftibene, iom feile agentl , er udtrMs
tm ais srste Klasse-L o er qfde Ikste, hurti
fte og cdtudftyredet erden. etvemmetiqs
heben for Pasfaqerer er uppettræssxtiz Lege
Opvaktere o Toll er attid »n! Tienefie am
Betatmg. xhvert Den Im tit Bedingan
Bekvcmmeltgbcd bltver lsyst-und gt pksvet o virket
fort. Alte iom har ii hensi t at aa ti »Oui«
unt-ist« e ksr iom Instcr at sen cBu effer Rennen
tun tust-e gsennem aaende Billetter til o fra entwu
e’;-ernt)am-fmvtioni merita, og sitre its en mess» be
hageltge Reise mcd Anchor Linien, iota er yen billigste
a nqgcnkmtietft anden Farfte Klasfes Linn-. Inse
or mir e ctter Udgi«t af nvgetlithel SW Its
en km til Rufe eller aqage vcd at an Ibe England
og kommt-. For videre Undenetninq enveudess
fis til Author-Linien- kaataqent eller ii
ISIVSISCI IIOMIIS.
wem-Wand
II ASCII-Eh - - -
Carl Schiødm
Dansk Dyrtægc.
—6·gct Ldofpital —
: Ofsiee i Geyters Apothek,
Graml Island. Nebraska
...so—
Hund var det ? sagde Leander og reiste fig.
Noa, hvad skuldc det oel have værct, brnmmede den L(k-ld1«c, Tu kan jo ikke
komme ndenfor Deren i den Snestotni.
An hund! sagde Leander og tog Gevaretned fra Verggen, Jægersmanden
reiste sig i ham stracks han harte Vingeflag af en forbisiyvende Flugl. Hnn maatte
fe, huad det var-, gik derfor hen og a .bnede Deren forsigtig for ikke at stmnnne
anlen dort ved nogen Latin. Jdet han aabnede, faldt der en hel Del Sne ind,
og han lagde Merke til Dyngen ndenfor. Han knnde ikke komme abrufen-, og
maatte dcrfor heute en Staffe, for at faa Snedyngen bott. Assrgetlig stillkde
han Gevæket bott øg begyndte med sit Arbejdr.
Hvad er det! ndraabte han plsdfelig, Nicodemn·3» stynd Tig og hjælp mig,
der ligger Noget under Sneens
Bruder-en kom straks tilhjælpz i et Nu var Snedyngen botte og en Arm, en
stunk rund Arm kom tiliyne. Dei-part sik de, efter fortfat Arbejde, Vallys livlsse
Lege-ne trnkket frem as Sneen.
Du gode Gad, en ung Pige og hoor frank! hvistede Leander, da det fmnkke
Hoved og den fulde, hvclpede Bann kom tilsyne.
Gud ved, hvorledes hun hak förvsldet sig herheM sagde Nicodemus og
. tystede paa Dovedet, idet han, ikke uden Anstrengle lpftede det tunge Legetne
pp af Sneen.
Er hun ded? spnrgte Leånder og filte paa hende niedeng hans Oer festede
sig paa det drum, gustne Ansigt mcd cn Blanding af Skræk og Velbehag.
Du nma stkakss gnide hende, befalede Nicodettius, og øjeblikkelig faa hende
ind i Verelsetl
Og« nu bar de det tunge Legetne ind og lagde hende paa Nicodetnns’s Seng.
Hnn hat alleredc ligget en god halv Time udenfor, thi faalkknge er det em
trent siden jeg syntes at høre niget falde mod Toren, nten jeg tkoede dengnngI det
var Sue, fern kamlede ned fra Tagen
Leander heutede en Spand Sne og vilde strnks hiælpe til med at tnge Kla
derne af den nnge Pige.
Nej stop, fque den celd1·e, betcenksomme Mand, detpasser sig ikke, fanden
en ung Fyr, den stakkels Pige vilde jo forgaa as Staun, om hun sit det at videI
Nei, Du gut Din Vej og set til, at Du henne hos G’streinO-Folket lan faa En
til It hjclpe os, Kethkin’ eller Matiann’. Gan nu!
Leander kunde ikke se bort fra den livlsse Stillelsr.
Hur smuk hun er! segde han medlidende, idet han gik sin Vej.
-(31.
Rcligt og omforgsfuldt klædte nu den erfarne Mund den nnge Pige af og
gned hende saa lange og haardt med Sne indtil Blodet atter begyndte at cirkulætc
i Legemet. Derpaa tørrede han hende godt af, pakkede hende omhyggeligt ind og
gav hende nogle Dkaaber af en stærk Egsents af Urter.
Endelig kotn hun til sig felv, beoægede sig lidt og faa sig om i Værelset.
Men Blitket var stivt og ndtryksløstz hun mumlede noglc nforltaaelige Ord frem
og lnkkede atter Ojnene.
Hun er fyg, sagde Nicolaus til Leander, der netöp kosn ind i Værelfet igjen,
og en fremmed Bondekone rystede netop Sneen as sig udcnfor Deren og fnldte
ind efter ha1n.
Mariann’, sagde Nicodemns3, det var en gift Søster as ham, her maa Du
hjcelpe, jeg«og Leandu kan dog ikke opvarte en ung Pige. Leander er allerede
aldeles forgabet i hende.
Han sendtc den unge Mand, sein allerede havdc ftillet sig op ved Hovedgjer
det igjen, et utilfreds Blit. Leander, der næsten synteg at slnge den Syge mcd
Ojnene, vendte sig onn, han føltc, han blev iagttqget og rodmede.
Matiann’ traadte hen til Sengen og hendes første Spprgsmaal var:
Hoem er hun?
Ja, Gab ved det! En eller anden Landstrygerste, mente Nicodemlcs.
Jo visi, brummede Leander, det kan man dog sandelig se paa hende, It hull
ikke er en Landstrygerlkel
»Ja, ja, beincerkede Mariann’, fordi hun er smuk og behager Dig! See DU
mangen En hin- et stnukt og godt Ansigt og bog en sinudsig Sich derpaa konnner
det ikke an. En ordentlig Pige streifer ikke paa denne Tib af Aaret alene onl
kring her i en Egn, som denne, indtil hun falder bevidstløs onn. Der er M
Hage ved hende, og Gud alene ved, hvcm det er, J har faact i Jctt Has!
Naa, nan, det er un ligegyldigt, sagde Nicodemus godtnodig, vi kan dög
ikke jage hende nd i Sne og Kulde igien, hun faar blioe her saalcengc, hvetn hUIl
saa er.
Für mig gierne, sagde Bondekonen, jeg stal nok komme hcrhen og hjælpe Uc
men hjetn tager jeg heude ikke, dct giør jeg im.
Det er heller ikke mdvendigt, vi fkal nök selv beholde hende. svatede Leandel
opbragt, og da Bally attcr mmnlede nogle Ord, bpjede han sig pmt ned over hell
de og spurgte:
Hon er det Du InskerJ
De cldre Spbskende saa paa hin-Inten