———l
ver Fieldet.
Fottælling i
as l
Friedrich. :
—op..-.
(Fot«tsaettelse ) l
tot har hattdlet ret, MoidL l « sagde;
nieren, idet han rakte Pigen Haatn »
»Hm L n nn sagt alt dette til Tinl
ås
ej, —- neil Hatt vilde veete blevens
sordi jeg var gaaet til Dem; thit
ader HanseL «
vorsor det s«
an er vidende otn, at hatt elsker ntig,
n sorckotntner hattt altsots tinge.«
n, hatt vil not sorattdte stt Spinde
nod hant, « benntrkede Donttnetsen
gen tystede satgntodigt paa Hovedet
an sorandret ikke sit Sindelag , jeg
at deri Lotestaar ntig tttnge Dage;
al bei-re dent, naar kun Hansel bli
iigien. Hatt blioer dog vel les
»
eg haabct det, « gav Dotttnteren til
»Natir hatt givet ntig Stad
se paa, huad Titt het hat fottalt
saa holdet jeg hIttn ikle et Lichlik
te i Atrcst. «
alig greb Pigen Dotnntetencä Hnattd
lde sote dett til sine Lieben
ad det viere-, Mojdl,« sagde Toni
afvcrt«gettde. »Jeg ttil sclv talc
ilditt Fadet ottt Hantcl.«
e oil ikke knnne sot«attdt·e hans Sind.
hatt engang fattct Unilje ntod No
saa holder hatt seist ved dett.«
aa tttt Du kntt til Messen, Mojdl,«
tte Dontnteren »Jeg opgiver ikke
et otn, at Alt stetl vende sig til det
ior Din. Dtt hat« nntattet lide
t, inderligt nnder jeg Dig det Mode,
aatte konttne.«
gen gik
otnnteten gik op og ned I sit VEIUelse
den Fottlctring, Pigen havde ai
, stod nn Alt klart sot hant, tnett
ilde ikke lade sig forgrilte i sitt Dom.
II ttaadle over i Fothotsoastelsct og
set eten fote den thteftetede sot sig.
n, otattsel, han tu befindet Dig. «
te hatt hant, idet hatt tmndte ind.
a An tttt ettdelig tilstaa Alt?«
eg hat« intet at tilstnn, HI. Dant
« gatt Hansel til Spat
tengecs Tit da ikke efter Din »ti
o, tnen den kan jeg ikle selv give
, tt lagissideTis dens« Fa stede DdinE
n ind.
Itnsel tattg et Ojeblik —- han syntes
ætnpc nted sig selv.
keg kan ikke give tnig dett,« gjentog
derpntt.
« II hat« en fast Kat«aktet«,« fortsatte
nieren. ,,Ntt netop hat« Theilung
erens Dotter merkt has ntig.«
ansel foet sannnen, Blodet sloi op i
-: blegc Kinder.
Mosle sptttgte hatt sot·slt·ækket.
- a, Mojdl. Og htttt hat sagt ntig,
Du hat« net-et hin Nat. Med hende
s tt vieret santtnen deroppe nnder den
spt·ittgende Klippe. «
anscl ftirrede stin paat D·onttneten
aa foet hatt tned Hannden henover
den.
et — hat« htttt sagt?« fpttrgte han.
Ka, hun hat« sagt tnig Alt, for at
dig i Ftihed igsen. Httn hat« for
mig, at J elske hinanden, og at J
have ttttffet samtnen deroppe. For
nig nu, hvotledes det er tilgaact.«
ansels Btsyft sttappede estek Vejret·
teenkte kttn paa den Elstede, sont ikke
ng hat-de styet, hvad andre Piger
e stge om hettde, blot for at saa hant
ihed igiett.
gattsel, sortcel ntig nu Alt, « sagde
met-en indtmttgettde. ,,Sig enig
sttlde Sandhed, det vil bedst gavne
»a, tttt kanjeg stge den,« svat·ede
sel, og hatts Øjnestraaledr. Hatt
lte detpaIt, hvor hojt ltan elskede
n, og hoorledes Lættgslen ester at
endc havde dtevet hant op til Ober
siejn. Derestet skildtede hatt, book
J Untetbutgstejneren en Nat havdeJ
t paa hant, og hvorledes Kuglens
e gjennentltotet hans Hat og strejseti
« Hoved. c
’ed Dtt da tned Sikket«hcd, at det et«
, sont hat« gjort det?« asbtsod Dant
n hant.
la, det ved jeg· Jeg hat« vistnok
seet hant, tttett jeg ved, at sorttdcn
hat« jcg ingen Fjende, sont knnde
le ntig efter Liset. Og den sølgendc
gen i Kitken ftk jeg Vished sor, at
Ul« bunt, sont hat-de gjott det. Jeg
ste hett ved Sidctt as hatn, og da
saa ntig, veg Blodet srä hatts Att
han skalv, og hatts Ljne vare stivt
de paa mig. Hatt har anseet tnig
dpd, fotdi jeg styttede til Jorden
Studdet, og ntt ntaatte hatt tro, at
var opstandett sta det Dede. Jeg
havde ikke tiltroet Untetbukgstejneren eni
saadan Skjctndighed; mit Hat-ed sinkt
tede, det gjcerede i mig, og jeg har da i;
jSestgivergaarden udstsdt pilde Tinds
sler inwd hinn. Hat-de hatt pas den«
Dag traadt tnig for nar, saa knnde derl
vake steet en lllykke ! «
»Hvoefor hat Du da ikke gjokt An
tneldelse otn Sagen ?«
»Du tunde jeg ikte. Jeg knnde jo
itte sige, hvor jeg havde vtetet,« isarede
HanseL
Og derpaa sortaltc han videre, hvots
ledes han, for at nndgtm sin Fiende,
havde valgt den besvcerlige Vej gjennein
Schatten. Han gav en Skildring af,
hvorledeg Lavincn var siyrtet ned, vg«
hurledes han handc reddet sig ved ati
han havde testet sig bagoin en stetnsptinsl
gende Klippekant, og hvorledes han der-·
paa need yderste ije og san-even i An
sigtet ag paa Hienderne og ncesten lannnet
paa sit hele Legetne havdc slcebt sig op til
sin Faders Gaud
,,Mcre ved jeg ikke,« tilssjede han.
Hans Beretnitsg stemte najagtigt over
cns nted Pigetis. «
»Og Du har ikkc i hin Nat sect Unter
bntgstejnerenW spurgte Domniercn. i
»Nei.« !
Domtncnsn var nn fnldstcrndig over
·hevist otn Hansels llslyldighcdz han
havdc vistnok Jntet at bebtejde fig, men
det gjorde hatn dog ondt, at Monden
»saa lcknge var blenen holdt i Arrest.
»Hansel, Miistanken hat« hoilet paa
Dig, men dct glceder mig, at Du et nden
Sti)ld«,« sagde han, idet han taktc hant
Haandcn. »Jeg tnnde ikke handle ander
ledes end jcg hat« gjort, — Dtrinaa det
sor ikke nare nagen lloiljc intod mig.«
»Nci, dkt giøk leg ikke,« soarede Han
scl «og hoidt sast paa den srcmrakte
Haand. De loslader mig altsaa?«
»Javist. Du kan gaa, hvothen Dn
lyster.«
Hansel noledcn
»Jet; takker Dem,« fagde han. ,,Men
en Von har jcg endnn. «
»Tai, Hause-L«
,,Jeg sknldc gjeisne cndnn onst-c ct Aar
og lcengetc i Fængsel sor at redde Mojdls
godc Navn og Nyztr. Falk nil tale oin
hcndc, men, He. Tommer, jeg Ivtrrger
Dem til ved Gnd og min Fräser-, at
hendes Akte er saa ren sont min Sant
Ivittighcd i denke Sag! Folk vil tro
vDein, naar De siger det, ntcn ikkc
mig.«
»Jet; skal sitze det, Hanscl, « ndtaabte
»Ist-St Dass-net Mo Nat
tale mcd hendes Fädey og jeg staYlgipre
det. «
,,Obe1·bm·gftejncrens Sindelag for
andrer De ikke,« gjensvakede HanseL
»Mei! jeg skal holde nd, am jcg ogsaa
skal blivc gamtnel detvcd!«
»Gaa nu kun, Du er st-i,« sagde
Tonnnereth »Qg kan jeg hjælpe Dig,
saa kam tit mig. Jeg inencr det godt
med Dig ! «
Hansel greb Dontnierens Haand og
satte den til sine Lieber-. Han ilede ud
af Værelset og sprang ned ad Trappcrne.
Han fotlod detH116,hvoii han havde
opieve t saa mange triste og bitte Timer.
»Du er fri, — Du er fti!« inblede det
indeni l)ant, — tned denne Fslelse sink
tede han nd paa Gaden.
Gudstjenesten vat- endt, og Faltet gik
hjem fra Kitte.
Den farste Hilsen, dei- nmdte hausi,
var det sorskmkkede Raub as flere Bat-n:
! ,,Hanfel —- Hansel ! «
» De lobe asvejen for hatn. Det var,
sont tnn et vildt Dyr var brudt ud af et
Menageri, og ser hvetn Enhvek flygtedr.
Hatt selv flygtede ogsna. Sonn en
Forfnlgt ilcde han gjennent Gaden og
steg op til sin Fadets Gaatd. Men det
lange Fangenskab havde tastet paa hans
Kreefter; Opstigningen, der tidligere ikke
havde voldt ham det t«ingeste Besvcer, den
betog hant nn Aandedmttet. Ved et
Klippestykke ved Siden of Vejen segnede
han om; Ulykken havde han trodset med
sastMod, men nu, da det tegnede sig
saa godt sar han« nn sorlod Kraften
han«-.
J hans Jndre bevægede der sig de.
mest sorstjellige Folelser has ham t vildti
Oprør: De usigelige Kvalcr, sont han
havde havt, ijligheden til Mojdl og
den dæmrende Morgcnrnde af en tig
Lykkc, —- han knnde ikke satte det. Hans
stottede Hovedet til Klippen, ved Siden
af hvilken han var segnet om, og grad.
Dct maattc lases op i ham, hvad der
saa lange havde spcendt hant. Uheldet
havdc holdt ham oppe, Lykken bsjede
hans Krust.
Da lagde der sig en gannnel og mild
Haand paa hans Skulder, og en Stennne
raabte:
,,.Hansel, tnin Hansel!«
Det var hanc-I Moder, fom slyngede
sine Arme ont hani.
Hun hat-de været til Kirte og hat-de
paa Hjesnvejen dersra straks ersaret hang;
Lssladelse. Derpaa var hnn saa hur
tigt ilet efter ham, sont hendes gamle
Bett tillad, ttten hettdes Knteet tittede,
vg hendes Btyst snappede ester Veitet
Hansel otnklatnkede fast sitt Moder.
Hatt vilde tmttge Taarerne tildage, nten
hatt sattttaaede det ilke.
»V« ktttt t-olig, Demsel, nu et- jo Alti
godt igjen,« sagde Ketten, idet httn ntedi
Haanden stieg henavee han« Haut-. »Jeg i
hat aldtig troet, at Du vat- slyldig.«
»Og ved Du, hvent det- hat stafset tttig
ntin Frihed igiett’eM ndraabte Densel,
idet hatt lsstede Hovedet ivejtset.
»Jeg ved det, Keedsdatntneten hat
sagt tnig det. Men lunde Du ikke have
tilstaaet det sat« Din Moden-»
,,T«et knnde jeg ilke, thi Oetntneligc
hedett tilhstste ikle tnig alette.«
»Kont nu,« sagde Modeten, idet hntt
tejsle sig. ,,Din Fadek oed endtttt ilke
otn Nogetz hatt vilde ikke gaa nted til
Kielen; Sorgen hat« taget haatdt paa
hatn.«
,,Jeg slal gjste Alt godt igjen!« nd-«
taabtc Hansel, idet hatt gik ved Siden af
sin Moden i
»Din Fader oil snatt blive task igien,j
naar hatt ttn saar vide, at Du et· uskyls
dig.«
»Den ltan da anseet mig« sot at væte
skyldig«t«
»Es-r hatn ittgett Bebrejdtslse det«sot«,
del troedc jo Alle at Du nat-. Hatt hat«
lidt tneget dctved.«
Hansel tang. Da de nektntede sig til
Garn-den, ilede hatt sotnd see sitt Moder
og styttcde ind i Httset og ittd i Stnett.
,,Fadet·, jeg et· sei —- jeg er stil«
taabte hatt til den Gantle, idet hatt ad
slrakte Haattden intod hant.
Netsten forslrceklet saa dett gantle Haj
dacher paa hatn; hatt nalede nted at mod
tage Haattdcm
»Mit-n et- Du da ogsaa ttden Skyld W
spnrgte hatt.
i »Ja, Fadcr, ja!«
i Da geeb den gantle Fader Sonneng
Huand ntcd begge sine Heettder og holdt
den sasl.
«’qu,- saa et« det godt Hansel,« sagde
hatt tned bevaeget Stein-ne. »Na levet
jcg igjen op ! «
Qttettde Kapitel.
Obetbttrgstejnercn havde sotladt Meg
sen noget tidligcke. Hatt sad i Gier-st
givetgaeteden »Pos« ntcd Vinen fotsatt
fig. Da stormede Verrtetts Satt ind i
Betreten og nahte: « «
,,.l:)attsel er fri! J dette Oseblik et«
hatt laaladt af Attesten ! «
Banden-Z Øjenbtnn trat sig samtnen.
Med Haanden stjød hatt det set-an sig
staaende fyldte Vinglag længcte ind paa
Verdet, sont otn hatt ikke havde Lyst til
at drikke mete.
»Ved Du saa siklert, at hatt er las
ladt?« spnrgte han. »Hast can jo verre
t«ettnt.«
»Nei, hatt er blevett sat i Ft«ihed. Da
hatt forlod Fængslet, stod Donnneten og
saa rolig efter hatn.«
Obetburgstejncren tang. Hatt pres
sede Leber-te fast ntod hinanden og stir
;rede stiot hen for sig.
) Flete Bsttder traadte ind; de talte
Jkun om Hansels Lssladelse. «
, ,,Obct-buegslejnet«, vcd DU, hvetn det
harskasfet ham Frihedctt igjen«e« sagde
en as de Jndtrædende, idet hatt vendte
sig til Banden.
»Ist-ad bekymrer jeg mig derottt!« spa
rede den Adspurgte nted Uviljr. ,,Jeg
slulde vist ikke have lasladt hatn.«
»Ein Mojdl hat gjort det!« fortsatte
den Faefte.
»Hvad skal det betyde2« sagde Ober
butgstejneren.
»Nu, hun er idagntokges gaaet til
Dontmetcn og sortalt hant, hvor Hattsel
hat-de væket hin Nat. Hatt hat havt
Santtnenlotnster med hant derappe. Nu »
et« alt opklat«et, og dersor et- Hattsel leg-: :
ladt.« « ;
Banden sprang op, Blodet var vegetj
sta hans Ansigt. !
»Du lyver!« raubte hatt heftigt. i
»Tonmtet·et at selv sortalt ntig det.« J
Obctburgstektherens Vryst gik tungt; ,
hang Haand knyttedc sitt. Men han be
hetskede fig, i Taushed gik hatt henintod T
Taten- «
,,.Hvot« vil Du heul« raabtc zlrtcz
esler l)ant. I
Hatt soatede ikke. Langsontt sot·lod.
l
hatt Gierslgivetgaetrden og gik gjettnents
Landsbyett ntcd Ojnene tttørkt scrstede s
ntod Jotden. Hatt vovcde ikkc at st- op, s
thi det sotckont ham, sont ottt der vat« sat
en Pletpaa l)am, det« aldtig knnde af:s
vaskes. Saa gil hatt langsotnt vp til«
Oberbntgstejtt. i
J Stuen sad hans Dann-. Et lt)kke
ligt, ligesotn fortlaret lldttyk laa i hen
des Ansigt, thi det var lykledes hendc at
befei den Elskede. Hun saa henovcr til
Gaarden Hajdachet, sont laa det« i klar.
Solskittsbelysttittg. .
-.—.,—.-««—- « -—-—--—-——. -- »
Da traadte headee Felder ind, lanq
samt og mark. Hast hang Hatten sm
sig paa Væggem ag Salmebpgen lagde
han paa et lidet Brett ved Siden as Slazy
nhret. Derpaa traadte hqn hen til
heade.
»Du dar idag verret has Kredsdonn
met-ens« spurgte han.
Moidl faer let satnmen, Incn Inn sar
et slygtigt Ofedlik, derpaa htroede dnn
rolig pdvedet op imod dam
«,Ja, Fader,« ivarede hun.
Hvem har ssrt Dig til harrt-« sorti
satte Banden, og hang Stennne klangl
haard og tunc-ot.
»Jeg"l)ar sorskasset Hanfel hanc Fri
hed «
»Den Knang Den Mordet l« raabte
Banden heftigt.
»Don er nstyldig, Fader.«
Ti stille l « asbrsd Vonden sier attet
»Er det sandt, at Dn har havt Sinn-nen
lomster heroppe am Ratten med —- dennc
srcmmede Betler't«
»Ju, Inder-, jeg elsker hanc,« smtrede
Moidl og icjfte fig »
,,Forvarpne Tagl« streg Vonden oqI
hcevcde Haanden for at scaa hende. l
Mode san hanc roltg ind i Hirn-ne.
,,Slaa knn til,« sagde hun. ,,Din
Haand lnn ikke fkjasnde mig merk end
Din Mund allerede hat« gjol«t. For
norpen er jcg ikke, thi paa min Ære klas
ber der ingen Plet· Jeg hat« givct Han
sel mit Ord paa at tilhere hont; han er
nein Forlavede.«
Banden havde i rette Tid gjenvnndet
Fatningen og ikke slaaet. Langsomt lod
han Haanden synke, han kunde ikle nd
holde hans Datters rolige Blit.
».Haha! Saa sig dog Betteren, at han
bar komme til nIig og anhalde om Din
".tsmand, og ieg fkal lette hanr Nedstiqnin:
Tgrn !« raabte han med en sild og haa
Inende Latter »Du saar vente lange,
ilckngtz tarcnd Dn kan saa indlsse Dit
L rd, —- indtil jeg ligger nnder Jorden,
sor sker det ikke. Og est Du ilke paany
sfal saa tmsse samtnen med ham, dersar
skal jeg drage Ontsorg!«
Forbitret foilod han Ganrden.
Mojdl satte sig igjen stille ned pan
Stolen. Hirn havde vidst, at det vildc
lonnne soaledeg, dersor var hnn ogsnn
fattet; og at oentc i aarevis, det lnnde
lijke smlksc hendrH chrrlighrd. Om vg
san han Feder lukkede hende inde sont
en Futng san knnde han dag ikke for
ljindre, at hcndes Tanker ilede til den
Elskedc, og nt hendes Oer stnede over
til Hufei, nndet hole Tag hatt desattdt
sig. Med raligt og fast Mad saa hun
Frerntiden imsdr. j
NozleDnge gis udcn at hench Fadct
kalte et Ord til hende; hans Blik var
markt.
Ta tt«aadte, medeng ynn en Esset-mid
dag srd stille i Stnen, Kredgdannnercn
ind tic hende. Venlig rakte hau hende
sin Haand.
,,.f«wotledes gaar det, Mojdl. « ipurgte
han.
»Tet gaar mig godt,« gav Ping til
Svar, onrendsljønt hendes blege Kinder
vidrthe om det modsatte.
»Har· Din Feder sundet sig i, at Du
crgter.Oanfel?«
»Mojdl rystede satgmodigt paa Ho
vedet.
»T» vil han aldrig gsore, Hin Tom
mer," for-rede hun.
»Herr han talt med Tig derom?«
»Ja, men jeg kjcndte hans Sindelag
allerede sorud·«
,,Lg hvad vil Du saa gjøre?«
,,Jeg deutet-. Mit Hier-te tilhørcr
Haufe-L selv om jeg saa aldrig blinkt
han6.«
»Du stal dlivr det!« sorsikredc Dom
rneren. »Jeg er netap gaaet hewp for
at tale med Din Fader, og jeg haader at
kunne sorandre hans Sind.«
,,Tct sormaar De ikke.« I
»Und mig sorspge det. Kald ham her
ind og lad mig saa vcere alene med hom.
Han lan Jntct lzaoc at indvende ntod
Haniels .te""arakter«.«
Mojdl sorlod Stuen sor at kalde pan
sin Faden
Nrigle Minnter estrr koin Vsnden ind,
langfomt ag med et alvorligt Ansigt.
Han narrdc Uvilje tnod Dommeren,
sordi denne haode lasladt Hansei. I
»God Tag, Or. Kredeonnner«, sagdez
han med en fold Hilfe-n. »Hvad Noth
bringt-r Te mig?« i«
»Man jeg endelig bringe Dem :lloget,l
Oberburgslejner, sor engang at besoge
Denn-« kastede Ddtnmeren leende ind
»Nei! De stal være vclkontnten, scrt
Dem ned ! « fortsatte Banden t den samme
alvorlige og kolde Tone.
»Jeg vilde knn sorsikre Dein onn, at
der ikkc mere soreligger den ringeste Mis
tanle mod Hansel Hajdacher,« sagde
Dommeren. »Det har rammet ham
haardtp at han havde Skinnet imod fig;
og at jeg maatte arrestere hanr. Han
har i lang Tid nndvaeret sin Frihed, der
for hak jeg nu aabent erklaret, at han
er nden nogenfomhelst Skyld.« (Forts.)
« . —--J.;-I
«N. J. Paul, I. G. MndulL A. U. Taktik
Pmssidnm Kadix-w Assisi. Kass
’ Saint Paul National Bank
Eftkrfølger til
Howad Comm- Baulk
Obpnuh Nebraska.
; Autorifnset Kapital .................. cum-,«000(I.
Ubbemlt Kapital ..................... s5(),()0000.
lldfster nimmde Bankiorreming. VrMcr absieht-s pkm alle Europas lebende Dyn
Tampfkibd Villetter ttlialqm til og im alle euwmriike Punkten Penge ndlaanes paa gun
suge thkmnx Vi gjpr lldloaunmck mode san-me en Lock-mutet
Vintcrcu ftcmr for- Dörcw
Falk man sorfyuc fm ach qodr. IIIIrIIIc Mast-er for at modstaa
den koldc Aatgtids bildende Annde
Klædcsstsmbllgfrmcntcr ou KlIrdkr nich ch« Iwk af
IIIcII Sporgsnmalct blinkt:
Hoor kan icg kiobc billigt»
Hvor kaII jeg faII det for IIIiII Familie oII for IIIiII icls IIdeIkndIgc VIIIIerth
- for de mindste Penqu -s
MIIIIgc lIIIr lIIsiIIgt
P (; Sha nstrunfs
ManufaktFrs VII-e- Lager
st. Paul Nobr Iska
IIch Befuarclsen of diizse Sporgchiml for c je, og aling er Nagen blcveII stusset
SichIT N. Bumctcx MIIIIIIIIII IIin icq IIII We den stoIc Bygning
iIIIcllcIII Potths ,,.DIIIdIuIIII-« -.".I1ik og VIII IIIII Muh- Wandel
til Inin Raadigth oz mit Icher W a·gI-I of
Tøjstoffcr, Stovlm Sko,
»Ierng Blei-»Terz,
Hallo »g« llmsr m. m.
cr uu let tilgjængeligt for Belege-Ihm vg ltundcro lHlekjym
J J j-. J. P. JLJVFJZ » »««»- IMJZMYJ Fszzngzmcä
—- Glem illc at komme ind ng sc hom- fnulll ui hnr anangcrct Lagert-il —
P. G. Shaustrøni.
...— s-»- - D-« . ,
cm li. Lean. A. Is. Salz-. l’. jkspsun.
PrtmiclnnL Find-Inn . Ast-isol. lcinmnruk
HZTEM HEIIJVJYHIANK
Almindeth thantforretiilnq Itvfores.
Penge fillcmns pna gunstigr Belinqelfcr Wo fast Mondin cllrr Pesrsonliq Sil
kcrl)cd. Welschl-1Idflcdcgpaac.lle lcdcndc Estlkdrri Verdru. Tnnnislibszbillcltei
til og fm Europa string
Notary Public tllslebe i Danke-L
) 1 ,-..- « ..--.,,-«- » ,,. ---- —... .- -. .- W,
l
A. ll.1z()HNlT. » Gl«)(). F. RYAXN
L BohncdeRyatk
Møbelmagasin sc Ligkisteudfalg.
im West spie Gab-. —- Graud Island, Nov-.
L Ptuslor sltitn, Clmmlier Hilft-, Mash·nl.S(-r, Sposjl(,«. Ichsnligo SICH-lot
kommt-r ng l«i«t(,-r for stimme-. Spitislosmklch ». .-. v.
Ligkister ogLigtpjcnSpecinliket.
J. P. Noehr«n.,
—-».-— Gier nf -—-«.-——
You-seer LXM kl;zwl’3rlk,
holder cl alt-undcligl Lager as Mehrean F o,I.s.—k-Umilande. Wallle Roger ng »Allons-a
i teriale m. m
—- caavcl Wegen- llnokdnmger sont .s)n.:1nne:)lccep1er ttdjpkes imagllg.
Voland lum, Jleln -——————— ——-— -—·——— — —lonlsusz: Bot-las
s-.-s-U --.k— spi san-ts
m os. ROTHE-Satz
41 S. Mart Streck, schikamy Jll»
kr nddqurt vcd Nin-pas scrfsc II« .«n«.:«-ss:- O Oskcsnelm dar
vkaknfetrt ! wiss isis Aar, ou ss von mein standnmviitc Læge
I Austritt-, nun Mr kxiisck Linn-»san« -s—--.: Ji krumme oq
tivutc Evaduntmr nl ji«-nett .’.a.1, spg u Hand m di mle vq
tevmsxle met- mnskr rg UN- Pws rtsr paa den«-s eku Spross»
Duellg Achanlet- , Uqum Traum-L Im ndkrstk
Omc g, Rund-us vepfee o kaum e Akt-trinkt« u».«; billig Dom-uns » ksp«p Dz»
Pall- ier m tut-ver III med sites-yet- kzux FI-k.kkagmnq hau.
Riroitistc SI,gdoiistssc, sinkva thuslmtith Va Eint, VIIIMMIICMMU
. kevkkftmdomtzin Themsvsia euer daakliq Zier
d·ieue. Eint-you new-so Izu-finde- povedsmm Tonkunsde Tab as dickem-much
ums-ruhe Its-ten Indus-It Stisvoitqmnuw umn Blov, Jupite- snck ujkukuy s, Up
ea, Rinsoram umkr, tm alh fromm Fund-Quinte« Ort-andka nnd stn Herrn F
«- ss ctlsvm Zum-, Hans-im atsntmchm Eva-Nem- Rufe
Kv ndcfn dotninc instantly llnpcrtivowrvenkc, Ittmklnmofig Akt-Jun
ativsr. Leuen-know- Uvgsmknct m bvukmsvmmskst Sturm-I eienvommelig sm- its-indu
helsandleg mcd den nockjligite cmwhh m Inn-kri- Imzukze Tuicrlvc von anon- Lirgrk tm fette-.
Om«-1s1rs«s.nrkis as Umsmsts Uhssennchdssr w lldsvastselch
Yrivatc vngcdotntuc unt-innige Vom-e nird sue duc- imsmdcn csimgksn
hasom Name-Un Tab as Mantuas-n H Linn-aft- Umct two Ins-d m Avinvo uskiktet til
Junius-Im dumm-use udtitmmetser. Run- vix Vlasre-ngsomsue, fva Its-g, mer«-ists
Institutiin veuaxskzes !-::n« .!, « : dyksciu Tau-ums rcd sitrr m uscxnimthxss Izu-steh ukiendtc as
andre erbarmte Brot-. Unmut- aoicmreudemmkfaloeke knkd den-Z Vom-bietet ou Sinnen iosst
Ins et edruqcts oq Spindel. anuqt zum » tret-U« Wange as qottroksnde Fett on Mut-endet Od- s web
fuld Iillid tu una. iom vaa fort Tid m m«-d aädrm unsre-de Sitkerbed M bringe rundlich og Amtwa
ttlbagk Medium-r Lende-s ist-man wo km Linier N s dgl-esse hemmeligthx
f« I en as Im uvgives Vvq pac- 52 Erde-n stsek ·.n Md Be
xægebog for ( unt»ct:, Hauen-s as Mrmxcstcthemet og Ums forslseuuroki
ans-, de almusvcngst san-Ewigean Iris-ano cqudommr. sen-o zorebvqgetle ou Qui-( Sei-des Iris til
saht-et ved Modus-selten as e12 sent- smmmki
« . en anders Boa Pan 48 Ejdxsr ombandxer alle
ungdoutinens «uaadg ver, private sagst-mais Unqdonmudfvckvchet o
bekes Imm- eu«., « durdc Uns-:- as alic uns-»k- Mckktd. Leut-es im i Ioricqlct Omllgg ch Modtagclse a
4 Eint I Inmitten (
Kontonidr werd-nu- 9—1: s!.s.·’«i-;d«nt’ TO I. Brwc Iukme »nur-( nie-d Guts Titus vq Jot
triushed, da trq lclv tökjea Wen-on aavmsr. lasse-r m liest-onst dem alle. Alle Vrcve address-m- "
Dr. N. oscuberg, 41 South Clark Streck. Chiumm Jll.
vis- » s-—«-s--ss»- - Dass-s costs-m III
.
