Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Jan. 2, 1889)
ver Fieldct. F o r t a- l l i n g l at ! Friedrich. I —- . — (Fortseettelse.) Huttigt sank hun httlkende ned paa n lille Bedeskatnntel og lagde sitte brune letninger, sotn htttt haode lovet Gudg oder, otn hettdes Elskede blev stelst, d paa det lille Alter. »O, stets hatn —- frelg hant!« att abte httn paany werdende og tned sol de Heettder og stottede sitt Pattde intod ltetcts kolde Kant. »Ft«els hont, — -n latt so ikke verte skyldig!« gjentog n. Ubevcegeligt knalede httn det«· Hettdeg zader traadte ittd i Kapellet, » n saa sitt Datteth brntte Haar ligge« tlrittg Madottttabillcdet. »Mosdl, hvad hat« Du gjot«t·t« t«aabte In ttted Unilje. »Hvot-fot· hat« Du af- « nat-et Dit HaarstN Den Bedende foet sorsktstrtket sattttttett ;k redettde hæoede httn Blikket op itttodf illedet as den heilige Jotttst«tt, sont otttt n vilde bede ottt Tilgivelse, fotdi hettci S Lasber itte lttttde sigc Sandhedetk »Hu-g hat« lovet hettde det, da jeg solte ig satt st)g,« sagde l)tttt. . Vottden svarede ikkc et Ord. Til odiJ sot sitt faste, haatdc Kett-attei-, vde hatt bog et troettde Sinkt. Lgsna tt fvldede sitte Heettder og ltad sagte sit betont-. « ,,Mojdl,« sagde hatt derpaa ttted blo te Stentttte. »Vi et«e hnatdt provede; tsottt Tine Ktæstet holder det ttd, saa l Tit paa Sottdag gaa til Messen. «ettestepigett katt ledsage Tig, ottt Besen ittet Dig for besvæt«lig.« »Jeg slal gjvte det, « gav httn tolig og ed sttag Stetnttte til Soat«, og vettdte bage til Httset igjett. Sondagett kont. Weit-et vat« tttildt og ilcnde. Lattgsotttt steg Mojdl tted i alctt; Leosagelsett af Tjettestepigen vdc lstttt asstaaet. Htttt attsaa sig ntt t-·k ttok til at gaa alette, tttett lstttt aattc degttagtet ttttdetvejsb ofte hvtle sig - ved at strttc sig tted paa ett Sten. Morgenett vat« tolig og ett dle Fred rskede over Dacht· Lattgsotttt og tspjc eligt lvd Klvktettnttgett, sont kaldte Messe, op til l)ettde. Paa det lige sersor hettde liggettde Bjetg stege Mættd Kvittder ogsaa tted i Daten. Hnn a over til Staat-den Hajdachet«; tttørk ; forladt laa den der. Ett hojlydt og stig Jodlett tmngte ft·ettt til hcttdes re, nsett den forhcjede ktttt hendes spra odige Htettttting. Saalcdes havde ag a Hattfel oste i dett friste Morgen give-! t Ungdotttgltsst Lust, og tttt sad hatt dttn stedse i zerngsei. Hvettt vidste, sor lættge det endtttt vitde vate? Hvettt dste, ottt lsendesz Line skulde gjense ttt? Lattgsontt steg htttt videte tted. a hntt naaede Lnttdobyett, havde Gut-ci ettestett alletede tnget sitt Begi)ttdelse, t Gaben var totn. Hendeo Hierte vat· tt)ttget og a-ttgsteligt. Httn tttatttte rbi Fættgsetctltngttittgen, i hvilten Hatt lsad, og httn vioste. at hatts sange lle lttet ttditttvd Gaben. Saa gansle i crtlsedett tnaatte lstttt gaa fotLi ist-n ett at saa hant at se. Httn zittrede sagte, da hutt kont i Nase den as den gatttle Bygttittgz hendeg sjne vare fasstede tttod Jordett, hettdeg " cender holdt Saltnebogen fast ont antret. »Mojdl, Mojdl!« raubte pludfeligt t Stetttnte over l)ettde. Htttt rettede t Blik ivejeet, op itnod Celletts lille indu, bag hvis Jerttgttter htttt opda ede Hattsels blege Attsigt. Et halot ttndertrykt Sktig trcettgte sig ·em over hendes Labet. »Mojdl, lad Modet blot ikke syttke,« sabte Hattsel »ch er Uskyldig, der -r tttaa de lot-lade tnig!« Endntt ettgattg betragtede Pigen sitt lskedes bleg«c Attsigt, detpaa ilede htttt trtigt videre, og det var hende, sont otn egvaagnede en ny Kraft hos heade »Han er uskyldig!« raabte det sende ldt i hendez httn havde hart det as ans egen Mund, og hnn vidste, at hatt ke kttttde sige hettde en Ufattdhed. Nu ygtede htttt ikke tttet«e. Hittttnelett syn s hettde højere og tttere blaa. Htttt «- aadte ittd i Kit«kett. J hettdes Kittestol sank htttt paa sinke g bad saa ittdet«ligt, sont httn itke paa ng Tid havde bedet. »Don er ttskyldig!« tottedc det stedse aatty i hettdez tttt tt·oede htttt at ktttttte cere Alt, hvad der end tttaatte kotnttte. »Er det bedre med Dig?« spurgte en ekjendt hende, da Messen var tilettde. »Ja, det staat- vel til nted tnig,« son ede Mojdl, og hendes Ojne sik paatty n Glans. »Feberen er veget bot-t, aaren kontttter; ntt vil det ogsaa blive nligere has os deroppe.« »Du hat« gjennetnlevet ett haard Tid,« rtsatte Vettittden. »Ja, ett tneget haard Tib, ttten ttn er den over, sg ieg hat- saaet nyt Mod,« gav Mojdl til Sinn-. Selv Obetbnkgstejneren blev sue-ban set, da han saa sin Datter. Pan hendes Kinder begyndte igjen en let Ridme at skinne igjenneni. Syvende Kapitel. To Dage senere besandt Landsbyen sig i den stsrste Bevcegelse. Nogle Drenge havde i den nedstyktede Lavine opdagct et inenneskeligt Legt-me, — det var Liget as Unterbnrgsteineren Ki·edsdonmieren, Bergen og to Gen dnrmek nat-e iledc til Stedet, sok at den Døde knnde udgknves nnder deres Til syn, ög niesten den haer By vat« snlgt med dem. Nu maatte der dog endelig komme Opklai«else i Anledning Davids Fai«svinden, sont i saa lang Tid havde holdt Geinytterne i stadig Ophidsclse. Dei maatte ogsaa vise sig, hoorledes hun var bleven slnaet nf Hanseh thi Sncen havdc konserveret Liget saaledes, at det vat« gnnske i snmme Tilstand, sont da Toden var indtt«aadt. llnterdnrgstcinetcns svcere Lege-ne bleo ndgravct ined stotstc Fotsigtighed, og tret vcd Siden at hnm laa hnns Basse, sont ligeledes var san vel konservcrct, sont om den knn to Dngc hnvde ligget i Stiel-in Landsbybcboetne trængtc i sin tho gjcrkighcd san tcrt til, at begge Gulden nierne haode stor Meje ined at holde dein titbngcz Enhvcr vilde se den Molest, der var tilisjet hatn ved Hansels Haand. Kredeidommcrcn betragtedc den Asdnde opmækksointz Lagen understgte hont, nicn tnnde ikke opdage den ringeste Votd at vcere sorauct nin hans Legetne. Den Afdøde blcv paa en Baute dragt hcn til Fængselsbygningen, for der endnn en gang at blive nndersagt paa det omhyg geligstc. Hansel lslev søit hen til den Tode; han sorbleu stildstirndig 1·olig. »Hm-r er han sunden ? « spurgte han« ,,Dct behaver jeg vel ikke at sige Dig,« snarcdc Donnnercn, soin med et ptøvende Blit betragtcdc hain. »Du ved det vift selv meget naie.« »Jeg ved det itke,« gcw Hansel rolig til Stint-. »J« Sueen i Lavinen hat han ligget; hvorlcdes ei« han kommen det«?« »Jeg ved dct itke,« gjentog HanseL En dnntcl Anclse oni, huad dei« var skeet, isteg op i hain, men han skjulte den, thi han knnde ikkc udtale den, nden tilligc at fort-ande, hvnd der hin Nat havde fort hain i Schatten. Liegens Undetspgelse var nieget um ihyggelig, men tiltrodg dcisoi knnde dei« itte opdach Spur nf den Iingestc Vold paa den Afdode. Alle Tein tydedc hen span, at han ikke var blcuen stirbt heni sOnecn cfter at virrc lilcocn drwbt, nien at han tevcndc oni dlkven naaet as Lavi Inen og af den bleven beganvct han var bleuen kvalt i Sueen. Hause-l blcu fort til mzzc til sin Cellr. Unterlncrgftcjnetens Lig var oltsaa en delig fnndct, incn dette hnodc ikkc i rin geste Mandc klaret Sagen, Nnaden syn tei- cnodg at virte bleven endnn dunste ligetc at lose. At dcn Afdodc ikke var bleven slanct ihjcl af Hanscl, stod imid lertid fast. Men hvorledes var Unter burgstejneien hin Nat kommen i Schat ten? Og han maatte have været der, thi ellers vilde han ikke verre bleven gre ben as Lavinien. Hoorfor vægrede Han sel sig saa haardnakket vedsat give nogen Oplysning om, hvad der i hin Nat havde fett hain op til Unterbnrgstejn og derpaa ind i Skoven. Naar der ikke var sorbundet noget Srrafbart derined, hvvrfor taug saa den Arresterede ? Forgjæves grundedc Totnmeren her o"ver, og mere og viere kam han til den Overbcvisning, at Hansels natlige Gang i si . s gHan lod den Fangne endnu engem-; « fare for sig. ,,Hansel,« sagde han, ,,Mistanken om, at Du hat ihselslaaet Unterburgstejneren har ikke bekrwftet fig, thi paa den As idade er der ikte snndet Spor nf Vold. an knn Du aabent sige mig, hvad der i - hin Nat hat« satt Dig paa den Vej.« »Jeg knnde ikke faa sove og vilde be vægc niig lidt,« svarede HanseL »Ti stille med disse usandscerdige Ud flugter, soin den ene Gang ere helt sor sljellige fra den anden!« asbrød Dom ineren hcnn vredt. ,,Jeg tænker, at der ikkc hat nianglet Dig paa Bevægelse i Dit Arbejdc. Og Du er heller ikke vi dende om, hvad der hin Nat hat satt Unterburgstejneren hen i Schakten?« »Nej,« gav Hansel til Spur. ,,Jeg løsläder Dig ikke,.seeend Du hat asgivet syldestgjsrende Forklcring herontz Du kein give den, nien Du vil ! dog stod i npjeste Forbindelse med Untesk s butgstejnerens Dad. Men dette »Hoor-t ledes« formanede han ikke at klare sors ikke. Ooetslteg nu Sagen hos Dig. Jegi gientagek, at jeg ikke lislader Dig, set end Du aadent hat« tilstaaet Alt. Be tank, at jeg nteget lasngeke kan balde nd den nnvatende Tilstand, cndT n latt det!« »Jeg kan ingen Fortlating give,« soo rede HanseL »Jeg hat« sagt Dein, at jeg ikke hat ihjelflaaet David; De hat ikte ttoet ntig. Nn er det bevist, at jeg hat sagt Sandhed. Og den Tid vil ogsaa komme, da det vil blitte bevist, at ieg ikke hat« forttaget ntig noget Steasbatsn im sitt-ladet tnig paa tnitt gode Ret og tnini Santvittighed. Jeg er nden Bt·nde!« Dantntcren tod den Attestercde igsen ssre tilbage til hatto Cellr. Estekretningen ant, at llntet·bnt·gstej nerens Legente vat· snndet nnder Stteen iLavinen ag ikle niste Spor nf Vold, vat· ogsaa nat-et op til Obet·bttt·gstejn. Mojdl ittbledc ns indetste Hjet·te, thi nn vat· Hanselg llsknld dcvisl. lctftettcts ningrn, sont en Tonttnethuager lIattde bragt, vat« intidleetid knn kott og ttfnld stiendig, og httn liengteel estet nt etsate noget ntrtntetc detont. Den folgende Tag kont Retcitjenetcn op til Obetbntgsteth I·ot· at indtalde liest dcg Fadet til at veete Laqtctttntand i en Eng, og nndengv httn stillt I«td et· ttcd Vittdnet tited sit Inmittde l,otii lttin paa klietcitjenetetn zottttllinit ant, limit ledes Alt Unt- tilgaaet tned Heninn til Hanfel og hans Sag. Hatt hat-di- joi sit-tot tilstcde tied ildgtavningen as disni Afdadc as Stieen, og tilligc oed Liegt-ne llndetsagelsc af l)ant. ».ioget«t tab foteligget itke, det staat· sast,« tilftticde han. . Oberbntgstejneten stIntes lidt« tilftedcI tnrd httad Itan hatte; langspntt gik lianI op og nidi Bettelstt »Hm-Jedes ct Tanid lonttnen i Zsitlinks ten « spntgte l)an. »Tet vcd endnn titgen Hnn et ble f even nanet af Lauitten og teutt afttid nnd dettne, det et Kiedgdnntntetetth nq ane ni. faste Ovetbettiottittq, oq dct tt·«ot jiit aq san, « saitdeT jencten Banden tystcde toiolende paa Hain-det; det vat· ilke estet hans Hovtd »Ni! vil ttcl Katlen ltliuc locsladt asj Ilrtsestcn og gna stit ontkt·ing?« sottsattk han ipotgende. ) »Endnn holde vi hant fast,« statt Tit-U neten til Sonn »Ist hatt bat tilstaaet,l hvot han var hin Nat, og lIoao der lIatT satt hant til Untetbutgsteitt, sat· stitte uii hant ikle sti Ton tnteten hat iqaat fot - gjavecj opsotdtet lIant til ntt nat-tut at tilstaa Alt; eftetfont dtt er lnnisl, at hatt itte hat ihjelslaaet David. Bani sagst eftct Udslngttt, og sasitttt tit, ssehi at give nogensotnhelst Oply sninq Hund det· stiktrr ttndet, vide vi endnn iltt, ntcni dctIont det ikke vat· et ellct itndit Ettaf: I hatt, stta vilde han til-l litntntc stent nied! SandhedenN I i l i l i i ! i l i »Natntligvis3!« taabtc Band n, Iont ikkc kttnde lirgge Skjnl paa Iin iltilje intod Daniel. ,At hatt itle et ndett Brode, detpaa skalj Icg aIltrggc ntin Ed. «I »Dein fot·blivet· i Arrest, indtil liani tilstaar Al, ont det- saa skal gaa et Alatl hen detnted, « fortsntte :lict«jtjenetcn. MoIdl sorlod Sitten og ilede ind i siti Kanttnet. Hnn ptesiedt lttg qgc Iine Ihren der tnod Hjettet, der flog saa heftigt i heade, at det var, sont ont hendes Vryst slulde sprættgeg. For hendeijs Skyld sad Hansel ettdnu i Feengsclz for ikte at sor raade Santtncnkontsterne tttcd hcndc, gav hatt Afkald paa sin Frihed. Saa kestede httn sig paa Kna: og bad; httn takkede den heilige Jotnstssh sordi hun hat-de hat-l hendes Vett. Da httn i hin srygtelige Nat havde hart Lavinetts Nedslytten, hande hun i sitt Fortvivlelse klaget tttod Hintntelen, fordi den lod Stteett stytte ned, feiernd hendes Elskede var i Silkethed ; tnen nu didste hun, at Hansel netop var bleoen reddet ved den Ontsteendighedz tlIi der "fot·elaa ikle lcengere nagen Tvivl ant, at Unterbttrgstejneren havde ligget paa Lttt iester hant i Schatten, og at hatt under »dem var blevett drasbt ved Lavincn· , Da htttt igjen rejfte sig, var hatt tolig Iog sattet. Hatt havde taget sitt Bestia ’ning, og udett at vakle holdt hun fast ved den. Den folgende Dag var dct San dag, da vilde hun bringe dett til ilde telse. Med feist Livgtnod tag hun fat patt sit At·bejde, og den, det· hat-de seet hcndc sast i thtene, hant vilde det ikke verte nttdgaaet, at der levede en Taufe i hcndc, som gjorde hende lykkelig. Tidligeke end sitt Fadet steg Mode den splgende Dag ned i Dalen. Hutt vat· tttt blevett suldstændig srisk igjen. Hen des Ojne lyste, hendes Kindet glpdcde Da httn naaede Lands-then, ilede htnt shttttigere assled og pressede Haanden tnod sitHjerte, sok atberolige det Kutt flygtigt hilsede httn paa dem, sont hutt met-te. Uden at kaste Blikket op til Cellen, hvoti den Elstede sad, og nden ettgattg at se sig omlt·ing, traadte httn ittd i Hit see ag Inb i Bierelfet has Erd-schaunl nieren. »Got) Dag, Mojdlz hvad IIIII Din« fpnIgIe DaiIIIIIeIeII Iarbanset over Be Wer NII faIsI blcn Pigcn sig bevidst den VaiIskeIighed, Ioni hendes VeslnInIIIg IIIedeI«Ie. Med bankende HIeIIe ag neb IIagIIe Ljne sIod hIIn der. - »An-ad staID »I.:,II Minle IIIcIIIoIIIIIIII I en vcnlig Tone ag IakIe hende Haan » den« Ihn-I IaIche fig. »Jrg koIiInIcI IIII HanIIIII QkIIId, « Iagde bun. ,,FoI·.I)aIII·eIa SIIIIZIP Math, Im .Is aIIgaIII han Dig-« ndeHd ««s«EIIInIncIen Iarbanfet · »Jeg haI haI-,I aI man entnnI oII holde hani ii IIIIIgciIfIIIb, IoIdI IIIIn IkIe IIII sIIIe hvor han hat met hin VIII. « « »Du eI ganske I·IIIIIgI. Han IIIIIIIII sig vcd III IIIIIIIII, oII Icg II· IiI III-II FIII Inening, at havde IIIIn cn god SanIvIIIIgs III-d, saa vilIse IIaII nok IIIIIs III-L« »Don har eII gab SIIIIIIIIIIIIIIIIsd!« nd I·aalIIc Pigen. JIOII — Icg can Iigr Tun act-« »Du, MAle »Ja, —- IIIIII IIIII dIn IIIII IsIIIcI IIIIII mig. III hIIvI nIadIea choppIn pan hilf Ikke vilch IIIIIIIII di’I, Im« III IknnIIr mig; nicn IIIII III-enger InchI -.«Zl’IIiIIII·I-I, IIII Wnd II· IIIII Vidne paa, III IIIII Rim IIIIIIIIV IIaI IIIeIcI III·IIaI-.« III-I vak, sont oIn ch· IIIIIII eI ZIIII IIII DIIIIIIIIeIIsntJ Lilie-. Han hande Ikkc haut IIagIsnIoInheIsIAnelsc oIII de III nnge Men nIsIIIsIa .II’III-I«IIIII)I·II. Nu IaIsI IaIIIad lIIIn LIIIIIIIIIIII III IPIIIIIcIO Lan-Jako, —- du IIIeo IIIIsII ooeInIIIadc IIieIIcI kIaI«I, soIn III-II IIDIEIIere iIIe haodc saI«sIaIII-I. IIIuI ch ene Punkt foIbIev endnn IIokanI«I-I, —- hunrcheg var UnIIsI·bIII·IIerinI-rI-n kam IIIIsn I SchakIenY »Hm Tig, Moidl, III-I, liIIeoueIsoI IIIig,« Iagdc han III den af SiIIdalIcIIII: IIcIsc sijrlesnchigI. »SIIII! OII IN IIrl mig nn IIIIlIcnI og IIIIIIII, hIIoIIIsdIsa det cI· IIlgaaeI·« ,««Irg Ikal sigc sIIIIdlchcn,« IIIIIIIchc Mode og saa aabrIII paa Trommeten DIIIIIIII forInIIc hun, III Hanscl clskcde hendc og hIIIIdc lot-II hcndc, III hIIn sknldc bliue hano Kam-. UnII-IlInI·I·II·Ii-I·III-I«I·Ii haodc anholdt oIII heIIbeS Haand og faan Fadcrcisz Laer deI·aIn, IIIen hnn havde IIII IIg ch«iinod. chdcz Fach« haode derpaa InrgIcI hcndc III IIIIII ned i DaLcII III Messen, og Hanscl var bei-for com IIIeII op IIl heade- zIere Gange am Ugen haodc de sIIaledeg Irnsfct l)iIIIIIIdI-n, iIIdIII ilnIcIlIIIrgsIIjnIsIeII IIIIIIdc IcIIII I·I Anstag nIod Hnnscls Liv. For aI nnd gIIII Iin chndc havdc deran Hanfel I IIoglc llger tagt sin VII gicnnenI Schat Icn, IIIcII foIdi chIIIc var faa IIdeIII br IIiIrI·lig, var han sIIII alIId konnncn Inn siIoc Undag IlIIcIL Lgfau lIin VIII handc hIIn IIIIsIcI ch·opIII-, og hIIn haudc farsagt at oIIcIIaIc IIIIIII III at IIIge en aIIdeII VII l)chIIoIIeI-, Incn deIIc havdc IIaII Ikkc vilch, faIdI haII paa den andcn Bei handc frygIeI for at bIIve IIdfnt for IIIIIIIbIIIsIIIIjIIIsIIIIizL IidIkab. TeI var IIIIIIS efIrr III IIIIn handc foIladt heiidc at LIIIIIIIIIII IIIII· IIIIrIIsI Ich, III-, MkIe IJIII Nak, l;II:I IIIIIIde anfect hain for foI·IIIbI. Joidste hIIII iIkI·, og lInn vidfte heller ikke, lVIII. · Ucko I I I I I ’ DoIIIIIIeI«en. IpIIII hvilkcn Maade han var bleven ch »McII Quarte-des ei« da UIIIerbIn·gsII-j kommen I SciIaIIcII«.-« sIIIIrgIc » Domain-un »ch vcd IkIc,« gau PIIIIII III Evens »Men Ieg foI·Inoch·, aI han hat opdaget Hansels Vej og hat villeI IeiIc cI IiIII AIIIIag nIvd hans LIII.« »Du Iac have Ret, MoIdl,« Iagde »Men sig nIIg, hoorfar er Du IIkc Iidligere kommen III InIg og hak foIIalt Inig alI deIIeIM ,,KIIIIde jeg da det? Da Alle Iagde, III Hansel havde flaaet David Ihjel, da var ogsaa jeg i Inin Fortvivlelse bange derfor. Vel IIlItocde jeg hanI ikke en saadan Gierning, tue-II aIII Unterweg stejnercn havde traadt hani jin-de, da han var paa Hjcmvejen, og de vaI·e kannte IHaIIndgeIIIæng, da kunde han ja, saai Ineget soIII de hadede hIIIaIIden, sua let have ladet sig henrive af I·In Verde. Farst jsiden sidste Sandag vidsie jeg, III han var IIsIIIIdig. « booIledea ch. -’« ,,Jeg gik da for firste Gang igjen III Kirkcz Vejen Ialdt IIIIg IImg, fordi jeg enanI falIe Inig fvag, ög Ieg kam derfar for silbe. Ta jeg Iaa gik forlIIHnseI her, raubte Hanfel paa IIIII Navn og raabte Iil Inig. at han var uskyldig. Da vidsie jeg det ogfaa, Ihi mig kunde han ingcii Ufandheb sige. Da faa Unter burgsteineren blev fIIiIdeII I Sneen, og deI visIe sig, III han ikke var bleven Ihjel slaaet anenneskehaaIId, da besluIIedI jeg III gaa ned IIl Dem ag sige Dem Alt, for at han ikke lange-re stulde sidde IIIkyb dig i Fængsel.« (FotIs.) SA AIZERH IwHITEIBO ,- . III-A AQAT N - - -,.. - - I « - VIII-s man-III Kann-r rIIIIs IIIII I III-»Im IIIIIIN JIII IIIIII III- IIIIE IIIIIIIIIIIgeI al III-· "I IIIIIII IIIIII sprimlsch III II "I«III ums-I III I c.I.IIIIIII IIIII i;--IIII IIIIII III VII wehe G IIIII IIIIIII, IIIIIIIIIII.I1IIIIIIII-I,II5 IIIII W. II IIIIVIIII III-I. .I:«.!III-pk Ane. Thon Imm III«..II IIII«II IIITI III III«IIIIIIII E«II sIII ,’IIII ZOIANZA HAVKEI TIsII IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIII II II« I«I ««I « I.I«II III IIIIIIIsIIIIIIJIII·’1.-·:-.«I«;IIIrdII . fIIIrIIrIIlIIIIIIIIIII I III-III TI- III-I IsIIIIII II:. »Hm-a IIsI I IIII IIIIIIL III-I Instqu III IIIIII«« s«Is«IIII«-r I NR. z II .II’ « ««-I««I, III IIII L «)«.«I«!I. IIIJI I II D II — IIIII«II, IJIIIIIIII IIIIII, VIII-II II·.I VIII UIIIIsII IIIIIIIII-I, IIIIIII«IIIIIIIII, «III. ..III7 « OIIII J k!««IfIII-I. IIIIIIII«II!c-:-IIIII««I..IIII. III « «.I «"I«IIII -s::« I«, cTI«III-IIII·I, . II» ,I«;«.’I « II W IIIIIII. SIIIII OI«III.«I«. IIIIIIIIL II«I « »I. IT’«:I, » II II UIII, MIIIII·. .9II6 « « IIIM IIW IIIII««II IIIIIIIIL i’(I « ; Zwangsprqu Xb IVIII INIIIIIRI DIIIIIIII » . INI « -,«-.,»»l« · Var-Uhu « .I I « NIIIIIIIIIIIII «.I «’««IIII.I II I III-— III-inII«t-! « « . kIIIIIIIIIsr IIIIIIIII VIII III-I VIII-r « I« nIIIdI I I IsIIsiI -I««I IIIIII II « II III IVIIIIIIIIIH III«« .II III «.«IIIII. , IIIIIII PIII fIII II I IIII I I « III-« III II«IIIIIII.: IIII NI «"-IIIIIIII’III PIIIIII IIIII den I.I.II«,.«. f I«’ ...I ’I«I :I’I « --« I 'I«1I« iIII ’IIIII«I A «’I.I.IZ"I I I «I’,I«IIIII«I-. IIIII. III. II. IIIIIIIL :II. III. IIIIIVIIIL VI. II. Tann, IITIIIIIINIIL .IIII-.III«I«I«I«. «.II·.IIII«I’I .IIIII6. Saint Paul Nation-It Bank Eftrrfolqrr III Don-ad ICoImtII VIIIII:. SI. Paul, Arm-activ I IIIIIIIIIIIIIIsI .IIIIIIIIIII ................ . SI-«IIII«IIIIIIIII· I IIdIIIIIIII .IIIIIII:III ........... . . . .. .... ä-«s-II,IIIIIIIII:« III-»Hu IIIIIIIIIIIIIIII ."IIIIIIIIIII«IIIIII«1. vIT«·I-·-I«1 IIIIIIIbIIIi IIIIII IIIIIs III-IIIIIII-:I IIDIIJIII rITIIIsI F IInIIIIIIIHI ·I«IIII·III«I« IIIIIIIIIII, III IIII IIII IIIII IIIIIIIIIIIIII «I-IIIIIIII«. ITIIIIII IIEIIIIIIIIN IIIIII IIIIII It:««·,I« BIIIIIIII VII IIIIII IIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIN ,«IIIIII«« IIII ;II«IIII:IIIII. D II II II IF II r o g IIJHsIIIImIIp VIII-Ich kog Gclctojbntik IIII·I«I· It IIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIVI III JIII«III«I-IIIII, .IIII»I«IIIIIIII«, VIII«IIIi, Vindu GIIIIL TUIIIIIII«I«, TIIIIIIIIIIIIIIIz HIIIIIII ,"IjI«dI«I· oIII. »’I JIIIIIIIIIITIIIII III-IIIIIID dIIIIstI II VIIIII«IIsIIIIIIsIIIIIsIIIIIId, IIIIIII ILTIIIIIIIIIIIIIII II: InII VIIIIIIL I«III«I« .II«I«IIII««IIIIIII III IIIIIIIIIII«II IIIII.III«-:I II«III IIIII IIIIIIIIk III IIIIIIIIIII III· LIHIIIIIII IIIIIII««:« IIIIHIIII Ihm IIIIII««I«. Jiskg fernen-»Im- IIzIfIIeI III-III III-, Iskekmdclc for Inmme ITIIIUIUI ,I«II«IIII!I«I«III. Ihr-I J. Slckib so-«--·.s,« « I ,-I- v» ksxkssquisk -s».-....,.» » »H« ,-·· , ·. ÆWMMUZUFZ Meissin Eo» Diumebrwx Nebr. H» H sto» Optqg us alle Hing-a Vik, ,ss.iugj- «l’.’.itc1«ialcr sinnt ,Fc«1cc:Poskck., fom strich til Tagen-Z laut-ftp Prifcr. Vi lader ocz ikke uston·i«riz;ks. Ema Ums-) L-ockjta.; ucd andre Hmtdletth og Joil finde det til Ebers Fordcl at se osz spr« F kipbkx EJ H.Pclcrsen, KLUNUOUL -»-k---- -—- k .-- »so-ask (-.«co »- Tran. Gras A. tss (iad1), Gm- cui-S- P.»’scpjon,1"-ivast Kuoicwk Jin minimale Bank, Danncbrog »Es-bin Almindcliq Punktes-reiniqu udforcis Pcngr tillaaniz Pan qunsiigc Vctingelfct psm fast Eiendom rllcr pusonlisj Sib kcl«:)0.’d. VFTIJIW llftstcdkci Pan alle !·"ft·llT-(’ Skkkdrki Hex-ich Jumpsfith iZIkak til og fru Europa fastng Notary Public tilsirdt i Punkt-m . ,« . J- «— - TM .x· n.1:(")nd:ti: um. 1-—. mens. Bohnc E Ryau. Päobelmagasin de Ligkistcudfalg. im West Stdie Gadr. Gmnd .,. and, Nebe ! ! i l’1u«1mssni«1, Clmmhor S--it.-i. Mit-linkqu Spistk Fussrclige skiHesEk Hain-um uxx l«i—t(-r for stumm-,HI)iml(,-1·s)klcp, ». s. v ! Ligkistct og Ligtoj en Zypccialitek E JP.’1NT()gkh1m·,4 —--«. —-- Wer ai ----«.-— i szjgust HEXE-XII III-Musk holder u alntjndelsgt Lang as Medtcmer, To,chem-ande, Mahng. Geiger og Sich-ema « terialc m m. g —-—— Zaaoel Lagers Unordtustqcr iom Lchinne:1ckcccptek 11dipkesnsjagtig. -——— bonum Him, Bebt ——-—— -—«- ————— —l!osthus: Borlus - —»-- . DR. N. RCSENBERG, 41 S. Clark Sturz-, Grimm-, Jll» er nddanncc Ist-:- Unwpae Unfu- lluiukkidmsr M Okfxvttalm hat caktmnsk iouisr ·5«I Aar, m » den mein kasidimwiitc Läge Untern-, sum has atun Edelmut-nun k« m asstoniile o tivate Ewdonnnc nl spuken zus» m k-. Hur-H m on Mk og kevvrxle ins-d nolitc og danikis Bank-un pag des-to met Spros. Durlin Armuth-If Uhr-denkt Iauohkp. Den ndktfu Einst-km Nunan bebst- osjmmgn Medicina-, qg hurtig Akt-ums u- thv miue Patiente- tit entwe- Itd nnd Mein-d kqupxgtkftjilegninc pas-. Asroniskc Anwaran wiss-:- Wssmisusms » Mi. Visiiimpw., Levekiygdomwh Eueres-Ida mir das-klug Iet doieuc, Tini-nah acwofäpcrfcmn Horcht-Inn Zovnlsoluly Iav as Lukan-vielse okfmnedk Innres-, monnkt 2mvoftencaing, mcm Amt-, Strome mer meinem-ab Up ka, Nin-sein« unm, fort au: stimme Syqdomsm behaadlrs ausd ston Den-. s as nimm E!a«1.r·, fu«-sont staunst-Im cvckkclfe, Nerve Av acht dotntnc aussieht Undcjtlivoswkdemr. atmet-intoqu Immu atiom Leu-anheim syst-neun- ug Luimsimshuun Stwcm cicadomuuliq sur statuten behandlcd mkd vm vderlmste kais-Im, oq knkctcs tmange Tillældc book andis Zwist bar feilen zärivatc Sngdoinntc fomsnsimedc as llngdxsmis Illscsindtqbkdkk oa Udmasvelich minnt-läge Von-r mer« alle dem forsnsrdcnixp Roma-. iaaiom Raps-elfe, Loh as Noahs-am og Livsstash UUM Iw- Ikand do spinnt-, u ist-I M Instinkt-w sann-time Uyömmelfer. Nike- isq Olettq-2nqdomme, spc Ing, nusmsun Lehnstuin behasvtco hat-tust vq I hohem auch-I ved sitt-e oq usksilhctlw A tdler, ukieudie as andre »von-ruhe Lemn- Ludqaa aucrtkrmdks mnxksalverc Ins-d dem- Pamphlctrr oa jin-mer« som lua er Instaqu oq Stunde-L anlegt mu st tut-m Heime af kommende Fall vg Ist-wendet Eber met fulv Tilltd til mig, Oom vaa fort Iid m mcsd albtm spannende Sik erhkd W hm e kuuohkd m nimmst tuhaqr. Mel-trinkt sendet overan mo- vor cmjom N ! sub-sie hemmellshe . I f cn as nnq udqivcc Bist vim 52 Eil-up Oder .n fnld Bis äsægebog for ("uhvcr, Undene as Menscrfkelegcmet og dem-g iokskiellmr cr onet, de atmmdelj st for-kommende fromm- Svgdommk, dem Zorcdwsrlje og Kut. Scndep im m Inn-er ved Modmgk ten ai et 2 Eentss Roma-sit en enden Bog vaa 48 Sider ombandler alle ungdomincns Raadngcr, private ngdommc llnqdomwlldwærIlsrk o» dem zahm etc., in varoc les-o us ask unqe Mem-. Heudeo im i forscqlkc Omstag wo Movmgeliea 4 Ccnt ( sinnt-krick « Kontoknkn Dvekdaqe 0—-4: Ocllmdaac 10 -1. Vreve limne ftkivec mrd satt Tillld sq In tkpllshes, da M MI- i kam Person Nme lwscr og Ist-warn- dem alle. Ins Bei-or address-send Dr. N. Rofcnbcrg, 41 South ClarkSttect. Chicago. Jll.