l
i
ist 1«tscetlelsc.)
Hansel tang ps
,,«Tilstaa knt , tlIi Unterbukgstejnetens
jetetdteng at« seet Dig, Du var aaaet
so «bi ham tiden at liegge Meile dettil,
thi lmn havdc tiyktet sig ind under en
Klippe. Hvad hat Du nu havt at spget
der « !
Hansel begnndte mere og meie at tabe
Fatningen. ;
»Du slnlde finde-H en Raabuk t Sko
ven.«
»Den vilde Dn stade?««
»Ja,« gav Hansel til Svar uden at
ove1·lagge, hvad han sagde.
»Fort nndter det mig, at Du ikke tog
Din Bosfc med, thi med den Stol, Du
bavdc med, tnnde Dn vel ikke skydr. —
Nogle Minnter efter Dig er Unterburg
steinercn kommen fra sin Gaard og hat«
slaaet ind paa den samme Vei; —- vil
Du fremdeles paastaa, at Du den Rat
ikke hat« trnffet samtnen nied hatn.«
»Ja. Jeg hat« ikke seet ham.«
,,.Hanscl, det vilde viere bedre for Dig
at afgive en aaben Tilftaaelse, det vil
mildne Din Straf,« formanede Dom
nieren.
»Jeg hat« slet ikke seet l)atn,« gjentog
Hansel
»Hamel— Hanfel, tilftaa, hvis Du
hat slaaes med ham,« raabte hans Mo
der, idet hnn hulkende og oridende sine
Hander traadte hen til Sannem
»Jeg hat ikke seet ham den Nat — jeg
hat« itke slaaeg med hum.«
»Du hat flaaet hatn!« raubte Dom
meren. »Dit eget Ansigt vidner imad
Dig, Sporene af Kampen kan Du ikke
lyve boi·t fra Dig. Jeg arrefterer Dig
i Lovens Navn ! «
Med et Strig sank Konen ned paa en
Stamniel Hansel foer samtnen ved
Tummelan » h«id, men han jattede fig.
»Jeg er nftnldiq,« foisittede han og
saa Tommeren aabent i Ansigtet.
»Den oil oife sig,« gav Dommeren til
Sitar. »He-g sknlde egentlig lade Hern
dcrne binde paa Dig, men jeg Inster at»
spat-e Tine ganile Fortrldre for den Tot-l
at se sin Sau blioc sprt fængflet ud af
Hufen Bil Du godvilligt folge med
migW
»M
»,3-oi«sag iltc at fli)gtc, lsiendarmens
chker er ladet ! «
»Im flt)gter ittc.«
Ten ganilc Hajdacher var forblevet
siddcndc og haode nden at sige et Ord
knn stit·rct hen for fig. Pan havde seet
saainegct af lllytkcn i sit Liv, at han var
blenen ganste afftnmpet overfor et nyt
Slag af den haarde Skjæbnen Hans
Konc hnlkcde hatt og vred fortvivlct Hien
deine. banfel ftod dybt kyfteL
»Kom, « sagdeL D.ommeren
Ta traadte OanIel hen til Faderen og
ratte hatn Haandem
Ten Gainle vendtc sit Ansigt bott
Judex-, Du tan trostigt taelke mig
Han. sittl« taaaie han med sagte sog
stjælnende Summe- ,,Jeg hat« intet
Lndt gjot«t.«
Ten Nonne svarede itke ogsrtnste fig
heller itte. Men da Hanfel faa traadte
hen til fin Moder, sprang hnn op pg flog
bcggc fine Arme om yam.
»ch fotlader Dig ikte!«« raabte hnn
i lidenskabclsg Sindsbevægelsr.
»Jeg konnner snart tilbage igjen, Ma
dei«,« sagde Hansel »Du maa ikke tro,
at jeg er styldig, — det inaa Du ikke!«
»Nei, jeg tror det ikke!« mabte Mo
deren og kyssede sin San.
Hansel rev sig løs fra hende vg ilede
nd af Barelset, uden at Dommeren not
engang behsvede at opfordre hain til at
folge sig·
Vangsomt steg de trc Mcend ned ad
Bjcrget. Gendartncn holdt Gevceret i
Haanden og git ltge bageftet den Arre
ftet«ede, for at tot-hindre ethvert Farng
PM Flngt af ham.
Han havde visselig itte havt dette no
dig, lhi Hansel tcrnkte flet ikke paa Flngt.
Folelscn af sin Uslyldighed fyldte ham
med trodsigt Mod, tnen dette Mod for
fvandt, da han rettede Bliktet op’itnod
Lbetbnrgstejn ag ternkte paa sin Elstede.
HVOT forstrwltct maatte but-JOHN
naar hnn erfarede hans Arrestationl
Og am hans Uskyldighed nu ilke saa
hUUEJt slnlde blive bevist, soIn han haa
bede, — om han i Ugevis maatte sidde i
FUng og ilte faa hende at se!
Terpaa havde han ikke tænkt, da han
lDvede villigt at falge med, —- dette ist«-.
Augstm fnørede hans Bryst sammelt,
hIU stmppede efter Vejretz det var, sont
DM det fortnede for hans Ding og han
stod stille for at støtte sig til en Klippe
blot.
ssHAUch Din Samvittighed rom
»Si« fsgde Dammerem ,,Det vil blive
L 1
Dig lettere osn Hierm. naar Tn aubent
tilstnar Alt.«
»Ist-g bar Jnfet at silftna, H1«.K1·est
donunce, Inin Entnoittighed er ten ! «
ndraobte Hanscl og tog sig samtnen·
Mcd raste Scridt skeg han ned ad
BiergeL
To de havve mmet ned i Lande-Ebnen,
san han Folkct ber, hvilke han ksendte
Allesnnnnen, nyszgjerrigk staa otnkking
paa Gaben, og han horte- Verncnc ranbc
til hvemndrn »Ter- konnncr han! De
bringet- hmn Ined fig!« ket som dct var
et lystigt SknespiL de itnabesaaz —- da
sank Modet i hatn. Troede da ogsaa de,
at han var skyldig? Var der da Jugen,
der aabcnt knnde medc op og raube, at
han ikke var istand til at begaa en sau
dan Gierning?
Alle tang. Hnn harte knn en Mam
len og Hvisken, da han gik igjennetn
deres Nacken Knn engang blev han
ttodsigt staaende og san ndsorbrende em
kring sig, da han harte en Fknentitnmers
stentme Ined hoj Rost raabe en Lykpnsb
ning ester hont, sordi han haode staaet
Unterbnrgstejneren ihjeL
Gent-armen tmngse hain stemad. De
naaede hen til Fangselgdøren, hoor han
sont en Bisses-g steg op ad Treppen.
En sveer, jcrnbeslaaet Dør blev derpaa
aabnet sor hont, han blcv tmngt ind i et
halt-merkt Rum, Daten lukkedes bagved
hint, og en svær Sinne skndt sor.
Som en Drmnmende blcv han et Die
blik staacnde. Dei-part soer han med
Haandcn over sin Pande, sont ein han
grnblebe over, hvcd der var soregaaet.
Hans Øjne maqltc det trange, Inst-te
Rum, sont knn modtog en sung Lysning
gjennetn et lille Vindn hast oppe paa
Væggen.
Han var Fangr. Naseriet paakoin
hasn. Lasten i det trange Rum syntes
at ville kvkele hont. Med Fortvivlelsens
Kraft stennnede han sig isnod Deren for
at sprZenge den. Han vilde, han maatte
i Frihed, ihi han var uskyldig!
Men Døren modstod hans Kraft. Pan
den havdc vistnok Inangen En iidligere
sorsøgt sig i sin Fortvivlelse.. Udmattet
sank hnn ned paa Bienken og bedrekkede
Ansigtct Ined begge sine Herreden
Sjette Kapitel.
Da Mojdl Søtidag Formiddag wag
nede, vidste hun ikle, hvorledes huit var
kommet l sin Seng og hvor lange hun
bevidstlps havde ligget paa Jordan Eli
usigclig Angst hvilede over heade. Hatt
havde Feder. Hun vilde springe op,
men hun formaacdc iIeppe at rote fig, —
hendcs Lemmer varc ligefom lammede.
Stirrende og ubevcegeligt vare heudes
«Ojne fæstede pacI Vasrelfets grau Væggez
"graa og usenlig lyste ogfaa Moigeuen
gjenuem Vinduet ind til l)ende.
»Halt er død —— Lavincn bat naaet
»hain, thi han kunde ikkc vme kommet
lncd i Daten!« lød det i heude og for
;gjekvcs søgte Haabet at kjcrmpc imod dette
JRaalx
i Hun havde foldet Hændcrne over Vip
istet, men hun kunde ikke gradu
sttcdeg funot hendm zadcr hcnde,
da han tiaadtc ind i hendcs Kammer for
iat se, hvorfor hun eudnu ikke var oppe
Stirrendc, fppigeude faa hun paa
hont.
Bragte han hende allerede Eintret
uingen otn hendes Elstedes Ded?
,,Hvad fejler Dig, Mojdl?« spurgte
hendks Faden
»Jntet —-- intet!« fvarede den Syge
mcd Febrreng Hast.
»Dit Ansigt glpder, — Din Pande er
vorm!« fortsatte hendes Faden
Mojdl soarede ikke; hun lukkede Di
nene.
»Jeg sial sende Pigen ind til Dig;
hun kan koge lidt The til Dig,« sagde
Oberburgstejneren og forlod Kamme-Eh
Det lau ikke i hans Natm at være syn
jderlig ætigstelig af sig i SI)gdomstitIcrlde,
men hans Datters Tilstand behagede
i ham ikke. Hatt havde allerede gjoit Iig
iItand til at gaa til Kirken, men han
Itrak Jakken igjen af sig og blev l)jemmc.
UJeller ikke Tjenestepigen kunde gaa til
Messen.
Om det, fom den-Je Tag befkjckftigcdc
hcle Landsbyen, erholdt han feist linder
rctniiig om Eftermiddagcn, da Unter
burgstejnerens Tjencftekarl kom for at
sage efter sin Herre. Og da Karlenmed
delte ham, hvilken Mistanke, der hrilede
paa Hansel, da kiærede hatt tlke lcechere
Tvil om, at Fremlingen havde ihjelflaaet
ham, som han havde udseet til sin Spi
gerspn. Det rammede ham haardt.
Hans svrkre Skikkelse syntes med en
gang at siulle falde Iammen. Han vilde
tage Itg samtnen og være behjælpelig med
at spge efter David, — men hvad kunde
vel han udrette, naar Davids Tjeneste
karle og flere Bonder allerede lange for
JZickves havde søgt efter hom! J inmk
’ Grublen blev han siddende t Stum.
l I j
Hatt ttrnkte itke part sitt syge Futter,
hnn tntttttte desttden ikkc etstttc Nogct
ant, lttutd det- nat· sktset.
srutst drn folgende Morgen snn httn
listen ind til Mode Ltttn ttttt endntt
istcdse i Felde-; httn sattdt dcndc vtrtrr
lend Tagen isot«ocsett.
Nn srndte hatt dog en Tjencstekttrl ned
i Lattdetbhtsn for at hcnte Lttsgctn Kat
lett btagte ingett tty Estcrtetning nted
zsig sta Daten. As Untetbtttttstesnetett
jhavdc der endtttt ikte vatet Spot« at ap
’dage·
Legt-n totn, vg Obctbnmstcjnctsen
førte hntn ind til sitt Dankt-. i
, ,,.Ottn hat« Feder,« sagde Lagen, ideti
zbatt satte den Syges Puls. »Jet« skttlY
; sotesktive hende nagte beroligcttdc Mit-ten i
FHun h«r soffs-let slg stætkt, ttten ttttar;
htttt tttt holder sitt nogle Dage i Sengett,
Hvil det btive vedte.« , - "T«"t- ;
; Msidl sagde ikke et Ot«d.« abend-J
! store Ojtte vare t·ettedc part Lagens Ast-»
stgt, sottt ottt httn deri ventede at satt;
læse Noget ant sitt Elstedes Sksasbnr. s
Liegett ttaadte hen til Obetbtttsgstejss
neten· Y
»Da ieg kont het«hett, bragtc de ttetopl
Hattsel Hajdaeher sont Fange ittd i Lands- I
bhcn,« sagde hatt ntcd sagte Stetnnmj
,,Kredsdontnteren og en Gendatnt hande?
hetttct hanc sta hans Faderg Guard. ?
Det stal værc bcvist, at hatt har dtckbts
Utttetbttrgsteittetsett.«
Mosdls scatpe Øre havde opsanget
Okdette, htut tscsste sig op i Ststtgett, og
derpaa saldt httn tilbage tned et Steig.
Bestyrtet ilede Lassen hen til hende.
»Mojdl, hvad seiler Dig?« spttrgte
han.
nHttn vidste endntt itte, at hettdes For
lnvede savttes,« sagde Obetbttt·gstejttekett.
Leegett slog sig sat« Panden, eetgetlig
over sitt Usorsigtighed. Hatt havde itke
troet, at den Syge skttlde htte hsno Ord.
»Du stnlde De have sagt tnig ! « raubte
hatt, idet hatt bøiede sig ned over hende,
sont ntt laa bunt-fuss
Dctt nlyktetige Pige havde lttkket Os
ncttc og hendeg Btyst tjætnpede sot at
ttcrkke Besten Httn haode hptt Med
dclctsctt ont,’ ttt hettded Elskede lettcdts,
mett tillige, at hatt vat« en Morders
Lægen stænkcde hendes Pande og Kin
der nted koldt Band; hettdes Putz be
gyttdte plttdseligt at slaa sorttrotigettde
langsotnt og svagtz dct var, sont otttI
Ltvskrasten stttlde vcetc stntndet sta heut-tu
,,Mosdl, jeg hat ikke villet sotstnekke
Dig,« sagde hatt ltcdtpveL ,,FatDig,
det katt cndnu Alt blioe attdetledes.«
Den Syge shttteg ttn at have saaet sin
Bevidsthcd tilbage. Langsntnt og udett
at staa Øjnene op thstede httn tvtvtende
paa Hovedet .,,:)toltghed ! « ptcssrbc htttt
stent tncd svag Seetttnte.
»Ja, Noltghed vit vacrc det bcdste sat
hettde,« sogde Lage-U idet hatt traf Ober:
bntsgstejneren ttd stn Kommt-ret- »Im
skttl soresktioe hende ttoget Vet·otigct.dc
og Stht«t’ettdt«, —- Skrtrkten vtl httn snatt
overninde. Httn hat-de dog konttnet ttt
at ctssttt«c, hvad der et sot«egnakt. Ssg
at ittdgive hettde Hactb.«
»Hut- Fytcn titstttnct sitt (55jet«ning'.e«
sput«gte Obet«bttt«gstcjttet«ett.
,,Jeg oed ikke; men Vrøden var at
læse patt hang «2lnsigt, thi hatt dont-de tttc
cttgang at se op.«
»Og as David et· dcr endntt ikte sun
det Spor?«
»Nej.«
»Seit hat« han slaact hant ihjel og gra
vet hant tted t Stteen!« taabte Banden
og kastede sig tted paa en Bank.
Lage-n louede at komme igjen den sol
gende Dag og git bott.
Mojdl var alette. Hendes store Link
stirrede stivt sor sig hen i Lasten. Denj
hellige Jotttsrtt, til hvent htttt hat-des
bedet, havde hart hench Ban, — Hatt- T
sel vat« teddet, ntett tillige tabt for hendes
sor beftattdigt! Hatt var en Dachs-«
tttattd! Httn knttde ikke satte det. Var
det dersot, at hatt var undgaaet Faq
rett? Bcdre hat-de det dekret, otn hatt!
var bicvett naaet as Lavinan Hnn Fort-s
sorskmktet samtnen ved denne Tanke.
jKunde da ogsaa httn tvivle ont hattth
sVar hatts Btttde allercde bevist·.-s Unter- !
sbttrgsteineten havde jo allercde engattkHi
itidligetc tt«aktet hatn estet Linn-t; ntaaste
zhttvdc hatt ttu ooetsatdt hant paann, vg»
:.t:tansels Gierning havde kttn vtrtct cns
Nodttasrgets Handling. «
; Nu sad hatt i Hengst-l- Lg ottt hanfi
s end var en Mut-der, saa ntaatte hnu dog
»tcc:tke paa hantz hatt tankte vissetig og-s
Jsact paa hende. l
; Lægctt kont ttlbage igjen den folgende
J Dag og anbesttlede den siøtste Rolighed
; for hcnde. Mett hoor skttldc vtsl htttt
i sittde Ro, hun, sont Nat og Dag tattkte
paa dett Ulykkelige2 Og hvad Tjeneste
- pigett hat-de at sorteelle hettde, bidwg kttn
Iendtttt tneke til at ophidse hettde.
»He-n hat ikke tilstaaet Noget, « sagt-es
Pigen. »Han lyver haardnakket, tnett
Kredsdontnterens Kokkepige, sottt jeg til- T
Esældigvis talte ttted Spitdag, hutt sor
italte mig, at det ikte kunde redde ham,
t
I
i
r
thi hatt vat« statt-ist Ont dette end ntaaske
ilte ttil kanttne til at koste hant Lioet, saa
nil atttt dott komme satt tnange Aar i
hatttdt Fetttttseh at hana Haar vil blint
anta, ittdtstt hatt lottttnet nd igsen·
ttsdttn antde litt-, ltoontieget htttt tier
diose sine Meddtslelser pinede den Ethik-,
sant ilke sttatkde et Otd det«paa.
.
O I
Mtsd Hattsel vat« der i Fasngslet fort
gnaet en esettdottttnelig Fantndtinsp Paa
hatt-I i Begattdelsen saa lidenstabelige
Ophidselse vat« der paasnlgt Slappelse
da Modiaahed, tnett agsaa denne haode
hatt ovet·tntndet, og nu stinkt-s hatt at
vate ganske tolig.
Hatt vedltlev sast at paaslaa, at hatt
ikke hat-de seet Untetbtttgstejnetsen hin
Nat, og ligesaa standhastigt vaegrede hatt
sig ved at asgioe ttogensanthelst Fortla
tsing ant, httad dct haode soranlediget
hant til hitt Nat at liegae sitt Bei op til
lltttet«btttgstein, hvot Gietetgntten haode
seet hant. Detttte Vagting bestytkede
ydetligete Mistanken otn hatt-s Brode.
Fotgjasvecl attsttttngte Dottttneten sig
for at saa hatn til at gaa til Vetiettdelse:
hatt anvendte Godhed og Stt«ettghed, ntett
Alt sotblev srttgteslast.
»Jeg hat Jntet at tilstaa,« spatede
Hattsel stehst-. »De ttar ntig ikke, ag
det tttaa seg finde ntig i at beere; nten
Modet tat-et jeg ikke, thi engang, det ved
jeg tned Bestentthed, tttaa dog tttitt Uskyl
dighed komme sot en Dag!« «
End-tu sluete end Dontttteten, traede
Retatjeneten at skttlle tage sat paa Sa
gen. Hatt hat-de dagligen at bringe
sangen hans Fade, og ophaldt stg oste i
Cellett sot at passiare tued Hattsei. Hatt
apbsd Alt sot at vinde hans Form-lia
i)cd· !
- »Ti! ntig katt Da ttastigt sigeslllt,«
sagde han. »Jeg hat vasket Soldat sont
Du, ag ett Katnnterat vilde jeg da aldtig
sotraade.«
»Du er tun Stadt-, at jeg ikke ved at
sige Dig et Otd ntete, ettd hvad ieg alle
tede hat« sagt til Dotntnetett,« svatede
Hansei. »Im tnaatte i saa Fald apdigte
ett Historie, og dettil et jeg ikke oplagt.«
»Du hattdlet intad Ditt egen Inter
edse,« sttttsatte Netstjetteten. ,,Naat
Du lyvet, saa tttaa Dn leenge sidde i
Vatetttgtgatkest.«
»Jeg hat« so Tid dettil Nu kundc jeg
jo kntt udtsette Lidet paa ntin Fadets
Gatttd alligeuel. Jeg overtasnter aus
naje Alt, huad jeg hat« at its-te det, ttaat
jeg»attet lonttnet part fti Fod.« ·
»Du konttnet ikke paa sti Fad, naat
Du iike tilstaati Tilstait Ditt Brode,
—- fritjendt bliver Dtt oisittak itke, tnen
as Reisen-n knn Ttt blioe benaadet, og
det ttil ste, fvtdi Ditte Fotceldte saa
ltaatdt tteenger til Dia. Donttneten
selo vil anoettdc sitt Jndslhdelse for lDig.«
,«.L)a·t· hatt sagt Tiig det? «
»Ja,« gao Tjeneten dfistigt til Saatx
»Nu, saa sig hant, at jeg hvetkett hat
Btng for hattet Jndflydelse ellet sat- Kei
setcttg Naade, thi ieg et« nden Sthld i
dettne -;Zttg!« raubte HattseL
»Du ttil ilte hate paa tttig?«
»Als Jeg folget tttitt Santnittighed
og ntit egct Hoved, sont viser tnig den
trtte Bu. Mctt ist ttil jez tilsttta for
L t,t», ng det et, at out jeg solle tnig Wi
aixt, satt vilde jeg dag iktc verte saadan
Dante at forttelle Tig Alt, for atTtt
lundc betette det til Dotntnetett ag btyste
Läg af, at Du havde faaet mig dettil!«
Ætgcrlig fortad Tjenetett Cellen, og
Hansel sit de folgende Dage ett mindre
Pottiott Mad.
Hatt lo kttn detaf, thi httn var ikke
sotvcent og knnde lade sig ttaje ttted Lidet,
eftetsotn han itke behpoede at ansttænge
sine streitet-.
Estetssgttingetne af Utttetbutgstejnes
ten blev sortsat ncesten ttasbt·udt; Gen
datntetne hat-de gjcnnetnsagt alle Fiel
dene og Stoven uden at have sttndet
Spot as ham. Det farblev tun en Att
tagelse, at Hattsel hat-de slcrbt dett Drah
teg Lig bort til et sjertttliggettde Sted og
der begravet hatn. Hatt havde dettil
haot hele Ratten for sig, thi singen vib
ste Besked ottt, naat hatt var vcndt hsettt.
Sttttdan sotlplt nogle llget«·
Mojdl tont sig tutt lattgsontt, tnett
Matng sent tidligcte havde seet hende,
vildc tttt ikke hatte tjendt hende igstn
Hendeg Kinder vate blege og indfaldne ;I
lxettdecz thte nat-e ntarte ag udttykglasec
»Ich-nett hat slentt ntedtaget hende,«!
sttgde Liegen; men Febeten hat-de itke
taget iaatncget paa heade, sont Angstett
sat« den Elstedr. J hendes Jttdte spitede
det« neppe et Haab for hant, og desttagtet
tttttde hendes Hjette ikke sotlade hattt. —
Foraaret indsattdt sig gattske nstedvatns
lig tidligt, tnaaske var det tttilde Pest-s
dog tun et Fotbud for Vaaten. Bist-s
not bedælkede Sneen endttu Biergette,
tnen Lttften var lummet og mild, ag
Svlen sendte sitte vattttettde Sttaalet.
Da fotlod hun fat sttste Gang ester
sitt Helbredelse Hufet ag gik langsontt
hett til det lille Kapel. (Fotts.)
« - -- .-.-.--...
»N. J. Paul, A. N. KendalL Zi. U. sann.
Brit-Eichen Jcamnm Main- Kais.
Samt Paul Natäoiml Nank
Effekfolacr til
Von-ad Commi Vom-»
s St. Paul, Nebraska.
s kIlutariscrct Kapital ................ . HZJWWHKU
C lldbrkan Kapital ................ ... . S.3«,nm«)0.
Ukmwt nimmt-Hm XHanfnwmnnm. Vol-Her ndmtmi Ma alt- Hut-TM ledcndc Vyek
Tampshlm Nun-irr III-Maa. til Og Ha alle isukowriskr Machst-. Prinzi- udlaatnso paa gnn
I flle Vulkaasx VI Mr lldlaamthsr t godc warme en »Zum-kannst
D a n n e b r o g
JkkapqwMobclogSclctøibntik
sprcr et kamplctterrt Lager af .chnkrmn, Kakkclasar, Vlikmi, ViItdusGlas,
MAan Mat1«a6ser, Emai- Iirdcr via
J Forbindclse heran-d drinrsxi et Blikkcnslagcrmrrkftcty book- chtillingcr af
nUkBliktsi, ellcr klirpsration af gammrlt udfonsa paa fort Noth-Ist
M Udualg as Liakistrr hanc-o ftadim uaa Was-r
Jm forhanvler oqfmä Seien-i oq Ckstkadcle for samme.
Priscrnc garamcrcL Thro. J. Sikcn.
lU clsalg
Mclstoffcr famt ,,Fecd«
hos M. C. Peterseni Dannebrog.
Pan Lager holdes fremer et lldualg af thut-m famt de a
mlndcligc Sol-irr Mel, mid- »Sl1oklcs« o. f. v.
tmcmc icon-Lands i ins-ists is: lismi wes-.
Yasiinclnzuxz YWIW MU»
Dammme Nein-.
Hat cl start Oplng ai alle Slugo BlinsiitgyMatniulu samt Fenl«c-Postcl·,
som solch til
Dagcns lavcftc Prlirr.
Vi lndcr oss illc intdisriirlgls. Mit lfdcu Ouuslug nnd midn- Handlmbh
og Jvil finde del iil Ebers Fordkl at sc ou spl· J fjolun
o. P e l c r ( e n,
Novum-in
Mo. is. Man «l’—is(1-«k."kll H. Naht-, Virchkrmä P ersnn illizfifL Stuf-lenk.
Zum-national Bank-,
Danucbrog Nebr.
Atmlndctlg Bankforrkminq iidforcd.
Pcnqc tillnnnsz Hm qnnsliqc Belinxlclsti pcm full lcklsndom rllcr prrfonlig Zif
leihet-. Lillslcl Udiwilde - pim illc lcdsc ndc siedet i Verdru. Tun-pflibszbillctlcr
til og fm Europa faslgcg. «
Notary Public time-He i Wanken
A. ll.13(")HXl«J. » (ll«l(). 1«’. HERR
» Volpueæ Anat-.
Møbclmagafän G Ligkäftcndfalg.
im West Ikvic Gabe. —— Graud Jotandstslevr.
l’«.r10rsniin, Jlsimilior stät-. Mitcii·utnisi·, Hin-jin 1«’·--i«(li;;e Reimen-i
rxmuntsr sog l««i-st(·r for Anmmez spin(l(-roklits, o. k-. v.
Ligkister og Ligioi en SpreialiteL
»Ws
, JJ P. Noehrn, «
York-was W- TIWMMD
holder et akmxnchegt Lager as Achse-may Tollker ·::sst.1:1d--, 1I817s71k, Fozws ofx Inkomm
tckialein.1n.
«—-— Demut-i Lasakrs Anorduinger som .szeens71xs-:Ikrckp:er untere-I apiang. —
«I)")-v nd cho. Arm-«- —-——-s-—-— ---- —— —--—— «—1(mumsz: Voclus
Oz
-s k-- k ·- —m—-D———
DR. os- ROTHE-Ha
41 S. Matt Strkct, Grimm-, Jll»
er udhamsck ter Cursum-S skrftss llmtv.-7·.:rs-s n-tm!-.- bar
stattlich-I Himr :-. - mit-, N « dmi enefus Haus«-dartun Lage
Ame-»Um »Im bar kzxisrk Lictsumåusq H s J is knusitc -.-,
private Luqconuzir tu i11(i::«ii ,;.m, H; u nl 1. -«; 11
bkrvvsxle nnd 111 rlkp t-;ks-1.««ik-· Baum-: Ums den-o met Sprud
Dneus Behandlka , Uhrodepsq tat-emp- lfm Use-sie
Ost-Iowa, Nasid-sto- vemtc o» stimmu- Mkmnucr. im tssum Baums-z n« hviw miuc
Patiente- Iil sahka tid mkh isten-ed kau« kakewmegmag paa
ochnistc Sygdonunc, WWW WIZUMMOW « Giot, Brutwaben-ne
« « Levcrfimdomnm Immont -«.sr paart-g For
doielse, Hoch-h new-o Tpastftlm Quart-Muth Sömtwomv. Ich as hinsinken-.
sprich-rede Innkun molk-m Summewnmm um« VIII, Bin-sm- u jenemng Ru.
feu, Mute-sue- Udsltt, kon nu-tkosststc Systems-m bedankte-. mcu im Hut-·
’« as cum-It Plaka mai-Un alminpelig iiiakcelir. Nerve
Av ndefy doÆ stammt-, Uadktlivsvokvculer. atemlos-Essig Ums-tu
tue-, Pastetchen-, Ohms-mun- og bvutmiumnsln Ema-Un tandem-selig Ist Kompet,
bebaut-les mkd den udckliqsxks LI:I«I«.-!s,., oq hinkt-! nimmt Itlfssklkk lxoor und-(- Okmyk Enk- Istsk
zärivate Sngdoinjnc somariache of Umkrka lllsründuwroer on Udivrzvrlssr
nimmt-Use Vom-c nun nu-: den-s forskttdcxifzksdustmst
i
ist-Tom Ost-speise. tu as san-vom oq Linn-am must hob Rand oq many-. a mm
Zier-miss, antun-list Udtsnmielfcr. Nike- m BlwteiTngsomme. for-g Rim. -m«·.-«—fu1d
nannin del-aus« Wi, oq i dyhefu s ausha- ved iitke oq kiseittsaktw Mit-tm alte-sie at
III-se esvtreuse kostet-· Ums-A avmmsndeuvaksalvrke med rote-« Vamzsblcusrisa Jst-isten jun
Lan et eman oq Spindel. anlaqt poa at krellt Benqe of qodtkocnve Full og braver-der Eber sae
htld Tillis til mig, sum ma lokt Ttd U mcd sitsng what-me Frist-ther- ksxl ins-ge cxkidhrd og um«-gis
ulbaar. Medic-ine- iendes over-In me- itka Latium oq I sub-sie demuuligth.
f m as Imq udgidet Von vaa 52 Stdn. Dei .u sind Be
Læ cho« for («nhver, Mit-tue as Menscffelmemct oq dem- svrimlnge cr
anek, de alkamdels it Iokckoncmende um«-mir Hunde-much dem zween-wels- oq Kur. Sench im tu
adva- veh Modtaqe sen as et 2 Trutz Ema-use
ca enden Boq paq M Siver sit-handle- all
un domntens Randgiver, priqu Engdomcnc, lluqvoutsslldimxsHm oa
der-es her etc» oq uwe cpeoa alle unqe Mem-. Sendes stütiokfeqlet Dianas ved Modus-Ue »
4 cent ismmkrter.
Kontortidt drang-H: delligdaae Io·—1. Messe kutme ssrives used ssts tlsis es Jok
lkiUIhS, da « Ielv i e en Person tut-nun lam- og desparek dem all-. Alte Verse addrchsrkess
r. Zi. Ist
vfenbekw 41 South Clatk Sims- Chikago, Jll.