—.--»»-.—-«
,-,Stieknen«
Udgiver: Peter Chorion.I
WHk-»- v----vv..-·-· k—.--- .- »v-«..--s—
scædekikz Jus
—-».I--«.—
I
Gladelig Jui i Vorwurf l»
Nu Iydck til Hokc vg. funkl,
giwveug Jul til uilk
i Slvt sollt i Ianigstc Vmcls
Se Stier-nenn- ii idus fm Sky,
de bringe den Hälse-n puany:
«Gta-delig Jul og Nudo Ftch ."«
Gladelig Jul i Vordem-!
Ja, glkkd dig, du inser Jord.
J Dag dig form-g m Wolfes-,
o, hvilket liviatigt LerI
Du fyndig Sie-l san sum
ist hvile dig nu oeo Guido Barm:
«Glcrdelig Hut og Wut-c- Ekel-M
»Glædctig Jul i Voclmrc!«
Du lygnn i Mut-no Nat.
J Bethlchesns futtige K1«ubbe,
der fødtes Block-desto Skal:
Sau lag da al Honig af Sind
luk Glctdeu i Hjcrseme ind.
»Glcrdelig Jul og Nur-g Fried ! «
«Glckdelig Jul i Vor-heut ! «
Nu tyver mro Okgetttuug.
»Glædeug Jah« dst com-r
iNat i Guido England Saug.
»O fjuuger da nur i Mr
af Vierter de dejtige Ord:
JGlasdclig Hut og Gudø zrcd!«
Anton Anders-u !
tsslasdctig zul.
»Wer met-e Wild i det Dolcin-! og sit-ed
Jan Joche-H og i Mennetlene en Wenn-Da
gellghed!«
Den-e var det glade Bttdslab der hin
Julenat tsnede ned overJorderigr. Jn
lesijeknerness Sols-Maus lysek freut pna
che- i Mel-se ljcetnpende Metnteskehed at
quge del jordiile Blik til del LEdle ng
Stimme, iil hvad der et ketfærdigh guds
.-d0tnmeligt og only-ich Den hitutnelfke
Oberster-es Harpeklang brnfer tned heuti
Vende Kraft til Menneikenc ved at vcekke
dem for at here den oelsignede Tidende,
Kamp og Strid flat vige for zerb. Jam
mer all-fes af Jubel. chetstighedcns
smadende Lue niaa bortnmne Hain-is og
Dust-dem Oket«telng. Jesus-, Frieds
. Fyrfteth sindmedek i Bei-den nted Budd
palmen i Da snden og foksoningena Ord
pas-Mein Han, tioeta og Frihedene
zKenge hat paataget sig Los-eng Forlmns .
helle for Pienneslenes Skyld og hat«
indstiftet Fred og Fotsfoning i Himme
sen og pan Juden. J Sandhcd, Jnlen
er Nin-Hydrde Ziehens Frihcdenss
.Gltedeng Seieriest.
Jszslehsjtiden der sterligt ljendes paa
Wen .,,Fred paa Jordan og i Mennesler
-ea Velbeliagehed« sont han, livig Fed
isel den minder ot- atn, faa ksterligt lagde
Los paa Binde er attek ved Aal-cis
ustandselig Lob ftkt fkent for as need
alle dens Velsigitelsek. ’Hvill'e teilte
tlige Giensyn og glade Moder der findet
.S.ted imellem Brsdre Solln-, Forteldre
.pg Ver-. Vakme Hitsenek udoekgled
simellem gasnle Venner og nye Bette-im
staber stiftes, Julegleeder dragee hele
Verden samtnen i neermeke og inderligere
Sleegtsknb, og den intntne feydefulde Fre«
dettss Annd ioteoer over-alt. Tut-ne og
Strid man fetsttunmez thi hoent kan
holde Jul nied Bei-de og llfordrngclighed
i Hier-ket, — Nei, Kimsliglledg og Har
monie-IS Anna der er den liebste Jud:
skydelse til ustyldig, hjektefplt Will
maa von-e allesteds randendc i den store
Juletid.
Julene et Bei-neues Fest i hvilke Glie
«·des Trommel hoilke Beide-nei- ui Find
der ligge for dein i de Ord: ,,03lcedclig
still« Og Jttlenften er den lylialigt
hemmelighedsfnlve Tib, sont ethoett
i. »Den-n skuer iowentninggfuldt impdet
M ont de stnnlke Gar-er der vil blivc
Oel tildeL
Julen foenmner ogiaa til Velqjøretn
Hed Du fomhar rigeligtafdenne" ser
deus Gods bot skjanke T in tutngende
Reste af Din Ovetflod, at lian ligeledes
Tau fple Juleglteden; thi for liant ligeina:
oec iane for Dig, hat FredssBadslabet
cydn det famme fplende Hierte sont bot
- »Unser Flale- og Silkedtagter bankeei
s
Des pjallede Tiggers Prall Og, hvokles
edes can Du holde Jul del-sont Du ladet
«Inledningen til at glade Foistrwngtc gna
Upttmgfet heu? Lild os glcede os i den
Tanke at nlligevel trindt paa Jorden sei
M Jesus Fsdsel paa en Gang nied tak
uazzinelig Likäcdcisp og ntunltt Ell-M-.
«Vethlehems- Stiernen har banet Bei til
Gedeustabets met-feste Vkaa. Der sin
ds neppe et Sted i Bei-den hvor det her
insge, »He-ed paa Jst-den« ei raader pao
·« Das. Lader es fejre Zeilen pae
spw fis-regem Vis. Eis sama rig
BE HEMQUZ Jul« Instek «Sljetnen«
den Lesen.
To sentence-ers Historie.
tl’n UsHUk If Mut-m Kist. s
» .,,,-—
Tet· ltm Volk pnn Waben. Vngncnc
nnd tmn tndtnse Zkknqer sollst drn storc
Nunm, txt-or krn nnzke Nikegrenjnde
vorde. Portktokkxn var tagen ar, og de
lnrdr Lrnnprr brtngde tned tytkr Icepper
s-- ntt vidnede enn, in tper Ikntde Ltvctiz
Wnn dtrmnrsz ttn Laden Iad tsed Ho
ordnjnsrdet nf Zeitgen, lnwri Wirkens
ernste Born lan. Z rt our kommen san
ntndicligt, Inn nsnsntet, tige on txt Bot
nrneg Itote Frit, nctop drt fort-n- Aar-,
Jnletmet skntdc tnsndro for den lille
Dreng rned de todt Kinder og de store,
Gndoelsignrde L ine. Nu nod Tmset
der, fmykket frn Ton tit Nod og strittedc
sin Grcnc under nlle dlkmdonnnenizs
Wann-, Inen stinkt-n trentte pnn nt tcrnde
de brogede Wes, tln de iode Kinder onn
blege, on de blau Link- ntntte. Lg just
Efom Juli-n ringt-drin ind« bojcde han sit
Vor-ed Ined dct sidstc Zuk; den nnge
Ente unr darinon
Jst-den baut-c snaeh hund der hIrte
Stouet til, Anderen both-de itke længere
atrnc i de Hutte-J Hatte dag Jerngittes
m; tnen hnn —- hour our htnt ene!
Horn- onr der don tosnt i licndcsrs Vierte-!
Lg ct Pnr Iner dri·rftcr, den fidste
Lag i dct gnntle Flur dn t)nn fnd nrd
Nrnvrn, liuor unr dct dn tkkr tnnnt tn
ttrnkc tilldage zum Ort Unr. lnsor Inn
for T ag Bnrnrjnlirlrn t)nudc wettet
hendc osn Markte-nun
Tuet af at gurde ner hendrsz Eine
over Gitteret: der unt-konnan en ny
Gran tit, siden hnn hat-de bragt sit Of
frr, en fattig Grau ntrd et sitnpel Trak
kors. Nogle Mogkrnnse lau peta Jor
den, og over Korset hang en hinunte
bunden Krans af tktrattkoisth Jdet
hnn reiste sig for at gnu, kotn htm der
farbi, hun stqndfede og lerste et rinnt-ide
ligt Nava: en tniddelaldrende Mund
lau bekundet-.
Et Par Skridt dekfra msdte hnn
Graokarlen, sont ftentrede afsted nted
en Rive i Haqndetk Hnn standsede
hinn, for at give ham en Ordre, og
ipurgtc tilsidst i Forbigaaende hvent den
nys Jordede var.
»Du er en fattig Arbrjdsnmnd, sont
er drnknet!« var Svaeet.
»Druknet?«
»Ja Der-es Rande, og det fra Frone,
og syv Birnl«
»Seit hat hun dog Bsrn med eøde
Ktnder og stkcklkende Øjne, hnn er rigez
re end jeg! « fukkede Enten- »
HNPL med Tilladelie,« fvarede Gra
verkarlen og ststtede fig tit Niven, »ble
ge Kinder og sltve Øine hat de, det er
det triste ved Fattigfolks Jnlk«
Grevinden gik tilde-ge og tog en blank
stertttng Krans —- en If de ntatlig man
gc —- fra hendes Bat-us Grav; Inen da
hnn neerntede sig Trtekorset, for at bren
ge den deran i Stedet for Gt·anknister
»ne, standsede Karten hende:
s »Nei, lad heller virre, den Itrnndg
pasfer bedst, og den har saadan sin egen
Hist-»si- e«
»Nimm-i niig den Historie? «
» sin, T em- Nnadc, den ei ikke laan
Zu L c, LLIinndisn, soin likiqcr der,
lintsdc innct et Pm Lisctilooeisx soc
«..si-unii«.i H nink vor Unn, snn ksobie
imn ci lille Juli-uns til Vorm-ne, dct
tknlor m- isaoe tasndt Nthaamasten; Incn
snn tmn der io cn nnden thg for de
numnc Miene-, estcrsoin Eulen iike
hanc-is Isinnd til bist-re icmndsz ! «
T cn iinc tivinde bojcde taog sit Ho
si-d, nie-n plndsklig tettkdc hnn sig op,
linni on stson, idct isnn sagde:
L »Hu-« bin· hnn, soin siddcr i Sorg
Zniclleni de bit-ge Von-W
i Nimm-in Sinangaderne, hoit op ad
;en shsolnstig Trnppe satte Beim, ogi
iGrimme-en hnode ondt ved at sinde den,:
isncn rndclin koni hnn ind i Sitten. En
Hund«-tin klanc Lngt as onode Vægge og
igannnclt Toj siog hcnde imode. Der
isnd Unten og sycde ved dct svindcnde
:T"cnsli)g, og rnth oni i Krogene dum
·dc de blege Ansigter frem. Den Nige
og den zottiges san stumme paa hinanden
et Lieblik, san sagde Grevinden lang
sonit og das-noch
i
l »V( hin« Gmo vcd siden of hinanden
pnn Kii kegnnideiu J hor Born og intet
Juli-nie, jer hnr Linien-eh nicn intet
FBnrih stnn op og splq mig!«
! Jtoncn stirredc nbesteint hen paa den.
susnnncoc ijsh inen Nreoinden bleo
lIcTIT
. ,,,ioi«s"t41cii« J mig Nie-? Jeg sing Fei
Ojo, jrq konnner for at heute Eder alle-!
walg snig sti·ako, sont J er, J og alle
iiidcrsss Born!«
E Saale-des bico dog Juletmei trendt;
sdrr gled Nod-ne over de blege Kinder og
’dcr koin Glano i de matie Øjne. Men
tm Barneglceden jublede omkring de to
itsnkeiz do kastcde den Faitige signed
for den Riges Fod og hnlkede hsit —
hnn oitde frentsianime en Tak, nien
kunde ikke Og Greoinden reiste hende
op og sagde:
»Se, jeg tænkee san meget paa mit
Bat-n, der var niine Øjnes Lyst og mit
Hiertes Gliede, og nuiAften er du
falden en stose Trost over mit Sind!
Nenn Bimene jnble, de. ist-le ogsaa
Boinenes Engle, og sinnst Um ek inin
Drei-g, det ten jeg san sitt-sitz Z her
for mange Munde og fes hoffte megei
Brod, koin das til mis, oni stni
begge -to faa Beisigsnelse ofzdk
hat gioet os —- Julens Veifi F
sder vat· jo dog de tothiletkeeerzs
os satnnien!«
, PS
Om Aareti Breit-de. ;
Vcd et Aar forsinas i Alinindelfshedl
det Tidsruni, sont Solen tilsynelndendej
brngcr til sit Ocnløsb om Jorden Hier
Joidkn viiskeiig til sit Omlob osn Solcn.)
Ost egenlige Anr, sont benyttes baede i
borgciig og astrononiisk Henseende, sal
desJ dct tropiske. Dette er den
Tib, hvori Solen voksee 360 Groder i
Lasngdc eller bevæger sig fra et Imm
dognopnnkt tiibage igieii til det san-me
Punkt Da itnidlertid Jævndsgns ;
pnnktekne have en tilbagegaacnde Bevor ·
gelfe og altsaa kominer Solen nogeti
jin-de, er det tropiste Aar lidt lotteke
end den egentlige sande Omlsbgtid, soin
kaldes Siesneaaret eller detsidek
risse Aar, og er den Tid Solen til j
syneladende brnger, for atter at vendc
tilbage til det samme Punkt blandtI
Stjeknernr. Det tropiske Aar, hsoiafI
Aaistiderne eie afhcengige, ndgjor uns
Dage 5 Timer, 48 Minutek og 46
Secnnder, tnens det siderisie er 20 Mi
nutek og 23 Secnnder langem Dei
ftore eller platoniske Aar eren
Benævnelfe, der undertiden fortkommen
ocn den Tid af omtkent 25000 Aar,
hvori Berdenspolen fuldender et lesb;
i en Lillecirkel osnkting Eklipikas PolJ
eller hoori Jævndsgnspnnktet vender
tilbage til det samine Sted i Ekliptika.
Calenderaaret regneg for 365 heleJ
Dage, nndtagen Stubaarene, der nd- i
gjør 366. — De her nannte Aar er alle!
Solaar. Ved Mauneaar, som!
unbektiben brngteg af de gsmle, for- !
stacis et Tidstuin af 12 saakaldte syno
diske Maaneder eller 354 Dage, 8 Ti
cner, 48 Minnter og 36 Sekunder.
Det er altsaa næsten 11 Dage kortere
end det tropiske Aar For at bringe
Aaret i Overengstemmelsc nied SolensI
Lob, indskych da Sindtnaaneder, sont
vi brnge Sknddage, san nogle Aar kamt
til at bestaa af txt qunedcm -
Mrs. Brockmann’s
Glordemodcr-Skolc
er dcn incst wandelng da den er iiidkorpo:
rmt under Staren Illinois i K884. Ved
Sidcn ai Fødsclsvidcnskaben faasr icslevekne
i denne Stole grundig llndervisning i Eng
vonnne, sont inedføres as Svangerftabet og
under Vaticlicngensaavelfom Livmoderens
SygdomiIW Mit Hospital er aldeles pri
vate for Damm der venter sin Nedcomst.
Bedfte For-Meinung saavelsom Bekoeminsetig
heben Dann-r, sonilider, bespg mig sinks,
da jeg hat 25 Aars Erfaring i alle kvindelige
Stmdoninic.
Ws R. May St» nærChieago M.
Dr. A. kl-. Handel-s,
M WIT- Rai-mith- ·
Kontok i Pi)1tiset«’s·BIU(-k. Jä. Gadcn
Behmidler kronifke og iudvitlcde Engl-ons
mr. Specialist i Strnbe- og Lungesygdonnnes
samt i Fratarrlx
25 Aars Erim-sug.
Ordbøgcr.
Aj de nieget efceisipnrgte engclsk danskc oz-!
danit kngclskc Ordbøgei«, hat vi tilsalgo soc l
skjcuige lldgaociy hvoiai kan nirvnkox
Laksens .......... a III-J Pokto -..-10 ists .
Dornbekkg cngelspdanske og danskiengelfke
et Bind .......... a«:..JU. Porto 15 GL
» Lumkrformingms Bogyandeh
i Ho Indiana St» ishicagm JJL
i -—1
WI FBB
Hovedkvarteret
sp« sur .
Manufaktur- og hvidc Vordr
færdigfyedc Klæder,
FodtoL Knaben Treppen fanget-ej- Gulvtcepper m. m.
er i Likiebcg Butik
Enhver foger at komme for«ft, nanr Wielse i
GlKAND ISLAND
vegundcr at uddele siue Godttjoln Der er en
Jager Haftveerk og Trængfel
udeu Sammenligning efter at konnte i Besiddelfe af forste,Plads5
ved vore af Mennefkemasfen belesrede Tifke. Vi onfke ikke at
uogeu skal omkommc i Siitnlen, derfor kuudgjor vi
Godtkj 'o"b for Alle!
Mit Etablissement er propfuldt af Vater, og cnhver Artikel er billig og
kommst fm Byen ,,Godtkjsbiug«
Mit-Irr ltm Haar
undektkaadt Var-e- og Prisliston
Dei kostet intet at lief-ge ham. Kom!
Dansk Salgsmand: T. Nielson.
GRÄND ISLÄND — — —- — NBBR.
North Platte Lumber Co
Howard City, Nebr.
—- hamllcr med —
8110 slsgs Tømmesr og Byggematerinlo
God Kvalitct og lave Prifcr.
Vi sælger til St- Piml Priser
I K. cutlen
Mnnagcr
—:H-—
gaa tilgrnnch Diej, drt gjotdc anly ikte, hun stod og faldt med fine Troppcr
sont cn god Feltlmrel Eilet sknlde baade hun og Hjocdcn begive sig poa chcn —
fotn hnn feinsten ittc kjcndtc —- og bei-for Dante paa dct Uniofe omkking paa de
tilsneede Glctfcticy for cndctig at se det ene Dyk efter det nndet onikonnne ist«
vg Snc eller styrtc ned i Klippetloftcrnss ngaa det var umnligt. Han havde
intet andet cit giore end oentc —- ventel
Endelig, en inøkk Hostinorgen, da nmn kneipt knnde se Haand for Ljnenc
paa Grund af Taage vg den lille Hjord skjalvende af Frost mengte sig tret sam
mcn i Stalden og Vully sad stiv af Kulde ved Amen —- endelig kotn da Drengen,
sont fkulde spie hende hieni. Oni hnn end haode gruet oed Tanko otn at stulle
sulte ihjel hcroppc med Dyrene, saa beuukgtigede der sig hende dog nn en Stnule
Skml for Hjeintnren — og hnn oidste ikle hoilket Onde, der var det støxste: at
gaa tilgtunde hosJ sin barste Fader Muton eller at maatte vende hjem til sin vir
kelige Faden
Nu afbkjd Drengen hendes Tat-sind
Din For ladet- Dig vide, at Du ikte man komme hstn for Ojne, detsoni Du
ikke vil ging hvad han forlatigek, men at Du stal blive ude i Stalden hos Kot-g
tjgteksketu han hat svoket paa, at Du ikke stal komme ind iHuseU
Snaineget desto bedrek sagde Vally og mindede atter frit, og Drengen stir
tede fotnndiet paa yende.
Nu gik hun Ined let Hierte ned; thi hun var jo fritaget for at viere samtnen
med de forhadte Mennesker og knnde leve for sig selv ude i Laden og i Stalden,
hoc-d Faderen anfaa for en Straf for l)cnde, blev kun en Velgjetning. Nu kunde
hnn ganske ufdrstyrtet hengive sig til sine Tonika-, og naa·k hnn havde Lyst, saa
havde hun jo Lnckatd, der mente hcndc det saa godt. Ja, sprst heroppe i Ensotn
heden havde hun lett at indsc, hvad et trofast Hjcrte var mid, og det knnde heu
des Feder dog ikke bei-one hende.
Hun gik næstcn munter til sit Arbcjdc ined Forbeiedelserne til Hjcnnsejscik
Nn da hnn var bleven befkict for den Angest at slnlle leve samtnen Incd Judex-en,
tænkte hun nted stille Gliede paa den Gamles Dudel, naak hendeg Plejcbarn quer
tout tilbage. Der var dog En, dei· glcedcde sig til hendes Komme dernede, og
den Taufe gjorde hende saa got-t.
Kom, Densel, fagde hnn til Fuglen, da hun havde pqlket Alt fammen, nu
drqer vi hie-a til Ltckqrdt
Lucksrb er ikke meke hjemme hoc Din Fadet, fagde Bangen.
Dust fiser Du? Dom er hunde? spurgte Vally naß-n forferdet.
—39.
sig felv, ndbwd hnn i sin heftige Sau-ite- Hnn var frygtelig i sin retfccrdigc
Vrede. Alt, hoad der var i henbe af Fadcrcns ubojclige Natur, handc spiangt
alle Skranker oppe i Vildnisfet og det Edle, storc Vierte, der knn tjcndtc de keuc
fte Jmpnlser, dres, udcn at ane det, det kogende Blod fordcerveligt gjcnncni heu
des Anker.
Hnn samlede sine Helligdomme samtnen, Karte-Ie, hvorpaa den DOMDEH
Finger havde skrevet det sidste cherlighedsbud med sin Dødssvedz derpaa gkk UUU
ud inøkkenets til den Gamle.
Jeg vil nu gaa videre, Gamle, sagoe hun niere fattet. Fortcrl mig bist
først, hvorledes Alt gik til mellem Lnckatb og Starb-Juden, hnn knldte hat« im
met-e Faden
Den Gamle havde netop slaaet Suppen ncd paa et Træfad og indbod rule
engang Vally til at fpife med sig.
Ser Du, sagde hun, medcns Vally spifte, Bincenz er blevenTin FAW
Raadgivct i Alt, og da ganile Stromminger lige fra i Sommer af·h(1k hCUk e«
aaben Fod og vanstelig kan hjcelpe sig tilrctte, siddcr Vincenz hver eucste AfW
has ham ag spiller Kort med ham; han lak den Gamle bestandig oindez thk ha«
tænker sont fau: jeg faar det bog Altfannnen engang, naar jeg blivcr gifk Und
Ballyl Den Gamle kan neppe leve mere uden Vincenz; del-for har han da Vgan
ftillet Alt under Vincenzs Opsigt, fordi hau ikke meke kan se efter selv. Vincen;
indbilder sig derfor allercde nu, at Storbondens Gaard tilhører ham fsa han«
om halvt, han gjtr akkurat sont han selv vil. Og det var da ogsaa Grnndm til
Uenigheden med Lnckard, thi hun, der altid har gjm Ret og Skjek fpk sig, vilde
ikke vide af, at Vincen; tog Herredømmäsw men tukdk Jntkt sige. Ha
han saa siden san, at Lnckard ærgredc sig derover og tog af, fagdc hakt MSMSJFL
hende, at han nok vilde lade hende styrc Ganrden, at han vildc tr1)kkc « He
til, naar hun lagde tilside for sig felv, hvad hnn havde Lyst til, naat hM VW »F
de hjælpe ham til at han sik Tig, thi han vidste godt, at hnn hin-de XXVII « list
has Dig. —Da bleo Lnckard natnrligvis apbragt og fande, at hun aldriii i N
Liu haode stjaalet nagst og heller ilkc nu paa sine ganuc Lage uiloe gjvts M -
hnn vilde Inn have hvad hun havde fortjent paa en cerlig Mande, og en YLJJJT
der vilde friste hende til nogkt faa flet vilde hun aldrig opfordre Vally til at DIE-XIV
sig mkds Og th gis-l ssa han, trar Du? Jo, han gis lige hen til Strvnunnl
get og beklagede sig over Luckard. Han havde neinlig nu, sagde han« oWVM
sig em, at det var Luckakd, der havde sat Dig op baade imad hani og Tin FAde
HUU vstSkyld i Din Ulydighed, sagde han, sskdi huu sko picde beholdc III-«