«- -— 7
. Ne
- E- t J e r n e n.
I I V ) «
D Lsshcooik Edle-dahier
All Vlndel insdkonnnendeinnjom: Jendlen
della-, Adresse-iomndnnniiv o.i.o. ndnsszimo
«2eieencn« Dannevrow Revenstm
Penge Inn senden i ,,«."konencide1sn",Pole
Noli-, Bank Note ellck I Rennle Eli-eve.
-- .
For Penge der jendeö ilølts Breve kan Ub
gloerne ikkr vseie aktive-ihn
Enlwcr nanunrl Nimmst-m, sum iud
frndns Ins« sm- Ins nn Abnnenier, sam
drl finde Cis-unklar greinen
Enlinci nn Ilbonnenh sont indsender
82 un snren Neinnng af ,,Sliernen«,
fnni Blum iiiiendt jin nn og indtil lsle
Zwian HIle
issw icnx ch s» « ; ten-PM
,,«le1e1«nen« lnn lieinllcs lind estmrwontc
Heim-, Nr nun nim- Lllnenlce er beiiiiiiidiqc«
de til nt Inndlnge og lniltms im« Almnne
verwaist-Mc
(S. .l). ist«-meinem ,’m-Inonl. Nebr
Ll-’. »in Vnniem Ndns :ls’nn:ds... Josua.
löan Joliniosh Munde-h Nebr.
Predenninke eller lnnnglende Woenmlarer
fand um elgrniune nuni .s.s«ivisiioelse duin
ster lude.
Nyc Abonnenler sank del ndkoninc of
»Stei·bonden-J Talle1«, fanliengcllicslr
oplnnet vorer.
WwVv-A-x, «.-»-»,-»«—.-—» --»s»-x,s». »--.-»—- »
Vor Julchlllem
——1»J O Wes-—
Ju, »Sljeincn« erdenne Gang nde
en Tag lidligeke end Datoet pan Forst
den visit-, og En Gleedelig Jnl ei
den lykkelige Hilferu, hvormed vi denne
Linke, ler Juleniorgen tradek vore
umnge Diesen inisde. Diese m vante
uforglemmelige Ord anilaar en dyb
streng i enhvcr Nordbos Hiern, og et
tusindfoldigt «Tak, iligemaade!« ferte
tilbage paa Lynets Vinger igjennenx
Tonlemes Rige hoher en Beiden of Ju
lefryd paa Redakterens Pult og i Sitt
terendKasih
Hvor hinnnelsk dejligi at liylle sigi
Betragtningen af den oelsignede Jul.
Dvor megen Lykke, Fied, Forfoning og
Kierlighed hal« den ikke bragt os. Se
hvorledes de kjsere finan Vorn, for hinein
Julen er det flossle af alt, idetle Ofe
Ilik er hell guaede op i de mange kjinne
Ging og Suklergodl, lotn de fandtl
Stetmpeskaftelz de sov ikke rellig sidste
Rai, men nn er de langt inde i Lyklens
Beiden. Og vi, de asldi«e, vil ogsaa
glemme den megen Vitierhed, vi bildet
es ind at du« er blendet ind i Livet, vi
vil paa denne Kristenhedend siore Dng
lade vorl Hier-te hoppe ud afHudels,
Smaalighedeiis, Mignndelsens og Kar
iighedend klamme Faun, sg give det;
Lejlighed lil at svnlmeiTaknemlighed
mod Gud og i Overbeerenhed og Tägl
velfe mod vol-e Medniennesket. Kan vi
file Damesindet -— der Inn oeed at glas
de slg ovef Gemme —- slsa paany, da
kjendet vi Jnlen. Men san mqa oi ig
faaltee at give: at koste en Sol
«flraale i et Die-n hoor Reden bor, at
raste en iorionende Vaqnd tilden, der
hat forurellet eller tale venligt til den«
fom vi Inenee der stqlder os Ovrejsning
og lom vi ellerel plejer at se saa merkt
til. Naar vi bline saalcdes stcnile, da
kan vi ogsaa sljsnne paa de Gover, vi
sont Born modtagei«, og at den ster
ste as dein alle er den Hier-leis Fred, der
kein til Verden med Barnel chthle
sem.
Den store Chaer de Lesfepszh »Le
Srmul Franc-ais« Son, maatte forleden
ubtale den nodtvungue Jahr-unmele at
PanammKanalen er zum-. Dersom
uu ikske den franske Regiering stiller sig
imellem Fallittens Suælg og de siussede
Interessenkr, saa blioer der vist Einige-«
i Freud-ig
Eu politist Sejer vnndet ved Ojcelp
af ,,Pengesækken« er værre end et Ne
betlag. Det vom-m Partiet, ferne
bker Politikeu i gode Menneskcrg BE
ttqgtning, stader den opvokseude Slcegt
sg teiulterer i Fordeling af Entbedeme
mellem Mand, som heller stnlde ringe
Igtes end ophpjes. En Seier, derer
stundet ved Henvendelfe til Borgernes
Vierte vg Forsiaud, er den eneste Sejer, .
der er vedvarendc qg vard at have.
»Reform«.
Skak Bl.?..c pgiosc Ohcjm i errr
fous Labiaey er det Spprgsmaal, som
i benne Tid optager Politikeknes Tan
ker. Det er jjenfynligt at Harrison
helst vic undgu quiue, men det bliver
Spukgsmaalet om hatt ret vel tun til
Itgesife be Kran, fom Blaines iokige
skeimet Hist gjecdendeg Man antog
Juki, It Vlsim ikke dicke mobtsge en
«-——1
Bost, sont hatt for itte Aar siden lsefnndt
slg san ntilfredoltillende Ied, nten vet
ladet nn til, at »inne- Sntnler er ogiaa
Brot-C og ved at lage denne Bestilllng,
kan den tepnblikanste Leder tnnljgvlg be
ltolde sit Greb ptm Pet·tiet, og ad Ante
alter opnaa at fignrere i en Priesldents
Balglantp.
Chimsö, Jll- 16. Deckt-. ’63.
Mr. P. Ebbefonl
» Tet er nn tte Manneder I·lden leg for
lodDannelswg og Hjemmeh og jeg for
tnoder at enden-L tinn kjender min, hat«
hakt om mit Foretngende hrri Clticago.
De glade Hojtidsxdage ne nn lot-how
den, da Tonlerne vende sig sneke tilbage
efter Hjetnnlet end i de andre Dage,
naar tnan ganr i fin jeune Cont. Der
ved link jeg ogsna paa den Instke, at
lstedelfok at jknve til san mange, lnnde
jeg kotnnte nentt fm det, ont Redaktm
lbeeson var faa venlig at optage disfe
faa Linicr i sit ern-de Blatt, fnn leg her
ved kunde sende Blei-txt og Venner en
Hiler og ønslets dent en glcrdelig Jul.
Otnendskjøndl mit Studium optnznsr
baadc Tid og Trinker, link jexz dog unt-ei
paa enkelte Stede1«, faasotn paa Conn
tu«.Hospitnl-t« bis-Im um« nie-get inte
regfant for nsig at se. Her see ntnn de
forskjellige Syqe i alle Aldtse, fm Vorn
paa to Aal og til Genol)am«rde.
Oel var en senrttøjelfe at se den Nen
lighed og Orden, der ekizisteredr. To
Tisner yver Sondag et- der sri Adel-eng
for Bessgcnde, af hvetn der var flete
hundrede, den Dag, ieg var del-. Flece
Gange hat« jeg belegt at Voksmnieemn,
heilket ligeledecz er tneget interessant,
ifær for Stnoetsendr. Jeg bat- ogfna vir
ret en Tut i Hnmboldt Pakt og thicoln
Parl, hope der sindes Inange Senat-dsg
heder, iseer Dyr og Ingle, bsade faden
og udenlandske
Men nu -s for ikke at trcette Lieferen
med were —- vll jeg afbryde tned et
»Goodby«, i Haab om fnarligt Gjem
syn.
Der lnnde godt vckre en hel Del mere
It strive one, Ting, fein foregaae her i
Chicago; tnen da andre tier tned det,
er del vel bedst, jeg ogfaa tier.
Til Slntning Insker ieg ,,Stjernen«
gsd FretIgang; jeg Inodtager den hver
Use sont en velkonnnen Gjast En ven
lig Hilfen til »Stjernen« og dens Lee
feke
Jeg ttenler t en neer Ftemtid igien at
komme til Dannelnog, og det stal da
viere mig en Fortspielse om jeg kan viere
nagen til Fjeneste.
Mes. Christine Haufen.
Højflolcn l Nnstcd, Neck.
Unge Landstncendl Nu er det snakl
Tid at stoppe Arlnsjdet paa denne Side
af Vinteken og bcspge Hojskolem
Hver Karl i Bneme og paa Landel
btr sitze ind paa en af de ncertneste Hei
stoler for at søge Oplysning og en snnl
——s
———l
folkeliq llddannelse og ikke stoppe Vin
teren over paa et Bootdittghus. Jugen
brav Landsnmnd bsr lage Hensyn til de
Raub, sont give-Z fra endel uvideude
Menneikek, der, efter den store ameri
konskc Taler Tals-umges; Ord, er Statens
femme zjender. Vi vil as yderste Eone
hiælpe de Unge til at blive oplyfte og gode
Vorgere i bec Land, sont i Venlighed hat
aabnet sine Porte ogsrm for danfke Ind
vandrere, idet det staat es Hart, at den
bedste Giengjald, vi can yde, er at give
de Unge as Formersianden en forholdgs
spare-we Uddaunelse. Det er Tidenq
chv at Former-te ma- vasre med. Hsjs
Isoien i Nyscev er kommet frem paa bette
Grundlag ved flere zchneres Bistand,
og pua dem Grunle opfordrer vi de
unge Karte i Westen til at melde sig for
at lese Osgavesk lste Januar venter
vi mange, som ec«e indmetdie til den Tib,
men vi ere ogfaa rigtig glade ved at blive
overraskede as en Hier af uindmeldte.
Der vil ved Dasmebrog Stadien være
Vognc sor u- henie Eber den Me og Lden
Januar, saa enlwer tun lustig komme.
Tit Oplysning om Arbejdei have vi
tilspjet en Ooeksigis-Tabel over en Uges
Arbejvr. Behag at lcefe den igjmnem
og tcrnk over dei.
. Man-Lag »Dir-day onsdag · Tor-sag Frodag Lord-m
E d—·10 Dnask Bibelhistokie Geogtatl Geomem Nationalvkonomi kyfsjologi
, 10—11 skiI Tegajug Tegqikg Texas-Fig Tegvisg — Tegvivg
i—11—12 Verdet- shistoric Geong fett-lett shlstotie Tetdenshjstorie stil Vetdesshistorie
? 14 Fszjk Former-Keins Nordens Historie anetssemi Pyisik UND-it
i — 2—s sugglsfk Regt-sog Engelsl- — Regvivg Engel-It Elbe-Minorit
i 3——4 III-us Historie Evgelslt : ;:ng — Engel-X — sein«-; Evselsk —
I - its-D ———livkzs.«lsk — Enchc I begehle —s Engel-X Engel-It Engels-II
7——8 -—l-Jv Uelsk »An-edtsvs—l(t)v«-gsen-tji Engelsk Its-»Stil« Lotsen-en Engel-l- — — Zug-link —
- — - " - u -- d-..- — —- —
! 8—9 I Enge-Ists : Engel-le E Engel-ils Fothsnwngsmodsk
!
Sluttelig en kjærtig Hiler og glasdes
lig Jul tii Stiernens cevede Læfere.
-’s’u««ed.He-jskole, M. Tec» 88
J. Jugend-it C-. J. Stovsaariy
Forstanden
—
.——.——-.——
J
cmnsnus out-uns
schilt-II tut
«"l’nt Dunst-moc- sssssss1«."
by
Ums- lllleN UchND lsuuclx NEBRASKA.
la the «l,-ncl of the stury". the f» disk-ne hind;
The ungel- etolted la thut mpmmms ehsmt
»Ohn- lde to Gml ln the hcsvens above-;
«An(l pour-«- m Uns rasch. kmm thi- lksthwof Los e"!
Whlle tnaschl sphckes Instrhecl csmllns Ilong
Amt sheptsktlg chl llsten w the hesnteous Ist-pg:
«"l’hs ssvlouk ls dort-, from whom sll hlesvhss
Ins-;
«Down ln s ekyptlc subb, in s muss-« hole-. —"
Amt-t- s message from Ins-ven· wlth thian m alsd.
ls s lkuly gis-It Fuss-eh whyshould Ic he stä;
Why should we donht lk, when we- knoI from sk-.
can-e sagt-s to seel- lllm, u lecl h- llls stat.
Ths star- cnd the Insel-, I licsvenly throug.
Pskl how-ge to llltn. by s- celcstlsl sons:
»Ihr suvlont is lo-n. from whom Ill blos-log
sen-;
»Don-n ln thut mck honndlmhl0, st Ucthlehetu.
below. ——"
Mystcklons heftle ktmn s mcwlknl thront-.
lulcl us the lahm-Hoch ln a cisclle of stotte
lllgh on the hlllt0p, above link-ki- glcssmy plslm
Un that ltnpesklsl hk0w. wo sll do mslntalnt
The Retter-met- wus horn. a chllä lmtnhlc, yet
Strom-;
When most-enger- hkunght forth thut elhekcul
sons:
The ssvionk is horn· tkon whonssll hlxssslnga
sow;
»Um-n in Methlchcm —- Rphkstnhsds kocky cave
hohl-P
F List the wole nsjolcs and cuknmemsnte the Chy.
A Flut-long Christian wllh losllml illi-play.
L «l’hu Fuhr-r who tnskslmlecl llls son to this- etskch -
; An tauml-to Bellt-; thcs hnmhlwt hy lylnh ——
1 lllcl man-del llls angehn and hlcl the-»Im gu. ;
! T» toll l: the shophndkk mul lot Sinn-kn- lnmwk i
·«1"hc suvlnak ly bot-n. fmm whom all blas-singst !
l
s Ihm-;
»so chlmhanks Halm-. cluwn. a kocky ein-,
heluw."
,,Tak for fidft«
.-pg —
En glædelig Jsul
.- pg —
Sk- Jodk Niztaat
ler des af Hjektet udtalte Dust-, fom
LE. O. Bartlett,
Ein- af Iosihucets Bosheit-et
-— iSt. Paul, Nebr» —
ssnskek at bringe sine talrige, megst Her-ehe
Wohin-arme Kund-r giennem hat-IS dan
ske Repræsemam og Salgsmmd,
»Du-. N. P. Hanf-m
Siden Mr. Haner er indtraodlsimän
Tjkneste, er jæg bleven beæret nnd en be
vydelig Tilgt-us as Søguing fravhaIIH
Landstnænd, og jeg kan forfikre«, ast det
siedse sknl were min Strckbcn It gjoke
stig— fortjmt til Der-H Tillid ogHsasnsdeh
Mcd megcn Agtelse,
E. O. Borste-«
J Henlxokds til Ovenstaaendes stal ieg
ikke undlnde ptm min Print-hals- fom
paa egne Vegne at udtale min »Im-hinbl
ligste Taf til mine ask-de Landsinsænd for
den almindelige Tilslulning, De vifer
Inig og bar vift mig» i de forltigangne
Anr. Tot for den Tib, der er geset,
task for idazk, og en Tigtig glædclig Jul,
og-et lyskkkligt Nylam til alle mine Lands
mænd og Landsmænsoinden
Der-es forbundne
N. P. Haufen.
L -
Kvindens Nettighedcr
Skal- idag Slaass fast-!
I ElM Sc
Dertales flet ikke om Politik eller
PrinandeL
men den fkie og emanciperede Koindcs
uforgribelige Fordring paa
Fri Handling
sont en of de medspdte personlige Ret
tigheder Kvinden gjennem Stabelsen er
fortenet med.
Den Tid er fort-i
da Kvinden sittlde gjore sine Jndkjob un
der en mandlig Lcdfagcrs Ove1«opfyn.
Tset oplyste nittende Aarhundrede tillas
der baade Madame-n og Tjenestepigm
at gjore deres Jndkjøb efter cget Balg.
s. N. wOLBACH,
—- Ejeren of dct jtorste —
ManukakturvaresEtablissement
1 ST. PAUL, NEBRASKA
har mcd ktrkaktctistisk Skarpsyn opfattct og sorstaact dcnnc Revolution i Tidsaans
den, og hats-S noje Kjendstab til Damernes Iuangemtede Smag har beim-get hanc
til at fyldc ssin store Butik Incd det mest forskjelligaktcde og modcrueiallc Nrcnc af
Mannfzikmmmsr, llvitje Vaar Saite ask kulortc Kj()l(.-st0ft·cr.
ijsxlcssirtscr ug Gardintøjer. Kot-Jener ugs Hirn-Hier
Og han l)a(.!·endoidcre engmzeret et Regimente ersann-, forekonunende og
Ho flige Salgsmænd
talende de fmssijcllige Sprog, til at væke Dancerne til Tjeneste og vife dem de mcst
ftnukkc og wie-billige Prøocr of alle Scags Tojer og til at forfikre dem out, at
det er deress stsrstc Glckde at forevise det righoldige Vatelager.
Beim Wolvachs Tojvarc-9Jiagasin.
Unin Pewifio Jetsnbaneth
Gr nd JstandscrdsDivisioncm
E « JernbanetogenessTidstabeL
!
I CAfgangstidf a St. Paul. )
Syd- paa. Nord paa.
’11ersontog» 8.4-’i Form. » Persontog tus- tsftcnn
Nodgtog Um Eilet-nd Godstog SJIZ Fort-.
i 4.10 »
i Log ankommet M Lmaha samme Tags Ein-Um Kl.2. 55.
St Paul —- Louv City:Divisi-nen.
St. Pfui til Lonp 61ty Antommer fra koup Wo
sxeksontog 6.50 tssfterxn J Periontog 8.40 Form
Godstog · 9.15 Form Godstvg 4.0 Einm.
—30-.
im er, saa sig, at jcg glk hen til Lnckardl Deepaa gik hun videre, heudes tro
saste Hanseh der nn knndc sinnt-, ocnsnsede hende med sine Vingeslag — Vally
vilde ikke knere klippc den-J Singen Nu var hnn konnncl til det Seel-, hvoe den
gamle Lnckard havdc sagt Farvel til hcnde og oendt hjem.
Gnmlc Lnckardl anIy saa hcnde endnn ganslc tydelig, hvoclcdes hun gik
henad Besen og g1«crd, hnn san hendesz brune, knvglcchrme, hvorledecz de vinke
de op til hendc, hnn san hendcci solv hvide Leiter-, der altid stak seem under Kap
pen, slagre i Binden. Hnn var bleven gran i trvfast Tjencste i Stronnningerss
Hug, og nn havde han til Tak sendt hende bort med Skam og Skjamdsell Og
Vally havde stillet sig saa let fra hcnde og subndt hende at grade og utaalmodig
kevet sig los, da den Gamle i sin Smerte ilke vilde slippe henbe as sine Arme;
ss ingen Anelse havde sagt hende, hvillen Skjcebne hun havde sendt hende imsde med
en korte Asstedshilsen, og at Luckard sor hendes Slyld stulde udsætte sig for
Scam og Sljcendsell
Vally lob assted som vm hnn endnn knnde indhente Lnckard, og trods Hast
kulden peklede Sveden paa hendeg Bande, sor at hun saa snart sont mnligt kunde
faa indlsse sln Taknecnmelighedsgjælb.
En brandende Taake perlede ihendes Øjne, som endnu bestandig saa den
Gamle gaa sotau med sin stille Graad. Hun gik saa langsomt, gamle Lnckard,
os Bally san hurtigt, og bog blev Asstanden altid lige stor mellem dem.
Vale maatte stanse et Dieblik for athvile og drage Aandr. Hun tsrrede
« Sveden asPanden og Taarerne as szet; men straks drcv det hende nbenhprligt
videte.
Vent blot, Luckard —- vent blot, jeg kommerl sagde hun sagte, ligesom for
at berolige sig selvl
Endelig duklede Kirketaatnet i Heiligkrenz op sor hende og sra Kirkeu ssrte
der en farlig Sti, højt oppe over Achen, hen til en ensvm Gruppe puse paa den
anden Sive as Klvsmk Det var den lille Landsbv »Winterstall«, hvvk Lnckard
nu boede. Vaa om Hase-te i beiligkrenz bpiede Vally as sra Veien og gik over
den lette Bro, under hvilken den vuve Ache brusede og sinnt-nebe, svkn one den —
vilde sende sit vrede Skum pp over den tkodsige unge Pige, der stikeede saa abe
kymret ned i Dybet, som vm der ikke eksislerede nagen Fare paa heut-es Ves.
Endelig var hnn da lommet over Brer endnn et stejlt Stykke Vej oval-, og —
eudelig var da Maaletnaaet, detMaal hun med banlcnde Hier-te havde strebt
hen til, hun var i Wintetstall, lige pas venstre Side as Vejen laa gamle Anne
mledels Hym, Lackan Ssdskendebarn, med smaa Bindner. Bag dem sad sie
....37-.
kert den Gamle osg fpasndt, fom hun altid plejede at gjøre om Vintcrcn, og Vally
aansdede saa let om Hierten Hun havbe naaet hen til Hyttcn, og for-end hun
traadte ind, kigede hnn fmilende iud gjenuem det lave Vindu efter Luckard. Mcn
der var ingen i Stuen, der saa øde og uhyggeligt ud, Sengen, som stod derinde,
var uredt. En af ng svcertet Christusfigur af Trck haug over den, smykket med
et Stykke Sørgeflor sg en støvet Kraus. Det var et uhyggeligt Syll, Vally
mistede hele sit gode Humor derved. Hun satte Gribben ned paa Rækværket les
tede Dørklinken op og gik ind iden trange Gang. Deren til Kjøkkenct stod na
ben, en liden Jld af Riskvister var tændte paa Gruen. Der var Nogen, spm
arbejdedc ude i Kjølkenet, og «dct var ganste vist Luckard; med bankende Hjcktc
traadte Vally ind.
Annemiedcl stod ved Gtueu og star Brod til Suppenz feinsten Mk der
Jugen.
Ak, min Gub, Strommingers Vally, udraabte den Gamle og lob stritt-U
ket Kniven falde ned i Suppeskaalen — — o min Gud — det var Stude!
Hvor er Luckarb? spargte Vally.
Hun er dsidl O, Du min Gud og Staber, var Du blot kommen for 8 Dei
ge sit-en, igaac begtavede vi hende!
Vally lanebe sig med lukkede Øjne til Dprstolpety iugen Lyd tilkjkndkgas
hvkid der foregik i hende.
Ak, det var Stude, vedblev den snakkesalige Gamle, Luckard troede hun ikke
kunde ds, fjrend hun havbe faaet Dig at se igjen — og Du hat« ogsaa den We
Tid staaet i Körtene, Dag og Nat lyttede hun efter om Du ikke stulde komme.
Og da hun faa siden ftlte Dsden komme, saWHMFNu man jeg bog bI UVM
at faa mit Born at fe! Jeg maatte endnu engang give hende Kortene, og elldsg
i sin Dtdskamp vilde hun legge dem op for Dig, men det gik ikke mete, HEN
derne statu, pludselig sagbe hun: —- Jeg lau itke se were-— ogA drog det sidstr
tunge Sul.
Vally bedakkede Ansigtet med sine chder — men endnu kam der ikke en Llsd
over yenoes Lieben
Kom ind i Stuen, sagt-e den Gamle godmodigt. Jeg har ikkehavt Lyst IU
at gaa derind igjen, siden Lukard blev baaret ad derfra. Jeg er ogfaa bestandis
sag alene, jeg var verfor faa glad, da hun kom til mig ög sagde, at hun nu vilde
blive hos mig. Jeg merkedc fnart, at Stummen vilde dir-be hende inden lett
Tib. Jeg market-e sum-t, at Stummen vilde drcebe hende inden kort Tib. Hen
des Sygdom fad i Maven, hun kunde neesten Jntet spise, og hver Nat hskks leg
