Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Dec. 19, 1888)
Ovcr chldcts Fortcelling E Frie:rich. ..«...—. (Fortsæltelse.) Da lad for hans Øre lisjt over hanc. den tordnende Vrageii; han kjendte den knn altfor neje, og oinendstjsnt han for stmkket foer sammen derved, saa tabte lian ikke Besindelsen, men kastede sig nedi bag en fremstaaende Klippe i Schatten og klainrede sig i Dsdsangsten fast til Klippen. Lavinen kam fusende nedover med sin alt-deletggende Kraft. Dei var » l)arn, sont om han sit et voldfoint Slag" paa hele Legernet, og iorn om hang Ho ved bleo slaaet imod Klippen, — derpaa foklod Bevidstheden dam. Da han kam til sig felv igjen, var han neppc istand til at rsre fig. Alle hans Lennner syntes at vare lammede. Lidt eftcr lidt log han stg dog samtnen igjen. Nase, Mund og Ører paa hain var fuld stoppede af Snez men lmkkende Veiret tnngt befriede han stg derfra. Farst nn blev han sig bevidst, hvad der var fere gaaet. Omhyggeligt pktoede han fine Lennner, intel as dem var brukket, hour meget de end fmertede. Langsomt reiste han sig op. Han kunde slaa og gaa. Vel stalv han heftigt over hele Legemet, irren langfomt arbei dede han sig nedad Grufet, yvornnder Vandet rigledr. Pan naaede Stedet, hvor han kunde forlade Saakten, og var reddet. Udrnaltet sank han i Kna. Sonn et llnder fyntes ham band Frelfe. Men han teenkte ikke paa sig selv, knn paa den Elskede og den Angst, hoari hun soaevede. Blot han dog kunde have raabt op til heade, at han var levende! Langsomt sieg han ned i Dalen og derpaa op til sin Faderg Gaard. Vejen faldt ham usigelig fung; hnn falte, at han var forrevet i Ansigtet og paa Hien derne, nien hvad bekymrede han fig oni det, han var ilive! Da han var naaet hjein til sit Kam mer, havde hin knapt faameget Kraft tilbage, at han kunde faa af sig de gieri neinbladte cheder og kastc sig paa Sen gen. Han kunde ikke sovez hans Ansigt handle-, alle hanz Lemmer smertede· J en halv bevidsilsi Tilstand laa han der; i hans Oke klang den fordnende Bragen af den nedstyrtende Lavine, hanå Hænder greb krainpagtigt am Sengestolpen, for at holde sig fast. Endelig overinandede Savnen den Udmateede. »Hu-sieh hvad er foregaael? Hvad er der tilstadt Dig?« raabte Moder-en. Vkekket op af Sinnen faa han sig for bauset og endnu IIvndrukken onikring. »Hvad stal der vel viere foi«egaaet?« spnrgte han endnu halvt i Dreinmr. ,,Dit Ansigt — Dit Ansigt!« raabte Moderen og traadte herndervridendc hcn til l)ain. Hansel forspgte paa at reife sig op, og knn ined stprste Ansireengelse lykkedes det hatn. Hang heftigt finertende Lemmer kaldte tilbage i hans Ecindring, hvad der var foregaaet. Forfcerdet foer han samtnen, nien han faltede sig hurtigt. « »Huor— hvor?« raubte hans Moder. Hanfel rejsle fis langsomt op i Sen gen. ,,Jgaaraftes,« fvarede han, hans Tan fer var endnu omtaaget, og han vidste neppe, hvad han sagdr. »Du var jo igaaraftes gaaet til No straks efter os,« fortfatle hans Moder-. Hansel tang et Øjeblik. Han kunde ikle tilstaa Sandheden, ikke engang for sin Moder-, hans Kjærligheds Hemmelig hed tilharte jo ikke ham alene. »Der paakom mig faadan Last til at gaa ned i Dalen,« fagde han uden at se paa sin Moder-. »Jeg vidste, at jeg i »Elephanten« endan vilde treesse Vennerz vi var-e meget lystige, oi drak endel, og jeg hat« vist drukket for-veget. Det var sent, da jeg vendte hiern, —- jeg ved ikke, hvad der er foregaaet, —- jeg maa have taget fejl af Vejen, — da — da styrtede jeg ned ifra en Klippe, over tredive Fod th — jeg ved det ikke.« »Hm-sel, Du har faaet Skadel« nd raable Moderen forstmkket. »Nei, Moder, jeg er jo gaaet herhid,« soarede han, beroligeude hendr. ,,Mine Lemmer ere friste, jeg har tun slaact inig noget, det er bet hele.« »Du ved ikke, hvorledes DnJer nd, Dit Ansigt er finderflengeti fortsattc Moder-en. Du kan ikke vife Dig for noget Menneste. Jeg hat aldrig gjort Dig ·nogen Bebrejdelser, men hold op rned at drikke Vin, Vanseli Allerede niangen En er gaaet tilgrunde ved den ! « »Jeg gaar ikke tilgrunde,« foarede Hansel og greb stn Moders Haand. ,,Lad min Ungdom faa komme til sin Ret, jeg kommer nok igjen paa ret Vej.« Og Moder-en stets betoligende og liter tegnende Haanden over Haar-et paa sin Sen; han havde vier-et kjeerlig og brav fra sin tidligsie Barndom af. »Beste nn lidt, « sagde bun, »Na vili jeg smberTede in midei paa, hvad derl ei« patiiu«et, nt iran itte lslinei bestritt-E let, War Tit lonnncr ind til lpoin.« « Hnn fot«lvd Kninnieret vg Hansel var’ ltmlsxi nde nf Seligen. In lian tmadtiei hen somn det lille speji. soc-r hiin selle foisslmlket tillssoge. Ewig Ansigt WII opliovnet og bediettet nied Blvd, men hatt-J Lennner inm- nikadte, og det gnns lnnn lmrtigt haan stille Mod tillsage. i Hnn rettede sig up og streifte sig, vnif end denne Bevnsgelfe most-e vndt; derpani tmadte lmn hen til Vindnet og san over, til Obetbnrgstejn. Ten laa trift, halot; indhyllet i Tonge. Hvorsot skinnedei Solenikkc,hvoifoi«vs1Litstenitke tlmtzt Han kundc have Lyst til at iive Vindnet: op vg sende en Jodlen gjennem den skiske Mvi«t,genlns saa krastig, at den knnde tieenge over Talen og hen til den Elstedeä og bringe hende det glade Budskab vmI hans Frelse. Da han tvni ind i Stnen modtog hans Fader ham nden at gjvre hatn Bebrejdel: ser, men i Tanshed Han spnrgte ikte oin Aarsagen til, at han saa sauledes nd, soin han gjvrde; hnn syntes itte at ville lcegge Markte til det. Hans Forsridn gjoi«de sig istand til at goa til Messen; han blev tilbage, thi med det sorrevne Ansigt vilde han ikke vise sig. Han srygtede desuden sor de SpørgsinaaL man vilde gisre haIn. Hans erældre havde allerede sorladt Huset, da hans Moder endnn engang vendte tilbage. ,,Hansel, Du gaae vel itte ned i Da leniM spurgte hun »Nei, Moder.« ,,Og naar jeg bliver spnrgt, hvorsvr Du ikke kotnmer, hvad stal jeg saa sige?« Hansel nalede ct Qjeblik med at give Spar. »Sig, at jeg var gaaet paa Meinst jagt,« sagde han derpua. »Hansel, skal jeg sige en Usandhed?« spurgte Moderen alvvi«ligt. ,,Jeg gaae til Messen, vg da kan cnin Mund ikke lyoe.« »Saa sig da, at jeg svler Inig noel,« svarede Hansel sorlegen. Hans Moder gikiTauShed dort. Han san ester hende gjennem Vinduct. Sngde hnn dog ikte Usandhed7 Estertænlseint stvttede han Hovedet i sinHaand. Det laa tungt paa hang Brvst; tv Gange var han tun med Nod l undgaaet Dødem Sau vidundei·lig hnns Redning end var, saa knnde han dvg ikte as sit sulde Hierte glæde sig der-over Derpaa san han sig om, sor at sinde et Middel til at give den Elskede Unda retning otn sin Frelse· Stulde han strive til hende? var sandt han saa et Bud, der knnde vvekbringe hende Brevet? Maaske klarede Lasten meie as, saa at han kunde viere istand til at give hende et eller andet Tegn. Tritt og inodsalden lagde han sig paa Vcenken. Hans erældre vendte tilbage sm Messen. De medbkagte ingen Nyheder sra Dacht, thi de havde tun verlet nogle Ord Ined nvgle Bekjendte. Hansel vilde heller ikte·spvrge, thi han si«ygtcde for, at de knnde have saaet at vide, at han den soregaaende Nat ikle hovde verrcti ,,Elephantcn.« Ester Middagsmaaltidet gik han indi sit Kammer og lagde sig paa Sengen til at sove. l s II I Jniidlertid herskede der i Landgbyen stor Beviegelsr. Unteeburgstejnerens Tjenestekarle sagte ester der-es Herre. Da de vaee gaaede til Messen, havde han endnn itte svkladt sit Varelse; de havde dvg ikke svgt ester Aar-sagen deetil, da de trvede, at han nniligvis den spre gaaende Aften kunde have taget sig en Rus og nu svv den nd. Men da han efter deres Hjeinkvnist endnn ikke viste sig, vare de gaaede ind i hans Værelse og havde sundet dct tomt. Hans Seng havde været nie-et De varc vvekbeviste vm, at der var tilstvdt hain en Ulytke. Der månglede vgsaa hans Besse, soIn ellers hang paa Vaggen ved Siden as Sengen. At Unterbnrgstejneren om Natten var draget nd poa Jagt, ansaa Enhver svm uninlig, thi san taabelig kunde han dog ikke viere, at tage opi Biergene ved den nu indtraadte Thau vind. Dessoruden havde det veeret saa tnvrkl, at han ikke knnde have faaet Ojc paa noget Vildl. En bange Stemning havde bemcegtiget sig Alle. Unterbnrgstejneren var-im noget Vani, der under sasdanne Om steendigheder uden divendighed sorlod sin Gaard vg log afsted op i zieldenr. Sknlde han have besfgt sin Forlovede vg være svtnlykket paa Hjemvejen7 Heller ikte dette kunde Nogen tro, thi det var ilke svrblevet nogen Hemmelighed, at Mojbl ncegtede at ville blive Davids hustnr. Unterburgstejnerens Tjeneste pige havde allerede sokleengst bereitet dette. Noget useedvanligt enastte der vaee steet. ) i ) »tidig, og nn var der ikke langere Tvivl sont, at hatt var trttsset samtnen ttted Un ilerbttrgslejtteeetk Hatt havde jo trnet Santntenstktd nted lttttts Modstander —’ ,tned HanseL Vlt de Bezttte lttdede ltit·.- i andert, ttiksste Atti-. Matt etindtedr litt, httillen ttild Ttttdsel .L1attsel, for nottlel littrr stdett, lsande ttdtalt ilsljsrstztittrr i gettttden itttod David. Ottortor Unt· han« ilke lotntnen til Messen? Manne troethi at hatte ltentasrlet, at hatt-J klot·teldt"e, da de nate gattede i stirbs, httttde oastet il pattfaldende Grad stille og ttedslttaede. Endnn dont-de intidlertid Jttaett at nd- i tate nogett Miotattke tndd .Hattsel, this hoorledes sittlde vel de to Modstttttdera tttidt ottt Ratten hat-e ftttdt fattttnenYi Mett saa fortalte en gatttntel stotte, at Daniel-:- Moder, paa Besen tilliitken havde nteddelt hende, at hettdes Satt nari slentt fort-even i Anftgtet og paa Halt- « derne, og at hatt derfor ikke havde lan-l net gaa til Messen. Hatt havde dett soregaaettde Nat siddet i ,,Elcphatttett« og drttkket formt-get, saa at hatt paa lHjentnejen havde taget sejl as Vejen og var slyrtet ttdotter ett Klippe. ,,Han hat« ikle ttteret i,,Elephttttlett« og heller ikke i »Post ! « kattbte Flere sam i Unillattrligt tttttlte de Fleste paa etl s i nted at adelasgge hatn, saalech sont han flog istylker et Glas. ,,.L)an har staaet hattt ihjel!« raabte de, sottt stod paa den Forsvnndnea Side. Hansels Vetttter vovede ikke langere at drage i Tvittl at hatt var skyldig, ntett de forlogte at lage hattt iBesiyttelse, sor at Netten ikle straks slttlde skride ind, og at hatt saaledes knttde faa Tid til at flygte. ,,Ettdnn er det ikke bevist, at hatt er skyldig,« knstede Sepp Plankenttejtter ind. Hans eaett Moder har fortalt, at hatt er sletttt fort-even i Attsiglet og paa Hatt dertte«, raabte Flere itnod hatn. ,,J »Elephanten« hat« hatt ikke varet. Det tttaa hatte vteret ett haard Kamp, thi Da vid var hant voksett.« Ogsaa Franz Steger antog sig Vett neng Sag. »Og am hatt ogfaa hat« kjtetnpet ttted hattt, er det da lteoist, at der paahviler hattt nogen Brode?« sagde han. »Dann ved, hvor de hat-e ntødtes og httorledeg de have behandlet hittanden. Unterweg ftejneren tttaa vcere blenett ilde tilredt, hatt holder sig nietaske skjnlt has en Ven, ittdtil de verrste Stratntttcr ere helbre dede, thi hatt er stell og oilde saaledes nsdig vise sig for Nagen. Ettdtttt hat« Jngett Rel til at kaste nagen Skyld paa HanseL Forst ntaa det dog bevises, at hatt har tilfojet Unterbnrgsteineren Skade paa Liv eller Lentnttsr.« »Du har Net,« faldt Sepp ind. »Da de bit-des paa ,,Elephatttens« Gaard og Hansel kastede David overende, da havde ogsaa detttte kttnnet saaet .vaedet sen derslaaet, og der vilde ingen Skhld der for have kottttnet til at hoile paa HanseL Maasse siddcr Uttterbttrgstejneren allerede tttt hjentttte has sig selv og vil ikle lade sine Folk se, hvor ilde hatt er tilredt.« »Ere de To tnodtes alette og ved Natte tid, saa er det ikke bleoet alette nted Bryd tting,« svarede Flur-, ttten Stegers Ord havde dog Inet den Jndslhdelse, at Jngen vovede at bestylde Hattsel for ttogen For brydelse. llttterbttrgstejtterettH Død tttaatte io sprst konstanten Santtalett drejede sia detttte Dag alette otn dettne Gjenstand, og alle Muligheder bleve ti Gange vejede. Et sorblett itnid lertid nsortlarligt, og det var, hoarledes Hattsel og David havde knnnet made-z ved Nattetid, thi gjettttetn Davids Tie nestepige var det sastslaaet, at denne am Astetten ikke havde sarladt sin Guard Esler at httn havde lagt sig til No, var han endntt sorblevet i Vækelset, hvor de sadvanligvis opholdt ftg. Sildigt nd paa Astetten kont en Tinte stekarl sra Uttterbnrgslejn ned i «Ele phattten« og berettede, at der endnu ikke var fnttdet Spor as hatts Herre. J slere Titner havde hatt i Selskab ttted en Del Baader sogt ester hant. De havde vg saet været oppe paa Qberbttrgslejtt. Bott den der var blevett ttteget forslrakkket over sitt tilkonttttende Sttigersstts Forsvittden, mett heller ikke hatt tnttde give ttogett Underretning. Da Kredgdotnttterett derpaa den soc-i lgende Tag ledfaget af en Gettdarnt stred igjettttetn Landsbhett og lattgsontt steg: opover Bierget, saa vidste Alle, sont saai hatn, hvor hatt sknlde hett. Folk traadte ttd i sitte Gadedpre og saa efter hatn. ,,Hatt hettter Hansel,« sagde den Ene til den Anden. »Hans Vrsdc tttaa allsaa viere vevist, » ellers vilde de vel ikke hettte hatn,« sagde « en Tredjr. »Er Du saa ftkker paa, at de henter : hant?« spnrgte en Zaum-, sont traadte s hen til den Talettdr. »Das-tm han er : skyldig, saa vil hatt allerede forlcngst viere over Fieldene, thi dertil har hatt « havt Tid not, og deri kan jeg heller ille sortænke ham. « » kommen-n vcd not, hnad han gini««« bennriledc Minnen-z Natio, iam illi lcneoe Pan den lnsdste find nird drnntn » Ort nrd ieg ngsaa ! « ranbte Faun-ten lernt-in » Dei-sont ltnn findet Reden tatst, san nendct ltan tninliasndet tillsagic Tct nilde en Linden ligriaa nnjngtigt nd sann-« Kollet ltaode giasttet tigtiaL Kreise dont-nisten steg tilligcnird Nrndainnsn an til Oajdndtrrss Weint-d. Den gainle Bande sad tilliaeineb tin Kone og sin Sen vcd bist tatvcligc Mit dagaiitaaltid. Konen fort foisknrlkrt samtnen, og Stern faldt nd af hendea Haand, da hnn faa ttrcdodoinnteren og Gendartnen trade ind i VikeelseL Hnn knnde neppe tmkkc Veji«et, erngsteligt gled hendret Die hin over sin Sang Ansigtz dette var ganike wligt Dannnercn hilsede nrnligt paa de td Gantle. »Wind er der da fortsgaaet tned Tig? « fagde han, henvendt til Daniel. «'Qit Ansigt er ja strackelig forrevet.« Arg er sihrtet ncd.« »Nam« da?« spnrgtc Donnnercn etc-sa ininetendr. »Mit til Sandag.« »Hvoi«ledess er da det foregaaettt ch har stedte staaet i den Farniening, at Dn nieget naje kiendte hver Sti og hver Sten. Honi- har Du da vtrrct?« »Jeg var nede iDalen, og paa Til bagevejen ci· ieg finitet ndfor « »Hu-or i Dalen har Dn verret«t«« Hanfel natede nicd at give Sitar »J »Elephanten,« faldt hans Moder ind. »Der har han deiikket med sine Venner, og Bitten var steget hani til Ha vedet. Nutildags er det andeitedea end det var tidligere, de nnae Mennefler ved ikke niere, naar de skulle here op. Han sel er ellers ntaadeholdendc, tnen ved sit Fald knnde han have titspielt sig Stadt for hele Livet.« »F ,,Elephanten« har han ikke nat-ct,« albin Dotnnieren Konten. «Nn, slg hvor Du har nieret,« sagt-se han, nen dendc fig til HanfeL Btodet sioj dcn Adspurgtc til Ansigtet· Stitlde hatt-z Sannncnkotnsler nied Mojdl viere blcnne apdagcde·t’ ,,Skal jeg da giørc Negnskab sor, hvor jeg gaar hcn?« spitrgte han. »Jeg tem ker ikke det er naht-endigt, faatcengc sont jrg ikke trcrdcr Nagen for tim«.« »Jo, det er nadvendigt,« gjentog Dom Inercn alvoi·lig. »Og oIn ieg dcgttagtet ilkc gjir det?« ,,Saa arresterer jeg Dig.« ,,Jesns Maria ! « skreg Konten. »Dan sel, hvad hat« Du gjort?« »Jntet, Moder!« innre-de lDaniel ro-! lig. »Jeg behoner ikke at sitzt-, hvor jeg! har verret, og derfor l'an Inan heller ikke arrcstere mig. Or· KrcdeOUtmcren spager.« »Jeg fpagcr ist«-, det tilharcr itke mit (91nltedc, « vedblev Donnneren ined llvilje. »Saa har Du vel heller ikke trnffet sam tnen nied Unterbnigstejneren?« ,,Nej,« gav Hanfel rolia til Svatx »Da Tn veb heller ikke hvor hm er blenen af?« »Nej.« »Hnad er der faa nie-d lintei·bnrgstei net-enl « faldt den gantle Hajdacher spar gende ind. »Dein er forsvnnden sidcn Natten Incl lem Lardag ag Sandagz der er ikke Spur at finde af han« Hansel er niistænkt for at have trnsset sannnen Ined ham, at have staats tned ham ag flaaet hain ihjel.« »Jesus Maria! Min Hansel!« fkkcg Kanen hpit og vred i Fortvivlelfe sine Hemden Bestyrtct stod Hansel der og stirrede paa Dammeren. Derpaa traadte han hen til sln Moder. »Vert- i·olig, Moder-, det er Altsamtnen itke sandt!« sagde haa. »Da niaa fnart blive opklaret, at jeg ikke har gjort det.« »Saa hat Du vel heller ikke for nogle llgcr siden udstadt en vild Trudfel inod David?« fartsatte Demanten »Har Du ikke slynget et Vinglas Inad Bardet, saa det sprang i tnsinde Stykker, og nd raabt, at sauledes sknlde det gaa Unter burgstejneren, naar han madte Tig'.-« »Jo, de: har jeg gjort, jeg var vred dcngang, og havde han insdt mig hin Tag, saa ved ieg ists-, hoad der tnnde vakre steet. «Men niit Blvd bleo fnart roligt igjen.« »Og hvorfor var Tu vred·.- Hvad har han gjott Dig?« fpurgte Datnnteren. Hansel tang. At David havde studt paa ham, turde han ikke sige, og nogen anden Grund saldt ham ikke ind, thi den spare Vefkhldning, fotn hvilede paa hanc, virkede fort-irrende. »Nu, Du betanler Dig,« fortsatte Dommeren. ,,Tro lnn ille, at det stal falde Dig saa let at stuffe mig. Jeg : kan endag sige Dig, hvar Du var Nat , til Sandag. Da var gaaet pp til Un r terbnrgstejn og derpaa er Du gaaet ind i Staren Forholder det sig ikke faa?« (F.) i l . IR. J. Paul, R. W. Kmduli. A. U. Dann i PMIWEUL Haus«-up .’1.«In«c smpkk Samt Paul Mast-kämmt Wank ; Ottersolqcr iil Oowad Comm) Band-» St. Paul, Netnsaokm J I’l«ln151c1·(·tKomm ................ . Musik«-wem - lldlsrtnll Mapkmt ................ .... Es.·«-,ncm«». Udsmn alt-unbrqu Ruumunstnnw Art-km HM kkss.-1snan«s Hur-im - list-usw Puck sammt-bis stillt-tm kannle nl N im nllcscis1w«rts.!-- Funkhm ikum I:X«-lstnIIc-;. Wu zum Uer Vslhnn Vt mm lldlunnmkxu iuodc ,"wus1«ci: jpmnhtrL D auncb rog Jcknvakcs Osiohcl og Sclctøiblltik som- et konmlrttmst Lager af Iscnkmnk .Wkkelovne, Mitwi, Wahn-Glas, XVI-Netz Man-nostr, Zeuge Moder osn. J Forbindelse limited dritw et TI«likhsnjluquroasrkstcd, lnmr Vrjtillingrr af In)tBlikt-i, ellkk Nrpamtion as qunnnrlt neun-H pan kort Notw. W Udvalg af ngister hanc-z studigt pna Wann Jeq for-handlu- oqsmä Oel-tot oq Gewanden for sammt-. Ptiicmc gar-unteren Theo. J. kacsu Udsalg Melftoffcr famt »Fccd« hos M. C. Petersexni Dannebrog. Pan Lager holdes fremden-I ei Udvalg as Mem samt de al Emiudctige Sortcr Met, zuw, »Am-tw- o. i. v. IIVIODIC MUDCWUICS I UYTTIH FOR MEL Ymmelsæzog YWZW Yo» Dimnebro ds, Nebr. Hur et stort Oplag as alle Slagv Bl),;niitgs.«s Materialcr samt Feuer-Postu, lom falges til Dagcus lavcflc Priscr. Vi ladet os ikke littdn«sielg:s. Fall Kein-H Ouerslag vrd andre Handlcnde, og Jvil finde del lil Ebers For-del at sc oc- før J ljsbe. H. Pe l e klin, bis-nagen M»k y- f k- - i- kW Geo. lL Wan, Prass. A. l-·-. Undm Nin- ’:’·1-(-s, P. Fussin ASTM LIMIer International Bank Dammng Nebr. Almlndcth Baum-newsan uns-res. Pcnge tillaansz paa gunsligc Vctingclscr pcm fast lsjtsudom rllcr personlig Sic lc1·l)cd. Vckglel udslcch pua alle lebende Staatser Verdru. Tumpskibszlpillrttcr til og fra Europa scrlgcs. Not-Im Public lilsich l Bank-m 1 - - - « — « W Jernbanetogenes-TidstabeL Unin Pius-ist«- Jomlmmsm Er nd Jocanwcrdsdlvlsionem (·llfgangslid im El. PanlJ Sud paa. Nord paa. Persontog EMI Form. Personlog 6.45 lifimsk Nobswg 4.l)l) Himm- Godglog Bis Form « 4.10 , « Dem Zog nulomnter lxl Lmaha samme Pagsx Nrrrnk FULL Bö. St. Paul —- Loup Cllv Dir-Monat St. Paul til wnp Gut-. Ansammel- im kouo City Personlog ABC Nimm lTnfonwg tuo F«km· Godslog 9.15 ,7.sorm. « Wissdslog . Co Einm. Morgentogct tm St. Paul lorbinder i Grund Island med » The cvcrland »Um-TO som askommet til cmahalkl 2.50«cknm. og til Conle Illusjj Kl. 3.15 Eil-n. cwkdiudelse hu ges med Huktigtog til ssilige og fydostlige Siedet Forbindelle med alle Punkt-U Bellen ; Zog sinke-I blot een Gang mellem Nmnd Island ozx Sau Jmncigeo. Pkifer og anchtOplngnntg crholocz vcd Heu-.- ndcltc til Algenlen ill. V. Tepot l Et. Paul. WsluksiongsBclletlck til alle Pladien Sud-In strich ester lavesi llillebe Ialslen G. While, Agent i St. Paul. ) Buklington ö- bliksouri Riwts Jksmbkmem cst paa. Veft paa. ««11e(fons:stog IN stunk i -i!«s1«bon-fsmg 1,-’-7 stunk Nodgtog 1,-«')s Nun. i Hoovzog TM Nun. Periongtogcne antomme til Lntcoln Iclotkcu l.1-3"sitm» og aigaat sra micoln Klot ken 1.50(5V·tm. Ankomstcn til Tnmha v!c1-.I·:lu!km TM Umn. Alle Zog medipm Passagcrcxx (-T;.-11ncmgaacndeVillmcr nl alle Zuber og over cu hver Jernbaneiæ1ng S. A. Spott-eh Agcnti St. Paul. ,«— - »O - - —,—-. J. P. Noehrn, —v.— Hier as —-«.— Yowmrl Yifg onifwlh holder et almiadeligt Lager af Web-einen To11ckgjensiande, Maling, Bsga og Strivemäi j tetiale m. m I —- Saapel Lagers Anordningek som HiemmesReceptek udspted ntjagtig. — Howatd City, Nebr. ———Posibus: Ductus