Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Dec. 12, 1888)
--—-- ,A. .-«---,--» - -»--,»,. ., , I Ovcr Ftcldct. Fortcrlling at Friedrich. — » . (Fortsctttelse.) Mut tndeni hatn gstrtede Hadet stem Zelt-D »Hu-ad det« denne Gang tuigtttlkedes, M ttte slaa sejl nieste Natth ltvislede k» t hatte. »»teg bryder ntig ikke otn Fremlingeng z;-Udsel!« raabte han. »Du hat gjott hatn ovet«ntodig, at han i Katnpen tned mig tasiede mig ovetende, nten hatt skal htot itle tro, at jeg dersor srygtek hatn ! « »Hast et en sorooven Karl, gaa af Wn for l)atn,« sottnanede en celdtc Bonde IMM· »Wartet-? Jeg srygtek hatn ille,« spart-de David. ,,Men jeg ved sortesten txt-, ltvor vore Veje skulde krydse hin anden,« sortsatte hatt roligere. »Jeg gaar ikte op til hans Guard, og paa Un mhurgstejn hat- han Jutet at gjøke. Mode-Z vi i Dalen — nu, saa er Vejen lned nol. Jeg stger ingen Sttid tned hatn, og vil hatt spge saadan med mig, faa faar vi se.« »Hm-the nceter han et saa heftigt Fjendslab tnod Dig?« spnrgte Bonden. »Von hat ilke sagt tttig det, tnen jeg tan tanle mig, hvad det er,« gav David leende til Spar. »Hm! hat« kastet sinc cjne paa Mojdl og sandsynligvis tt·oet, qt hatt kun behtvede at vende hjetn igietst, saa oilde Oberburgstejneren anbetro hant sitt Datter, sotdi han hat varet i Wien. Men Obetburgstejneren tcenker ander tedegz hatt vil ilke have noget fremtned Blod i sine Esterkomtnere; hatt mener ogsaa, at ntitt Gaard er noget bedte end Haidacher, sont den næste Stortn tnaaste tan ltrgge i Ruhm-, og dette syneg at atgtc Karlen. Mig angaar det ilke, thi seg gaar tnin egen Vei, og jeg hat san mcgct at gjøre paa tnin egen (Staat«d, at det- ikle blivet ntig Tid tilovers at se eitel-, hoad Andre bestillct·.« lHans Ventter gaoe hatn Ret, thi sau ledes tasnkte ogsaa de. Men Vitkningen af den heftige Op hidselse ndeblev ikke hos Hansei. Hatt var den folgende Dag nedtt·ykt. Hvilken Vej slulde hatt slaa ind paa, for at beflytte sig itttod sitt Fjendes OttdsknW At David ikte vilde opgive Anslaget tnod haniz Liv, derotn var han suldt og fast sowie-seh Hatt tcenkte paa at gaa op til Ober burgstejneren og sige hatn, hoilken Sljtem dighed, der var bleven begaaet as den, til hvem hatt vilde give sin Datterz han vidste, at dette vilde oprote Banden, thi hvor haard og egenstndig end denne var, saa havde han dog en retskassen Karaktet«. Men lsavdc hatt nn Beuiser sor, at Da vid haode udskudt Kugleth Tut-de han fort-ande, at hatt hat-de trufset samtnen tttcd »Mode Og otn det ogsaa lyktedes hatn at over bcvise Lberbttrgstcsnctcn otn David-J Brode, vilde saa dersned hang eget Haab tunne stige? Alle disse Tanker kastede sig httrtigt otn hverandrc hoc- l)attt. Men Et stod nrotkcligt fast. Hatt kunde aldtig op give Mosdl, ltan tnnatte se hende, tale Ined hendr. Men huotledes skulde hatt naa hen til hende, nden at David var iftand til at opdage hanoVej og betnre hatt-t? Nogen starre Otnvej knnde han ikke gjote, thi lasngere op paa Bjetget skjod der sig en steil Klippeoæg stem, hoor det var tunuligt at lotnme farbi, og forbi Untcrbutgstejn tnaatte hans ch altid gaa. the Mnliglted gaves det« vistnok endnn til at naa Obekbntgstejn. J Natheden If denne Gaard var der en Jndsænkning i Fieldet. De nedstrotntnende Vandtnass set hande, naak det regnede, ellet naar Sneen stneltede otn Foeaaret, i Lobet af Aarhundrederne dannet denne Rendc. J den laa der lige op til Ober-bargster state Klippestylker og Gras, tnen derpaa käm den glatte, nsgne Fieldveeg lige op til Toppen as Vierget. . Han kjendte denne Schalt tneget noje. Sotn Dreng haode hatt oste tned Hytde dtengette klatret otnkap opover og arbei det sig frem gjennem Gtuset og Klippe blokkene. Tet ltavde da verret ved Sout ntertid, naar der ikke var Band i Schal ten; otn Vintcren deritnod, naar Stteen bedtekkede Stencne, hat-de han aldtig sor svgt det. Hatt oidste ogsaa, at der var Jugen, sont haode vovet det otn Vinteren, khi paa denne Tid, naar Sneen laa losl, styrtede Lavinekne, sotn dannede sig der lSppe paa de steile og glatte Biergtoppe, stg ned igjennetn denne Schalt Han vilde tilbagevise denne Tanke sotn Uudftrlig, men stedse kon: den igjen til Vugr. Han kunde jo forsege derpaa, thi Uvgen Fare oar der sor Ojebliklet ilke fvtbundet dermed, saafotn Sneen laa fast. Der vilde stkkeklig ikke Unterburgstejne ten lttre paa ham, thi at hatt her vilde vooe Opftigningen, det ltntdk hatt aldrig sormode Fra Talen af lundc ltatt ikke ftigc on tgtennent Zilntlten, thi paa et Eted tnnn dede den ttd ved ett mete ettd tttoe Fod ltøj lodret Klittpenitsa. Halvdelen af den til llntetbttrgstejn ictende Bei maatte hatt dersor siige opad og derpaa gaa lang-I Vjctgflraattittgen, indtil hatt kttttde naa Schatten. Da Aftetten kont, paa hvillen ltttn havde louet at traffe Mojdl, rnstede hatt sig otnhyggeligere end forlten til at til trade Beim Hatt hattde fta Wien med bragt en Revolvct", fvtn en Bett hande soræret ham. Denne stak hatt i Lom-l tnett, for ikle, ottt hatt traf Unter-mitg stejneren, at vasre oargelss overfor ltam. f Hatt tog derpaa fitt Alpestok, og med frei-f digt Mod sorlod hatt sitt Faderg Gaatd Uden nogett Befoarlighed ttaaede han« sretn til Schatten og begyndte i den at arbejde sig opovet·. Det var et overntaade vanskeligt Ar bejde, og knn lattgfotttt kont hatt frem, thi Stteen laa haft, og for hvert Skridt maatte hatt fvge siklert Fodfcestr. llden Alpeftav vilde det neppe have vasret ham tttuligt. Mcre ettd en Gang ntaatte hatt staa ftille for at satt-le Krafter. Men lylkelig, ontend sorfmket, ttaaede hatt op og ilede hett til Stedet, hvor hatt traf sitt Elstede. ’ Mofdl havde allrtede i lcrttgere Tid ventet paa ham. »Jeg begyndte allerede at frygte sor, at Du ikle fkulde komme idag, — at et Uheld skttlde være tilftsdt Dig,« sagde hun, idet hatt fluttede Hansel i sine Arme. ,,«Jeg er lykkelig ! « raubte Hattfel, glad over at hans Vovefpil var lykkedes. »Den var en forfckrdelig Ves, — jeg er steget op igiennent Schaltett.« ,,Jgiettnetn Schatten?« gjentog Pigen halvt forskrcekket og halvtf f,orlmuset thi dette havde httn dog anfeet sont tttttuligt. » Ittvotfor t« »Jeg maatte valge den Ves, thi Un terbnrgstejnerett tragter tnig efter Lioet, « fvarede HanfeL Hatt fortalte derpaa, hvorledes hatt ttted Nod vg tteppe havde ttttdgaaet Bottdetts Kugle, og hoorledes denne var blegnet, da hatt uventet den folgende Morgett var traadt ittd iKitken ved hatts Side. »Jefus Maria!« raabte Mode for fkrcrkket og oinflyngede ham fastere. Tan ten ottt den Fare, hvori hendes Elfkede havde fvævet, bragte hettde til at stjælve. »Du tnaa ikke ntere komme til ntig,« fort sattc hun. ,,Jeg flal taale Alt, ttten at fvceve i Frygt for Dit Liv, holder jeg ikke ttd.« . »Jeg komme-r desttagtct, thi jeg holder det itke ud, naar jeg ikke faar se Dig,« fagde Hattfel tttutttert. »Du behvver ikke at nare nogen Bekyntringz Vejen «i Schatten er tttpjfontntclig, tttcn tterste Gang vil dett salde leitet-e, efterfont jeg hat« brudt Banen. Der soger David tnig ilke· Lad hattt ttn liggc paa Lttr bag ett eller andctt Klippe. Tiden fkal blive hatn lang, for hatt trceffer mig.« Mojdl kttnde ikkc komme sig as sitt For fardelfe over, hvad httn havde hort. »Hvor«fot hur Dtt da ikke attklagct hain. -« fpttrgte httn. ,,Katt jeg bevife, at hatt har findt paa mig?« soarede Hanfei. »He-g ved, at hatt har gjort det, thi jeg har ittgen Fjettde forttdcn hattt, fottt vilde have for vvet ett faadatt Giernittg; hans Blegnett i Kirkett hat dekttdcn givet tnig fttld Bis hed; ttten Dommerett vilde ilke vcere til fredgstillet dermed. Og felv ont ogfaa dctte skulde viere hant ttok, faa vilde jeg desttagtet ikke gjvre det. Skal jeg for raade, at jeg har trnffet samtnen nted Dig? Ditt Fader var istand til at holde Dig indelukket baade Dag og Nat og be vogte Dig sottt en Fange. Foll vilde faa Noget at tale om, og Dit Rygte er tnig ligefaa helligt, fvttt et Madonna billede.« »Hansel, vi ntaa tttt paa leengere Tid ikke komme samtnen ttted hittanden,« fagde Pigen tned neeften lhdlos Stemtne. »Jeg maa derved give Afkald paa mere end Dit, thi jeg har heroppe ikle Nagen; tttett vier for ntitt Skyld ttdett Bekynt ring, mit Hierte tilharer Dig, og der gives ingen Magt iVerden, sont vil luttne stille tnig sra Dig·« »Og der give-z heller tngen Magt, sont skttlde viere istand til at holde tnig til bage,« asbtad Hanfel, idet hatt flyngede begge sine Arme om hettde. Ett Gang otn Ugen idettnittdste maa jeg se Dig. Jeg faler, at der lever en vild Kraft i tnig; Du ntildtter og blødgior denne, Dit Blik teemtner den og lader Blodet flyde roligre i mine Aarer. Du givet tnig Kraft til mit Arbejde. Ethvert Ord, fotn Du hat talt til mig, gjetttager jeg altid og altid; mit Hierte fvultner, naar jeg fee Oberbttrgstejn ligge t Söl belysningen, og naar Skyertte indhyller Alt, saa er det mig, fotn om Ratten var kommen over tnig. Da otnfveever den Tanke mig, at Du dog har villet have I . . . . ktnttt, og tntt Werte banker, sont ottt dtst ivilde bitt-te! Jeg tnaa se Bin itzt tnlt ttttsd Tin, Ttt er tttin nisde Muth »Im tstl tiedlttive nt tut-re dist,« I«.t.t?:1e Bitten sann-. »«Mnt Vejen i Fitttltctt er ttltfor tin-litt « »Mit ttt"e, tlti Inn-n er inst. Hirn int· tnin Elttld innen «!«selttt:tiitnt,« st!,;.)e Dunst-l, lttsrvlinende tin lflskrdth »Hu-i Widttn Vlitcn totnnter jen its-r, ntssn ist-« Inn sendet lett t Tnnlen ntntnte Hilft-Her til Oberlntrgtttsth Otttnn dein lim, Mojdl, nt de illc kostttttrr i nttsttts Ihn-n « der,« tilfotrde ltnn spagende. « « Te lflskende fliltces nd. llctsdtftixtnin gen ftildt Httniel leitete, tlti i Kllttcstssurtt fttttdt ltnn en titler Stett-. It go) Beitold nnncde hatt nedi Damit igjett. Fett-te Kapitel. Drt lalktsde tttod Enden ai Butter-ein Stteen lnn fast og nogen ni) mir ille fnli den. J tttattge Uger steg Hanfet htter Lørdagg Alten op til Oberbnrgsteth on stedse sikrere satte ltan fig, ont hnn ogsnn ikle fotglentte at iagttagc den storste For sigtighed. David hat-de ilke forandret sitt Beflnts innig; den beiljasftigede hatn nopltarligL Mangen Nat lnrede httn bag en Klippe »forgjasves paa den Forhadte. Hatt gjem inetttssgte hele Viergstkaaningen for at ’ finde Spor af hatts Fod i Stteen. Hatt fandt intet, og dog var hatt fttldt og fast userbevisl ant, at hatt frentdeleo traf sont nten med Moidl. »Under Klippen, httor de tttpdses, att lbtagte hatt i Stteen nogle Meerker, og ;derved blett hatts Fortnodnittg til Bished. iDet var hant en Gnade, huorledes Frem Jlingen havde knttnet sont-ne derhett. tHeut zgjokde den Jagttagelse, at de af hant Innder Klippen gjorte Marter var ttlte Jrsrte hele Ugen igjennent, tttett regt-integ sig hoer Sondags Morgen sandt hatt dein nedtraadt. Nation til Sondagen traf de altsaa santtnen. i Paatty gil hatt en Tag- didltcn for at Hinde den Vei, sont Hansel hat-de flaaet "ind paa. Hatt søgie tænge fotsgjtrttrg. Uden Hand ottt at komme til noget Re sultat flog hatt detptta ind paa den Vei, sont trak sig nedenont hatt-H chndotn lttttgs Biergstraattingcn, og sont var op traadt as Tønttnerhnggcrne, sont fcrldtc Tretet- dek i chrhedett. Da opdagcdc han, ttt et Spor sprte nd dcrfra og gik vtdcre hen igjennent Sttcen og henitnod Schatten. Hund knnde orl Tsnttnerhttg gerne have der at bestilleZ Hatt fulgtc Sporct dg fnndt en Sti, fotn i den ltøje Sne farte lige op i Schatten. Jublcnde foer hatt samtnen, tyi endtslig httude hatt da fnttdet Fretnlingens Spor. Pan denne Vtsj hande- ltan ganfke uist ikke ttkttt’t, foidi hatt hatt-Je onst-et den for ntnnligt at onndres tnen for den for vovne Karl synteg det. endog ilte at ltattc tneret tmnslelig. Hatt sorsogte pna at stige et Stykkc op igjennem den, tncn hatt ntaatte strakg afstaa herftn, tyi hats nbehjerlpclige Stillelsc sank ned i Enecn og hans Fodder ntctttglede Stottepnnkt. Nn knnde da den tkorhadte ikke met-e nttdgaaa hant; hatt kjendtc hatt-J Rei ksg oidste, hvilkenNat hatt betrandte den· Og intet Sted knnde heller vrerc ntere passende for hatt-s ntørkc zotehaoettdc cnd denne Schult. Naar hans Kttglc hande ftrakt Fretttlingen til Jorden og hatt der efter bedcelkcde Liget ntcd Stie, hvctn knttde vel saa tnistænke hatn for det? Hatt kotn til at ligge der ittdtil Foraatet, naar det nedflyrtende Band rev htttn med sig ned i Dalen, ellek en Lavine begra ttede hant endnu dybere. Lørdag Aften, til hvilken Hanfel hele Ugen igjennent hat-de glcedet fig, var kommen. Binden hat-de allerede ottt Morgenett drejet sig og var gaact ont til Syd. Luften vat- lnntnter og Hinttnelen styet. Onttlaget i Veiret havde gjort Hansel belytttt«et, tnen det beroligede hant dag, at der fra Dalen indttn stedfe trat en kiolende Nordenvind, stint opret: holdt Sneens Fasthed. Hatt lunde da alligesel vove Opstigningen gjennetn Scltaktem Ved den seedvanlige Tid otn Aftenen brod hatt op. Bistttok betnærkedc han, at Stteen allerede kluntpede sig under hattet Tritt, ttten han agtede ilke synderlig derpaa, thi den Clskede tnaatte hatt se. sttigningen i Schatten faldt ljam nan skcligere end forhen, Soeben perlede hant ned ad Banden Han kunde mesten have kastet Jakken af sig, saa varm vnr ht n Var Lasten virkelig san lumtner og tritt kettde, ellek tog hatt fejl deri? Nogle Gange forekotn det hant, fotn otn hatt under Sneen itttelletn Klippeblolkene for natn en Rislen, sont as Band, der sildrede nedover ; —- det kunde ikle være faal Hatt gav sig heller ikke Tid til at hske eftekz hurtigt ilede hatt videre. Lyllelig naaede hatt op. Luften fere kotn ham sont paa en lntttmer For-ans aftett. Nogle Minnter eftek par hatt lIoIt tin Nsich som ntleiede Insntede IIoeI tIIIIII. .,leW"skl, ei« TII siegen ep iszennetn Schlitten . « fIInigIe :"I«IIIdt. »Ja Isi!»t,« III-is Jsxintet ninnteIt til Zenit ,»«v«,I eine ihn-et i Angst tot« Tig, Ves -«I-t I«I« slnnsrt Inn, III TlInnninden inn t HIIsII l lis-lI· Inn-· » Tex; iI.:I tnssi niitet snenet tidet. Tn i.I, nt III nein tllsild eI nnnet l)I-I«iIid t«?·ndn:: II Dei innen Knie, Eneen lIotder endInI."' »Den Imn IIIkldIt iste, « soI«tsatte UNDde »«.DI’in Sude-i IIIII iIInIIt oIIIIIi Blinden-. du lIInIdI TlIIInnindIn IItteIede denke-L e.; lIrn sank-I«, IIt den alten-de idag Inxde IicIsIei Talen Lmn forstnnr sig Inn Bein-i ioIn vFan. Hnn tilspjede oIIsIIII, Iit Liieen dcnne Nin-II vitde IIIIn nieget lIIIItigeIe dort end eitel-et, estersoin Bannen ven« kommen ovensm oII Jotden ikte dande inIsIet titsturkkeliII afljeslet, dII den var intden, og den Fi«nst, seIIn seneIse hen vIII« kommen, ikke hIIIIde sortnaaet Ist strenge iIIIennenI den.« ,,.«IeII ei« jo her, nu kan Sile-en gierne gaa bou, ned konnnee jeg nok igien,« denkestedr Daniel Innntert, i Hei-I tIIIode saanIeget at tate Ined den tcstskede onI, sont han ikke hat-de seet i otte Tege, og Mojdt tIentte san tIetleI sitke IneIe paa Sne og TtIIInvind. DI lseide I ttn ioIs Binden og nnettede nenne hope hIIlende den faek igjenIIenI Daten og vibende brpd sig inIod Fjetdkanten Enkette Jltegnsknre koIn indiInellenI. Tiden var hensvnndet sIIr dem, sont en Drom, —- Hausel maatte tanke pas HIenIvejeIn »Nun ttte ned igjeIInenI Schatten igjen, « bad Mode »Im tomniet ad den VII hurtigsi ned! igjen til Daten,« gav Hanset til Sonn-. »Enan! er ingen Faie sorhaandeIt.« »Vatg heller en anden Vej.« »NeI, der lIviler paa nIig ligesqu en Anelse onI, III llnterbnigstejneren tiggek paa ttnr esteI« II-:ig,« svaisede HanseL »Det var ogsaa en Sendagsnat, da hIInI trugte soer gienneni Hatten paa mig. Hvad der stutde tI«ne nIig i Schni ten, skntre vaere en Lavine, og i dcnne Nat konnner ingen, deIstit ligger Sneen for fast.« l ,,Og, onI den kann-« indsatdt Mode »Tcenk itke dei«IIIII1,sIIIIde Hanseh idet han sIIIIte nt beiotige t)eIIde. «Jeg Hen lder not Nedstigningen, og onI Ieg stnrter indfoI, snu saldei je g i Sitten. OIII en shato Time-, saa ei- ieg i Sittei«t)ed.« »Vinden hylcr sIIa hntt.« »Lad den hyte, MajdL Den hores vækre heroppe end nede i Daten. Oin otte Oage fees vi igien, — vent Inig kun, jeg finder not en Vej.« Endnu engang trykkede Hanset den Elslede ind til sig, ug derpaa itede han bott. Hnn var dog ikte san gnnske let onI Hiertet, da hIIn betrandte «-ItIakten. Tydetigt IInIsItede lIIfn VIIIIdet under Sneen, nIen sannieget desto hurtigere itede han afIted, for itkc IIt IIIbe et Mi nnt. Med eengsteligt bIevende Hin-te traadte Pigen i sin Fuchs Hnss og sagte sit stammen Tict foietont lIende, sonI oIn Binden stedse tnd lInteIe og IItIyggeligeI«e. IInn tcentte itte paa Sonn. Uden at ltIIsIIde Lyg .1almede hnn Binduet, oII lige ssoin en tvatIn VII lIInIIneI Itiftstiøni biet i ste lIcnde iIIIode. Binden var uhyggeligt lIInInI. TIn toa tunIIt paa lIendes ·Hjerte. shendes Bryst sotniaIIede neppe at dIage ,Aande. Hnn sotdIde HeeiideIIIe, lInn vitde bede til den hettige Jonifru at tIIge hendes Elskede i Veskyttetse, Inen hun kunde ikke tonIIne sig til at bede, Angiten sorvirrede hendes Tanter, der ledsagede den Elskede Stridt for SkiidL Endnu knnde han ik.ke have tilbagelagt Dato deten as Besen. Ta sornanI hnn plndseligt over sig en tordnende, bI«agende Nystelsc. Med Rau bet: ,,Jesug Maria!« slyrtede hun paa Knæ til Jorden. . En dump Bragen tmengte fIa Daten op til hende og gav Echo niod Klippevæg: gen. Hnn tjendte denne Lyd altfor godt, —- deII kvnI sra en i Schatten nedstyr tende Lavine. »JesuS MaI«ia!« gjentog tIenveS Lee sber endnn engang nIed svag Kraft, idet « hnn krampagtigt knugede Hætiderne ind i hinaIIden. ,,FI-elH hom, heilige Guds Moder, seels haiII!« stpnnede hun, og i sin Angst tovede hun at bringe den hel Ytige Jomfrn sotn Osier det kjæreste, sonI hnn ejede; — det satdt hende ikke tungt v III stille sig ved iine tanae brune Fletnim ger, Iom hun saa ofte var bleven mig undt. Dei-pas satdt hun bevidsttps samtnen. Stettende sig tilAlpestaven itede Hem set i mægtige Spring ned iDateIu Bin deng hultktingende Vyten var heim uhygs gelig, han skiIIlte ikke Festen for fig, og itede sor at undfty den. (Foets.) U- J- Faul, .’l. N. .«?.·nc«u:’, Js. is. Tann, leIndcnc Cz» ..»« sk. HsH mxzsi Saint Paul R ssäoimä Wank Usltlkvli;i«s Hl Okan Cis-undi- Baum St. Paul, New-»Im I ’!i«:ks1lft«t«t·1 Lamms ................ . 81'·I«,·I«U«««. lestluli Kapital ............... .... k..,«,mn«p«« lldmm ulnnitlnslm Qui-In «.sui1tq. »N( slu Hi Indu- Wn MI« HHWUU1H-!’«-1»I« Tau F nxnpshlssd Psktcsm traun-» n: nq tm alle Hausknean ZTunUu Zrnqc nisthkiks Wo guts ch Vulth THka Urian-nimm1xwdc--Inicnri·n : numlurL TI D a n n c b r o g Jena-arc-MobclogSclcwibntik sonst- ct komplcttmst Lager as Jsrnknnn, Achter-»O BMML Binbuswluc!, Mel-ler, Man-nostr, Lrngc Fieber oft-. J For-hinweise herum-d dritte-s ct VIIkkmjlngcrmnkitcd, hum- Bcstiuingcr af nytVliktpj, cller chamtion af gammclt udhnm paa kou Noth-« 61 lldualg as Ligkistn lmncg studigt pun Lager. Jeq forhaiivtet vqui Suec-i oq Most-adm- for samme. Priscmc Hammer Theo. J. Siren U dsan Mclsioffcr samt ,,Fecd« hos M. C. Peterseni Dannebr()g. Pan Lager holdes frcmdclcs ct Udvalg us Mem samt dc at miudcligc Sortcr Mel, mid, »So-Iris« o. f. v. llVBDH MUlWAUlcS l lkYTTH Pult M l«’-l-. W- - s T Ymmeliizag Ymslict Ya» Dunnebrogx Nebr. Hat et stoit Oplag ai alle Stagsz BygnixigciiMaterialii sinnt «3-i-iicis-Postei«, sein sælges til Dagcng lavcftc Prisci. Vi laber os ikke tiiidci«I"irlgi-. Fiu Wart-It Ouciflng til-d andre .t)i11idlisiide, og Jvil finde det til Ebers Fordel at se osz spi« J liebe. o. Pe t e isten , i Monogr-in isten li. t«eau, Pia-s A is lkadii, Viii litin «-1’. Jeps on, Usslfi. Iiagietet International Bank, Dnnncbrog Nebr. Almtndcliq Baiikfdrrctnina tidfored. Pciige tillaaiisJ paa gunsiigc Brtiugislfir paaiasl lsjinbinii illisi pisisonlig Sil icrlch. Weis-list ndsicdktz paii eilte lebende Stirbt-r i Beide-L Tniiipstiliszbillcttcr til og sta Europa firlge6. Nismry Public tilficde i Varikcii. JernbanetogenOs-Tiilstal)el. Uuiii l’«i,«-ilis-. .Ii-i«nlni,uisu. Gr nd Jalandscrdsttvisionem itsliiiaugztid im St· PanlJ Sud paa. Rot-d paa. Pkksautog Axt-»- Fomn ; »l!i-i«ioiitog ·i.-tJ lIitcsinL isingkqg «t.W tsiiisiin. Z Wodgtoa Sle ,’x-ai"in. » 4.l() , P « Tsette Log anloinnici til Linahii saiiinic Tags ttitiiiik K! »L. 55. St. Paul —- Loup City Division-n. St. Paul til Loiip City. Autoinunst iia wup tin-a Persontog st..')0 Nitiisni «1!i-isi)ntisg A 40 sum-, Govstog 9.l5 Fami. Nod-statt 4 0 Bin-ni. Motgiutogit im St. Paul ioibiudisr i Mund Jszland tut-d ., This Tocilnnd ,’xl:1-.«i«, ioin anlaininer til Lniahattl 2.5tiifiim. og til lsoiincil -!«luiiztit.3.15 0itin. siorbindislsis hti ves iiied Øiiktigtog til Istlige og industligis Steht-L Zsoibiiidelie nied alli«lsiiiittetis1kciieii; Zog fliites blot ten Gang iiicllein Wisand Island oii Sau Mantiss-im Piiiek og aitdciiOplygniiig eilinldig veo --ii)- .-.-na lu- iil Ilgiuicn ill 1". Lepoi i Zi. Paul. lskskukiioiiaVillettci til alliI ikladirr i Zum-n isilui siiiii lavest itillede Tat-let G. While, Ugent i St . Paul. Bnrliiigton it- llissauii Kivisis Jisriiliiiuem I ctt paa. . Atti rat-. ? teiiougtoa «,12 «T.oi«in. i Pirionsiog l,-«-7 tsfiin INodgiog l,57 sinni. I Mode-taki ::.t«'- Unn. Persoiitztagenc ankommt- til Liucoln tilokkisn til-Z Nim» oxi iiiiiaiii iia riniaxki Klot Ileii 1.50 liftiii Ankouifteii til »Im-ihn Ilii tiloltiii 't 's» littiu J Alle : og niedijriu itasiagiiei Niinurniqaaisude! illittrr til alle Siedet oi ov i- isn Ihr-ei Qieiiibaiiciiklaes S. A. Odem-eh Ilkiinii Zi. lanl. « J. "«P"; N()k;hkn, —«-,7. --— Hist of —-««.— Yoweml Eig- » »Hu-flieh holder et almindeligt Lager as Medicina-, Tojlctgjensiande. Maling, Boger og Skrwems - teriale m. m -——- Saavel Lagers Anordninger som HjeinmkReccpter udfjres nsjcgtiz. — « Heirath City, Nebr. —Posibus : BoeluQ z .