Æ
Ovcr Ficldct.
Fotttklling
til
Friedrich
»—· -y —
(Fottt"ættelfe.)
.-.-:-.s’:2«r:, ltvto Lit) han havde reddet
--:«. « kaetlig g; eine igjen i ftt Re
.-; zzsx Veilntning tnodnedeg tttete og
...»-»-» 11.-.::t, iclo Tanken paa hatt-J stot
»;;»«- :-—..x.·:«:c hant ttke ttl at vaklc insti.
H ——-« unsre fag langfontt, for at bringe
z« ::. lldiat-elt·e. Bart vilde ltan, bott,
izz .-.;::tg tnete at vettde tilbage igken.
:I;s:.k«t.ttlig htkvedc hatt sit Blit. Hajt
»z« ;·.ts.t stcldet laa Lberbttrgsiejn saa
zz z zx Ermitt. Zolcn kastcdc sitt Glanz
zzzz km, sent ont den vilde vife hant den
»k» ,; kngang i sitt fttldc Hei«lighcd·
»Hm wer satnntett, — cn Tanke side
; sitt. Var ltan da ganstc vis- paa,
z;JL-s.·sbntgitcjtterett hat-de sagt Sand
kzk ; Hacke David end anholdt has
Hx un bang Dattes Haand, og havde
Is;:t«.«::dtt1itkt«et hantdcn, saa var jo det
133 «.: lich-mir sig ont, naar ikke Mole
ichs l·»:s.i:c indvtlget deri; og at linn ikkc
hatte-: ztjott det, betont var hatt fuldt for
vie-sil
,H.1s.t sknlde have slaact stg selv for
Binden, iordi han havde givet sig til at
must-! Httn kunde ikke opgivc hackt,
tizesont hatt ikke opgao hende. Dybt
Ittt ltan Brit-et igjen; bet, sont havde
jsuknkcnptesset hatts Bkyst, var ttted en
gmg haften En fkydefuld Jodlett
Wugke sig frem fra hang Bryst, hani
troede at spie, hvorledes ny Kraft soul-l
mcve i ltattss Muskler, og hatt vilde satte
k Ind for at vinde den Elstedr. i
»Hm iaa ttg spejdende omkking. Haut-e1
tut liot Unterburgstejneren ttaadt opil
jun-o bunt, for at kjæmpe tned httml i
Hatt stnlde ti Gange have kastet den!
sotrtc Zfikkelse i Mai-kein i
tsmt ntaatte have vatet slagen tttedi
Blutcliin Rassen hver Aftcn l)avde«:
L- . ikct ct fvttgt Las brættde til langti
us tw Ratten paa Oberbtttgstejtt. At
in ittr tout ira Bottdens L-(krelfe, vidftei
hin ;t-.i lttn lagde sig tidligt til No.’
Nu tittuce nckret Frygt for, at Mojdl
sitttvt tut-re syg, tnen htttt var frisk, ogj
n.t tut-I engattg vidste han, hvad det Lys"
hemmt-. Ud fra hendes Kammer vak:
det, a: ket kom, fotdi hun itke kunde faal
sow; ltnn havde tnaastr en svar Kanth
a: besinnt tned ftn Fadekc Haarde Eint-. !
Nin Mod opfyldte hem. Hatt revf
Hatten af Hooedet, sg fvingende den’
iisede hatt op til Qberburgßejin Dek-l
--«ta gtt hatt videte Fra Mitten tottede
tgtiklangen itttod hatn, nten hatt varl
sitiot othtdset til at kuttttc gaa til Meg- «
"nt; lutit tuttdc nu ikke træde ittd blandtj
sicu- it cnc der. Havde Hirten det«itttod’
- gtct nun satt vildc hatt have gaaet der: i
.1td og bedet tit Fadetvor -
Hatt gik ind t Gjteftgivergaatden.
sttnxig dtak hatt af den Bin, sont blevs
tttzt lttsagt; hatt vildc faftholde det Mod,
Ditt inldtc hatts Vttst i
iiitcr ctt kott Ttds Foriob kont hansi
oOi
immer im Messen, og spttigte hattt for-.
ttdttt out, yoorior hatt itte haode vcktet
ixsth e det- i
,ch tont fotsent dertil, —- jeg faarj
»wir del nted tttin egcn Santvittig
Mttdtaabte han leettde. i
«,«Hs.tttsel, ved T:, at Tavid har an- «
vldt otn Wohl«-« spurgte Franz Stegeri
Um.
»sa, jeg ved det,« sparede HanfeL
Llsribtttgstejneren hat hojlydt iortalt
et paa Kirkevejen.«
»Lg det tager Du saa roligt?«
»zum jeg sorhindke det?«
Mteg troede, at Tit giekne vilde have
. W MojdL Til David er httn virkelig
ilfcr god.«
Väcdet flaj op i Kinderne paa den nnge
M, og hatt maatte tage ftg samittett af
l sitt Kraft, for ikke at fokraade sit
’jerte.
»Im tnig ligger Oberbttrgsiejn megeti
IT liait,'« svakede Hansel nted et let«
lindern-L »Jeg hat styet Vejen ind
m, fordi jeg ped, at jeg dog er altfor
iksgc fot Banden der. David derimod
«ttg.«
Weg under hant ikkc den Pige,« fort
ctte Stegetn »Mit-er ogsaa Gactrdenl
llorpe hatt-Z Gent-any da blioer hanj
ldclcs utaalelig i sit Havntod. Hani
ist« itllerede tttt at kunne beherske Alle.«
Hanfel lo.
-L’I:ar httn selv er ettig nted ham, faa
asszngen Net til at sige Noget,« kaabte
W »Sei Tig mt ned og drit! Hahak
tat blot ikke Unterbnkgftejneren altfor
Diigt ladet ftg gjete Bryllupsjakke!«
Ltge til ttd paa Eftetmidbagen ferblev
attiel samtnen med sitte Rennen De
svdc aldrig for seet hant saa lyftig.
eraa sit hatt pp igjett til sin Fadets
Card.
Aftenett kom. Hang Fokælbke bega
tidligt til Ro, og pgsaa hatt gik ind
sit Kammer Hatt fad ved Bittbttet og
B
’saa henavet til Obekdntgstejn. Lyiet,E
» Iotn dan havde demsetet detdptte alletede :
saantangen Titeln stinnede ogsaa nn Sien
,nem Nattens Tantilhed Fotsigtig og
sagte iotlod han sit Kammer og Hufen
Hinnnelen rat klat, og Stieen lyste dan
paa Beken. J hastige Spring ilede dan
ned i Talen, ag detpaa ad en lidet be
sætdet Sti steg dan kp til Lbetdntgsteja
Tet vat en lang og desvtetlig og detätcg
ved Nattetid satljg Ves; to Tintet vate
ikle tilsimkkelige sot en ist-et Fieldvandtet
at tiibagelckgge den i, men ban tttnkte
ikle paa Tiden og endnu nxindte paa
Fami.
Visinok snappede hang Bryst under
den taske Op·tigning eitet Weit-et, hans
Masklet zittede as Ilnsttengelse, vg Soe
den petledc ham ned ad Panden; men
dct var ilke alene Ansttcengelsen, nten
den glade Sindsbevctgelse, sont lad hans
Blod tulle saa hurtigt giennent Rai-eine
Hatt naaedc op til thtlsntgfteth Tct
Jvat stille detoppr. Kan med en soag«
Susen ttak Binden hen gjennem Faste
ttceetne. Fotsigtig metmede han sig Hu
set, og det Fittjsede i hatn, da han endntt
bemerke-de Lysstjaetet i Majle KantnieL
Mon hnn endnu oat vaagen? Han«
ttaadte natinetr. Han tog en Hamb
isuld Sne op og gjotde den til en Sne:
dold , sstsigtig kastede han den paa Ru- (
lden En Skikkelse viste sig dag den,
’det vat Mede Sagte aabnede hun.
Vindnet.
»Hansel, et det Dig?« tsabte han«
sagte.
»Ja, Mojdl,« inatede den Lykkelige.
«Vent lidt, jeg kam-net, —- dliv staa
ende hvok Du et, at min Fadet ikke
hjtet Dig.«
Nogle Minntet senete ttaadte Pigen
nd as Entset.
»Jeg oidste, at Tu maatte Komme, J
sagde hun, da Hansel ilede hende imsdel
og slnttede hende i sine Arme i
Hun ttak ftg ikke dort fta ham, hun;
tillod, at han tyssede heade. At des
elstede hinanden, vidste de for Aar til
bage, nden at de dog hat-de tilstaaet det
sot hinanden
»Du et vatni,« sagde Mode; «i Hu-»
set tat Ieg ikke lade Tig tttede ind, men’
kam hen t Kapellet, det ete vi i Ly sot
IVindenR s
Hansel splte slet itke, at han var die-z
Jven saa vattn. Hans Hjette slog saa«
Thuttigt og stydesuldt. Atter ttytkedes
han Pigen ind til sig.
» »Na frygter jeg Jntet mete!« nd
taabte han, niedens de vandtede henintod
KapelleL .
»Hvad hat Du stygtet sot't« sputgte;
Mojdl. «
«At Tit skulde blive Untetdukgsteine:«
tens Konk. Jeg hatte, hootledes Tin.
Fadet sattelte paa Bejen til Kitken, at
Du vat sotlovet ined ham, og Tu arbei
dede paa Tit Udftyt. Tet hat skaffet
ntig en tung — tung Tinte.«
De vare nu naaede hen til Kapellet,
og satte sig ned paa Stenttappen, hvot
de vate i Ly for Binden.
,,Og det hat Du ttoet7 Saa liden
Tillid hat Du havt til mig'?« faldt Pi
gen ind, og i hendes Stennne klang det
sont en mild Bebtejdelse.
»Mode, det et altsaa ikke sandt?«
raabte HanseL ,,Tavid hat altsaa ilke
anholdt om Tsin Haand?"
»Jo, han hat gjott det, og ntin Faden
hat givet hatn sit Ord, nten het for Gudsi
(
Billede hat jeg spotet, at jeg aldtig bli-;
vet hang, og dette hat jeg ogsaa sagtj
hatn.«
»Mojdl, —- Mojdl, « asthd HanselI
heade, idet han otnslyngede hende med
begge Atme. »Min stal Du bliseL Jegi
et fattig, men jeg vil atbejde Dag ogi
Nat sot at spinge tnig op, og jeg ved, ats
det vil lykkez mig! Nu, da Ieg ved, at,
Dit Hjette tilhstet mig, nu ftygter Ieg
Jntet mete, og holder tun ad. «
«Jeg holder vgsaa ud,« fotsiktede Pi
gen; jeg stulde have gjott det, ont Du
end ikke var kommen. Jeg hat gjennetni
levet tunge Dage, og mangen tung Tinte
fakestaat mig endnn,« sortsatte hun, idet «
hun grade-de lagde sit Hat-ed pp til hans
Btyst. »Min Fadee hat et haatdt ig
satt Sind, han givet itke estet. Hang
hat sagt mig, at naat jeg igjen stiget
ned i Talen, saa istet min Vej Inig til
Untetbatgstejn, men den Vej slaat jeg:
aldtig ind paa, hellete styrtet jeg tnigE
nd for Klippen.«
»Mojdl, tal itte saaledes ! « saldt Han
sel ind. »Naat Du ikke kan komme if
Dalen, saa kommet jeg til Dig —- htm-k
Asten. Held kun ud.«
»Vejen et altsar lang og besveetlig,«
saldt Pigen ind. «
«Og pm den end patti Gange saa
lang, jeg kam dag!« spatede Hansel
,Se knn til, naat Din Feder bewertet,
at han ved sit haatde Sind Jntet til-ket
tet, saa vil han nok fvtandte sin Besluts
ning.«
»Den for-andrer den iUe.«
»Na pel, Jotdenet stat, og jeg ved,
—
It is esse-s heute komme entstede hea» !
end Ietop han«
Te- d Los-mer her nieste-I høer Dass
og sameaadekI sig med Zahn-; jcg unt-Z
pigek how « fasse Wägen. »Den budees
Tig vg dar et vocdsomk Sind; no .I III-IIE
III-vagen aI Du kommee bet III mig, sc
lesek jeg i Angst for Dig.u -
,Jeg srvgtek haIII if!e,· gao Hausei
IIIIIIIIm III Srak »He-II IIIIdgoar Inig»;
fIdeII jeg koste-de hIIIII overende I Kampesy s
thI hIIII ped» at jeg er hat-I opetlechI." f
»Don hat eI siygt Sind.«
-Va-I nde VekII.IIIIIIIg»«f sagde Hanfef
kg spgke at beroiige fm Elstede. «ths
header her hon- Sti og hvet Klippe, ogH
mit cje see fkarpt vkd NatthITQ Eunoe-?
gen kommst jeg Igjen III samIIIe Tid, do
sovekTIII Fadek, sunvelfom David. Ly
Fet fra Tit Kammer ssal vare mig Teg: -
IIet til» III du hewppe staat godt tIl, og
at TII chIIer mig, og des kan We for
kaadc os, thi UnterIIIgstqneteII kommst
ikke at se det. Na, hold ud og sag Tsig
ikke for III-I- af TIII Fadeks hackte Sind, «
toinge Tig kan heIII Me» og fes opgivek
Tig itke, oIII jeg ogsaa sit hele Talen
derfot.«
De to Elstende stiltes ad» og lpkkelig
vendke Daniel hjem igien.
Tredje Kapitel.
Tet var Lordag Aste-t. Hanfel havde
aftalt en Samtnenkotnst need fm Elsiede,
og da bans Foraldre havde begioet sig
til No, forlod han Hufet og begav stg
afsted paa den befveerlige Vandring.
Viftnok niaatte han nn gaa en lang Onk
vej, men han vilde gierne have gaaet ti
Gange saa langt, for at Messe samtnen
nted sin Glied-.
Og rigeligt blea han ogsaa belannet
for sin msjfarnrnelige Ves. Han traf;
sin Moidl ventende under Klippen; hnns
tsrrede Soeben as hans Pande og tryi
kede sig tat ind til bonI. Derpaa for
talte hnn darn, bvorledes hendes Hader
hver Tag mengte starkere ind paa hende, i
for at fortnaa bende til at give Unter-·
bnrgftejneren sin Haand, bvorledeg bnn
siedse blev baardere intod bende on bande?
truet tned at ville forsIIDe hende. H
»Holt) ud!« sagde Hansel, idet hnns
sagte at berolige hende, da hnn greed sank
bitterltg. »Es-an forftsdet Tigikke, vgl
om han agsaa gjorde det, fna ved Tu,
bog hoetn der er Bestyttelse at sindes
Min Fader vilde tned Glade optage Tig
isitHns.«
»Min Fader vilde gjsre ntig aroelss,«
faldt Pigen ind.
.,Mojdl, oilde det nu verre en faa stor
lllnkke«-« udbrpd Hanscl mnntert. Eller
tror Tu, at jeg gjsr Negning paa Ober
bnrgftejnx Fra den Tag af, at Tn
liver tnin, vil jeg alene drnge Omforg
for Tig, og sectte ntin Ære i at Falk
siger: Hansels Kvne ljar der gebt, ltnn
behaver ikle at ockre asheengig as Regen.
str Tig engen Bekytnring, og tng Tig
ikke altsor ncer af et trnende er fra
Tin Faden Jeg teenker, at naar Tn
holder nd, faa vil Tavid ogfaa selv til
sidst tabe Taalntodigheden og opgive Tig
Blodet stiger hant allerede nu til Hooedet,
naar bang Venner spat-get hant um« naar
Bryllnppet ssal staa. Jeg kjender lzam
ogfaa, lxan holder itke leenge nd pan san
dan Mande, dertil er han for overmodig,
og en vakker Tag gjar han en Ende pna
Sagen og banker paa en anden Tod«
Tvivlende ryftede Made paa HovedeL
»Jeg sknlde Inste hanr al Lykke dertil,
cnen han gjpr det ikke,« soarede Pigen.
»Og ntin Feder oilde heller ilke den-ed
satandre sin Beflutning.«
«Noget Ondt her jeg ja aldtig gjort
hatn," sortsatte HanseL »Jeg er ham
altfor ringe, og jeg lan ja ikle predes
paa hom, fokdi han snster sin Dotter
haiere op. Min Faders Gaard er gaaet
tilbage, men naar han ser, at jeg arbei
der den pp igjen, naar han bewertet-, at
jeg ikke styr naget Arbejde, og det lykkes
for neig, saa vil han have dette for Lie,
thi han ved, at det er alene ved Flid, at
der tan opnaaes Nagen-«
»Du kjender ille hang haarde Sind,
han gaar tilgrnnde heller end han giver
efter.«
Tiltrods herfar lnkkedes det dag Han
sel at berolige sin Elftede, thi Alt, hoad
han sagde hende, var, hoad bendes eget
Hierte ansiede.
Tet var allerede bleven sent, og han
vendte hjem igjen. hinrmelen var over-«
trukket men graa Skyety fam ikke lod
Masken tmnge igjennetn, men tiltrods
heefor var det dog ikte wirkt, Sneen
gjoede det lyst ag lad hatn se Vejen. Det
degyndte at sne lidt. Han gik hurtigerr. !
Endnu engang gjentog han i Tanken et-’
hoeet Ord, seen hang Majdl haode sagt
til hint. Vejen gik e Begyndelsen gjens
nein Skoven, men derpaa trat den sig
ned over en bkat straanende Ufsats intel
lem Llippeblakken Da- sagtnede sine
Steidt, thi hansmaatte tage sig ivaee for
ikke at faa Faden ned imelletn Stenene.
W
Dt sitt det, sont est der i kott Listen-II
ffs htm lvnede, og det iokekosn hom«;
spat Im han innitidig sik et Sieg paa
Hpvkdb Tun-lenke tillsnge faldt dnn
NUMBE- J nogle Mikntet lnn linni
M bebe-seh den-an teifte han sig pp
igj.-t. men uden strakd at knnne satte»
bvnd de. sitt foteganeL Med Haanden
gteb das- sitt i Heu-eben der iknettede dom, «
nien den knnde itke Este noget Ein-n
Det va: imm, iom otn simn bat-de incietv
et Ein-; der end-in l« tot-ehe beim neiget
Fand-J til Ue il Ins fna hakt sitt ontkti Itz,
nien licm ordngede «xtigeit; det var stille
enndt esntting hasti. Ved Eiden af dani
ina bang Hat i Enten; han tog den op,1
og nu Einst inw- det statt iot bunt, hoc-d
det nat sorefaldet; Hatten var gjennetnx «
dottt. Kn ;len, sont var bessetnt for items
Hoved km e tun ineifet dette og dedovet
han- iot en kott Tib
Han san ikke sin Modsinndet. Foti
intfte lsiang i httns Liv gted en bange
Zoletle beni. Hatt havde intet Banden
hos sig. Hvett Lieblik kunde han vente
en anden Kugle asskndt mod sig im et
Baglwld Jdet ban tog ftg samtnen,
satte lmn i fnldt Leb ned ad Skta unin
gen. Hnn tnnkte ikke paa, hvot let hnn
tunde Itvtte one intelletn Klippedlokkenr.
Lykken nat hant imidlettid gnnftig; i
god Beitotd naaede han ned i Talen.
.iu haode han Jntet mete at itvgte.
Stteen ialdt tættete øg tnttetr. Lang
sanit steg han pp igjen til sin Fadets
Gaatd Futen, sont han nied Nod sg
neppe bavde nndgaaet, havde lammet
hem. Vejen bleo hnnt tung.
J Henseende til Et one han ikke et
Ostdlik i Teich Knglen havde gjældt
hans Lip, og han pidste, hoesn det hat-de
ndfkudt den.
Den Skiandighed havde hnn ikke til
ttoet David. Motdnnllngets Feighed
opestte han«
Hemde Untekdnkgsieineten anbent ttaadt
iinad ham havde han kunnet tilgive hatn .
nten denne Mietning vifte dam, hvot sitt-«
Bondens Had vat til hinn; det var tutl
en Kaum intellem dein paa Liv og Did, l
og det vnt ikke engang en atlig Kaum-,
thi ftn et Baghold var det pan en ieigi
Maade findt pqn hntn! Tet las tnngt
paa hnni Gaoes der hani nogen Beskyti »
telie utod en Snigtnokdets Skietndigbed ?
Kunde ikke den sainnte Mond til enhvet
Tid inige sig hen i Nietheden ni hctn og
streckte hani til Jokden Ined en Zugle,
niedens han var belkjeeftiget ined sitAn
beide?
J heftig Sindsbevagelfe og badet i
Soed nnqede han ind i sin Fadets Had.
Han tankte pna Maidl og hendeg Zot
tpiolelfe, ont Davids Anflag hat-de lyke
kedes. Saa haode lnin ikkc niete hnvt
nogen Belkvttelir.
Don vilde den folgende Morgen igien
ssge hen til End-eh hoc-r Oveksaldet
havde iundct Zted, lkan vilde lege ester
Spotene af Ekjtendielsgjetningen, de
tnaatte kunne sit-give Bevifcr set, at Un
tetbntgstejneten hast-c skndt paa hani,
thi hans stote dedcr niaatte son·aade
ham. Men felv dette Hand soigtede, thi
ftedfe teettete ialdt Inecn og tnnatte alle
rede liave tildcektet etbvett Spot.
« Tet var sent paa Nut, da han opt pgte
sit Leie, og sildigtd .- en folgende Minnen
vnagnede han; lian var endnu fortumlet
i HovkdeL
Ta hnn traadte ind i fute Futeldtes
Kammer, saa Modeten bekynitet pqa
lhank
»Du let saa bleg nd, Hansel,« sagde
hun.
»T» et ikke Noget,« spatede het- og
latte sig ned ved Bot-du« hvat Ftokvften,
beftnaende af Melk eg Gtsd, stod set
veket. Men han havde tun nydt nogle
Skefnlde, da hatt lagde Skeen im sig
pas Botdet. Hans cjne siittede hen
pqq det gatnle Sieg-the paa Vnggem
»di! J ikke gaa nt hste Messen?«
sputgte han, seende hen for fig, thi Un
tetbutgftejnetens Nedetdmgtighed be
stjeeitigede hantz Trinken
»Hal- Du ikke feet, hvot starkt det hat
ineet inat?« ialdt hnns Fadet ind. »Vi
to Gamle kan ikke gadt komme ned i
Date-If
»Hellet ikke Du stal gaa detned idag ! «
fagde hnns Moder.
,Hvorfot ikke?« udtqabte Daniel, idet
han tev sig los fta sine Tanker.
»Der et ingen Vej.'«
»Na vel, san man det tyddes en,«
fortsntte HnnieL »Jeg btydet niig for
Ivtigt ikke otn Sneen, thi Vejen findetl
jkg npk qllizsppl Tit sksl Jus-u sitt-l
det paa mig, at Sneen vat mig fot hsi
til at komme til Messe. Den hat tid-’
ligeteo alte ligget endnu htjete, og ing
hat sont Dteng atbejdet mig igiennetn1
den, nasr jeg ein Motgenen gik t Skale.
Det vat je en udntetket Iotnsjelle, naat
ieg iank i den til Skntdtene og fatn en
Muldvatp geatede ntig nd nf den.«
De Gamle faa med et -:..slt Smil pas
detes Sin.
Du hat nltid met en sit-even Gut «
ksagde de. Gottf. )
F « - -...- -—
N. J. Paul s. G. Kegtdall Il. Kl. kamt
Ihrs-dran schau-L .’««.. ul c Rats.
Saim Paul Nation-It Bank
Dott- thde llx Liltattctls Erklain T; .
St. Paul, Reben-can
i.’E;;s..".t-«k:ct.li-.!s.s::.t. . H-.«---s««-««Mi.
, s k· - » » - . -
«JJJTUJ.k.lx’«ll«-....... -·«»-«i--«UU«
V’k . » « » , . . , -« -.
.. «««.« :««.ts..: ZU :."«.·..;...1.1.. t,.-—.««x-n-.s JOHN Lock
- «! T-. ’t1!-.::«: :«.2-.!" t.!.s-:«1i:«:«.1c.Lust-l ; i. '..t . « Isp t.i;.:.;::.--:- Ha guts
’-« "1a«rtl" t »« r «
.- »
D an n c b r o g
JcrnvarcssIIiobclogSclctoibutik
Tinkt- ct lonwlrxtust Lager as Jsmlmnk .tt.«llrlcst«:te, Vttltph Vtitdu Glas,
Uktsl U. ;’»’-t’-.1uai:iin, Zule thdcr ons.
« Rctgmdkltc Mund but-si- ct Akktlltnthttcuunlet-th, lnmt Betttllinger tu
II
1n)tBå;ltth, klln chziatattott as qanunclt ttdisuso zum lott Wollt-L
lst lldvalg as l'tgltt·te1 lmuchs siadtgt xnm Wart-.
Im fokhauvlkk ogfaå Beutel im Cis-tadelt sm- summte.
Buschktx11k-.:s.7.-s.cck. Theo( J. Streu.
lJ(l«-(110"
IIkclstoffcr samt »Feed«
hos M. C. Peteksen i Dannebrog.
Pan Lager holdes fkcmdctes et Udvalq af lutcnt samt de al
mindktiqe Sorter Mel mid, »Zum-« o. i. v.
llVchli MUUTMBES l BYTTLL FOR UHL
Kentucky-txt Yttttltct Eo»
Minneme N ehr.
Hat et start Lplag as alle Elagci Bugtuxtgss Materialek samt FettcesPoftet,
sont strich til
Tagen-I laveitc Priser.
Vi ladet og ikfe ti:1dcrictlgs. Zu »du-) Lockung vcd andre .Lmttdlkttde,
og Jvil fntde dkt til Ebers Fordcl at se oc- fpt J liebt-.
o. Veto-teu,
Uns-nagen
i
kI
y
« ’- ’st«!W«««-MN
(å«ro. E. Team «l-:«1-5. Il. U. Nahm Bice jsmi P. Jepion. IMM. Rassen-sc
International Bank-.
Danncbrog Nebr.
Ilmlndellg Danks-»etwas dass-us
Pcngk tillacmski rcm gunssigc Betinflelfcr Wa fast lOzcndom ellkk personlig Sis
kn·lic:. Vclglrs usinde paa alle lebend-c Inneri Werden. Tmnpjkibsbillemk
til og im Euroan skrlges.
Notan Public tilfledt i Baute-L
Jernbanetogenes-Tj(lstabel.
cnin Pan-ill- .Itsmlnuusn.
Gr nd Jslandscrdstlvlsiuum
Msganggnv sra 51.Paul.)
SVV NU- Rord pa-.
VMWVK 843 FML . PMWOS Ein Essen-»
WOVSIVIZ 400l5s1etm» Eppzkog END »Form.
. 4.10 · ;
« Telte Zog ankommt-r 1:l cmaha sammt Tag-) Murm. Kl Z. äs.
St. Paul —- Loup City Division-u
St. Paul nl Lonr Ums. Olnlommek im You-s csicv
Insme si.-'0 Wurm VIIIan 8.40 Furt-L
Godswg 9.1.5 Rom. O oderon 4 o Ein-m·
Morgcnloget im Sk. Paul corlspmder 1 Nmnd Island me) »Ehe Evekland leec', iom
ankomntcr le Lmalm Kl. TIERE-Im og txl CIonnsil Illufssz Kl. 3.l-'5 Oft-I. Forbmselle h:
Wes mitt- Humgtog ul pstquc og Endo-Ihm »Zude zorbmdelle med alle Punkletl Besten;
i zog ihm-g blot ten Gang mellem Grund Island oq Sen Irr-angeo.
Prisck og andenculsgnmg erhvldes ved sbmnxndclic nl :"lgmten ill. P. Tepot :·Zt
Paul. lslsllcrfiong Billettcr ul alle Plaosert Laden sctlgcssz estek laveft sitlleve Zahlen
G. While, Agent i St. Paul.
Barlington ck Missouri Bin-r Jesmlmnem
cs pas. Pest paa.
«l-eks«ons3:og Ell-L Fonrk ’ jTetkcnkwg !,-’.-7 Mun.
l
Nodgtoa 1,-')«’ Wink , tsodsxog 346 Wun.
chksosmogene ankommt nl Uncotn site-Hm 1.1-3 Mun» og asqaar im Lincoln Klot
ten 1.—50 Wun. Antomsten til Lmaha stek Flocken 3,30 Elim·
IIZZZk Is,1-«:«I·«,»«rs’,’ka« :::7. «".c:t:-s«",-o «- --xd.« Willst-I s-! alle Esekwr ts-» over est
hvet Jernbanesælges. S. U. Speisen-, slgentt St. Paul
J. P. Noehrn,
—V.— Her as —-«.—
You-eins Läg Izu-flieh
holder et almiadelcgt Lager af Mel-reinen Tojletgjensiatxve, Mahag, Btger og Stimme
tetiale m. m.
—- Saavel Lagers Unokdmnget fom Gemme-Muster udspkes nsjegtlg. —
Bote-nd Ein-, Nebr. —PolU.-ns : Loch-T
