s
qi
. ver chtsöe
F o r t ce l l i n g
a.
Friede-leih
.—.- .,.«. .. -
Ernste Kapitel.
f« Kliketnatnct i en as Tini-is as
z» ;(zctge onlilnttede Tale lod del til
stxsfstx Endeligt og linitidrligt ltsd
Z»«kkx-tottett1e i den t"alige, stille Hnit
mit-»ein de btsd sig itnod den nttte zielb
«»-»« itzt iaa klang det, sollt otn etllvett
::Ikleilag cttdnu hetudc en syngende
Fixsttonr.
set var ett Sptldag, og detfor var
mer llnge og Gatnlc paa Kitskevejcn til
szzikx sonnt den natliggende blickst
gxpetgltatd stod en Flok nnge Karle og
Mund og passiat·ede, ntedenci de dral et
Ok« Bitt og togede nd sine korte Billet-,
spxlnd de gil i Mitleit. Mange af dein
;«;s.c tatst sot nogle Tage fiden vendt
Hut fta de ltaie Alpet·egiottct«, hour de
ltcic tut-et sitagodtsotn hele Zontntetett,
kä; ietoppe llaode der ikke vnctet Bin ltt
wem-, Og heller ilfe natc den«-« Be
k«-.-.::te loinne dctop til dein. Lttstigete
i:.: llletg gik det detfor til iblttntst dritt;
du ttxttnglcde itle pltn dilrtu Epog, og
intltt en ni) Beljendt tmltdtc hen til dein,
tutt der ti Hasndek tncd fttlde Vittgln«:-,
sxixi tittteiJ hant itnode, og hanc- Haand
ltlcu san hjettelig t«t)stet, at det« stttlde
Senkt til, for at udljolde et sna ltxiflizt
.ss.tttttdtt"t)k.
Let vat« ltaftige, ved ’th"lsejdc lttrtdede
sit vejrbidte Zkikkelset·. Teil ftiske
Vzctgltlft og det tunge Atbejde tot-unst
txte ingen Zuaglingetx
Tcn kortc Halte as del grcue Bltdttt«:-l,
txt litt-de brodetede Vasdet-l)aslte, de nagel
lt«t;.tltcdc Ajugka bidtog Altsannnen til
ut zttoc diesie Sliklclsct et endntl ttnf
ttztcte lldscettde. Kitn den lille solle
Hat tned Osetnsednstcn cg ist-n fottictxtie
.H.tnei;cdet«, sttntselioni ngittn dc stille
Alt-nistet, det iltc tnctngledc liosg nontn
tti dun, gttu dein et lnltlgi ng ljgclt lid:
lttletU
tin Stille-Ue fctltst flentfot kexn ltlle i
Inn-neu Tet unt« David llntctbntth
nennst-. Nassien et Hauch ragedc lntn on
etet dc Andre; ljattg Legetngbngning
littttdc noget ved fig, der ntindedc unt en
Nun-, og nnder han«-H bnslede Ljenbtyn
ltjnede det· freut et Pat« tlt«olige, forslende
Lilie-.
Hatt var den niest hajtnstedc af dein
Alle og farte det stote Ord. Fotdi hatt
af sin Fader for vtntrcnt et Aathid siden
hat-de awet en sior Gaard, Untct«bnt·g
ftejn, ved Faden af Biergct og detttl
ttogle Tnsinde Nyldeth troede hatt at
viere i sin Net yet-til. Lg de andre
llatle fandt sig i dette, fotdi de stngtede
for hatt-J KrtefteL bntdnn hat-de hatt
stedfe knstet Enhver iwet·ettde, tned littent
ltltn lntudc tun-et i Bt«t)dttitt.t, ist«-» ltan
giotde meget af at prale l)et«nf.
Tet« lan i l;nne"- lycle Wiesen on i Tone
ialdet i llanH Etetnnte noget i le Wind
lldfotdrende og :llant. Halt nieste, nt
ltnn nnr lidet ail)oltt, on leende ndranltte
hat-, at hatt ilke ltande nogct Ding fol
Bettslab, tlzi livttd linn vilde hatte, del
ttat ltan iftnnd til nt folslefie flg seh-.
tin nng zittrl trank-te ljen til de.n, sont
de ltod der; del vat· Zepp Plattkcttllejlnt«.
,»3gaat«astes3 et« Hans-l Hnjdnclict kont
ntet dient igjen,« sagde hatt. »Ti- hat« i
Wien ladet hant slippe for Ilctlitlrttienei
sien et Aar tidligere, end hatt seln hat-de
ventet det. Hatt ntaa have opfott sig
vel den«
Undeteetningen syntes at glade de
Fleste af dem; de Otttstaaende bestortnrde
beni, sont bragte Meddclelsen lietsont,
tneb etl Mangsoldighed ai SporgstnaaL
Unterbntgsteineten alene blinkcdc nted
lloilje nled Littene og bed fotsbitret i
Pibespidfen.
«Sepp, vcd Tit san nnje Befleo inn,
at lian hat opfstt ssg satt vel?« titctlite
l«e.n i ett liltanende og ndiordtrtsde Inn-.
.,«’5eg tted det ilke, tnen dct tttalt ttci
tsckie jtmledes, tlti den, iont de cngnnn
hti lastet til Soldat, ktttset de tlte illa
Ie: Blitt plttt,« sont-de den «.’lt»·i-ttt-.tte
tell-I»
.L«t IF stjet det i.-tl.·.::; « :f«
’:.e(«t«sfi’·t.»2t!ti. il:«.-." t«;»-« sstxsl
l : « « s-; Hi -
ei-. ’ s. .!. H « »
« l. »s- ’; i « Es s. . s
slntt « t tut i n t !-.
l- .i,;t .«-..t.:.t:s«kt«
Zwitp »Hei ktl mit«
Inn iktxjåede el tttldt t«
» .
s s
-.
; e Ftnhmafljunee ttltt Un rsijet
CI End Eintede txt etset ke: Lie, litt
Mute btuqt, ti« de holst Zäde as Papst
VII-botan littetbukgncxnnm Ostsee
Ists en gewend- Mude tatst Lan-. m
kitmims Oetdl Osttieåi Die-du ne en
.!:.Illmeunde, men teginetzet ins Heu-et
Hist lldn bat Its-set as sm Mel-»O M
staat-nah la sit bin sog l sit Ozette
M Ists Istolet, seit-est es Ins-tm m
« Dem.
«Jeg ee Ior Heide-there Skyld glsd
ped, at han har Iaaet Daniel tillmge,«
Iagde en flunk, velvoksen Karl, Ferne-,
IStegeI-. »Ist er gaaet den Gatnle
Edemrligt i de sidste Aar. Han er Iyg og
Inedbrndt Tre Kur erc Iornlyllrde for
·hIIin i «LIoIiII«ldI«t, han«- dedste Styllc
Mark er edelngt ved Etenstred, og IIlene
vildc lIIIn ilke viere istand til IIt rette det
Iop igjen. Hansrl nil deritnod Innne
glore det. l «
Tn lIIn Io lIIIrlpe lIam, « Ialdt g avid
ind nie-d hnanende Lotter. ,,Betal Gjrtl: »
den, Iom lIviler paII Gaul-un og Iors
Inogle nf Tine egne Ker over i hang·
III-H, nien Du man ikke glennne at tagt-I
Feder nied til dein. «
Cn lystig og gIcnnent Morgenlnften
llart tonende todeln aIbrød Unterban «
steIneIen. Alle-Z LIne vendte sig opl
intod en Klippevasg lIoIt ovcnover dem,I
»og paa Iannne Tid ndrnablc de Fleste: .
»Hansel!« l
Ter stod oppe paII den bIat nedstyr- ·
tende Klippevckg en ung, krnItig MaIIds3- i
skikkelse dg Ioingede hilIIsndc Ined Hatten I
En lIoIlydt, glcedelig LIilIen trIrnIIte ImI
Talen op til lmnI Tcrpaa ilede hIinI
nedad en Inml Sti, Ioni neppe var IynligI
I«dr dein, III-n Itode nednndeiz og Iotn
blot lnnde pIIsIeres aI evede BIergbesii-I
gen-, der var Iri for ethvert Ser afl
Svinmtelhed. J Iuldt Lob, og InedI
Spring over de Klippestylter, der lnns
«l)atn ioeIen, sont en letIodel Getnse, IoniI
lIan ned i Talen. i
Selv die-se Kam-, der varc Iortroligei
nied VeIen og dcns zarer Inlgte den
Dnnidriftige nied Lilie-te, og ilke nden
Tat deres HIerter Ilog starkt, thi ingenl
III dein Isilde lIIIoc oonet at gjore lIInnI
det eIteI. I
I "’ Lobet III nogle Iaa Minnter vnri
ILItInIIl III-de og Ined Iin liIItiIIt tlinIIendeI
iJ«II lIcn: »(35ud«3 Ierd!« tmadtc lian indI
i IerIIIen nI IinI LIenneI, Ioin thn ikte iI
IleII Aar lIIIude Iect
TIwe LIIrndei stIIIkte tiII hain iinode, I
Inllc Bitiglacs blco lIoldt hen lil l)ani,
03 lcende tIIinte lIan noglc III dem.
»JeII er blIoen vorm og torItig,« Ingde
lIan, idet han tog Iin Hat III og IoIri
med Hænderne lien over sin Ingtige
VIII-»de. I
Han var en i Sandhed paaIaldendes
Imnl Stikkelse. M iddelItor III VII-Ist og
kraItigt bygget og dog let i enhveraf sine
»Bevægclscr. Ansigtct nidnede tydeligt
Iotn det italiensle Blei-, der fled i hanc
iAaretx Hans Kinder var eIter den hur
tige Nedftigning ncppe engang I«pdc, og
hang store OIne Ilnede mcd et lystigt og
»troIkIIldigt lldtryk otnkring fig. Hovedct
Tbedcrkledes III et Inorlt eg tylt lollet
» Haar.
Alle hans Vekjendte trcengte sig hcn
til lIasn for at ryste han«- Damit-, tuni
Unterlmrgstethcrcn vcndte RIIIIgcn til"
lIIInI og betalte Vcecten Ior den Bin, Iotn
Imr blcoen drittlet
,,.HanI«I-l, hvorlcch er Du blevcn Iti
for Tiden"t« IpanIte en nI lIatIsJ Beiwer
»Jeg har havt Lytlen nied ntig!« Inn
rede den Adspnrgte, hol-I Bryst endnn
lIcencdc sig stirrkt eftcr den lInrtige Red
stigning. »Du er gaaet niig IIodt sont
Soldat, og Ieg vcd ikte, hoad Ieg sknlde
baue at kluge over; der er ogsaa stnntt i
Wien, tnen saaledeH fdtn her cr der dog
itle. Der niangler Bier-ge og der Inang
ler Luft. Der ligger nogct tungt paa
Hiertet der; hvad dct er, ved Ieg ikke.«
»Da Inaa viere HIentvc,« faldt Sepp
ind.
«Jeg ved det ikke,« IortIatte HanIeL
»Jeg haode ogIaa gaIIIke gIort tnig for
trolig med IIt tiene endnn et Aar til, tlIi
dct sind jo ikke i tnin Magt at Iorandre
det. Men for nogle Uger siden var vi
pas Ovelsc og satte i store Baade over
Donat-. Foran i Stavnen aI den Baad,
hvori Ieg var, Itod Obersten og nddelte
de npdvendige BeialiIiger. To ftyrtrde
han pludIelig baglaends nd i Strom-nen,
og Bandet Ilog over hont. Bestyrtede
Ioer Alle op. Jst-g lastede lantigI niin
Kappi qI tnig og InIrtede niig nd eiteI.
hasti. Og sont Ieg huckeln-, Iea Ieg hosn
dIiIIe for-an Inig i Banden det lIItkedeH
ntig at san Tag i tin-n cz deinen Inler
dede Ieg nnII ep ined lIam. Tn zeg dnk
lcde Ists Isan Lveiitadrn iIIIIn ian III III
en schilt Sludt lsexzv iIn Gnaden« IszI
Furnnnrit :.««.) i.::.: zxesie n-«IID. :·.«." I
nur-site Oel-ZU .:’.:« rnixsc Ittrssrx s.-. it:
Leide L Deinen sc is. :I-.«t Its-senkt iIIII
im LII e .s-«I . II YÄst. MJI Binden leIn
Qui-Izu e :eI ev. u UIIE Iedpede· oz Ists
egI lett Tid kein dasan Lderclen til III
ser iIIIetn til Anlald ei Stummen-ed
bevde gut-et beni. tII hie-I old-te net-ke,
listed des see Iengeaet Ined bein. Eilet
to kegee fremd ftk Ies Belelins tsl et
IndeIIde uns bei dein i bei-e Heng.
Den las les see. seen de Ies teeedte den
til Jene Sen-, Iteekte des des-den nd
tsed seis. keep-e fein-see lee- Iens ein
Ies feste III se spee etseee TIesesie
m beile- det Me see cui-IM. Isldek
des leise tu, et Ies lade leide tllbese
kalte. Isteselmedejesdeenl et Its
«l
Ilmtgteg hiern, sg at mitt Feder, bet- var
ivg og assaldig, hat-de Brug sor mig
Jea tnaatte sottttlle hatte, hortest-a ieg
staatmede tsa ltuad jeg vat. Terpna get
ltetn Inig ti Gulden og lob tnig gan. For
negle Tage liden lob lnn ntig attets lallte
til lin. T n got- ltan tnig et Ot’lovi:slttth
sat· Illesten nf tnln Tieneslelid on fetttti
lkluldcn sont Nejsepenge. Hatt tilsojede,
nt leg ltlet lltilde ltentnsnde Inig til hont,
stn dct engang i Eiden slnlbe gna ntig
tnindte godt, og snttnanede ntin til at
holde tnig lttatn Nu et« ieg het·!«
»Vg itle et Otd ltar Tn strevcH
het"mn,« faldt Franz Eteger inb.
»Trot· Ttt jeg hat« taget tnig Tid der
tllW taalstc Hause-L hvig store, met-te
cjne lnltixtt an ltltlclint ln itnod Vennect.
»He-ad stttlde jeg vel stritte? Jeg oidste
th, at det nilde vasre tnln Feder og Model
allet·tiit-(est, at jeg kont selv og sattalte
bent det. Nu, gilt mig e,t Glas Vin.«
Ti Glas lslsso ltoldt ltatn itnnde.
Untetlnttgstkjneren lntvde leenet sln
soerre Stilkelse op itnod Daten til Nin-st
aioetgaatdetu putt ltans Anstgt laa der
et spectettde, tingengtende StniL Jkke
et Otd af boad Hansel ltavde sagt var
nndgaaet l:am, tnen ban gav sia lldseenbe
af, at hatt ilte lngde nagensonthelstVasgt
bespan.
»Nu, Hanseh ieg tro-« der ogsna et«
ttoget Anbet, sont hat« ttsnllet Dig l)et«lltd
igjen ! « tnabte Seth »Du cil uel neppe
have sot«gletnt Menle
Statt Nttdnte ttal sig over .l««tattselg!
Anfigt, tnett satend hatt kttnde sont-e der-l
paa, klang Legt-let ft·a Kitten lizxe i»
Nastlleden, on Katlene gik til Messen. l
David lnlaee langsontt ester dem.
Hatt lkatsde presst-l Stellest-ne fast intod
ltinanden, ag bang Rat-e lsavde tttnlkaar
lig lnnttet sig. Rot-an Kirkederen ltleo
llan ttolende tin-tende, sont ottt hatt var
tvivlraadizt unt, lnmd lmn sknlde glatt-.
»Halt stal blot vooe at trydse min
Veil« ndlnod ltan haltsltejt, dzz derpaal
tmabte lmn ind i stillem l
J to Aar hnvte Hansel onst-et sen-l
tteerende. Ren-nd hatt haude folladtl
Talen, ltattde del ikkc Mut nagen Heut-l
tnelialttd, at ltitn ajetne vilde have Menle
Tntteren paa Obetbnrgstejn, og det
lnnde ntan tlle sotttndte sig ooet·, tlsi
hnn var den sntntkeste Pige i helc Talen.
Men ogscst David elslcdc Pigen, og
dersor hadede hatt Hause-L
Endntt vat· det intidlertid ikle lylkedegs
hant at vinde Mojdls Hjeete. Naar hatt
havde trnsfet lsende paa Besen til Alt-ken,
eller nattr hatt ljavdc besagt hettdeH Fabet«,
hvis lsjttetrd laa otntrent fetnhundrede
Fod hojere oppe i Fieldet end hans egen,
saa hat-de ljan stedse nett-met ftg hettde
paa den venligste Munde, tnen Mole varl
stedsc soebleven tolig og lold overferY
l)ttnt, og selv i sin Spsg havde hatt ikkew
part-et istnnd til at feentkalde et Stnil paa
henbes Ansigt. I
lTette lntude ttistnol eetsgt-et, tnen im-l
sot«ttt-oliget htttnz tlji naat hatt-J Sorge
aar var sot·bi,« og hatt knndc anholdc ont
hendeci .l;mand, satt tnaatte ljnn bog blioe
han«-, thi satt taabelig knndc hntt dog
nldtig tunc-, at tilbageoise hant, den
rigestc Bunde i hele Talen·
At Mole gierne vilde ltaue havt Han
sel, vidstc han ogsaa. Mett hatt havde
tntidlertid vasret botte i to Aar allet·ede,
og tned httng Fader gis det Aar for Aar
tilbige. Hans Gaakd var gierldbetynget,
og slulde ikfe lokte ttogen Pige til at
blive Herslerinde paa den.
Det hat-de hatt not sagt sig, tnen nu,
da Hunsel saa uventet var vendt tilbage,
vat« hatt begnttdt at valle noget l sin Sit
kekhed.
J Riesen fotslod hans Ærgrelse hattt
heller ilte. Hatt sta, at Hattsel hat-de
stillet sig saalebeg, at hatt lunde se Moll-L
og hun havde ogsaa allerede betncektet
hatte, thi hendes Attslgt var ooetttsutket
tned Rahme.
Bistnok bsjede hnn sig ned over Psalme
bogett, tnett saasnatt lnnt imidlettid flog
Linene op og disk-se tnpbte Hansels Blit,
steg Blodet hende paany ev i Fcntdetnr.
Tat-il- oenbte tlle et Minnt Ljnene
sta betn Wegge. Tet gimede og toate i
thun. Hatt tttnoe ajetne have stnttet
fu«-n tle slaaet Fretnltnaetk sont lntn
stellte Weste Hat-sel, ttl Jotdetk
Noth-D Messen tut-. ett:t. follod lian
ttttl. . J ten tttetlt-;tlt-Itte lslkkgtskteet
jgap »Notw« lxttn tust-) Istn at Halle Den
tut-amtl- »t:O l Itt L··t-Il. Lutaa I:i)--zt
l-.t;: ex- ctl tstld lallt-« Pan la ozsit
Its-aussah sont notiert cl ktndse lass-D
Weg lsan flnlde matt betagt hant Unten
lot desto-toll Helnztt stieg listn tneo
Esset-en t Volkst
4 a Mem-e tm endt og stell Im ud
as senten, blev Hasel state-de sei
Ema sl tue-t, eg da Meist com us,
nahte hatt hegt ttl lzetm eg llealte deu
sea lind heade.
»Was Tas. ROHR nahte sa- es
Zins ctse litte.
Its-e fis-m Lege-. seit sent lasse
It das-d l han« ei bestes-de gespe,
at Os- Slee Ied It Mit de- las.
«—j
.God Dag, Dansel,« seaeede htttt
med sagte, basvende Sternum »Hutte
ledes hat Tit den« sajede htttt sper
gende ttl.
»Spergee Du endnn!·« ttdraabte hatt
Inted ntttttter Latter. ,,.t)varledes kntt ieg
sitel htttte det attdet end gadt tttt, naat jeg
er her iztjen! Lg endnn nie-get intnktere
er Du bteven, Minle ttliajede hatt
sagte.
»Mojdl, latn nn« raabte bendeci Fas;
der, sont trnadte nd fra Kirkett, i slrentH
Tone
Pigen saee samtnen og trat sitt Ltnattd
dort sro Hanseh ntett itke ndett et hur
tigt, inderligt Trot.
Hansel iolte sig over at Maade lttlkelig.
»Ged·Tag, Oberbttrgsteitter!« fttgde
han« idet han vettdte sig tit Pitxentt Fader
og streifte Hattttden nd itnod ltnttt.
»Gott? ag.« svarede Vondentnrd Ho
vedet ltnlvt batttvendt og ttden at tnods
tage den frentrakleHaand »Ihr-n nn,«
sagde han, ttendende sig til sitt Dritter,
ltoorpaa hatt skred videre.
Tet var en stor og tnttger Etittelch
J hatt-z Trtrk last der ttttget Haardt eg
Strettgt, og intet as Tttrolerneg ntnntre
Sind. J ett sretnrttkket Alder lttnide lsttn
gistet sitt. Hatt Kette var ttlltttde tat
flere Aar siden asgaaet tted Tadett ag
hattde ktttt skjtenket liatn denne ene Tritten
Sangadtstnn alene ttttr hatt san gttttet
igjettnettt LiveL Med nagte Staats-zi
karle og Tjenestepiger ltavdc littn delt Ar
bejdet, og hatt kjendte ilte til naget Andet
ettd at ttrbejde og spare santttten. Hand
Dotter stod alene »so-It ett t5«deltttt»j(:s, var
vokoet op ganske overletdt til sig selts, oxt
sont en tsdeltoejs blotnslrede httn ap.
Gaardens Beliggenhed hat-de agiaa
bidraget sit til at giore httnt sretntned for
Metttteskette. Hojt dppe i Fieldet, otter
Tttsinde Fad over Talbnnden, latt den
helt oppe i Styerneo :lit«giottet·. Hele
Oagen igienncttt var den ganske indljtillet
i Taagty otn ogicttt Solen sktnttede klart
og sinnst ttede i Talen, ag ttttt Vinteren
var httn paa Grund as Sneen ofte i ttgei
vis fnldstazndig asskatttet sttt LtngioeL
ferne.
Ottt Sonnncren steg dentte Bande ttnt
ottt Eondagen ned ad den deitttrtwliztt Lttj,
sor at hare Messen, og derpaa efttt endt
tstndgtieneste at gaa ind i den mutig
gende tsliæstgivergaard ,,t.5«lept)atttest«.
lldett at se sitt til Siden slred hatt af
sted og fotsbi«Gicrslgivergaardett.
»VilDu ikke gaa ind der?« spttrgte
Mojdl, sont gis ved Siden as han«
»Nei, jeg vil gna hieni, og Tktt skal
viere ttted ntig,« gav Oberbnrgsiejncren i
en streng Tone til Soat«.
Mode tang. Ter letgdc ftg ligesottt
en ntork Skygge pna hendes stnnkte, fri
ske Ansigt. Hirn vendte endnn engang
Hauedet otn, og da hnn satt, at Hansel
stod i Gimstgivetxszaardencs Tor og saa
efter hende, ttandedc heut-es Brust leitete-,
tlji lntn oidste da, at httn ilke httude for
gletnt i)ettde.
»Oberlntrgstejtteren giengjasldte neppe
Titt Hilft-n »tde Titg,« fagde Sepp til
HentfeL
»Ka« jeg giore ved det?« sunrede dett
Sidste i en tnttnter Tone. »F MoileJ
thte ljavde hatt liest, at hun ettdnn elsledej
l)ant, Trittket etf liendeis - Haand hetvdcl
Itaditestet dette for hain, —- tnete anscede’
ltan tkke. »Tett, sont ikkc findt-r mitt!
l
Hilsett god nat, hatt inttt sage ftg ett
bedre«, sagde hatt.
lstatt traf Sepp nted iig ind i det ne
detste Gieritetntrclse og satte sig samtnen
tned Steger og flere Vettncr ned ved et
Bord. Ved et Bord ved Siden sad Ta
vid nted flere Banden
Daniel beittlte Bitt.
,,;’(dag nttta J dritte tned ntig,« sagde
hatt til sine Rennen »Jeg hat« oite lern
geg ester at sidde santmen rned Elter, og
ttn ee det steet, tidligeee end ieg hat-de
vovet ttt l)ac1be.'« »
Vxeetett beugte Bitten, ag de nttge
Karte klinkede tned benaner
«.Hal.m de iat Gulden vil tot og
san iaa en Ende. Tet er date qadt, at
der fltider Band not ned sta ,tje·l ·
dette!« randte Untetbnretttejt eten ltenne
tted Sidebatdet ttted ltot ot ndiatd tettde1
Ztentntc
Vektnntrt Its-. Lerp et statt-. s,.-t.t
t"tst:ttel, tist otttt ttkit tsar et wehte-net
Nttnttt et Oe It nArke et I » txt, .::! sit
Ist . tlttI t!tt.«’t l.tt· «.« s : :TL «. Text
Eies-i ask-» . let-ts- tl«.! :i.:-.;tst zge
list-« Yttltetx
«Ttt littt Dir-tm tax-T te « "tt t et littitt
Tone hettttl Volks-L tnwt dem us. » satt
det tstlde gez nie-get tntndte manqu end
Vinetp set »Ur des Raum-« kik k«
ttke kostet nettes. eg ists doldet del He
eedet klatti
hin ttk ratteten satt tin Side.
Tom mitt. part tm vtttnot et tot
stqest Dei-eh ste- hs- Iae sog tu
tsnssittdt til at est-se ctdätttet tued
darstel. patt bade beenden t tltt stets
denkst ist, es Vtm beide eilte-de
seist Ist-en m dass Instit es tot
Itttet hatte Ist-ten Matt-)
» — , ,-,,»,-v T- » , - ,1.—·»«k » » »,, ,, W
N- J- PML «’1. W. Knie-alt A. U. Tann,
PMCWML dracmck Nesmse Mass.
« Saiut Paul Natämml Bank
Ist-Ich l « rtxstqnttrtz Httlkam .
St. Paul, Nrtsmokm
s.k.::«1!uc! gchsml ........ . H ·- --,«-«".««
(11.-!»cl-i’.:.!c«1«:.11 ................ .,.. s,«·-«-.00
Udnmi nunmqu "."nntm-.muutq. Mk l« sum-. zum kii « 1«.;« «:« s-) i t- Lock
Faun-sichs .’-tll-:mls1ml«;u M M Im »Ur muswi s. Inner Ohms Hohnme Wu gun
Ums »Nle Tigin l!dl(mnu«-m iqmän Nnnnsrtt«;.n·u·11tlcs!.
D a n n c b r o g
Irr-umwe-NiobclogSclctoibutik
for-r et komplemnst Lager as Ins-stunk .sc«tkhs1os11k«, LMWL deu Nin-J,
Moblctp Matnmskr, such Moder ons.
J ,’xsmlii11delfe hmnrd drum-« et LUIUUIULWwmumid, his« Lttmlhnzxsrr as
ItutVliktst, rllrr klkcpannmn kn qmnincu its-Weis Ihm Ist ch1111-.«.
N Ubvnlg uf Ligkism hat«-:- nudizkt Nu Lamm
Im for-mahlte oqus Zemoi im töten-acht sm- samme.
PrisnncNimm-ich Thko J. ZlcclL
, q - s. san-ka
Wiclstofch samt «Fccd«
hoss M. C. l’(-,-t«(91·.si;(snj l.)ium(kl)t·og.
Paa Lager holdes- sc«i·::s«-.«srik«»s- c: tun-um as tuwx sinnt de at
mindcliac Sortkr MJL WITH » Hutte-« u. f. v.
lH·l-Jl)l·l UnlNiIVQZZSI IIYTTlsL l«’()l! UlIL
IVFW-—MUI"I«IIIII IEWMMIP s- — ;
Hxsæimcxesføst YJWZW CIJU
Diintuel)r(.-.J»H;", New-in
Han- ct start Oplazx us nilc Hiukxs TH- —,«i ngi Mann-Zus«11111,34·suc’onstc1,
sont strich til
Tage-us kaiscsic Prijc1·.
Vi Inder os ikke ttslbctswslpx Inn CAN-T- Lutsiflnxx V-·«o nnbxc OWNme
og Jvil finde dct til Eber-I Fsknch u: je os) for Y; klebe.
o. Pc te r f en,
Mann-»wir
(7-«co. N. !«ran, Brit-C A.(S.(5-.1dn, . in I .«1-5 »F. Is-p50n, Mississ. Las-Ich
Intcrsmtämml Bank,
Danncbrog Nebr.
Almiudcliq Vanifdrreminq du«-rot
Pcnge tillaansz paa gunfxigc «"«u«ti«n·xrtjrk paa fast Elendes-I ellrt perfonlig Sit
knhcd. Vckoltsr udstcch zum alir lcdmok zirkdcri Verbra, T««kp»jk,.»;th«s»«
til og fm Ihn-Wo sit-Ich.
Ick—s(i-.«y Public tilftedr i Baute-L
JernbanetogonDes-Tidsmbel.
lsnin lwsifis .l(«:«nl-:uu«n.
Grund Hotarus-Ord-Divisioucm
Migangsch iu HI. Baum
Syd paa. , Rot-d paa·
PkkiOmog Musk- ffoknh ; Pcrcontog du«-, Uikkkm
Wodstog 4.()t)Wternt. l Wodscog Zug »Zum
« 4.10 · l
« Teltc Log ankommck txl Lmalm minim- waz »in-na. M « B
IL. Pant— roup Cim Division-u
Sk.«lkc:1tlnl Vonptkmp Unkommkr im Log-u Hm
»11c1-iontog is 70 Immu« Hi sonmq 840 Inn-«
wodgwg !i.1,s"-.’ionn. s- JOHN 4 0 mum
«.I.Ikorgrntoqn sm St. Paul Oorbmdcr I Nxsnm Kozcmd mer- ».Un-Cv»l md Music vom
ankonmnr nl s nmlm Kl. JEAN-mir oq nl Uan J NMHM II 15 »Ist-. .ioi-om:c«.5s ht
veH111k-d.s)itits.q:oqnlsung-sogsubostlwijssdisr. ,’xo1bmveuemed alte Punktei.sks1«k.
Log Its-no blot cui Wams nnsllent Wand ·"-«,! :-.) N can fumnw us.
Ums M andrnfolsuimm rkavldsax :s«:» - :«-»I ;.I »Du -; : ’! ! « spu
iTauL Neumond 3«1!1ettut·1u.1s ('..1:- H .! - .«» -- h. « ««,z.« «·z .
G. DOMAIN Ihmt i Et. Vani.
is
lkurlinstuu Ali-»me« Hin-is .I·-I-n!«n«sn.
cis va« Ist-'s Wo
!!I -«.( s !
« . « s
-. « . - -«- - L - -. ’« . - » Y
L. .:l · L- A· zu."fefs - O !
.l. P. Nmslnstk
Ym seml Cifiy Jyoflsrlh
Ums et ihm-sum Man as Ist-d um isxissxksmuisdx Riser Wien u Ihm-O
Instit as w
« cum rot-II stimmt-m tm die-am Imm- ussmc Ist-ON »s-—
desto WO. Rits.--—--—-——- MÆOIOIO Vom-·
