« I ,»,.--e-«---t
I;1(ys.
II.I.JP.FI-tis.I I
W
--« SOLO-S »i
ItstfthL ) I
I pas tIiteImidIagen follodlInnI
;.I»z- II lskqnndtc nIed endnn Inm
- pvciveIe det bedtpvelige For
sI.;.«. I
; : beo i lmn nn saa nventet var com-.
« ..; p II hnn elskede over alt paaI
«·:TI’TI- I
FOU» sseIInemgik Alt, hvad der var
zz Idc iidste «.-t Timer Hun ind- I
:».z.-n« sIg iclv, at hnn paa Grund aiI
, -.:ItnlItd, lIavde vieIct nivrssgtigI
.» Hchxxiven lige over for den let
unIIc Mand, der havde forvoldts
I.:.I. ftvtc Sorgen-, Inen dette fi«a:««
mi- IInn sizI ingen Brode bevidI«t,l
.::»-.Iut Lilitrlde lIavdc lntn itke ale-:
· ; kzz fin isjland vtn Tilgivelse, meni
. -..I!:.Ilk1dcn. eiterat lIave tilgivet
its-: nlcnc Ihn-de Otngang med
i,:-.-I .t uidrsg n: d zotagt niviIte
.Is: ;-·,«11«In var enKtcrntelIe, Ionsj
« — Ist tnnd tilgive han« mensoth
tIIndciixIe Vtrrdighed ikke vituc
-;-;.«» IIIfIsttc Iig for, en :IIIn1IgclI«e,;
::1 ittt tin-en Nam; tunde bate;I
mlc vIn at lInn Istndl den aldclccs
·«.:I.·I:l. »
i ( vIn nn ha1n, sont hnvde Skyle
s« kper for derive-. Bilde lIan nennte
.s« le liendci scjckiliglyed, sknldc hnnI
I :,c lmtn Ined aabnc Arme; tnen nie-I
zx sozu- lIIm, at lInn lnsrcftcr ikkc knnch
zsxc Um ntcmttc zretntidcn bringt-, lIvadI
kzz Deisachdc Herren. I
:vm« tncd disIc Horn-euch at lInnI
kIn « aII lagdc tiq til .Hvilc, og du lIMI
Inn trInc iig otn Morgenen Iolte lInnI
III i sit Inne, det« virkede velgjorendeI
m lIendc, gav hcnde et klarere BlikI
zzsII jin nuvnsrcnde Stilling og forvgetI
III-Ists til at baue den kommende TidHI
TIlIkIttelIcr.
llagtct bun, sont hnn plejede, lIavde
I«m-.Worgcnstnndcn af It)c-let, lIvor heu
Vrcs Pligter sont Onsmodek knldte hende
Im iHnIcts Gierning, traf hun dog
xtkc stimmen nIed sin Mand, for ved
pllttdonggbordch eftetfont han den helel
Formiddag hnvde været vtnkring i lldhm
Icne og paa Matten. I
»(IIoddag, Henriette,« ndbwd hendes«
Mand, idct lIan Iatte sig ved Botdet.l
Tct glædck tnig at se, at Du allekede er
kommen Dig igien.«
Hatt udtalte dette i en for den unge
Kone saa told Tone, at det ikke var heu
de muligt at Ivare sin Mand et Otd
derpaa, hvilket aabentbart bragte En
gellnnd til at Itandfe, idet han rimeligs
vis aldeleg nnsforstvd Grunden til heu
ch Taushed, vg der veksledes ikke flete
Ord ved Bordet Inelletn Ægtefolkene;
men tnevpe var Maaltidet fvtbi, spr
Hcttriette ilede ind i sit Verkequ for
at ndgmde sin Sorg, tnedens hendesj
Mand git farbitket vp paa sit Vierec
Ic.
»Hut! vil nabettbart Ipille den sama-r
unde-, Iordi Ieg ikke straks viilde lade
zein vaere lige,« innntledc han. »Vi!
lnm have dct saaledcs, can hun vgsaa
iaa det, og det skal vifc fig, hvem der
iIolder længst nd paa den Maade.«
Bett godc Mand var nemlig en af
den Slngs Ægtetncnd, hvoraf hvcr iscer
cr lutter Kjatrlighed, faalcenge Kosten
Iojcr hans OItIker, nIen bliver egensin
dig og stt«idig, ja en komplet Hustyran,
rndvg nden at han Ielv ved af det, nnar
Hustruen ikke rette-.- sig efte— ethvert af
bang Lnner og i Stilhed overfor alle
lIemsJ Sekrheder.
Ta HnEngelhard var taget hcn til en
Jlulso Inn Efteriniddagcn, var hatt ittc
Tilsicdc ved Aftenizdordetz mcn ved Mid
kngstokdct den nasse Tag gis dct end
»Im vinligt til; thi da hnnsz Koste,
iomt indledc en Santtalc Ined sin Mand,
lavdc anmodet denne otn, at Inaatte faa
In Karl otn Eftenniddagcn til at hiælpe
Havenmnden, Ivaeede hatt hende ikle paa
enden Maade end ved at sige til Forvali
Uml, der fad tillIvrdH nied, otn han vit
de icnde en aI Naardens Karle hen i
Havetn
Som det var gaaet de Ierste Dage,
vedblev det at gaa iden nanness Islgende
»Zuwid, tun Ined den Fot«ItIel, at Vg
IIIoltcne stIntes Itedie met-e og mere at
Ismke sszI fta binandetu nIen dette var
diibmbart taugt niere Oetkeno end Fru
EIW statt-; tlII hver Wenig Oesniette
me sIn Mand, bilfte lInn lIotn altid
Da m ventig Maade, entenx »Not
Zlokgem tIcefe Robert, god Dag, nun
f··«7·· old-, medene hanIae elttd Ind
«---t:«.tede sig ttl et kott »Geh Morgen«
Mk m» ka
Stunde-u teenlte Densiette Isaa vt
jjTII wem-an oII atm- Inn-me Iig im
UND IKIIIIIltgded men naaI lum Ins
"· WBIQ den zeugt lIvotmed ban tIes
·II-dIede lIetIde dtn Nat og overeIede
» Jst-id, IIssten Icastsdende dan Iet,
Im »Ian III-II httfte pas dem, vovede
«"« TM tt leide-It steil-t, Monds lIeIIi
W Dlttte dledte ved linken ein den
tthyggelige Tilslattd, hvpti hatt uu lede- i
de, immer-holde met de iyeeknge Tag-, «
hun tidligere hat-de tillmtgt ved hans
Side- Vg htm spuegte ftg ielv ofte, meds
Ængstetighed, hnottedes dette vel sluldeF
ende. «
J denne Sorgenstid par der lnn tit,
sont holdt heades Mod appe, og det vat
hendeH indetlige Hennendelse til sinGuds
i Binnett til hant, ota at give heade
Sys, Stytke og Naadz thi Fru Engel-T
hat-d var et religisst Getnyt, det- as sini
gudskygtige Moder sta Bat-Oben var
blevett fort hen til sin erlset, itsis seit-z
staaende Billede eftek Thotsoaldsen hat-des
sitt Plads pan en Picdestal i heim-H VE- «
relse, og hun knnde i leengcke Tid ofte
staa sortaltt i Beslnelsen af dette Meint- I
verl, idet hnti santtidig dernied udostcf
sit sorgfulde Hierie soc den alvidettde;
Gud, der bedre end Alle liendte den ins
derlige Itisktlighed hnn nirrede ior tin Z
Mand, ttted hnent hun itsctttsor Alt ii
Beiden Inslede at leoe fot-sottet. J
Saaledes henlob en Mita:ted, gartsch
vist lige pinlig for begge Ægtesolkene,l
naar de vilde titstan det. Tet var lisze-«
skent en Selopinsel for dem, sont inndc
viere blcnet hattet ved en kjskrlig Hainen-.
delse sta Hi. Engelhatds Side; ntkn
hatt vitde nn engang ikie giote det fotste«
Zit«idt, sont hatt itic knnde indse pnnsk
hoilede han« oz hansJ Kone tnrnte, sotni
alt antydet, at httn hverkett lnnde ellcti
but-de ndstkttc ssg sor en un kl)dtttt)gelse,
sont hun, nied sit noje ttjenskab til sin;
Monds Hiertc, let paann lnndc blive etj
Osser sor. Da indttas intidtcrtid ets
Tilfcklde, sont plndselig forandkedc helei
Stillingen; tnen dcsockrre ikie peta its-i
gen glædelig Mande. i
So.n de en Middag snd tilbot«dci, ogH
Alle iagttoae den samtne nhyggelige
Taushed, nted llndtagclse af den lille
Holget, der paa Borncvig stinktede lige: s
satt nteget sont hatt spiste, ttaar hnn ikke
huvde Munden snld as Mad, udbwd
Varnet plndselig: I
,,Fa’er! Hvotssor er Tit saa ond intodi
Mo’et?« s
»Din Inder et« ilke ond intod Moder,l
lille Holget-,« slyttdte Frnen sig nted atl
sige, da hun saa et llvejk tmlle op paa
hendes Mandel Ansigt. »Von er netop
ist«-«
»Nei, hatt er ikke,« paastod den Lille
haardnaklet. ,,Ellett siger, han er and
imod Mo’er.«
,,Lad ntig tale med Barnet,« bsd
Fadeken, idet hatt kastede et Mistanb
samt Blik paa sitt Konr. »Hu Ellen
sagt til Dig, at Fader er and imod Mo
der.«
«Nej,« svaeede den opvakte lillc
Dreng.
»Hm-ruf ved Du da, atEllen hat- sagt
det?« spnrgte He. Engelhard.
Jo, sor hun sagde det itnorgeg tit
Hans Havetnand.«
,,Hnn sagde, at Du sknlde have
Strttp.«
»Jeg ntaa en Gang sor alle have Dig
anmadet otn,« udbwd nn He. Engel
hard tned slet dnlgt Hestighed, idet hatt
vendte ftg til fta Kont, ,,at Du dkager
Otnsorg sor, at Barttet ikke herester
saaledeg render ttted Folkette, selv om
det, hatt saar at here, knn viere Dig be
hageligt.«
,,Jeg sotsiikver Dig, kiiere Mand, at
det gjsr mig inderlig ondt, at Bat-net
saar slig statntnelig Saal at here. Jeg
kan intidlertid kmt tnodarbcjde slige usatt
de Paastande as de taabelige Mettttesker;
thi jeg tnaa bede Dig at betcenle, ljekre
Robert, hvor vattskeligt, sok ilke at sige
nntnligt det er under vore Fdrhold at
holde Batttet bot-te sra Bei-reife nted
Foltene.«
»Saa ntaa der fle en Forandring,«
sraabte hendes Mattd og reiste sig sra det
halvt sttldettdte Maaltid, »thi ntitt Satt
stal ikke apdrages i Had til sin Fa
dee, og denne Forandring skal sle
steckt-X
Udett at hanc Kette kunde saa Tid til
at bede vnt meinte-re Fortlaring paa dis
se truende Ord, eller ettdnu mindre saa
Leilighed til at tale ham tilrette, soklod
Ok. Engelhard Budet pg gik ind i sit
Verelse, hvis Der hatt slog haardt til
ester sig, sont orede Ren-eilte i Altwin
delighed pleie atgisee, ttdett at ieg no
genslnde hat« lnnnet begt«ibe, as hvad
IGkuad det slee. -
I Fett Engelhaed sad en Stand sont de
idsveh og derestek var det hendes feeste
tTante at ile ind til sln Mund soe at ta
-le hattt til Fontttltz mett htm opgao
ldette speist ltge saa lnustis sstn det vat
’ syst-set l heudee Sictl Miit-bist ant
i at det sttarete vilde sie-e tht mete.
onst blev altias siddettde sed Siedet,
indtil Ists-litten es heudeo Sen hasde
spisl, idet htnt tantelstt desutede den
lllle Dienst Psdsisn der sit-U til«
var begin-di at omhsttdle sum Wiens
ftsudez nun da hatt deeestee tut lttd
pas sit Quell-, Inst hatt ad t ett tu
ihestlj send. syst ottt heudes Dieete
ssulde Itlstr.
ngte ist Tit-Iet- estet kenne Beginn
hed, hskte hun, at hendeg Mond Ist
tistt til Byen pg en Anetie tagt-e hende
da, at denne Reife siod i Iccbindetie
med hing Teufel ved Verdet, abeg at
hun bog tut-de vpve at teknte paa, bot-d
hnn egenttig tnnde have tii Heniigt.
Oele denne Eftenniddag og fisksie Dei
nf Ratten, dn hnn one kommen Wiens-L »
var hnn i en febemgtig Spænding, ogk
den satte Tet sihendes Sonn var enl
ukolig Sirt-antun .
; Te totekotn det heut-e ptudfetig i hea
Ides iebekegtige ZantasL at Kristugbilles
Ldet steg ned af Piedeftaten sg ftillede siz
Jved zodenden as hendes Sei-g, og hun
Ifyntes at Frelferen i tuld Ststkelte ftod
Tfor henbe og san paa hende med et isa
ftinrtigt Blit, at det itte tnnde tithøre
Idenne Beiden
E J sin Henkyitetse den-ver reiste hnn
Isig hatvt pp i Seligen og abstrakte sine
Este-tret imod zeetseren idet hun raubte: -
EJJekkeI Tilgio mig, hsgd jeg hat iejlet
sog lad det atter blive gebt melletn intg
iøg min etftede Mand,« og nu var det for
hende, sont ont Frelieren bpjede Hovedet
,soin et bekreeitende Tegn paa, nt hendes
HVon var bitt.
! Fkn Eugetharb udstvdte et Elendes
3skrig. ipet hun fatdt titbngei Puder-ne
og sank nn ben i en rolig Sonn, sont
gav heut-es tmtte Sjeel en veliignet
Hinte.
Da hatt vnagnede om Morgenen stot
intidtertid Alt tlakt for hendes Tause,
og innitrnge hun levede, windet-es hun
hin Stand sont det tykkeligste Liebtik i
sit Liv, en saadnn hiinmelsk Gliede hat-de
gjennembeeoet heudeg Hinte.
Hun reiste sig san glatt og tykkelig fra
sit Leie, sont hun itte havde gjort siden
heades Monds Hiemkotnst.
Hun var nu atdeles onekbevist em, at
det tidtigt eller sent mantte blive godt
intellem hendes Mand og hende, og den
ne Tanke ——- tald den Opektko ellek
hvad Du vil —- gav hende en Ro ogSit
tethed til at handle, sont hnn hidtit htt
tig hnvde trangt til og lob hende se Ti
den nied Fortrtstning imsdr.
Hoctiedes Fokfoningen en Gang vit
de ste, hat-de hun rigtignok ingen Me
ning oni: dette lngde hnn i Heeren
Hnnndz men socn sagt, itke et Lie
blik tviblede hun fka nu af em, at For
foningens fide Time en Gang vilde
fina.
Ftedgsncegleken.
He. Engelhard havde ikke verket hie-n
me oen Ratten; men da Fruen neeste
Dagsz Formiddag stod i Maltekieeldeeen
og fan, at hatt kosn hieni, ledsaget as en
Herre, i hvem hun gjenljendtc en Pro
kuratot Hanfen,· blev heut-es Anelfe im
den fertige Dng til Vished.
»Im-en bliver pludfelig san bleg,«
fagve den skikkcligc Mcjersle. »Funk
Fruen pudt ?«
,,Jeg teor, at Kulden heknedc bekom
mer mig ilde,« sparede den unge Kom, «
,,og ieg oilderfok gaa op igjen, san bli- 1
ver del oist straks bedre.«
th hnvde meppe værct etKoarter pas "
sit Barsch fee Stnepigen com ins-d Fo:
respergsel fra Prokurator Haufen, om
han nenntte hilse vaa Feuern
,,Sig, han er velkotnmen,« lsd Son
ret, og Fruen havde neeppe Tid til at ta
ste est bedende Blik til det Billede, sont
nu var Olevet hcnde dyrebnrt, spi
den anmeldte Mund trandte ind til heu
de.
Prokuratok Hausen var i Almindelig
hed anset fom en hcederlig og velvillig
Mand, der langt hellere randede til For
lig en Proces, nnqr det Ferste paa no
gcn mulig Munde kunde lade sig abspre.
Han bciattede sig heller ilke med nagen
smudsig Sag, og stjceldte den Helden
full-, sosn vovede nt anmode heim onc at
overtage en fanden.
Heu var en ældre ugift Mond med
et godmodigt Ubtryki sit Ansigt.
,,Goddag, ljasre Fru Engelhard«, be
gyndte han. »Hm-nehm befindet De
Dem?«
,,Tak, He. Proturetok,« sont-ehe Free
en, efter heftigt at have gjensjeetdt han
Hillem »T» ieg speege, hvad ieq sm
bee Æeen af Dei-ei Belog?«
»Du ee iet hpist ubehageligt Ækiude,
ieg kenn-cer,« loeklarede den lille Mastd,
ibet heut jede Anfigt lagde sig i de sl
seeligste Foldei·, »og jeg im·sikkeerT-em,
tjeere Feue, at leg alene hat- paa
teset mig dette Heere es Tellegelse for !
Dem og Dei-ei kjeece Mond, min Ekede »
Bem«
J fa- äeld et ieg Dem del-hell lot
but-den tek Dem Ncemtetle,« leimt-e
seiten Ienligt. .,«tal De Inn seit
ad, pi. Protest-ist« fes ee Icttet fee
MI."
»Sie lkel us pglee aden Linie-b see
liseul Gase-U leerede De. deuten
Ideen Reue findet det Sees-C lese
et solle-et isellem Dem es hin eldelee
seh-lehnt es tm deme, set Ill site
«.-—-.—-.s--.-.-i
Mk sie Besse, st de lieu-e fis fes
hin-Iden, hatt her til den Ende ladet
mig ppscette usgle Betingeliee, holl
kt M sss pidt gjsr heim Mee, sont
de i hsi Cur-d eee guaftise fee Des-M
Skisndt Fette-, eitee Alt hud vi ha
ve fet, var san nogealmtde fordetedt pg
det, hast aa hsvde dikt, kamte dog Sta
get hende slligevel fa- tungt, at hua
help aisnagtig sank tilde-ge i den Eos-,
hooki dua das-de taget Plsds need Pro
kutstomi, idet hua uvilksstltg skjulte sit
Iasigt t sine Hunder
Ptolueotskeu san med nahend-te Tel
tagelse paa den unge Neues Samtk, og
popede itte at iokftykee heade.
Hatt sattede sig iutidlektid stinkt, og
idet hun vendte sig helt out imod Hr.
Haufen, chd hmt hanc pag en san ist-eu
de og final Metade pm UItdikyldittttg, for
fm Setnfoegleimuelsq at den godtuodige
Mund mkften san ligefsa isndetkitust ud
fotn Futen fett-.
»Hm leg ikle soc-lade dem en Tintes
tid?« ipurgte han. »Im ioksthar Dere
Smekte og qgtek deu.«
»Tai for Dei-es Bett-gelie, « sparede
zweit venlig »weil det behpveg iklr.
Zeit Atmcegtige, sont yidtil hat gioet
mig Kraft til at bete denae Pein-elfe,
vil ogfcIa styrke utig til at holde ad itidtil
Enden-. Nu er jo det Viel-site flet. Miit
Geld, minNud, at det slttlde komme saa
vidt iiitellem min Robert og mig, og det
for en faa ringt Sazs Scyld.«
«Bil Te vife mig den Tillid at ftge
mig, hoad der er den egentlig Aar
fog til denne sorgelige Splid intellem
et Par Akgtefolh der iaa vidt jeg ded,
hidtil have levet faa lykkelig uted hinan
den ? «
,,Har iniu Måiid ikke sagt Dem det««-«
spuegte Zkuen fonmdceL
»3eg sit ikle reilighed til at sporge
ham tume ivakede Protumtorenz
»thi hatt vat- saa etaltetet, da hatt var
hos mig izaar og tIIlte om Skilsinissen,
at jeg anfaa det for kigtigst, blot at hol
de mig til denne.«
»Da jeg ikke ped, hvotvidt min Mund
stiller, at andre faae Anklage-I at vidc
til hanc Fort-enteile, nun jeg ooeclade
det til hom, vin hatt vil gis-re Rede der
for, hvillet jeg, iFelelfen of min U
styldighed, intet stal have impd, da jeg
forudicettek, at De er en Mand, iom tun
tie.«
»Jeg tvivler ingenlunde oin Dei-es U
skyld, bedtte «3cIte,« fourede den erfarne
Zugs-ten ,,tncnoeekfotsikkI-et ein, at
Deus Mund ligesän bester-It unser sig
for den FornI-ettede, san det Iist neeppe
vil nytte at tale til hanc otn erd og
Fokloning, hvilket,« tilspjede han fini
lende, ,,ogiaa ital passe lIedre for Pete
sten end for Juristen. Er De imidler
lektid sinkt not til at hpee dette Datu
Incnt,« hvilket hatt idet sein-ne tog ndi
af sin Btystlotnniez Jan stal jeg
nu tillade nIig at oplæfe det for
Dein-«
,,Jeg bedek Dein at forskaane tnig der;
for,« lod Frnettg Sonn Jan meget nie
re fotn ieg ikle bettennner nIig til neiget i
Tag ogrinIeligoisz heller ilke de forsle
Dage. Jeg betragtek netnlig denne
Scilsmiøfe ikle alene fein en Beliede
sag, Inen ligeiretn sont en Livssag for
mig, hvortil den modneste Ovetoejelse et
fornsden ! «
»Bi! Te da modscette Dem Separa
tiottett?« spukgtc Prokuratokem
»Hm-r gjerne jeg end vil fpje nIin lite
Jre Mund i ethuett of hans Ønster, mein
jeg dgan mindes min Fotpligtelser inIod
imit Bat-n, sont ved en Stilstnigfe skal
bekpves enten tin Feder eller Moder, og
jeg mein derfor have Tio til at lage tnin
Besluttting, der er af san gjennetngribens
de Vigtighed ogsaa for Warnen VilTe
derfor overlade tnig Toknmcntet, sknl
ieg selv siden innge det til tnin Mand,
tned hvetn jeg mniddelbatt ensker at for
andle d:.i-Ic 513.«
,,Vlot Futen ikke koininek til at for
tkyde det,« bemerkede Prall-ratsam
«.tl)i He. Engelhard lyneH at Inn-e nIeget
eraltei«et. Z ethvert Tilfælde tror jeg,
det vilde viere bedst for Dein, ont De
tillod ntig, at oveevcere Forhandlinge
ne.«
,,Onsl ede jeg en Tredietnandi Nenne
relie,« spat-e de Futen venlIgt, »vilde jeg
foketkkrlke De In for enltvek Anden; Inen
dette gjek jeg nII engang ilke. Jevkig
hat jeg endnn innen Mening oIn, hope
ledes ieg vil gtibe Sagen um«
Jeg kein tun onste Dein det bedste
lldlald til den« linke Feue. Vier lqu ar
tig, her er Doktnnentet til lieh-selig M «
benyttetle, og limited End Mem-«
Den teyllede venlis Feuene Das-d og
teclod Vermit.
»Nu, det see hurtigeee seltllt end
se s its-de eentet,« desyndte ce. Enkel
haed, de preknrateeen ttssdte lnd til
hsIn l hene Kenter, i heil ket hin, under
heut sen-rette, vee sent Imlls pp eg
»ued.
) »Du kunde det legte-if lsd seh
i (Eeetlsttee.)
R- J- VII-L Ol. G. Leut-all, A. U. Tann
Pmsibent Klassen-L Ilyjksse .l:css.
Saiut Paul Nation-It Bank
boun: stutxsltgiltky lxsanlk
St. Paul, errastm
) Antwan Kapital ................ . 23:.-:-«»«».»J
l lldlsclall Kapital ................ .... Ys,«,«nn»n»
lldsptrt alnundchq I«aulst-.n«nnug. ckkclolu til-sinds sum Jlls Hin-wu» lckulsr y« un
Tamwth stillt-Un I:11i11q-3.tsl ogjm alle stumm-»h- lTunktux Flugs ndlustxxw paa gxm
iuge LEtllaaL 941 gzm lldlnmnngkr tgodc zumu- cn jlimulmsL
L
D a n n c b r o g
Irr-ware- Mobcl og Sclctoibutik
fort-r cl komplrlmcl Umn- af chnlmnk .llallclkm(r, Vliltkm Vindu Glas-,
Mobln«, Monds-Ich Zeugi- smder ow.
J Ämlnnpclsc lmmcd Nun-—- cl Allsllrnllnqcrlmstlitt-d, lnmr Bcliilljnqer as
ImtBliltoj, rllck Jlrwmtlvn of galant-etc urimscirs pnu fort Llcolilssxk
N Udvnlg as ngkilm hanc-) stahl-Hi zum Wann
Jeq Koth-nolens oqfim Zelkiok og »so-tadelt for samme
Piisrrms ganmlch Theo. J. Steckt
—- - VII-I- f
H. W. l)()tc1«. St. )aul,
vll fwlac Tig
Tut bcdsle Bat-b Mncnumd m, sum pr. hundred-,
De lnsdslr Steigt Imn H, st:,wp1·. Derg,
Etsosknly m Nase-Hin- E teue, cllsr hmllm sont helft nudm Artikel horchs
rende til Jcmvarriormstingcn billigen- cnd ljoei nogcn anden Mond i Howard Co.
Artiklcr for Llnlbtspillcnz Hasnzxrchr, Emaubflaanmskinck, (!i·-,«4n(st-Spil,
Kamer, «LTadfkc-titasljitk«r, Nulutasppc Scheu-, C.·-lrokr1«cr og Asusmmition, oft-.
Tct storstchtgcr at uaslgc iblmtkst og del allcrbcdsle Lied m liebe Jscnlram
o. l. er i Poltel·’g »Uns« llanlwnrn Stirn-.
Si-. Paul Msl )t«.
WWIFI’U1
thætttrlikzog XII-»Im Cza»
Dannebrogs , Nebr.
Hat cl stort Oplag af alle Slagcp ByzningøsMaterialer stunk Feine-Basler,
fom sælges til
Dagens lavcfte Print-.
Vi ladet os ikle widerleng Faa Ebers Overslag ved andre .anndlende,
og Jvil finde bet til Ebers Fordel at sc oH spr J thbr.
« Ictckfcn,
All-vagen
.. —,,.
Mep. (S. Wan. Murg-» A. (7. Kadix, Wirt »Um-g. slH Juno-h AMI. Rasse-et
International Bank,
Danncbrog Nebr.
Almindeliq Vankfdrkeminq usw-Os
Penge tillnang paa gnnstige Betingelser pkm fast Escndoin cllrk perfonlig Gif
kerhed. Vctgler udstcdeg paa alle lebende Stabe-i Bei-den. Dampfkibsbilletter
til og fta Europa feiges-.
Notary Public titstede i Danke-L
J ernbanetogenes-TidstabeL
Unin Pius-Mc .l »Nimm-m
Grand JuandstrdsDwisianem
(Afganggtid im St. Pan-U
Sud paa. Rot-v paa.
Persontog 845 Form. Periontog txt-I Wurm
Nodstog 400 Nan Woogtog Nyc- Samt
4.10 ,
· Teile Zog ankomntcr ul cnmha sannne Tag-J Unma. M L spä·
St. Paul — Lom- Eiw Division-n
St.’1!an1nlYonptkmx Ruhr-unter sm sozu- Witz
Person-Ha A Do Wurm «! nioniog «- M Tun-:
Gong T« lkp Form. Wokmtoa ( 0 Ssnknp
Morgmmget im Et. Paul sorbmdcr ! Nmnv Island med » The Hin-Hand Its-Mc iam
askommct tu thnaha Kl. 2,.'pt)usnn. oq nl Uoncnl Nunin IS lå Our-. fmksmmclse in
ves med Hurugwg ul pitltgts og sur-anhat Stehn-. Fmbmdelse med alle Punkteu Neuen;
Log ihjteo blot cen Gang mcllcsn Wand Island og Sau ,’x1«asmor».
Print og andkncplqsmng uholch uco Jscnoendelseltl Flaum-n Ill. V. Teoot i It.
IkanL lskszhnitong Willmirl·1(1!1«"1’1nms: 1 Enden Islszc - m - las-In still-IN ?.-.« k
! « -
G. thik, Vlgmt t set. Pant.
1 j
Zuklinkxtun G Missouri Kinn- Jembamstn
csi paa. « Pest Paa.
jsenosmoa MS »Kann : kenntqu 157 Nun
Hohn-on l-«-7 t«nn. tcsodstoa LHTI Nun
Musen-»Juki« unsamms 1·’. Un Ihr Schwur I 1"- Hin-» n.s.1«:1-1:ImNun-sh- Mo!
ten U-« Wun. Einkoman n! cmaba Ikck Womit nip- Wun.
qu Coq nnd-Im isagnnxvn stntmngnamde Ums-Her N alle Lieder aq over m
»Wer Jnnbancmigw s- U. speisen-, Lum: s Zi. 1-.nn.
J. P. Not-drin
w, hi« as
You-arti MU- ØZxoMrlh
hold-i » almmdmat ragst at Mammon Zozletgkecisiande. Mal-na. Ums as Sinon-.
msate m. m.
—-- Qual rsqmä Wandume was cum-e Mem-i atmet not-aus« ----
pas-It Uns. Nod-. —IIII-s « Vom-s.
