Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Sept. 19, 1888)
W S tI e :- n e n. o i - - s « T TOMNIOIH Ifcdahkot MEDIUM-t- vestotJiiiiEItde sahska Hut-irr helfen Adresjcsomndriugct o.j.v. umrann »sehr-um« Damian-oh Nebraska ngc kan Mich i »Amt«-u L rdcrsz«, Po Note. Bank note ellck i Regisseur Arm-. For nge der Icudis ( loh« Pum- hm UT giveme tkkc oknc amvncth IT 2 Esd P. M. danmävat ri· mi reifend-e Agnu, og fom suudan bcmyndi get til at tnodtage og Witten for suave Abouncntspcngc for »Hm-usw« fom og san for Avertissrnunnr. EIN (c. H. Uhrisicnfm i Frrmon modtagcr Vesttllinger ozx Vctaling fo »Skjerncn« og Witten-r sur sammc Prsoeiittmre of Blaer tun erholdcd ho «hqm. Mr. Mnistcnscn cr« ogscm Acht or Dmnpstiboltitlcttcr. Peter Ihbssou. Overdaqøvettagtnitmcn Arbejdetlederen Henky Nein-ge hat udtalt flg i Faktor as den ist-publicatiin Statsticket i New York. Nrunden ei mekmest den at Henry Neorge og hang Patti indser det uniulige i sclv nt naslge en Ticket og sor ikte nt virre behjastpclige soed at gjenvcelge den korcnpte Gnoernsr Oill, vil dei Aar nnderststte Warner Miller sor Gut-ernst og ninligvis hele den republitanske Ticket. Saadan ser det i altsald nd sor Ojcblitket. En an den Aarng er den, at Repnblikanckne iNcnI York i sidstc lovgivcnde For-an Idring arbejdedc haardt for ag gjenneinsar .te en Los otn Ballet-Resorw, som Go vernor Hill isnidlertid sandt sor godt at delcegge nted sit Vetq, saa at Lotsen itkc kam til at trade i Kraft. Arbcjdrrpw tiet har sat Armut-Reform sont et as de res Hovedsoitnaah vg, sont ricneligt er, anset de dctssor, at den eneste Ves, Ihrer-ed dettc tnn opctiiiics, er vcd at stemnte sor Republikaneken Wann-r Mil Jler sor Gaumen O . P Dentolkaterne og Prohibitionisierne Jhar di Aar slnaet des-es Pjnlter samtnen stt at apan dct stellt-s Manlt at ade Icegge dct repnblikanske Parti. Htwr klakt Dentotrnterne apsntter Pkohibis tionistcrne sont deren Allierede stemgaar M. a. ns selgende, som sorekonnner i Bladet »New York Deniokrat:« Det tusa erindreg, at i denne Balgtantpagne ere Demokraten-ne og Prohibitionistcrnc Allierede, og at beggc soger det sannne Maul, neinlig Kuldkastetsen as det re spndlikanske Parti. Dette er Hovedsa igen og sclnsplgclig bin-de demokratiskc -Blade og Talerc asholde sig fta at an kgribe Bwliibitionisternc og dcrrs Par sti. Man dette ikke starrer lidt i Økene waa Tesnperence-Foltet i New York, i iScerdeleghed nanr ds« ct«indi"ct", hvorledes Governsr Hill vetoede Hostisetice-Laveti, gsennemssrt as Repudtikanerne7 Eller uaar de rundt am i Staten harer de senthusiastiste Salve-nackter lovpkise Mr. Pius Administration i høje Toner? . O I Den kepublikanste Senator Canoni, Zetnbaneloveng Fader, her i Senatet Habt-ragt et Fokslag til en Lov om at re gnleke »Tnistg". Forslnget sinke-Z at act-e godt; det pnnbyder sum-e Voder sat· de, sont til Hunde-teils vg Industri -ensz state Stade sannnenrotter sig og danner »Ernst-J« ellcr Kontdinntioner, og besteinnici«, at al Escndoni, till)oi«en sde didse »Trusts« skal tonfisteies eg tit ksalde Staten. Oet et ret interressant sat betragte Demokraterneg Stitling til denne Bill; thi endskjant de elletn uttid etc parate til at raabe ned nied Mono: poletne, saa hak de dog itte et Qtd tit svvees jor Mr. Cullotng Bill. Ulyttcn set den, at den beinah-anste- Negjerinx er altsor npje tnyttet til ditzsc Monaka listet og Trnstlederr. Netdens stnrsti Teilst-, »Standatdt» Oil Co « ,hnr end Og dteoet det saa vidt, at den hat saae Ort as sine Medleiunier. Mr. Whitney sind iClevelands Kabinet sont Marine miniften Mr. Whitney er en Svigei istn as den demokratiske Senator Payn sea Ohio, Hovedet for ovennaevnt Monds-oh som sor «Cash« hat kjpb .sit Sade i Forenede Statch Senat W. L. Scott, Clevelands sørste ijt :nant ag hsjre Haand, er Amerikas stot ·ste KillsMonopolist og dkkjcndt for sit densynslsse Behandlinz as sine Arbejde te. Naar man endvidere erindi«er, a -as den demokratiske National-Komitees 10 Medlemmer ete 7 Jernbanetongek sam tilsammen representeee 26 Jeebane etompagnier, tan man saa nndre sig over iat et saadant Parti stiller sig lidt tjetig spveesor en Lav, sont vil scette enStoppe ssr Mannpatistetneö avetmodige Valde Nes, med disse Fatta for Lje er det nie get let sorstaaeligt, at man sorgjceve gjmnemssser den deniakratiste Platsoei 1 for of finde et eneste fordnmmmde Lid jimod ,,T1«nfts.z« og Monopoler; tlji Mo nopksliftimr link sein Unet Pänzfounem Ox P I ! Sei-ahn- Allison ndtnlte for-Leben i en It Tale i Schau-L at Lclevelnndo Admini ' straff-m Mode kostet Michel »s- Millio k net Tollnisj Ins-re end Gknsiclddlrthnrsx End-In hnr ingcn af hanci decnokmtiske Kollegin-r vovet at modsige han« og dct u Mc inegek sandsnnligc, nt de vil - gjmc Tief helle-H thi de vcd nok nt den djnsrne JoknniScnator iJceglm ilke sigek niere, end bnn tun sum vrd. Txet er l don nosze dcjlige nkoski«ntis"ke.301k, disse TemokmteH Jfkc sintdl ? « « » »Hast ichs nted Sten, nanr Tit sclo bors« i et »Nun-skan Letxe bnrde den « deniokmtisk-prohibitioniftiske Propagan » dn erind1«e, san nilde deikke hnne san trault nnsd et lnsfknlde Repnbliknnrkne for »Es-ei «L:’«t)iskyPn1-tiet«. Bedke vilde dct men- er 'Temokrnterne, ont de nildc set-Ue dein til at lasse den-S Bibel, Millg Willen, med lidt Opnnkrksonthed. Dr vilde da use-esse paa et Kapite! (Sec. sto) sont lydcr fnalnnde: »Alle Leuc, sont paalekgger nagen species Skat pan Spi ritns ellcr Malt-Fabrikate er heroed opheevede.« Hof-s det ikke mencr fri Whifky, bvad mener detda? Lnd sna Prohibitionisterne lasse dereg Platfornt, og de vil da finde, at (See. it) siger: »Bi ekkleere os i Faust af en pjeblikkelig Ophævelse af Internal Revenue Sy stemet (Skatten paa Tobak og Whifkn)» hvorved vie nationale Regiering erhol- H der Understøttelfe af den stsrste Natio nalsynd. Dei vilde viere interessant, om Prohibitionsmcendene vilde oplnse og one, hvotledes detke knn mene andet end fti Whifky. Observer. Den enden Sive as Sagen. Lamell, Mass» lsde Stpt., ’88. He. Rednka Med Opsttærksomhed hat jegi ltengere Tid gjennemlcrst de iDeres errcde Blad sp« hyppigt for-ekemmende Jndlccg til Fordel for Frihandei. Disie sanledes fremsatte Anstnelfer knn nmnske von-e ganske paa sin Pladsz i en vestlig Far mers usiyldigc Fotsinndskasse, ifms hoig han levcr i lykkclig Uvidenhed ein, hvad det er for en Jndflydelfe sont betinger Afsoetninger af hnns Produkten Det san nenilig ikke bewegtes, at en Pris nedsættekse paa de Attikler, han dnglig fordrnger, Uden at blive partet med en tilsvnrendc Reduktion i Prier pan det, sein han hnr at sælge, vilde vasre en ten Vinding for hont. Men, Vesicns Former bar hasoe sin Tankegang over den lave Selvinterccisc, og overveje, at ikke alles Interesse-r harncotterersnedha115, men at der er andre sont stal leve, og knn naur digfe andre leve kanFarmeren komme til at ceve pna civiliferet Munde og nyde de Goder, sont Industrien bringen . · Scet at den ameriknnste Judastn tkte . I its-REIS- g H-; -JMW-ssvi- -j- JÆB i- 4ISZ5J , sp« - » -«..- , ,-», ..-..»» . -- -«-.-.«,-«·. eksislei-ede, huor vilde Beste-net Formen finde Assastning for bei-ca Horde. Europa? Nei, der ei- Hurde nok i ran siske og indiske Laden J Lin-ins Ne, alle Mennesket heim-de uilde jo i di Tilfirlde viere gasonder ellet« thnkglnjrdei og enhoce produce-te til Htiizlseliov o, tnaasle hanc nagst tilavcrssn J ct saa dant Satnsnnd inmitte inan nodvendig uis give Ilstald paa .(:nltnt«ens3 og Ll sindsoinliedeng Nnderz Tiiit ozz zlii vilde integjirucg sage densJ Belonning ok Fall kant til at synle ned i en neiviliji iet Tilstnnd. Tlii naar dei· ifke var At· stetning sor Landptodnltei«, saa blev dei ingen Spore sol« Hat-niesen til at pre dncere inete end til sit egct Bel)ov, del blev ilke noget at gjaie i Benge, OF uilde innen Pcngc blive· tinlivet vilcit komme til at laue sine egnc Fotnsdent heder og iuvtigt leve sont de gainle (k«gt)ptet«e, der plnjedc sin Ager ined en Pind og tust-siede· nied en Okse og kastede Overskudet nd til .lJ-aiiseite. Nu vil jo alle natnrligvig indwinnte, at Industrien er Hovedbestanddclen i vor sCivilisationz inen inange vil paastaa, ;at den ainerikanske Jndustri kan bestaa uden Besknttelsr. Jeg tillader tnig at besteide denne Paastand. Dersotn oi ved Bestyttelfestoldens Ophævelse nale ner vore Date sor Europas Fadrikata, da gaak den amerikanske Fotbrngers Penge til Europa iftedetsot at de skulde sorblive her i Landet, men der komme-r ingen Penge tilbage sordi Europa ingen Brug hat for note Landprodukter, og Europas Befolkuing kjaber as vort Fab rikata og vor egne Falk lieber intet sei di de hat anvendt sine Penge paa Ento pas Matkedtog de faae ingen flere Pen ge, da vare ubeskyttede Fabeiksarbejdere har ingen Penge til at kjabe Farinerens Produkter for. Se, saaledes vilde den Sags Sammenhæng blive. Dct vilde blive en stadig uasbmdt Udstmnning as ainerikansk Kapital til enroptrisle Lande nden at noget deraf vilde komme tilbage. Det er neppe vanskeligt at sorestille sig i hvilken For satning et Land nied stadig svindende Vettdier vilde komme. Ocntrent den satnnie Tilstand—-sani et Meinieske, der takes as en langsam Forblpdning. Det hele drejer sig oindette ene: at beholde Kapitalen hsetnnie has og selo. Kapitalen er det eii«kulereiide Middel, der unsrer Samsundet ag holder den al mindelig Beistand vedligc. Det skal gierne iitdi·miiitteg, at Tolden gjtr Pri sen paa visse Ting højere end den ellerö vilde være, men dcnne Forskjel ballam ceretz san igjen ued et for-get Matked, starre Fördrng og selvsalgelig bedi«e Pei ser sor Famierens Produkten Og nted bedi«e Arbejderkaar salger at Ardejderen blivee met-e frii sin Leocmaade, spiser Oksekjad til en hin Ptis hvor han spr spiste daarligt Flesk, vg beugen- «Pa tent« Hvedeinel til sithd, hvorhan iar najedes" nied Majsbradz alt dette skafser en for-get Esteespørgsel paa Far tnerens Produkter, og den almindelige Velstand besckstetL Ved denne Ordning » BI·I"kIIIIe1I·I’L-taldeII, ( lVesteIH Iskud bar anvendes tilJndkjøb af Bunds-. »san«-te dcn fownskede FoIInindskelsr. I lbeoillingci nd af Forbnndgskatkannnsret - »F J »i leiser Asbejdeien bedIc ocI ItieIe og Far .Iu(II sank III Ins-III- PIisZ for alle Iine IIIodIIkIII Inedensz lIxIII tun betalek en Uris for IIagII IIIkIlIe as de Ar han fIanIIgeI«. Lin der Inaa I.I,IIJ i BetIIIIIIning, III paa Ginnd III ch« IIIIInIligvis gjor ÄainthdIifteII lonncnde, dragcg starre IIIIIIiIIIlIsr ind i Isntclte JndIIfIIigIInc end Isllcrss vily IIIrIc Tilfirchh III III-ol IIuIIII erTriiten Wort IIIIIII IIIIIIIIICI og Inmitten bespannde Lpsindclscr gIIIIesH nII Iin sicor indenlandsk JIOIIkIIIIIIIIee op I«IIIIII«,« paa Grund af III IIIIIIIge Kapita liIIcr gaar ind i Industrien, lIvilket alt saInIIIen hjælpcr Iil at gIoIe AIIikIIII biHigeIc. TIsI I-I« Vesknnclfcswlden og det der uf folgende LIvaing i Linsastning, JIIIIIdIl IIII iIIdIIItIiIsl «L’IiI·kI·IInIhI-d, der lIaI InIIliggj oIt Bygningcn af de Inang :I"oldi. I- Jersnbaner du« IncekkcI IIg och og uden huilte vor asche Vesi zanncrs « .uaI««te1-SeItion, IonI han nu holchi 820 pr. Akte, ncppe vilde knnne bringe 25 Cis-. pr. Akte. Saaledcs betragtc vi Sagen hernede i Osten, vg oi Ikor at Bestytitelsegtoiden er den atnerikanske ArbejdeIssVekIn iInod Armod og dckIned folgende JoI«inelI«I-. Deus Ined Agtelse, «:I«-III’« If lett sc Onkel Sam. Hat-Maus But-. Socn omtalt i sidsieNo. afBladet« offeniliggiordes Clevelandö Nod-tagel fesbrev IorIige Mandag. To Dage Ie nere tIavde Gen. Harrison sit Brevs scr digt. Det er jo altid et Særkjænde for den, IonI er i Minoriteten at afvente det«iIiagthaveIIde Partis Udtalelser for bereitet at kImne træffe sine sie-eth regten Angaaende Bestyttelfegtolden mem Harrifon, at den et i Overengstemmslse med Forfatningen, gavnlig og III-dom dig. Mills Bill betegnee hanfom et Stridt iInod FtihandeL Det i Statkammeret verrende Don ,,Folket, og ikke Bankerne«, siger han, bøk have Fudelen as dets Afbenyttelfe«. Dct et aldeles ikke nodvendigt at af-. IkasIe Beskyttelfessysiemet eller user nnfiigtrevidere dct for at fortnindskei Statgindkomsiekne De af den repnbslit kaIIIIe Konvention foreslaaede Metho dek vil oIn brsgt i Anvendelsc afsteds Alle nodvendige Love til at fthindre Jndstslen af IIdenlandfke Arbejdete under Kontrast nIaa paa det strengeste haaIItheves Dette gjcelder ogsaa Ki neseIiIIdvaIIdkiIIgen. HaIIiIon et ernIt for direkte Wen-ze til at fremme StoleiItIdervisningen i SIateI«IIe. Ten republikanske Konventiaus Ci klaring iIIIod »TIIII"ts-I« staari fuldkdmi men Harmoni nIed HatriIons for længe IIdeII udtaltc AtIfknelIer. VetIranerne bar behandles retfærdigt og med taknmlig Liberalitet. Det reaublikanske Pakti hat siedse vieret i Favtr of TeInpeIance og Sorde lighed. » S-..I-hsf ! Ohr-«- usw-ts Kvsägadciis Nettighcdcr til actmndte nvor dct vctfaqer nendc SkaI stng Slaas fast! Ism- mlks im irre csm YOU-I Wer FrihandesL mrn dcn juc og sumncipercoc H uforguchgc Foroxmg paa Fsri Hand-sing sum cn of de nchfthc Person.:.;c indes MI; iigbrdcr Knindcn gjennem Ekudk1.»«... feile-Irr med. Den Tid er fort-i da Kulnrcn fkulde gsorc siue Ktszkzb .;::: - der en mundlig Lcdsagcrs Lock-»Hu Tet oplyftc trittcndc Aaroundredc zw ker lsaadc Madam-n og chaesicpizkzl at gis-re deres Jndkjob efter ege: Vng s. N. wOLBZILCH3 —- (5«jc1·en af del — Manukakturvare-Etahlissement j- ST. PAUL, NEERASKA hat mcd karnkmistisk SturhW Opfaltet og forslaaet dennc Resolution i Tibeäamp den, og lmns n-,je Kjkndskob til Tamernesz mangmrlcde Zumg hat« bemchx hast til at fuldr sin szorc Butlk med de: mest forskjclligarlcoc sog moocme iallclsjceuc cf Manutikruntut-r, llsidc Unsr» Sism- 034 kulortc Kj«1k-.—:--i:c1'. kjulksssrxsw »g-· lkxirillmojux Kist·s:-trks1-««xllztnlslikskx OF Lan lmr cnduidcrc engugcm rt slccgimclitc Use-sue, fortsfolnlncddc oz - Hofllges Salgsmæud lass-sehe de forskjcllige Sprog, til at vcerc Tamernc lil Tjkltcsle og visc km kcrtrcl smmlle og plizlnlligc Proocr as allt- Slngs Tojcr og li! at forsikre dem uns IT dn n« dcrcs Cis-sie Gliede at fort-solle del righoldigc Bauxagnx Bring W olvachji ToivarcOJJlagasiln —92.-. hasti, foidi hast sont Bjarncn hat ti Mir-WE- Styrke og tolu Monds Vid og sau dant dejtigt lyst krallet Haar — uien der gjsr ikke Nogct, du maa ogsaa gjcrnc tatde hani Hoiddjam, niaa hun itke not?M »Oui- det behagt-r Zimm, saa beholdcr jcg gjci·ue mit gamlc Naou.« »zwei! — og Hin Hoidbjam! Hoad sial det kotde, fiscnunede Vasen sigss Hun ei« min Hufti«u, og du ci« min Vcn —- huu skal tatde dig Hoidbjprn, vg du skal kalde hende Estrid — og saa stal vi viere fri for alle udcnlandske Abefagte1«.« Vi betragtedc Udsigten onikiiug os, dcrpaa tog jcg attec tiloi«de: »Du er blcven solbmndt og har ikte mistet den gode notdiste Kraft i Vælstland. Se E sti«id, hak du nogcnsinde sct en saadan chempe far? Man kan blive ordentlig hjetteglad ved at I«e, at gamle Danmark endnu har Kraft til at freuibringe saai damie agelteskikkelierJ »Nu, « isarede Hvidbthn, »der hører ogfaa Kraft til at svinge Hammer og Meisel og tumle med de Ioære MarmorblokkeN »Tai-s al din Klampestyrke maa du nu dog alligevel finde di i, at Esttid og jeg behandle dig sein vor Krigsfange ag fsre dig hjem mkd til vort Rosenhus, hoor vi dog iske agte at lcegge dig i andre Lænker en Rosenlanker,« sagde jeg, lidet anende, hvilken profetist Betydning der laa i de sidste Ord. Haiddjsrn fulgte med til vort Hiern. »Du er jo et yndigt Sted,« udthd han, da han saa det ligge lyst og sinilende, omslynget af Rdser og overhvælvet af styggetulde Beg »Jkte sandt? Det er iom et lille Fehjem. Jseer naak Estrid staat i Deren og byder os Velkonimen, faa er det aldeles uimodstaaeligt — Er det ikke cn yndig hustru jeg hat faaet?« »Netop fam jeg havde ventet af din fiue Skjmihedssaiids.« »Taktcr for Komplimenteu,« soarede jcg og lettcde paa Hatten. »So alt dette er nu Poesi, men nu kammer Liocts Profa, og det er, om Estrid, sont hat lavet Mad til To, ogsaa kan staffe not til Tre.« »Det kan jeg," soarede Esirid gjemmn det aabnc Binden, ,,ovenikjabct no get Ineget Fortrccsseligt.« «Hvad er det?« »Det faar du at se, naar det kommer paa Bordet « «Aa sig mig det nu, saa hat jeg noget at glcede mig til. « »Mei: Gliedm- er nieset starke, nasr den kommek fom OperraskelIeX — Vi toge Pladi am Verdet, Aue bar Msden ind. —- istk — »Holt) dig til Ekinkcn og Grmnrrtorne, inin Ben, « sagdc icg til ROTHE-« »for jagt ved im, oni Eining vcttaskelse notet til de solidc.« Sau kom TIer attet ind og tog bott, og vi jads I spirndt stot«vctitiiiiig. »Jotdbo:1!« raubte jeg, da Fadct tncd dc listige Linsr i blugiendis ·i:111«)«""««d tiic blcv sat paa Bindi-t- « »Dein hat« jcg ikkc faact i de trc Aal-, hooti jcg hat« tin-tot bis-Use isss J« !nai«k,« sagdc Hvidbjorn· ,,TcL-l)cdrc, at du im« farsic Gang attcr spifcr dein i nett END-; jeg sont ct gadt Varicl fsor vort gjcnopliurde Venskab. J de tt«c«)l.1t, ELQ T«-«-"- Y rct i Rom, har det rigtigniok fristct cn ynkeslig Tilvirrelsc, aldrig faa isfs U- — fra dig og maatte nojeg III-ed de Smaabidder af Eftcrrctningcr, sum N IYJFC ff gjcnnem andre Reisende. Og jeg, sont brænder for dig i Benikabets txt-sc nd« — ja jeg tot- itse tale met-e dem-in for Est1«id var istand til at btioc ifilliJJJY . maa vide, at min Huftru hat« idag bet1·octmig, at hnn nok cnndc blind tiJHT ,,Maa jeg ikke byde dein flere Jordbær?« afbrod Est1·id. . »Der vat- da en velsignct Mængdc; tnan stulde ncestcn tro, at du WW « Hoidbjorns Komme. « »Das var egentlig bestemt til Moder og Sjstrene imorgen, men nn ma« se at finde paa noget Andet til dctn.« « m »Du er et Mpnster paa en Hustnoder. Ja min Ben, blot its III-« « dig en Huftrn sotn Estrid.« « »Den Lyksalighed blioer mig nagtet,« soarede HoidbiWL sie « . Kunstncr tot ingen anden Brnd have end Kunsten — saalcdcsz vat· dct kxicd hael, saaledeg med Thorvaldsen.« « ,,Saa du hører ogsaa til de Vantroe, sont nagte LEgtcskabetg umwva Uldnisg fol« Kl!"st"kke!l? Stadt, at Suigctfader ikke ck het, dct oil It W en fand Fryd at omvcnde en saadan forstokkct Hedning- Nu U1H"«««« f fis gjsre dct i hans Sied, og fastligt agter jcg at holde dig ct lcrngclk « « « Frocdtag um Ægtestabcts Vetydning fot dcn sandc Jtut ist. « ,,Var det dog ilke bedtc at opfættc det til sidcn «« nicntc HUUJ"« . ,,Soni dn vil, tnen dn maa ikke tw, at du ilippcl lm d« « w « Yndlingsasnttter.« ,,Stal vi drikke Kasse i Hawan spurgte Estrid. » »Ja natiti«ligvis. Og faa stal Hvidbiorn fortælle os, thd LW H i de tre Aar, han hat tilbragt i den sackelige Stad Nom.« « hi