»Stietnen«
Udgioet«: Peter Elsbeion.
kaspxsi »»k.·»»x»-- - —--W
pesytteltecitoldeno Historie.
tVed lIL ts. Meisen
lfsstL Afttasfetfen as alle fanknldte
lutes-states tnrttka og Vcedftrttclsc at
Tolden paa ndenlandske Bot-er stein—
dragte Lin og Crit-set i den amerikan
fke Fort-etntnggvcreen og almindeltg
Ftcntgang fntgte oan alle L tin-auch
1808. Fttldfttkndig Etandksning af nl
Jndfsrsel fnlgtes at nor Tilbagrgang
og Form-meist
1809. Forbud tnod Jndfsskfel lneoet og
ny Triofel og Ftemgnng pnnfnlgtc
sont en Folge here-L
1812. Tolden bleo fordoblet og al
Jndfokfel untnliggiott pna Grund nf
Krigett. Dette hnode dank-läge Tidet
tilfslge over hele t«andet, Banketne
suspenderede og Clendighedcni Nen
Engtand oar faa stot at den endog
frentkaldte Optik-.
Hin-. En Bestyttelseotold blcv oedta
get — i enkelte Ting hojere end Ist-z,
i andre Ttng laoere. Dette var den
fort-te Told helt igiennem bygget paa
Bestyttelsessostemet, og set-Handw
adootater siger at den fnlgteg nf stor
Forstesnthed i Cmndelsnerdenetn
Ists. Loldengjordes cndnn tnete »be
fkyttende« og dog var 1819 en af de
state daarlige Aar.
1824. En endnn tpoiere Told fnlgt af
altnindelig Tilbagegang i de besinne
de Jndnstkigrene og nntntsligvisz nden
at ltkgge en encste rodlkenttit Arbeitss
tsnnen.
1828. En nahnindelig boj Told bleo
oedtaget, der sjcblittclig fisccnkaldte de
daarlige Tldet i tHM og Athejderlons
nen var naltnindelig lau saa lange
denne Told ekoistetede.
1882. Aldeles ingen two wide-, tun
en lille Nedfeettelse iTolden og Frem
gangi Forketninggtioet panfnlgtc.
1833. En grad-is Nedsættelfe as Tol
den, der dog alligeoel fordleo saa hsi
at et enokmt Ooersknd opdyngedeo i
Tkeasttry’et. Dette Querfkud fot«del
teo tnellem Staterne i let-t? og fulgtes
saa at fige Ijeblitkelig of den bctjendte
sanik dette Aar, der udeluttende hav
ddssin Grund i de oilde Land-demut
tionen frentkaldt oed denne Forde
llng.
1842. Bestostteliestolden satteo igjeni
Dsjsadet- os Reinltatet dleo et af de
flaneste og fergeligste Aar (t.s«4:i),
sont Ainerikao Fortetningsoerden hat»
kjendt, og under hele denne Toldloos
Etsistens var Lonnen for Fakntarbej-.
de tun omtkent det haloe as hoad
den haode varet for, felv efter Pani- «
ten i 1837, og wede, Korn og Bonn-«
nld toloteo tlt Prifer. der nodoendig
matte ruinere daade Farnteke og
Planken. Gode Tider og ftot Profit
for Jem-, Ulds og Bomnldsmollere,
neu for alle andre Kloster i hojeste
Grad daarlig.
1846. Totden dleo igjen indikmnket og
dette dragte attethandel og Kotninerf e
til at floreke. Fabtitsdrtften formen
des, Agtiknltnken dlontstrede og Ar- »
dejdslsnnen gtk op Ined en Hut-tighed3
aldeleo ntiendt idette Lands Historie,
hoekten for ellet siden.
1857. Stjont Totden var saa lav i
1846 btagte den dog et betydelig Q
oersknd og for at btioe dctte toit ned
fattes Tolden iJnli, men i Septem
ber, endnn lange for den nne Told
kunde giote sin Jndflndelse gjnsldcnde,
kont den tot te 1857 Partik, dct totn
for oak Resultatet of oilde Landspektn
lationeti Futenan tned den daatligc
Host. J 1838 one denne Panik dog
godt og vel over og ide to efterfols
gende Aar flokere Agriknltnt«, Handel
og Fabrikant-sen stierkere end nogensim
de for.
1801. Bcstyttelfestolden bteo igjen for
meret og stadig oget indtil 1867, og
holder vi os stetengt til Bestyttelses
mandenes Logik var Bot-gesteigert det
uundgaaelige Resultat heraf, idet den
ne ojeblikketig fulgte efter den nye
Toll-. For omtrent to Aar efterVed
tagetfen af denne Toldloo oar Fort-et
ningslivet i en tneget nedtrykt For-sat
ning.
1864. Tollen reistes 50 pCt., Fabrik
ejerne lavede Millioner, men Arbede
lonnen i Guld oar lavere end forhen.
1867. Stor Fokhojelfe i Tolden paa
Uld der haode Odelaeggelsen af 400,
000 Faar til Felse, samt bevirkede
Nedgang i llldproduktionen og bleo en
Ruin for ntange Uldfabrikker. Aarenc
1867, Ist-N og IRW mindes sont sakr
deles flanc og Maring i Smdclesltcd
for Fabritviktsomheden. »Ist-statio
nisterne« siger feto ati 1868 fandtes
der stere ubestjceftigede Arbejdere her i
Landet end nogensinde tot-.
1870.— Tolden bleo teduceket og en
Nedfettelse af Bestatning i Analade
L—— , j
ligtted vedtaget oz Fitgcn tm- ett Fee
tetninggttvet tgsett btotttstrede. Men
det httstnntende Totdfttstent ttn dog —
og ttggets endnn — i at sitt vide Uh
strcekntng sont en tknkkende Man paa
Vetoltttingens Skttldte (t Sandbed
en tnckrtclntVeskuttelse den.) Og sna
sont den not-se Pnnif t HTII ttteget
onst-re cnd den i Häf, da den vaeede
over sent Gange snct ltkngtn Fta
September lsfst tilJnnnne 1879 var
Handel og scotntnctse i en san dnailåg
Forsatnistg et det ikke kan samtnen
ltgneå med nogcn anden Periode t
vott Land-z Historie on tnstnde og ett
tet tnstttde Atbejdere nat-e drevne nd
as Besinesttgctse og vandrede sont
Betletsc og Vagnbonder otnkring i
Landen Cct et ogsao knektttetistisk
at i dir-se Aar stentkont de sprste Love
moth«-ttttps. Nnnk tttt ikkedestotttittdte
Nepnblikanetne steige satt hsst ont de
restwtintst von yoan of Wespe-ei
tzs nttdcr den Itnvtrkende protootive
tneiik sna er dette knn alt samtnen
Skvttlder; thi tneget over Halvdelen
ss dette Tidsenm et« tncekket tned nat
mindelig Flanhed og Usttkeehed i For
eetningsoetdenen, fnldettde Lttnninger
og Atsbejderes Afskedigelse en gros.
Det ee san otntrent kommen dertil, at
den antetiknnske Arbejder hvetken hat
Ly ellek Hieni, og skjønt vi hat et Be
styttelscssttstcttt, der ce aldelesz ene
staaende i Verden, san er der dog ikte
tnerc Bestyttelse, hverken tnod btntas
le Atbejdsgivete cller noget andet end
den hatt-z egcn Kraft og Jtttelligence
sorntaat at stasfe bunt, og dette stereks
ket« sont bctjcndt ikke otdt. Saasnnrt
hatt bcgtsndrts at pttkke pna stne Ret
tigheder sont Mcnncske og Medlent nf
Satnsnndct og We kigtig vil dandse
estcr sinecherg Pibe, jages hatt sont
et oildt Dyr as tejcde Detektiver og
Pinkcttonss Bedenk-, niedeng Protes
tionistetne raubt-, den ene httjere end
den anden: »Bist var ret, drin dem til
Atbeide ellet skyd detn ned« (l)nsk Ben.
Perris-Jus Og Farmeken, hvotledesz
ee det gnaet hatn under de tatest-tx
soven zsottn ok prösptktsith Instit
dck anillionerTollars Gjætd tynger
paa alle hang Ejendele, og det nat-sie
er, at denne Bist-de stadig for-ges pas
santtne Tid sont Tt«easnt·tt’et opsyldes
med Penge og Millioner as Dollars
santtnenhobes paa enkelte Hemden
Det et- ikte tnere ettd sitnpel Sandhed
nanr det paastaas, at det amerikctnskej
Bestyttelsessystent kuineter ti for tttl
bestytte en. «
Ins-t· Nedsasttelsen as Tolden var to-i
vet, tnett i det Sted blev den sub-fett
og Arbeit-staunen t Fabrikker og Mi- l
net- sank endnu lnoet«e. Stor Panik i.
1884 der hat-de Fortrykthed og »dann
lige Tiber« i over to Aar til Folge.
Paul se Templith
Sagfsrere.
St. Paul. : - : Bebt-.
I
iDamp! Dump ! ! Dump ! ! !
« — PA N I K! -
Singen used Etrcrkc Isorfærdclin lnimncndrBcsmrtcljc og nnvu
los Forwivtclfc er
De höic Prifer
i Ury (i()(i()(ls.
« Sommer-Kla-(tun
s anltsstntfolx
I llvido Vgl-etc
—- »f«1i·l —
cHAS x wIEBE
1
GRAND 18LAND,
sont lmrn.::«1d«111ik
Mægtigc, om fig gribcndc Revolution.
Rom og forfyu Eber has
«w I m B E
Dansk Salgsmiwk T. Mel-Nur
LU
GROCJ RlESl
Heroed ou jcg anbcfale mit Lager as kakcrics til der kred- Publikum
Nur og stiste Vater vil altid foresindcs jaavcljoin n- et Behandtuw
SI« Vater skrlges til Bogens billcgstc Priiccx
detpj! detøj!
Til mit Tun-lage hat- jeg kojot et nyt og godt walg nk Herre- og
D.11n(s-Fodtoj. der just i dissc Dnge er modtugoL
Henky klar-sen
.
s—
-.-JN
MækU Mærklk Mattzzz
—»PAUI« ANDERsoxxysp
Smde
vuraltifkrcr i Frcdsdontsncr-, Conntys og Tinkij
I retten iHotvard og omligqcnde Countien be
9 sorgendc alt Prokuratorszorketuin
gen ltcnhorcudr.
U NOTÄRY PUBLIC, «
Laan-, Asfurancc- samt
JudkasfcringssAgcnt.
Talerdeskandinaviskc, tydske og engelfke Sprog. SUB«
; EIN-Zqu yakxch og Pass- OJJZZZ Ums-«
til alle- Pleulsets i Europa.
w-« Billcttcr flrlgcs med: »P
Thingvtlla-,
Hamborg-,
Icotdtyske Lloyd
samt Atnet·ican-Linieu
—- til Tugeng laveste Priser. —
L an n paa Laudcjcndom me, pna lang Tiv
og til lavcftc Neutr, beforges.
z nd ka s f c r in g beforgcs prompt og bestcmt.
Asfnrcrcr F a r m- og B y c i c n d o m imod
Brand, Lynild, Sturm og lsykloncn
altid til lttvtstc Priferi det vcllpckjcndtc
CAN-me oj Pfg-poss
og flcrc andre solide (8·ompagnier. Kontor i Frouten af Zden Etoge iM. Anderfsone
nye Bygning, paa Sydsiden af Howard Avenutn
—« — - ,»»--. -,— - .- .. E-— . . - .-1- »
tsc. L. Zchlytmi, Pler Ilio. G. Schlytem, Asjj Kas.
Dannebrog, Nebraska.
lldiørcr almindeligc »Baukfokretningek. l Korrefpsndtmcu
Swllig Jpnmsrkiomhcd skjtrnkes Jndkasse: Ame-Heim Brahms-Yo Natjomjszmk
ring, hvilket bespr« es mod rimell4 Vetter-la» NEW YURÄL N- Y
.. .. a . q . . q Omaha NationalBank.
Von-no slkentc betalcs paa Penge, sont lud- ()z1·4HA,Nk;szAs-H,
fasttess paa lckngcre Tib. I- Cjtizens Nittionalf Bank.
, GRANDISLAN1)·M«BR.
N OTARY PUBLIC tilstede i BunketL
—00.
skjotmefte LejlighedhertiL Se hvorsor kan nuKromandcn ikkc istedetsor de u
hovlcde Planke-r der vcd Seen sætte en smnk Stensertning med gjennembrubt Mur
væt«k, og ooenpaa nagte Vlomftervaser tned Kaktus eller Ali-c, san vilbe det blive
et crgte italiensk Lnndsknb tncd Udsigt over dct skinnende Middclhav, sont vi havde
for os.«
,,Sligt Murmrrk oitdc suart blivc adclagt, naar Jsen skrner sig op onr Vin
tet«en,« sum-edu- seg. »Er-Enden etc vi ikke i Italien, ntcn i Tantnark, og sknlde
der-for ikke have italicnste, tnen danskc og nordiske Udsigtcr.«
»Nigtigt, og det plumpe Plankevcrrk der er en god Prove pan regte norsifk
Knnst.«
Nu vilde fortnodentlig den gamle, nldrig tilendebragte Strid otn nordisk
Kunst var-e udbrudt ntelletn Svigersader og tnig og rinteligois have sorspildt Spi
germoder Frokostens Glæder, estersont hnn hader alle Disputer, om ikke Mör
bro’cr havde lagt sig intellem ved at sot«eslaa, at Kromanden skulde male det em
stridte Plankeværk lyseblaa, thi da kunde det se Ub, sont om det gik i Et meb
Hat-et, men dem Forslag fandt baade Svigersaber og jeg saa barokt, at vi der
ovrr glcmte vor Tvist om bcn nordiske Kunst.
»Og nn stal vi spabsere,« raubte Svigerfader og sprang i Vejret. ,,Op
med Jer, Pigebørm og lad tnig se, hvad J duer til, hidtil har J ikke gjort An
dct end kjpre og spise og dritte; men nn kommer Turm-J Besværligheder. Lob
inig nu se, at J er flinke Fobgjcengere, som kan spadsere gjennem Dyrehaven pp
tit Bedbæt uden at klynke over Træthed.«
,.Vi kan gaa läge til Rungsted nden at blive tratte,« sorsikrede Sophie og
Johanne.
,,Stop, stop, lud os huste paa, at vi stal have Mp’er med, og det gaar ikke
an at lade hende btive liggende paa Besen. —- Allonsh murolres
Jdet vi svingede over mod Dyrehaven, istentte Svigersader en M Jodlen,
sont gav Gjenlyd baade nctr og sjern.
Svigertnoder tysscde paa harrt, hvad maatte Folk tænke otn os!
,,Lad dein tcrnkc, hoad de vil! De rige Filistte, sont ligge i Skobsborg og
Vedbcrk og page over deres Pengesækkc, hår godt as at horc, at Smaasolk har
ogsaa Rand til at vcrre gladc.« Og derived skiod Svigersader Hatten bag i Nak
ken, saa at han saa ud som en Mann-J, der har saaet Landlov, greb mig under
Armen og sang, saa det rungede under Begekrönerne.
Msnten tt·ykker,
Nan, lud gan!
—71— «
ter og rullende Bolgeslag, sont Skibets Furt fremkaldte i den gyldne Hssflqdks
Saa begyndte vi at tale samtnen om Rosenhuset og lagge allehaande form-WA
Planer for Sommerfeticu; vi ovetbodc hinanden i de pragtfuldesie Stilvringtk
as Stedets Heriighed, og da oi omsider siege i Land paa K«vcesth11-:-broen, MW
vi begge To, at vi haode vundet Alladdins underfulde Tryllcslot.
Ta vi henad Midnat vaudrcde hjem ad Vesterbro, sagde jcg til EMVT
»Kat! du hufkc, at jeg imorch sagde, at jeg vildc udspre noget Stort idagk
— Nu hat jcg udfort noget Stort: jeg hat lejet Sommerlejlighcd til vgl«
— Midt i Glieden var der dog ct morkt Punkt, fom sattc osJ i Um. »HM
vilde Ler sige dertil·.-«
Jeg kjeudtc ikie Tycndcloven san noje, at jeg vidste, om jeg haodc den M
min Side: var en Pige, sin var fastet paa et Sied, ogsati Qligtig at tjcnc ung.
naar jeg flyttedc hen paa et endet? Og selv om saa var, og Akte var pugkjg «
stytte med ud —- hvis dct nu var intod hendes Tilbøjelighcd at ligge pUU Hund«
om Sommer-Ah saa kunde hun volde os meget Bryderi og derved forspilde VI «
stOk Del Of lekdmi Estkid og jeg talte samtnen herom og varc ikke uden MS
stelse: Estrid holdt det for bedst at gaa lempcligt tilværks og underhaandcn Bau
vide, hvab Aue mente otn den Ting; jeg derimod vilde helft, at det paa en GW
stuldk siges til Aue uden videre Omsvøb, men jeg Insiede bog, at det blev TM
og ikke mig, sont fagde hende det. Under disse Omstændigheder var det M M
LIMle for ps btgge, da Aue erklcerede med rolig Vardigk)ed, at hUU im Wde
Nogct imod, at vi flyttede paa Landeti Sommerferien, forudsot Ak hUU sie «
ordentligt Bærelfe.
o- . »
Der var omtrent fjo1«tenDage, til Ferien begyndte, og jeg kUUVC WITH
bort fra Scoleu. Svigerfadcr reiste til Jylland for at overtagc sit HVV1«1" «««««
hver Tag vol-Jede min Utaalmodighcd efter at komme bort fm VUVUi ·Lwd««.b««,«,
mere trykkende, Besterbro var mig aldcles utaalelig. For dog at fcm noch Sys)
smag paa de landlige Glcrdei«, git ieg en Tag hen og kjobtc knig M M ««»
TWSkT hvid Hak- hoid Fraka hvid Best og hoide Bentlcrder —- VIWN W ««««.«·«
tunnet faa hvide Stooler, havde jeg taget dem med. J denne Trugk Um M
hie-n og fremstillede mig for (5«sii·id, der imsten blev forskrwkket over mig Mk M
et Gienfard.
