H Summeropholel ved
X Sterben-et
ils-J J F Frist )
————-—0II""O—-—
(Foi·tsat.)
Zk hjiklper niig meget inere end Te
« qurodManden mig tned etSIniL
dahin Te ie, hvor Flynderen glor paa
»in « «
UT en beltoldt Hooedet et Ojeblik oven
». « n»;«dspcjlet, sei den lod det gna til
zspszz igjen. J inin Uskyldighed antog
H, u del var en Oveetro sorbnnden
szzszx denne Anre, sont scnlde holdes i
Apist, niedeno hatt tritttede Fisken. Jeg
zgx saa sokdnbet i at se ester den, at
M Mfccn so t« samtnen-, da jeg tat
1—:-«i-—ed niig holte en Pkund lande:
» s illullc ined Fangsten, Motnitsl
is; lnn stol.
Jsg ucndte niig hurtig oin og saa den
,;»«k«s., der oilde give en Taler sol« at
H itulde folge ined hain, slyde hen oed
decn as vor Baad, sont hnn gt«eb sat i.
»Juki tol- itke balse hende,« svarede
Bann-« ,,tl)i den ungeHcrre knnde nier
Hk gaa paa Hovedet nd, niedeng jeg trat
stiften ind, og tilmed er hnn ogsaa stor
M for dennc Band alene; nien ieg
-«--.·, isi oille lade hende lobe lidt end
nn.«
Un toni Wytet attet tilx L«veifladen.
notneliusz gjolde lang Hals og bettngtec
de stiften noie.
«-)lasste Gang knnne oi tagc den,Mon:
uth Tet er ellch en svær Tanip. Sag
dc kea itle not, at De haode Held med
Tem,« ocdblev han. »Fanden ' giner
.stnidpeiige den sorste Gang, hnn spil
1.-·.«.l)a;ard, og Vothene giver hain deni
den forste Gang, hnn gant paa angtt «
»Man ieg bede Tent, gode Ven,
leide nn Bolner til mig, »at tin-de onei
ich andcn Baad. Trost Dein Ded,
.:t del itte ei« forste Gang, at en brat
tlail lilioer fortnengt af en selyndetx
«.ll.: stiille ui til at nalse tned Helle
iiilen ozi der fan De ikke dattdseined.«
Jus-i adlod natnrligvis nbetinget i al
Han, lmorpan den anden Fisker sitt-rede
lenkte Vandene saaledeiz sammelt, at de
laa Zide oin Side, og nn gjotsde de
sig iede til at give sig i«K«ast ined Fi
«sten.
Begge Fiskerne sorsynede sig hoer nted
en tennnelig tyk Stao tned en Krog paa
Enden — jeg t:"o:«, de kaldte den enKlep
cller saadan Nagen Jeornelius slog
til Fisketn da den kotn op i Vandspejlet,
Tyret gao et virldig Pladsk, tnen gik san
tilbnnds igien.
»Denne Gang narrede den os,« sag
de Bottmx »Du var sor hidsig.«
Alter kone Fisken tilsyne, og nu an
greb begge Mantdene den paa en Gang.
Stiart var den øoerste Halt-del indei
Bandes-, der kmngede sorskrekkkeligt og
tog en hel So ind.
Jeg holdt as alle Kreester i Raslingen
as Frygt sor, at den sknlde gaa sra den
Baad, hvioti jeg nat-, og rende t«undt.
Tet haode von-et Votner aldeles uninligt
nden Hjcrlp at biet-ge denne Fisk, hvilket
han ogsaa siden indromntede. Endnn
en kiastig Anstrcengelse og hcle Fisken
laa i Banden, hoor den slog sorsirrdeligt
oin sig med sin Heile, niedeng hele Baa
den for misg at se til var san godt sont
fyldt need Band og trnede tned at gaa
lilbnnda. Bandet sprojtede til alle Si
der ved denH nicegtige Sing, og jeg bleo
ligc san dyagoaad, sotn begge Fiskerne.
Pludselig gceb Botner en Lre og gnv
den et saadant Hng over Haltu, at det
Mften skilte denne sta Kroppen, nien nn
var det ögsaa forbi need Dyrets Mod
stand. Nu begyndte Lsningen, og lidt
efter lidt havede Banden sig igjen, nien
det viste sig oed neerntcre Estersyn, at
MCUSE Cf de Fisk, sont itke unre Inasede
af Fiskernes Stovler, hnvde benyttet
Vejligheden til at tage Reistauci«.
»N« skulle oi have os en Bid Bi·vd,«
ssgde Botner —- Brwndevin tage Fiske1«
Ue sjccldcnt tned nd paa Hattet —, ,,og
faa ntna De, tnin gode Kastberg, helft
blioe hoo Kol·nelius, thi vil Binden fri
skt Op, sont det lader til, saa er det ikle
llckrd at De gaar nied mig, da Banden
lua blioee for haardt ladet. «
«Tet var en slent Histot«ie,« deiner-ite
ds jegl, »fol« De gaar vcl sagten-:- ikke
iland nied, .fioriielitlg«Z«
stng havde rigtignol ogsaa Lyst til at
Pltlvc Tetecs Lolle,« svai«cde Fisleien
wllkltnde paa sin Mad
»Zil«t’e Sluddet l« sagde Botneix
Kaftlietg et dyngnaad og oil helft hje: :.1
Po e n nn med, san komme vi not nd as
NeAllfkabet siden hen.«
»Ist-g vil give Teni en Taler-, « be
Wkkedk leg, »oui«-l Te vil gaa iland med
Bettler. «
.-«.ieg vil hellere give Dem en Taler,
Um leg bare tnaa ligge en Tinte og vente
PM Fungst,« soarede den vistnok lidt
overtroisle Fisler.
»Mu: san vi Mage til Ktabat skal
W fast over iden neeste Baad· og blioe
anledes ved, indtil jeg tilsidst maa gaä
—
UNDEka svk It .·.a Flondeken biet
Skk7« sputgte ieg stnilende.
. »Wel- satt glatgatr det desveekre ikle,«
sparedk Fisketety »og vil De ikke blioe,
Mc jkg vglw satte Dem iland, mett
DMS nge ntaa De beholde sot Tetn
selv.«
Dette tedelntodtge Tilbnd denn-gebe
mig M at spaskt »Sei( satt De nted
Gut-, Bemer, ont en Tinte komme vi
bagestet.«
,,Og saa skal et Stnkke as Hellesislen
VCMPS dem Begge intode,« sttatede Fi
sketen tntttttet«t. »Fort-eh fu« much
Og dertttcd skilteo hatt sta os.
J,Vi kttnne ligesaa godt blive, hvot vi
et·e,« sagde.st’ot«ttclitts, der havde et na
bent og godntvdigt Ansigt og onttrent
knnde were paa Aldet tned Zskivpet Vot
ner. ,.Lt)tten trwssets not Manden,
naat dett vili Rast tned hant. Men vil
De saa lade tnig sitzt-, naar der et« gaaet
en Tinte, thi jeg et· en Mand, dct holder
Tro og Love.«
Det loxede jeg, og Fiskttiet begyndte
igjen, tnen jeg vnskede i mit stille Sind,
at Tintcn vat« vel sot«bi, thi Vlassten blev
stedse starke-te vg den lille Band ghttgede
paa en nttg tneget sonttoligcnde Mande,
ikke at tale otn, at jeg var aldeleg gsen:
netnbladt as ve Bolgesttettk, sont jcg
javnlig sit over ntig. Jeg havde tagt
Meerke til, at Kot«ttelittc·s, skjottdt hatt vat«
en alntittdelig Fislet·, tnlte hvad de att
dte Kystbcboete taldte svr ,,sot·nentt«,
det vil sigc, han sagdc ,,scg« istedetsvt
»a«, :·«.ten var sortcstett ligesaa tavjydsk
sont hans Kantntetsatetx Detaf slttttcde
Jjeg intidlertid, at hatt ntaatte have set stg
Isnt i Vordem og jeg tog heller ikke seit,
;thi paa ntit Spotgstnaal deront svarcde
shatu
; ,,Mitt nteste Levctid hat« sea satet sotns
IMatt«oH, og jcg hat« baade nat-et det,
Ihttot Btasttdevinen s:·t)set«, og i de Landes
;hvot« Falk et blevne sotte as Vatntetyj
Futen het« paa Kystcn et· ntit Fadehjent, og
Taf den Grtind lagde jeg tnig sot Anker
her, da jeg bcgyndte at blive gam
sntci. Te hat« intidlertid vistttol tkke
dvjet saa nteget Ottdt i Teteci Tage
sont jeg hat ntin godc Kjobettl)avttet«.«
»Jm«stntaajeg dog sige Dent,« ndbtad
jeg, ,,at jeg slet ikke et« sta Kjabenhavn,
tnen detsitnod sra Lolland; kattske De al
drig hat« met-et det, skjondt De hat« tesst
saa vide otn i Land.«
»Du skttlde jcg tnene,« svarede hatt
tned en vigStvlthed, »seg hat« baadc va
ret i Bandholm og Nakskov. Det et«
prwgtige Folk de Lolliker, gsaststi og al
tid ved godt Humor, tilnted kttnde En
hver as dem, jeg var samtnen med, tout
nte, sit Glas sont en brav Karl. J Nak
skvv spillede sokrestett jeg ogtnine Skin
katnnterater vor Kaptein et as de bedste
Pnds, jeg hat veret nted til.«
,,Det glatder mig, at De synes
otn tnine Lattdsntænd,« bentærkede seg,
,,ntett hvad vat- det euer-:- nted Dereo
Kaptejn?«
»Ja, seg stal sortcrllc Deut Histo
rien,« sparede han, idet hatt kastcde en
Torsk ittd i Banden «En Vintcr laa
vi indesrosne i Nakskov Havnz vi vare
konnte sra England tned Kal, vg saa
hat-de vi netop Fastelavn idenTid. Nat-,
det kan rigtignol vate der var Liv og
Lystighed i Byen i de Dage; tnen ntt
sknlde det tmsse sig saa tthcldigt., at To
as vort Mandskab havde drttkket sig sal
de en Aste-t, sont den største Stads stut
de vate næste Dag., og dersor svor not
Kaptejn, det- var en hidsig Ttold, ttten
ellets en brav Mattd., ont Morgenen
paa, at ikke en Eneste «—as os ftk Lov til
at gaa iland og se paa Fastelavttlosetne.
Dette vare vi naturligvis gtnnttne kjede
over, tnett otn Middagen sandt Kotten
paa Rand. J en Fatt fic hatt os pha
tet·ttd sottt Fastelavnsnarre og gatnle
Kjærlinch Masker havde hatt i Bekeh
skab, Gud skal vide, hvotledeg hatt hav
de saaet alle de Sager skeabet samtnen,
og da Kaptesncn ttoede, vi vate nede at
skasse, begyndte vi Allesatnntett at band
se tttndt udensot hans Kahyt. Et Lie
blik ester kont hatt satsende op paa Dak
let. »Ville J se, J skrnppe iland og
det straks!« raabte han. ,,Tt·o J, jeg
vil have saadant et Spektakel otnbotd
paa ntit Fartaj«.-« Vi lode os natutlig
vio ikke sige dctte sige to Nangtz
tnett skyndte oiz iland og sntnttcde titv
ntellent en stot· Svcetnt Mennesler, der
sttlgte bagestet et Pat« Baade, sont varc
pyatede med Vintplet og Flag og deg
ttden propsulde afSentand og blevc tier
te ontkking i Gaderne. Kort at sattel
le, Kaptesnen opdagede sttatt vor Gav
tyostreg, men kunde saa ikke bat-e sig sm
at le, og da Kalten lidt efter gis ontbord
sor at se, hvorledes Sagertte stod, sagde
han, at vi tnaatte blive borte hele Esset
ntikdagett. Saa bleve vi altsaa iland
og saa blandt Andet en lille tyk Mand,
der kjprtes vtnkring, tnedens hatt sad
ovetskravsz paa en stot· Tonde — de
kaldte hant sor Bachus. — Hät« De no
genstnde se Mage til Iorsk?« asbrpd
hatt plndselig sig selv, ntedens hätt trat
W
en saadnn Hist ind i Banden. .Fanr
jeg ilte Andet end den, san er det ettdda
godt. Men hvad et nn Motten-«
»Vi have endnn en halv Tinte tilbn
ge,« suntede jeg, idet ieg san paa mit
tust-, og gav tnig detpaa til at tale onl«
ligegyldige Ting, tnen dresede lidt ester
lidt Talen hett pan de toBkodte Votum
thi da den gode Kot-nelins vat« tet snak
sont, hnabede jeg at sna lidt Oplysning
ottt deres gjensidige Fothold og ikke
ntindst ottt Virginia.
Mit Hand sknsfede ntig heller ists-,
saaledeo sottt det havde svætet Tilseeldel
dett sotegaaende Dag. Jeg teenkte
itnidlettid, at det vat- bedst nt lade sottt
otn jeg nlletede oidste ttogen Besten og
sngde: «
,,.tIot« ett Gang, Kot-titlitt03, hvnd
et det· kommen Brodtene Botnet intel:
lent og hootsot kan Mottrits ille lide
Via'.««
,,Hat· De alletsede tnnstletdet ? « spat-g
Ite Fisleten.
»Du vat« snatt at tttcet·ke,« svnrede
jeg, »og jeg hat« endog isinde ved Lesun
l)ed, at sperge dettt otn, hvotledeo to
Brodte lttttne met-e saa vtedc pan hinan
den.«
»Du skal De ilke protte paa, ont De
vil lyde tttit Rnnd,« sngde Kotttelitts al
vot«lig. »Fot··t«esten et· Arn-sagen til
deres Fsendslnb Gttd og hvet Mond be
kjendt het- pan Egncn, nten da, sont De
oel nol hat« hort, Jydetne ere sotsigtige
med, hoad de sot·teelle, satt kttttde De
giertte have sptttgt alle Fiskerlesets Ve
boere det«otn, ttden nt san det Mindste nt
vide, thi Jngen slsattcr ottt nt blive U
vennet tned Strandsogdctt· Jeg slal ntt
intidlettid sorttelle Dent det Hele, tttett
De skal dog ilke nteddele Nogen, nt seg
hat« sagt Tetn det.« .
Da jeg haude beroliget hant i san
Henseende, sottnlte hatt ntig, ntedents
hatt pilkede Tot-sk, Alt, hvnd seg kttttde
ønsle at vide, betmsssende denne Sag.
»Mottt·it-) havde en San,« bcgtjndte
Kotnelines, ,,— sa, jeg oil antnge, at
hatt ltttr hant endttn —, dett gjttsvestc
Its-no pttn hele Kt)stett, og dn hatt ogVin
nat-e Sadskendebotn og de ,,sksottneste«
nnge Mennesfet herontkring, var det it
ke san ttndekligt, nt de blevc Kjætestet«.
Sagen var nokafgjort bande ntellen dent
og den-s Forældt·e, Strandsogdens Kone
vat- sorresten dnd dett Gang, tnett For
lovelsen var ikke blevett anbendnret, thi
de Gnntlc ntente, at det hastede ikke der
tned, set Anton — snnledes hed Matt
t«its’s Son —- httude onst-et lidt ttde i
Bei-den, tiltned dtt hatt lttn vat- tyve Ant
og Bin ilke tnere end sytten. Hatt vat
ikke blevett san godt oplaskt i sitt Born
dottt sotn hans Kjtet·este, thi Strandsog
;den·5 Kone vat- as god Familie sta Nar
sge og han hat- gsokt sitt Datter til en
dygtig Pige i enhvet Hettseende, ntett
hnn er dn ogsnn Aatsng til, at bandeVin
log ljendes Fader nltid have hnvt Lyst til
at unsre tned i den sitte Ende, sont man
siget«. Det et- tttt stre Aar slden, at Via
og Anton bleve sorlovede, og Meningett
var, at hatt sknlde tilsog ont zoranret,
nten san stete det — det vat· netop den
4de Oktober —, at vi sik en Stt«attdittg.
Det var en Sckonnekt srn Kt·istiattin.
Knptejnen var en gnnske uttg Mand, en
Slcegtning as Rhederen, og var lige saa
kjon en Fyt sont Anton, tnen san var
hatt lnngt mete dnttnet og peen i sit Vie
sen og kttnde snnkde Fanden et Ote as.
Hatt logerede natnnligvis hos Strand
sogdens og var merke satttnten tned Bin
end han var nede ved Viergnittgsstedet,
og snnrt kunde tttan not marke, at hnn
begyndte at stitke Anton ud hos hettdr.
Forrcsten vat- Knotejnen godt lidt her
pna Kosten, thi hatt var en Pokkers Karl
il at traktere og regnede det itlc sna
noje nted en Drikkeslilling, nnnr hatt pil
lde have noget udrettet. En Asten invi
terede hnn alle Bin-gerne med den-I- Ko
ttter og Don-e til en lille Soingont oote i
Strnndfogdeng Pnkhus, og hatt spaeede
det· hackten pan Punsclt ellcr auf-»Drit
lteuaten Da hatt sna uafladelig txt-use
!de ont ttted Vin, sottt Kutten ont den
soartne Grød, sa endogsnn dnndsede de
fleste Dandse tned hende, tnedens httn
»ligcsont de soregaaendeDage, neeppe sil
Yde se til sitt K«jcet«este, tttnde Anton ikte
glættgere stt)rc sig selo, tnen ttak Vin til
«side og bebt-einein hettde i ttl Venlighed
shettdeo OpfotseL Hun, sont itnidlettid
Thnr arvct noget as sitt Fadeth Stivsitt:
Idetlted bleo dygtig vted, og i vsitt-del sat«
-nt bede sitt Ksoeteste ottt Forlndelse, son
t«ede httn hntn san bistet-t, at htttt btod sig
slet ilke met-e onthant og hverken vildecje
1eller have hatn. Nu blev Anton aldeles
nstyrlig og sttsttede hen ntod Knptesnen
og vilde til at banke hnnt, hvilket hnn
let hnvde tnnnet, da hatt vnr stor og
stætsk ns sin Aldet, og gsorde, tot-USE
et snadant Spektakel, at Strandsogdett,
der er tetttntelig hastig, tilsidst tog hant i
anken og stned hant udettsorz hatt vidste
- fortesten tlle, hvnd det« hat-de gioet An
sledning til Sttidett. Mottrits var itte
Ernst den Tag og var as den Grund ilte
W
sied til Gildet, og til Viad Ære stol
dkt siges,at hnn ikke lod sig se niere vvre
ved Dandsem hvorvver Kaptejnen lodtil
at viere helt nlhlkelig. Nreste Morgen
blev der et soc-et Rsre i hele Fisterlejet,
da man ersaeede, at Anton var for-sonn
det oni Ratten; paa hano Seng var der
fundet en Seddel, hvorpaa stod skrevet,
at han var aldelee sortoiolet over Viere
Troloahed, og toni han ille hieni inden
fein Aar, ftk hans Foraldre ham ilke
niere at se, da han saa riineligvio var
ded. Mourits git nn, gruelig vphidtet,
sont han var as det han havde h et has
de Fistere, der havde varet nied til Gil
det, hen til sin Vroder Strandfvgden og
overøste hani vg Dotter-en med de void
svtnste Bebt-esdelser vg Beschldninger.
Enden blen, at det ene Ord tog det an
det, saa at Brodrene stilteo sont de bit:
treste tlvenner, nie-denn Bin laa i sitt
Seng og grad; hnn var bleven helt shg
as Anger og Sorg over det, sont nor
soretaldet. Siden den Tag har Mon
ritss og hans Broder ilke oelslet et Ord
nied hinanden eller rast-et i hinandens
Ort-IF Kaptejnen skrev niesteFariniddag,
sont Gildet havdc vcrret den soregaaende
Astrn et Frierbrev til Vin, da hnn ilke
vildc se hatn, endsige tale tned hain, inen
hnn gav hani nden videre Llfstag, hvillet
ester niin Mening var dnnit, thi der var
al Grund til at tro, at han nientc det
kerligt, ja han tilbsd endogsaa at holde
Brhlluppet, hvad Dag, hnn vilde, saa
sknldc hitn folge ined hanc til :Iiorge,
hvör han fis et nht Skib at sare saasnart
han var kotnncen hieni. Hatt lod til at
tage sig dette Ineget mer, athnn nie plnd
selig tiinsede ad hasti, i det Mindste sag
dc han, at han iktc kundc ndholde at vie
re her langer-, vg reiste ogsaa sin Bei
Dagen ester, skjandt bang Narvcerelse
var nodvcndig, saalcrnge Viergningen
fra han«-J forliste Fartvj vedvoredez han
hat« da heller ikle ladet sig se her senere.
As Anton knnde tnan itle opdagc det
niindste Spor, sksondt baade hanc For
teldie og hatt-z Farbroder sorllvrtc ester
hatn allevegtie, og da han siden han sor
lod sit Hieni, ikte har ladet hat-c saa nie:
get sont en Stavelse fra sig, have hanszs
Forasldre jo Grund til at frhgte for, at
han cr umkommen. Via git sorrestcn et
Par Dage ester Antonci Born-esse hen
til hans Fortridre sor at bede dein oin
Forladelse, da hnn vislnol selte sig lige
«saa nlytkelig soin de, nien de viste hende
Deren nied vrede Ord, ja havde Mon
ritg’å Rotte ikte været, ssa srygter jeg
sor, at han havde lagt Haand paa Pige
barnet. Via sagde iniidlertid til dem,
at hnn hverlen vilde sorlvve sig eller
endnn mindre giste sig, sar hnn havde
saaet Vished vni, hvorledeg det stod ftg
til tned Anton, at han enten var ded el
ler ilke brød sig oin hende incre, og jeg
kjender hende saatneget at jeg er over
bevist oni, at hun srcnideled vil holde
sit Laste·«
Jeg blev untegtelig nvget lang i An
sigtet ved denneDel as Kortielitts’s For
tlaring; han missvrstod intidlertid tnin
synlige Beotrgelse og vedblev:
»Ja, visi, var det en tsedelig Tildra
gelse, og Bia er itte den, der hiesiger
inindst nied Nabet der-for. Foreesten
har hun havt Friere nok siden den Tid,
da hnn ja har et Potlerci glat Ansigt vg
desnden en ikke ringe Medgiftiiventg
» naar hnn gister sig, nien de have Alle
saintnen faaet Lebens-, skjsndt hun Inn
de have giort tnere end et godt Parti.
tSagtensI sor at blive fri svr dizse evin
delige Ægtestabstilbnd og vistnok ogsaa
for en stor Del as lindseelse over sin
Brsde den Gang, holder hitn iig altid
ved sin egen Side, og hendecs Falter be
sjrger dersor oste Opvartningen, naar
hast hat« Lager-ende, hvillet han nu en
Gang satter en Ære i at have, vg De
har vgsaa i denHenseende trnsset det ret
te Sied, ister naar De itkc vit regne det
saa nsje nied, at han er noget fraß-den
de og kort for Hovedet, hviltet han blev
ester hin onttalte Beginenhed. Han sh
neo vist ilke rigtig oin at De besager
hans Broder, da han siklert srygter for,
at denne skal tale ilde oni ham til Dein,
nien saa nieget cr vist, at uagtet Mon
rits vg Karcn ere nieget vrede paa Vin,
saa tror jeg dog ikte, at der skntde saa
nieget til for at bringe et bedre For-hold
tilveje nieltein Brodrene, nien Te ved
not, at det er svcert at gjvre det svrste
— Skridt, sin Thven sagde, da han sknlde
zspringe ned sra etTaarm — Hillenicknd,
der er en Hellesist!««
»Ja, tænlte jeg det ikte not«, ndbrod
jeg, ,,nu begynder den gatnle Historie
igjen og saa steil jeg atter over i en an
den Baad. Scal jeg rejse en Ame-«
»Nej desvcerre,« svarede Fiskeren,
»den er ilte saa stor, og jeg lan tsge
den med det Samnie.« Og dernied
vippede han Flynderen ind i Baa
den til vg, thi endstjendt den vidste sig
at veiede otntrent 4 Ldp., var den let at
inagte for en satt erfaren Mond sont
Kornelius.
GörtsettesJ
N. J· Paul, A. G. KentmlL !". U. Tann,
Wut-scheut m10n-m. zwqu Rass.
Saint Paul National Bank
.8«’.scntpi:t«;st c r(fs:vlunnttln ntllkanäk
St. Paul, Nebraska.
O T’ltttm«isnsrt Kapital ......... . . . . .. . ZTZMHMOOS
s Udbrtnlt Knpthl ..................... s.'m,000.06
Udsprcr almmdclm Baukann-tuan »Hu-Nin ndnrdm pna all-· Nunmm lebende Vyet
kommtka Wilh-urt- nlsnlgk3. nl m im alle cnuunrnhs Quirin-It Huku HNMUN MC Mit
stige »Zule VI mai lldtaunknqu ondc summ- ksn zuraunte-.
Was-»M» Its-- » pp smtmsssssksskvwocf tust-»- W
D anneliro g
Jernvarc- Wkovct ogSclctoibutik
sont u koinpkamt ach us Wishx m, «xc(1kfclmsi1c, BUWL «Lkiudu«Glas, THE
Mobch Matmoscs, Luxgs smde »in.
J Forbindclsc hcuncd diincss H «"»!is«."«!s"!u.1gss.tnsrknrd lnmr «!k-«1·tillingcr q
nutVliktoj, cllrr chpmntjun as wann-sit ndssm-«s vnn ko« isintifss
It Udvalg as Ligkistrr lmmssi stiiksiqk Ihm Wchs
Im forkmudlcr onsmj Tolstoi Hi («««:’.-stradc!c fin« Nimm-.
Pusunc qsnantncL Theo. J. Disku
H. W lW tlu St. «’au
vii stehn-TM
Im hcisnk Låkuh Ätna-nme w, «I,t)« pi. Hund-edi,
Dr brdjtr Etanl Zotn « ss-LI,«« pr. sicxk
(5·1 stkab, en Nasolin Zions-, Jlu Mitten sosn hcm imdm Artikel heuhss
rcndc til Jcrnxmrcfonclniugcn billigt-u crd 1,ki» Imxkcn undcn Mund i Hort-arti Co.
Muster for Lüstcicjpillkrr Asmsismstnjck .I)nauds1nuincukiim·,(!i-uqn(st-Spi1«,
.K«(vr11ck·, «"adskctm1skitm Ohnanpr Wus, Nein-Inst ng ".)(nnnunitmn, osu.
Tot storsthxxrs m nkklkst ihm-IN ni« hist kulsselnshfsss Ehsd in kjulsc Jsmkmtl
u
:11. l. H i Pollu««.- »l’«;-.-:" H:i-«hs.i « - .i
Paul Nebst
« sank-q-« !
W« «««««7« « NR »U- -l U
«(
H
1)«1·n1(si)nts;ik» Nein-.
Hm U stmt Fplsu in »Hu 7 le. " sit-sma» War-ji Iln lum: Zank- PART,
sum siklgcks til
Tagen-;- 1avkitr Busen
Vi ladet ob itfe unverstelpr Nin North Onrrslakx nrd andre .Halldlrlldc,
ng J oil finde det til Odem »Jde at j( is-» tm J mitn,
V. Peter-few
Its-Unmut
—- -s k
. Ip
t«".(o l«.«ull!,1—««s.1tt’t.,«l U Wohl« fu« ’k"-:i «1!’«;s,x«nn?lcssm Kaiser-T
International Bank,
Danncbrog Nebr.
Alminchig Bankforretnitm unsere-.
Pcngc tillaanci paa gunstigc Bctingclfcr pna snkt Quid-Im rllsr personlig Sib
kcrl)cd. Vrtcslcc udstcdch paa alle lcocndc Sen-den Buben Dampfkilistillmek
til og fm tcmopa string
Norm-» Public tilstch i Ranken
i —
«JHishbilntelltdgehesTidstabeL
Union Pmsitlk Jetsnlmncsu
Gram- Jst«ndsOrd-Dlvlsioum.
lxsllganggnd Im It. PaulJ E
Syl- paa. Rot-d paa. Ej
Prrlontog «—45 FOUIL ; "l««i««0"l09 si.4-’- Meer-: E
l Wodglog lmltssmnk I Not-Zins sue-J sum-L
i « 4«1« » l
s
) - . .- . -
’ « Icltc Zog anlonnnu til s. maha mmme ; ugs Nil-un. M ;- -«.
St. Paul — Louv City Division-u
-
« St sllnul til wnp Will isslltlommrr im Lotto Uns
. slkeriomog 6«J(Hsnc1m. llmonmq »Hm Fun
Godslog MS Form. nsoosstog imi Eins-.
Tlllorgentogct im Sc. lanl sorlmdcr 1 Nmnd Island med »Ehe L verstand ,k-lyek«·« m
ankonmtcr nl Lmaha Atl. U.50(Elcm. og nl tsounxll sxsluixsznl :3.l-'- »in-. Äsotbmdelie hu
cvcs mcd anugtng til pllligc og sodønllqr Zutun Fokblndcllc mcd alle ’Plllllte1«·lVeft-n«;
"i Tag stillt-its blo! ccn Nang nusllrm tslmnd Jssslnud og Zan ,?1anc1-:sw.
Priscr og andcnkplysmng ulmlhssg Its-d Disnombrlsr nl klar-non ill. P. Tevot l Ex.
slPauL lllcplnrimns Vlllktlcr til nllir Nahm i Zucht lmlgccs mer lauen sltllcdc Zahlen
I G. Wimp, Agcm i St. Pauk. ;
l ?
, But-lingt0n G Missouri Kinn- .le-ntlmnen. F
-: Ost paa. Vcst paa? Z
I Esel-sollstka «,l".« Bonn " lkisunnsinsq !,-«-7 Unka
. z Z
NDVLIWIJ 1,-")7 (’lllll. jspodcilvg -I«å-3 Will-L
TTcrIonsxogsne aulonuiks til ritnoln slloklcls l l-’-(-"71m., N mgaor vm imsle Mol
fcn Um Einu. Anlomften nl smalm lksl lklolkm TM Nun.
Alle Zog mcbførcr Passagerck ·»«;«sms«smgaacndc sjlillckm nl alle Stehn og over e-«
I hoersernbancusw-C Z. U. Speisen-, Achill St. «laul.
J . ITf N()e;slr11,
----«. — Ulcl Cl —-«.—
: You-em! LET- C Aufl-eh
holder et almiudeligt Lager as Medcculer Tojlctgjeuslandc J.llalmg. Roger og Eint-ema
teklale m. m. "
--—-— Saaoel Lasgew Anordumgcr Iom Hiennnedlleccptcr ltdfsrcs 11Ijagtlg. ———
Howard Gut-, Nebr. —Poflhus : Vvelus.
I
v
-
i
