heut-, Datum-Irr
c
l
«l.u.—t· tret Paul Amte-»Hu
:- · I »Es-«
«s«-»«»..»p«» jla fertige Ntttiier.)
Z« vekiliv oi os om Mal-geilen
O zzz stunk og git ombotd paa et
.cWW M jjk US under en brilliant
«».»»1.««,;2.-1gctt og de dejligste lldsigtet
z« « .-.D stoben og befaa ved Lcjs
»Um »Hm-l Bygningetne benyttede
L sxdstc LIeidcnsudstillitlg i Paris samt
« zuzu- Opfotelsc virtende der stal
« nasste Aal-. Te ci· i Saudhed
.».,..«,z«-; mcn et af Tuarnenc sigeg jo
Hz .-.: ilulle vtrie lUUU Fod heit. Ef
cktc kommen nogle Mil udetifor
kaut-Jst »St. Ctottd, slcg vi as og be
« » mcd Zpotoogneu videte til Ver
hpols finde-S de fortigr.tkongets og
kzsctks Zummcrpaladseu Efter at have
»Unm- Mtddagsuiad, gik vi ittd pa
gmmss og bteo nu her Vidne til ethragt
a «;-«k,x.mee, sotn cudnu ooe1·gaat«alt,
zwi hidkit hat- sec, —- ja, ocd Si
m at den P1·agt, sont idc 2 Slottc,
-W«3dk11 Florteudes ellet Luxemburg
Wollt og Titonne fl«esitstille«5, kan in
kkiamnlenligith det er aldeles unru
jgk at lscstrivh jeg vil ikke forsøge det,
Ika wide vckre aldeles prkeslost og jeg
ksxutt met af at slrive oni al denne
mlkghcd til »Stjerncu«s og ,,Phono
s.-;s,-!,e.t«-J refere. Meu ved at komme
nd i dlcsse s-« Paladser, man man fristes
kla: no sig heuflyltet til Parodie-; og
abcskuc out Heriighecht der kein veere
mit-. set tog oH med vol- Vejvifer
gden visit-leite Dornogter over -.« Ti
ni u: gaa igjctmem en Mcengdc kejs
exkl-ge og kongelige Salt-, sont her fort-:
Hist-;- Dll blot flygtigt at beskue, hvad
n tun at je. Alle Mobler var af fineste
sag-» sorgyldte og Stole af fincste
litt-, ltgcsont alle Rcdskaber af gedi
cnxlssnld clll-1«Splv. Mage til Plagt og
dselhed hat jcg aldrig set og onsker hel
el ltte at sc; thi betet haardt for LjeL
m- var Moblerne, Seligestedernc og
kdslabet benyttet af franste Kotiger og
exiere fta Luboig den Fiortende til
tapoleoit den :;dje. Vet·elfer neesten
den Tal, Beeggene overalt ligeledcs
tpeserct og forsynet med allersineste
X
III
il stl 1’
,,.»
lllulbh
l·ioelfc. Til Slutningi SlottetTi
onne viste Vagteu os da den Tt«appe,
en simpel Trætrappe ttu tilhyllet unb
agen uaat den fretnvises -lled ad hoil
en Maria Antoinette maatte fpudsere
ra al denne Pragt pg Ødselhed med
sendet-; Midlet·, for at gaa til Feengslet
gSiden tilSkaffottet for at lagge Ho
elet under Guillotinens Offe; da
jalp Penge ikke lerngere.
Ila- la, paa en Munde var Lud
ig den ltide og hanH ulykkelige Dran
ing vct ikke skyldige at do; men matt
tm bog tlle fortcenke det franske Folk i
t det otttsider tabte Taalinodighedett,
ed vedblivende at betale Skalter anklig
or nt optetholde alt dette, medens de
etv suttcde i Fattigdom og Elendighedz
—
det maatte jage eII Ende med Instinkt-»
Ieise«
Jeg hell-get itke saa nieset den pragts .
lystne og pdfle Konge og Dronning som
sit en saa brat Ende, soin de mache tu
Isinde Ufkyldige,son1 i denne Inwiewe
riode maatte lægge Hovedet under Guit
lotinens OIIe ellet bandtes samtnen
Mænd og Kvindet og tastedes I Finden
ne.
Fra TironnesPaladfct formt vi hcn
til Lokalet, hoor endnu opbevares Vog
ne, Selctøj, Siedet-, Verrestole og Ug
nendc, fom hat oceret benyttet i disse
Pragtcns Dage. Tot er unodvendig at
sige at disfe Ting ene rcpmfentere man
gc Millioner Franks-. MariaAntoinet2
tcs Vogn ene stal have kostet 1,:300,000
Franc-s. Hver Herster anstaffede sine
egne Møbler ög chrctojcr og kugserede
'a1t sont var brugt af de tidligere Her
stric.
Totsdagen den l Lte otn Moigen Kl
9 forlod vi Paris og begyndtc nu attct
Ist rcjsc i en sydpstlig Retning wrer
iigjennem Frankrig, igjennem en nicgct
ftnuk Egn. Allevegnc bolgede frodige
»Wartet-. Soeben var for bet meste
haftet, Inen Træernc var fulde af Frag
ter navnlig Kirsche-r og Ferskener. Kl.
13 otn Eftermiddagen efter at have pas
feretLangtrcs Mai-ne naacde vi Voge
scrnc, og nu gik dct igjcnnem TunncleH
og ovcr Broer igjennem en uhyre smuk»
Egn igjennem Vogesernc. Sletteland
faaes nu ikke mete; vi passerede Glaub-s
sen og Toldbetjentene til Elfaß paa tyssk
i
i
Grund men Landstabets Bestaffenhed
blcv det sainmc og Sprogct ligclcdcss
endnn sinnst Hcle Forfkiellcn var, at
ni nu kom til Jurabjetgcne, eftcr at ha
ve passcret Vogeserue, og Kl. Izu rul
lede vi ovei Rhinen ind i Bassel i
Schiseitz.
Efter athave ftoppet iBasselNatth over ;
—«— cn stnuk By ved Foden af Juki-biet
gene og de sortc Skove ovrc i Baden,
Tydskland, Incd ointrent 80,000,Jndbyg
gere-— gik oi om Eftermiddagcn den
M. ds. atter med Toget over Bje1·g og
Dul, Tnnneler og Broer igjennctn drt
nordligc Schweitz, huor Landets Bestei
fenhed er saa njævn at tun meget faa
Steder Agerdykning springe-V hvoritnod»
Frugt avles i stor Mirngde, det er i hei
este Grad interessant. Eiter at have
passe1«et4—5 Unmeler er Ui ved Riga- i
bjergene, passere Sempach-Søen, og den
lille By Nebikoff, hoor vi nu ser Jam
fruen ovre iAlpcme, 1:3,800 Fod hei,
rnllcr vi atter nogle Mil og er uu ved
Faden af Pilatnsbjerget og ved Vier
waldtstcedterspen, som Taget ruller ind
til Luzerne, en Stab med 15,000 Jud
byggere, hvot vi atter gjordeStop for at
forfriske og Ratten over. Her er 2
Broer overFloden og et betydeligt Band
fald, sont vi betragte nied Interesse,
medens Øjet har ondt ved at ferlade
Systet af de snedækkede Alper som alle
vegne rundt os Syd og Ost rage deres
Toppe frem.
Den Hde gik vi paa Damperen paany
«
for It tage en Tur paa Seen til Tup
nacht paa den enden Side ca. 20 enges
ste Milc. O! hoilket storartet impone
rende Skue fremd-d ikke denne Sejltnr.
Hsor understjsnt var ikke Laitdstadet,
—- at se Sitetopperne rundt oin os, me
dens Solen stinnede varnit ned, jeg reg
ner dette for den smukkeste Tut of demj
alle. Da vi ikke knnde blioe enige ined I
os selv oni at bestige Alperneo Toppe be
gav vi os otn Eftermiddagen tilbage til
Luzernc med Danipskibet, hoor vi da til
bmgte Estermiddqgen Ined at bestne den
sinukke Egn og bestige Udkigötaarnet
ow.
Sande-gen den 1.«). do. forlod vi atter
anerne for en an igjenuein det pstlige
og nordlige Schiveiti. Vi bestgte Zitrich
oed Spenth sanmie Routi, hvor der li
geledeo er en smuk Udsigt over Alperne,
og sont er en sctrdeles rig Frugtegn. Frei
Ziirich ftyrede vi strakss Kurer til Ro
niansihorn ved Bödenspen, hvor oi attei
gik paa et Dampstib for at styre over
Bodensoen, og efter lj Tiines Forlsb
var vi paa den inodsatte Side og paa !
bayersk Territorimn. Her maatte oi at
ter gjennentgaa Jnspektion af Toll-verfe
nct for vi atter gik paa Toget og igjen
nein en Egn ncrften ligesaa fmuk sont
Schctieitz. Stadig endnn for flere Ti
mer havde vi de tyrolske Alper i Sigte
med dereg snedcekkede Toppe. J Af:
tenstunden passerede vi Augsbnrg, be
kjendt fra Luther og Melanchtons Dage,
som herfra ndgavdennye keviderede luth
erste leere. Da vi voagnede nckste Mor
gen Kl. 4 var vi endnn i Bayern og saä
her hvokledes de ftittige Bayerc beant
tedc dein af Morgenstunden, og alle
Mond var i Engene for at flaa Gras-.
Frueutimmer saa vel sont Mandfolk spr
te Leen for at nedslaa Egngræsfet. Kl.
omtrent 5 passercde vi den sachsiske
Grændse og ankom fort efter til?2«.koruio,
sont jo ligeledeö er en bekjendt Stab fra
Luther-S Tid, da det var her at han stern
nedes til at mode 1519 for stirbst-rinnt
lingcn og forsoarede sin nye Lære og til
Gjengjæld blev donit sotn chetteL Om
trent Kl« sz ankotn vi til Leipzig, en’
stor Stad med langt heniniod 200,000T
Jndbyggere, beremt fra det store Slag
som her ncerved Staden ndkjæmpedeo
den 15—19 Oktober 1813 mellein Na
poleon Bonaparte og de Allieredes Ar
mee. Skjondt Napoleon kun bavde ani
tkent 150,000 imod de Allieredeo :350,
000 var Kampen leenge tvivlsom indtil
inidt under Kampen den lodeSachserneg
hele Hat ferreederist gik over til Fjen
den og derved afgjorde Slaget til de
Allieredes Fordel, first efter at over
100,000 Mennester var dsde og saure
de.
Fra Leipxig gik oi videre over Halle
til Wittenberg, ligeledes bekjendt fra T
Luther-s Tit-, da det var her han forft be
gyndte atpmdike Reformationen 1517
og opflog sine 96 Artiller paa Kirkedo
ren. Wittenberg er ncer den prøjsiske(
Grandse, sont vi passerede omtrent Kl.
11 og ointrent Kl. U,:30 sit vi Kejsm
J
W
stoben Berlin iSigle og time stecke ef
ter over Besen over Flehen Sprec, og
Full-be End pas Friedrichstrafie Jernbag
nestation. En halo Time eftet befandt
vi es paa Hotcl Reiher Adler (esdeOen)
ifæed med at nyde voi- Mibbagsinad. At
bestritt Berlin videre end at sige at den
er en megel snink Sind ined innnge dei
lige Sinne og Paladfek og andre Regie
ringsbygninger, oil jeg ilke for-sege- den
ne Gang, da mit Brec- alt cis blcoen san
langt at I ocl sagtan inaa fordelc del
pan 2 Nnmee of »Stjei"nen«. Men san
kan J jo hanc lidl Lllyhedcr sen Berlin
lilgode indtil nieste Gang. Vi crc alle
i snin Familie raer og i bedslc Velgaai
ende, og nnd mange venlige Hilonek lil
»Stjernen«g Reduktion og Lasset-e fini
ter jeg nn for denne Gang.
RGO-ding
Paul Anderfon.
Sammenplukkeve Sama
dein-sinnigen
—- Llf :li. Nil-non —
(Fortsat.)
Nebraskno Legislatursainling as 1885
satte Statens lovlige Renter ned til 7
Procent. Saaledes hed det sig, og det
var godt hoiH itte der var noget raadcnt
ved det. Vi hnr jo for omtalt, at Ne
braska-z Legiolatnrer er lorrnpte og bli
ver niere og niere og lauer Lovene merk
usorstaaelige sor at Folk ikte skal kunne
socstaa dein. Saaledes ogsan sned den
nc Lon. Nenteloven var fachen sastsat
til 10 Procent her i Statcn Nebraska;
nn gant dort loogivende Rand hen og
scetter den ned til 7 Procent, hedder det,
men vel at unerke, det er ligesoin Folk
lan blivesenige oin, enten 7 Procent
eller t() Procent Rente. Men det cr et
Faktntn at Kreditorcn, sont udlnaner
Pengene, oil have de l» Procent Ren
ter naar ikte Statoloven for-byder det og
Debitoren er nodsaget til at pnnge nd,
saa inan forstaar nol hvordan den Entg
hed cr. Saaledeg er Nebraska-J Rente
loo nn, den bcrrer et Nain nien gjor et
andet Gewa, det vil sigeI sor de rige.
Hois ikle den Loo er ganskensorstaaelig,
san sigter den dog i den Retning san nie
get sont Innligt. Som sagt, Nebrastas
Love blioer laoet usorstaaelige nuonistnn
der sor at Advokater skal tsene Penge
oed dein. Det er ogsaa Advototstonden
sont er Fædre til dem. Destiden hat
Banklobbyisterne not veret tilstede i
fuldt Moolz thi noak Stotskenten et
10 Procent Rente, sont oi kon nok be
tragte den sor at vere, desto hsjere kan
Bankrenterne ogsaa viere. Det er vg
soa·nok muligt, at nogle as Legislotnr
medleinmerne hat Interesse i det, Inen
saa sit Folk passe paa ilke at oælge den
Slags Fell ind i Legislatnren. J sidste
Legiolatursatnling vor en Reprasentant,
soin soreslog at sætte Statsrenten ned
til R Procent Rente, men han bleo lat
terliggjort as de korruptez de paastod,
at han vilde have den sorhojet istedetsor
at saa den nedsat. Her ser vi, hnn vor
—
nel i Menepelerned Bis-d, nie-i been-gis
ikke i Menepeliete Tienefte ined enhver
Ung; sei- dette her var iined Money-il
hereedsnnnet. Dein Instede et bestemt
Assiag peia Statskcnten ined L- Pt·oceiit.
Hnn hat-de heller ingen Interesses i de
heie Reuter eg hatt var heller ingen Ad
eetnt.
Vi havde ligeledes i sidste Nebraskas
Legielatni en Nepmsentnnt sein nagte-: ’
de at give sit Sympathi til bedstc feil
de stalkcls betriengte Jt·læiidet«e, ndeii at
hnii vilde liaee det for Danskeisne nied.
Esset- saaeidt var det gedt nei; nicn hnn
biti·de liaet gaaet oidei«e. Han bin-de hanc
seieflaaet en Sympathindtnlelfe fei« de
anierikanste Borgei·e, saavcl de indfpdte
sont blivek epdragct fernden negen Ste
legang ellei Oplysning iiieii i Ledigs
gang eliek i Kaadlied (de taade bliver
kilinindelig oplyste nok, incn det ci« gierD
ne til den ferkerte Side), setnzsde der
keinniei« here-er ska den ganile Bei-den.
J de fleste ef net-e States can de blive
oalgbeisettiget nieste-n strake inden de bli
ver ninerikanske Vergl-re eg i de sleste
Tilfielde ferftaar de ikke, liead de stal
steinine sei-. At fereslaa en Sympathi
ndtalelse sei· den Siege Valgeke knndc
deg eist have vasket paa sin rette Plads
niere end for Jilænderne eg Danskei·ne,
der snkler fer iiiere Fkihed nien ei hat
al den Fkihed dei« tun faae og InsteeL
Der ei· biet tillnigc at enske at de sleste
as es serstaar siii Frihed eg dertnest at
vi saa eil beuge den ined Fernnst til det
scrlledö Bedste, da alle, sont kostet sin
Stein-ne pas Valgdagene, ei« et Lein as
Onkel Sein.
Nebraska-z sidstc Legielatnrsainling
gjoisde et iiicegtigt Jndgkeb paa Foltete
Frihed eg Onske, idet den di·ce Felletsz
ljaie Frihedsven C. H. Van Wyck nd,
soin den sknlde have gjcnealgt til de
Fer. Staterg Senat, hvilkct inn- Fel
tets aleerlige Onske· Dette havde erriet
bande trodsigt og nlndig, hvis Le
gielatnren davde varet Feltcts
Tjenere, nien nanr man tager i Be
ti«agtniiig, at den ikke var det, iiien
istedetfer var Monepeltjeneise, sna kan
den vel itiidskylch. Ringenes Leder-e
i·nndt oinkring fra Cenntierne hei- i Ne
braska turde gedt veve at mode i Legiti
lntnren sein Lobbyister i al sin Frwkhed.
De nndsaa sig ikte eller skaininede sig set
Fellet. Oin nn de Vespgende ikke just
vnt Lebbyistek alle, saa det ud sein entde
var ined at gjjise deres Jndslydelse siec
dende pan ver Stets Legislatur eg ver
nied at serhindre Ban Wyck i at tale,
saa han ilte knnde loinine tilerde. Det
er neinlig den Slags Balgere, sein her
hentydes niest til eg sein jeg ntenek at
Legislaturen burde ssle Sysnpathi sei-.
Og ikte det alene, inen den bnrde have
Leve, sein hentyder til at hjælpe disse
Mennesker til en en bedre Opdragelsez
thi naar saadanne Bsrn blieer epdraget
nden Tilgt eg Ferntaninger eg saar Lev
et made dem sele, ja san bli
eer de alinindelig selvkloge faa de et
ikle til at ii«ettescette, eller de bliver stel
—64-—
Mel dn har Ret — du er en prægtig Ft)r!« raabte Morbro’er og dnnkcde
is i Nuggen. ,,Altsaa imorgcn tidlig Kl. A; kom nn blot ikke for sent —- jeg
kl, for de oenter paa Soar hjemme« —- og bort lob Woriner med ttor Gliede
ver vel at have rpgtet sit ansoatsfulde Hverv.
Eltlid sukkdde lidt og rystede betcenkcligt paa Hoocdct, men jeg tog hende i
ine Jlrmc, spingede hende rnndt og sagde til hende, at hnn sknlde aldrig btndc
lll om dc dumme Penge, men blot ooc:·ladc det til mig, jeg sknldc nok skaffe Ud
le· Saa saa hnn attcr op lo og var ligesaa fornojet sont jeg. Den kjedsom
Migl Hllsholdningsbog bleo lagt tilside og istedetfor gave vi oH til at overoeje,
We Particr as Dyrehaven vi slulde besage imorgett.
NElte Morgen bat det et sunklende Solskinsvejr. Vi gik syngendc ned ad
mpllerne og gjennem Alleen, Smaasnglene ide lpvtige Lindekeoner sang omkap
lkd os. Da vi kom ud paa Vestetbro, kastcdc jeg et Blik op mod Himlen, sont
faulende klar hvælvede sig over oore Hooedctu
silboiltet Vejr, Bastlisk!« ndbrod jeg, ,,jeg foler mig oplagt til at gjote
Mk Statt idag!«
siNvget Statt?« sagde Estrid angstelig
«NOEIEt tigtig Stortl hvad det skal met-e, ved jeg endnu ikte, men nam- dkt
saudant Vejr som idag, og der er saa hajt til Himlen og Alting fpiller af Lin
Lils og Solskin, foler jeg migaltid kaldct til at ndtette nogct Stort ! « «
» lsxsltsid mente, at det var bedst sorst at Passe den lille Ting at komme bctth
« Jttnbancth thi vi vare temmeligt sent hjemmefra.
slel gaar det med Stormskridt,« sagde jeg og tog Esttid under Atmen, for
Tvi tunde komme hurtigcre afsted.
Paa Jcrnbanens Uhr manglede Klotko set-? Minnter i Ni — ogcndda var
« It Styfte til Klampcnborgstatonen.
TU· slvd Motiver og vintede ad os, som om Armene sknlde as k«cd — ,,jeg
1"Billettei·!« raabte han —- og saa foer vi afsted, bleoe kaskede paa Hooedet
ld i«LL"«aggoit, Deren smcekkedes i, Togct bmlke Clika, Ende-! leg CUVW sik last
odmorgcn til Svigerforceldrene og Sinigerindet«ne, som alle sad del-inde.
»Amt« gaak Tnken heit?« spnrgtc jeg. »
»Ist vcd jeg ikke,« svarede Svigcrfader. »Vi qaar for ioriejlede errci.
Mkl MVl«bi«o«er, han ved det heller ittc.«
Woriner saa meget dybsindig nd, men sagde ikke Regist
1« »Mot( knnde vi dog ikke lægge en Plan nn, da oi alle etc Wunsch« spurgte
«1öCi-l::cde:·.
e
»
—57
ste Lege!« J hurtig Gang begave oi os hiemad, ganske opromte over vort lille
Asoentyn
Men Praoclserncs Tid var endnu ikke fot«bi, Gadedaten var lnttet, jeg greb
i Lommen efter Noglen — der var ingen. Jeg trak i Jkloktcn og ringede, som
om Hnsct sknlde styrte sammcn, men Alle laa i dybeste Zaun, og der var ingen
Andre, sont cendsede os, end Naboeng Hund, det« bcsvarcde vor Ringen tned en
heftig Gioen. Da jeg ikke haode nogen Anden at lade min Bredc gaa nd over,
stjcendte jeg paa Ane, at hnn ikke sad oppe og oentcde pan o:s.
,,Mcn det pleier hnn jo ellerg aldrig, og der var heller Jngcn as os, sont
hat« sagt Noget til hende derom,« indvendte Crit-id
,,Den tosicde Pige!« sagdejeg vkedt, »stal man da sige Alt til hende? Nu
ligger lntn deroppc og snner i tin nat-me Selig, mcdeng vi maa staa ndensor i
Natteknlden. Men hnn kan oente til imotsgen, saa sknl jeg nok holde en ordent
lig Tale sor l)cndc.«
Esttid sagde Jntet bei-til, thi tmn oidste not, at den Tale oilde der nepne
blioe Noget af; Ane optraadtc med altfor stor Majestæt, til at Nagen as os steil
de dyde hende Zligt.
,,.ltnnde oi itte,« tillodztssttid sig i al Bestcdenhed at forespsrge, »Im-ne paa
at gnn ind til Byen og maaske komme ind i et Vater-«
,,Tet vlldc ogsaa veere smnkt at dnndre dem op mellem Klotten Et og To om
Ratten — o-: »nur ikke engang Ane, den dovne Tat-, vil staa op sorat lnkke oH
ind, tror dn sum de oilde gis-re det pas et Hotel, hoor de slet ikke kjender os.«
»Ein tomme oi oistnok alligeoel til at tilbringe Ratten under aaben Him
tnel.«
,,Nej det vil jeg slet itte.«
Estrid tutde ikke spakge mig met-e, nun saa forundret paa mig, sont otn hnn
vilde sige: »Ja hoad vil dn da? ind kan oi ikke komme, og nde vil du ikke blioe.«
Jeg traadte et Par Skridt tilbage og saa op ad Hasen hoor der var ganske
mptkt i alle Vinduerne. »Maaske en eller anden af Husbeboerne endnu itke er
kommen hjem og vil komme og lnkke os ind.«
Det var dog altid en Mitligbed at tlnnge sig fast ord, stjondfder ikke var
megen Sattdinnlighcd tor, at Hnobeboerne sknlde komme hietn Motten To om
Ratten. Vi satte os paa en Bank i Alleeni en lille Aistand fta Hufen Jeg be
gyndte at fryse og maatte slna Armene mod hinanden sorat blive lidt nann.
Estrid, Statkel, srøs sormodentlig ogsaa, men hun tlagede sig ikke for iltc at
for-ge mit daarlige Hain-tu Saa bleo jeg sovning og sad og nikkede saa smaat,
da Estrid stodte til mig og sagde: »Na er der En henne ved Toren!«
W
te og ugudelige eller de deiner deres Tid
hen i Lediggang og btiver enten Trunks-,
sein saree emkring ellek ,,Loasere«, som
Ibliver paa et Sted. Ovid de saa er i
Besiddelse of medsødte store Begavelsee
og blivee opdraget uden kristelige For
inaninger eller noget gvdt, san saldek
de niange Gange ned tit at blive politi
ste Kandesteberc eller at dc kan stige sca
ineget at de Inn bliue Lobbyister eller
sit-beider hen til at btive Agent sor en
nn Ting hvorwed de tun nat-re og de
dmgc zolk vgsaa paa det sosiale Querna
de. Te arbesder atniindelig med Hode
det drehen tit, hvokledess de bedst can
bitt-e sig ad sok at gjpreFortrckd og blive
sei sor at gjore iioget godt nied Handers
ne, tnen leve pua andres Bekostning vg
viere Samsundet til Bist-de. Nu ivor
politiste Tid, sont oi har hvett Estemay
san vaagner saadanne ,,Cranks« dp for
at unsre tned til at se om de kan tjene
Penge dei-. Kan be ikke det, saa gjor de
det st«it. Ved Landbesolkningen er ikke
noget at tjenez de arbejder helleke for ,
ingen Ting for de korrupte Ringe, hvor
de tun gjeke Fortmsd, for det folget- jo
med der-es Opdragelsr. Og paa Balg
dagene sorhindrer de mange artige og
respektable Vielgere i at taste den Balg
seddel, de onfker. Tingen er so den at
de gamle Ver-denkt Folk er vant til at se
op til deres Ovrighed med en vis Respekt
hsemme sea, dg san splger det as sig selo,
at de see op til disse her paa samme
Munde soni en Slagg Foresatte. Det
er en storVildsaretse, og de stulde just
btot betragte dem sor hvad tse er: nogle
elendige ,,Cranto« som blot unstet at
Jleve paa ftittige Heenders Bekostiiitig.
JVielgerne buede sorklare dem: »Dein
her er vort business og ikke Ebens; vi
skal not take one-o as as selvz vi behe
H ver Jer ej — gaa nd fra os! Vi tun al
dtig tenke os, at vore lmie numrende
Nebraskas Legislaturer vit gjore noget
isoe cller prove paa at regntcre dette On
de, da dette Onde jo er i dcresrs egne Jn
tereoser. (Met«e.)
Js! Js! Is!
beinges i Huset to Gange om Ugcn for
;50 thi. pr. 100 Ph
M. C. Peterfen.
-
Mino Agrodo Kunder
vil finde at jeg sonI Iædvanlig tun holder
nye, mit-, modern- Vater
fvarende til Tideu.
ist-man sm- Nematus-Zischen
deriktc strakg fes, mensenere kommer for
Tagen, hat holdt Iuig frankjob IIf an
dcn Klagis eller gamle Sager, der of
te gaa undeI Nami as billige Vater.
De vil alleiidcr finde et velassottetet
Laqu as IIsie udfsgt Gods bestaaende
as Atem-arm Færdigfyeve Me
ver, allellagspovevbedcekninw
Indivi, Glas- og Stemöi samt
Gtoceriks, med meget,meget III-re
heIIhorende til en fsrste Klasfes Kiss
mandHIonemmg og til Priser saa lave
IoIII de lavesie i Forhold til Vereine,
saIIII betaieIs hoieite Rundser
IorÆg og Sma
Votum-PS
Geo. Rasmusfcn,
chard City.
