Et Sotttmerophold ved
Yesterhaved
(«Itf J. J. F. Friii .)
was-.
«-«'·'Owo.-m0
(Fottsat.)
Hinwng not-te jeg en fttsende Lyd os
rc: unt Hemd, tnett set« teg ftk set es
,:.» Wd det tuttde verre, sont soraetrstt
He scatte, blev en Ante slaaet ned
wum Ittaeehalnten et Pat· Alen sm
book jeg ttt ttttn Forstmkkelse nu
; trtdig Hugotnt vtide stg i Dedszs
um« th; sprang uvilkttctrlig nogle
zuij titsidc og betntrrkede dcrvcd ett
amtnel Mand, sont stod nted den enn
Htxc Ante i Htrnderne.
A knettte, det vat- bedst at stille Hee
Utrat tned den tetttttntet«.tt,« sagdc hatt
Wuteende over ntin Besippelse; »det er
euxp met-fetten at den var kommen saa
»O de tnod Stranden, a tænter det
»Hei bat-e Jktscsgjcrrtghed efter at se den
s.k:.ttttede Mttttd.«
»O stitt sttndelig hatte Tat det«sot·,«
;.;-«uteo jeg; »de: unt tkke sctldet tttig ind,
« leg tntttt neigte ntig sot dett Stegs
tats
jatt m V
tt"t11."
J»)An, de ete ttke saa satlige sont de
hnt-e ftd sot««, sottrede Fiskercn, ,,nattn
kzg naat ntan sont De, hat« godc Smolen
Hit Venette, og sandattne Gjtestee tnaa
Te nenne Dent til heroppe.«
»Qu- Le, den vitkelig et- »die-«
jxtttgte jeg, idet jeg betragtede Hager
tktcit nyijgjerrigt.
»Na skttl a sætte tttitt HtelPaa Hatte
:.«:af den,« sum-ede- Ftskeren, ,,saa stal
den Karl ikke ostere forskteekke seetntnede
stets, httig det« sknlde tut-re noget Livi
den endttn. «
»An nej, gjot det itke,« ndbrod jeg og
and hant ved Armen.
« ,"t’tt.t’:—»tt satt sotnktdret Pan ttttg.
· Isr, leg uitde gjetne hsttte
i txsk..«:it stunk-, ttasttf den lmre et«
»Ist sittlie ttt sttntt komme estet-,«
zwei-.- "D:.t Naenltz idet hatt bnkkede ftg
;»s:v tsz tog Orts-ten op, sont hatt derpaa
Hättst-de pxttt sitt-sen »Den et« dttd sont
ttt Zith. Verts’tzttd, httnr vil Te hatte
denk« :
«Hots:t De hat« en Sttttnp Sejlgatn i:
Unmut-, vtl jeg binde det otn Halsetn
paa dett og transportete den saaledes,«j
sagde jeg. !
Te: stk jeg, hvorestet Fisteeen bemerk-l
tede:
«Te er vel ogsaa saadan ett Slttgtzl
Apothekeq jeg hur nentlig hart, at
disse Folk btnge tneget Hugortttesedt?«
«Rej, ikke det, tnitt Ven,« svakede jeg
leende »det et· ett tneget sntuk og fiel-?
dent stort Ekgetttplar, sont jeg gjektte vilj
satte i Spiritus.« !
»Hvad vil De?« spnrgte hatt sotbatt
set.
»Jeg vil kotttnte den i ett Flusse,
totn jeg derpaa syldet ttted Spit«ittts.«
Ten gantleMand shntes sornndtek og
totte sig ikke sen Pletten·
»New, jeg tan ttenke, det et« sont ttted
ess, det· satte tfttcbckr ekle-r Petikon part
Btttttdeuitt;« sont-ede han; »det kan
gietttc tut-te en tneget fund og krastig
Baues-, ttten jeg stu! dog ikke hatte No
zjczkttas, ft) set· «Z-ttttn!« Og detttted
spttttede httn hett for sig.
Jeg lteast i ett hjettelig Lnttet«. Nei,
nej, gode Ben, Jngen stal saa en saadan
Snaps tned tnit Vidende;jeg hælder blot
Bukndenin paa for at Dyret kan holde
sig stistt i Flasken.«
»Nun, hver sitt Lt)st,« betttcetkede hatt;
»:nett satttttte Krabat et« satttttættd ikke
det Btttettdevitt væt«d, sont De vil spen
dete pntt den, thi sat· ctt Flaskc Vrtettdei
vin tttlle Fiskerttes Vorn her bntkting
satttle Tetn en hel Skok i nogte san:
Tage-«
»Holde de da seta tneget as Branche
vitt'.!« spnt«gte jeg.
»Au, de knnde godt tage en Sttttpg li
gk fm deres sptkdesltdetz og det knnne de
Vgsaa have godt as; de spretttrkke dersor
i Reglen Brcrttdevin stentsor alle andre
Dt«ikt«ettaret·. Tet er ettdogsaa sotntne
Steder Seit paa de storeHejtidsastenets,
at der bliver sat en Talleeken Brande
ViU psu Verdet, hvori saavel Forældretth
sont Bornene dyppeSkiver as Sigtebt·ed, ’
sotn de saa spise; tnen det et« ogsaa en
listig Reis
Nu var Tttrett til ntig at sige: sy sot
Füllde1t, hvilket jeg dog ikke gjot«de, soc
as stpde Fiskcren sor Hovedet; hatt tod»
ttl at viere en Sntule tnere snaksont end
JOdctne i Reglctt ere, og jeg bcsluttede
Ctbenyttc mig lidt heras. Farst bad jeg’
html paa tnin Regning otn Aftenen at
Vrikke fig et Glass- Pttnsch i den lille Be-«
vartning sont sandtes det· i Fiskerlejet,»
hvilken Attntodning ojettsynlig satte hant
ten god Stentning, og jeg sputgte hant
dckpaa out, hvotsor han itke var paaHm
vet idag.
»Der er sordi a nylig er syldt det an
det Aar paa den semte Snes,« var hatts
Stun, »men mine to Spnner og nogle
Cf mine Bernebern ere ttde at fiske, a
Saat ikke mere.«
»Det give Strandsoged sotnee vist
heller ikle?« sagde jeg, idet jeg dog godt
kunde marle paa Munde-t, at hatt vidste
godt Bested med, hoad jeg var og hoor
jeg lege-reden
»Nei, han ee en tet velhaoende
Mand, san hnn gaar tun paa Havet,
naar han hat Lyst ; desnden har hnnjo en
Del at varetage hethjennne paa Grund
at han er Strandsoged.«
»Hang Dotter er vift en vakker Pi
ge?« bentcerkede jeg i en ligegyldig
Tone.
»Ja det kais Herren tro,« soarcde Fi
skeren iorig. »Da min Sen og Svigers
datter og tre as deres Born isior laa as
Tysus, var hnn den Encste sornden
mig, sont turde gaa ind til dem, og
det gjordc hun ogsaa stere Gange hver
Dag og bragte dem baade Mad ogTsrib
ke.«
Den gantle Mund anede nceppe,
hnillen Gliede hans Ord soraarsagcde
ung.
»Men hvorsor er hnn og hendcs Fa
der saa indeslnttede og tilbagcholdne7«
spurgte jeg.
»Det ved n ikke,« soarede Fisteren es
ter et Ojeblikg Betættknittg.
»Er der ikte noget llvenskab mellem
hant ag hans Brodet«?« spnrgte jeg vi
dere
,,Derom ved a slet ingen Besled,«
sorsikeede den Gamle, »inen nn man a
inok ned og se, om Hnttefadene ere i Ot
zden·«
I Trods alle mine Spnegsmaal paa
»kryds3 og paatværsz var det mig ikke mere
mnligt at saa den ntindfte Sinulc linder
rctning as den sorsigtigc Fisker om den
Sag, det laa mig saa meget paa Hin-r
tet. ch bod haan dersor Faroel og be-(
gyndte at astegnc sonstiellige interessan
te Klitsnrmationcr, men mine Tankcr
narc for ndsrsreth til at det nilde gaa
for mig for-; det stnlde.
Da Fiskerne begynde at vende hjem,
lnkkedks jeg min Mappe og ilede ned til
Stranan, iom nn var Sknepladsen sor
en overotdentlig Travlhed. Jeg sit niig
en Passiar med de djeerne Mit-nd, nie
deng Baadene bleu trnkket paa Land,
ved hvilken Lejlighed jeg niaatte bedesot
min Ucrsarenhed i dette Arbejde, hoad
der natnrligvis sremkaldte en hjcertelig
Latter. » ,
En teminelig stor Band sknlde nemlig
halcs paa Land, og da jeg havde lang
skastede Støvler paa, gik jeg nd i Van
det og satte Skuldrene modAgterstæonen
sor at hjeelpe til.
»Alle Mund hinl« lød det; jeg tryk
kede til ester bedste Evne og pladsk, der
sad jeg not saa pænt i Vandet til op
over Hosterne; Banden var nemlig ble
ven halet lcengere op i det ene Tag end
jeg havde tankt. Jtnidlertid soraarsa
gede mit lille Uheld, at jeg bleo mer-e
sortrolig med de brave Fiskere, hvorover
jeg var tneget glad, men jeg sandt det
dog ikke klogt oed denne Lejlighed at;
stemkonnne til nogen as dem med de
Spørgstnaal, som jeg saa gierne vilde
have besvai·edr. Ta jeg onlsider tentmei
lig silde var kommen hie-n til mit Logis
for at spise til Aste-i, traf jeg tnin Viert
i ivrig Sanitale nted nogle Fiskere an
gaaende Biergningen as et stort Blicks
anler, sont sandtesJ et Stylkendensor
Kysten. Jeg skyndte mig dersot at
fuldcnde mit Maaltid. Alt, hvad jeg
nnd, var sacrdelecz propert og velsmagcnc
de, nten jeg saa da lige saa lidt til Bir
ginia sont om Middagcn, og dercster
ilede jeg mcd at gaa iseng i Be
tragtning as, at jcg nieste Morgen tidlig
skulde begive mig nd paa So og salnte
Vorte.
Fisketnren.
Tit den astalte Tid blev jeg kigtig verk
ket as Strandsogden, der ligesotndem
soregaaende Dag selv bragte tnig.tt’assen·
Da jeg havde nydt denne, knnde jeg
imidlertid hverlen opdageham eller hans
Datter, og jeg gik deksoe bort nden at
sige Farvel, idet jeg valgte Vejen langs
Havbredden, der var ligesaa kort og
mindre besværlig at spadsere paa end
Heden med den vaadc Lyng.
Jeg vat alletede nn vant til det Lde
og Tomnte paa den Vej, jeg vandrede,
saa det itle gjorde saa nbehageligt ct
Jndtryk paa mig sont den soregaaende
Dag, hvortil endnu kotn dette, at ikke
saa saa Sejlere oplivede Ham, saa langt
Ljet kunde rcekke.
Jeg lont til Votners en halo Tinte
sor den bestemte Tid, hoilket gjorde et
synligt godt Jndtryk paa den gatnle Fi
sker
Frolosten og Kasseloppeine stode alle
påa Bordet, og da Spadseretnren haode
gjott mig sulten, tog jeg godt til mig as
Var-ene, hvoroed jeg endnu mere steg i
min Vierts Agtelse.
»Er De spstceek, Herre?« spurgte han
pludselig.
»Jeg har i det Mindste aldrig onret
ledig-« ssgde jeg
l
i
»So-a oic jeg haade, nt De er det,«
bemerkedse han; «men De mna huste
paa, at man vipper noget mere her nde
paa Hat-et i en bitte Band end pna et
start Dampskid imellem Deine. «
« Da vi onee sandige nied Ftotosien,
gjorde vi as rede til Vandringen,
velsorsynede med en god Proviant
surv.
Vi sktaanede gsennem Lyngen, mod
seit den Retning, hoorfrn jeg var kom
men, og ved en lille derejning as Kn
sten opdagede jeg sleie starre og mindre
sna kaldtc Fladbnade, omtring hoilke tre
Fisiere vare sanilede. De begnndte med
at seette Baadene iSøen, hoormed de
alle brodetlig hsalp hoerandi«e, medens
jeg ogsan qnstmngte mig ester dedste
Eone, skjondt min Bistnnd meie be
stodi den gode Villie end i niitclig Nyt
te.
»Ei! to, tre, l)in!« bod Votum-. Al
le tykkede paa en Gang og san raskt sløj
Banden siemad, at jeg dei ligesom den
sokeganendeD Lag, hat-de stillet mig vcd
Bagstaonen, nm var dmttit oveiende og
inaatte lade niig slasbe nied Banden et
Lieblik i Siedet for selv at hjeelpe den
paa Gled. Dog syntes Jugen at lieg
ge Meer-te dettil, nagtet jeg er overbevist
om, at Cahoek bavde set min Kejtet- ,
hed.
Da Baaden var kommen lige i
Strandkiinten, standsede man med Ub
hnlingen, og nn kneelede alle site Fiskere
med blottet Hei-ed ved Cidu as Van
den, der hvor hver sind.
Jeg blev saa overeasket oed dette Syri,
soin jeg aldrig sor havde teentt mig Mu
ligheden as, end sige viel-et Vidne til, at
jeg need Skam at tale om, stod som en
cBilletstntte, stnende sinnt paa den Enc
og snnrt paa den Anden, idet jeg nvil:
kanrlig foldede mine Hirnder, hoilket jeg
tor haade vnr lige saa velbehageligt sm
den alvidende Gnd som hvis seg hnvde
kastet niig ned pnaKnæ ligesom Fiskerne,
blot for at gjore detie med.
Da de vake seerdige med Bannen, gik
de tilbage til de tre Baade, som tilhorte
de tre andre Mkend, og dingte dem ned
ved Siden as Botnerd, san lang ned i
Vandet, at Forenden lettedes frnSandet
ved hvert Bolgekasi.
»Gott De nn i de,n « sngdc Botnei til
mig, «saa skyde vi andre den nd,« hinl
ket ogsaa straks stete, hvorpaa Botnei·,
der ligesom de andre Fiskere, var i store
Sesttvler og paaklccdt soni en Este Hap
nlk, sprang ind til mig og stagede os nd,
indtil Baaden gyngcde paa Vandet,
hvvispaa han gao sig til at to nd iniad
Brandingen over de tre Revler; men da
Binden som sagt stod sen Land, var SI
en ikke videre hei, nndtagen paa den
ydersie Revle, hoor den ene Sknmstribe
afltste den anden.
Da vi altsaa neerniede os denne Nev
le, kein jeg ikte nirgte, at jeg splte mig
lidt uroligz nien et Blik paa Botner,«
der roede med anbenbnr Sikkethed, be- I
roligede mig straks.
Snatt oare vi inde i Bræiidiiigen,
der sprøjtede ind i Banden og ooetøstei
mig nied Stum, inen soni drei-ne afl
en nsynlig Magt glede oi ned ndll
Belgeryggen og hnvde den snart bagved
os.
Jeg saa mig tilbage estcr de andres
Baade. Knn den enc saa jeg bryde
igjenneni Bi-a-1·idingcn, thi nn vare vi at
ter nede i en Belgednh sont sljulte Alt
omtring os. J et Nn tag Bohrer An
rene ind, reiste en lillc Mast, hesste et
Seil, herngte Not-et paa, satte sig ved
Siden of mig og nied findende Fast gle
de vi nd paa Dybet.
,,-iaa, Te tun mppe Dem mna jeg
sige,« sugde jeg til hani. s
»Paa Seen gjeelder det om at beny te!
Dieblikket,« soarede han rolig. »Te.
var nok ellers lidt benauet, gode Herre,
da oi skar igjennem pag den tiedje N n
le
I
»Du var tun et Oseblik, Botnei l
Jeg fik Mod ned at se paa Dein. Mc- nl
ved De, hvud seg tienkte paa?« l
»Du var ilke godt at vide,« bemitt- i
kede lian smilende. l
,,Jeg mente, at Fisterne maa ogsaa
have Ler i Ratten, at de fanledeg!
kunne komme baglændg igsennem flige
Sack-« «
»,Aa det er itte sna vanskeligt « ina: l
iede han, «nani man ei lidt kjendt medl
Tingene l
»Me« boo: in feiges- t- Pia-nd ittel
ad?« spuigte jeg ,,Sa(i knnde den enc!
so styre.« i
»Det gsaie vi ogsan naar Vejret er·
trnende eller dei er stært SI, og vi sknl- l
le nd enten til Nat-neue ellei Bakkerne,I
som Te oel allen-de hat hart Tale oin I
men paa almindelige Fistetnre gaa vi
helft alene, fest saa eie vi ene oin Fang
sten.«
»Hu-n langt sknlle vi nd?« spnrgte
jeg.
»Endnu en Mit-ind, saa ere vi paa
den Baute, hook oi kunne vente Helle
sist, om der ellers er nögen.«
Unser sorskiellig Passion- gik Tiden
den. Jeg sortalte hem, at jeg haode
tegnet den lille Nonne og Mandens
Ansigt, sont kiggede nd paa mig.
»He-ad er det egentlig sor en Ins-W
spnrgte sea.
»Ach han er en nlykkelig Stakkel,
sont ikkt kan glemtne en gannnei Meere
ste. Han levek as vor Varmhjtertighed
sok vi have Alle Ynk med ham.«
,,Gaer han ikke paa Hat-etl«
,,'Det har han aldrig giort, men han
saar en halv Viel-gelad, naar der sker
en Straubing, thi saa arbejde di sor
hant.«
»Hu-nd hedder han?« var mit nasste
SpprgsntaaL
»Hm! hedder egentlig Sseen Topp,
tnen da han tidligere altid nndetsskrev stg
S. Topp et det blevcn gjort til Stop,»
oa det Navn hat« han nn. « !
»Halt hat et uhyggeliqt Ansigt, « be
tnarkede seg, ,,og dersm tegnede jcg
llant.«
»Ja, nten han bar oasaa taget sig
Kiasrestens Falskhed saa nase, at det ei
nttet linder, at man knn se det paa han«
Gid Te aldrig man blivi besveget as
den, De hnr kjast og tr-oi sotnD Lein
selo!«
Jeg sindsede, thi Votner taa næslcn
bedrøvet nd, saa jeg sristedes til at spar
ge tnig sein« ont han havde dajet en lis
nende Skieedne.
Nn reiste Bettler sig op i Banden,
saa uld ntod Land: »Ja her ntna dct
nære«, lpvorpaa han kastedc Dmgget
nd, sont han laldte det, hoilketbevirkede,
at Banden ikke drev saa meget sont den
ellers lande. Han gjordc nn Fiskercd
skaberne istand, satte Agn paa Helleslym
dcrkrogen ag sankede dein langsotnt i
Vandet, idet han bandt en Ende as
Snoren fast ont sit Haandlcd
»Ho« dybt hat« oi her?« innrgte
seg.
,,.Lredive Fanne Band-O lad Spa-i
ret.
Saa tog han en anden Snor srent
nted et Stykkc glindsende Metal, det
endtis i et Par Krone-, ng begnndle sont
han sagde at pilke. Nogct sra as laa de
andre Bande-, ai lxuille fsg dog knn sind
ois saa snart en, snart en anden; Inen
vprintia talt blen ieq snart kjed as Filtr
i«ict, nagtet Botncr as og til hev enTorsk
ind til os.
Vi sik ogsaa en anden Fisk, der liavdk
et Hoved akkurat spsn man lan tiente sig
en Kat, og paa mit Sptrgstnaal sor
talte han mig, at den ogsaa kaldtes
Havkatten. Den var neeppe kommen
ned i Baader søe han trat sin Kniv pp
og stak denne i Nakken as Fisken. Da
han bemarkede et lldtryk as Forundring
imitAnsigt aner, at han dreebte den,
sagde han til mig:
»Det er blotSelvsorsvar, gode Herre.
Fikden sat paa Deres eller min Fad,
vilde den knnse den, og Fistene som lig
ge ocd Siden as den, vilde den ing
ge i scnaa Stykter as bat-e Arriqstab.«
J det Summe sjlte han et hastig Ryk
i sit Haandled, isoorlnn Fistersnaren var
bnnden.
,,K«orncling ltavde Net, De satte Lyk
ten nted Detn,« sagde han glad, »her
have oi en Hellesislc Pan paa, saa skal
Te snnrt saa Krabatten at se.«
Halt traf Snpren langsam til sig,
lod den til min Fort-»dring as og til la
be tilbage ntellent Fingrmr. Jeg sulgte
opntckrlsocnt alle hans Bevekgelser. Et
Lieblik saa jeg den ligc under Vandskori
pen, tnen vips nar den atter nede i Dy
bet.
»An der gik den !« raubte seg i et
Udbrndas Ærgrelse og scjlslagen For
winning
lziskcren stnaalo.
»Ein Dein tun tilfi«edg, den kontnter
not igjen,« ag nu saa seg ogsaa, at
han attcr begnndte at hale ind i Sus
ren.
»Jeg gav den« selv Forlov,« fortlau
de han.
»Der er en svtkr Tamp —- seg mnler
paa en ti, tolo Lispund, og saa niaa den
ntattes ndget, sar jeg tager den ind, el
lers slaar den alt sonder og sannncni
Banden. Se bare selts« vedblev han,
idet Flynderens Snudc kam et Lieblik
over Vandfpejlet, for atter a: isinke ned
i Inder
,,Men hvorledes kan De san den ha
let ind nted den tynde Eltern-« spnrgte
jeg. »Ist hnorledes sknlle vi rnnttne
den Karl het iVaaden. «
»Du sinder sig nok Altsannnen,«
sagde han, idet hatt vcdbleo at fire ag
hale i den ulyktelige Flynder.
,,Aa, tien tnig i at tage den ene Ante
og hold den ret ivejre1.«
Jeg saa sorundret paa hain.
,,De tagek ntig da itte ntin Atnnods
ningilde op?« spnrgte han smilende.
»Jeg antag, at De nok vilde hscelpe
mig med at saa Flynderen ombard.«
»Ja, dec oed Gud jeg vil,« searede
jeg, wen-«
(Fortseettes.)
R. J. Paul, A. UN. Kenbktli. Elt. Il. Tann,
Pnksidmt. Lassen-n Ast-ichs Rossi
Saint Paul National Bank
Hotvchåt « ILIsTtlugtltty « glaub
St. Paul, Revtadkm
l Hllntoriscsct Kapital . . , . . . .. . ...... FUWJNOUOO
l lldlsctult Kapital . . , ....... . . s:«.(-,()m),00
Udsprrk alntludrlixt Punktomstnitw Vol-Flor nfftshisse Um all-s Entom-o lebt-We Wut-r
Dampiktbs Villrttrts tillalqs til nq no alles tsnmwitst »Nule Tonm- tshlimmse Ha cum
stlge Nimmt-. W gjssi lidlmminmsr t itodk Saum- en Linn-mutet
Ist-»J- i-· sisswass -- «Hk1«sn-s--vs-W·-sm.gwmm"
D an n c l- r o g
Jcrnvaw Mel-kli- insp- Iclctoilmtik
ftlkck cl kotllplrltrtct Angst ns Flrtttmnh Vallxls-k«tu", «Lllt!«tttj, Vlttdlt Gan
Moltlct«, dllktttt·t1szj"cts, LE rngc Etsch-it osu.
X Fotbindclsts tm :.:s Ttspsss « LT.:::«.-.;:.«.zx.u«.i- cl, !,1«s:- Psstiltinzzxt uf
nutVliltoi, cllu :-ll(pm«::hn. H -t-.-.si.ii. t. ..-k.·. -.. p« fis-: Lllottt.«.
Cl Udvtllq us Vtvltltu l1.« « klus iztt , « Vjtspt
ch lot-handlu« nahm sen-tot ou Wem-som- foc samme.
Prisrmc aqnwnsnstsxt Ihrs. J. Streit
qu. -...- NT.»«.,.»
H. NN lN)ttc1 St. NiuL
lktl kalt-» spitz
; Den bedttc Ihn-d EIN-mensan » s— Um pr. hundred-,
. Te NOT-its Still Epm ’ "!t p« KOCH
EtJ-31"kttli, m Naiv-in ji« is» ««-« t;.n.. si. j.:nl,«lt1.::tdcst lltttltl hctthpi
rcndc til Jcrtnmtcforrrtnmzxtn bthchc uns ispsx taugt-« nimm Mund t .l«sonsat«d Co.
E Artillcr for Vol sttmustkz bisw» us is Denn-dilamnnslittrr, Uns-Inst «-«Zspil,
Kasrncr, thdslcnmsiimst, Ohuxiixtk II MAX O» -s.·3 Vlimxnrxittmk Hist-.
Det ftotssthngn it us xc . X.,.;-«. sit » . .-.-t-.i«i«kt« cEtcd at ljolic Jscntmm
O. l. cl« l Punktva »U» " thtswllsuH ...s.-..
St. Paul Nishi-.
was-www i--q— sc- « ·- .- ---.- - - ..-«--.»- imwssochM-UW
I
J
« HEXE-XX ’4-" L·«»r: ,TI,LJIJPJZ, LI« TO G «7-7»
Dimlttshrsngs, NOan
Hur ct start Oplazt us Jlt L« ktx LItHkknxksp Uctktistjulck Iamt Sense Postu, E
som scrlges til
Dagcncs lntskjtr Priicr. e
» Vi ladet og ille anders-Wo Jan Muer Our-flog ved andre Handlende, ;
log Jvll sinde dct til Eber-J Fordel at w os. for I ljølnn
D.Peterlen,« ·
Mitwian T
--«..·.-« -—g.-W— , . - » «
Wes-. ts. Lean, Prasskk N ts-, tknkry Mec- -l’»5 P Irrwa. tllsflfl. unslesmc
International Bank,
Danncbwa Nebr.
Ulmlndetlg Bauklortetulnq udforos
Penge tillnancs paa gunstlgc Lscttngetlcr pmt satt use-konnt rlltt perfonltg Sit
ket«l)cd. Volk-irr ttdstcdciz pw Wi- Itwuuxs Hm- sct i Luxpch Dainpslilnzbtllettek
til og fra Europa saslgcm
l«
(
.
stumm Publtt ttlstcdci Baute-L
—: --4- - -- o .»«- q--Y ff-»
JernbkmetdsponcssKl idstabeL
Union Pia-His- lemlieunsn
Gram- JätaudscrvsDwMomm
(:71I"ganthidfra St. isnulJ
Sud paa. Nord paa.
Person«-g N. 15 Foun. I Pechqu EMI Efcekm
Godstog -3.0» Nimm. (s«(-.».-tog sle Horn-h
Ul- .
s
l
« Tetle Zug ankommt-i nl Inalza jamme- : agsz Wut II :-!.".· »D
St Paul « Louv City Division-it
St. Paul til wnp lTItII :Ilul.mnmr Im Pol-V silw
Petiputog lUplI Nsternk - Verminqu 8.40 »Form«
Goldstog « lus- .’x-onn. Wogtog 4.0) Eltmk
Morgentoget im St. lchinl mhindn c Haku Island mcd »Lth’uerland Most-C som
assommet til cmaha m. 2. Julstm og m ·L..)II1:-.l lTinqu sikl L-: 15 Wins- Eorbcudelse h
ves med Durcigkog til sitt-H « ssg mdostltqes -m smkbsnhslus nsed alle Punktekj Besten;
Zog ikmcs blot cen Wain Imllem Wand Eiland o ; åan ,RI-«Iscc1g-co·
Print og andenc Nu k- nuI x erholt-: 5 orb Nummele nl Amme-h I U l« chot i St.
Paul. Elstutsions Billcm r til all« PLW i cyocn Imlges ehrt laut-ji much Tal-flet
G. While, Agent i St. Paul.
Burlingtmi d- Missoutsi Rika list-abwen.
Ost paa. Pest Paa.
Petionstog « 12 Rom. I »i!eiion·3mq1,.p7 (csskm·
i
Nodstog Up? Nun-. Hsisssiuzz :k,-i5 Ume
Persouswgene aitkomsiickximica1i. s;1.1,"".i ! IT« «-n. DJ nignm sra micin Mos
fen 1.50 Wim- Aukomftcn til Hinab-I tin Motten WI- Nun.
Alle Zog niedsprct Was-jagend («;e-I::1mmaamdr Bill-tust til aile Siedet og over kn
hvcksernbaneicrlgw S A. Treuen-, Aar-in St. Paul.
J. P. Not-htm,
Uicl s« ZL
You-mal Mig- Iyoileek
holder et almindeiigt Lager of Medicuim Lokletgienitandc, Maimg, Boger og Sktivcmszc
miale m. m.
——— Saavel Lagers Anat-mager iom HiunmesReccpter udipkes asiagtig. —
Dmatd City, Nebr. -—-—Posihus: Lytta-.
