I Sunnnerophold ved
Yosterhavot
IIH J JHF Friis)
weg wo
Und-Mo
»,I sx pp paa den stskste Klit,1nen
,««« qu kommen der, ftk jegtil
« Oekkaskelse opdagede et pyntligt
«, per laa ineget malerisk ved en lille
,k» ver bugtede sig sont en Stange
n tuntnerne bagved de vældige
( «t7
andbslk
Wp km nnvnlig gjorde Partiet faa
»He val en lille Hase ved Stedet,
« V« endog fandtes nogle enkelte
Uns-Heer som vovede bestyttede as
s, «1-1e1nod.’3cst, It skyde sig op end-g
W zaIskIasgqet If Hufei, inedens en
IN hefaaet dels med Havre dels
LMIIHI Ikursig med fkatpe Gmndser
» »Hm-» ng havde ikke tasnkt Inig
I szsp tik en nm hngqeligt Plct Iaa nasr
kz Lrncitmwt, og Ieg fattede dersor
IIHF kkn chslitttiiiig, at tage en Teg
» » Dunst med dete- nrerntesie Omgi
«’t«:.
txfks et Mcnnrfke cller noget andct le
s::):- Hirn var det mig, twds al min
pkzpuk Innligt at opdage indc i det»
ziu m smt Pnddclhund og en ligcsaa
czi nat lau nok san vcnsknbeligt og sov
kp given af hinanden paa Havegiærdet.
Hmnc nng ncd tnellem Marehalinen
Hm s-.n paa mit VII-beide, sont jegfo1·t
a,.«.,«ut Icg var fætdig sned det, men
km IkzI kastcde ct fidste Blik paa Teg
.:::.-.c:k, bortc jcg en kraftig Mond-Inein
;-c.:.n ban ocd mig udbrydez I
»I-Ioksdan, gode Heer Inen huad iAl
c::-::1 er det dag, De tager Tun for
c:««s1":)c".««
Im IeII vendtc mig inn, sik jeg ch
;.: cn Indus Fristen der fna pnnfaldende;
Ums ntjn V(k1·t, sont dog vistnok vors
s«::;: Dann-, nt dct stracks var Inigs
1.::c, x11 dct nmntte Inkre lmng Bro
».Hn knn Te I«e drt«, Ioatcde jcg og
asrc hmn Testningcn, ntcn knndc næppe
in nun for at le ved at bcnmcrkc den
cu- sncrm"I«kclse, der udtrykte sig i ni
e !««::1s:s:’lcme1s medens han betragtede
LJML ,
,:IieI. det er dog tnagclost, hvnd detr
ignn nnt Hinz godt,« mabtc han ende
n, ,,okI hele Klatten har de faaet med
na Funken om det san er Joknmsen og
cadame Joknmsesh ere de den«
,,Hsem?« fpnrgte jeg fornnd1«et.
»sch, Hunden og Konten« sagde han,
men vil Te ikke folge med indenfor og
Inst en Vid Brod med det Samme, thi
ed Here-Z Tilladclsc vildc jeg gierne,
Imin K one nmatte fna Tegningcn at
k.«
Z«
»Te! skal more nisig at tkæde ind iDes
es Bolig, da jeg hat« taget den fqa npje
Licsyn ndvendig f1·a,« var mit Spar:
»in-rennt er jeg rigelig forsynet ined
kroujant, og hvasd Billedet angam«, da
»Ur-ex nun-e mig en Fornpjclfe at forwre
um dist, dersom De virkclig synes godt
In dr1.«
»Zuk, Tusind Tak,« iidbrod han Incd
smxligNlast ,,jeg skal love for at Kareni
VII RIM storc Ler ; mcn Unsre-gab un ati
sahn nied, gode .Hei·1«e!« i
Vi oandrcdc dcrpcm hen til l)anc-.Ons, i
neben-:- jcgnnderoch fortalte hmn, hocin
Mund keg var, ligcfont det viste fig, at;
m havdc gjasttct rigtigt ined chsyn til
heim Elkrgtsknb mcd min Verst. Heini
nieddeltc mig, at han ligesoin hanH Bin-!
Mkva farct tilsog hele sin Ungdoni
IS Meini- i ncangc Acir vcerct Skipper
pas en Jagt, foin sejlede paa Norgc; da
leg sum-fede, han syntco godt dcrwn,
kalbte jeg hain derspr ogsaa jævnligSkip
M Bomen J Dagligsinen blev jeg.
nodtaget nieget oenlig af haan Hnstrn,
M todmngfct, vatkert ndseendc Köne,
der, om mnligt, synes endnn unsre for
Wt dort niine Tegning, end heades
Mand.
Einen nat ndstyret omtrent ligesotn
XII-F Strandfogden og var særdeles hygs
MS, men det jorbansede niig lidt at se
kam-get stor, gannnel Bibel ligge op
Met vrd den over-sie Ende af Bordet.
Homer Inaattc have opfanget mit Blit,
Met huilcdc paa den, thi han sagde:
v:«Tetlc1i)c1« til at Te nndre Dem over
»Es den Bog liggc der, men, gode He.
KMML en Mond i Inin Stilling ved
Ildrig cnn Mörgenen, hvor hans Ben
sank-I omkring inden Aften, og jcg kan
hervor aldrig begynde mit Dogmer for
IFHEkkigget lidt iden. Det er min
Ekljliedrik for den hcle Dag, for hvad
ds: glegslzxixikgich ag jeg t1·or, jeg ofcr af
IV blcv forhindret i at foare ved at
lJ«""«5H11st1«11 i det Smnme begyndte at
DakkeBordeL
spisTet ven- zsict Rai-ein« sagde hcndeg
JWUU »lad oh beire faa nogct at spife,
;:Hkr1«eii bringet not selv kaost med,
n «
m c u man visc heim, hvad Hufkl fOr
ein«
»Ja-« maa jcg nn bebe Dem om at
Hi tlltakke,« sagde hnn venligt og
—
satte sagte Tasekleaee set-an Inig nnd
std, Ost og en reget Fisc, sont ieg Mel
ksendte.
»Du lader til, at De synes vel oin
Fisken«, betnækkede tnin Vert, som til
ligenied inig havde taget Plads oed Var
det, ,,nten Te kan itke dsnnne am den,
fsk Te hat stnagt den. Vers’god, lsee et«
et Stylke!« v
»Da er ikke Latg«, yttrede jeg, ester
lat have snnket den saeste Mnndsnld,
spinen god er den; hvad er det sot en
Fisk?«
,,Stnagek den Beim-« spnrgte han.
»Ganske sortmsseligt,« soaeede jeg.
»Sa« lad den glide ned nden Pag,«
sagde han inuntert. »De ved not, at
ilke Enhver kan met-e sit Natsn be
kjendt.«
» Jeg blev altsaa ved at spise vak, ind
til hans Kone koin nied Kassen; da sarst
kam jegtil at tanke paa ·ntin egen Fro
iInst og ilede sned at tage den nd as
HPapiret, idet jeg sagde til niin Viert:
»Den velstnagende Fisk hat« hel ladet
mig glennne niin egen Proviant, tnen nn
maa De virkelig hicetpe inig nied at ehs
pedeke den, da dct vil lade saa nndettigt,
oni jeg bringet den neort tilbage, ellei« i
det Mindste en Del as den-«
,,Tak, seg skat ikke have Meer,« searc
de Botner nied en til Uoillie gt«æitdsettd.s
Korthed.
Jeg havde intidlektid taget Stykterne
fra hverandt«e, idet seg saa tnioltaadigt
snart paa Moden snart pan tnin Vaset,
der ligesotn ined et niorkt Btik saa
ned paa den. J det sainnie saldt init
Lje paa hans Kone, der tned synlig U
ro betragtede sin Mand, og at jeg stod
oversor en Faulitielseinnielighed var mig
straks tlart.
»Man jeg ikte byde Dein et Styk
ike Madame Votum-'s« spukgtc jeg.
I »Jo, Tak,« snatede hnn nenlig, »inen
isaa vil jeg hente niig en Kop lt’asse.«
»De link Dein en dygtig Huftt«n«, be
tmcrekede jeg tilBotner, da l)nn var gaaet
z nd as Stam.
Denne svarede ikle, han var bleven en
ganske Anden, og fad sordnbet i Tanker,
J incdens Kassen stod nwrt soran hanc.
lJeg vitdc dog lade sont jeg Jntet narr
kede.
» »Sc saa, tnin gode Bemer, Dei-es
sKone stal have disse to Stykker, ieg ta
Igee et og saa niaaDe gjsre ntig den For
ineselse at spise det sjerdc til Deeeg Kas
se; hnsk paa, at det er en daarlig Stip
per, satn itkc har et lille Rum tiloverg i
Lasten, om en Skibet er snldt la
det.«
Denne Beincerkning lokkede et Sinil
seein paa hans alvorlige Ansigt. Es
ter en kort Bettenkning spukgte han
Inig.
»Hm-de de spist as Fiskcn, dersoni
De havde vidst, at dec var en Haut-«
,,En Haa, hoad er det sor en IFer »
»Man kalder den ogsaa en Haj elleri
Memieskeæder. «
Jeg studsede og svarede straks:
,,Oprigtig talt hat-de jeg nasppe gsort
det; iinidlertid er jcg nn nieget veltit
freds deeined og skat spise as den nas
ste Gang nied stotsle Appetit; nten hoad
hat Hasen ined dette Sinot"reb1·pd at be
stille.«
Nu koin Madame Botner ind ined
sin Kasse og satte sig ved Vordem
,,Va«rs’god, hec- er et Stylke as Viag
Mad,« sagde hendes Mand med synlig
Bebrejdelse i sin Stenune, ,,niaaske Dn
kan spise dein alle tt«e.«
»Du er ikte Bias Mad,« sagde hun,
idet hun tog det farstc Stalle, ,,det kan
ja ikte væee andet enHr. Kastbergs Mad,
og den kan seg godt spise.«
Botner salte sig trnsset as denne Be
inekkkning, og vendende sig til tnig nd
brsd han:
»Ein tnig ogsaa et Stykte as Dei-es
Frokost Hr. Malertnester ig regn det
ikke saa nøse ined en gaminel Gnad, sont»
jeg er.« j
Han tog nu sit Stykke, sont han na-- s
sten slngte i en Mnndsuld og detesters
skyllede ned med Kassen. Da i det sam- s
nte Hunden og Katten kam ind i Stuen
sagde jeg til Botner for at give Samm
len en anden Netning: !
»Hier hvorsor harDyrene der dog sau- i
et de snnrrige Raune: Jokninsen ogs
Md. Jokntnsen ? «
,,Det skal jeg soetælle Dein,« sparede
han og satte den tmnte Kassetop sea sig.
,,J Fjor Este-mar, da jeg var paa Fi
steti, nogle Tage ester at det havde occ
eet en svær Staun, opdagede jeg en nisrt
Gjenstand itke langt sra niig. Jeg fes
lede hen til den og saa nu, at det var en
Hund og en Kat, sotn sadde paa etStyk
te as et Skibdeek, der drev sor Binden.
Begge Dyrcne var svcert sörtotnne, men
da jeg havde givet dein lidt as min Mel
letntnad og haldt et Sjat Bræiidevini
dem, blcve de snart veltilpas. Kett-en
blev natnrligviei spart overrasket, da seg
lom hjem tned dcnne useedvanligc Fangst,
men da Dyrene ikte vege sra hinanden et
Øjeblik, synes vi, det var Synd alt staa
dem ihjel. De knnde naturltgvig ikte
sorteelle od, dpad for Lands-med, de
vere, maaske ere de Vollendete, maalte
Russere, det er ikke gidt at vide, og li
ge san lidt knnde de sige, hoeid de ded,
inen da vi mente, at de dog bukde have
et Ravn, opkaldte oi dem ester en Konse
skipper eg hans Koste, som for nogle
Aar siden vare bleone stellte paa sannnes
Maodesom de. Derfaiskom Hunden til at
hedde Jokmnsen og Kutten Md. Joknms
sen, men den Forstiel ek dei- dag, at Dy
kene sotliges godt og aldi«ig sorlade hin
anden, medeno derimod Llfgteparret
klnmredeg fra Morgen til Aste-n, lansle
de give-e det endnn.«
Toren til Sitten bleo aabnetog en
Fisker stat Hovedet iiidensor. Eiter at
have give-l Hnen et Stnb til List-e soc
mig, spnrgte han Votum-, om han han
Ide hI1·t, at den vg den « seg hnskek ikke
leengete Rai-net — bavde fnaet to Helle
fisk.
»Ja, san maa jeg ogsna nd nt for
sege Lylken iMoigeM bennrikede min
Viert.
,,Hvad ci« dct sor en Fisk, Helle
fisk? « spnrgte jeg den sreminede Fi
ster.
,,·Te laldea ogsaa Hellcflnndere, am
Hei-ten saa kjender dein,« svai·ede han
hofligt.
»Jet; lnnde have Lyst til at viere med
ved saadan en Fangst. Man jeg fol
ge med Tem, Votum oni det san er
straks?«'
»Ja saamnsnd maa Te snn«, spare-de
han sininlede,»l)viez De kan være her Kl.
6 iMorgcn tidlig. Men De inaa veere
varmere panklædt end De er nu, thi det
er koldt paa Seen, ellerg lan dct komme
Dem dyrt til at staa. Kot-en stal nok
sorge sor Provianten, saa De flal ikke
sltkbe den med Dem, og saa er det ogsaa
bcdst, at de nssiger Middaggmaden, thi
»k-:n De komme hjem til dcnne Tid, De
lskal spise til Asten, vil det allerede viere
igodt.«
i Jeg nnrrkede npje han«-s Okd og love
Yde at gjore, som han havde raudet mig
Fisc.
" »Hier De aldrig vieret paa Fiskesangst
sor't« spurgde den fremmede Fisler
mig.
»Nei, aldrig,« soaredejeg.
«Soa vil Du vgsaa sna Held Ined
zDig., Votnek,« sagde han, ,,og jeg vilde
not give en Nigsdaler, om jeg maatte
saa ham med i min Baad.«
»Ja, da flal jeg itle gjoi«eHelleflynde
ten stiegen Skade,« bennerkede jeg smi
lende. «Men jcg ser, Klokken er ble
ven monge og ieg vil detsor byde Fatoel
for idag. Altsaa imorgen Kl. 6, min go
de Botiier ! «
Jeg tog nn Afsked, niedcns Md. Bot
net paa detJvrigste somtanede mig til nt’
tage dygtigt ij paa den ncste Dag og i
det Hele taget vist sig meget omhyggclig
for mig. Derpaa begyndte jeg min
Vandting til mit Standloarter ad den
lille Sti, som snoede sig bagved Kitt
te1«iie.
Tiet var mig ninnligl at løgrivc mine
Tankcr, fra det, jeg nylig havdc holt og
set; ntjegstod overfor en Familiehemine
lighed, var jeg, som sagt, overbevist om og
ligesaa bestcmt var jeg paa, at jeg scnlde
komme paa Spor efter den, ungtet jeg
vidste, at jeg inaatte opbyde hcle min
Forflgtighed for ikke at stIde den Ene el
ler saare den Anden. For-neigt tiltalte
den Broder, jeg sidst hande gjort Be
kjendtskad med, mig langt meke end min
Viert, der iniidlertid kunde beeke paa en
Sorg, som meget hinde nndskylde hanc
korte Maade at tale paa og hans inde
sluttede Verse-n. Men Virginia, den
smnkke Virgina, hvnd sskulde jeg dog tro
oin hendek Denne Tante optog mig saa
suldstcendig, at jeg ilste meerkede, nt jeg
var kommen langt ndensor Stien, for
jeg var lige ved ät stsde Hpvedet inod en
Hytte — nej, en Hytte var det ikle, jeg
vil kalde det en Brocke, thi Mage til
Nonne havde jeg aldrig set set. Der
hog laa den saa Ide og ensom paa den
store Hedc, at man tnnde blive melan
kolsk ved at se den, endsige ved at bo paa
saadant et Sted. Et Vindue, en Der
og ingen Stint-stampin men derimod et
Hnl i Gavlen, hoori der var stukket no
get Lyng, dette var Seerkjenderne for
denne nsle Bvlig, som man skulde tro
maatte blæse om ved en almindelig
Storm. Heller intet Menneske eller, «
kort sagt, nogen levende Stabning varl
at opdage, undtngen nogle asllc Tudser,l
som hopvede omlring i en stinkendei
Pol nckrved Hufen Jeg saa paei mit
Uhr, og da jcg sandt, at jeg havde en
Tiniestid tilooe1«s, og desnden havde
sag-t, at man aldrig kunde vente mig no
gcn bestemt Tib, satte jeg mig ned paa
noget Vragtoinnier, som fandtes foran
Hufet, og bi«gyiidte at gjore et Udkast til
en Legning of samme. Ta jeg havde
arbejdet et Kvartekatid, blev ieg anmars
som paa, at Ansigtet as en Mand stirre
de nd paa mit igjennem en aaben Rude,
-det vil sige, han havde taget en Del
Klude nd ei et Hul, som en Nnde tidli
Im habe ndfylbt, og M var han ogsaa
nsdt til, om hatt vitde se mig, faa han
kunde have Nytte der-as, thi de Ivkige
Vinduer vare san solbnkndte og paa nn:
den Mai-de ngiennemsigtige at be vake
aldeles anyttige for hom, nuar han vile
anstille flige Obfervationet !
Jeg lod fein ieg ikkc market-e han« !
Inen tog et andet Stykke Papir og var
san heldig at tmsse ham i Fuldkomtnem
lied, sit hatt atter trak Nasen til fig.
Dei var det iiiæt·keligfle Ansigt, jeg no
gcnsinde hats set, i bets starpe Tkask syn
tco jcg at lasse et llbtryk, enten as For
toivlclsc, T1·ods, Bittckhcd ellkr Vredc
—- jcg vidste ikie ret hsilket.
Jeg lnndc ljachyst til at here en san
dan Mund tate, og da del ikke lob til,
at han vilde komme nd til mig, bestemtc
jkg mig, du jcg var blcven fludig incd
ntit lldkasi, til at gaa indensor hooI hinn.
Han havdc iniidlcrtid attet stoppet Onl
let til, sont otn han havbe set nok af inig
og iktc vildc hanc Muse tncd Inig at gin
1«c, og dette maattc ogsaa liavc virret til
fasldct, thi da jeg kam til Toren, var
denne aflaaiet og Jngen frarede paa min
Blinken cller Rauben oin at lnkke op,
stjondt den Mand, jeg haodc set, unin
lig knnde have forladt sit Hieni. ch
kiggedk ind ad Bindnet«nc, mcn bet um«
mig ntnnligt at sc lasngeke end ct Pat
Tonuner ind i Stncn og at isioe Klnch
ne nd as Vinduegaabningen fandt irg,
mig ikkc bercttigct til. i
»Lad san dct Mutmgdyc Unsre den,
hatt er,« sagt-c jeg til inig selts, »jcg hat«
dog opnaact at faa hanc paa Papit«et;
deguden tmsscr jeg hani vcl not anang!
ved Lejlighed.« Og derived lettedc jeg og’
stod Sin eftei·, sont Søfilkcnc pleje at
knldct det.
Tilbagekotnstett.
Jeg kotn tilbage ttl Sttandsogdcno
lottttrent vcd strdvanlig Spisetid og blev
ntodtagen ns hatn i Toren
,,Naa, seg vil haabe, at De hat hetttet
Dem en sotsoatlig Appetit ttedc ntcllent
Klittetne,« sagde l)ttnvenlig. ,,Og sot
at De itke skal skrioe til Tetes Familie,
at Te ttbelttttende les-set- tts Fisk het· ved
Bestet«haoet, saa statu- der ett Knlvesteg
inde patt Botdct og senter ptttt Dein, thi
Via opdagede soc et Ojeldlik siden, ttt
De on« i Fat«vattdet.«
,,De skal hatte Tat sor Dei-es Op
tttærtsotnhed, tnen tttttt Hunger er just
itke saa stor, thi jeg hat« baade spist Fro
kost og Kasse hos Den-s Brodes der snai
til Gjengjeeld tilligemed dekeg Svigekim
de hjalp tnig tned at ekspedete ntin nied-»
dritgte Proviant.«
Bottter lod sottt hatt ikke horte, hvad
jeg sngde; hatt gsentog blot sitt Opfer
dring til ntig otn at gaa tilbotds, ttten
hattet Attsigt blev pludsclig ligesaa al
vot«ligt, sont det hattde met-et, da jeg saa
hant soc-sie Gottg. Jeg spiste ntitt Midng
i (5·nt«nnt, hoorester Votner kom ind med
Kassen, sont jeg drat i Tattshedz jeg
sandtdet nctnlig uklog at stetnkomnte
ntcd ttoget sottt helft Sporgstnaah til
tnin Beet-: qngnaende den Sag, der laa
ntig saa tneget paa Linde-. Ta Vejret
stetndeles var nteget stnttk, tog jeg ntin
Tegttentappe under At«tttett, thi den sor
sorlader ntig aldrig, naar jeg set-des i
det Frie, da jeg vilde se tnig otn nede ved
Strande-n ntett sotst bad jeg Botttet·, otn
der tnaatte blioe taldt ptta ntig nceste
Morgen Kl. I, da jeg sttttde pan stifte
sangst ttted hans Brodet Motten ti;
Ftokost brod jeg ntig ikke otn, og hatt
scttlde ikte vente tttig hient for ottt Afte
tten. Strnndsogden stndsede, det knnde
jeg tydelig marke, og ttdbt«od:
,,Mett De vil dog oel have Kasse, fot
Te tttger both-«
Jeg sontede bekmstende.
,,Godt,« sagde hatt, »den skal da
tttode, naar De onsker det.«
Jeg ilede uu tted til Havbredden, thi
jeg folte tnig virkelig noget ilde beten-i as
zittin Brett-I indeslnttede Versen og det nn
derlige Forhold, der var tilstede i Hufei,
navnlig tned Hensyn til, at Virginia slet
ikke lod sig se. J nagen Tid satt jeg
mig om tnellem Bande-te ved Strandenz
de fleste Fistere vate sorreften paaHavet,
as hvilken Grund jeg ikte tms nogeth
;det«ttede. Plttdselig kastedc jeg Blikfets
nd over Seen og der tnodtc tnig et Spit,
sont jcg aldrig for hat-de set satt sinnst
Et suldrigaet Stib nted alle Zejltstte tili
gled iot«bi, saaledecs at Soletts Sttaalet
lyste tttellent Mastctne, hootved det til
syneladende fik langt start-e Ditttensiotter,
ettd det virkelig hande, og tog sig prag
tigt, ja majesicetisk nd.
Sksondt jeg aldrig havdc tættkt pati at
blive Mai-ittentalet, hvortil jeg des-Juden
manglede den soenodne Jndstgt og Til
boselighed, overraskede Synct as den
stdlte Sejler ntig dog i den Grad, ttt jeg
styndte tnig op paa den ncettneste Klit og
begyndte med rastlos Jver at gjore et
Udkast nted Blyanten sor sidcn ved Fan
tasiens Hjclp at sttldende Tegningen.
(Fottst7ettes) i
.4- -.
N. J· Paul, A. N Mittwoch U. U. kamt
Prsriidrsn. Msznsi... :llo:i1;«r Rim
Saiut Paul National Bank
Guittoqu :
spoward Comsm Bam-;.
St. Paul, Revmotm
j«.«ln«isnsc«n-l Kapital . . . ..». stutzt-im II
« lldbcmn Kapital .................. .. text-Von m
lldfmcrahnunde’."«111hinntnan YOU-Im tmmärsi Ihm allis »und-Im- lrbsnlsr Este-T
Dummhka Billclm (Ilm!«1ks.«sl Mur-uusmunsasnh Pistka HIqu- ntilkmnm Wo gis-.
inge Busoni-. VI zum lldlnnnuwsi umw- Minns m Tumult-ci.
D an n c b r o g
Icrnvar s Muhmng Sclctoibutik
fort-l Cl kmnplctlusl Nun us »de.:ltinn, hnktxlusuts VliUUL Vindll Glslik
lUkobln«, Mnnnszch singe «’xjcjn·1 oh
J Rinbindkm lkcmusd mirs-« H XIUZtwwzksuuuUnd, lusin :"cstillingc1 ts
nt1t«!"iktoj, cllrr kacpkuutisv H .;-..s" « »M- « Wi s Mul
N lldvnlq us Liqtrm : lium » muss p..1 quu
Jm sorlmuvtcr uns-m Turms on (s"ss«otr.sdnc for sum-non
Pumnc Funktion-. Tssro J. Siccit
H. W . Pottcix St. Paul,
vii ist-tat- T in
Ton brimr Bin-l- Ärtmttmtd («. Zum W. Incndtch
Dr Yscdtts staut Zur-: M -:(·;»·m pk tim,
Et,3c)stal), en anojin ist-»m-, Alt-is ixmttcn sum helft auch Artikel yet-hi
mtde til Jmumrcformntugcn bitttgnr end has-, nogcn andm Mund i mearb CI
Artiflcr for Votdtfpittuc,.t»«w.utgtkv1ct, .3).mn’cista.1Inastims1-, OroqueitiSpiL
.tt’(r1·nc1«, Vadskcnmskittn«, tstntntirppc Tusker-H (XZ·-1msnsr nzx «.Ilsnntttnitimt, osn.
Tot ttorftcwgn nt tut-W- 4litnndt not bist nun-Mut Ztcd nt tjsbc erttkrsse
o. l. cl· t Pottcfsd »Kons« Hunlwnw Stun
HL Ptttll Ntslnx
»Æ«-ttt«wsztxztyz THE-»Mit- LIM»
Darin-ome Nebr.
Om· ct ftort Oplug us aus Fing-- Vugttiimo—Matt-Unter samt Feltre-Postw»
sont sælges til
Dagcnis lakatc Print-.
Vi ladet as itke under-samt Faa Eva-g Overslag ved andre Handtendc,
og Jvil finde det til Edels- Fmdcst nt sc osi for J tjoljc.
b. Retorte-V
Mann-You
Mm U. YcaIL «lTi«ii«:s« ill. H. liadix Lsiiis ’lLiir-:s. l! sit-won, illcstllL ttasjleter
International Baan
Danncbrog Nebr.
Alnilndcllg Bautlokketntng ndfmscc
Pciige tillaanski paa gilt-füge- Vrtingtliisr paii fiitt tskissidtikii cllcr persanlig Sil
kcrhcd. Vctglcr iidstisdcss paa alle lisdmdis Stirbt-il Wulst-m Dampstibsbilltttes
til og fra Europa siklgi-«J.
Natiiiy Public tilftcdr i VanlctL
»Ich-sk
JernbiluetogenessLPiilstiilmL
lTiiimI Pan-illi- .l·-i«nl«ntisn.
Grund Jslattdskrolevlsiouctk
(.Iti«iiin«.«s.»::o sxii Hi. «l«-i.il.
» «
Sltd part Not-d paa.
Pisttoiitog Alk- ,’xoini. l lsnmukmi «»1,-,i-,H,m
Nodslvg lttlt lsttitiisU l t"s-.-t-.«ss«i .- ;;f« »Im-m
—l.1ti s «
i
« Tcttis Zog anloiiinict til Jiiiiiha jiii.inii Liiti«..«-s1c.iii. .s·l ..s».
St. Paul —- Loup City Diviflottcn
St. lTaitl til Yoiip tsitii -«littmni;i»i via rat-V tsuu
llcrjaiitog til-» Hin-nn. lTisiiii iiisii sum ,i.»»»
Wodslog It.l-3 Fami. I« ixorslmi 4 tts mik
Morgentoget tra St. Paul tailmidei i »Es-into Island nird »Im-J anstand Flut-M tm
ankommt-i til EiiiahatlL 2..3t)(«tiii. aii til ts.-.»i.it Elim .- sil tin »in-( ,(ok«l«udsii- tu
ves nied tdiiitigtog til Istlige og tydmtlige ziehn-. Avkbiiioislie cui-d alle «l(-iittersi Bett-sk
Tog slittcs blot mi Gang iiiisllisiii Wunid Jsssliisid osi Zan Zmncisia
sthiser ou aitdcticplukiiiing ciltoldca oisd ts«iiim«ii«o:-li·c iil Juli-isten tll Il!. Tsxigi « Zx
Paul. lftgliiissioiigs;"illettii til allis Iltlatiku i Ludui lautes Hei lauen stillst-i Las :«...
G. While, Agcnt i St. Paul
But-lingt0ii cL Illig-stinkt llivcsts .lo-i«nlnutt-ii.
Oft paa. Bett paa
Verteilt-toll MS »Tons- ! lTisisoiigiisi 1,
i
l
IT thti
Modstoii l,:’17 Nin-. tsscdstaii ,,«-- ist«
Ieijoiigtmiiiic atilociime til linmlit ttlollin l lit st: oi iisqaciiv sia 2-iii.0tii Hist
kcii l.-')tt leti n. :«liilointtiti til L iiisiliii ttii II li ltiii ::,.:» Ntiii.
Alle Zog niedtøicr Bei-stammt tstziscmcmqaaciide thllsitisr iil alle Lied-« oii must en
hvcr chriibanctalgcck Z. U. Speisen-, quisini «.2,i. i iui
J. P Not-htm, —
««-'— — (’1ll A 7«".
You-sit El Exil-» Exil-tm
holdet ist alniiiideliai Lag-It at :l.llcdiciiiu, Eozluiixsiiiiaiida plslalniiy lautet da Flut-ersa
tekiale ni. m.
s-— Snavcl Umriss hsltioidtiiiigisi Iaiii hzeiixmc tieceptisi nde iictiagtkL
Hoivaid ((ittt, «.IZcbi«.-——»——-—s—s— s--—-—————-·——-—— ——-"Pot«ll)tls : Poch-J
