Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Aug. 1, 1888)
zioirkivondaufck. . « - —--»«--s—- . . - ,zijcrncn««o Politik. - --«.»:·!«.··:!1::·J :s.«:::mc cg ;-.:·: s pokus s s : !s.::::, cgct Blut-, dr: c: « . ·:-..Jc: uns-d 3.1:. nncl E.:—: Z s.: I"!.1cx!s:d:·11::13;«: :k. irkuc m Redaktka -..:.: «:: I111iguzlsxdakmx.x .;.«:, sWX M Iigt xxzm s--px1!u«:s.«1i:: In xldk mn Lcdkommcnsc skzs ka r: :i:t ikkcmit sp; Ehr-II Tc, .t)1.k’krdaklox·, Mc »i-« .:·.::: ’.«1·.«.«itcl, lkw dcnsa.:!·.1:: IT..:DO«.·:·. 1 Papixiifnroen ucd Qui-XIV und-sc AAUDSPILVZXLFlet. s 1.1!·Ol111id, at Te oil mod -«.·«1 Tini-er med den For-Tand :«- :!!:« s.·.·-.· fusmkomnc as Jud » s..I-I.-»·O « Jst Lust til m !1·itiscx«c, —«31s.«:::;.·.l):x"vmrt oplileigtVenfkub :.-n« Las fluc Maxer udtalt at «:::;-.·: scn aufhængig Stilling i zskixxi :-;x pas Grund as dcnnc sin ";:I«:,-.c Exilling, hat den gjort z-.:: -1! blin-: kuldt smdcch pi1«.:!jk·c «;;«:!k1ifkLnsnscuich ,,Lwld de unf sjs Läudc (·,311m1cn« Z) hol-J J( law Landbcdcn at oidc,« hat riscrct (s:-ui«-:s smdigc meub. —- Hund ·--::.::: m; fordre af ct uafhkrngigi —«:7- ·.:tu:1i«zo.-:, m del dwftct de .:«:sfx"c megynmkxl nassen n: iZottc sig n· Pauk. Hur « LtjcmuW nu ·Zk:!k·.- Mch exc« Tilladclstp Hi . I.J·t’:s!., inl jcg udtale nun Toiol deg s g zog wo, a! Leg ikkr s :·.:-"t. Tnmlu i sap..1sn·1kfcx·11dr. Erst --t«s.- tuitsgaa en upmasrkfom Lckscrs « Hilft Um uxcgctopmnrrksom beho skx Esan Hm heller im nt veru- fm at op ». hu at 1,,Stjc1·11c11" hat« m afgjort T;num:l:: Cur du dcnmkmtifke Parti. ..:::s. "1 man chdak tioncn hanc ct ar ««-k;.-;:rxndc L rd tilovcxiz for Nepublä «.::··x —«— tust-U imod, ui hat« mangfoldi ·-. Be iisek foi,(11dmlilcnbvcr Tid be tcr !cjliql)cdcn, om en saadan give-z, :! m give Nepublikanmus et Spark, Mrmmd Zemokratcrne faar Löv nt farc ««’«s«cd m; No, ja, de faar endog sind-ig »·opnutnt1endc Ord med paa Rei ci. N dctte nafhasngig Politik? Zum agr, jcg tiuader mig at betviole det. Betragt en Gang ,,Stjerucn«-Z»S1il: lmgi Toldsporgsmaalen Hvok oftc hat« den 1kke udstjcrldt Republikancrne for ijtoldsmcend, Opretholdcte af Krigs pg Rooc1·tolden, oft-. Hvor oer har den ikke lagt Skylden for Frcmkomsten chonopolcr og ,,Trufts« paa dercs Skuldre; (cndskjøndt det er faktisk at mgcnsinde hat nævnte Onder florcrct jom under cclcvclandsz Administration.) «.’lt der sindess mange Hojtoldsnmsnd blinde Republikancrnc kan ikke ttkrgtes. men er det famme ikke Tilfældet blandt Trmokraterne? Betragt en GangMills R-. Bissen og Ickbandlingerne iKongkessen one samme. Betrage en Gang Demo kratecnes tvetydige, knionagtige Stil ling over fök nannte Bill. Tkoe »Seid nen« eller nogen enden, at Demokra terne nogensinde havde senkt at giennem for-e denne Bill i sin opkindelige Stichl fe·.« Nei, det visit sig kndeligt, at det Oele blok Iat en sehe-no for at fange Summen Heldigt vilde det da ogsna ver re, om neunte Fokslag ikke blev Lev, da det hclt igjennem gsak ud pag at favokis tiferc Epdenandnsirier, hoorimodzllow den-J maa nndgjcelde. Naar »Sei-cr nen« nu oil vare independcnt, hoorfok viser den da ikke Demokratean entkett ge Stillling i Toll-sagen's Hoorfor sor tcellek den ikte sine Leser-e, at Repnbli inne-me gjotde talkige Forspg paa at san Toldcn opbctvet paa Sukkest (Tolden pcm Sukker er 5s4 Mill. Ball-, og mere end den male Reduktion, sont Millg Billen vilde foraarsage), og da dette ikke vilde links-, da at faa den nedsat til M Procent, (den er nu s-:.) Hvad gjorde Denkekratetne'.- Stemte imod begge Forslag alle som en. — Stifter tolden er den mest nretfeerdige af al Toll-; thi ungtet Sukkerindnstrien hin oæret bestyttet i mange Aar-, hat der dog aldrig vist sig nogen Freistgang i Pro duktionen, og endnu den Tag idag ere vor-e Sittkeravlere Inn i Stand til at prodnfere ca. en Tiendcdel af For-beugen Alligevel maa vi betale en hsj Skat paa hvcrt encsie Pnnd Stifter, sosn for-bru ch. Her var Pladsen for Reform. Men vore demokratiske Venner vare ikke i Faoer af frit Snkken Hoorfor ikkek Nei, fordi Snkkemvlen er en sydlandsk Industri. Snkkeravl prodnferes næstcu udelukkcnde i Staren Louisiana, og Lon isiana giocr Cleveland 8 Elektoknlstenn "tner. At borttnge Tolden paa Snkkcr oilde viere sont at give de godeLonisiam1-; Demokrater et Slag i Ansigtetz det kunde aldkig gna an. Folket maa altsaa ;vcdblivendc betale Gildet: s-- Mill.’ JDollars for R Stennnek for Grover YClevelandl Tek var desnden en anden Faktor-, som giorde sin Jndflydelfe gjasldende paa det demokratiste Toldndvalg. Tenne Faktor var Mr. Hammeer Stifter kongen, Hovedet for det sinke Gut-ker trust. Mr. Hanemeyer er ikke alene en ftor Stifter-Monopolist, han er ogsaa en solid Demokrat. Mr. Havemeyer var den eneste, sont sit Adgang til Ub valgets Meder, og den eneste, sotn man raadførte sig med. Dørene vare lukkede for Fabrikanten-, Arbejdere og andre, men gamle Havemeyet fik Lov at komme ind, for ham stod Derene aabne. Mr. H. gav nemlig en god Stump Penge til det demokratisteEampningund ved fid ste Prcesidentvalg, og han hat förnws dentlig lovet at give en klekkelig Snm iaar igjen for at faa Lov at keholde Tol den paa Sack«-. Lad as vcere enige ent, He. Redaktør, at stifte Sol og Vind lige mellem begge Partien Hvis die-se Linier knnde verre« Inedvirkende til at dette Bunde ste, da er I— ciemedet naaet. »Stjetnen« hin- in stridetet uafhcngig Politik pag sit Ban ner, og hoee Sang, den svigtek sit Pro gram, man den finde sig i at blipe laldt til Orden. Med venlig Hilsen til Rednktpr og Lesere vil jeg tegne ntig sont T eres teil-. Protectionist Nei, det lnnde rigtignok aldkig salde oss ind at pntte «Pi«otectionist« i Pa pikslntven, — allerinindst dn how Be oitggrund « ontend noget oveiilct — oiset san inegen ndelig Vekytnting sm vor politisle Velsærd. tkritiken et« holdtl i en sonunelig og ordentlig Tone, og det» sorekomntct os sanledes underligt nts Forsatteren sknlde betvivle at vi itle «stsnte«) godl ont satnnte ellct naste Til bnjelighcd til at ovetgioe den til Bimin luroenq eoige Mot«ke. Vi er tvertintodl tigtig iornnjet over, at den andcn Sidel as Toll-sagen ogsaa blivcr taget op.l Nil-steil alle de Jndsendere, sont hidtil hat« behandlet Toldsagen i «Stjet·ncn«, hat« slrcnet i Retning as Toldresornt.« Da vor cgen personlige Anstuelse suldetss samtnen nted det altnindelige Lnsle onti Toldnedscettelsc, hat« vi naturligvig iktes tunnct bolstte op Hejtoldsvcesenet (soini »Protectionist« synes at ntene vi stuldc gjore hoerandcn Ugc sor at kunne speise-s ne Titlen »llafhængig«); dertil mang- ; let- vor principielle Organistne den sor nedne juridiske Elnsiicitet. Sanledessl der Toldsporgstnaalet bleoen noget ensi-j dig behandlcti »Stjcknen«, en Cnsidig-j hed, der dog staat i neje Harmoni med: den Holdning, sotn den langt ovcrvejq ende Dcl as uote Læsete indtager i denne’ Sag, — jo vi kan godt sige, tlt alles Fartnernc, den sorbrugende Klasse, er: iorige i del-es Fordring paa, at Toldenl bringe-g ned til Ritnelighedens Mast-le» Jtnidlertid hat-de vi stadig en Bevidsthed I otn, at neigle ganske enkelte as vore erre de Læsere sluttede sig til den anden Si dc as Sporgsnmalet, en Omstændighed, der fyldte vort Sind nted den bange Anklse, at disse saa vcd Massen as vore Jndsendetes overvejende Stemning for Toldreduktion stulde ssle sig summte de. Men hvad var det- at gjsret Kun de pi »stiste Vind og Sol lige itnellem begge Panier-« oed at ranbe i No. 31 : ,,Qp nted Tolden, smsr dygtig paa, der er ille halv Beskyttelse nol, Arbejderne halosnlter, Fabrikanterne kreperer!« es ter at vi lige otte Dage isorvejen håvde talt for Toldnedscettelse? Nei, den Tante flog vi hurtig as Hovedet, vi kunde ilke tro, at Folk stillede saadanne Krav til et unshaengigt Blad. Men san traf det sig san heldigtat »Protectio nist« kom og til Undsætning, og det stal han have Tat sor. Vi kjendet,,Pto tectionis « sont en brav og hæderlig Per son, sok hvetn vi næker den største Ag telse. Men som alle os andre hat han natnrligvis ogsaa sin Svaghed, det er jo inenneskeligt. Han er pertish Hatt er yderliggaaende Højtoldsmand, det market man strals. Den Neubegier-eins at »Ist-statio MTF « stsrp Partien-nd giør heut pp perlig stiftet ti! et site sit Partis Sag vg splfaavidt glædek oi os ved band Jndlæg. Men nur »Protectionist«. spm is felv indmntner at han er par - tisk. taget sig for at kritifetse et n pskklfk Bind, da findet han, ellet idetinindfte butde han finde at lmns Evnc i dcnne Henfeende ikke mkker til. Vi stal bevise dette fm et Jotiinsth staut-winkt En Mand, sont nied Sjnl og Sind slntter sisl til ist Pniti Juni inl ensidig Eniisudviliiiig, hanc Seins 1i kreds et sitt-ver og lian kan lnn licniinkrs det, sont blum- fort lige siseni sm« liannj Han to: iltc se til Siden, sclo mn html hat« en Anelie one, ntder nndcttidrn knnde sindes noget godt i ModpatticH Te Principer, hatt tret at niicrkjendH idag, skal hnn viere sindig til at for-. nagte imoisgcm hvis hnns Patti findet for gvdt at forandkc set-out. Hain Syn komnier til at numglc nget ais den feinstændige Denker-) ftsie Udnitling, J hqu ei· intolemnt og foisdoinofuld altj bot eftetlmng Mcning viere finaat ogY under-ordnet not til at passe ind i hain snmlle Ranunc, ellets dncr dct itfc. Det et« digsc ejendoinnicligc Skaoaiikct« i Synct det· gjor Pattinmndcn iikonipe- ! tent til at dotnmc et npattisk Bind, ogi dekfor niaa vi peotestcrc iniod nt blink; tritiferct af »Protectionist« cller ungan anden Rndikalisi, dct er iklc at brhandlc ; og irr-list, nien giv os en npnrtisH Mand. Vi hät- atdeles ikte noget iinodi at blivc kritisei-et, thi vi er ilkc Egois- I ter nok til at forestiile os san nctrJ Fnldkonnnenheden, at vi itke er ndfatj for chlgreb. Nei, vi indrwnnicr Hierin-, " at der lau viere tneget i not Find sont stjpndt cerligt ment bot rette-s, og dri for et« vi ogsna vore Venncr inderlig tak nentlig, naar de i al Kjerrlighcd heule der vor Opniccrksoinhcd pim oore chi tt·in. Vi er strpbeligc Menntssker alle tilhobe og bot rette paa you-andre saa godtvi kan. Dei-for stal »Protectio nist« ogsaa viere hiertclig takket, thi skjpndt hatt neppc opnaar dct tilsigtedc saa er dog den gode Viljetilftede, og det er jo Hovedsagen Det vil inaaske synes underligt, at vor astede Krititus bruger et non do plume og itke sit vir kelige Nat-m For as et- det ikkefaa fert, vi tun godt undskylde denne Sol-g hcdthinaat man hører til den lille Flok hat tnan ikke just altid den bedste Lyst til at have Efterketningen heront fpredt over den ganstc Verden, det er nok naak man hat Visheden deroin i sit eget Diertes Lenkt-nimm Sinn sagt, vi kan gebt lide »Bei-stec tiönist« og hqns Brev i alle andre Hen feender, men ilke kan vi bele hans Be greb om hvad et nafhcengigBlad ber vere. Hans Yndlings-Theoti er, at »Sei og Vind stal stiftes lige imellem de to Pat tier.« Altfaa stal ,,Stjernen« idette No. anbefale det republikanske Program, men nieste Uge fläa koinplet ein og loo prise den demokratisle Propaganda! Deter at ,,stifte Sol og Vind«, ja vi er bange set-, ct der ogfnn blev en meet-l bak Stiften nf vor Ansigtifarvr. Vor Opfstning of et naihsengigt Blase Be staffenhed er kokt og godt denne: th nafhsengigt Blsd sinl gen les paa Sa gen sra den nalnklige Side, og ikke tnge l Bltragtning hvok Ønggene fnlder eller hoitken Fatse den Hund hal- sont hylet«. Et nf de silreste Kjendctegn pnn et uafdltngigl Blnd er, at Nepnblikni net-ne stadig bestyldct del for at onst-r et folsllttdt drmolratisk, og pns den nnden Sidc et Tentottntcrne ilke tnindus wri gr ihm-g sotsiltingrrotn, ntdct n ct ns de satligstc rcnnblllnnsle Vlndtn Saale-des bliocr »Sljetncn« ldctrngtet fm de to Elbe-F og nl er glnd onn- dct. ! Mcn ni flal lidl nmnterk loctmgth «Ptotectionists« cnlcltc Anlennnlmt Vi bestyldrs for at nnsns , en ask-»Fort Snntpntln«, for Dentokcatet·nr. ! Ovi- dmncd hentndco til Immunan saa erklctret vids styldig og hat« tntek at opstille til vort For-fund nndlngenl det, nt Dentokratetne iaar hat trnssch volt nfotgribcligr personligc PrtnciH (ni hat« nccnlig altid vcrtet iFnootns Toldkefonn og Ui ndfordnsr hcmfonthrlst ! til at bevife det Inodfntte); for sin- Aal-H siden var det Nepnblikanerne, sont ftod pnn denne Planke. Nu gnal dc hen og ist-klarer del helefot Logik Slnldc ni gaa ned, ellet stal vi holde paa, at yvad der var Sandhed for site Aar siden cr ogsrn Sandhcd idag. Hat ,,Stjerncn« nogensinde vooet at trittst-te DemokraterneP —-.Jn, f, (5-k9« den Aarg., No· LU, Eden Side, den Spalte, Ildjc Linie ftsa one-n Giver »Stjernen« ille Nil-publication ne Skylden for Monopölcr og ,,Tt«nst«.s«, skjondl dkt el« faktisk, at digfc Ast-etc verm- end nogcnsindc under Prirsident lcleoelnndZ — Monopolctnc opsosttcs des under del repnblikanstc Stint-, og »Protcctionist« bntdc vidc, at Prwsi. dcnt Clevclnnd hat« ikle Magl til nt for andrc For-hold der forsnarcs af et repan likansk Senat. Hvorfor soc-tolle »Stjet«nen« illc dcns Lcrfcm at Repnblikanernc gjordh talrige Fürst-g paa at oplmve Tolden paa? Stellest-? — Forst fordi vi ikkc for hat vidft, at dette var Tilfælvet, og der ncrst for-di vi er inde for Proteltion og ikke tror pas Retfasrdigheden af at knnsc en enkelt Jndustri og faa beholde en n retfærdig hpjTold i alle andre Indu strigrene. Enhoer Nediættelse as Tol den bot fokegna gradvis for ikte at skade vedkommende Fabriksinteresfer, og i denne Penseende systes Mills-Forslagel ds at væke nogenlnnde afpnssel. Dvg stal vi ille hertned sige, at dette For slag er alt hvad der knnde Hasses Toldenpaa Snkker tukde viere redakt ket mindst 30 pCt-, vg vi er ganfke enig nnd »Protectionii « i at fordsnnne Demokraterne for denne partiske Hen fyngtsgem Men paa den anden Side kan vi ikke dele den daquig stjulte Hænvgjerrighed, der stiller under Ne pnblilanernes Forlangende, at Salte tet stal gjøres frit fordidet er et ind —40—. lädte os i Beundring over dette fine Stils den Skarphed, hvonned Kontnrctnc We gletlgione, og den Blødhed, hvormed Lys- og Slyggepartietne jaldt ind i hinandetn Svigermoder derimod rystede paa Hovedct og inninlcde betydniith flllde Ord otn »Linnedslabet.« Eiter at dette Offcr var gjott pna Knnftens Alter, knnde Estrid frit fna Bov at indkjøbe de profaiske Ting til Hufets Behov. ch var dog iklc lidet for bMfct ved at se den Hnrtighed, hvortned Pengene sonndt bot-t. Eiter tnin zor nnning hnvde inan maattet knnne tjøbe et helt Pakhusloft fnldt for de mange hundrcdc Rigszdalck, og nn sna jeg, at dct var ined Nod og Neppc, vi knnde moblere trc Vatelscr foruden nkin Arbejdsstue. Tct kostedc og en ikte ringe Ulejlighed at sinde en Huslcjlighcd. At den sknldc vckre ndenfor Byen, deroin var-e vi alle enige; jeg fandt det ultfor tvalnit IS tmngt indenfor de hsje Stenmnre, og Estridg Familie vilde jo ogsaa gjernc htwe os i Nat-heben af sig. Deriinod fandt en Meningsforskjel Sted imellctn Evigennoder og inig med Hensyn til den nærmere Bestaffenhed, idct hnn frenifor Alt fordrede cn god Udcnomslejlighcd, tnedens jeg deriinod blandt de fnrste Be tdisclle opstillede, at det stulde viere et Sted, hvor Solen skinnede, og hvor Man knnde se Mannen, helft maatte der være en vid og fri Hot«i’x0nk, satt It UWI ngaa tunde se Solnedgangen. Ek Par Uger tilbragte vi paa nafladeligc Fodnandtinger eftcr Adrcsscaviseng Anvisninger uden dog at finde, hvnd vi soge, thi hvor der var en god Kjældci«, var der intet Manneskin, sg hvor der var Mannestin, var gierne Kjoktenct for lille eller ogsaa manglede Spisekammeret. Tilsidst blev jcg taki-i af den ins-zw kst Segen og befluttede niig til at opgive Maaneslinnet, lzvad jeg dog lsetragtede lomet ikke ringe Offer fra inin Side. Mcn netop samme Dag koin Estrid hjcni fta en cndnn sidste Vandring og bereitede, at nn havde hnn fnndet en Leilighed Wstk efter Onste i Fredekiksbergs Allge. Det var et Kvistlejlighcd, hvorfia JWI havde den tnest henrivende Udsigt til Frederikgberg Slot og Kitte, rundt vnl Wks tun gronne Trcetoppe, sna ninn tnnde tw, man bocde midt i en Skoo, he kc den vestre Himmel var fri og maatte frembyde glimrcnde Solnedgange, medenz St lille Værelse til den modsatte Side havde sinc Bindi-er vendte Inod Ost og der W fremd-d Sknet af den opgaaende Manne. Sau tilfredg sont jeg inaatte viere Wd denne ,,Udenomslcjlighed,« det vil sigc Himmel, Söl og Manne og gxonnc Truger, san vilde Svigermoder ilke være mindre glad over den af hende fordrcdc Udkvomslejlighed, thi her var baade Kjeelder og Kjoklen dg Spisekatnmcr i den Insselisste Stand. Vi ilede nd at bese denne fortmiieligeBolig og lejcde den —:,’J Etatsraad paa fprfte Sal, fom nok saa pænt trippede op ad Trapperne efter sin Motgentur og drpmte our Fred vg ingen Fare.« .,Se Dem dog for, Menuesie!« raubte han forditret efter mig, idet hast rullede over mod Trappegelcenderet; men jeg lod Mennestc oære Menncslc, i Lie blikkct var jeg tun Elfter, lykkelig Elfter og intct Andct ag vildc uden Vctænki ning have lobet alle Tanmarks Etatgraader over Ende-, osu de haode faaet islndc at standfe mig paa min Vej. Som en Pil foer jeg op ad Bolden og ned ad Volden langs Sol-us Bred til min Elskedes Hiern. Saa atter op ad Trappetne — jeg trat-, at havde hun boet oppe paa Kvisten af Christiansborg Stet, vilde jeg have taget alle Trapperne i et Lob uden at standfe for at trcekkc Brit-et. J Deren, sont blcv holdt paa Klem, ftod hun felv og tittede ud efter mig, halvt unt-seelig, halvt fkjceltnsk, jeg re o DI ren op, greb hende i mine Arme og kygsede heudes yndige Hoved og Ansigt vel tusinde Gange. »Vi maa ind til Fader og 2«c·)«der,« fagde hun eudelig, da hun kunde komme til Orde. Saa gik vi ind til de Andre-, lutter smilende, sitaalende Ansigter saa vi rundt omkring. Jeg anfaa al tuermere Fortlaring for en Overflsdighed, jeg trykkede Svigerfaders Haand, tlafked Marbra’er paa Skulderen, omfavnede Svigermoder og kyssede alle mine rodmende Svigerinder, forat Svogerstaber strats runde viere paa rette Fod imellem os. ,,Men Principerne,« raubte Maleren, ,,Principerne! hvorledes gaar det med dem? Tu havde ja lovet, aldrig at gifte eller forloae dig for Kunstens Styld.« »Der staar mit Fretntidsprincip,« foarede jeg, idet jeg greb Estrids Haand. »Ja lad ntig fe, du holder bedke fast paa det end paa de andre, min SIn,« sagde Maler-ern »Jo, du er mlg den rette Soigerspn, kommer her i Hufet og bildet os ind, at du aldrig vil farlove dig —- for faa dagefker nok saa lumfkeligt at snappe vor tjære Estrid dort for Nasen af os ! « Svigermoder havde faaet Lomtnetorklædet frem og begyndte at torre sine Ojnr. ,,Naa Me’er,« trssicde Maleren, »du flal itke grade for det. Nirolai me ncr det ikke saa flemt, han vil nok blive en god Mond for vor Tatter.« Ja det kunde de være visse paa? ,,Det er ikke for det,« hullede —Evi3e:·n«ede.«, »men det er altid saa tungt at misie et as sine Verm« lentdtk Produkt, og hesedlagelig ind stmnkes til es Stat, «der giver R Stentmee tot Cteveland«. Men lad Ne pnblikanetne i sengt-essen fremlntnge et For-flog til Todnedseettelfe, lud dent vite Mkligheh og vi ital saattteend med stotsste Fortisielfe give dent et »ein-tun trettde Otd nted patt Veien« Ton Historie ont Havettteyer hat oi altetede hstt adikillige Gange ianr, og den vil istndianligvitt tontnte til at ga igien mangioldige Gange endnn inden Vvtgdngen· Tet et· en nodvettdig Pakt ni enhotst tepttblitnttsk Stnntptnlero tsnuqmign tmmlotc Vitoiolet heller stct itke pact nt den et« satth og om den iiktts nat det, satt knnde den fnatt blivc !det tsed at blive gientttget satt tidt. ) .,Pt·otrctioniftt8« Tttnte ottt at »Es-tier ’ncn« ligettctn sit-get Anledning til at ’fpnt«tc chublilttnetne matt vi tillntges disk sont en grtteltg Feiltagelsc, det- tnn knn have denn Udipting i en »Stat IwattM Dietnr. ,,Pt-otectionist« stnlde elletts vate lidt out-sont nted at optrctde sont Tals ittmnd for ydetligete Tolfot·hsjelse, thi om kott Tid (blot sit-e Aar) tan hetn gjetsne tomnte til at rede itne egne Otd og tot-e ligesmt nidkickrt for Frihattdel, hvitc hano Patsti stulde satt i Sinde at sotsetage et nnt drabeligt Qmilng. Vi anmdder venligst ,,Pt«oteetionist« otn at ftrive noget ntere attgsaende hanc Side af Sagen, ligeledeo inddydes an dre ai hanc Menittgttfteller til ttt giste det samme. EnDiskttsivtt as Sagen knnde aldtig unsre til Stadt-, og dersom tswjtoldsnnendenc haode tilstmkkelig Til ttso til det, de stritten-, til et strtte fuld Nat-n og Adresse dernndet«, ja iaa me gct bcdt«e. Dog vi lan sont sagt und stylde at dette itkc gis-regt Mcn at tot-lange, at ui stulde paa satmne Tid tatst-are desge Sider er lovlig tut-get. Vi hat« Principer lige font nndtc Metttteiter, og da vi hat« gjott og til Opgave at stille og ttdenfvr Partictnc for bedre at knnde tngttage deut, katt vi da virleltg ittc tilhute beg .ge paa cngang. (d)ted.) Dannelirog Kjodttdtalg. holt-et paa Lager idc tottliellige Stags sitt-it og Haltet Lied Mel-it ni. m. II- W god .ttvalttet at Frist havesstadtg. Itstsk Osti, tfietx I)J-F. F. No Horcl o s I . G o Te . i - Histersplgeketil Dr· F· N. Hat-km Læge og Kirurgcn Sasrlig Opnmrksomhed stjænkeg Koin de- og Vorncfygbounne. SLIJP Altid paa Kontoret Vorbeig Kontor: over First National Bank, St. Paul, Nebr. Den-ils i Central kark Ilall i D « n n e b r o s , førstc L o r d a g - As ten i hvcr Maaneb. Om god Tilslutniug bede9. Med Agtelfe, M. C. Peteksen. III. Its-n Its-O n- et sitt stored-i it as Miti- m euch-et cis III hisis Instit-s halt Comuy Lumber Hart-, Louis Btadford, Eier, M. T-. Mitte-V zorretmngsftren Grund Island, Nebr. Centrum-, ,,T'qth«, Tagfpaau, Dafe, i,,Vlind-5«, Invent, Kalk, Haar list-. (-««nrugentcr for Lketo Byggesten. Storstc Lager i Vyen. Tommer leucrco ved Jcrnbanestatioum i T annebrog til folgende Priscr: Jndscnd Ebers O rdres. AxtLxsi.21«.2x1(satsc12xl·« II. H. nnd llb fast-l FHUII l- sm-( Uhu-I 1» und II tust Zitt 2I4 MLIIH HEkale clJ QUID 2112 («-«'-.’ C UNle XII-« 1.«« Hin-il 1si fes-( Lunis-» Aus l( untl L« list-( » ZHIU «-·'-' mnl U frrl .. TITA Ntk 1 dingnfliilux MU« Nu. L » 17.7«II l) sei-c k Inmi- get-« HU Z .. ALII (· While Hm Hsmnnks zog-) h-! C Amt ( ji«-r X. I«. Hist-fing VIII Nur ,. VII-U Nu l .. Hut-I —-.i;- 1.--z». N» ·.. He 1--i:. Um » Ni-. ;- » nun .. Nis. I - «.. D. s. zahm ijsm x « ): -!:ji.;-«-l«s-. Nunmpr ks l« Inst-Juni x u ! .. 2115 Nikvlwl Ä .. 2,1U Nu. 1 FU-( jl1«.«. Y-1!--Wxsjn·«« 12. U C U sk. IIUII lss st Czujm y Lunis 1.15 llujr .27 «1—ns·u( xaa alt ander 1 Rot-hold. A: u 1 k a! I , . , YJJC «««ng«z og Äc «po taxlw bctalu Wust 111.tj:gc Lkzscr for Svin og ede K«reaturer. tom og se os naar J hat noget at fælgr. demutsver ä Keim-m