F »T
Stjexsnen.
—WII
ID. II-5r-.-;.-«-, DI-:.—.k«...
Wt Vhd l «»I«’!is IIIIIIt Id- n I« Im «II.dIm
IMM. Abs risse-: II.I2’IIII .-I M II IIdIIsgI«-I.I
»Mit-»Im« Daunevrom Acht-asia
PHYY KH Hub-F I , «"3"- :I Tun-IRS F V
Rote. VIIIIY »Im- s’!I«s I NIUIIWM Vnsmt
Fu Ichxxc IIII IIIUInIi . .. I .s. ...
AnsserI-- s!7: : - - « -
nskmvs -.»- - -· ..--J-« ...-. « .-- · .
Iskis Tä. M. ihn-michs « «-«
thIIIdr AzzcsI:, m jIIIII I.IIIbIIII u.-I.IIIII«I«
get III III III-Imago III ..III«I«I IIII Immri
AIsaIIIIr.ItdeIIgI iIsI »«-;.«s«II-.I iI.I:I.z-.
sIIII for ’I’leIIII»iII-II.IIII.
THE-« (c. H (chI-istr-II"I-II i FI«I-IIIIIII!
modmkxcr ELIeseillingrr km Vctatinq for
»Sth-I-III-II«: og kostan irr sammt
PIIweIIImIIe IIf Mode-I kiIII Ist-holdes bog
haus. MI-. Christennt « oqiaa VIII-III
for Dmnpskibsbillennt
Mk IIIIIIIII
W u0«-43.-F« sinkst-is
Naar Betst-me IIIIII IIIIIIII smc MIeIId
til LegiIzchtIIIIst da bIIIdI de sage Ifm
saadaIIIIe, spIII hIII TilbIIIIslIgIIsd Isg Kas
rukIeIfIIsihed Iil III vIIIItIIgc sama-uns
sg AIbedeerIIIs ZIIItIsIIsv fII JocIIfIIIIIIII
ne Tid hoc JIIIIILIIIISIIII og IIoIpIIIa
Umkr, ngtIIbct paII MeIIigIIIaIIdsJ Luft-.
Moralfalelsc, bcsorgct chIIIe FoIIItIIIIIII
og hat aldrig suIIdct Tyktid pIIII KInIdi
ter, der gieIIIIs vIlbIs paizfc dckes JIIII
rcoser og blksc dct IIIfIsdigc III-it Ist
Sttzkke. Valchnc IIZ ickc PUIIIITIIIII
bot foketage Kncning II Tel II slct
ikke fcr IidlIgIIt bIgyIIdIs Ist MI- lIkt III.
di» se TiIIg.
Kongregmand Kante Ntslskm fm Min- i
nrsota er eII Mand, der gisr os Stan
dinavcr sior Akt-e. Sin Onxsrlnsviwisst ·
oIII hvad der er Irrligt og I·ethI-I«digt tro l
stemte han for Miit-I ToldfoI-slaxt. Den I
snben brave Mand, der tIIrdc trode sit I
VIII-M Vrede var Kongrrsnmnb An
berfon fra Iowa. Mangc andre Icpub·
llkanfke Repmfentantcr havde i Yegyns
beler af nuvasrende Kongresfamling cr
kcæret sig for Toldnebspttelse, Inen da
den forstummende Platform forkynbtes
fra Chicago forticde stkakg alle diese
kujonngtige Embcdcjægerr. Btandt den
ne nydetige «Omfit« viste da ogsaa vor
.egeII sie-re Dobbeltfpillet Geo. W. E.
Dorfey fis at vore. Trods sine Fussk
ringek om at Iille virke for ToldI«edIIk
tion sttmte hxm alligevel mod Toldfors
siegen ·
M mache og hojst forsiillige Jndfly
Velsekvikkertilsammen for Mennestets
twmlste Pech-Ieise er sjenfynligt naar
II befragte det«religiofe Element, der
gjennemtmnger vore Digtercs Vetter.
Dei vilde ikke være vanskeligt at bcvife,
at Filososi, Kunst, Videnskab og Ro
manliteratur, i deres bedsteSkikkelse,
hat qltid ftillet fig paa den fande Reli
gions Side og hat« i en Grad udrettet
det samtne Beet-I sum Pmdikestolen.
Dem kan med endnu fmre Sandhed si
ges om Disterkunsten. Den hat steter
en mastig — am end ikkc direkte
Bundsfprvandt af Religionen og Kri
stendmmnem Retfærdighedens og Uret- Z
fcerdighedens evige ufokandnslige Love og I
disses Anvendelfe paa menncskeligc Gier
ninger hat fremdclcg von-et for vigtige z
Emaer til at Digtcre stulde forbigac17
dem, tvc1«1i1nod, hatI Vehandlinng
af diese The-man affodt den-S bed- .
stk og herligfte ERNan Rundan mrst l»
begavedc Poetek, ocz de, der ere most«
ansete, ne de der, lig dcn rngelske Ten
nyson og den amerikaner Longfcllow,
aldrig hat« streoct en Linie der strider i
mod den rcnesie Religiotts-Toktriti.
Rinden-, Kearnky Co» Nebr
hkra vor Korrespondenu ·
Mr. Mikkel Sorenscm sum for goth
to Mann-der siden mistede sia Huftru,
miftede den 23de Juli sit mich Var-n,
fein var 2 Maanedcr gammel og bleo
begravet paa Frkdericksbokg zkikkegaard
den 24de Juli.
Den Mc Aug. vil det tilkjendcgiveg
om Santa Fe Baue-Kompagniet vil faa
sine tiltcrnkte Bands her fra Countiet
eller ikke. Der synes at occre en Dcl
Opposition imellem Minden og Halb-.
kege, men der er al Sandsynlighed for, ;
ät Minden gaak af mcd Seiten. Den
ne Sidebane as Saum Fe-Systemet skal
inkorporeres under Navnet »Thc Ne
braska Southern R. R.«
— Ved Slntningcn as dennc Ugc vil
det meste af Sæden værc hpstet og eftcr
Sigende vil Tærstningcn begyndc i nasste
Uge af den Grund at de flefte Farmere
staar blotm for destof for sig felv
samt Feder tilHestcnr. Skjpndt Sc
dtn har set lovende us san befrygter
man bog, atUdbyttet ikke bliver hvad
man havde matt, begrandet paa at der
Hm Steh-r bade i Hvtde og Hat-re er
-;"-——
solt-m bewdrlig Ruft saaKjetncn ikke e«
Hut-un til Iuidkommen Womitka
-- Gabel Art-schen hat« fogt Heft-nd
·L««;c«- hu «kc««.««««ct, baadc Im Kantine-«
Sohn-IN o« Cumtier (50., J««·bs. Bis-.
Pausen im «Ll«««pahoo Ue» Hol» Iil
« ,f;1«l«««:«n chv im sin »Kann-Je nnd den
"."( .3««l’ih!l«««««, M sit de tssc )l«’«111«c«1t«
l--..«-« OTHU H l idll Uplol«c.s. LU kl
«««:1ctu«:««-z««:ukf««««'·u:1dit:«.kunkuist«
Z« . .·«.«. LiIIll Nella us; .ls«1’« M leuzct
I i IN
,»." -X «jj( l«1’ H« I JUIsTTl h -I- Un
« T. .««I«z.«"«««,:, at um« ·i-«: »Hu-u
«.».l« · f« »Um ::L.«1 Ukjk
.--.----.
meoaitious Jenercspoudaner.
,I««I’«- . l, l)««:«.. II mu, NR
« ;’.:«; en us re i««z!k1.s«u«Ii« Uchui
.".·,L..::«.Ilug«::-; Axt« I««1!«««s.;,7.«« Inst-«
v
:«-· «:.:««, L . Izu-. Iw« « i :!«’«’.ss.-«H·««, mig
s. u, s« «i«;Uc ’1.’«’:1n«-stfo« Lu: alIa läg
l ;-.: h«MI.,««it Ums Wellun cu Bund of
z L« mu d« « i ««1..T)p!omst Wunde Otad,
Isc« lkuu oc« anIekc hiItoiiIke Rav«
! «s:««-::1«««t.
Umsom ten ckrwndige Tkscaoncfader
ITIw l’.«tl«tin«l«:1 us the Wust hat« du«
.. 1««««lkcs.·st«.:,»hvisi Iimime hegyndtc
Hixljgcnud luiim Pia-ist« Damm bit-m
«g««« In n« ««1 bnmde Kultur og NEUin
nun puu Bester-» Iochm tot-nur neun
iskncligc Uminux
. LE« ««· Hist ankommen .::«-";) U. Pse
l,·",’)i«)c«««, og seien hcuusd gis igjcuucm
g ":«..Et«· I)L««j—J««««««t’«-«·, bolgmdc .8«’o«·uag«k,
i fusdige «5·««ge, prikku og smykm mcd
Ip«):-1«li«z« «3««u««b«)l«gc« maIeItætisic Um
si-« «1I·-E««««. oqoutgmæck ihviltc Lang
;s.««»«.«s«, tu Haut fo« nogle Aar ficht
«-«««« Nimm pa« vac Säum, I«««a«« dcug
Hludc T«««L«"c« --— og hist og her m mor
slczz x'««««dglsy. Sæd og Gmsz hcmcdr c««
s singst f«-«smm««1«gcre«e««d ude hog os ; Vor
Huut um nenmg lidt tidligne paIIasrde
i hu. Jsuctfiedo i Amerika staat Laden
Hm« fu«-alt ina« iom « Nebraska. Dem
«« ikkc Los- chu!«, nusn ui hat det Im de
losfzcirllc Ropportetu
Blaudt zunionts 8,000 Jndvuanetc
sindeg du ogsua en Oel af vore Lande«
««««1«nt-, hoig Antac anscettes iaa formel
ljgt —— fm 250 til 500. Allevcgne,
« hvor tm- cr Udoitling — hvok der arbei
.bcs) —- fiudcr vi det energiske umw- og
» lcgcmgkmftigc uokdiske Futeme
H Ort var ipecielt vor-e Landsumnd, vi
ikom for at beIøge. Og Ji hat i Eiter
midbug var-u omkting has fleke af dem
og stiftct mange behagelige Betjenbtftm
ber. Tro mod deces Nationalitets Sar
pmg visee de ftpr Selstabeligheo og
pjensynligt omfatter de Avismanden ude
fta Demnebrog mcd megeu Interesse, og
de fiygtige Bekjendtskabee vi i Das i at
Hast hat stiftet vil ogfaa for fletcs Bed
kommende fortsettes gjennem »Stjeri
nen«6 ugentlige Bei-g. Ikke faa Dan
ste er i Fortetning her. C. Christensen,
en af Byens Mann-eh og fom i sin Tid
hat nydt den Ære at fanget-e som Borg
Inester, er en grundrig Mand, fom dri
ver en flirre stbmandsforretning og
forestaar Dtiftcn af Byens Gaswerk og
W
rlekttisk Wo. ts. H. Christener dtiuer
en god FortetntngtnedKonditort, Fragt,
Iotftifkntnger oft-. Mr- Chtisiensen et
tigttclito Ylgcnt for Lasnpsktdohillettet
og for danste Ylolsetx Ed. E. Jenseit
0g:1.’lt. tihttstensen har hvcr en siorn
Zittrtietottetntng. P. Petetsen beider
en Vogn Zhozk hatt er ligelech Op
stndet as en ni) og tnegct henfiglvmaosig
Brstetttttsktne, sont hnn httr reholdt Po
tttxt wen d'. T. Jenseit et Eier at
Gut-» Zarttpuudslert og gon en guc
»Am-sing Peter Vor-eilten et Stagn.
og htu nt nxodudtalg ucd Erden as Be
tun-n ältein General-Storc. Bl har
de den swtnaje sc a. helfe paa out gamlk
Vetjendl PaslorYL JllödnlL J. Chri
steniensxt Brttil bleo ut gtoit hehr-Abt ntes
en anoen OF Chttnrnsetk sont er Jnnt
tor utd en Stole og et en gntnntel Bt
txt-not nf H. H. Verke- i Tannebrog
Vt ldestttder os) tin-get tut hernede ozz
dellager tun at vt itkc hat« tnere Tid sti:
let tilvot«:1laadighed, saa at vi kan gjo
te Besoget langen-. Men l Morgen
ntaa vt hjetn paa ,,«3-lhvetens:-« Bittget,
ng faa Tet- ocl, Landstrnrnd i Jst-entom,
paa GjenshtL
The lkrothekhootl of Luaomotjns
Engl-seen proper endnn paa at hilde sig
selv og Litentligheden ind, at de er paa
Stute- Jth del er ganske dist, at oc
ltgger uden Arbejde, og hvig en forsast
lig Arhejdoncdltkggelse, der btiver speget
sned indtil den ndarter sig til Arbejdes
loshed, kan blioc oed at dtrre Raum-«
Strich faa hat« de vel ogfaa paa en
thuade Ret Xntidlerttd er det tnctt
Hototnottvfoternesz Koner og Bom, sont
nten seler Ttyktct af den Slagcs »St« r
Ul« «.
Sammenpluktede Smaas s
vernommqu I
-— stlt JE. trbbeiotk —- s
t
(«Forlsnt.) ,
Jeg anstel- at tagc ntig den Frihed, at
fortstrtte nogct nrcte ont Englanderne
sont jeg ttte bleo færdig tned i stdnes
Immer-. l
Sonn det staat til nted England for
Tiden set- det nd ttl det store Rige staat
for zald. Det strioer sig tnegct fra tust
af. Da opstod der endnn alvorllgerc
Fjendskab imelletn Rusland og England
end fothen over den ydtnygende Konse
rense for Rusland, og det var Lord Bea
consftld Hovedmanden for, Iotn er vcl
nok Lassetne dekjendt.
Ettglænderne er fom sagt gaaet for-nd
for og andre tilhotende satnme Folkerase
i Oplysnlng og Kunst, den-ed er de pg
faa bleven meget stolte. Detteet trappe
at de vil vcdgaa, at de er i Slcegt nted
os fra gannnel Tid as. Det lan endda
lade sig gjøre, men at England engang
hak meet undektounget Danntark det vil
de gierne have lidt fordeejet; de vil gier
ne have drejet det derhen, at England og
Dantnark har engang varet forenet nn
der en falleds Konge sont behagede dem.
Da det var sokbi ville de ikke have mere
oted Dansterne atgjøre. Saaledes heb
L
l- I 1
der det intellent dein; det saa nn ogsaa
ttdt nndetligt nd, at den danske Konge
stund den Stoke opslog sin Residentsi
»t?ttgtand sont var tun et danst Was-sal
oonnne· Hatt bnrde vedblioen bcholde
Hin chsidents i Pan-nach inen tnan kan
otdk at det hat oktret dengang sotn det et
nn: Ztotshed og Stolthed er Besen ned
as Batkcnz det var met-e sttnt at leve i
tsnglnnd ogtttintaet behagt-Innre det- end
la TantnatL Haode stund den Stote haot
jcn sotftnndig og umdig Son til at br
zurde Zions-n i det nnkgtiqc Jtige ligesotn
·,Jndet«cn Unr, san hat-de England not
Jotnntet til at sotstan at dct unt knn en
Ictssnlstnt nndct Tantnarh nten i Ste
det for nt gjote dct, saa begik Kund dan
..Etot«c den Bonnncrt nt handelte Ri
gmtc nnuctn sine Spttncr; og den sont
into Itouge ooer England, dtev Unglasns
del-ne vert, da de blcv kjcd as tnun og
tut-satte due-J echt ttongcsnnnlic igjcn.
; Fürsten at den Tid Vetden hat« staaet
Ihat det oætet dreoet Handel nted Men
jneskek Altsaa dct enc Menneste hat-de
Net ttl at strlge cllet ksøbc det andet ikte
sattdt".- Den Trasikbleo taldct Sinne
lpandel dct sknllc vcl ligesotn betegnc ati
Etat-eine itke var just Mcnnesket ligesaaj
snld sont de stie. O Gudk hoot dctvatI
nsskyeligt nt et Mrnncskc sknlle oæres
Slaoe hele sit Lin jgjennetn enten hnn
hat-de sortsent det eller ikke. Tsa vi dog
nlle er fodt lige og nedstannner alle sta
Adam og Eva, saa vnk det forsnrdeligt
og grnsotnt at den ene Broder kunnc ha
sc Loo til at scelge sin Sostet cller Brö
dcr· Den Mennestehande1, som saalcdes
etgisteredc at de halosiviliseredc eller vtli
tu- pFolkeslag, sont de enten rovede eller
stjal og folgte, den MenneskesTrasit sat
te Englanderne sig krastig op intod, og
de sik en god Stotte i Dansket«nc. Eng
lændn«11e, sont cr dr oplyste Folk paa
»Im-dein hin-de tilmed den bcdste Beligs
genhcd til at stoppe dct Uoæscn. Sotn
sagt England og Dantnatk var de to
Nationer sont arbesdede iFotening sor at
fna den asskyeligc Menneskehandel sor
bndt og de opnaaede det langt okn lange.
Den Lov sotnderved blev indsøkt itncllent
Magtcrne et den sorste internationate
Lap, den et England og Danmark Fader
til. Det et« noget stort naar man tren
ker dybeke, for der er indkotnmet mange
internationale Love imelletn Nationetne
ester den Tid, og vi haaber at den Stegs
Looe slnlle engang blive istand tik ganfke
at sorbyde Krige intellem Magterne, og
itke alene det, men det er ingen Skade
at en dygtig Feltherre ogsaa er en flog
Stets-wand Jeg betegner hermed den
Slags Feltherrer, sont ikke vil bektigr.
Han tan« saa beuge sit Hoved tneke til
Statsntandskspgten til det ahnet-es bed
ste. Hvad det angaae med Looene intel
lem Magteme sas man man fige qt Be
gyndelsen er god efter Omstændighedet
ne. De her da ogfca alletede vitket no
get. Det ville vcere en stor Lettelse for
Falk paa sorstjellige Maader nam- Lode
ne btev ladet saaledes at vi hat-de ens
Pengemont over hele Verden, ens Maal
og Viegt og et Vetdenssprpg ög Folk saa
L —
lærte det og alle uoenlnndfke Kkige blev
fokbudt ved at alle noenlsandske Tviftjg
hederkunne afgjoresz ved en internatio
nel DontstoL og Majorikcten af Unber
saatterne kunne oed Stemmeafgiuning
tilkjendegive hvilken Narion de villc til
htre og det san maatte staa ved Mags.
Og ligeledes naar de villc væke en few
stcrndig Nation og ligclcdeg have Ltv at
uælge bund Sings Negjeking de viilc ha
ve. Tusom det sfete san viuc mange
Zion og L'ide1se1, anffeljck og Bein-kr
liglnsdcr blioe afhjntpet sont ekpiiurcr
endnn. Tivfe onitnltc Mnngler harm
tid mrct til snnl.rngc Werden hat fmnct
og vil vcdblive endnn for dct forsie end
skjont noglc nf dem cr mcgct nrctfckstige
og ngndcligc.
Som sagt Mknncskehandclen blcu dog
afskasfet, tuen der forcgik alligcvcl Han
idel nied Mennesker i Smug lirngc efter
.og indcnjor sidstc Naticners egncGrwnds
fer. Nu er de: visi paa det nærtneste af
fknffet undtage hoad det Lan Unsre intel
lem de uilde zolkeslag.
Tc nordatnerikanske Fristntet hat dg
faa havt sin Pakt i Mcnncskehandclen
onnrent til Nutiden sokn baade cr da
ibliver cn stor Stamplct for cn siviliserct
Nation i vore Tage.
Nu er jcg konnnet dc11il, hvor jcg vit
le fortlare om hvem der er Amerika-irre
her pack vott Kontinent, og hvem der iki
ke er. Det vil fige: jcg vilde ——nten
jeg can itke stickkmitt bcdste Villiez thi
der cr altfok mange delte Meninger osn
den Ding. Nogle gaar til Yderlighcden
og siger Jndinnerne cr de rette Amerika
ncrc, og dem ved vi ikkc hvor de er konk
Incn fra sigsr de. so vi hat dog nagen
Oplysning Im Egnen hvor Jndianernc
er kommen fra. Der pnastaas af noglc
at de er skibbcndnc Falk, sont er stcgne
iland af Ssibsorag; dct vildc nok ikkc
,,amount« M ret meget, faa den Side af
Sagen er nos ilke holt-bar
En anden Ting der paastaas er,
at de er chlct over BehringsstrEdU
sont adstiller Asien fra Amerika; dct er
Sandfynlighsd for at dttte er Tilfældet,
for Jndinnerne ligncc nogle Monoglcr.
Her pan vort Fastland fes Levninger
flere Steder ais en Folkkkace fta gam
mel Tid af. Tcr paastnnes det har ver
ret store Folt vg alt tyder hen til, at de
hat været civiusseret Falt. Der mencs
at Jndianerne har udryddct dem. Det«
et om Amerikanerne, vi ville to1e. Paa
den anden Side san man ogfaa paastaa
at vi ere Amerikanere naar vi have last
vore Borgekpnpisrtr, men vi er dog der- »
for ikte nde J·ndfødte. Naar man ta
!
l
l
let otn Ame-ihnen og man forbigaar
Jndianernt Szvem nedstammerfaa Ameri
kanerne ims- Saa nedftammer de fra
alle Europas Folkestqmmcr og fra Ne
grene frs vavifm san Amerikanerne be
staar af nrwnge forstjellige Stammer og
Tnngemaaxk (Merc.)
Pau! «- Tot-splitt:
Sagsprere.
St« NOTI- - - - Rcbto
I— At
I
DEUÄRKE
Juni samt Zwanwa
Ispmid III-Must- cchAoo III III-»die
« Ton sama JIIIIIlIdeligeu
Es Lege ou Zwang
behandln fremde-Ki- s— ekssk szsp
United-d sc Hm
« ««H. Läs
MITJ III-II
HIEDEl lssb --«ÆII5
III«I11I1II.... I.«.::I :rI:««.«:I z«.«:.
sindiIIlIev I« Simqhed Ins II-—I;I»;-,«I.
IIIIIkIIIII III-s- III-v -’.).II. II: -.:I ins hkk
I :Idk IIIII arme II O »s. IITZIIII III »I. «
i: itIII III. UDIYIIVI cIs.II :I. III- C
See-! Ren-vie Studeque- .I: III III«
III. II. I Svctkslic IIII Iab I: - New-Ins .
: Im THII k s IIIIt FIlkrII« Inspr
:«tßam«le Mit-Im I III II: IIII L;«:I I,.k
lx HCU IINIHL .I: III Ruh
I!r.I’I THI« «:«. lnr lIII I I-! LII IIIIII , .«;
I IsIIIl«!-III:1IIII«.III
« ;J' II sengt-two Ema-as SIIMII IIIqu
IIIII Immvt tus- oII Hut-in vom-m III-aus«
I.I-II: sq I:.-II DIIIIIIIIITI ou paa, III m Nu
IF des-, IIIIIII rIn IIIIver wrime euer unqkhz M«
oksttkvek tu m IIIIersIIZsI o.I knnIIIIIkIhs - IY »
I TM stu- nimmt-use UIIIIImIIIeIIIk IIIIIIIIIITM s
«I- .I de II III IIIIIYIIe kI II -nIII—3 Im tm IIIIIIsIsk ps»
. CI name-Irr Beut Man Ortsstatuts-Im
«ugnev«nldt. Aldckr og Erfatlua et III pig.
I tiqnev l Uti- Also-Ida ca ums-II Otto-II
Iok Zelt-»dem gives ved til-Im Imm«
- com »Im-bles.
n- eues-, IsIr Im of Ihremer Svgdmmgk -«..
III-— Izu-Im III-III strive IIII Iortasue Symptom-III
Zustand. EI» cui-III III-!K III-. z. .- »F
III-I IIPI have- kIIIIIIIst Hin-Irr
«,’-"’ -Ird « I I«II:IIIcr-.. ’ I f rstscksmipqspk
I- IIII sank-, Isekvøse og still-« Odems-I
T-. I« I I kIsk IIoIskTI IIII .I cum Is-IIIsI.1mI-»«p,
Summe-www hausten-III over EI domiIeII
:: III- Te ielv IIIIIIIIIIIIriI IstIr III-es Imppm
I
l
I ti miß-. KonIIIlmtirIIIcr. verionIIg IuIc skmkm M
s: IIIIIIk I«IIIIIIII1I-ohor TIIIIszH :·II1I« s «
f s IIkIn VIII-me Konto-er III stund-nich
I ..I-I«1Ier «·?7'I!l::e sum agr- ctitIdsI ·II.IIF sskk
; II I Ihrs-s r nth Inn-MS lIITxImII Verismus-u
: -III;I«: rI,I VI IIIIIIIIIIIIIU Il.)I.s. IIHC
IIIITrfIIn RnIIrfIII Tun Imd Dr- Chef-, III
IsWsPIIItIr TI«::.II1IIII.;I«II::II EI- »
ReiIg kIIII berI Dem Ior smaka .I« LII
."I:: IITIIIIrsI ..mc LI II IIIIIJ »F I M
cIII « «h:»orfIIIIHclst oa nnd bIIrkIIIIIrIdI III-;
lII IIIII« III-M III d; END Ir.:3;
Landmavnt tIIlIZAKKS-m k’II«IvI-II!IIIIIIk-m
186 so. clask stroot, chleags III
Aflæg II Befog lIosJ
E. W. Rdbbins,
HIIIIS Udvalg I
Dry Goo("s.
IIIIidc Vater,
stolctoicr,
Souuncryattc,
ModepyIIt,
Stovlcr og Sko
er komplct og af de mest moderIe Mon
stre.
Ingen Trouble
for os at fisemvise
Tarema
Vars’god! Trced ind! Vklkommenk
sT. mur» EJIIII
B
-—I?6-.
spgte jcg at nnrglc Jst-ed og Forlig niellcni bcgge, de vake ligc kkstlnsioe i dms
Essai-dringen
J et Pai« Mnancder gik jeg i faadan bestandig indre St1«id. Jeg talte ikfe
til Nagen deroin, ikke engang til Cstrid, thi jeg staminede inig ved at rohe inin
Svnghed for l)endc; heller ikkc stod i hendes Magt at bringe inig nd as dennc -
Nod. Stnndoin bonum-lebe hnn dog init nrolige Versen og jpnrgtc inig, oni jeg
ikke var rigtig gut-.
,,Tusinde Gange glnd, naar jeg blot hat dig,« var mit Zum-.
»Du ser san nlooi«lig, saa anstrengt ud,« vcdblev hnn bekyinret, idet hnn
strog sin blødc, fine Hannd henonek niin Bande.
»Ja jcg ei· tennnelig — optagen i denne Tid.«
,,Tin Stalle-U bloi dn ikkc aisbejder for ineget —- dit Studium lægger alt
for megei Beslag paa dig.«
All den kjækePige foksiod ikte, at det netop var inin Ulykke, at mit Studi
um lagde altfok lidet Beflag paa mig.
Jeg Taabe, soin havde troet, at Forlovelfen var Ægteftabets Patadisl Nu
var jeg oinsider naaet ind i det forjættede Land og opdagede, at det var tun For
gaarden dertil —- det egentlige Paradis knnde føksi Ægteskabet viere. »Ja hin
Modfcetning af Pligt og Studium i hpjere Enhed, thi naar baade min Elstede og
min Videnstab boek under Tag fannnen med mig, da behpvede jeg ikke langer l)vi
cela-J at flakke fra den ene til den anden! Je merejeg nenkte over Sagen, des
klarere stor det for mig, at det vilde viere ikke blot i min cgen, men ogsaa i Vi
denstabens Interesse, at jeg giftede mig. Hvormegen Tib, som nn blev anvendt
til Bei-g has Estrid og Spadseketure, vilde da ikke blive indounden til Studier
ne, for ikke at tale oin, at hin langselsfnlde Urv, der nu saa ofte hindrede min
Leesning, da vilde vige Pladfen for en lykkelig Sindshvile, som maatte bringe
Videnskaben de hetligsie Frugter.
Men for at gifte sig inaa man have de njdvenbige Subsistensinidler, og jeg
hande, naak jeg regnede alle mine aarlige Jndtægter tilfannncn, ikkc nieke end
700 Daler —- eller jeg knnde maaske sige 800 Daler, naar jeg neinlig medregnede
nögle Jiidtcegter, sein jeg vel endnn ikke hande, men bog sikkert haabede at faa i
den ncermeste Fee-neid. Men at gifte sig paa 800 Dacer, hvoraf det en Hundred
ovenikjsbet er en Fremtids-Jiidtcegt, det var et Vovesiykke, sein man inaattc be
mnke sig to Gange paa.
Da blev der plnbselig en Plads ledig ved et af vore Museer, ogjeg var saa
-:57
heldig at faa den. Tonnen var tigtignok tun 300 Taler, men det var»ft1U"«
ferttelse,« og naar jeg blos yavde noget ,,Fast,« san tnrde jeg Mk giftk «le
Tesuden runde jeg jo altid sich avancere, et huldsaligt Perspektiv aabncdcnz
for min frydefnlde Fantcisk jeg saa mig endog i Aanden sont Direktor fOT W
kipbenhavnfkc Musccr Ined Fridoligpaa et af de kongelige Slotter.
Jeg iledc nd og fotkyndte Estrid og hendcs Forældre det gladc Blüku
»Til Linse-! til Lykte!« jublede Svigerfader og flog Knald med ZWle
forai ndtkykke sin Gliede. s
»New dct bat-c havde von-et lidt sim«e,« sukkede Soigcnnoder.
Ejtrid fagdc Jntet, men saa siraalende lykkelig ud.
»Na tænkcr jeg, at vi kan holde Bryllup til Foraaret,« fagdc W
»Tct var Ret,« ndbrod Svigerfadcr, »hv(id sknlde J ogfaa ventc uns-T
paa? « « »
,,Det havdc jo not direct bedie, okn jeg havde nogle flere Jndt.rgtc1«,« W
vendte jeg. »
,,Flere Jndtægter? hoad sknlde J nced flere Jndtægter2 Bil dn kaslsks M«
med aTgifte dig, til du kan have Bin pcka Bordet hver Dag?« » »
,,Pcnge er dog altid en god Ting, og man Inn kjobe mangc snnikkcØISYs
derfor.« ,
»Ja visi, Alt, hvad der«ikke duer, kan man faa for Penge. Se V« S
blik hen over den blanke So, hvor det gliinter og funklek og gjøk EU W spr«,«"
og gläd oin Hiertet -—tan du kjobe dct for Penge? Eller EfkkidH pmgngcj
straalende Ljnc, kan du kjobe dctn for Penge —- nn, nu mit Bat-n, du heb-W
ikke at blivc tod, fordi din gamle Fadcr siger dig en Kompliment, den « spjmin
cerligt nient, ch kan dn værc visz paa — dc Ojne har tidt væket LUI VI ««««
for Inig i tunge og morkc Tider·« » »
Estrtd lagdc sin Ann otn Fadcreng Hals og kysfede han. Han lod III «
ifkc nfbryde i sin Tales Strom, Incn oedblcv: »
»Hm- dn nogcnsinoc kjcndt tigc Folk, soin varc lykkclige".- —- FW d« h««»«k
ald1"ig, og jcg hat« dog kjcndt Inangc Mcnncfker iLioct. Jo merc dc k)a"««««.·,
inm- nrolige og utilfredic vare de: enten vare de bange for at knile- »b"«««k
haodc, clle1· de crrgrcde sig, fordi dc ikkc havde incre, euer de irrgspM M H«
derei- Naboer tnnde flaa cndnn non-e paa. For ikke at talc otn nnocn ULUL
som gjcrnc kotnnter til, songc fygelige Sonner, foin dI bott f ell tidkieiukxgss
cller Tom, foni blioc ulykkeligt gier — natm«ligvis, de giftess jO bo« sp··« Ilz
ge. — Rigc Foif forewnunc Inig altid at viere siakkels Fangck i et fWM «
