f ffÆ MW-»
Autteren ,,S«lhuupm«»
nizlt IFTEK Wie-A ALLE l-.kxtsk:,««s
«p-----.
(Slnttet.)
kcxkdelig saa man ogsas Mennefter
r» BUka stssndt de i det stetene knn
W sjg som mai-te Punktee, der lang
soint tom met-niere. Ta man knnde be
ginne at stjelne Stilkelserne sea hinan
M, saa man, at en af dem havde noget
med, sont blinkedei Solen, og oinsider
zsknc det sig da, at det dar en Gendarms
Rossi-.
Te to SkilkelseIJ som sulgte ester,
rat-e begge barlsooede ogi Skjortecet·iner,
«.·».-«j1,«sig et Par Bagabonder, der lsleoe
iraiicspoilerede til Celle. Da de von-»
wende tom nærntere, bemærkede man, at
Den starste Vagabond havde lavet sig en
Huk as sit Lonnnetaktleede idet lsan han
hk Vnndet minder paa de sit-e Sinn
per-.
Pan Fodderne havde han et Pat« gam-:
le Zto med opadbøsede Stinder, nahen-ts
batt stamntende fra eiiLandstnskoniager,
der endnn rette-de sig ester Moden sen-»
tredive Aar siden, deduden bar han enj
blaa nlden Sksorte og Lernedsbentlceder, :
i hviH Lamme han havde pnttet Hirn-s
deine. «
l
Den nagt-e Forbryder lad barbenets
onl, var ligeledes isørt en blaa Uldsksorss
te og slojtede en Marsch mellem Tarnden i
ne. Gendarmen gik omtrent ti Skridti
sen-an og lekste i en Aois. s
Da Vognen kotn hen til dem, blevs
Gendarmen staaende. Den kluge Vaga- s
band lsavde imidlertid aldrig saa snaet»
set Madam Weller, sorend hatt holdtl
indemed sin Flejtem gsoede et vieldigtz
Spring til Siden og satte afsted som en
Hjott hen over Hei-ein« ;
Nendaemen stod sont salden ned fra
Stint-ne og Streg:
»Not« en Ulykfe, er Kniegten sorrnktE
Holdt, eller jeg stydei·!«
Terpan satte lsan i sttld Furt ester
Flygtningeth der liavde vnndet et sent-!
spring as tre Hnndrede Alen. Ten als
die Nessende havdc nted Farnndring sets
efter sin Kollega; men da lsanSBlik der-s
ester faldt paa Damen i Vognen, sit
han i en Fast Hrendetne op asLonimernes
og gjorde Mine til at folge sin Kamme
rats EkoempeL .
Han blev imidlertid staaende og bredteI
plndselig sine Arme nd imod Vognen, ogl
Madam Woller kastedc sig nlcd et Glit
degslrig i hang Favn, medens Fætters
Schonnemann sprang pp paa Agestolen, l
raabte trc Gange Hut-m og kastede sins
Hat hast op i Lasten. s
Knsken og Gendarmen saa paa demj
med aabne Munde og vidste ikke, hund
det stnlde betnde.
At de to Vagabonder vare Lsoller og·
,,.ltrissian«, sont man saaledeg sorte ads
Hamborg til, belsooer jeg oel ilke at sor
tcelle mine Leesere, saaledeg sont det
maatte sortælles til Gendarmen. Den-ic, «
som havde Besaling til at aflevere dein
til Celle til videre Besordring knnde na-;
tnrligvio itte give dem fri, hoorfor del
alle tre, efter at Kndslen haode faaetk
Leste om en Ekotrastilling og ,,.tei·issian« .
modtaget Generalpardon af Mesterins
den, satte sig op paa Vognen, der nm
skøndsomst vendte tilbage til Celleu Tal
de ankom hertil, lnttcdesz det Schalme
tnann at opdrioe en Kaution sol« Voller-,
sont derpaa tilligemed ,,Kt«icssian« bleoi
sat paa sri Fod. s
Wsllcr havde godt bennerket den be-s
tydningsfulde Forandeing i sin Koneos
Versen og ndsonede sig nu snldsteendigT
med hende, rart over lsendes Taarer, H
medeno hnn tatkede sGud for, at lnlns
igjen ltaode sin Mand. -
Da hun imidlertid spurgte l)ain, l)oot«I
hatt hat-de været saa læiige, hoorledes
hatt var kommen i denne Forfatning, ogl
hoor ,,Sælhunden« var, svatede hanlidt
modsalden: s
,,Sælhunden« er nu i sit Element, ogs
hvor vi have vceret, flal seg sot·teelle, i
naar vi komme til dort Hieni, hvot«s1«a«.
duforhaabentlig ikke oil jage mig bot-t:
öftere.« «
Mesterinden svarede hantaied et links,
og hele Selskabet tog med nieste Stib ad
Hamborg til. Da de var konnte tils
Byen, steg de ind i en Trost-he og tjortes
hieni. ·
Syvcnvc Kapitel.
sont slntter denne sand
firtdige Historie.
i
l
i
l
i
Tet var næppe bleer bekjendt, ats
Wollee igjen var kommen til Syne, sei-I
han modtog Besag af Slcegt og Vennerl
hvem hatt maatte forttelle ont sin ernen
tnelige Sprejsr. s
Dette var tontmet saaledeg, som det
maatte komme. ,,Kt«issian« vat- allercde
bleven spsyg ved Weseren og var itke til
at bringe ud af Kahytten, hvor han laa
Dg strakte alle fire nd fra fig. Da der
, efter en kort Tids Forlsb brsd en hel
Stotnt lis, saa knnde Mesteren ittes
ikomnte dort ita Elle-ket, og hatt vidste
jhellet Mc c tin Angst hoad htm nun-e
lllskt Msd Zeile-te, der drev »Sei-thun
dc"« Wd PUCM Hurtighed gjennem
.legertte.
Eudclig bleo han ogsaa angreben af
Sssygem og un var lllykten nnndgaak
lig. Han haode dog endnn sent megen
Besindelse tilbnge, at han bandt Rot-et
fast, for at olntteren ikke stnlde lobe paa
Land; thi han feile-de netop gjennem
Faruandet mellem zastlandet og Len
Wangeroog, derpaa lod lmn :lloi·et flieh-:
te sig selv, tnmlede ned i tlalkntten on
lnlledc Lugen til.
Det oarede ikte kenne-, for ,,5ckll)itis:
den«, ovetladt til tig feer og nnc Inner,
hnggede Rotet mod thndIn hmlket let
knnde sle pna Ninnd af den hnle to,
derpaa dt«ejede den op mod Windeln le:
stedc sig holot om pna Hiden og lob som
en lobsk Heft op paa Ztrnndlireddeni
Omegncn af Delfknk ltvor den bleo ligs
gende, oserskyllet og omtnmlet af Vol-—
gerne, niedenci Wollt-r og ».llt·icssinn«
lileve kastede nmlring i nahmten ligefom
to Stcne i en Bin-netwng
thiigt om lernge blcn ,,;Zirlhnnden«
alter rolig, og Vandet lob nd as Kuhm
ten. "Zed den indttasdende Ro follod
Zesngen lidt eftct lidt Stamme-, og
Kjærlighedcn til Lioet vendte tilbage.
Wollcr stnk Holsedet nd nf Fugen og san,
at Ebben var indtraadt og at det torre
Land knn laa et lnindrede Zkridt dorte.
Han haodc en sandan Zkrtrk for, at Flo
den sknlde vende tilbage, at han mcd
Magt slctbte »Krissian«, der endnn holdt
sig for dod nd af Kahytteih stak sin
Brentaste med Pengene i sin Bitt-Nem
me og iledc nden Sko, Franc eller Hat
giennem detalendhbcssand op tilStrand
bredden, sliebende »Kri·3sian« efter sig.
Her satte han ftg paa en lillc Vskke og
lod Blikket vemodgsuld vandre nd til
,,Sælhnnden«.
Men ak, huor Ina den nd! Liggcnde
paa Siden med splintrede Planlcr og
brcckkede Ribbcn, med omstyrtet Mast,
sonder-renne Seil oq brnstne Tone nat
Kneteren et fuldsteendigt Brug, og
Mandllabct knnde prise sig lnkkcligt, at
det var slnppet dersra med :«ioet.
Skibbrndet var vel indtrnffeti en
temmelig nbefollct Egn, men dog strakci
betnterket af adskillige Folc, sont kom i
lende til fra alle Sider. Disse gode
Falk havde cn saadan Ordettgfatts, at
de flet ikke lnnde taale at se noget deine
omkring, hvorfor de ogsaa nn lige for
Linene af Wolle-r begyndtc at ryddc op
med en Hurtighcd, der tydedc paa lang
Ovelse og stor Erfaring. Tet var vids
nnderligt at sc, lworledes »Strlhnnden«
sorfoandtStykke for-Str)tke, sont oinden,
da den bleo bygget, var blenen indret
tet til at skrncs i Stylker og pallecs i Ki
ster, hvorlech en lob afstedjmed Winter
bommen, en anden med Roret, en tredje
mcd Matten, en fjerde med Seilene, me
deniJ nogle deltc Ankeret og chettingen
mellem sig og adskillige llvinder deiner-g
tigede sig Wollers Forraad, og medenei
en stot« Mckngde haabefnlde Born leite
Tooene og forfoandt med mindre Styl
ler af Kntterens Gode
Jngen haode hidtil bekymret sig om
Wollen Da man imidlertid var bleoen
færdig med Opromningen, kom nogle
Personer hen til ham og spurgte ham,
om han var Stipvcren, om hnad Lad
ning Kntteren havde fert, og oIn hvad
han vilde her paa Kysten. Kett sagt,
man holdt et helt Forhør over ham, og
da efter nogen Tidg Fort-b en Stegs
Toldbetjent com til Stcdet, optog han
det igjen og endte med at erklaere Woller
for en Smugler.
At denne angao sig for at ocere Stras
dermester i Haniborg, tjente kun til at
gjøre ham endnn mere mistæntelig, og
man var ille langt fra at antage ham
for en farlig undoegen Forbryder, især
da man fandt en faa stor Sum Penge
has ham. Han bleo derfor eskorteret
til Telfzyl og tilligeined,,Krissian« fere
lobig sat i Forvaring.
Da han sem, at man holdt ham for at
vcere en hell anden end den, han ndgav
sig for, og det tillige faldt heim ind,
hvilken Triumf det vilde vaere for hans
Koste, naar man skrev til hende for at
faa Oplyczning, paabod han ,,Krissian«
Tanghcd og ertlærede, at han fokst i
Hamburg vilde indlade sig paa at legiti
mere fig.
Hatt fordredc derfor at matt fcnlde
ndlevere ham hans Penge og lade ham,
ledfaget af en Betjenl, reife til denne
By.
Hatt var haardnakket nok til at sertte
detme Fordring igjennem, men Lvrighc
den vilde helft anvende Pengene til Alter i
Sagen og holdt dem derfor forelobig til
bage, medens man derimod tillod Wolle-r
og ,,K·rissian«, under Ledfagelse af en
Gendarm, at begine sig paa Reisen, paa
hoilten de mgdte Madam Wollen
Weller klagede til den holländske Kon
snl over Strandrov og over nlevlig Til
bageholdelse af hans Burg-, hope
« paa diafe igien diea denn tilslillede.
« »Seid-laden« vat- itnidlertid spaklssi
farsonnden« inen oeddlev at leise i Me
s sterena taknemligc Erindring, da dct
segentlig var den, hanlgaade at tafke sor,
Tat han i sin Rane sit en gad ag kjarlig
; :le«gtefasile.
i Madam Weils-r skiasnkcde ham endag
Z til bang nasste Fadsrlsdag en fmnk lille
I Scjibaad Mesteren faa baade paa den
Zog paa sin Konte, med stat« Farnaielse ag
I lad den ajeblikkelig tranapartere hen til
Jllsterth lnior man cndnn den Dagi
Tag Zttonlig kan sc ham feile am, led
: sagt-( af sin Konr, sin ganile den Fiktter
» Siltannemann ag sin fskhenværende
« Zkibadkeng »m«i9sian«.
O i c i t c n .
As N. Ilnriziletk
Trt dankt-de pan Daten til andcn
Klasse.
» »Na-n ind ! «
l »Gin Tag, Hi. Later, ieg et« Heidel
»magei« Stett-J Kam-, og jeg sammel- nei
»nied min lillc Belly, der l)ar,gaact has
Madam Simonie-tu ch vil ikkc gierne
have hende i »Lankaslerklagieit«, og
faa sagdc Pastat·en, jeg ltlndc gaa her
ind til Tem, at De innde prave heu
de«.
Jakedencs Madam Stett tag Pustea,
»henvendte den unge Lecker- Juhl sig til
» den lillc Pigc
»Na-I, dn cr altsaa en lille Sten. Ja,
nn kannner dct an paa, hvad dn er for
cn Sten. Dn sci· ikke nd til at varc en
Kampcsten ellcr en Flintestcn —- du er
vel en lillc Lifdelsten ? «
Madam Stett la farbindlligt: »Sandt
at sigc, HI- Lasrer, faa er hun sin Mo
ders Lieslem See De, hun cr den fid
ste af seis. Hnn kam faadan drattcndc
lidt bag efter. Alle de andre er store,
ag faa kan Te ja not tænke. . . .«
Den lille Bettn san fordansende am
lring paa de huiskcndc og fnifende Baru.
Hendcsz smaa Veninder haadc fartalt
hende, at i Bot-gewann sknldc man fid
de saa stille sam Mus, man fik euer-d
Skjirnd eller Anmærkninger —- ja, det
var cndagsaa i Pulten et Spanfkrwx
Hun flog sine state og klare cjnc ap paa
Laster-In, og cn instinktnnrgsig zalelje
sagde hcnde, at aacrfar ham var der vist
ingen Fare for Spanstrarei.
»Nun da, du lille Liesten«, iagde Lak
rcrcn, »faa Ital vi hare, hvorflink du er
Uan dn læse?«
Madam Stcn lag Orden »Bei-ai- as
ja, hnn læser reut ag kan baade sin Kate
kigmug og Bibel ndcnad.«
»Naa, del var næsten for meget. Haar
gammel er han«-«
»Hm( fylder fnnrt 9 Aar; men hnn er
jo naget lillc af Aldcren og nogct »schw
ln« af sig.«
»Kat! du regne lidtk « «
»Ja scr De, Hin Mem-, Tabellen kan
ihun, ag hnn kan agfaa nat tcelle Fer. ag
«Lre samtnen. Men hnn ei- ja cllers itkc
viderc scrm i Regning, det liggcr ikke
saadan for gamle Madam Simonscn«.
Betty blea praaet, ag med Undtagelfc
af Regning stad alt meget gadt.
MadamSten trippede lidt nrolig ant:
»Hu-d skal vi dog gjare med den Reg
niith Kan hnn dag ikkc naa de andre :
Jeg vilde dog saa nadig have hende i
Lankasster — kan hnn ikke blivc her, Or.
Juhl".-«
»Ja faamænd can hun fau. Bil De
lade hcndc komme hen til mig af ag til
efter Skaletid, saa ital ai se at indhente
» det farsamte.«
i »Tusind Tat, Hin Jnhh vi lkal san
imrnd ogsaa nalk aidc at paaskjanne det.«
i Madam Sten gik, ag Bett-z blev sat i
sRirkte med Umsian andre Smaapiger.
: Allerede næstc Efiermiddag madte hun
med sin Tavle has JuhL J Førstuim
»gen kneb det. Hun gjarde sig al tnnlig
illmage for hurtig at neinme noget af
Negneknnsten; men der maalte lidt Tid
«ag Taalmodighed til. Dei gik dag tned
lSpag og Last. Hnn Inaatte ofte hat-e,
;at hun regnede den ene Dag sam en
lTagsten, en anden sam Murften eller
l Slibestenz men otnsider naaede hnn
ZPmdikatet Ædelstem ag i det Inhl en
jDag klappede hende paa Kinden, farsik
lrede hatt Moden-n, at lille Betty var en
ifsad og flink Pige, der nok Ined Tiden
Ivilde bliac hans Diensten.
i
Betty hang vcd sin Lærcr med hclesin
barnlige Hengivenhcd, og selv da hun
blco cn stat« Ziolcpige, kam hun, sont da
khun var mindre, happende imad ham
inted sit glædeslraalende Smil ag ratte
lham beggc sine Dauben Hun maattc
finde sig i Beninderneg Stifterin am,
at hnn var He. Juhls Kjæledægge.
Jnhl besagte en Gang imellem sin
« smnkkc Elcv ag hendes snaksatnme Ma
det«. »Er maa nndskylde Faller,« sagde
i Reglen Madamen, ,,han manglet ja
saadan Talegaaer, ag han maa siadig
hange i avre i Bærksledet.«
Ta Meeren kam ind en Juledag for ai
.anske gladelig Fest, maatte han se Ma
deeo Focaring til Vette, et Albmn med
Billedek at Slagtninge og Veninder.
»Mei: den ferste Plado ee jo tom, Bet
Ity«, nddeod han. .
" »Ja, fee De, He. «’;itl;l,« degyndte
Madam Sten.
»Mei! Moder dag,« afdeod Betty
hende
»An Wovon Bettv, det maa ieg nokI
sige —- denne Pladel er iaalmend bestemt
for Dein, He. Juhl.«
»Mig —««, det var sorste Gang, Jnhl
sna den jnmfrnelige llndseelsestpdme
streiie Bettyss Kinder ,.da skal ieg saai
masnd endnn iDag sende dig ntitBillede.
Wort efter dleo der Sorg i Sahn-na
ger Etens Hins. Hin Jnljl havde faaet ·
et nyt Embede, og det var tilmed helt
over i Sydfieelland. tfn Maonedo Tid
Weiter tejste lInn, og den Ildfte, det rakte
I llam Haar-den til kenn-eh oat en todajet,
Isfoeguedt Stolepige der, Iaalasnge lInn
tnnde pIne Dmnpstibet, bleo staaende for
at vifte med sit Lommctsklliede tilAfsled.
Vetty gil tilKonfirmationsforberedcl
ie, hnn var den overste Pige i Stolen,
en PnId for denne og til Gliede for iine
Birken-.
Konsirmationszdagen var kommen,
I Handlingerne var endt, og Familien kam
’ lIiem·
,,Moder Ie blot !" ndbrod Betty med
Jubel, da hun haode ndpnklet en Imnk
Brofche, der var Iendt Im hendeo tidli·
gere Laster.
N Pol-D agc eftel blev Betty ,,tagcn
as« i sin lange, iotte Kjole, og et Bille
de med en Tatsigelse, for Broschen dlcv
sendt til Zahl
Hen i Forfonnneken indttaf et Til
ialde, der satte Betty i Forli-gesund
,Det neermede sig mod Hin Jnhls Fodsel
dag. Hnn plejede hoert Aar , at bringe
ham en Form-ing og en Lykønfkning
Hvad sknlde hun nn gis-rez
Slulde hun lade som ingen Ting —
nei, det var itke pcent; men. . · .Det var
forste Gang, at Bat-net og den nngePi
ge set-te en Forhandling i liendesz Jndrez I
men hnn kunde ikke komme til noget be- I
Itemtc Resultat og spurgtc Modeien tilJ
Rande« I
»Ist-ad du ital gjore. Dn skal nann- I
ligvis laue en -lille Ting og sktive etpeent
Brett til ham«, var Modereno Saat
»Weil erdet paaiende, Moder-? Hatt
er reist og jeg er lonsirmeret.«
,,Pas3sende —- nej, list- nn Vetty com
nu ikkcmed Jomfrunytketx Bi skylder
Juhl megen Tat paa dine Begne. La
der vi ionc ingen Ting og nden videreI
ftrnger hasti. . . .nde af Lje ude af Sind
I——dct er lidt ntakncmmeligt og vil gilt-«
I re ham ondt. Tror Tn ikte det?« I
»Jo—o!«
,,Naa— og mener du ikle paa den an
den Side, at han bliuer glad ved at here
fra oH«.-« I
I »Jo, —o, men dct er sna nnderligt.«
I »An, Vesing Sy dn nn en Pnng,
I
Iaa skal jeg skiiue. « I
Et Zinil gled over Bettno Anfigt: ’
,,NeI, Moder, dn skrioer for nlange
Bommerxtel Iaa man jeg dag heller-e
gjare det. «
Jnyl fik altfaa en Form-ing og et
Brev og ndtalie sin Taf del-for og Gloc
dc derooer i et langt Brett til Betty.
IHan gletnte derfor heller ikle hendes
I Ftdselsdag, og sauledes brevvetolede
Ihan et Par Gange om Aaret med Betty
Iog Familin Sten.
I Der gik sit-e Aal-, inden Jnhl tom til
Tsylland for at bei-ge gamle Berliner-. Hatt
Ihavdc de to sidste Somsnekferiee vckret
-paa Knefnei iKIabenlIavn; tnen nn hav
Jde han meldt, at til den forestaaende
"Sommerferie tom han, hin-:- alt git eitel
’ Lilith
I Jnhl var nn bleocn godt kiendt i den
fremmede By. Flere Hase havde aabnet
fig for lIaIn, og han havdc en bestemt
Følelfe af, at enkelte nnge Pigehjæeter
Iitke vilde banke paa; men hver Gang
» l)an sendte sine Tanler mod en eller an
Iden i dcnne Heicsigt, skIød Billedet af en
Ilille Konfirmand i lang, fort Kiolc sig
Iind intellem. Haar ofte sad han ikle der
.hjemcne og Iaa paa Billedet af det lille,
I sine Anfigt med de store, barnlige, men
J kloge Ojntn
I Betty lIaode et Aar vieret indc lios
Kammeraadens paa Kjarogaard. »Du
Ier iaadan nogle veliignende Menneiler«,
haode Madam Sten forsikret, »san«
har nu arbeIdet ior dem i mangc Anr.
»Betty har godt af at komme nd og sc lidt
pasnt. All Skrnpperi can Ieg Io Iagteno
leere hende, men vort Huo er itte inoretc
I tet paa noget fineee og pcenei·e.«
I Betty var nn kommen hjem og var i
iFsrftningen nær ved at gjore fin Moder
lidt krudiet i Hovedet ved at endevende
alt i hendes Smaastuer. Hun f orfulgtc
lde »stnaglose", »grinnne«, og »klodse
de«, og MadamStens soage Forssg paa
at forsvare sine Stildekier, Mel-let og
andre Gienstande endte sont oftest med,
at hun gav efter, og Stett maatte af
og til iketn med Kam-met Ja, elter
(Fortfat paa Side 2.)
FR. J. Paul, Fl. W, srtitdatt ’t tl. Ins-IS
VII-without stumm-« fis-Hutt- Ums
Saim Paul National Bank
tssftctfolzxcs til
soweitle Counm Bank
chPauh Rede-nnd
t’)ltttvtts«ctrt Kapital . . .. ............ . Hisjins,«uty,tt6 «
thbctatt Kapital ................ .... st.««»m).00 ;
Udtmct ulmtndctm Muthonst-tiqu Futer- nsttsdtiss zum ttttts mnth lebt-IN- they
Tanmähbs Bitt-euer tttsalzts3. nt N Im allt- mtopnsutr ·t«-tnttn"t. Butt- Itdtt.ts1.-»Hmct Aue
ttlgc Anmut-. VI zum Umwanan i qodc Mnnr m Hin-staunst.
D an n c b r o g
Jena-arc-MobclogSclctøibutik
toter ct fntttptttts«t«ct WHA- at »Ist-kunnt« .ttattcto:sms, Mitwi, Viudn Glas,
kUkoblctz Mtttt-n«:st·cs.«. Zeuge stirbt-i one
J Fotlsindctic tustntsd dsimw .·t Witlrttjtnxtctts.t-t·t«ttcb, htmt Vestiltingcr at
nytVliktoL eilt-r ritt-Unratij tu Unsttsstctt »Nimm-·- xut htt lkotitdc
Ck Ubvttlg ttf Lisztkittct hmwsx ttttht ptm T«nz;t-t".
Jeq for-munter ogfaa Zelt-tot ou tsswtmdctc for for-umc.
Pttsfsttlc tttttttllkctsL Ivcc· Jo Siccns
Is-- i
H. W. Puttclxv l"«t. Pau,
tsilfælgeTig
Tim bcdstc Vnrls Fettnsttssmd i«s. Ihm- pt«. l)ttndt·edc,
Dr liebste Staat Iom m. sxkun pr. ch,
N Joskah cn Nasotin Ztoutz tstltr Mitten sum helft andcn Artikel horch-«
rcndc til Irr-wan-fomstni»Hm billigt-u- cnd hoxx nogcn auch Mund t Howard Co
Aktikler for Voldtspillcrr, .t;x-rttarkojn«, Hnandflamttaskiner, UrmluotsSpi
tmt"ttet·, Vadskctttaskincr, Nutottrpprsich-up tsscvctsnst og Ammtmitimt, osv.
Tsct stetsttsszcr at tut-lut- ilitmtdt ng dct nllctbcdstc Itrd at kjobc ernkm
o. l. er i Pottct«·«:i »Ho.-ss« Blau-thun- Sum
SL Paul Ntslm
—» » —- ,«,
Stort Ncalifcrings Udfql
ll U :
F « ( « ) 1
A. JALUBLJUN G (-().
Tiden cl· tout-ne n ul
Falk lau liøltc Vater til finc cank Prifer l St. Paul.
Vi hat«-folgt nd vor holt-old Inn-e vix vll sclqe Ud vor Zion Ist. PS
oglaa.
Alt ital for-ges tll Judkloliaprlo oq manqe tluq taugt unvetl
Vi lmk oaitm Forme, Atmnlnqcr on nndcn Elendom, sont nat W
Rom sit-nig, visttt illc snr lusnxttsx tl)1 im xmat lxstntsgt nn!
Ef
(1«co.l8".l«mn. Plan-» Jl« v. Unst, l—..t . inso. l!. »’nspiosl, Muth lmssrtct
International Bank,
Danncbrog Rein-. -
Almindcllg Bantfdrretninq usw-soc
Ucngc lillnan-.- paa gnnstigls Vrtingclstsr pna fast lfjetldom cller perfpnlig
let-l)cd.· Bekszslct ndstcchi paa alle lrdcndc »-t(I-dct·i Ver-den« Tstlmpstibøbill
til og fta Europa st1«lgls«.». «
Notaty Public tilslcde i Banchh
« JernbilnetogeuesTidstabeL
Union Ptusilits .l(-.t«nlm.ni«n.
Grund Jstandstrdsplvlsionem
lxsltgnnqszttd lm Il. VanlJ
SM- paa. Rot-d paa. E
lictsjontog Ist-'- swmk l "lsmontoq tHI H
Novng lml Nin-m. ; Wodslog »Es-'- 8 ; ,
H« »
« Felle Log attlonnnu til anlm Inn-me sag-) must-m. M 2 s-’)··).
St. Paul -— Lonp Cltn Division-it
St. Paul til L«t)itt1(s"ttt). Klnkonyucc im Yonp l
Pmompg l;.k.0 Nil-tut «l·sctsontog · N.40 su
Nodstog Sols-J Fortu. I ttEodLstog Un —
Morgentogel lm ist. laul iorbmdn c Nmnd Island med ,, The Jocrland »Amt« ,
antonttner til smaha tel. 2,7-·)(5mn. vg nl lConnctl L«l1ul«z.ttl. .-.l.3 Wun. Rotbinve
oeci tue-d Hnrtjgtog til out-gi- og Fridostltgt Eli-du« Fsorbtnvelie med alle lännftekj V:
Zog fltfteg blot ern Nang tucllrnt Wmno Island og Lan staut-wem
«l!tl5cr og andcn solt-sinnig nlwlchi vrd .-Z«st-nvcndcljr til Kannen Ill. Ti· Tepot
Paul. lststntsions Willettu til all-: Pladsct c Zyden strlgeg estct lavett lttllrvc Tals
G. While, Ach- i Si. Paul »
Blttslittgtmt kl- kllissmusi Bin-t- .I(-t«nlnutpn.
Ost paa. Pest paa.
slTertonvtog M: Mun. i lsctsongtvg 1,·'57 lsktnk J ··
l
Nod-html l -")7 l"tm. , Nov-»stka ;k,«g«-, Hm»
Perloncstogenc atttomikix nl Lutxoln matten l l-) Nim« oq usw«-u- tta Yincolnl ; f
lxn l.-")« Nun. VlnlJmitcn ::l I nsalm tlct .s:.o!lt1! ;;,-'.(I Wut-«
Illlc Log mtdmtct «l-1t-:-nlgst»s. ttsieunctngamsnde Billet-er ul alle Its-der og c- ""
lpvxt Jetnbancjtrlgc«3. S. A. Speise-h qukutt st. «
!
J. P. N00hrn,
s« «"IUUV—7- —
Yommscl Cilix gyoiliek
holder ct alnnndcliqt man as zlsckcdicnxcn soslrkgjenitaitde, :’.I·’aling, Bsger og S
tcnale m. m. .
i Jrgcts Anotdmngu Iom qunnnrRest-pur Itdfstec ujiagtig.
Howarv NO, Ach-. —Posthns:Bo