..l.H-pnttdnnfcl'.
It
Namen Co» Nka
«
i x
sk ·. s« Beincrlwldenc
srt thust san gnn
« . ui txoäikx,ln«z:1nn
. . - cis -’L«-,;::, isi lnn linnt.
· so ists-m dennc
,«»-::.s- rkalizi nt Beine
ssxstxn til Egridenhe
id. Ists-e ei- en sixsi
, .-.·ife, VII-tun sol·11iisdre,
;»z r -t«.«::-»! errte ltar nmat
spielntielte Waise til dennr
til-steht inetlniC»« Mcn
z-« site at sige sont et Ord
e- inqcn Neu stige ltoinledess
::. KIND-n leise? og det et jo
:;-:» Eos-se senkreWLUg drittes
s« J»’t’,-:ii:s.«t·let, on det kmt jo tnrs
H ;s.-:;1, nl den Ztnnd den ndioc
« »i. 1-. ils-ed on Medlidenhed og
-:-s·:·ld Moor ovrrfor den
sg:.:«indeniknbcn er jo en Gam
s"k;.t-nl·ct til ocs Menncsket, ikkc
. ...:1«.:-.ise1.- eller odelasggc hinan
X-. so. at dich Monopol bei-med,
.:: n-«!s;-«1slpe, ftyrke og lindte le
. Evalensser sont angriber de ins
» —---«-. fortnidclsk den Nasritnt, vi
--:·"·::, dct unsre sigt'1ift, Band rl:;
istffjsclltge Llckrringgntidlctxl
«"-L-.«Jci ei· sin Von onst-d, del et«
»Ist-: Eislleszp lmnHForctagende ikke,i
» 1..::: iszzsna redncere Prisen Hei-I
T««t:c-s.-, soin tog sit-» for enj
lxin : Tiniers Adlede Pasl
« Inn-. Te tsfterlcocndc afswnbi
Ists ile eixzxnng Salt til Brodle
L:::i!«:1idel)s.we sit, söm den gndc
Oliv-. ilke var nvidcndc mu
".·n«:-«l stnldc de 8 W- nd til hina,
:!k"-.- se ntegen Menneskckjckrlqu
vTenncd er ifkc sagt at allci
.«.-.·; ete as snininc Veskaffcnhcd,
k.: lin: nnd Zandhed sinks, at de
.:s-o:« nost- ,Kt"ilted oversor Mennefkc
- T-I:ict« lslincr Belntndlingcsinan
n: san bete-J Pengepung spaltet
stirtliglted og Medlidcnhcd til
r: Zieh-et for den fnge og lidetide.
senkt-: er cn vanskelig chndc at be
tsc, xlii lmn lünnncr inmitgc for
iktsx Instinkt-, han er vel opdt·aget,
:I Month heilig Optiman og
«.1-. det et fotnodent godt tage en
endomiszaske paa. Terfor vaag
IM- klEke Lasset-e.
»·
Juni-ita, Nebraska.
Ten lädc Juli, BR.
cNedaktør af ,,Stjet·nen«!
gtiljender Dem en lille Reisebeskri
med Anmodning om Optagclse i«
Es Lilad
rdag Morgen den Tde ds. rejste vi
v: Hjcin (beliggcndei Section S,
T, Range 11 iAdams Euch og
styrede Knrsen nordoner. Nasi- ved Cis-I
netas vor Faun lroosedc vi B. E M.
Balle og sekcä Mil langer-e inod Not-d
kam oi over den namentlqu C Missouri
Baue paa dct Punkt, hoor der i For:
aaret er iteinspiret den ny By szziskk
nted den-z Hatel og Unnatin Eiter
at liaoe tjart en Mil endnn naaede oi
Hall Conntyiz sydlige Glandse, lser tog
lvi en j Mil tilliojre, saa i lige nordlig
iRetning til Platte Ritter, en Tistanee
ias tl Mil. Sile store Brot-r sorer oc» o
sver denne oidtstririkende zlod. Faa
lkoin ni til Lisood Nil-ei, der er otornet
daarligt, da Landet er laot og de lzavde
for nie-gen Negn i Foraarei. Vi oedblev
anen lige i Nord indtil vi ioni til Lonp
Ritter i Hoioard Connty, saa Z Mil Ist
til de to over sannne sorende Vater-, og
efter at haae tilbagelagt endnn en Mila
»Bei i vesllig Retning naaede oi Tanne
brog, vor Reises Maul og ankoin der
lidt far Soliiedgang. Men da oi ersa
rede, at niin Sovger nicd Familie var
rejst til Gjikstebnd, saa tag vi tre Mil
nd paa Landet til Hans Larsen og over
nattede der. Her nnd vi en nkegct ven
lig og kjcrrlig Modtagelse og bleu opoars
tet ined alt Godt. Sandag Morgen
overvar oi Gndgtjenesten i Tannebrog
og herte en god Prckdiken. Tersra til
bage til Lai·sens, hoor oi spiste til Mid
dag. Ester Middag tog Mr. Larsen
sineHesie og spandte sor den store Vogn,
og saa ljorte ni — han og en Dei as za
inilien. Mr. og M1«H. Ebbeson, Mr.
Jenes Larsen og Familie sra Tannebrog
sinnt lnianstrn og jeg, ialt lIlPersoner
—- ooer til Nielss Jenseits, hoor oi bleo
venligt inodtaget. Her spiste oi til Ils
tens. En Meengde Regn saldt den Es
teriniddag og Besen blev sleni. Tal-send
ksorle nn hieni, og Jenseit kjarte os an
dre til Dannebrog. Vi overnanede i
R. Eblsesons Hug. Mandago Morgen
tog Mr. P. M. Hannibal sit Team og
sin SpringOJogn og ksorte og oinkring
for at vise oH Egnen. R. Ebbeson snlg
te nied. Vi tog nd til Christian Spren
sens, hvar vi blev meget venligt mai-ta
get as Mrck Sorensen, der bettagede
ineget, at Mr. Sei-ensu! den Dag var
fravcerende. Te har det udniasrket godt·
Sau kjorle oi videre til Ni)sted, hvor vi
has Kjabniand og Postniester Fred Ol
sen nad en fortreesselig Middag og en
hjcertelig Modtogelse. Vi hat-de aflagt
et Besøg i Nysted 5 Aar tidligere. Ny
sted har saaet en ny Kirke og en ny Pyg
ning til Hajskole siden den Tid. Vi
vendte nn tilbagc til Ebbesoas og jeg
medbragte min Heft fea Larsen, den oar
da vel taget vare paa og hat-de ndhvilet
sig ester udstandne Strabadsex. Hieni
vejen lagde vi over Mr. Hannibals
Homestead. Vi naaede alle Dannebrog
inden Asten, hvor vi traf samtnen med
Hans Larsen og Kone og tog en kjærlig
Afstedmed dein, og de er paa det hinte
ligste takket for alt det Gode, vi nsd af
dem. Saa tog Hannibal mig otnkring
at se Byen og hans 40 Akres Land ved
Oak Creek samt Kirkegaarden, sont lig
get paa hans Land. Sau tog vi hjem
Fril Nrbrssorrrx forrr bor« ved Siderr as
errrrrribrrlrF tosictagerr Has, hvok harr og
jzrrrrrilirs bor prrcr nirderr Gage og P Nr
irriorr berrrrrter forIre Eingr- sorrr TrrIrtc
:ri. Tirizdrrrr Morgen nrrrrrrte rri sorlrrdr
dr- grrde Lurrrrrr og drage lricrrr. Vi com
syjrrrr frrrrrrrrc T agsxs Afrrrr for Sohn-d
Jstka alt Mi·
icrr irjerreiig Hilfe-n til csdcr alle, og
«err rrrrrrgrirr Trrc for dcrr rrdrristc Girrslfri
Iirrdf
«
Lsie Halrrorscrr .
Sammeuptukfeve Smara
k betragminqern
« - Jl- :Vr’. NrWorL —
, (For«tI«rrt.)
; Herz rrrrrrr for«rIrrsrte lidt rrrerc firr sidssic
;Nrrrrrrrrcr. Jeg fik der ikkc rigtig af
’r«lor«ct. T ct Srrrigcr·i, sorrr forcgrrrrt
ovcrsor crr Tei af Arrrcrikarrerrre gam«
Jcrrdorzsrra Iaarridt, eri adskillige lader de
resJ Navrrcforuarrdre Iarr rrt Llrrreruikrrrrerrrc
EIkrrl have Icttcre vcd at rrdtale dem. Der
Iser rri nor hrwd der er aierre r dette
Prrrrkc.
ch vil rrrr gaa lidt rrd fra disse Punk
ter sor« at tr«rrIIc derrr igjerr serrer·c. Jeg
rurrrlcr rrrig iidt orrrkrirrg i rrrirrr samtnen
pirrkkrsde Betr«agtrrirrger«.
ch har- rrrr Iortaci iidt orrr hvad det
er« for« et sollster vi rrcdstrrrnrrrer fra,
rrcrrrlig derr angloiachsiske Rai-e· Dei er«
et Folkefærd Iorrr vi carr var-e bekjerrdt,l
forrr ui ikkc bchovcr at fkarrrrrre os vcd at
fortcklle orrr til vore Bsr«rr. Bi rrcdstarrr-»
mer« fra ct Falkefaekd, sorrr karrgt over-J
garrr Sydlrrndirrgcrrrc i Europa, og sau-;
vidt oc- bckjcrrdt, ogfaa den vorige Ver
dcrrsz Folkcstarrrrrrer«. Det er godt for«
drin, sorrr ikkc har lcest rroget af Ver
derrglIiItoricrr og heller ikkeD arrmarkss
historicrr at vidc lidt orn vore Forfædres
Freib. Dei har« jeg jo fortalt lidt Im i
sidstc Nurrrcr af ,,Stjer«rrerr«. Jeg hat
fr«crrrl)rr-oct det skandirraviske Folkcslag og
derrrred har« jeg ogsaa rrrerrt Nor«dtydsker·
ne, rrrcrr rrrarr frk ikkc onrtcrlt Englænder
rre rct rrrcgct.
Vcd at folge de crrgelskc Begivcnheder
og ligclcdesz de andres i Norden need
rrrcrrr rrokat der Folkeslag var errs fra
Bcgyrrdclscrr af, og et Stykkc Tid efter
verr« vorc Forfiedrc ogsaa ens i Trafrkerr
lFrred Sptøveriet, rrrcrr det viste sig senkre,
at Errglærrderrre overgik os i Oplygrrirrg
irf forskjellige Grunde, sorrr jeg forhen
lhar rrcrorrr i dct fortige Nurrrer og ikke
lider at gjcrrtage. Der er- rrrrrrrge Grun
de for«udcrr, sorrr krrrre tilføjes3, irren bei
er« altfor vidtlsfiigt at indspr«e. Lerd os
være errige our, kjære Landsmierrb, at
forbigaa det. Hovedherrsigten er jo dog
kurr at bevise hvad Slags Folkestamnre
vi nedstrrrrrrner fra, da vore Forfcedre
altid hat været modige og stolte, store
og starke og efterladt beni et godt Ny.
Vi rrraa rrrr prsve paa at folge dem i
Frcderrs Baarrd5 thi vi can temrrrelig
godt være dem bekjerrdt. Naar nu vi nor
diske Sonner og Dstre Born-riet i et
frerrrmed Land, saa karr vi være stdlie af
at fortcklle hvad LEt vi er fremkormrret
—
i s og lttsat tti et· tentntet ita; del behe
tter tsi ikke at stantnte as ved og heller
itks lust· vi det. leitete Vennetz lad es
kn« gaa tildage til Ettgltettdetnh sor
; lnttct seg vedblitsets at sktine i denne Tone
satt-et jeg oel sottnegen Anstatt sat· de a
; ntet«itanisct·ede.
, Citglttsttdettte, sont et nett Brodetsolt
»ttdovedci den totste Ttd Vitingetonet
ptta santtne Munde sont Norden-) San- .
net-; men Nigltendctne blev snatt tttete
tanttne og st-edetige. Fortnedelstdetesj
Vettgqenlted kont de videte ontlting til
ssetnetr Ost ttg Lande end Nordens
Zsotttnst«, tttett itsttnedelst Rinden-) Ve
liggenhed opfandt de dog Vinlttndet sont
lingltendetne itte gsotsdn Te levet end
da tteerntete ord, ttten Not-dene; Falk
ltavde alligettel den ltedfte Lejlighed fra
Heiland af. Dengang Koltttnbns anda
gede Atttct·il«a, sont det heddet«, da lan
dedc hatt ttaa Satt Saloador paa sitt
sanfteOpdagelseiztejic. Det et« en O,
sont et- beliggettde non« vor Fastland og
sont hat-et samtnen nted den atttetitttnske
Vet·detts:’tdel, nten den et· da nnder den
europceiske Bestddelse og hat« aldtig til
hart Nordatnetitas Crit-taten
Naar oi vettdet« os- st«a Antetikaa Op
dagelse og begynder igjen tilbagc i Ti
dett, saa sittdee vi at Engleendeene hat«
havt den bedste Beliggenhed for Udvili
ling i al Ting. Det viseksig vgsaa, at
de hat« dennttct Lejlighedett, og de kli
tttatiske Fett-holde paastaaes der hat« ogsaa
hjnlpet lidt til. De hat nu elletg ogsaa
havt haatde Kongcr og Regieringee af
og til, sont hat« ligeledeos holdt tilltage
paa Oplyattingen ligesotn iandte Na
tiottet«, tncn fortttedelst derea Ftsetnskridt
i Oplyaningett, hat de forstaaet bedte
og bedre at nttdgaa deres strenge Oper
hereedatnnte og ligesotn astnetsget det paa
forsijellige Maader og til forsfjellige
Tider. Tetesz Regjering hat« derved
tabt lidt eftet ltdt as Magtett, og det
hat selofolgelig Falket vttndet. Det
britiskc Falk er saaledes gaaet fremad
gt«advi·.3, saa det er kotntnet til Magten
ttcestett ligcsaa fuldkontmen sont de Fot«".
Staters Falk i Nordamerika, its-du
hat· deres intelligente Opltysning gjot-t.
Iitt hat« jeg fortalt lidt ont deres indte
Magt i Oplhsningcnz nn vil jeg for
ttrlle lidt ont det·es ydre Mast. Forme
dclft Englcendernes gode Beliggenhed
hat de avet dein tnegeti Sejladsett· De
et« saaledes lotnmet til mange fjeetttlig-«
gende Let· og Lande sont Revere, vg
tntttlet dem paa Seen sont See-vere.
De bleo kristnet sprend Noedboekne.
Efter den Tid her de ikte røvet tneget
paa Landet nten Sarøseriet var dein
endda en Feiftelse en Tid eftee. Keistem
domtnenanderelse i Storbeitanien kan
ikke have været Skyld iLandrøveriets
Afskasselse ålenez thivi kjendee af His
storien de havde begyndt at komme fee
delige til fremtnede Lande allerede metts
de var Hedninger. Nej det var nok de
res Oplysning der sagde dem, at de
havde den stsrste Fordel af at komme
fredelige. Man maa heller ikte destemt
drage en Slutning, eftee min Skrivelse
s- :
i dette Ethik-, for del Ficildt inesi enn
hvad Landskab de lnndede nun og lnsad
Steigst Folkesleig der belsoede Landes«
nien not er det: lciiglietideine var de
leiste fredelige zolk herpna Jordan
Dei var ikle derer- Ki·istetidom, der glor
de det, nien det var denss Kloztskab eller
Oplnaiiiiig. Naar de koni til frrnunede
langt bortliggende Lande« saa niadle de»
allid nnidende Folkeslag, sont Hirt-ne
gal- deni det liebste, de ejedc nanr de sil
de gaa fredelig nd af dereo Land igjen.
Ungleenderne var ltleone saa nan: til
det, saa det vat· det, der giordc dem fre
deligc; — de hostedc de starste Laut-beri
nd Äredenes Bisse-. Dr lod sig ikte alene
naje der-nied, incn i Tiden, eitel-sont de
bleo niere oplnsle, saa begyndtc de at ta
ge Der og Landstabcr i Vesiddelse, og da
de tnasrkede at del gik godt, saa lslen de
af Naturen niere rovlyftne og det gik
vidcre og videre saa at Storbritannien
cr nu den sisrfte Mast paa Jene-den i
Der og Landstabeiu Der er et Sagn,
sont siger at »So-lieu gaar aldrig ned i
Dronningena Land«, det er vel ikke all-:
ne for Landets Sterrclsc nien dct er
sordi hendes Majestald Landskabcr er
saavidt forgrenet faa de trirkker sig vidt
ontkiing paa den ganske Jordena Mch
Men det er alligevel den slprstc Nation
herpaa Jorden i Landskader, tnen ilkc
den folkerigeste vg nnegtigsle. Horn-for
jeg heir villel indprente dette otn Eng
land, det er fordi otn her sknldc findes
Landsmeend, sont ikke ved det, saa er
dct dog ikke tilskade at faa at oide at vi
nedstainincr fra sainine Slægt sont de fra
gannnel Tid af. Sotn England nn
staar, knnde Dannmrk og hele Standi
navienogsaa have staaet, hois ikke det
havde verret Hindringcr ivejen sont jeg
allerede har vintalt. England staar nu
ioin en nnegtig Storniagt her paa Jor
den, hvilkct lsngleendcrne faler sig siolte
af. Men den har for Tiden store Mid
nnderc, der er nassten faa at sige ikke en
Stornmgt i Ein-arm ndcn at de faler sig
inisudelige paa den storc Brille, saa
fra den Side betragtet er det alt andct
end behageligt at vcere Dritter-. Den
»Steige» Falk har alle Tider forsiaaet at
«snappe Land til sig og komme i Resid
delfe af det inesl nden Blodsndgydelse,
og faaledes ogfaa cndnu noget ligncnde.
De forstaar at veere en Stdrinagt uden
at brnge faainange Pengc til Rustnim
gei« og det verklei- de andrc europeeiske
Nationerss Had, Misnndclfe dg Foragt
»imod dein. (Mere.)
Nyned Rot-even
Gern vor Korrespondenu ·
Martin Rielfen og Hustrn lykjnskes
lnied den Lille.
i —- Sisned W. Speensen hilfle paä os
» i Tirsdags.
—Harry Schickedanh, Si. PW
paa en Foreetninggtnr i Nysted sidste
Stabe-Z.
— Spreu Nielsens haften destw
Nysted, der kafvigte Uge laa betænselig
«
»Ein-EIN hvifkede jeg, »allc1ede her paa Horden — vilde Te — —- —
eneblcveinig ftikkendc i Hauern niine Tnnier lob i N: Stier-un Solc
id, Neinbmndi, Raphael, Altdandsekc rnndt for mig, uden at jeg kunde
sk elttr senle
Mcn under Alt dette havdc jeg dog en dunkel zornennnelse af, at Lieblikiet
i Ilvjkste Grad kritisi, ieg fmnlede niinc sidnc Jst-erster oxx itammede: »seine—
— blive inin Hiis.i·11!«
Wust- vendte fig one Invd mig; der laa i Denkens T Eise et nbcfkkklspligt UtmUk
Ulknd og Fejcrrlighed, hun lcencdc sit Hur-ed mod mine Einldic og hoiskede
klseiligt »Ja,«
M fik leg pna en Gang mit Miete igjcn. »O du sode vclsigncnde Pigc!«
Tb k) such Hoocd nielleni begge uiine Hiender og klpfsdc Ombe
»T1)Ls, der kommer Rogen!« udbrød hnn og soer i chrcL
Prodtiin hortes i dct chrne, endnuvardog Jngcll ut sk· Jkg sprang OP US
C l)ende; i hurtig Gang naaendc vi hendeg Hieni. Jeg vilde folge Vp UND
, inen hnn bad tnig heller komme igjcn ncrste Morgen for at tale ined hendeH
Wic
JES th Afsked med hende og ilede hieni. Huld fandfessps UUT leg Og Vidste
e NO, hvad der var stet; men indeni mig sang og jublede det sont sten
Cf en nendelig Glæde.
Kun lidet sov jeg den Nat og var oppc nceste Morgen med Eulen. Siig
englands over Vpldcus chkck syutkd jeg aldrig for at have sel. Sau Log
BOIHHC frem. »Na stal der a1«bcjde«3, Nicolai,« sang jeg til Mig NU, UT
3’·1«-"Mgt og vcdholdende, iikc blot for dig atean WU for Tvcslde, WU
k« W erl«e.« Og jeg gjorde nogle voldsonune Bevægelfer nied Armene for
sd ne antyde, hoor strengt der nu scnldc a1·bejdc-;-.
des de gode Forfætter gik dct tun trangt mcd Væxniingem Hcle Tiden
« Clerides yndige Hoved fig frem melleni Bogstaoeme og mine Links its
den samme Side baade to og tre Gange igjennem og var endda lige tlog.
ZU san paa mit Uhr: Klokken var Inn lidi doer feks, det var endnn fve
tm gaa beend. Sau tog jeg fat paa en (Eii«1n:dplan af Tionnsostheatret
"«s hvvlpaa jeg i de sidfte Tage havde qrbejdeL Tet lnkkedes Mig M sAMkC
Tankcr om deu, saa at Kiokken blev otte. Nu tut-de jeg nok gaa besud
NI Provende Blik kastede jeg i Speilet, retiede lidt paa Paaklwdningen, fiak
Wulst iKnaphullet, at jeg maatte se ad fein en ret (8«"lfkel«, vg fM i flyssslds
nkd ad Treppmn i ne, stre Spkjug —1igk pag Hovedet af den gamle
-2·,
sandelig mere værd end Jdeernr. Meget as al den Tale om at leve for Ideen er
dersor totn Snak, thi hvad det komtner an paa, er at sore et rigt og syldigt Men
neskeliv. Og her kommer seg tilÆgteskabet, thi seg ved as sordiske For-hold intet,
der giver Lioet en saadan Fylde sotn det. Al Ums Smaalizhed blioer Storheb,
naar det biete-J af tvende Mennesker i Forening, sont have oprigtig og trosast
oijærlighed til hinanden; alle Hockdagslioets Ubetydeliglseder san stor Bund
ning, nnar Kjærligheden lægger sin Nylvisnglandg over dein. T et lykkclizzc Its-g
teskab ndvikler det Ædle og Storei Mennesket, thidette bestaar netop deri, at
man ikke blot lever sor sig selv, men ogsaa har en Anden og Andre at leve sor, at
lscngive sig sor, ja om sorlanch, at satte sit Lin til sor — i al saadan Sehn-p
osrelse er Ægtcstanden den skjsnneste Jndavelse. Qg en swr Jtunstner maa ogsaa
viere et start M-.-nneske, og dersor Influ- seg alle store Kunstncre, at de knnne være
giste.«
»Te- er der dog inange store Kunstnere, som have vceret stnaa Mennesker,«
indvendte jeg.
»Tet tror jcg itse,« svarede han, »seg kjender Adskillizt til den Slags Falk,
og overalt, hoor seg sandt en regte Knnstnerbegavelse, sandt jeg ogsaa noget stort
og cedelt Menneskelizt, et varmt Hiern, has Begejstring, kort sagt, netop det,
sont gjor Mennefkct herligt stemsor alle andre Stabninger Men desvcerre har
seg ogsaa set, hvor ynkeligt sorlroblet alt dette siden blev i Livet, netop sordi de
vildc, som det heddcr, leoe for Ideen, og saa sluttede de sig as sor sig selv, tauc
te knn pnn at tjene Penge eller oinde Ære, og det var-ne Vierte bleo koldt, og de
blcve noglc egentjartige Sarlinge. Jeg har kjendt vor store Thorvaldsen, et godt
og akdelt Menneske var han, men jeg har ofte ansket ham, at han dog var bleven
gist, sorstnar sig, lykkelig gist.«
«Tror De, han var bleven starre Billedhugger deroed?«
»Hm var i al Fald ikke bleven ringere. Der er to Ting, som stabe den sto
rc Kennstan det sorste og vigtigste er selve den geniale Begavelse, men det andet
er Personligheden, som sarst udakbesdes gsennecn en eig Linsersaring. Og seg
tror nu, at havde vor herlige Thorvaldsen saaet en god Husnu, som passede sig
for ham, med Syn for yans Kunst, og som elskede as Hiertet, da haode han maa
ske ogsaa selo saaet starre Syner at se. Jeg vil ikke negte, at seg i sjere as hansz
Statuer, hvor vidnnderlige de end ere, dog lan sinde ligesoin noget Koldt eller
Mat i Udtrykket —- og da tasnker seg altid: ja min kjære Bettel, havde du var-et
en lykkelig Ægtemand, saa haode du vel ogsaa blæst mere Jld i din Statue!
Nej en Kunstner har visselig ilke godt as at staa alene: han maa dese megen Kainp
. sag, er nn i tennneltg gab Bein-tug, saa
» dct bcdstc tat nn hanc-ea.
—- Maler Chr. With, der un et« fikt
dig nnd sit snmtt udfartr Akbejdc paa
Hejstolslsngntngcm hat« afftnttct Kon
trast nnd Frcd Olscn ein at male hanc
States og Saloonbygning. Hin With
hat« i chlcu ttlstrastkeligt at giace, hatt
tct heller ilkc n- saa nnktskrligt, da han
n- billig vg nttid ndforcr sit Arbcjdc
gOdL
— Dosten n- nn t fnld Gang her pack
sinnen og Landtnwnchnc soktællrr med
glndc Anslgtcr, at dct er lange sit-en de
hat« havt en san ndinwrkct Grade. Vt
drlek den-a Glich og baut-m at dc tnaa
fna dct altsannncn godt i HUCI cller
Stat, og at bu- ntaa blive tanlelig gobe
Priscr paci diafc Prodnttcr, sonst-c nn
indhastctx
— Erster hvad ot fka tennnclig punkt
dclige Kildc hat« bragt iErfat-ing, vil
der til Wfteraarrt ankommt fra Tan
mark her-til Haistolen, en stamBogfami
ling as veloalgt, interessant aq lecke
rigt Hat-hold Ltgeledea Hr en dygtig
dantk Baker blcven engageret til Skalen
for Winter-en. Hans Fag vil naonlig
blive Undewisntng i Mathematik, Teg
ning sasntZSlpjdz i hvilten s Fag han
er serv-leg vel beoandret. Dct maa
nbctinget anses nteget heldlgt at faa
Ouenstaaende indsprt, da saavel gade
Bager sont Tcgning, Mathematik osv.
itte giernc maa undværes paa cn faa be
tydclig Stole.
— Eiter al Sandsynltghed vil der d.
Ils. August blivc afholdt en stor Haftfest
i Nystekk Eiter Sigcnde, vil der blive
giort Alt for at dennc Fest i enhver
Ocnseende, tan blive saa vellyktet og
storartct fom Innligt. Saaledes vil der
blivc dragct Omsorg for lste Klassen
Harnmnsik, ligeledea for at inange be
kjcndtc Talcre kan komme til Stehe.
start sagt, der vil intet blive sparet men
meget belastet for at tilfrebssttlle Publi
tnnt i cnhvcr Netning. J Ovrtgt vil vt
henvisc til Programmct, soin je snart
maa ncere at se i ,,Stje1«ncn«.
— Det Bal fein nagte nirge, dankte
Karle fra Kelsa havde foranstaltct Lat
dags Aftes i Frcd Olian Hall, var
stækkt besagt. Der lzerfktjde en set-belegt
livlig Stemning helc Ratten. Vi hat
paataget as, at bringe de ,,liclscr Gut
ter« (som vi hat at takkc for dette beha
getige Bal), en hjektelig Tal fra dc Be
sogendr.
St. Paul Ruhebet
(Fra vor Korrespondenw
N. M. Hausen hat bortbyttet sin
Farm ved Davids Creek med Johannes
Mickelsen og faaet et denne tilhsrense
Das her i Byen.
— Mrs. S. Rasmussen sra Fyen,
sont i et Par Uger hat varet paa Bei-g
has M. Anderfon, afkejsie i Mandags til
det gamle Land.
— Hakry Nugfell, tom hidtil hat haft
sin Barberstue i Kjalderetagen under
First National Bank, er tm flyttet ind i
Lokalet i Bagenden af den nye Danks-W
ning.
—- Mr. Lang eg Hustru reifer i neeste
Use til Elk Horn, Iowa, som de vil gis
re til bete-s fremtidige Hiern. De hat
kisbt et Hus og et lille Stykke Land i
Narheden af Hsjstölem
,,Dania Band« gjpr gode Frecnskridt.
Korpfet taller nn U Mehletnmer, sont
alle deltager i Ooelsernc mcd Lyft og
Jver, og de ere nn allerede i Stand til
at levere tecnmelig gab Musik.
—- Zatoontecpcr Joseph Toman blev
i fidste Uge sagfogt af Mehle-unterm af
Wann-us ChriscjnnTismperaaceljnion
for at have titladt en mindreaarig at op
holde siz i Z.1toonen. Sagen henstaar
endnn nnfgjort, da Jnryen ikkc tnndc
btive eilig.
— Nepnblikanernc afholdt et politifk
Mode i Elba sidste Lordag. En talkig
Forsacnling as Linkgnens Fnrtneke hav
de gioet Mode-. Taler holdes-H as (5ady,
Nnnn og KendalL En repnblikanfk
Klub organiferedes.
— Ny Jernbanekygter er i Omlsb
for Tiden. Borgmestek China modtog
forleden Bru- fra en vaard Barringp
ton, sont not er en Einbedsmand veb
·Chicago äs- NorthwefternsBarmi, tned
Foresporgfel om book Ineget Bandes Byen
og tconntyet vilbe give for at fan deres
Baue ind. Tet et« not Meninzen at
Banen fkal komme fka Albion, Boone
Co. og gjennemfkære Conntnct fraNords
oft til Sydvest for dereiter at gaa oidere
. til Kearney, Bufsato Co
H u s! at
Jchzjzszgxwz og Äymyow
amd beratet hpjesi mutige »Unser for
Svin og ’cde Kreatur-ern
kom og se os naar J hat naget at steige
deiumesme « seines-.
