Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 25, 1888)
..l.H-pnttdnnfcl'. It Namen Co» Nka « i x sk ·. s« Beincrlwldenc srt thust san gnn « . ui txoäikx,ln«z:1nn . . - cis -’L«-,;::, isi lnn linnt. · so ists-m dennc ,«»-::.s- rkalizi nt Beine ssxstxn til Egridenhe id. Ists-e ei- en sixsi , .-.·ife, VII-tun sol·11iisdre, ;»z r -t«.«::-»! errte ltar nmat spielntielte Waise til dennr til-steht inetlniC»« Mcn z-« site at sige sont et Ord e- inqcn Neu stige ltoinledess ::. KIND-n leise? og det et jo :;-:» Eos-se senkreWLUg drittes s« J»’t’,-:ii:s.«t·let, on det kmt jo tnrs H ;s.-:;1, nl den Ztnnd den ndioc « »i. 1-. ils-ed on Medlidenhed og -:-s·:·ld Moor ovrrfor den sg:.:«indeniknbcn er jo en Gam s"k;.t-nl·ct til ocs Menncsket, ikkc . ...:1«.:-.ise1.- eller odelasggc hinan X-. so. at dich Monopol bei-med, .:: n-«!s;-«1slpe, ftyrke og lindte le . Evalensser sont angriber de ins » —---«-. fortnidclsk den Nasritnt, vi --:·"·::, dct unsre sigt'1ift, Band rl:; istffjsclltge Llckrringgntidlctxl «"-L-.«Jci ei· sin Von onst-d, del et« »Ist-: Eislleszp lmnHForctagende ikke,i » 1..::: iszzsna redncere Prisen Hei-I T««t:c-s.-, soin tog sit-» for enj lxin : Tiniers Adlede Pasl « Inn-. Te tsfterlcocndc afswnbi Ists ile eixzxnng Salt til Brodle L:::i!«:1idel)s.we sit, söm den gndc Oliv-. ilke var nvidcndc mu ".·n«:-«l stnldc de 8 W- nd til hina, :!k"-.- se ntegen Menneskckjckrlqu vTenncd er ifkc sagt at allci .«.-.·; ete as snininc Veskaffcnhcd, k.: lin: nnd Zandhed sinks, at de .:s-o:« nost- ,Kt"ilted oversor Mennefkc - T-I:ict« lslincr Belntndlingcsinan n: san bete-J Pengepung spaltet stirtliglted og Medlidcnhcd til r: Zieh-et for den fnge og lidetide. senkt-: er cn vanskelig chndc at be tsc, xlii lmn lünnncr inmitgc for iktsx Instinkt-, han er vel opdt·aget, :I Month heilig Optiman og «.1-. det et fotnodent godt tage en endomiszaske paa. Terfor vaag IM- klEke Lasset-e. »· Juni-ita, Nebraska. Ten lädc Juli, BR. cNedaktør af ,,Stjet·nen«! gtiljender Dem en lille Reisebeskri med Anmodning om Optagclse i« Es Lilad rdag Morgen den Tde ds. rejste vi v: Hjcin (beliggcndei Section S, T, Range 11 iAdams Euch og styrede Knrsen nordoner. Nasi- ved Cis-I netas vor Faun lroosedc vi B. E M. Balle og sekcä Mil langer-e inod Not-d kam oi over den namentlqu C Missouri Baue paa dct Punkt, hoor der i For: aaret er iteinspiret den ny By szziskk nted den-z Hatel og Unnatin Eiter at liaoe tjart en Mil endnn naaede oi Hall Conntyiz sydlige Glandse, lser tog lvi en j Mil tilliojre, saa i lige nordlig iRetning til Platte Ritter, en Tistanee ias tl Mil. Sile store Brot-r sorer oc» o sver denne oidtstririkende zlod. Faa lkoin ni til Lisood Nil-ei, der er otornet daarligt, da Landet er laot og de lzavde for nie-gen Negn i Foraarei. Vi oedblev anen lige i Nord indtil vi ioni til Lonp Ritter i Hoioard Connty, saa Z Mil Ist til de to over sannne sorende Vater-, og efter at haae tilbagelagt endnn en Mila »Bei i vesllig Retning naaede oi Tanne brog, vor Reises Maul og ankoin der lidt far Soliiedgang. Men da oi ersa rede, at niin Sovger nicd Familie var rejst til Gjikstebnd, saa tag vi tre Mil nd paa Landet til Hans Larsen og over nattede der. Her nnd vi en nkegct ven lig og kjcrrlig Modtagelse og bleu opoars tet ined alt Godt. Sandag Morgen overvar oi Gndgtjenesten i Tannebrog og herte en god Prckdiken. Tersra til bage til Lai·sens, hoor oi spiste til Mid dag. Ester Middag tog Mr. Larsen sineHesie og spandte sor den store Vogn, og saa ljorte ni — han og en Dei as za inilien. Mr. og M1«H. Ebbeson, Mr. Jenes Larsen og Familie sra Tannebrog sinnt lnianstrn og jeg, ialt lIlPersoner —- ooer til Nielss Jenseits, hoor oi bleo venligt inodtaget. Her spiste oi til Ils tens. En Meengde Regn saldt den Es teriniddag og Besen blev sleni. Tal-send ksorle nn hieni, og Jenseit kjarte os an dre til Dannebrog. Vi overnanede i R. Eblsesons Hug. Mandago Morgen tog Mr. P. M. Hannibal sit Team og sin SpringOJogn og ksorte og oinkring for at vise oH Egnen. R. Ebbeson snlg te nied. Vi tog nd til Christian Spren sens, hvar vi blev meget venligt mai-ta get as Mrck Sorensen, der bettagede ineget, at Mr. Sei-ensu! den Dag var fravcerende. Te har det udniasrket godt· Sau kjorle oi videre til Ni)sted, hvor vi has Kjabniand og Postniester Fred Ol sen nad en fortreesselig Middag og en hjcertelig Modtogelse. Vi hat-de aflagt et Besøg i Nysted 5 Aar tidligere. Ny sted har saaet en ny Kirke og en ny Pyg ning til Hajskole siden den Tid. Vi vendte nn tilbagc til Ebbesoas og jeg medbragte min Heft fea Larsen, den oar da vel taget vare paa og hat-de ndhvilet sig ester udstandne Strabadsex. Hieni vejen lagde vi over Mr. Hannibals Homestead. Vi naaede alle Dannebrog inden Asten, hvor vi traf samtnen med Hans Larsen og Kone og tog en kjærlig Afstedmed dein, og de er paa det hinte ligste takket for alt det Gode, vi nsd af dem. Saa tog Hannibal mig otnkring at se Byen og hans 40 Akres Land ved Oak Creek samt Kirkegaarden, sont lig get paa hans Land. Sau tog vi hjem Fril Nrbrssorrrx forrr bor« ved Siderr as errrrrribrrlrF tosictagerr Has, hvok harr og jzrrrrrilirs bor prrcr nirderr Gage og P Nr irriorr berrrrrter forIre Eingr- sorrr TrrIrtc :ri. Tirizdrrrr Morgen nrrrrrrte rri sorlrrdr dr- grrde Lurrrrrr og drage lricrrr. Vi com syjrrrr frrrrrrrrc T agsxs Afrrrr for Sohn-d Jstka alt Mi· icrr irjerreiig Hilfe-n til csdcr alle, og «err rrrrrrgrirr Trrc for dcrr rrdrristc Girrslfri Iirrdf « Lsie Halrrorscrr . Sammeuptukfeve Smara k betragminqern « - Jl- :Vr’. NrWorL — , (For«tI«rrt.) ; Herz rrrrrrr for«rIrrsrte lidt rrrerc firr sidssic ;Nrrrrrrrrcr. Jeg fik der ikkc rigtig af ’r«lor«ct. T ct Srrrigcr·i, sorrr forcgrrrrt ovcrsor crr Tei af Arrrcrikarrerrre gam« Jcrrdorzsrra Iaarridt, eri adskillige lader de resJ Navrrcforuarrdre Iarr rrt Llrrreruikrrrrerrrc EIkrrl have Icttcre vcd at rrdtale dem. Der Iser rri nor hrwd der er aierre r dette Prrrrkc. ch vil rrrr gaa lidt rrd fra disse Punk ter sor« at tr«rrIIc derrr igjerr serrer·c. Jeg rurrrlcr rrrig iidt orrrkrirrg i rrrirrr samtnen pirrkkrsde Betr«agtrrirrger«. ch har- rrrr Iortaci iidt orrr hvad det er« for« et sollster vi rrcdstrrrnrrrer fra, rrcrrrlig derr angloiachsiske Rai-e· Dei er« et Folkefærd Iorrr vi carr var-e bekjerrdt,l forrr ui ikkc bchovcr at fkarrrrrre os vcd at fortcklle orrr til vore Bsr«rr. Bi rrcdstarrr-» mer« fra ct Falkefaekd, sorrr karrgt over-J garrr Sydlrrndirrgcrrrc i Europa, og sau-; vidt oc- bckjcrrdt, ogfaa den vorige Ver dcrrsz Folkcstarrrrrrer«. Det er godt for« drin, sorrr ikkc har lcest rroget af Ver derrglIiItoricrr og heller ikkeD arrmarkss historicrr at vidc lidt orn vore Forfædres Freib. Dei har« jeg jo fortalt lidt Im i sidstc Nurrrcr af ,,Stjer«rrerr«. Jeg hat fr«crrrl)rr-oct det skandirraviske Folkcslag og derrrred har« jeg ogsaa rrrerrt Nor«dtydsker· ne, rrrcrr rrrarr frk ikkc onrtcrlt Englænder rre rct rrrcgct. Vcd at folge de crrgelskc Begivcnheder og ligclcdesz de andres i Norden need rrrcrrr rrokat der Folkeslag var errs fra Bcgyrrdclscrr af, og et Stykkc Tid efter verr« vorc Forfiedrc ogsaa ens i Trafrkerr lFrred Sptøveriet, rrrcrr det viste sig senkre, at Errglærrderrre overgik os i Oplygrrirrg irf forskjellige Grunde, sorrr jeg forhen lhar rrcrorrr i dct fortige Nurrrer og ikke lider at gjcrrtage. Der er- rrrrrrrge Grun de for«udcrr, sorrr krrrre tilføjes3, irren bei er« altfor vidtlsfiigt at indspr«e. Lerd os være errige our, kjære Landsmierrb, at forbigaa det. Hovedherrsigten er jo dog kurr at bevise hvad Slags Folkestamnre vi nedstrrrrrrner fra, da vore Forfcedre altid hat været modige og stolte, store og starke og efterladt beni et godt Ny. Vi rrraa rrrr prsve paa at folge dem i Frcderrs Baarrd5 thi vi can temrrrelig godt være dem bekjerrdt. Naar nu vi nor diske Sonner og Dstre Born-riet i et frerrrmed Land, saa karr vi være stdlie af at fortcklle hvad LEt vi er fremkormrret — i s og lttsat tti et· tentntet ita; del behe tter tsi ikke at stantnte as ved og heller itks lust· vi det. leitete Vennetz lad es kn« gaa tildage til Ettgltettdetnh sor ; lnttct seg vedblitsets at sktine i denne Tone satt-et jeg oel sottnegen Anstatt sat· de a ; ntet«itanisct·ede. , Citglttsttdettte, sont et nett Brodetsolt »ttdovedci den totste Ttd Vitingetonet ptta santtne Munde sont Norden-) San- . net-; men Nigltendctne blev snatt tttete tanttne og st-edetige. Fortnedelstdetesj Vettgqenlted kont de videte ontlting til ssetnetr Ost ttg Lande end Nordens Zsotttnst«, tttett itsttnedelst Rinden-) Ve liggenhed opfandt de dog Vinlttndet sont lingltendetne itte gsotsdn Te levet end da tteerntete ord, ttten Not-dene; Falk ltavde alligettel den ltedfte Lejlighed fra Heiland af. Dengang Koltttnbns anda gede Atttct·il«a, sont det heddet«, da lan dedc hatt ttaa Satt Saloador paa sitt sanfteOpdagelseiztejic. Det et« en O, sont et- beliggettde non« vor Fastland og sont hat-et samtnen nted den atttetitttnske Vet·detts:’tdel, nten den et· da nnder den europceiske Bestddelse og hat« aldtig til hart Nordatnetitas Crit-taten Naar oi vettdet« os- st«a Antetikaa Op dagelse og begynder igjen tilbagc i Ti dett, saa sittdee vi at Engleendeene hat« havt den bedste Beliggenhed for Udvili ling i al Ting. Det viseksig vgsaa, at de hat« dennttct Lejlighedett, og de kli tttatiske Fett-holde paastaaes der hat« ogsaa hjnlpet lidt til. De hat nu elletg ogsaa havt haatde Kongcr og Regieringee af og til, sont hat« ligeledeos holdt tilltage paa Oplyattingen ligesotn iandte Na tiottet«, tncn fortttedelst derea Ftsetnskridt i Oplyaningett, hat de forstaaet bedte og bedre at nttdgaa deres strenge Oper hereedatnnte og ligesotn astnetsget det paa forsijellige Maader og til forsfjellige Tider. Tetesz Regjering hat« derved tabt lidt eftet ltdt as Magtett, og det hat selofolgelig Falket vttndet. Det britiskc Falk er saaledes gaaet fremad gt«advi·.3, saa det er kotntnet til Magten ttcestett ligcsaa fuldkontmen sont de Fot«". Staters Falk i Nordamerika, its-du hat· deres intelligente Opltysning gjot-t. Iitt hat« jeg fortalt lidt ont deres indte Magt i Oplhsningcnz nn vil jeg for ttrlle lidt ont det·es ydre Mast. Forme dclft Englcendernes gode Beliggenhed hat de avet dein tnegeti Sejladsett· De et« saaledes lotnmet til mange fjeetttlig-« gende Let· og Lande sont Revere, vg tntttlet dem paa Seen sont See-vere. De bleo kristnet sprend Noedboekne. Efter den Tid her de ikte røvet tneget paa Landet nten Sarøseriet var dein endda en Feiftelse en Tid eftee. Keistem domtnenanderelse i Storbeitanien kan ikke have været Skyld iLandrøveriets Afskasselse ålenez thivi kjendee af His storien de havde begyndt at komme fee delige til fremtnede Lande allerede metts de var Hedninger. Nej det var nok de res Oplysning der sagde dem, at de havde den stsrste Fordel af at komme fredelige. Man maa heller ikte destemt drage en Slutning, eftee min Skrivelse s- : i dette Ethik-, for del Ficildt inesi enn hvad Landskab de lnndede nun og lnsad Steigst Folkesleig der belsoede Landes« nien not er det: lciiglietideine var de leiste fredelige zolk herpna Jordan Dei var ikle derer- Ki·istetidom, der glor de det, nien det var denss Kloztskab eller Oplnaiiiiig. Naar de koni til frrnunede langt bortliggende Lande« saa niadle de» allid nnidende Folkeslag, sont Hirt-ne gal- deni det liebste, de ejedc nanr de sil de gaa fredelig nd af dereo Land igjen. Ungleenderne var ltleone saa nan: til det, saa det vat· det, der giordc dem fre deligc; — de hostedc de starste Laut-beri nd Äredenes Bisse-. Dr lod sig ikte alene naje der-nied, incn i Tiden, eitel-sont de bleo niere oplnsle, saa begyndtc de at ta ge Der og Landstabcr i Vesiddelse, og da de tnasrkede at del gik godt, saa lslen de af Naturen niere rovlyftne og det gik vidcre og videre saa at Storbritannien cr nu den sisrfte Mast paa Jene-den i Der og Landstabeiu Der er et Sagn, sont siger at »So-lieu gaar aldrig ned i Dronningena Land«, det er vel ikke all-: ne for Landets Sterrclsc nien dct er sordi hendes Majestald Landskabcr er saavidt forgrenet faa de trirkker sig vidt ontkiing paa den ganske Jordena Mch Men det er alligevel den slprstc Nation herpaa Jorden i Landskader, tnen ilkc den folkerigeste vg nnegtigsle. Horn-for jeg heir villel indprente dette otn Eng land, det er fordi otn her sknldc findes Landsmeend, sont ikke ved det, saa er dct dog ikke tilskade at faa at oide at vi nedstainincr fra sainine Slægt sont de fra gannnel Tid af. Sotn England nn staar, knnde Dannmrk og hele Standi navienogsaa have staaet, hois ikke det havde verret Hindringcr ivejen sont jeg allerede har vintalt. England staar nu ioin en nnegtig Storniagt her paa Jor den, hvilkct lsngleendcrne faler sig siolte af. Men den har for Tiden store Mid nnderc, der er nassten faa at sige ikke en Stornmgt i Ein-arm ndcn at de faler sig inisudelige paa den storc Brille, saa fra den Side betragtet er det alt andct end behageligt at vcere Dritter-. Den »Steige» Falk har alle Tider forsiaaet at «snappe Land til sig og komme i Resid delfe af det inesl nden Blodsndgydelse, og faaledes ogfaa cndnu noget ligncnde. De forstaar at veere en Stdrinagt uden at brnge faainange Pengc til Rustnim gei« og det verklei- de andrc europeeiske Nationerss Had, Misnndclfe dg Foragt »imod dein. (Mere.) Nyned Rot-even Gern vor Korrespondenu · Martin Rielfen og Hustrn lykjnskes lnied den Lille. i —- Sisned W. Speensen hilfle paä os » i Tirsdags. —Harry Schickedanh, Si. PW paa en Foreetninggtnr i Nysted sidste Stabe-Z. — Spreu Nielsens haften destw Nysted, der kafvigte Uge laa betænselig « »Ein-EIN hvifkede jeg, »allc1ede her paa Horden — vilde Te — —- — eneblcveinig ftikkendc i Hauern niine Tnnier lob i N: Stier-un Solc id, Neinbmndi, Raphael, Altdandsekc rnndt for mig, uden at jeg kunde sk elttr senle Mcn under Alt dette havdc jeg dog en dunkel zornennnelse af, at Lieblikiet i Ilvjkste Grad kritisi, ieg fmnlede niinc sidnc Jst-erster oxx itammede: »seine— — blive inin Hiis.i·11!« Wust- vendte fig one Invd mig; der laa i Denkens T Eise et nbcfkkklspligt UtmUk Ulknd og Fejcrrlighed, hun lcencdc sit Hur-ed mod mine Einldic og hoiskede klseiligt »Ja,« M fik leg pna en Gang mit Miete igjcn. »O du sode vclsigncnde Pigc!« Tb k) such Hoocd nielleni begge uiine Hiender og klpfsdc Ombe »T1)Ls, der kommer Rogen!« udbrød hnn og soer i chrcL Prodtiin hortes i dct chrne, endnuvardog Jngcll ut sk· Jkg sprang OP US C l)ende; i hurtig Gang naaendc vi hendeg Hieni. Jeg vilde folge Vp UND , inen hnn bad tnig heller komme igjcn ncrste Morgen for at tale ined hendeH Wic JES th Afsked med hende og ilede hieni. Huld fandfessps UUT leg Og Vidste e NO, hvad der var stet; men indeni mig sang og jublede det sont sten Cf en nendelig Glæde. Kun lidet sov jeg den Nat og var oppc nceste Morgen med Eulen. Siig englands over Vpldcus chkck syutkd jeg aldrig for at have sel. Sau Log BOIHHC frem. »Na stal der a1«bcjde«3, Nicolai,« sang jeg til Mig NU, UT 3’·1«-"Mgt og vcdholdende, iikc blot for dig atean WU for Tvcslde, WU k« W erl«e.« Og jeg gjorde nogle voldsonune Bevægelfer nied Armene for sd ne antyde, hoor strengt der nu scnldc a1·bejdc-;-. des de gode Forfætter gik dct tun trangt mcd Væxniingem Hcle Tiden « Clerides yndige Hoved fig frem melleni Bogstaoeme og mine Links its den samme Side baade to og tre Gange igjennem og var endda lige tlog. ZU san paa mit Uhr: Klokken var Inn lidi doer feks, det var endnn fve tm gaa beend. Sau tog jeg fat paa en (Eii«1n:dplan af Tionnsostheatret "«s hvvlpaa jeg i de sidfte Tage havde qrbejdeL Tet lnkkedes Mig M sAMkC Tankcr om deu, saa at Kiokken blev otte. Nu tut-de jeg nok gaa besud NI Provende Blik kastede jeg i Speilet, retiede lidt paa Paaklwdningen, fiak Wulst iKnaphullet, at jeg maatte se ad fein en ret (8«"lfkel«, vg fM i flyssslds nkd ad Treppmn i ne, stre Spkjug —1igk pag Hovedet af den gamle -2·, sandelig mere værd end Jdeernr. Meget as al den Tale om at leve for Ideen er dersor totn Snak, thi hvad det komtner an paa, er at sore et rigt og syldigt Men neskeliv. Og her kommer seg tilÆgteskabet, thi seg ved as sordiske For-hold intet, der giver Lioet en saadan Fylde sotn det. Al Ums Smaalizhed blioer Storheb, naar det biete-J af tvende Mennesker i Forening, sont have oprigtig og trosast oijærlighed til hinanden; alle Hockdagslioets Ubetydeliglseder san stor Bund ning, nnar Kjærligheden lægger sin Nylvisnglandg over dein. T et lykkclizzc Its-g teskab ndvikler det Ædle og Storei Mennesket, thidette bestaar netop deri, at man ikke blot lever sor sig selv, men ogsaa har en Anden og Andre at leve sor, at lscngive sig sor, ja om sorlanch, at satte sit Lin til sor — i al saadan Sehn-p osrelse er Ægtcstanden den skjsnneste Jndavelse. Qg en swr Jtunstner maa ogsaa viere et start M-.-nneske, og dersor Influ- seg alle store Kunstncre, at de knnne være giste.« »Te- er der dog inange store Kunstnere, som have vceret stnaa Mennesker,« indvendte jeg. »Tet tror jcg itse,« svarede han, »seg kjender Adskillizt til den Slags Falk, og overalt, hoor seg sandt en regte Knnstnerbegavelse, sandt jeg ogsaa noget stort og cedelt Menneskelizt, et varmt Hiern, has Begejstring, kort sagt, netop det, sont gjor Mennefkct herligt stemsor alle andre Stabninger Men desvcerre har seg ogsaa set, hvor ynkeligt sorlroblet alt dette siden blev i Livet, netop sordi de vildc, som det heddcr, leoe for Ideen, og saa sluttede de sig as sor sig selv, tauc te knn pnn at tjene Penge eller oinde Ære, og det var-ne Vierte bleo koldt, og de blcve noglc egentjartige Sarlinge. Jeg har kjendt vor store Thorvaldsen, et godt og akdelt Menneske var han, men jeg har ofte ansket ham, at han dog var bleven gist, sorstnar sig, lykkelig gist.« «Tror De, han var bleven starre Billedhugger deroed?« »Hm var i al Fald ikke bleven ringere. Der er to Ting, som stabe den sto rc Kennstan det sorste og vigtigste er selve den geniale Begavelse, men det andet er Personligheden, som sarst udakbesdes gsennecn en eig Linsersaring. Og seg tror nu, at havde vor herlige Thorvaldsen saaet en god Husnu, som passede sig for ham, med Syn for yans Kunst, og som elskede as Hiertet, da haode han maa ske ogsaa selo saaet starre Syner at se. Jeg vil ikke negte, at seg i sjere as hansz Statuer, hvor vidnnderlige de end ere, dog lan sinde ligesoin noget Koldt eller Mat i Udtrykket —- og da tasnker seg altid: ja min kjære Bettel, havde du var-et en lykkelig Ægtemand, saa haode du vel ogsaa blæst mere Jld i din Statue! Nej en Kunstner har visselig ilke godt as at staa alene: han maa dese megen Kainp . sag, er nn i tennneltg gab Bein-tug, saa » dct bcdstc tat nn hanc-ea. —- Maler Chr. With, der un et« fikt dig nnd sit snmtt udfartr Akbejdc paa Hejstolslsngntngcm hat« afftnttct Kon trast nnd Frcd Olscn ein at male hanc States og Saloonbygning. Hin With hat« i chlcu ttlstrastkeligt at giace, hatt tct heller ilkc n- saa nnktskrligt, da han n- billig vg nttid ndforcr sit Arbcjdc gOdL — Dosten n- nn t fnld Gang her pack sinnen og Landtnwnchnc soktællrr med glndc Anslgtcr, at dct er lange sit-en de hat« havt en san ndinwrkct Grade. Vt drlek den-a Glich og baut-m at dc tnaa fna dct altsannncn godt i HUCI cller Stat, og at bu- ntaa blive tanlelig gobe Priscr paci diafc Prodnttcr, sonst-c nn indhastctx — Erster hvad ot fka tennnclig punkt dclige Kildc hat« bragt iErfat-ing, vil der til Wfteraarrt ankommt fra Tan mark her-til Haistolen, en stamBogfami ling as veloalgt, interessant aq lecke rigt Hat-hold Ltgeledea Hr en dygtig dantk Baker blcven engageret til Skalen for Winter-en. Hans Fag vil naonlig blive Undewisntng i Mathematik, Teg ning sasntZSlpjdz i hvilten s Fag han er serv-leg vel beoandret. Dct maa nbctinget anses nteget heldlgt at faa Ouenstaaende indsprt, da saavel gade Bager sont Tcgning, Mathematik osv. itte giernc maa undværes paa cn faa be tydclig Stole. — Eiter al Sandsynltghed vil der d. Ils. August blivc afholdt en stor Haftfest i Nystekk Eiter Sigcnde, vil der blive giort Alt for at dennc Fest i enhver Ocnseende, tan blive saa vellyktet og storartct fom Innligt. Saaledes vil der blivc dragct Omsorg for lste Klassen Harnmnsik, ligeledea for at inange be kjcndtc Talcre kan komme til Stehe. start sagt, der vil intet blive sparet men meget belastet for at tilfrebssttlle Publi tnnt i cnhvcr Netning. J Ovrtgt vil vt henvisc til Programmct, soin je snart maa ncere at se i ,,Stje1«ncn«. — Det Bal fein nagte nirge, dankte Karle fra Kelsa havde foranstaltct Lat dags Aftes i Frcd Olian Hall, var stækkt besagt. Der lzerfktjde en set-belegt livlig Stemning helc Ratten. Vi hat paataget as, at bringe de ,,liclscr Gut ter« (som vi hat at takkc for dette beha getige Bal), en hjektelig Tal fra dc Be sogendr. St. Paul Ruhebet (Fra vor Korrespondenw N. M. Hausen hat bortbyttet sin Farm ved Davids Creek med Johannes Mickelsen og faaet et denne tilhsrense Das her i Byen. — Mrs. S. Rasmussen sra Fyen, sont i et Par Uger hat varet paa Bei-g has M. Anderfon, afkejsie i Mandags til det gamle Land. — Hakry Nugfell, tom hidtil hat haft sin Barberstue i Kjalderetagen under First National Bank, er tm flyttet ind i Lokalet i Bagenden af den nye Danks-W ning. —- Mr. Lang eg Hustru reifer i neeste Use til Elk Horn, Iowa, som de vil gis re til bete-s fremtidige Hiern. De hat kisbt et Hus og et lille Stykke Land i Narheden af Hsjstölem ,,Dania Band« gjpr gode Frecnskridt. Korpfet taller nn U Mehletnmer, sont alle deltager i Ooelsernc mcd Lyft og Jver, og de ere nn allerede i Stand til at levere tecnmelig gab Musik. —- Zatoontecpcr Joseph Toman blev i fidste Uge sagfogt af Mehle-unterm af Wann-us ChriscjnnTismperaaceljnion for at have titladt en mindreaarig at op holde siz i Z.1toonen. Sagen henstaar endnn nnfgjort, da Jnryen ikkc tnndc btive eilig. — Nepnblikanernc afholdt et politifk Mode i Elba sidste Lordag. En talkig Forsacnling as Linkgnens Fnrtneke hav de gioet Mode-. Taler holdes-H as (5ady, Nnnn og KendalL En repnblikanfk Klub organiferedes. — Ny Jernbanekygter er i Omlsb for Tiden. Borgmestek China modtog forleden Bru- fra en vaard Barringp ton, sont not er en Einbedsmand veb ·Chicago äs- NorthwefternsBarmi, tned Foresporgfel om book Ineget Bandes Byen og tconntyet vilbe give for at fan deres Baue ind. Tet et« not Meninzen at Banen fkal komme fka Albion, Boone Co. og gjennemfkære Conntnct fraNords oft til Sydvest for dereiter at gaa oidere . til Kearney, Bufsato Co H u s! at Jchzjzszgxwz og Äymyow amd beratet hpjesi mutige »Unser for Svin og ’cde Kreatur-ern kom og se os naar J hat naget at steige deiumesme « seines-.