Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 18, 1888)
kpcnicU Daumen-L Im W Juni-. »Es sx tIIXLlelN H iittci iitstndr T ein oa s » :".: s ic iioiilc Linie-i s·-.«s. iii T istishiitm ist« jc31. « s k;k-«««-» Fug lmr ikg ikkc mitti szzzx isdcii ji«-g sidit ist-w, lomi , ki :’i«iii:: iiatiitiizkvissz ikle vildes « — ,:.ii!.-.dciij.-k1ioilodsdenfe gikY ) ) - »aus-: til Der kongcligc Beil-« — -.-.: iisfcridc Breite vio. vgl f« :·.i Ohms-Ist thidct noglc Wilh-du« » sit-, iin Hi-. Viel-J Hausen , » kniest lith miss» oin at bringe e-. sZLiiximinzi Tit min Tid i » . zsd Imirlizi iiildc tillude et Besogi « j.:..z.«z;zkdk jeg at sendePakken pi«.« » » Tisiäkct Voitbctjenteii da ogme »He YMVH lade sig gioi«c, dog maatte Hz missen iiiideifoges og hvad skerW ed .:: tille Zageriie nd af Hylstetet H« lespki ig »Den daner Pionecir«« Exisde must onisoøbt Billederne —l «.»i»;; nun. — Nu var Hundrede og Ei » at forscndePaklm og denne «;s;!ii«.lotiicd, lod iig natiirligvisikke Lscimen NiclH Haufen havde - imig icn tat« Fotlcgeithen, da sexv isiikclig var aldeles uskyldig, jeg km- itkc at den i Ton-stark dodsdømte ihn-Jst iundtes deri. Eiter adskillige ixdseijiaiidling frcm og tilbage og paa ine liellige Forstkringer om inin bin-n cllstnldighed, og da det tillige var H. ist-sie Forseelse, sit jcg dog omsider v at Pakt-n ftk gaa til Adressaten. m ioiskmkkclige »Pioneer« iom jo we iurrc ovctgivct til Baal og Brand nncde ien Kur-v under Bot-det, fm til-sc Hvilcsted den vel sagtcns fcnere wer triiklet freut for nærmcreEfterfyn, isispie Nycsgjetrigr. Jeg og C. G. ec:s«cii, takncmmelig for at Rande fik a for th denncGaiig, forlod imidler iricd et lille Stuil dette farlige Steh. Toresdagen den H. Juni forlod jeg, biis":, og Jens- Andersen da Danmarks dsie Etad og medeuH vi fik osJ en lun csssi dampcde vi atter afstcd, deuegang sislland til, hoor vi ankom til Aar 5 Fil. s- oini5«fte1«1niddagcn. Eftcr at oc eugageret Plads paa WHotcl Stan Hamen-« besaa vi Byens Sæivceidighe og da navnlig Domkitken, som er its, men dog hoad Seværdighcder gaar. siaar langt tilbagc for Roegkils T onikirke og St. Kund Kirke i Oden .?li kongclige Begravelscr sindes her intig ingen. —- Her stilteg vore Beij næstc Morgen. — Jens Anderfeni iiipede afsted til Aalborg, medens jeg Christ drog imod Vest stjøndt af for elligc Kanten Pr. Tog ankom jeg hen a Formiddagen til Hörnflet Station, or jeg lejede Befordring til Skadeis rat aflagge etVespg hos N. M. Hatt-« Moder og Sødskende, hour jegl ev meget hjcertelig og forekoinmends vdtagct, vg medbriuger fra dette Be-l g oenlige Erindringer og kjærligeHils - til Niels. Neste Dag maatte jeg »sp. ntter Isr. Vogn nisted til Raiideis3, Rs danstr Mil, og eiter at have befet deiij nasntnndigc Brei over Giidenaa, hvisj Planken Evend Tiost hie-d lese for At« Aar siden, og ligeledeiz betragtrt detl Lian , sont sagdes at kaIe det, hxsor Nielszilv Ebbesen fætdede ; Uantnaito einan, den i kullede Grev Geert, begcw jeg inig oni I Efterniiddagen videre nied Toget vestpoa I til BieiIingbro. Eiter nagte Omstkrns l dighcdcr sit jeg onliider lncht ttjoietoii bekka til AM, hvor jcg stoppedc oin Ratten lIoH Brodicnc HernianiensI Slægiiiiiig, tihriIten JcnIensz Hin sted) Fadei, Pcder Jenseit Mode, tIvori jeg ogI·«· .,a da Manden farst sit i JIovedet lIvcin Icg var, bleo nie-get forctoininendc niodtugct, og tilbiagtc en behagctig Nat,l og mcdbringer inange Hilsnci til Sitz-st- - ninge og Vcnner iAtnerika. H1.Jcii fcn vil da ogsaa for Freintiden lcrscl ,,Stjernen«. Fra Ans inaattc jeg atter lejc Bespr dring pr. Vogn til det LI- danske MiH derfra beliggende Farre, hvor jeg lIiIvdc » lovet at afliegge et Bciog hos Hr. Ueters Zache, en Broder til Soren Hausen-z Huftru i Dannebrog. Streits ved nor Antomst var Manden sravckrende has Doktoren, da han neinlig var syg; men’ da hin koin hie-n fandt jeg ihain en hpjst venlig, fortkoinniende Viert og fand Frihcdsven, smn ined Sincerte fortaltc mig oin Daninarkg nnvckrende betmngtc politiske Tilstande og merke Udsigter, samt hvorledes visfe Lyscblaa for et Par Aar siden ligefreni brpd op hans Gjeninier for at opfpge Penge at pantc tichekning afprovisoriske Statte, (et andet Sted hørte jeg Tale vin at saadan ne Fyre ligefrcin holdt en Mands Kein-, nIedens de underiøgte hendes Lonnner). Da jeg for at efterkoinine et givet Opfte at nipde Christ i Llarhnsz sknlde afrejfe oin Eftermiddagen, spcendte HI: Zacho for og beredvillig kjnrte inig til Mandel strup, nrerineste Jernbanestation Zzs Mil. Mange Tak! Ven Zacho, for alt Godt og de faa behagelige Tinier, vi tilbragte samtnen. Kjedelig nok inpdtc jeg ikte Christ som forventet i Aarhns, inen tilbragte Afte nen nied at sc et Cirkus, soin iinidlertid som de flcste andre danstc Foreflillinger jeg hat fet, itke var noget interessant. Meft interessant var det at se den danske Fiskeniand Moller opholde sig i et stort Basin 4 Minutter under Vnndet, spife, drikke og foretage andre Kunster der nede. Mandag Morgen den 18. Juni forlod jeg Aarhus pr. Standerborg for en Ud flugt til Himmelbjerget dg Silkeborg, og stod af Toget ved Laven Station, og sit en munter Sejltur over Juli- til Danmarks hjjeste Punkt· Skjøndt det just ikke med Rette benævnes Bje1·g, da det tun haver sig 558 Fod over Haut, er det inøjsomcneligt not for de u vante eg korpulente at arbejde sig fretn igjennem Sandet til Toppen, hvor et Taarn er bygget til Minde one Felkets kjcere Konge Frederik den Sy - v en d e; et andet Winde er optejst for s— DaumenngUbedstnnd T sch «- « «« in g ; Hqriedks Indes en Eten ti: Ost Inngs cmat he« lawqu i l-» .I ti! dr: danske Felswde Inn lldfizwtaautit v san vcl fon« fm Loch-« of Ballen have-: en dcjlig Udfigt over Jnunndsz Finnkkcstc Egmx Zank-um«- sta Anthucs Tomkntc Im at gliintc « der Neun-, ozI Siltrlmg fees majesmtifk glimtc rcd Eocrness En dkpunkt Este-: at have befragte-: Ub I·igtc1·ne var Ieg nctop « fu«-W med at til tmsdc Ti1b««gc:og«"«, da Icg Mr Toppcn movlc ck Par Herrn; en især fassdcleizs fvm i Smsang som « Skjortmrnm pu: . ftendc ogI Itonncndc nszonnnclig han«-: de sig Vei. Jeg ndmuc um« Sympath« at del var cn Ioær March for de t«)kk«·, —- dct var LppositioncniJ trat-ge natur 1igc ch mod Manch Mcd szct fcrstek pac« den folkekjærc Kongess Mindctnarn paa Toppen spnrgke m« den sum-c Herrc hvem Icgmonne væ«·c, og cfccr at have forklnret mig sclv oggjort rede Io«·:)k««vn, Herkomst og Stilling, vildc jeg jo da ogsaa tilfrcdgstiue cgen Nysgjcrrighed vedat Ipprge hvcm Ieg havde Ærcn at take med, og fandt da at det var Dau marks store Fkihedsmand og Forkjwmper iKampcn mod Arriswkmkiet og g««u«lc Focdomme og Undertrykkelsthilsmnde, Hv. Folkethingsmand E. B c r gy Hans Kammerat var hans Ven og Wirkungs fckllc Sorensen, Redaktor as ,,Silkebo««g Avis.« Der var mig ret en glcedelig Overrastelse paa Toppen af Danmarks hpjesiePunkt at mode denneHcedersmand, son« har døjet og lidt saa mcget ondti Kampen. Tet var jo nemlig l)an«, son« for tz Aar siden fængsledes og maatte »tilb1-inge6 Maanederi Ferngseh bott «·even fra sin Hederspladg som det danskc Folkethings Formand, tilsyneladendc udpeget sont Offer af sine politifke Mod stande«·e. Hvorledcs han siden, efter ustandne Lidelser, ich i sidfte Aar, ers bleven bchandlet af sit eget Partis frem- » ragende Mænd, kjender enhver Das«sk’ saavel i Danmark som i Amerika, sg tun med Hanne og Skamfplelse can vi dur- ! le ved at denne sande ftore Mand, son« ! saa trifsst har kjcempet for sin ftore Op-( gave — Bedarclsen af Danmarks Riges I Grundton —- nn kracht-Z paa Nacken af T egne tidligere Meni««gsfeller. Men; Betg tager den meb Ro, med en gob Samvittighcds Til fcedsstillelse og et fast( Standpunkt, hoor han altid hat site-et paa fast Grund. Nckgtende sit Minde( til alForhandling med dct Estrup’ste MiJ ««iste1ium fvrventer han (og jeg vil haa be med Rette) at hans gamle Menings fcrller not « Tiden stal vende tilbage og igjen Ilutte sig til de Steuer Iom fra Berg-J Standpunkt, freidigt bekjcempe de numrende prooiföriste Tilstande. Og naar Sejerskrandsen omsider tilkjeempes san gamle Berg da med Såndhed sigez aldrig Ithsve siigtet. Medfand Gla de malet i Ansigtet tog nu Berg frem og vidste mig Uhr og chde, som af danske VenneriAmekika var stjænket som en ISmule Erkjendtlighed for han« trofaste Kamp for det hauste Demokratiz det var ret etPragtekgemplar af et Guldnhr og ntetsdsitt Kstrde. ist-sitt tttcd Tiatttettttet«. on is Ltntt tun-te, nt Zeg boode ltitttt den »wide- og Fotttoiclse nt lsidtngc tttin lilk L-. Skstkttt til sattttne ttisks Lntno Taknettts ttteligltedsiolelie ttnsstett ottetolle thnd set, og bitd ltnn tnig dtt onssn lttittge prisottlig sitt ltstrtteligste Tat til alle de dtittte Litndsdtnættd ng Lttttdsxsttttrttdindet, sont seit tttodte tusd tttitt .Hjetttl’otttst, fot detes Visittnd og Ststttpitthix ilke nlette dettt sont ttted Pettge hat-de bidtttgt tit Httdetsggnttctn tttctt alle, sont ltnttde ttn: bist-streuen AdtseosetL Ved vor Attkotttst til Fodcn as Hitttntelltictget ptttssctttctrde Hi Brig tttig im- lzttno Ein-te, trosttstc Httstnt og nttdte its httttg Seltkitlt Jeg hnodc tsigtigttok bestilt Midditg ptta Ho teilen ntcn He. Berg hoodc engitgetet Lttstdntttpetett ,,H8tt1iitne« til ett Scjltttt ottt nd Søetne til« Silkebotsg sont latt fætdig til itt sttsttge its. Det ltjitlp ikke, jeg tttnntte nied. Vi sotsynedeel tncd Stttottelttod ogTstiktetttttet paa Hirdctos mundan Betostnittg. assted gik det og vi haodc ctt tet glasdelig, tttotsotn og in teteosnttt Sejltttr, istkr da ogsatt Kot-tei ttett, Ht«. Mollet«, giotsde sig scetdeles Flid for at sinke Datttpetett ritttdt om Lertte til alle Udsigtspttttktettte. Den nc. Tttt samtnen tttcd diose oettltge og sorekottttttettde Folk,Ht«. Berg og Huftt·u; Redaktot SItettsctt og Hustt«tt; Kap teitt Molletsz C. Christettsen, Foca grets i Silteborg ; A. C. Bett-netz, Statt foged ved No Statiott og Frost-n Seta, fra Kipbetthaon, skal jeg siedse opbeoette i Hukottttttelsctt sotn ett asde glcedeligsle Erittdtingek frei tnit Ophold i Dan mark. Silkebotg er ett sntttk lille Stad tned onttrent 4000 Jndbyggete, og da den er oygget idetteAathuttdtede sidett 1840 et Gadetsne for det tneste llge samt rettlige og propte. Badeanstalten ellet« Konnt stalten, sottt de her bemeotter den, tat, ttdcn for Born et- ogsaa gattskc interes sant at besc, ttted dettg tnttttge fotskjelli ge Badeittdt·etnittget·. Ligeledco bescta jeg Silkcborg Papitsabkif, sont et« ett stotattet Trist beskjæstigcnde over 200 Atbejdere faavel Danter sotn Hei-ter Jeg seta hvotledes Straa oses ind i dett ene Ende af den lange Bygning, stsætsesji til Hakkelse, metles igjettnetn en Mang de foeskjellige Mollet og Kinn-ne, dad steg, sinke-, torres og behandles paa de sorskjelligc Faconer otnsider kommende nd sont firtdig Papir i den attdett Ende as Bygnittgen for derestee eit brages en tett sottt Pakpapir eller optulles til Skrioepapir eller ad Bejett as andre Mastiner danner sig til Konvoltttter. Embedstncendette vat· tneget sonst-mitten de til at vise Attterikaneeen otttkrittg. herfra beslnttede jeg tnig til attee at styre Kursen til Odenfe, efter dette korte behagelige Ophold poa Jylland. Jnderne ere flinke og fortkommettde. Sadett tegnede ftg godt, hook Sarden par gos, hoilket imidleetid ikke altid vitr Tilsældet. Der sindes ttetnlig tneget daarlig Land inllitttd, doq bedke i Almindelighed end jeg hat-de vetttet at se. Jeg var sortalt fir, at der kttn fandtes ---..-.----—.«--- -f. --k »A- ..;..-x-. « nnsgct lidt Sinn iJnllnnd, tnen denne Bett-innig nnt nsttnd, da jcg nctop sandt note SIoot«tt-«rkttingtst; tsrd Enkel-org snnlcdcsd et· dkt en Eint-, sont siztext ist in bottom-s tnnnn Tondethnd. Hufenei Jnlltntd et« for dct nieste bitggct nf Sten eilt-r Nrttndntttt«, sont del het· bilden, de m- stntsc og rnnttncltgc ng licht-c bngs get end pnn Futen oz Stiellattd, hont- de sitt-te Landntnnddltttsc et« Let, eller ina knldte Vindingthttktt Tiesddngett den its. Jnni ont Middogen itstlod jeg Sillcitotg. ch tnodtr incl lcin Stande-thing vg Ftedcticn Ot. Miti itensen, ictptcijngcnt cllct »Pttltnejtct««, sont del itrr benannten- lDon fortnlle tnig, at ltnn hnvdc :- Sttsttc i Atttct«ikn, tncn vidstc ikkc rigtig Bellt-d ont hoor de ophoidt fig, dn det unt« ltrttgc fide-n hatt ltnvde httot Brett fta dein, dog vat« de begge (ellet« itttvdc onst-et) gier og boede iNcbt-nska. Eiter cndcl Sttakkcn fient og tillmgc, fandt jeg nd, nt Mitndcno Stifter vat· tnig nie-get velbekjendte, nein lig Jcns N. Ktntdsenct Htistru ög Ente Anne Philipsen itttellent Nysied og Ho: ward City. Han bad tniit bringe dem en rest hinklelig Hilfe-In He. Christen sen indbpd tnig til at tnge Plads i ist«-z ptegoogneik og vi hat-de en dejlig Pas sinr fotittden Tegel naaede Ft«edet«icia, hvor vi stilles; tnen dette Mode nted denne venlige og forekonttnettde Mond glædede tnig tneget. Efter Ankontslett til Odettfe ntodtog ieg tnin Brodets Jndbydelse til at over tteere en Fest, sont sknlde afholdes i Virt ninge i Anledning af 100-Uat«s-Dttgen for Stavnsbaandets Lpstting den 20 Juni 1888. Sljøndt del regnede ög tkttede otn Fortttiddagen, blev Vejret dog »ein Eftertniddagett godt —- varntt Sol slin —- og den store Masse Metntesker ef "tet« hoer især at have erlagt sitte 25 Oke Haut-ei Danter sont Herrer og faetet paahæftet et tspdt og hvidl Bund) begat Fsig til Feftpladfcn i Skovcn, hvor en « Talersiol vat· oprejst. Her i den altede -Solesamlcdes.t da flere tnfinde Maine Isker trntnpende og ntyldrettde sig frem. Baute eller Siddepladser for Publikum Y(sont Stil ög Brug jo altid er has os) var her aldcleg ilke Tale out; endskjpndt »vi havde etlagt vore Orer ftk vi flaa og . ftikre paa Tretet-ne eller Muddet«et. En »tt·ceg og fortryIt Stetttning syttteö at gjennentgaa Forfatttlingett, nagen viele » lig Gliede eller Begejstting var ikke til » stehe. Taler-ne fyttteg mig noget udsttt »det«ede og were og knn lidet interessante ; , naas Dhrr. stod og talte otn danst Fri i hed og gdde Knar, mente de audenbart jo dog ikke has dem felv, hvitd Munden ljb af nied; thi ttted Friheden i Dan nntrk for Tidett staat det jo desvcrte «ntaadelig. Ett Undtagelse fes Taler-ne i Almindelighed danttede Folkethittgs-» stetemd Halm fra Kiebenhavn sont taltej godt og ntandigt. Hatt var da ogfaa lden eneste sont pas Talerstolen sit lidt ! Applatts. Skrioeren, sont var anmoder am ogfaa at udtale sig, ftk ingett Anleit-» ning fka Tribunenz da ttetnlig et loose-. stentt Untal haode udtalt sig otn Dan- ? —24— Tctte snnple Kotechisnntofporgcsmaal bragtc mine silososiste Theorier i Unr 11, og jeg gav derfor et otngaaende Sonn ,,Lad os kort og godt sige: for at elste,« fagdc Male-ren. »Dort Hojeste, tunne elske er Gud; det Næsthojeste er Menncskene, fom ere skubtc i hang Bil Eller kjender De Noget idcnne Ver-den, sont er hpjere end Mennestenc·.-·« »Tet gjpr jeg tigtignok,« svarede jcg tncd Stolthed, »det er Jdeernc Ort d«11, der lyse for os, dem, der — —« «Nkj stop nn,« afbrpd Male1«en, «hu,fk, at nn er Ordet til mig, sont det tvar til Dein. Jeg ved nok, at Filisoferne sige, at Jdcerne erc mere end Men fkmc, Inen derfor turde det ligcfnldt Unsre Logik ch holder un paa, at den el"1"ingsste Menneskesjcel er incrc vand end den allerstørste Jde.« »Du var stcerkt sagt!" «Men cgfaa sandt. Thi hvad har tncst Bestand, Jdeerne ellcr Mennesiene?« »T« hat »Jdeerne,« sparedc jeg besten1t, ,,dc lyse fra det ene Aartnsind til : ander soin de evigc Stiernch medeng Menneskcne, de stakkels Tpgtlflum »iko sont Bladene paa Taerne.« « »Im tænker nu lige omvendt,« foakede Makel-en, »det er Mcnneskene, sont 11aa, og Jdeerne, som forgaa.« »Hm-d behager2« fpurgte jeg over-mißt. »T· chter da vel ikke Sjcelens lldsdelighed?« »Von ingen Maade.« «:’Utsaa beftaa Mennefkene. Derinwd for-gen Jdeerne, thi de otnskifte ide « TVJVCLD for hvilke det attende Aarhnndrcde soc-erniedr, betragte vi Ineo vtsz Lock-legcnhed, og der kan ikte viere Spørgsmaal one, at dct tyoende Aar ndtkdc med sammt Quer-legenhed vil se ned paa mangc Of de Jdekks Ver W M HTWI fin Banner-merke under hoje Jubelraab. Ja les Saat sMVidk at paa Ui Ct Odeerne ingcn Bestand have i og for fig, nten tun bestan, fotfaavidk de nkes af en perfotnig Bevidsthed. Eller twr De, at .n«unst, Videnskab, Stat, Slkskab oilde værc til, naat der inden Persouligheder vare til, sotn tnnde tænkc « US Udfore dem i Tilværelse11?« Leg tang, thi jeg vidste ikke1·et, hvad jeg sknlde svare hertiL «A«spa ere Menncskene starre end Jdeetne,« slnttede Maleretn «Lg etc vi da itke pligtige at ofre vort Lio for Jdeens SkyldW spnrgte jcg mcntc hcrvcd at flaa Malercnnsz Bevissørelfe til Juden. «Ga"fct visi, men ve1a«t merke vort tiineligc L«iu, ifke vort evige, thi det er —17. »Og san bildet vi os sit-als ind, at vi er Holliendei·e, ikke sandt? Og fordi vi hat« hort, at Gerhard Dow beugte tre Dage til ut ntale et Kosteskaft, saa ine ner vi straks, at naar oi ntaler tre Uger pas en Kampesten, ssa blioer vi nteget mere end Gerhard Dow.« »Man stal agte Naturstudiet —,« begyndte jeg, men blev aibrudt. »Ja hvad knlder De Natur«- Hur jcg til Heile et dejltgt Skovpatti nied hoje Begetrceer, Udsigt over Sundet, i Buggrunden Hveen og den svenske Kny — og til Venstre en Kartoffeltnarl, sag satt-r vi oä ned og tnaler Kurtoffelsnurteu, for det er Natur, sige vi, det Andet —-« »Lig er over vore Krafter,« faldt jeg ham i Talen, thi nu var Turen til niig at afbryde. «Og san bliver der sungetHallelujah isilviserne over Kartoffelinarken, og der striveg on: saftig Farve, bred Penieh og hvad alle de andre .tcunstudtryk heb de, hvormed Vlndslriverne sitt-re Publikum ocn Munden — jo de fkulde tigtignoc jin-res, de Karte; stjøndt Publikum er itke bedre verd, der fauledes lader sig tmkke ved Nesen.« Da jeg nu ikte ganste kunde ftiljenoc mig for at here med til disfe »Katle,« eftersöm jeg en eller to Gange havde fegt at lede Publikums vildfakende Smag paa rette Vej ved en oplysende Kuttstkritil, tillod jeg nrig i al Bestedenhed at be mcerke, at det itte gie an at skjiere Alle over en Kam, eftersocn der dog var be tydelig Forlkjel ntellem dine vejledende Knnstkritikere. »Ja vel ei« der Forstjel,« lod Sonnt, »eftersom Nogle er vierte end Andre; de vcersie Straalere eie de, sont idelig raabe paa nordisk Kunst; jeg vilde Instr, at de engang alle iilhobe maatte dlive hangte i en nordisk Galge.« Nu var jeg netop en af Forfcgterne for nordisk Kunst unsa« mig derfvr be fvjet til at nedlægge en kraftig Jndsigelse mod slige pin desicloriQ »Ja hvad er da nordifk Kunst?« udbrsd min Modpart ivrig. »Det er Alt, hvad der er tjedeligt, aundlest, livlsst. Maler En en Kvindeskiktelfe med et Par torstedumme Ojne, en Ryg sont en Kostestait og et Par Arme sont en Glieder mand, vg strioet han saa underneden: Gudinden Freie —- saa hedder det strakg ; nej hvor dct er dejligt, det er legte not-disk! En Anden tonrmer med et Landskab, hvori Alt er Grast i Graat, tungt soIn Bly vg fejgt sont Gunnni Elasticntn, straks udbryder en bcundtendc Eliqncz hoilcen Dybde, det er ægte not-disk! Kot-t fagt Alt hvad der er uden zuwe, uden Tit-, uden Eilands-, uden Fantnsi —- der er not-disk Kunst ! « tnatto lovptiste Ftihed, steg Fortttanden lott on etsllastcde det sotsdi, at opfordte ststtsitlige Tnlcte nat det- ittgen Tale unt. Der ist-ordnde da Tiihntetttc ett getee tilde dalkede Spifedorde og satte sig pan Bot-den (ctlet« Bttttkette) og tage sor as :ltettet«nc, tttcn het« igsett gjaldt det at ktttt dem, sont for tanzt Tid sidett havde lsvbt Billet, sit Plado sm Beghttdclscn. Resten kttttde stna og se til. Tsn Stri vrtctt hotte til dettttc Klasse, tttatttte jcg og Hustrtt lange stna og sc til, nten sit outside-r Plads ved Enden as tst Side ltot«d, og sotssnnedcis tttcd kold Mad og Vutsttdrvin. Ein Votdctte ltengcte ovtse lod nn tsttnosenesz Klang vg Skaaltaler nten divsts lttnde nettttrligvisz kttn san ho t«e, og Interessen snnteiz da ogsan tobt. tsster at have spist vattdt«cde jeg lidt otn vg lotn da over til, hvat rttdel Bellinge Masttd havdr taget Ophold otn et Bot-d· Disse opsotdtcde ntig paanh til at tale og gaa til Prasidctttrn og begjtrt«cOt·det, ltvillet jeg ttatnrligviet ikke vilde, isteri den sildigeTintc daKlolken onttt·ettt var ti. Nogle afdisse gvde Mand havde itttidler tid hegjtrret Ordet sot mig, og da tnit Navtt ttdraabth tttaatte jeg sor set-sie Gang forsoge at tale til ett Forsatttling i Dattntett·k, ved at stige op paa en stro belig Bank og forsoge at holde Volan cen ved nted den ette Amt at ontsavne en Gran. Endskjondt Htttneret just ikke var det bedste, ntaatte jeg dog for at til seedsstille de brave Bellinge Mand heu vende nogle Ord til Forsatnlittgen, og satntnenlignede da kortelig attterikanste Fothold og Tilstattden i Amerika sor 100 Aar siden og at det var dersra Fri hedsbevagelsen vat- tommet til de eure pæiske Lande. At give Amerika denne Æke faldt aaltendart ilke iendel as de ledende Venstretneendg Stnag, og endntt ocerre syntes detat blive,da jeg tilfaldig vis vtntalte at have ntodtHr. Folkethingo Mand Berg ogntodtaget hatts Gicestfris hed og Velvillie. De samme Mand, sottt sor tt Aar sidett kappedes om at over gaa hinanden i at tere og heoise deres Erkjendlighed til den-te Danntarks Stridgkjeetnpe i Dentoktatietg Retter, ssge ntt ligesaa ivrig paa at opnna For lig (tttesten paa enhver Betingelse nted Ministeriet Esstrttp og Provisot«iertte), og Berg sont standhastig vedholder sitt gamle Stilling: ikke at beoilge en Øre til Estrttp, eller anerkiende noget Provi sorium, er tttt deres Syttdebuk, og den Slioe ester hvilken de skyde deres af Miöttndelse sorgistede Avindspilr. Ester endnn at have hettpeget paa hvor Inskes ligtdet vilde have vieret at satt indsttt hemmelig Stemmeafgivning og Valgfri hed i Donmatk slttttede jeg min tat-te Snak (Tale kan det knap kaldeg), og stjendt endet as de soknemme Forligsdes mokratir (maaste Flertalley ikke syntes om den Streng, hooepaa jeg hat-de slaas et, var der dog vgsaa endel som tankte andeeledeg og udbtagte et hart-a sor »Den dansie Atnerikaner.«. Snatt der ester sluttedeg denne Pakt as Festen, vg Starerne tydede til DattdsegttlveL Da jeg ikke kunde more eller interessere mig der, soelod jeg Festoladsem · Naaejeg stalveeee sonstig, maajes tilstaa at jeg dles en hel Del stnsset oed den Rand, sont tildels sitt-de sis gjteldende. Endsksondt det sngdes, at den store Majoritet vaeBenstee as de til stedeveerende, manglede neesten den de gejstrede Ftihedsstetnning og hejktstede Fordring ontRet og Retsterdighed og Tilbagegivelsen as F r e d e r i k d e n Syvendes G rundlov, sotn jeg havde sorvetttet at ville blive den her skende. Tet- vat- sotn en Zlags sorkttet Bevcegelse, sotn ont de gode Benstee ntand vilde sige: ,,Det er vcl dogi Grttnden alligevel rigtig, sont de Store laver det, og vi hat- vel ikke sottient det bedke end oi hat« det. Deriak lade os stutte Fred og deholde vor Eftrttp, han et so dog en dygtig Mand, ja dog en Dantnarks Bismarck.« En gleedelig Undtagelse sta dette Begreb syntes jeg at iagttage hog vore Bellinge Mattd, sont alle sont-es begeistrede i Hanbet, og jeg tun itke noksont takke for al den Bett-il tie, de ttdviste mod mig. Og ntt til de ntnnge i Amerika, sotn ntaatte sorvente Privatbreo ita mig under Opholdet her, maa jeg vitkelig dede nndskylde hvok giertte jeg end vilde. Mitt Tid tillader det ikkr. Fra Tid til anden oil seq stri ve tangere ellek tottere Korresoostdanvek i ,,Stieknen«« og »Phottogt·aphen« og der give tokte Uddrag ai saadant iotn leg tnenek at date as Interesse, oa dertned faar J noses. Fortetnittge-bt«eve ellek saadant, sottt er as scerlig Bigtighed, det«itttod, skal protnpt dlive besviret og desorget ved at strioe til ntinAdrecsie iom hetnndcr findes. — En hjartelig Hil sen til Redaktoren og ,,thernett«s Lie seie. Paul Anderson . Thorsgade Nr. Ost-, Odense,