Stjernen.
J «s -
I. wkbcdoitz .I«cd;1!«!-«X:.»
Akt Wink-H wdhnnnx UT« «««««s««s«.n. suttmn
heim-. Bldrscitncscn««««d«-«««««»-««« tu «- ndxcs s-«»»
)
sites-um« Danach-Nu Revis-item«
Punkt ht« lenkt-g » » "k.«:«««« f Put- '. «««s»«
Note-, Bank Kote «tt«« « "I«««-.;««««-«-« Hm«
Fo« Prngc du tctmcu « 1««« !’-«««k t«««« Ud
sinkt-ne «tt.- ««««««e ««««s.««««::«»«.
-—.-—--—- , ,1 - .I
Den liatngalc ·K«««««st·«««««««d chmt
Voutanqn l««««« u« «««)««"«; ««««I«t ««« jimft
l
«
I
«
«
I
«
a««ft«««««««·««·t«« fa« at zunuwtnu Im mutig »
funkcudc V«-«s«««««««««sl««s. Tct «««« tykkcch
han« at komme « Lptid ««««·d Minister
Floquet hattket udatlcdc sig t«l en Duct.
Utig de flcstc smnikc Tuctlet vaa Nr
futtatct uogct ««t«mkligt, ««««·««dogitkc
« ist« megkt sont Vontuugrr pjcnsyntigt
« Instrdc drt (dct s«g«"s:«, at hat« vittclig
; efterstmsbtc ksstoquct paa Wort) og des
uden kon« den atoouigc Tctpaa den
; feile Side rstct hanc Mc««i««g, thi hat«
! sit uok srlo det Umste, idet Saateti
Halse-n fkal neue gattikc alspttign
Tidetw stote Rkaoi Politik-n er en
moralfk Jgtenfpdelsr. Fotkcts noget
stonige indilumrede Sa««wittighedep
. Ieise hat gioet Pa«tifla-nget Chancen til
It vende Polititen i egennyttig Favsn
Ethvert politisk Spargsmaah saavidt
det angaar den want-stetige Belfckrd,
«
f
L
Eee ogsaa et momlfk SpskgsmaaL Vi
khar hprt Falk fige, at Polmk aldIig «
hurde ncermes«g Moralitete««; dette er
Ufandt og bevifer tun Snevertheden af
Vedkommendes Syst. Det, der ip««i
date Sager er laut, nein-ist og suigag
täg, kan qldrig blioe hasderligt og re
spektabett nvar det bruges i politifk
Henfeendr. Naar Politikeme kommer
her og armngerer Moder for at foppe
es fulde at snedige Talemaadek og et
Baso If Orb der paa Forhaand er nd
studeret og betegnet paa at vitdtede, da
stk de sig fkyldig i femme fotagteligc
Dandcemaade fom Lynaftedermqnden el
ler den nagte Assuranceagenh der kom
mer for at bedrage Fa««meren. Det er
»ganfke oist forkert at betragte det sont ·
tilladeligtatbruge Opdigtelfer og at T
« bryde sit Ord i politier Sagen Dog
erdee mange, der gjsr lidet eller intet
Smnvittighedcfjlelse over bette, fom
bog mnafte « private Sager kanvere
; heberlig og retfkafne. Det amerikan
kae Fels maa hævde Moralen, eller
maafke rettere: have Politiken til Mo
; Wiens Planet. Naar vti vor person
F cis-e Farben os Omgsng behever Ærligs
H heb, Scmvittigheddfuldhed og Optis
tigheb, da san visandelig hellerikkei
folkelig Retninglese sundt uden bisie
KerdinalsBetingetfen
Det hat faa ofte veret fortalt os
F yngke, fom en Spore til at fremstynde
" vor Mit-, at den Mulighed at opnaa at
blive Prcesident ligger aaben for enhver
ung Mand, eller i det mindsie lægger
: Laubets Grüudloo ingen Hindring i
Bejen her far. Denne Sætning, deri
det thesretiste Lager stg saa kjsn nd, er
ikke langer fand i Birkelcgheden. Sa
gen er nu den, at Pmsidenten maahem
m fra een af dektvivlipmme«3tater, as
den Modus Sen, der er saa uheldig at
have sit hjemi en af de »Mit-e« States-,
kan ikke nogensinde vente at opnaa den
ne hsje Stiuing. Gehn-abAfstemnim
gen, ved hvilken cn Pfg-ficht vælges,
et saa nsje ballanfcrct, at det tun kan
afgjprcs ved to eller tre saakaldte ,,toivl
samme« Staterg Stcnnncnfgioning.
Der er oisfe Statc1·, fosn er san grund
fast repulslikaicfk, at der-es Stennneri
alle Tilfælde kan paacegneg med Sit
kerhed, ligeledes er der andre Stam,
sont er ligefea urokkelig detnnkraliskr.
Naar Politikekne beregner Balgkatm
pens Udfald, da bekytnrer de sig ikke
stort ocn bisfe Stam; det gjcklder am
at vinde de »tvivls«osncne« Stank-, og for
at opnaq deue er der næsten en toungen
Sag, at Præsidentkandidatcrne ital ta
ges fra be »tvivlfonnne«, for at Be
folkningenö hjemlige Farfangelighed kan
bcive ordentlig pikre1. For Ojeblikket»
et det New York, New Jersey, Connec
ticut og Indiana —- og nogle menek vg
saa Ohio —- der ndgjsr de upaalidelige
Staters Ratte. Naturligvis maa Kan
sibatekne komme hetfra. Saaledes se
vi da ogiaa Cleveland og Motten fka
New York, Harrifon fra Indiana og
Thurman fra Ohio.
Det tun gjeme siges, at de amerikan-i
ske Folkeoalg er Folkets politifke Stole.
Menigmaud eller den almindelige Bor
ger tvingeg herved til at satte sig ind
i de Spsrgsmaal hvis heldige Afgjtrelse
betinger faavel hanc perfonlige som felve
Land-is Velfærd. Vi skal ikke nagte,
at denne Stole er vidt fjernet fra Find
kpmmenheden, men den er maasie dvg
san sod, at vi ikke kan yaoc Rand til at
koste den overbort san lange at vi intet
bedr- fer. Deus Mangler og Fejl stri
P l
HM U lln d-. schl Hain linde-) entipodcl l
;Menneslcnntnten; den llnidknlnd, den
«Joldolil, den Bibl-»Nun sonl unk- lnldl
»Im leg niclspxgsc pnn eclxiuu Jnkw
zLi-.mndc·, ex del-m lnndcsrs nch 1 den
polnssle Zlolc lnldl sna mcgu sont no;
Inst Lust-D Rai-n- nmn m («-.«I.1-n:cr,
lniox nlmus den-c Tand-J TANZMan u
cis-J lluol Indl nnlmc dc pollcillc »Nun-U
lnitc nomn«11digvis.s Innn llillr·.s lot at
lfltkc .llonl11-.mn.cn, snn u del rnddn et
.llndu«, nl Pnnicrne n- lllc tnnuligrlc
Lend in findt-r dein. VI nma zu cilndus,
lnt Umbednsnc ligchxl «lk««:slto(si:lvtolm cig
lncd lål Polllmfct ninrr wrng Stille-l
chl lll Mantis, l-.1-l)igcrllsi nl lonnnc
up og up —- og Drin hin ui nmngc as --—,
og nanr illa-nd ns en lau moran nennt
tcl tmngci sig flun til Ironie-n og gis-n
nogct, sont err vor rctfasrdigc Haks
,tne, da nun ul itle Mde alt for inc
geL Tct n· sacht nol·, aldcn politi:
jkcxllllnosphcue nndcr Balglninp«;i1idcn er
lnng lncd Zimm, Incn itkcdestonnndte
ci« der uman drojc fnndc Sandhcder der
unt-u en sandan .«.:.unp blinkt lastct nd
blandt Lllnsngdcm Offentligc Sps1«gs
1«...«l lslioer bedre sorslaact. Flerlnllct
nf Vlrlgcrnh lrok vi not flennner intel:
ligrnl og af patriotijkc Bcvlrggl·nnde.
De hat godc af, at de lulngesz til at las
se otn, llore otn og tcrnke over Tidens
store politiske SpørgssnaaL
Vihar tidligerc olntall vor Handl
navifkc Land-Inland Kaplejn John
Sterns Kandidatnr paa det tcpnblikam
skc Tllket i Nebraska foInKonnniszsær
for del Osscntliges Land sog Dem-ringen
Nu san Ii forleden i Folge ,,Wahoo
Wasp«, at lldsigterne for Mr. Steens
Notninalion er megct gode. Dct er
del-for neppc udc af sin godc Orden, at
vi paany bringet bette frent iLandgs
mænds Erindking. For to Aar sidcn
blev der af Skandinaverne gjort ct mis
lykket Forspg pna at fta en Land-Inland
paa det tepublitanske Ticket (det cnestr,
der er vindcnde i Statcn Nebrafkn); lad
os iaar prove det igjen,oi hat« denneGang
en nieset brdre Mund og Stemningen
der-for blandt Amerikancrne er meget
flink-m Den fertige Kandldat hande,
da del riglig kom ned til Sagen, ikke
storl ander Krav paa Anerkjendelse end
sin skanbinaviske Fidfel Andcrledes
forholder det fig med Kapt. Stem.
Hem er paa en Gang Skandinav og
fuldendt Atnerilaner. Som Farrelnnth
manb staat hans Meriler htjtz som Em
bedslnand har hsn udvifl Grundigheb,
stor Pliglsplelfe og Upaktistheb. Voke
lokale Lasere erinbker gqnste sikkerl en
lille Epifode fes en tre Aar tllbage,
hvok den repablikanske Polimesler i St.
Paul blev afstediget udenPension og
Karatler landsbilis af en republlkemsk
« Post-Jnspektpr. Den republiksnste Post
»inspektsr, som pas en ssadsn nidkjar
«Maade shaandhavede Loven, var Kap
,tejn John Steen fra Wahne. Lob
Skandinaperne i Nebraska ved ethvert
lovligt Midbel paavirke CountysDeles
gallinerne iMr. Sleens Fort-n Det
u llle llnndnmlnlkc :lleplldlil«mlelc, ul
«ln«l· llenneirric des Ul, nej en niene, lmnd
ln link-: Zlandnmacz nnnlel Paul
Txllnskelllenly H u Heim-nie silleu, n:
ne us Wie Lande-numb, derwleiernl
llcnnncxxuo Letnolm:e;-.c, uil stnbbe
Ztnlune «l’imlil,enjnn nlnde og i en full
Holledcsslnlxe M ein den imndinauisle
.nnniuinl. Eile-n del man l)lll:csz, at del
lex Jl; MU.«-::1n«;::i.n:uue, di tnnnoi1«t"c.
ZW- «.Ucl. »in-en ten-n nominemblimr
lnm ogsnn til-l unlle
norxefpondnnfer.
Mindest, ankamen Co» Rede-.
ist«-n vu gloneppondenU
l --’lj. ---
· sen for i Vlndet onllalle Mess. A.
«-Lmnl"en oft for Bnen, lod den lfte Juli
Jsig zulderlnstede en Lperation for en
langucnig og smerlefnld Sygdö-n, Val
:lel-fol. Operationen fortsgik under Le
Edelsen nfT1«. Cook nf Postilng og en
Acssisicnt fln fannne Plads samt 4 Dok
lorer fraMinden sont overvar Operatio-!
nen. Alt syntcsj at have foregaaet med
heldige Udfald de« Mess. Hausen iDoge
ne efler solle sig estek Omstcendigheder
ne ganske vel og glad; thi efter Dok
torens Usugn vilde hnn være oppe luden
,l0 Dage. Men ak, den lOde Dag ef
,ler Operationee foregik, ledfagedesM1-s.
Haner til hendes sidste Hvilested pqa
Frederiksborg Kirkeguard. Den 7de lab
le hnn Bevistheden og leede sig sont san
dnn til Mandag Morgen Kl. R da Oper
gangen fiele sen Tiden lil Evigheden
Hun efterlader en sorgende Æglemage,
med 2 nforførgede Born, i slnaa Om
stcrndigl)eder. Alt, hvnd han hat samlel
sig af timelig Velsiand har han givet til.
Doktor og Medicin. Alt fynles at veere
frllgleslps, Dsden tog sit Bylte allige
vel, den unser ikke Personen for Benge
need Skyld, ejheller Ære eller Anseelfe,
mcn naar han konnner da er han Oder
uinderen af al jordisk Bekymring, vg vi
nma heden fnre.
l
Burlingtom Iowa. j
. Den 9de Juli. 1888.
;Hk. Reden-:- P. Ehe-sont
’ J Gaar var del Sondag, og del vari
min Hensigt at lilskrive Dem, nten denl
sloerke Banne foraarsagede at jeg blev’
fyg og hak- varet san hele Dozen. Jdng
kvlnderes Erede Blsd ,,Stjetnen«l sln
nye Skikkelfe, og jeg flil ikke nndlade
at bringe Dem min hierteligsle Lyban
ning i den Anlednlng; the fanden Fore
tagfocnhed, Forrelningsenergi og Frem-»
stridl fortjener vitkellg Paafkjjnnelfe og
Optnnnlring fra enhver danfk Mand.
.Sljernen« hat allid gaaet kladt sont en
peen Mund og hak holdt dens Lpftr.
Nu er Romanen ien Form san at den
san stilles fra Kroppen uden Skade, og
enhver af de Fotandringer, sont fra
Tid til enden fortlages ved Bladet er i
Netning af Forbedring og Lcseenes Jn
teresse. Og vi haaber ogsaa om lort
s H
i-— - »-J
Tid n: :.!.in.- zzxous (33;-.n»;,.:lk cz leimt
ZTcni im Tric- ivfuäc Eis Dis-H Tom
»Er ndiettet sei o-) litt ex ex ess, sont
:.:.-:-:ng«.". Binden JU; EkizL ggsxx nll
iissnd du frank i inu Mast iox Lsxtikclsfs
illstsieveikc Te nun zxzeiiik «.«--«-"-..:i;i;:
»Yoro dette Bis-u iBtadisi, ein T e inne-U
Da: cis itte ist« I:tege:, at Litscinc n:
» Zuei«1n«::«1.:n!ct« lidt ritt-» ni de ists-·
i: LI-!nd, its-net mi"dtitit11:c’lktg— Ha
;t"sz;s.11s:ntte. v
g tsnIlhtsnizan
Tit u- »Ok- :’ll-sonntnt« lkjektciizz hil
.;«nlig for lmnsj neunze, rspinnntundc
IT id. Tct hitrlucr sit-i inacc, ::.:—.1: man
Inidig ct stilleniiidci Ti«.)t’:.: as en stui
is pgaue (tl)i vor Siilling ci- ingcnlnndc
Hei) at niede- deltagcnde oz tjxetlig Paa
.i:;onnclse. Tcnc et da heller itte det
entste- Bei-is ui hat« paa, at w: Zureden
Iszz vorc Austiængclset ioistaasz og aner
Itjcndexs af vol-c Landgut-end, vi link dag
;1igt Beviser bei-pati, baade ad ninndttig
eg fliiftlig Vei, inen en spininelig Be
itcdenhed foisbydet os at oiiemliggjpre
nnd-te end de Bt«eve, hviH zorfatteie li
gcfrein opfordrc bei-til, og vi freinholder
ioieliggende Sktivelse sont en Prøve af
de indkommende llstalelser om vor Virt
iomhed i Bladverdenen. Vi steil kun
attei« minde tim, at det er vor højeste og
tjcrrcste Maul at frennnc Bladetss Gad
l)ed Uge for Uge, at jo ineke Stette vi
lau finde blandt vorc Land-Hinlenkt jo be
drevilBladet blivc, fort sagt, Bladet
er ikke fol- os flet og ret en Levevej, cn
Fort-etningsipekulation; vor Higen fig
tck hpjcre: til at gis-re det til et Organ,
der befordrer alt hvad der er Edelt og
sandt i dets Oiiigatigski«eds. Vi skal
dersor ille forspnimc at ininde vote Ven
nkr onn, at att, hvad de gjpk for Bladet»
gjor de for fig selv. Og dct et· ingenj
vanstclig Ting at hjælpe Sagen frem.
Dei-er mange, sont not kunde faa en
Ven eller Nabo til at abonnere, bare
der bleo sagt et Ord dcroni, aller Bla
det blcv forevist for hanc. Ellet mange,
iom nn besveerer sig med at strive Breve
til Slægt og Venner i det gamle Land
uden at lunne faa fortalt dct Halve af
hvad de ville sige, kunde sende »Stjer
nen« hjem som en Present, vg« sacledes
paa den letteste og billigste Maade give
sinc Vennee paalidelig og upaetifk Be
strioelie af amerikansle Forhold. Teenk
over dcttc. Enhver Stette i denue Ret
»ning er en direkte Fiemmuntriug og vit
kek til Btadets stadige Forbedring. Thi
»der er je meget mangelfnldt ved Bleibet
endnu. Der er sanledes Trans, for met-e
Arbeit-straft i Reduktionen, og naar
Jndteegtetne fsrst lau komme til at spare
til at eichjeelper iRedaktionen lan enga
geres, faa stal vi nol se at Jndholdet af
Blut-erlitten ensnu mere grundigt gjen
nemarbejdet, og dette er nsset,. sont itke
ten gieres for gibts Fuldtommenhed
heti kan aldrig opnaaes, inen der er en
ubcregnelig vid Mark for Fremstridt.
For neerveerende udferes eilt Rest-Mons
arbeidetpaa »Stjernen«, ql nied For
retnlngen felgenbe Bogfeting, en em
L
t—
Euc: -."L-..i:1-I ums KOJUIIIII
. -
IW c:u:::.::1:.:: DIE-m Ist-) Hm
,
. — I . .. s, f . »I« -s ,
:«.I.I:L.«I« .....:«.1.-.-..:I.II.II·.; c .. » .I
’x-.«— H. « f, ....·.- i.
J.c«.- l, . .«x L« -J .«u. ILUL
s .»-- , , » «.· « .» «
«.......« .. :..- .. II. eu, I.... m
S—..«I.k.. ..I ;.:—.: IsaztezI so um
T'IIII-I-·-«—.- L«..:-. uckktu ist-»Im cg Kurs
: ::I.«;-. «:;;3:. :’.!E«cx:1:eI"kcI UND-.- dcn Iodc
i
s- . ; s. Ok..
ck1.«-..I..., .-.. cui-I
af ni: Eine resi
.gc".c: "«1"..I,- DJIJIIN Ig Hum« , cl
- .
Inw- . ;.ik « s«..«. cUuu» Um
— . , « « i
»Ob«- .«It MINIqu UXTI CI « ON
III-. TI) 1.-..I Ixxcrc Urivaic Zaun-JUng
IIzI Icc II: !":-.:.I inmxc Lii :::cd Rai-II rg
Zaud, um« c-« II:.«.;I nok foklm at lidt
nchk .’l.·.s.«;:--;-I’:I,:k;s Ussjsxningcn ittc Lan
lecuIHzIxx Ic; o:-;«iI«:.-di,z. —- chc Ost-ons
,"I:s.«111(1 «..Ii:i:cs.:.: bevjsc VII m TIcIIcftc
jtssrd at susscnic oixi Amom- paa Vermu
lIhm vi hu: I .- Proocnumrcx kc ch«
vII III-Ue es den TIuthIc oil Vi gudthorc
·dcmcd Ziriucricx Ioidundnc Omkost
thinch LTi LIIII fulot op es Akt-vernun
s1«c,og"oc,I«o:II Tusker er eller flcre Ets
emplaicr tiI m Ian faa onskct opfoldt
ved at unsers-stu- oI paa et »Es-Mc l
Cam«
»—
«
-
Udgichcu.
Hvad ital ieg qiorsk
Tcgnkcu Ima III uik Uoo ex »He-Je .(· jun
alisot«rc;bclIcIIdik. Te er tidt Iokffjcuigr
hosz de for-sfjcllsge »J.’-ic1nu-Iker. Mk Mund
med daaIHgt Nod nnd-It sIeldent fm Lo
osI. sum des-Mem- sok osie hat ban en
udmærkct Appetit for leIdrIIde Stoff-T men
Im Im fasxe Zgjsctu Haus Zunge er hjsk og
hoxdeilst-I-id»t«.:ks:1dsicrud og surrt.
Iordofclscssmafkgtin-ist er rmt i l7.o:·d«n og
DiaMIoe og vanfketig Nil-Hing vil
Indtmsde euer bcggc vll man-Te veJJlr. Te:
et os.c Hemmsyocds eile-: c-idog Blodjab,
hyppi.g .,IIv.-d.)i«t.e, ZujIksd og Imlscd i
Maocn vi.l IIIaafkcs ogiaa uns-de fis. For at
:c.gc der for« sc m- ow om Immerhnt as en
Ums prov tksteeifpsAns est Mo II--;d«::1’osx«er
tun en llbr«vveltg,l)ed oII Imä oskc bcokmiek
der ,",o.«æfiehglked.
DU. F.-N0 HorclH
og F. G. Test
ILfftersplgeretu Tr. ,’I-. R. Horel,)
Lægc ag Wunsch
Scrrlig Lsptuxrksomkch fkjcknkesKvim
de- og Bonth ;gdomme.
III-' Altid paa Kontoret Lordag.
» Komm: ove: First National Bank,
»St. Paul, Nebr.
Is! Is! Js!
bringes i Hasses-to Gange om Ugeu for
50 Ets. pr. IIGO Ph.
M. C. Pein-fern
Damitbrog Kjodudsalg.
holder paa Lager
de forfkjesllzige Stegs færsk og Saltet ijd
Flæst m· m.
IS- EII god Kvalitet af cht haves f:adig.
staut part, CIer.
-A
MAHKE .
Zum sahn ORtikNerpt1851«
spread Bsdkmtsc stHlUAUOJLL Ade-X
A Ten samt-, paalidkuge
H »z..»s·»le«» og Einrqu
- »Aus-. Hemde-Eck- nsss .-....-,
»A
DUOUSMB Is Hku
·sz«·;·« sczkkmvm
NO XI oc KS
HERRka
MTHF LLEMME
sam- alie Personen scsm isxd du«-: HTLH Bcdnsr Must
flupighed oq Svsahed xszra tusukexiomkskjsk IN
runtt as den-z Um säum- r:.1-or:« U Hp » 13«m»«..:»
L:sr«s,iss1n Ist-Je a« L:Is."«:·wdrhe af Naturen-z HEFT
siuldks ster rauhme km unsmu Tr. Guts-. . ’
Irr-! Ren-oft Los-bonum srnsd euer um Desp
nus- um Lvsktkttsc I-; Tab us Retorte-It lichka
sts »Es-r ums Mkfs n- mckz z- dm fugksz »He-Z
Samt- Uænlmx »mu» .- :q!1ckct,v:jes1npk"k»
h:!«::.; ji«-w N Anzan samt 1 Ins-me Ins-Haku
s;1«:s51.rutisq Heim-:qu si- Tcst dick mm ul Es
hkzz T: forth-n M vnrzt chsr tue-m, herum VE-,
Nr kab.111J:xstTc-tc.- «
Pel- Tc singst-list Eisin- as Syfllss this-um
an uumvt htov » Hudsy dumme vcxxikciessukp.
smuku Use-n lmstkuslxk HI« hat« at en tunc
Cy dont- thss den bnoer vom-an euekungng usw«
m, one-wer de mnsækcnde og kommende Its-»m
M III-l- mmtatlige Umpmmktiek helbreves hak
kun udm at hindre dm Enacsz Interan Iz- »
Ewmmentct. Beug- Kisn costs-lutes Is
uqysdslulvt Alve- øq stinkt-g et as sh.
eine-ev i visit tumlder. In its-even Ist i
so- Tklhrcsche gives ved eihvert Ists-IN
sont wandle .
si- snge, Nr live as cito-me syst-um« hsk
work-erwidern strwe og ioktctss shmptosnsc Hi
dem Zustand En, domsnlfældrr hetvredes, w
Andre ktke have kannst nrerr. «
HI- Eend 4 CH. j Frimxrker for es dnymtsskk
»Der ask-um« new-se oq drslate san-It
sc sw- i M norstsdanxkc Svkog en nunmqu
zwswtoswlogy Mot- lnrmq om Sondomstegm,
isosxrr J De felv Lan komme eftct Dete- sub-Is
tilänlsr. 91 oniultationek, verionlip es» Kahnng
H» — Jncr den ganue Toltor. qumvcr m- vix-var del
r- scde. private Komiker q staut alm
t:..-titins. VI- Alle. som agns at mdx a« i Wab,
s« :h- Akt-we offer Dr. Etat-les bespan- Iktlkdeksok t
r N Hist-rek, Pri-) for en end-n 15 Ets» tschie IHM
Ema-krick Naadssr Dem mcd It- state, m
:::s Te braucht-r Dem vtil nogn Rade-L Etvrnliqt
Erst-) cllesk Veso san bcfn Dem For hemmqu Lidelier
n« Zum, samt Form-te Den-H Ltvss goldne Aar Meh
1msr smdess boursomhelst og mkd dummer-de Stkkw
!-·«n, Upntonid im M ed til S; csndaq fix-: M. Stil 12.
if Skandmaviss tates. Brei-.- avkedfekes
I I LAKKSs MI I.
lss so. clark sit-Setz chloago, Ill
Aflæg ct Befog hos
E. W. Robbins,
Hans Udvalg i
,
Dr) Gooc s.
yvide Vater
Kjoletojer,
Summen-atte
Modcpynt,
Støvlcr og Sko
er komplet og af de mest modetne Min
stre.
Ingen Trouble
for os at fremvise
vairema
» Vars’god! Træd ind! VelkvmmenI
lsT. lau-L ENBR
« !
—20-.
Vi gis op ad de mange Trapper, endnu stadigt disputerende, indtil vi stand
scde foran Deren til hansz Beet-elfen Jeg ventede at trade ind i en fcedvanlig
Knnstnerbo, sont jeg kiendek adskillige af, tennnclig nordentlige og Uryddelige,
overstreede tned Skizzer og Tegninger, neen blev ikke lidet overraslet, da vi Sien
nem en lille Forstue traadtc ind i en vcnlig hyggelig Dagligstuc, hvar Bohaoet
vcl var tarveligt, Inen Alt indrettct med Stnag og en fin Skjonhcdssattds. Ved
den ene Berg stod et gamntelt Fortcplano, over hvilket hang en Gnitar, til den
anden Side stod et rnndt Bord, hvorpan en Skaal Ined frier Foraarsblomster,
bagoed dette et Par Stole og en Sofa. VaggenCvare prydcde need et Par store
Oljentaleriek desforndcn en Meengde Slizzer af italienske Landflaber, Rainer fra
Rom, vgfaa nogle Studier af Hooeder, og endelig en Del Vlotnsterstykler, absor
te Ined Vandfarve. En tnægtig Epheu, der var anbragt i en Krog af Farelset,
stratte sine lange Grene med de dunkelgrsnne Blade langs henad Væggen, og de
vare her fnoede sont en Slags naturlig Ramme om Billederne. J Binduet jtod
en blocnstrende Maanedsrose samt en Levkoj og nogle Refedaer, der-spredte en
yndefnld Vellugt over hele Stuen.
,,De bot smukt ber,« fagde jeg, idet jeg tog Plads ved Vindnet og lieu-aste
de den ndstrakte Udsigt over Seeng blanke Flade.
»Na ja, ganske vaklert,« sparede Maleren, »vg Mo’ek fotstaar jd not faa
pænt at pynte op om mig.«
,,Saa Dei-es gamle Moder levek has Dem?«
»Gamle Mo«er! Naa det stulde Mo’er here, at De kalder hende gammelk
Hnn er da igsaa lige fyldt 49 Aar, faa det er da heller ingen fardeles th Alder.«
»Naa, saa det er altsaa Dekes Stedmodek?«
·Nej det er saanceend min egen Hustru og ingen Anden; har De aldrig fee
hart, at en Mand kalder sin Kone for Meer?«
»Deres Kone,« ndbrad jeg i højeste Grad farbauset, »er De gift?«
»Nam- jeg har en Kone, er jeg naturligvig gift! jeg er en ordentlig Mand,
der lever iel krisieligt Ægtesiab —- hvad tror De ellerö om mig?«
«Men De er jo Maler, De er Kunstner,« indvendte jeg, thi i mine Tanker
var ugift Stand, Qssek af Livets dyrebakeste Klenodie for Jdeens Skyld og
Kunstnetliv faa nadfkilleligt fammenknyttede, at det intet Øjeblil var faldet mig
ind, at Maleren lunde viere gift.
,,Kan da Malere og Knastnere ikke være giftef Dir min nnge Ven, hope
dan er det fat med Dem? De er da vel ikke bleven svimmel ved at gaa op ad de
mange Trupper, saa Hei-edel leber en Smule rundt paa Dem?«
..-21....
Jeg begyndte atter at komme til mig felv efter den første Overraftelse. Det
var ikte nagen Flyoegrille hos mig, inen Frugten of Aakingers modne Overvkjek
fe; der syntes ntig at were en egen Skjonhed i den Tause, at man af cherlighev
til Kunsten bragte den et ftort og betydningsfuldt Offer, ja at man i Sullthd
bar en uegennyttig Kjærlighcd til den, hvorpaa jeg da betragtede niig selv soM U
lysende Esseknpei. ch folte ntig derfor kmnkct ved Malereng letsindige Pisan
at Maler-e og Kunstnere stulde kunne gifte sig ligefoin andre Hoerdagstnennefkm
der tun leve for Dognets sinaalige jSrning. Med Joer forfvarede jeg mill YUVJ
lingsfcetning, at Knnstneke og Kunstelskere, otn de icte ere meget eige, bitt' Will
dekes Kiærlighed til Kunsten ved at forfage Kjærlighed til Kvinden. Jo langM
jeg talte, desto vatmere bleo jeg; af den Taushed, hvouned Maleren lyttede til
mig, sluttede jeg, at niine Ord gjorde et stærkt Jndtryk paa hani, ja It W
maaske dcgyndte at angre, at han ubesindigt havde indladt sig i Ægieskab — da
han plndselig afbrpd inig tned en hoj Skoggerlatter. »
,,Hvad skaldet sige? vil Tie fortiæi«iiie?« spurgte jeg, idet Blodet steg ung
til Hovedet.
«Paa ingcn Monde, men —- hal ha! ha! —- men dette er endnn morva
niere end det one den nordiske Kunst! Ha! ha! ha! At De ikke bliver Redaltpk
eller Rigdagstnond med fligt Anlceg til Fraser og stjonne Taleniaader ——« »
»Hu-ad behager? Ttor De ikke, at jeg wenn-, hvad jeg siger? Det kk m«
komme Aloor, forsilrer jeg Dem, og jeg hunder, at mit Liv stal afgive et ka
Beois derpaa.«
»Og jeg haabci-, at De endnn här levet den mindste Del af Deres Liv, ist«
De tan komme til bedre Erkjendelfe. Men hvor er De kommen til alt det Gall
mathiaw hak De scsp fundek PM det, cllek hat De ikke fnarere lagst det W m
eller snden forkykt Tydster?«
»Jeg hat- tænkt ineget og aloorligt over den Ting,« for-rede jeg mcd VW
dighed.
»Da gjpr Dem al Ære, og jeg beder Dem undskylde, ot jeg lod dei·af, »Im
dek Vom mks lau Uventtt af Deres Mund. Hunde De vieret paa den anden Slde
af de 40, faa knnde jeg forstaa det, thi saa begynder man at tilfredgstillk siS med
den Slags Theorier til en tunnnerlig Trost for et forspildt Lin — men i TMH
Alder, naar tnan fer Verden anben for sig og forresten har en ganske sinnt IIIka
lon, faa er det altfor tidligt at lave sig til at viere Pebeissvend. —- Mcn lud OH W
fpkft dritte The, faa tan vi bagefter dwfte den Sag muntere, the den WUSIr
til en omhyggelig Ovetvejelse.«