Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 18, 1888)
Mc Anwme Tanncbwg, Eman Nimm Nebraska, Oucsdagcn den Istc Juli, MS. «.k:xs, ;«·I, WWW · · . - VII-NEM« ’ III-W Stjernen Hwiad fm Nuhed samt politisk pq folkcligk pli- zsning 1«.1L«-(«1m—1« hwr Ultstlng Morgen l Tanne-prog, Nebraska. Hym- k:1;1;k:s(,)x. Unmvnu OOO Adonncmcnts-Vilkaat: : .«·.«1: : die For-. ther ogt.(a1kada..82.t)0 s.1’1dt1.... ................... LOU .; sc :«-""11ndu ..................... 0 60 s- Bin ul « anmkuk og hotlketfomhelst End 1 llvlanch ........................ 'i() ;tz«- Jscmlmgcn ulæggcs fotjkttdsvis. Rai-m- nnm holst somit-- i «R«-F.:I-ukk(s(l" IIva .-»·J Ninmsy UND-« kllrk "l«().-tltl1 N0(r"» »Hm x...,.-—« H- ka Hing-« MUHH km- Woge-offen -.- Iulilimmmcut Fiscka tieliyr ku» 3 (-k,«» zzzzkszpnqu Ahn-Hin Stier-new Tonart-roch Acht-sta. «,... .. - - - -- -.-. , Min-kcds-Bcrctning. tscn «. Juli-) K o k U . chicago. EVEle — Icruftiore og beere. Uns-h og J u1y, 801k c; August-, Blic. Lus. — Stæxkoto og betydolig heim-ca Gast og July, 471kc. ; Au gust, 492 C. ll..«.VRI:’-. — Cush, 30 0,; July· Jeg (-.; August, Wisc Dannebkog. HVlsJDIIL —- 50 CD 60 c. MUS. —- 28 E) Mc. HAVKD —- 20kc. Kvæg og Stint chicago. IchEG ——« Antal modtaget: 8000. isxujig. Beev08, 83,75Ct,5,50; cows 81,5«(-,423,W; stockeks and fee-ders, 2«U«U»2,20 zTexas steors. 32,00Cx,«2,40. sx lN -—- Moclcasset:16,000. Mar kcsdet jccm og Priscn stegem Lighc 3.-1·:-u1(.—« 85,U.)U2),-90 ,1sought- packan 55,5-3 ((!i-), SU; tmxml tots, Bö, u0(Ø Is.80; licuvy pucking and shjksping MS. 85,80((x«,00 0maha. liYJJGx — Jlodtagetäsouljvlig Prjmc.s:31,300 to 1,500 pounds steers s5.4«0.5,85; 1,100 to, 1,300 pouads Ast-U 5,40: cows, 82,00E3,W. sVDL —- Modtagou 2200. Pri ksen stigende og rask klequ 5,7()(z«-5.80;1jght, sö.55625,(,55; mixech 85,50(g 5.60. san-Iebtes sVth — 8449 G 4.80. Produkt-Markcvet. chioago WOR. —- Fustere. Creat11101-y. 15 ssk 18 ( :dair),1 42017 c. E( (.1c. — Scadig 13 Ul4 c Omaha. SJIGQIL — 13G15 e. PG —- 14 c. Vannebkog. BAUER — lic. BG. -——llc. WJndlandeL Spkcdfc Nnhcdck. Cholera IUiorbucs optmder i Paris, JU» og ligner virfelig Koth-m Man Wiss ersigtighcdciregchu -Not·thei·n Pacisic-Bancn tjcntc den ist-ins llgc i Juli S:;0(5,:3:34, boilkct var 88·.-,-.«-·.i meic cud sammc llge i Ist-T — Hi Nin-heben uf North Manchester-, Ind. odctagde en Haglstorm ol Afgro Im og flog ihjct flcrc Spin. —,,«.’1um)«åsorm« er blcvcn scct paa cn Hiivicagcr uær Bloomingtou, Jll., Da ircmtatder nogcn Ængstelse hos EcllllcnlL » — Moder iHurou, Dak., bestuttcdc IOusdags, at en kditstitutionel Konven HOU skAl smnmcnkaldes for Nord-Dako TIL vg om foriiodiges, en for Syd-Ta tota. l— Vnnnt i Nordoesten. Ten lltc VlsleThcrmometrct lot-Grad» i Min Usapolikx M i Duluth, 102 i Hut-on, Taf-« Wi Bigmarck, 94 iAIiovt-l)eåd, M i Fort Sullt). , "J(U) Gould er syg, og der er ikke Ist-dank Mo i Forretningsverdenen, fom deJ Plkicr at vasrc, nam- han er i fuld Pia-«- Hon er halvt migundelig paa W- Vcn Nitssell Sagt-, sont er saa stark Vg rast, skjsnt han er 20 Aar ældt"c. »F TVWWUMN Ward i Port Hurou, such» bar i Henhold til Lov om aben Uindssc Kunttnktarbejderc sorbudt Kana spc UT kommt- over St. Clair Rivcr m at arbeij paa Grund Trunk Bauen II TUSVU og vcndc tilbage out Aftcnen. Im H« Juli sctidte han 60 Styktcr -««C1Ulgicn til Canada.« U- Was private Digpensary i Chi ««FOIF cn Institution der cr vel og for «F«a.9"9t Umdt over the Nordvesien. HJIFWU behandtes med sior Dygtighed. »Um cftct Bogen ,,Livets Hemmelig Mc«- me scnch cuhver ft·it. —- John Lee, sont deiner Gwceryc Foreetning i Conneil BlussH, Hawa, var her sorleden nnst ned at bliue levendc begeaveik Han sik for en Stnnd siden Bren om, at lianci Moder plndselig var dad, og den sorgelige Tidende gioide et saadant Jndtryk paa ham, at han dan nede bott. Der var itkc met-e Tegn til Liv, saa Lagerne ertltrrede, at han var dId, åg Budskab dewm sendtes nd til Venner og Kjendinger. Man ifarte ham Ligklader og lagde ham i en Kiste. Begeavelsen bleo ndsat, sor at ndglc sjernere boendc Slægtninger tnnde kom me. Medens man saaledeg ventede, vaagnede Me. Lee as sin Dvalc og rejstt sig op i Kisten til de vagihavendes stort Farskræktelse. Hund mere er, han vai ved suld Sands og Samling ag sagde, at hau bat-e havde met-et skindad, og Inedens han laa der, havde han hart alt, hvad de havde talt med hinanden angaaende hans Begravelse; han sølte, at han blev lagt iKisten, nten del var hain u muligt at komme nd as sin Dvale ellet saa et Otd frem. Folkene i Huset blev scrdeles glade over, at han var livnel op igjen, ogderes Sorg og Taarer for vandledes til Gliede. »Hast feler sig nn ganske rast og veser 200 Pd. For nogle Dagc siden gik han ind til Oinaha sot at hilse paa sin Ven Hemnan, sont ogsaa havde lasst Budskabet om hans Dad. Haarene rejste sig paa Heytnans Hoved, da han stk se den sormentlig hedengang ne Mand; men da Lee havde sorklarel alle Omstændigheder, blev der et glades ligt Gjensyn. L Standinaverne i Amerika. Saloinon Nielsen og E C. Hedberg drnknede sorrige Uge i Belle Creet, ncet Cammon Falls, Minn. John Land, en haabesnld, 1t3-aarig Yngling i Milwankee, Wiss-» inistede den tde Juli den ene Pegesingcr, da Han sorsegte at asbtcende en ,,stor« like cis-kein TilAdvarsel. Siden en skandiuavistl Forening er kommen i Gangi Floi·ence, Wis» hat« Amerikanerne fundet det ganske i sin Or den at tage Henstn til den standinauiske Nationalitet. Skssndt Foreningen er ni) kan dog dens velgsarenee Jndslydclse straks iiiaerleei. Christian Anderson fra Woodbridge, New Jersey, og E. B. Anderson sra New York ksaite sotleden samtnen pna Woodbridgeg Gader, da de oed at find se Siinnerne blev paaksprt as et sei-tha netog, mcd dct Resultat at Kjoretojet sniaddredes og begge Mand blev drei-ht. Samuel Osttnan i Denison, Iowa, blev nylig seastjaalcn Its-W. Gustav A. Christensen ei· ndnænnt til Postmesteri Manchester, Minn. John Westberg, enRestauratar i Fre mont, Neb1·., tog sig sorleden nogle Slnike Allohol, incd det flstrbnesoangre Udfald at hein nagte Tinter ester dadr. JohnAnderson saldt sorleden dod cred, kamt as et Hjei«teslag, da han var be skjcestiget med at reparere Western Uni ons Telegraslinier i Latr-op, Calisoisnim Asdspde hat to Brodre boendc i New Al maden, Cal. Svenlkerne iNeiv York og Brootlyn hat« i Anledning as Kaptejn John Fries soms 65-aarige Fadselsdag den Inte Juli besteinmet at bringe dereg be wmte Land-Inland en storarlet Hisldning. Sangerne Iver sig as alle Kræster sor at kunde give Gubben en cerlig svensk Se renade. » · » J. Jakobsens Vodkernærksted i ctate lCentre, Jowa nedbrcendte sornylig, Jn gen Assui«anee. « · » » L Late- La1«sen, som arbesdede i Lis. Ty Glenn’s Oljetnolle i Mitineapolis, Minn., blev nylig trusseti Hovedet af Leu nedsäldende Planke og erholdt et me get sarligt Saat. Typograf. En flink ag paalidelig Saklter kan faa stadig Arbejde i »Stseinens« Teykleii. Stvfte Telegmnunet. En Pi«a:fident dad. Dr. Mackenzic i Andients. Dronning Natalie ladet hsrc fra fig. Krigsudsigter i Zululand — En frelst Kronprinds . 224 Mennesker brendte. Wilhelm vender Ansigtet nwd Petershof. Boulangeiss sidste Heltedaad —- en fransk Duel. London, den lsde Juli. — Depechek fra Natal, Syd-Afrita melde, at Sit John Henky Brand, Præsident i Frista ten Orange, er afgaaet ved Daden. London, den löde Juli. — Sir Mor rell Mackenzie hat« havt Audientg hoc Dronning Viktoria. Belgrad, den löde Juli. —— Dion ning Natalie af Serbien hat i et Brev til Konsejlprwsidenten gjort folgende Ud talelse angaaende sit Fothold til Kong Milan: »Jeg forlangcr at vide, hvillen Forbrydelse jeg hat gjort Inig skyldig i. Jeg hat« ingen Aar-sag til at fragte for at mit private ellcr niit politiskc Lin stil les i den fuldefte Belysning London, den löde Juli. —- Urolighe derne i Zulnland begynder at blive siec deles truende. Et af de engelske Regi menter i Egyptener beordret til Stac pladsen. Korrespondentek for flere le dende Vetdensblade har alleredc fandet Vejen til den fernentede Stneplads for blodige Optrin. Fra Berlin telegrafetes at de tydskc Anwriteter har udvist den sei-bitte Dran ning af Landet paa 24 Timets Vatiel og frataget hendeKkonprindg Ale1·ander, sont er bleven scndt tilbagc til sin Faden Fra London ineldes, at en stor Brand hat iaset i Innres-Mitten i Syd-Afrita. 24 Heide og 200 Jndfsdte onikoni. Berlin, den Itzde Juli.—Kejser Wil helin afrejste iaftes til St. Petei«5biii«g. Paris, den lsde Juli. —En Tuel fandt i Tag Sted melletn Gen. Bonlani ger og Konfejlgpmsiden Floqnet. Ge neralen havde forncrrinet Ministeren. Soin Vaaben benyttes Kaardei·, Bon langer sit et Stil« i .L3alseti, sotn niaaftc vil vise sig at have alvorlige Folget-. Sammenplukkede Smaas betragtnlnger. — Ali .li’. ("·«dl)eion. — (Fortfat.) Englandeine, Nordtydskerne og Stan dinaverne nedstaminer fra gannnelTio as den Anglo-sachsisle Rase,. saa de er af et Folkefaetd fra ganunel Tid af, nien i Tiderncsz Fylde blev de met og niere forsljcllige fta hinanden. Efterat vore Fo1·fædre sit lavet sig et Hjem i det Land hvor de varbleven fort heit, saa begyndte de at tale i forfkjellige Zunge niaal sortnedelft de havde ingenKom niunilation, den enefte Koinninnilation de havde var naar de stjal, eller raoede fra hnerandie, eller betrigede hveran dre. Te dytkede fra først aj en he densk Gild, senkt-c bleo det ogsaa nogct foistjelligattet, endogsaa i det siden da Kristendoinnxen var bleven indsprt i Lande-ne, dyrtede vol-e For-same der-es l1·iftclige Religion, efter et Slagg An iarcie om man iaa ntaa kalde dein. Tetgjotde dengang atte1 inece Adftillelse imellem dem. Feinden det, blev der en vidtforgrenet Adskillelje inielleni dein i Landenes Stille, hvekt Land sit mer og mer sine egne Slikke, og vore Forfeedre eblei- mer og nier hadefulde og fjendske jimod herandi«e, sonnedelsi de Inange sättige Nationeine paafarte hverandi«e. Vore Forfaedie adstilte dem dog mer og met, endogfaa i dette Stykke; vore Brødre hinsides Nordssen biea niind:·e l i . Ten danste Negjering lider ogsaa under ktigerske, iniedens Vikingerne vedbleo at holde for at efterligne der-es For-fer drefom de satte en stor Ære i. De var altid tappcre og tradsede altid Li vet for at naa Sejrvindinger. Men deres Krige var nasten altid intod hon andre faa de bestadigede og ruineredc stedfe paa hinanden fdr at vinde Pro vindser og Laut-bar fra hinanden, og det var altid haardt imod haardt, fordi vare Forfcedre var alle tappre; hande de varet noget mer aplyste saa havde de ikke gjordtdet. Det viste sig under-ti den naar de kotn til at bekrigc Magter som ikte var af den Falkerase, saa var de dein langt overlegen i Styrke, for medelft vore Forfeedre var af en kraftig Folkerafe, og socert disiplineretafde res Foresatte, Feltherrer og Kongerz det bevifer at vore Foefædre har altid vieret irrlige og trofaste, hvorledes det farholder sig nied de averste i den Hen feende, kan jeg ikke saa lige afgjøre, men» en Ting er visi, de var baade dnnnne ogi nvidende. Af den Grund har An-. gla-Foll«erasen altid havt daarlige Ne-: gieringer, af den Grund var det de’ belrigedc hinunden, af den Grund er det at det ikke er en Stormagt den Dag idag, de niaatte dog idetniindste have været faa klage, saa de havde forftaaet at have Nin-ge, Sverig og Danmark under en Negjering. Der har fnart verret Skyld, san paa det ene Rige, saa paa det andet, men den stsrite Skylds hafhviletover Danmarkz thi de hat« havt alle de tre nordiske Riger saInlet og endda England med under en Regier ing, men for fanatiste Begivenhederg Skyld, at en Konge kunne have Ret til at ordre fine Sanner til at arve hvert et Kongerige efter sin Dad, blot for at de fkulde alle oærc Kanger, og saa var Nigerne stilt ad Ined detsamme og lis nende Tilfeelder sker endnn i note Dage. For istedetfor Damnark arbeidede hen intellemMagterne, at faa Lov til at kalde en tydsk Greve, og med det sam me gav ham Æregtitlcn, Kranprinds Christian af Damme-L istedetfor burde de havet arbejdet hen til at faa Lan til at kalde den fnenste Kong Karl den läde sont paa den Tid var de rcg retnnrgsige Art-ing. Det skete er itte lmtgere siden end i Rös, i Meist oni Efteraaret dade den danske falle tjacre Frihedahelt Kong Frederik den 7de, Kange as Tansnarlä Fra den Tid af kunde de tre ftandinaoiskeNi get· veeret gienforenet under en Hersler og den Gjenforening knnde rimeliguiis have gaact for sig paa Mord, faa Tan inart knnde onitrent haot den snnnne Frihed sont en klirpndlih jaa hnndc det flct ingen Redfasttelse neu-et i den dansle Flut-after, incn istedetfor ansaa den dnnsle Regjering og Nigcsdagen det for nedlndende at indlade sig paa fligt, dertil var de for forfængeligc og for stotte, san vilde de heller have Tydsterc til at regiere Tatlniark. De drantte uma ste ikke dengang, at de faasnartefter sknlde blioe fraravet nacften det halve Taninark og ovenikjebet blive knet as et Jes.·nfepter, saaledeH at de bliver benag tet for at urnke,tale,handle og gjørc frit indenfor Sanunelighedeng Grændser. IXiidflydelse af 1·uc«fisk oa tydsk Herre donnne. Negjeringen vilde slet ikke re gjeic fom den gjar hvig det var en Stor 1nagt; tnen da nn Dantnark er en lille Maat sont flal lyttc efter hvad andre Magter byder og defaler, saa er den slet ikke nafhcengig, nn er dessen-re Rev .selscn konnnet over dort lille ljeere dan Hte Moderland, saaledes er de dansle käm-holde betragtet fra et amerikaan ’n.-shangigt Standpunkt. Jeg havde tilli fra feist af og tænlt paa at lonnne lsna langt ind paa det danske Ontraade, inen du gaar mange faaledes naar man . tonnner nd at klare, tonnner nean leeni g::·e bvit end man havde beregnet, eller ogfaa man iaar flere Fortetninger end man haode tanlt paa, saaledez ogfaa med Zette, man har Jacnindelighed for link-get Stof at bel)andle, og man synec det ene sknlde gioreo og dct andct Iikkc sorsonnneC Det er heller ille Inin Denslgt at ncdskive den dnnste Fasdres landshistoricz nten blot onerslndist at her-re den lidet. Herovre blloer sodt san mange dnnske Born nntildags3, sont itte tonnner til at læse den danske Historie ja ikke engang hørerfTalc inn der er saadanne Beger til sont tan sank-is. Hei sindcs ogsaa danske Bern, sotn ikte lnn strive dansk, ja undertiden ogsaa dein, sont lkte kan lase dansk. Der sind-H endogsaa dem, sotn ikke endgang leerer at kjende derett egetModerctmaal; det er dog aldrig tilskade sor nogen at lcrre to Sprog. Der paastaaeg nn altid at detdanske Sprog mtker itke ret taugt tnen det er dog dort ModersnIaaL Vi har samme ret til at hervde vor Nation sordi den er knn liden sotn andre. Der sindes mange Folt herovre sm de scnaa Nationer, som føler slg ganste national stolte; vidanste bor nagte oct for ilkc at indbilde Amerilanernc at vi ilte er fra nagen selosterndig Nation, men at vi er konnnct lserover for at soge Postkn telse as andre Nationaliteter, —- og saa endda ovenlkjsbet taldet dct Ameritanis sering. De Folt, soinl)at«lidt.5"t11nd skab, gjer heller ikke det; de Folt’, sont fortteller Amerikanerne saadanne Histo rier for at smigre dem, vernner dem til at vi skal se op til dem som højerc Verse nerz thi vinme huste paa at de fleste states-klatsch og nqulig de eeldre, iscer as Farmerklecssen og Arbeidsklassen, hat knn havt liden Stolegang, sqa de vedikkeret meget inen er nodt til at tro, hvad vi sorteeller dem om Europa og vort Fædreland. Kjasre Landen-tand, jeg her hsrt danste Mænd og Kvindrr, som ikke kan tale Engelsk og smn heller tun sorstaar Ineget lädt sige: »Mutter-ita nerne et meget anderledes end Dunstkr ne, de er ikle saqdant noget Rat, de bagtaler ikke Falk og gjør Nur saalcdeg sont Danskerne.« Naar nn saadannc Falk arbejder sor Atnerikanerne, san har de dog tnn lidt Rede paa onr de bagtaler dein hele Degen og gjsr Nur-, sordi de sorstaar det ikte. Det er idel Dntnheder og llvidenhed, dcn Stags Dunste opvarter med. De har tun en Jde at gaa ester og det kalder de ntaasle Oplysning, det er jo rigtignot lange siden seg herte den Tale111aadcz oin vi hat saadanne Landsnmnd endnn ved jeg ikke, nten sikkert er det, vi har Ineget iblandt os som tyder henad til det bandc i politisk og i sosial Hensecnder. Naar nn en Landsmand nedscrttersin Nation ligc overfor en Atnerikanciz saa stnlde hakt komme ihn, at hannedscrtter sin egen Person tned dct samt-e og oplect Amerika-irren saa han tror han er del klogestc Menneske, der er til i Beiden; han gjør hatn ligesrem partiblind og indgyder formegen amerikansk Tillid i ham, saa han tror formeget ont sig selu. Tet cr baade Synd og meget nforstnini met; men nn beroer det paa, hvent ui kalder Amerikanerr. (Mere) W Jungfer-minnen- ,,Pimte.« Det var et nnmtert Optog paa H — l« snldtpakkede med sestklasdtc Meinte ster bclcrssede Bogne, der Sondagg Ef termiddvg Kl. to tned vajende Dannes brogss og Stjcrnesaner i rast Trav streg henad Nystedvejen. De godetlestedtnænd modtog de muntre Frentmede kned et Velkomststnil, der havde et Ansigtsz snl: de Vidde, og et Haandtryk, der i solc lig Jnderlighed intil lod tilbage at on ske. Med sædvanlig stestslihed mit terede Hr. Fred. Olsen lsele del sxoxc Selskab med For-friskningcr og alledem-I de gode Segel-, og »Warst-klung Cornet Band«, som var inodt i Gelt-dingt, gav nogle as deres ypperligsteNunue tilbedste, hvorefter den storc Stole gla de Menneskebern under Mkeösalntens Dundren satte Fsdderne i Bevægelse ester Musitenöt klare Marchtoner ned mpd Mrs. Sprensens yndige Land. Her III-»Is- » ,-- - .— —-- ps« « Tini Stuf-) til-www l’«-J«-«s»-! I« ’»-«» klsmmmi puipiiglmiiu l).xxw:iiuuu,N-cii.isveky WbLDNbJHUAY m· l'« TIE« is,’lk«li’.8’«.«’. — Tmiz st «.i: is- tlus lomiing smndinsvi un Inqnsr ins-it us Unmim ask-i one ist« . Jus l;n««i»;«s-t public-Minn- in tin l):mi.-h Language in Amor-iust Tlsp Hirn-no sicut gutan alt-minian Whlcti un- puppr tim- act-sinnt among Ihr nimm-mu- Sehn tun-n inn stumm- --k Y·«I-r«t-kn. Wyomiqu smi costs Imlu Ins-km- li u uns-print mäwnisinix medium for ihm-«- Mm wum tu lisslnk Ihqu but-laus- lmkurs Um k-(-:II«ii-»n«i1mpublic-. linusukmhpnhlnx mmlisknuwn ou asspllcotiuu. Miclnsss T il is) A «i’ Ä li. liANNicllli(M. NIVUIL liun nat « ---« »sich l h· nun-s- st Mc Eustachius IN« li: . Hishi ums-u AIINI Ul? « Hid. fm den gwntsnmkkcde Tribune bod paa ,i-01«c11isIgc-M Vicgnk D’hrr. Carl Hen ningiksn og P. Hemmnfende abrufen stamxndc Teltugcre oelkommen, og Or. Mag Rictsen onfkcde Forsamlingen ch kommcn til Nystcd. Dekefter forebrog Sangforpset og Hornmusiten veksecviss nogle scrrdelecs vel udfme Nature, blaudt andre ogfaa Festlangem som i Anledningen our streuen af en of vors siedlige Poetcr og hvis Ord ganfkc traf fcnbcs behaftet-h at Ati Nynttsciwjrnlgiic tiest hen l lzsstig Galopp-nic Til dir-. Last-ki- strengen VI kum jui Pmsm1(s. 1 lusmlos simv vi iimgo ind l Iman den vmsmo smnnusrvimi l)t-n liimnto, den blonde 1.:1-lci—l-c u. s. v. Os scslv ZU mun- or vor Agi-; Mon sit-, liwm lloldet fsjon ilvmn skjmbmsn inu- tii Nyntmi imch Dom ngsuu vi foknsjekr Mwi Minc- Diunushmg Picnim I).- icon-» knn mun- vms Musik Don liinssust dpn blasses — Lusiusixt n. I. v. Mal numwrt sind, ist-nun Vennektt Tal. Vi nswlis Sommcsnsns Gift-dis Nntir inn- i skownn friuicfs Uul Vi icmnte Lage Stock-, Vi glomme- ckagiigt sliob og Glich vi glomm» Visiten-n og cicm Titi » Du hitosuy ilet Uns-SU- — l«-1-l:I-l:1 n. s. v is’»r.-e:unltst, sum sig itpr og issr, lim- nniior sicnvcsns Kraut-h l Scsigknii misti Je singe Mai-h MHl lscnkor og miscl Knncsr l von-k- lysttigo Pius-ic, Aci hole Ver-den og Kritik Vi Mit-»F vi Mast-u- — Laslniia u. s· v. i » Enart lød det beviugede Otb fra stere ; Talen ud blandt Tilftueme. Kl. 6—7 Grab Sslskaliet pp efter Nydelsen af ,,Snpper« i det Gmme, og Alb-ge turen fort-gis paa famme Bis medSang, Musik og munter Humor. Til Fesicnö kakclige Udiatd bidrog meget det herlige Reis-, ogi frei-läg Grad de kirrte, neuli ige Nystedboere, som bebe-J modtage en ivelment Tak. i Iowa fta et M Ass- VIII Klædniimsstosscr, ds Etlævninqostyktcr to Garn. Las-ver osp »m« Et Barn kan bcnvtte dem! k-· »Hei-h flcstrste m bunt-Mk Is. .I!e Nimm-. war msrve st Xa vi- tut ruft- Iot Ists-n atve dst de lk Lkdfse Mit-m- Umcxlignehqt for suqh m ct sinnt Dorn-im so tin-m Blut kttc r staunen- kaa Ijmd uns for 10 Sesks «-" s as 1 sod Texts Apotheke-. Bis-v sboa oq Rott, r; « fk mt sl Wk «s. Mcisäsdscs s cdq sit-linken zpk »so-m-«mm Ia ca staut-ei If Luk- matt« Vkug vwow PÆ Tun-nd Fett-. s bald. col- smm is Kot-tm Kau 10 sub THINVÄLLÄ-LINIBIZS Excursioner afgaar fra New York ssnn fpfgendcs »Dosten-« den 26 Juli. «Gcip’er« den tl August »thi«9-.-«atta« den 15 August. Passagcrerne afgaar fra Uhicago to ITage isokvejcck x7. MAX-Um G Ca, sen-til Descri- Use-ter l 140 C. Kinzie St» 6hicugo, Js.