Kisttckcis »Sælhuudku««
nizn sei-nie »Hu A1.u:t..s.xnk:.«k
-.-—-.-·
(Fortseettes.)
Mk» hooisledes sknlde hnn gribe Sa
Wx an- Stnlde hnn sanintenkalde sine
Zxxgtninge til et Keigsraad, eller sam
szxmsmnye sig med Natvcegterne, eller
sadk Fiygtningene ’sln-be hjem ved Poli
tik-H ijklp12 Hvor stulde hun sage
»m- dem? Stop — Fetter Schimm
mann maatte i det niindste vide noget om
dein!
Edwnnemann underde sig ikke lidet
de at here, at nogen saa tidlig paa
Morgenen dnndrede los paa hans Dor.
Nu lsaodc en Anelse oIn, at det var en
xiied Poetelleenskegningem der var saa
jpkig for at komme ind, og han blev ikte
smwcrlig bedre til Mode, da han Ink
tede op og saa, at det var Madam Wal
let-.
»Da Wollee itte havde nagen Slobrok,
kenn-rede hnn nden at sige et Ord ilsomt
Intmge til sit Sonekannncrz Inen Mester
inden, sont heroed fattede Mistanke oni,
at Wolle-r var skjnlt derinde, stnrtede
bagefter hanc og streg:
»m- du derinde, din Dagenikt, saa
stal jcg vide at faa sat paa dig ! «
Hnn kigede ind i Sengen og under
Sengen, i Klasdeskabet og i alle Krage,
hoor der knnde viere Tale o1n, at Wsller
liaode stinkt sigs
»Hm-r er han’.« raabte hnn ester at
have gjennenisegt alt. ,,Kom frein med
bein, eller det vil gaa jer ilde.!«
, »Kja:re Madam Woller«, stainmede
Sklmnnentann sorftmkket, ,,jeg . . .. jeg
hat slet ikle set ham, det vil sige
jeg saa hatn igaar.« i
Men der hjalp ingen Udflugterz for-T
ein-et ved hench snilde Spsrgstnaal, s
robede den stikkelige Fatter sig snart, !
og Tomme for Tonnne maatte han srem i
med hele Sandheden.
Tn hnn sit Hennneliglzeden med Rhe
deisiet at vide, slog hnn sine Heender sam
men om Hovedet og erklceredc, at hnn
M den nlytkeligstc Konc pnn Gudä
gwnne Jord og at hendes Mand var
iuldstiendig moden til Tngthnset. Ter
paa vilde hnn have at vide, hvor Wolleel
ein« henne nied Kutteren, og da Schon
nemann entcn ikke kunde eller itke vilde
iige liende det, svor hun paa, at hnn
itulde assoge Elben fra Haniborg til
Kur-hatten for at ndsinde hanc, og da hnn
M en bestethone, begyndte hnn straks
paa VierkeL «
listerat have forladt Schonuemann til
denneis store Bei-oligelse, gik hun ned til
Vandet sor at se efter ,,S(elhundcn.« J
anrlieden sandte-J dcn ikte, og lcengere
bot-te spierrede de store Skibe Udsigten.
Hidet hnn saalcdes forgjæves spejdede ef
rcrden, steg en gammelagtig Fyr, med
ins-lasse i den ene Haand og nied en rod
Brasndeoingmese midt iAnsigtet, nedi
en gainmel solle, hvor han tog sig sin
Morgend1·ani.
Dattel-Jan, thi hain var det, tjendte
alle baade store og smaa Skibe paa El
lIen, da de stode i nøje Forbindelse Ined
kmncs Hnandtering, og han stndsedc der
iesc ogiaa lidt og gjokde i al Hetnmelig
ljcd sin Band lo-:-", da Madam Weiter
Wurme bam om IælhnndenC Han
ljaode ikte den bedstc Sainoittighcd.
»Eæ1hnnden,« »Scelhunden«, minn
lede han incd et Udtrykas dyb Este1«tænt«
spthkU »Sælhnnden«. . . .lad Inig se
....ak sa« en lille Kntter cllcr saadan
Wet? Og hvorfor sperger Madame-n
efter den TM
Mesterinden, der feest var kommen om
Bord hin SIndag Morgen efter at Tak
tikan havde sorladt Kutteren, kjende
ham itke og gav hani nn at forstaa, at
lJendes Mand, sont itke var tigtig i Ho
WIB men led asden site Ide, at han
var Stibskaptejn, den soregaaende Dag
havde unddkaget sig sin Families Tilsyn
Ugisgt Tilflugt paa Futter-ein med heil
kst Skib hnn srygtede sor, at han oilde
SIvrt Ulykker, hvis han fik Lov til at
blioe der.
· TO hun nu itke gierneoilde kalde Po
lktiet til Hie1p, eftekspm heut-es unne
LSI Mand plejede at blive rasende ved
Opnet as Politiet, maatte hun søge ad
privat Vej at saa ham sat.
» Eiter denne Jndledning spurgte hnn
Nikel-July dm han iniod en rimelig
Yobkgjvrclse af fein Taler vilde oasrei
CJUUV til ined et Par gode Venner at
Ewige hcndeo Mand bragt i Land med
M godc eller Ined Magt, saa skulde hun
the M Dtoske beredt til at kjøre ham
htem i. «
;akkc1-Jall fandt dettc Foretagcnde
Iwkk Vitet sin Smag og troede not at
Ædc finde et Par Venner, tun vildehan
ZEJNS vide, hvad der stulde gjpres ved
«M")Undcn«, der dog itte kunde ladess
nde Opspsp
tCYTMestkkinden bad ham tm at paa
sege ils-dem imod en billig Godtgjoreb
at voig lOklkmgte at saa hans Yetingelser
Un ·- smd han sig sornøjet i Handew
«J etklcerede sig villig til at tage sig
W
Of KUUMU for den billige Betaling of
tolo Stilling ont Degen, nanr Modatnen
Wl vilde vvetlade heim deLevnetstnidler,
dkk bkfsllbt sitt otnbord. Mesterinden
spm ilsgm Jdt huvde ont Størrelsen as
det Viktualie- og Vittlnger, det· siak i
»SEU)UUVMS« Vttg, tnedens den gnmle
KiElkking hat-de vcetet Vidne til Jndlnd
ningen, gav gjetne sit Minde det«til,
Og Tnkkel-Jan, sotn aldrig i sit Liv hav
de haft Udsigt til en «bcdte Fot«t·ettting,
hnvde ondt ved at sksnle stn Gliede. Hatt
bnd dersor Mesterinden ont at stasse en
Dwikk sen sttnrt sotn tnttligt og sat-e den
ned til Pserdeltot«n, hoot hatt og hatts
Venner skttlde vente pna hettde.
Medens Mesterinden hetttede Drosken,
Wede Dattel-Jan hen til en Plttds, hast«
hatt vidste, at der altid var en taltigFor
iCIUWg Cf tin-rede tobatgskrattendeSjom
ere, der lutede vaa, at det« slnlde vise sig
noget at »t·edde«, sont lod sig otnscrtte i
Bretndenin eller Rom. .
Dattel-Jan lagde til og lod sit Vlik
fette hen over Selstnbet, derpaa tog hatt
Flaskett i Haanden og pegede tned dens
Prop nd over Ell-eit, ved hoillet Tegn
W hasbeilllde Ullge Miend nted gatnle
Boksdngstuskscrtter paet Hovedet lang
sotttt drev hen til hantog satte sig i Baa
den.
Da Taktel-Ja·n bod dent sitt Flusse,
nnerkede de stt«akg, at der tnaatte viere
noget sterdeles paa Færdez thi ltan out
gitkeg ellers ikte synderlig gjæstsnildt
nted denne Gsenstand.
»Hvad er der Jan ? « spttrgte den ene,
hvis Sejldngsbnkser pna Grund as de
res tthe Bekjendtsknds nted Tiere spillede
i det kastaniebrune. »Er det en Kicet
tittg.«
«Nes«, svettede Mittel-Jan grittende,
,,det er en forrylt Skrædder, sont J
kan tjene sentten Mark ptta i tiMintt
ter.
»Hvad Djeevlen, en Slreedderl Og
hvordan det?«
,,Vi skal tage heim vtek sm Kutteren,
sont ligger det« tttellent Torveskttdene, og
bringe hnnt i Land. Det er alt, hvad
der sorlattgcg.«
»Hut· dn de sentten Mai-tx« spntgte
den andett Ven.
,,.L)attsz Kone betnler sot·ttd«, svarede
Jan; »vil J nnd-«
Natnrligvis vilde de nied, og ester nt
have laattt to Baadghager, roede det
vætdige Klnnerblad as Sted, estetladende
de tilbagebliyende Herrer i Uvished ont
Metalet for deres Ekspedition.
Ved Pserdeborn holdt en Dt«oske, sont
Madam Woller lige var kommen med.
Toffel-Jan sprang i Land og hinlp heit
de hnjst galant ttd as Vognett, ved hvil
ten Lejlighed hatt tneddelte hende, at ned
saadan Fotsetagender var Fotndbetaling
altnindelig Sting Brug.
Mesterinden besalede Kttslen at vente,
og betnlte derpctn villig de sem Dnlet«,
sont Dattel-Jan hurtig stak i Lanttnen·
Madatnen blev indskibet og Banden roet
nd itnod »Sæll)nnden« af den ene Sjow
er, tnedens de to andre stode betedte til
at entre, hver tned sinBaadshage iHaatp
den.
Det var i dette Lieblik, at Mesteren
blev vækket as »Kris3sians«« Sttig og kont
til Syne pnn Taffet·
»Der er han!« skreg Mesterinden.
,,Tag sat pna hant, Karle, og ned i
Banden nted hatn ! « »
Woller saa sorbanset paa Selslabet ii
Banden; tnen da han betnærkede, at matt!
vilde entre hatn og tage hant til ange, i
lob Gulden over pcnt hant, og hatt raab- i
te set-bitten i
»Den fet- ste, der vovetat lægge Haand
paa »Seelhttnden« slaar jeg lige i Stal
len !«
»An, vi ntaa dog nok knnne sange en
Skrekddet,« sagde Sjoveren haanlig, og
Mesterinden streg:
»Hast er gal, rav — splitter—lt)nen
de gal! Pan hatn Karlc!«
Det var ikke at andres over, at Me
steren, bragt til Fortoivlelse, agtede at
foksvare sig til det yderstr.
Da nn Dattel-Jan og hans Ven tog
sati Kntteren nted Baadshagerne, og
den tredje, ansporet af Madamen, vilde
klatre otn Bord for at fange Wøller,
greb denne Haandspagen sotn harte til
Ankerspejlet, og slog hant dermed saa
eftertryklelig og tned ett saa god Vilje
i Hovedet, at hatt styrtede ned i Baaden,
og saldt over Bot-d paa den attden Side,
ledsaget af Mesterinden, hvent hatt tum
lede intod og bragte nd as Ligeveeg
ten.
»Krissian« tont i satnttte Ojeblil til
Syne paa Dcekket tned Thetjedlen i
Haanden og gsad det kogende Band nd
over Talkel-Jans Ncever, saa at hatt
med et Vrol gao Slip paa Baadshagen
Da den attdett Sjover ogsaa macktte slip
pe sit Tag for at gribe fat i dem, sont
vare gaaede over Bord, drev Banden as
sted med Strstnmen, og Angrebet var
lykkelig asslaaet.
Medens Jan holdt pna den i Vandet
liggende bevidstløse Sjover, havde den·
l —
anden snldt op at gssre med Mestet·in
'den, sont var lige ved at trakke han over
Bord. Eanig lyktedes det hatn at
lose hende hen til Agterdelen, hvor han
hjalp hende at lagge hendecl Arnte over
Staunen og sorelabig indtage en Stil
ling, sont om hun saa nd as et Vindne
derpaa ilede han hen til Fackel-Jan, der
anstrcengte sig svr at saa deren besointede
Kamnterat ind i Baaden, hviltet ogsaa
lhkkedes dem ester nogle sorgsaves For
sag, der nasr havde bragt Banden til at
’katttre.
Da dette var besser-get, vendtc dc sig
igsen til Mesterinden, der endnu stadig
sknede ind over Bagstannen. Madam
Wolle-r vejede itnidlertid til daglig Brng
sine to Hnndtede Pnnd og var nn da
hendes Tss var gietntetntrnktet as Vand,
saa tnng, at alle For-sog paa Ktt bringe
hende op i Banden viste sig snldkonnnen
srngtesleie. Hatt tagde dersor cn Line
»oni Livet paa hende og bandt den sast til
»en Ring i Bagstavnen, hvorpaa han as
Halle Kræster roede i Land, nndcr Sssol
i lettes uendelige Jubel.
Saa snart Mesterinden soltc Bund
under sine Fsdder, lvd hnn Ncbet lose
op og vadede i Land sont en nie-get kor
pulent Fcodnhtnse, klatrede ind i Dro
skcn og lod sig kjvre hieni.
Dattel-Jan og hans Ven sorte deres
saarede Katnnterat hen til et narliggende
Bartshus, hvor de dehandlede ham nd
vendig og indvendig tned Brandcvin, ind
til han kotn paa Venene igjen. Derpaa
satte de sig til at draste Aarsagerne til,
at Toget var saldet saa nheldig nd og
beslnttede, at Madam Willer stnlde be
tale Krigstotnkostningek as en passende
sStorrecstz og at Fsendtlighederne tnod
lKntteren sknlde sortsasttea.
Detpludselige Oversald, »Scelhnn
den« havde verrethenstand for vatte itte
ringe Opsigtpaa de otnliggende Skibe.
Woller sokklarede sine Nahoer de nar
tncre Osnstændigheder og sortalte dem,
hvilken Hallunk Dattel-Jan var, og da
alle Stipperne nn kam til at huske paa
sorsvttndne Toosthkker og lignende horte
blevne Sager, saa vildc det iktc have
været raadeligt sor Jan at tonlnie der
niere. .
Med zloden, sont netop var indtraadt
kotn sterc sntaa zartoser scjlendc op; nog·
le tastede Anker ved Torncskibene, nie
dens andre lob videre sp intod Bhen.
Wvllcr saa paa et as diose sidste et de
ksendt Ansigt tigc sretn under en has,
»spids Hue og raabte:
I ,,.Holla, Peter Wübe PeterWübbcI
HA- how
Peter Wiibhc saa sig nhszgjcrrig ont;
nten da han sit De paa ,,Saethunden«,
brasede han sine Seil og siod ind itnod
Byer uden at kaste et eneste Btit til
hage.
»Hei, din Hallunkz seg skal not finde
dig,« streg Welle-r cster hant, hovrpaa
han gik ind i Kahhtten soc at ttæde sig
paa vg spise FrotosL
,,Krissian« havde Kassen sardig og
satte Brod, Smar og Stinte paa Bor
det. Han saa itnidtertid tidt ntodsatden
nd.
»Ihr-nd er der i Besen, niin GntxM
spurgte Walten
,,«Jeg er bange sor, at Mesterini
den stal saa mig sat,« sagde »Mir
sian« »og saa er det da rent udc nich
tnig.« «
,,sSnat oni en Tingk Vier du tun ro
lig«, svarede Wellen »jcg stal, spitle
ntine Rundholdter, not sorsvare dig
.. . .Jeg blev en Sittule sorskrcekket, da
hnn gil· over Bord, og jeg var itke langt
sta at springe nd ester hende svr at red
de hende sra at deutne. Men dod vg
Plage, da hun hang dag ved Baaden og
ligesotn en And seslede dag ester den,
troede jeg at ntin Mave stulde renne.
Aa, hvor seg la, ha....ha. Men
hun vil have godt as det Bad, det er jeg
viH paa, vg jeg teenker, at hun herester
vil lade os have Ro. Du opsokte dig
bravt ,,Krissian«, sont en rigtig
brav Karl, og du vil not en Gang i Ci
den blive en dygtig Svtnand, og saa
sandt sont jeg hedder .Kaptejn Wetter,
skal du have de sire Daler, Peter Wiibbe
skylder ntig.«
Waller havde ikte i Sinde at lade sig
snyde as den gode Peter Wiibbe, og
,,ltris:isian« gtadcde sig allen-de ved Tan:
ten om sin store Rigdont. Ester at de
havde endtderes Frotost, blev Anker-et
tettet og Zotten hatet op, hour de st:)re
de over tit St. Pauli og tagde tit ved’
Siden as Vagtstibet. Her indbod han«
Betjcnteuc til at dritke et Glas Bin,
utedcns »Kridsian« maatte lobe hen til
Schonneniann og bestille denne til et
Krigstog intod Peter Wiibbe.
Schotmentann indsandt sig kvrt ester,
og da han under de sorHaanden vierende Ä
Otnstændigheder betragtede Ritter-en sonst
ncutral Grund ög tillige tog i Betaut-.
ning, at det estcr saa ntange hsse Her
rcg Etsctnpel endogsaa hat-er med til
den gode Tone at brhde sine Eder, saa
betrasdte han Knttereno Dcek og nedlodk
sig i Betscntenes Kreds.
F M —
Han nitde nn giere sin Ven bekjendt
med Madam Tilollerc Oensigterz tnen
hsor sorbauset blev hnn itke, da han
herte, ltoad der havde tttdraget sig i Lo
bet as den sidsle Time. Mesteren stil
drede Seslaget saa lystig, at Tilharerne
oar neer ved at do as Latter, hoilket
dag itke forhindrede dem at tetnme sent
Flasker Rede-in ag to Flasker Port
oin.
Ester at Weller havde bedt Betjenttv
ne om at tage Kutteren i dereg Varrtaegt
et Pier Tintes Tid, steg han med Selten
nemnnn og »Krissian« nedi Banden sor
at opspge Peter Wübbe.
Da de kam til Beden, var der en san
dan Vrinnnel as Fiskerbaade, at de lern
ge sorgjteves sagte ester Peter Wiibbea,
indtilendelig en Fisler viste dem, hoor
hatt-is Band lan· Huor Peter Tsübbe
selv var dleoen as, vidste derimod ingen,
skjondt han sIrst sor sem Minnter siden
haode folgt sine sidste Aal.
Weller segte sot·gjcrvea, og danke han
og Schennentann bleve hiese as at rnnbe
paa hang Navnz han var ingen Steds
at sinde. Endelig bleo de ksede as at
sejle bot-t, da Krissian plndselig sit en
Glintt at se as den sagteö spise Hur, sont
ragede srem sra Kahytslngetn
»Gebt, saa vender vi ont,« sagde
Wellen »Mit) du her og pas paa
Banden «Krissian«.
Hatt og Schennemann git saa endnn
en Gang hen i Nærheden as Peter Wild
bes Jartej og kaldte påa heim. Der
paa sagde han saa heit, at Peter Wilh
be knnde here det, hvis hatt var i Far
tejet:
»Mit dn nn se, at han ikke er her.
Lad osnn gaalidt op ad Gaben, saa
kan vi se ester hatn naar vi kommer til
bage igjen.«
Med disse Ord sjernede de sig og steg
langsontt op ad Trappen, der serte op til
Gilde-L
«Krtasian« hnvde itnidlertid sknbdet
sig hen til Siden as Fartejet og lnrede
paa, at Peter Will-be igien sknlde kom
me til Syste; hnn hat-de en lang Fettge
linie i den ene Haand og hat-de oed
Hjtrlp as en Labelnnde omdnnnet den til
en Styngtn
Ter var nceppc gaaetetPar Minutter,
fort-nd Zpidsen nf en Tophne langsomt
htroede sig op af Tugen, derpaa kom
Hnen selv under den Peter Wübbeg fif
fige Ansigt, der kastede spejdende Blicke
hen over Landobyplndsen og Trappen.
Da han itke opdagede noget misteenkn
ligt, kom Hovedet snldstasndig srenI, og
dette Oseblik benyttede «.ltrissian« til
at taste Slyngen om hang Hals og ten-k
te til.
Peter Wiibbc foite nasppe Nebets Be
roring, ferend han dnlkede under sont en
Tats. Da »Krig!ian« isnidlertid hellere
haode hangt en halt- Snes Fiskere end
givet Slip pna sine sit-e Taler og dersor
haiedei Rebet as nl Magr, saa var in
gen anden lldoej for Peter Wiibbe end
at at komme frem, lsois han ikke hellere
vilde walks-.
Wetter og Schonnecnann rnstede as
Mitter, da »Krisiian« trakzisleren op af
Enge-In Det hian itte, at Peter skreg paa
»indvendig Stude« og ,,Dokterregnin
ger«; hnn maattc under sine Kammer-a
ters— lydelig Lattcr nd med de site Halm-,
da han, som de andre Fiskere bevidnede,
for et Lieblil siocn haude folgt Fisk for
henoed ti.
stuptejnen san oel sont Slibsdrengen
begyndte nt satte Tillid til sig selv, thi
dette var so den anden Assære, de paa
denne nlyltelige Dng havde fort til
Ende.
,,.tt’rissian« stat sine sire Oaler i Lom
men, knappede den til og gav ved et
Slag med Haanden pantosnisnisk at sor
staa, at han vilde se den, der igjen sittl
de tnnne hente dem nd igjen derfra.
Derptm begav Weller sig ind til Byen
sor at give sin Forretninggserer Ordre
for den Tid han var dorte; thi nn agtei
de han at gaa til Sec- for Alt-on Ved
samme Lejlighed liebte han sig to Revol
vere og en Fugleslint tilligetned Krudt,
Kngler og Hagl, noget Verlieh sont
Bor, Sav og Ore, to Vandsade og ende
lig endnn et halvt Dnsin Flasker Bin,
hvorpaa han git titbage til Kntteren.
Da »Sæll)nnden« itke kunde blive
tiggcnde ved Vagtskibet, saa gav Betjem l
tene ham det gode zlcaad at lcegge sig ud
vcd Nenmühlem hvor han vilde viere
ntere sikter for "Tattel-Jati end mellem
Zttbenr. Mesteren sandt Forslaget
godt, og da Ebben snart ester indtras,
gsorde han sig sejlsuerdig og gik op ad
Strpmmen for at nyde den smukte Aften
i Nentniihlen.
Madam Woller hnvde stiftet Ktæder,
hvori hnn haode taget sit Bad, og seid nu
og ityrkede sig tned varm The og Rom
da Tjeneftepigen traadte ind med et tem-,
ntelig sorblesset Ansigt og meldte, at
der var tre ikte meget fine llszerrek udeni
sor, som gierne vilde tale med Mesterin
den. .
(Fortscettes.)
l - i- - . «h - k- «.ikiw...-.H.--IISZM
» . , , , . »s
JL J. Paul. .-’l pk limika Il. U. sann
Pnriidmt .l;.1»:.-.-1.«.. Lunis-« Ihn-J.
Saim Paul National Bank
Elteriolqcr tll
Honian lsotmtli Bank-»
Ol. Paul- Nebraska.
l «)lillol·ifcusl Kapital . . .. ............. »Es«30(-,««().00
l lldbrtnll Kapital ..................... 8.'-»,(l0ld.00
lldfonsr alnundlsllg l·«(11lsolsnllllsta. Geh-let ui nile Hm nllis Dulopaxk Hin-Mr Tyr
Dammlllso Wilh-usw nlmlklcs, lil og Im alle www-Jll- ’-.’iuit:—.1. "lI-mgc udllmnccs pan gut-. z
fllgr Villaak VI zum Ahnunan tzxobc summ- m if zunimmt -
ZE--» ..-,LL- « -,»—-»WL , .—.-I
D a n u c b r o g
Jcrnvarc- Mobcl og Sclctøjbutik
forcf cl komplcllrlrl Lager us Jsculmsm .ll(lll«closm", VMIIL ’J«llldu-Glag,
Moblm Moll"a0scr, Heime-Zwiebel- ofv.
J Folbindclsc lpmncd dliucsti cl Vlilllsnjlagrnnrlmeis, book Beflilllngek If
In)tVlilløj, cllcl tlkrpmsalion ni gammcll Wme paa fort Noli-sh.
W lldlmlg of Liglillcr hanc-J stodigt pun Lach.
» - -.«««.««..«.« M.-«k»..-...-..-..
Im foryaudlcr oqfmä Zell-los oq lsskdtradcle for stumm-.
Urisclnc Flammen-. Theo· J. Skru.
q T- W
H. W. P()tt.c1«. st. Paul,
vil fasluc Dig
Den bcdslc But-b zcncclmad (-«; sum pl-. hundl·ede,
Dr bcdsle StaalLimu (·4 FOUN- p1·. Keg,
El Jesskalz cn Nafolingslooc, clllsr Willen fom helst anden Artikel henhss
rcndc til mearefomlningcn billigere end hwz noch anden Mund i Holvard Co.
Artiklcr for Boldlspillcl«c, leisglslsjcr, Haandslaamoskincr, Clsoquot:Spi1,
Kwrncr, Vadskenmslisms, anulcrppcsKeim-, Neun-ret- og Amnnmilion, ofv.
Tct florstcLagrr al nasle iblnndl og dci allerlnsdstc Ell-d at liebe chanmn
o. l. cr i Pollchri ,,lkn.—:s« Umsclwuns Alma-.
st. Paul N(sln-.
s-- s
Stort Ncaläfclsings Udfalg
lj o Hi
A. JA(.’-()le)N Cz (I(,).
Tidcn cr kommt-u at
Foll lau liobc Var-er til finc cguc Prifcr i St. Paul.
Vi lmr solle nd nor Wann-b Eli-le op. vil flrlgk ud vor Styx-c ist· Panz
ogsaa.
Alt stal faslqcø tll Jndkiolieprls on ums-ge Illig taugt nndeil
Vile oslsaa Fett-me, Bsmnluqcr on michs Mem-any com slal same-.
Rom straft-L umlill«c·forl-1-11qc; llyi du Haar hiungl sin!
SE- . . —- ss -.W
Hm («.«lmk «11 TI ?l « lmkn ! « !T« W ZT krpsmh Agfls Rast-»t
International Bank,
Danncbrog Nebr.
Almlnvellq Bantsdrremlug aus-es
Pengelillnmmpaa zzilnflige «.’Irnnqusisr pna Hin lsjcsndom rllkr prrsonlig Sil
kc1«l)cd. Vescslrr 11dslcdc«;- pnn alle lcscndc »in-du i Vol-disk Tmnpslilsrsbillrller
til og frn throka salgss«3.
It lllllj Pllqllc llJTCTM l PUNITI
qsq »s- - .-.-- .a M
JernbxmctowonesJD d;tabel.
Uniml Pmsilip .l«1«nlp;m(sn
Grand ZolandsscrdsDlvlsiouem
Cäslfgangstld im Zl laul )
SUD pas. Noth Pas.
Persoulog Alb Form. « TIumulozI tus- lsstkm
Nod-Flog 4.00 llllmlh Wodle Alls Vom-.
, 4.10 «
« Teile Zog ankommer til smalm samme Tags ·5«m«m. .l.sl · 55
Sk. Paul —- Ldup ClwsDivisipucu.
St. Paul lll Wnp (Cm). Llnkommct im Loup July
Persoang 6570 Will-km ’l’—tss.ssontoq 810 Form.
Gobstog 9. 15 Form , Nodgtog 4.0- Wir-at
Morgentoget fm El. laul fort-indes i Wremd Island med Thec verland Flyer'«, spm
ankam-net til Lmaha Kl. 3..10 Wun. og til lkoltncll Blulis Kl. ö. 15 Cftm Forbindelie hu
ves med Hurtlglog til Islllgc og sydøfllige Sieben Forbmdelfe med alle Punkterj Beste-U
Tog skiltes blot een Gang mellcm Wand Island og Sau Monum
Priier og andencplysning crlsoldcs vcd slhcnoendclie nl Jlgentcsn ill. P. Tepol i St.
Paul. lslskltlsiiolls-Blllcttcr lll alle «l!ladsrr l Zydcn laslgeg eiter laveft lttllede Taksteln
G. White, Agcnt i St. Paul.
Blltslingmn sc Missouri Riwls Jolsnlmnem
Ost paa. Vcst paa.
chllsmlszlog Als Ho m i Inst-usw« !,?)7 »Hu-«
lslodstog l,57 Nun. l Nodslog :l,-l-f') Wink
Personscogcneankommss1«l runoln Jclolfcn l.l·-’- Wint» og afgam Im Liltcoln lllol
km l.50 Wun. thllomsnn til s nmlm llu Jus-Um ;;,:«.u Nun.
Alle Log medlorcr linksmgvul Nkmxxl1:((;-«1(1-.-nd« Billcltcl nl alle Lieder og over en
hoer swrnlmnkjaslgm Z A. Spruccr, .’l-:;cntk El. ’l1a1:l.
J . P. Noehrn,
- -««.—— sichs CI« —--«.—
You-ausz- TMM Zxoffwä
holder et almindcligt Lager aj ZIJckcdicuIn-, Tokletgjenssande, Maling, L pgct pg Sttivemai
teriale m. m.
Saavel Leegers Anokdmngn sum Hjctxnne-:Iteccptcr udspres Magus. —
Howatd City, Nebr. ——— ——Pofthuö : Verlus.
