Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 11, 1888)
Kisttckcis »Sælhuudku«« nizn sei-nie »Hu A1.u:t..s.xnk:.«k -.-—-.-· (Fortseettes.) Mk» hooisledes sknlde hnn gribe Sa Wx an- Stnlde hnn sanintenkalde sine Zxxgtninge til et Keigsraad, eller sam szxmsmnye sig med Natvcegterne, eller sadk Fiygtningene ’sln-be hjem ved Poli tik-H ijklp12 Hvor stulde hun sage »m- dem? Stop — Fetter Schimm mann maatte i det niindste vide noget om dein! Edwnnemann underde sig ikke lidet de at here, at nogen saa tidlig paa Morgenen dnndrede los paa hans Dor. Nu lsaodc en Anelse oIn, at det var en xiied Poetelleenskegningem der var saa jpkig for at komme ind, og han blev ikte smwcrlig bedre til Mode, da han Ink tede op og saa, at det var Madam Wal let-. »Da Wollee itte havde nagen Slobrok, kenn-rede hnn nden at sige et Ord ilsomt Intmge til sit Sonekannncrz Inen Mester inden, sont heroed fattede Mistanke oni, at Wolle-r var skjnlt derinde, stnrtede bagefter hanc og streg: »m- du derinde, din Dagenikt, saa stal jcg vide at faa sat paa dig ! « Hnn kigede ind i Sengen og under Sengen, i Klasdeskabet og i alle Krage, hoor der knnde viere Tale o1n, at Wsller liaode stinkt sigs »Hm-r er han’.« raabte hnn ester at have gjennenisegt alt. ,,Kom frein med bein, eller det vil gaa jer ilde.!« , »Kja:re Madam Woller«, stainmede Sklmnnentann sorftmkket, ,,jeg . . .. jeg hat slet ikle set ham, det vil sige jeg saa hatn igaar.« i Men der hjalp ingen Udflugterz for-T ein-et ved hench snilde Spsrgstnaal, s robede den stikkelige Fatter sig snart, ! og Tomme for Tonnne maatte han srem i med hele Sandheden. Tn hnn sit Hennneliglzeden med Rhe deisiet at vide, slog hnn sine Heender sam men om Hovedet og erklceredc, at hnn M den nlytkeligstc Konc pnn Gudä gwnne Jord og at hendes Mand var iuldstiendig moden til Tngthnset. Ter paa vilde hnn have at vide, hvor Wolleel ein« henne nied Kutteren, og da Schon nemann entcn ikke kunde eller itke vilde iige liende det, svor hun paa, at hnn itulde assoge Elben fra Haniborg til Kur-hatten for at ndsinde hanc, og da hnn M en bestethone, begyndte hnn straks paa VierkeL « listerat have forladt Schonuemann til denneis store Bei-oligelse, gik hun ned til Vandet sor at se efter ,,S(elhundcn.« J anrlieden sandte-J dcn ikte, og lcengere bot-te spierrede de store Skibe Udsigten. Hidet hnn saalcdes forgjæves spejdede ef rcrden, steg en gammelagtig Fyr, med ins-lasse i den ene Haand og nied en rod Brasndeoingmese midt iAnsigtet, nedi en gainmel solle, hvor han tog sig sin Morgend1·ani. Dattel-Jan, thi hain var det, tjendte alle baade store og smaa Skibe paa El lIen, da de stode i nøje Forbindelse Ined kmncs Hnandtering, og han stndsedc der iesc ogiaa lidt og gjokde i al Hetnmelig ljcd sin Band lo-:-", da Madam Weiter Wurme bam om IælhnndenC Han ljaode ikte den bedstc Sainoittighcd. »Eæ1hnnden,« »Scelhunden«, minn lede han incd et Udtrykas dyb Este1«tænt« spthkU »Sælhnnden«. . . .lad Inig se ....ak sa« en lille Kntter cllcr saadan Wet? Og hvorfor sperger Madame-n efter den TM Mesterinden, der feest var kommen om Bord hin SIndag Morgen efter at Tak tikan havde sorladt Kutteren, kjende ham itke og gav hani nn at forstaa, at lJendes Mand, sont itke var tigtig i Ho WIB men led asden site Ide, at han var Stibskaptejn, den soregaaende Dag havde unddkaget sig sin Families Tilsyn Ugisgt Tilflugt paa Futter-ein med heil kst Skib hnn srygtede sor, at han oilde SIvrt Ulykker, hvis han fik Lov til at blioe der. · TO hun nu itke gierneoilde kalde Po lktiet til Hie1p, eftekspm heut-es unne LSI Mand plejede at blive rasende ved Opnet as Politiet, maatte hun søge ad privat Vej at saa ham sat. » Eiter denne Jndledning spurgte hnn Nikel-July dm han iniod en rimelig Yobkgjvrclse af fein Taler vilde oasrei CJUUV til ined et Par gode Venner at Ewige hcndeo Mand bragt i Land med M godc eller Ined Magt, saa skulde hun the M Dtoske beredt til at kjøre ham htem i. « ;akkc1-Jall fandt dettc Foretagcnde Iwkk Vitet sin Smag og troede not at Ædc finde et Par Venner, tun vildehan ZEJNS vide, hvad der stulde gjpres ved «M")Undcn«, der dog itte kunde ladess nde Opspsp tCYTMestkkinden bad ham tm at paa sege ils-dem imod en billig Godtgjoreb at voig lOklkmgte at saa hans Yetingelser Un ·- smd han sig sornøjet i Handew «J etklcerede sig villig til at tage sig W Of KUUMU for den billige Betaling of tolo Stilling ont Degen, nanr Modatnen Wl vilde vvetlade heim deLevnetstnidler, dkk bkfsllbt sitt otnbord. Mesterinden spm ilsgm Jdt huvde ont Størrelsen as det Viktualie- og Vittlnger, det· siak i »SEU)UUVMS« Vttg, tnedens den gnmle KiElkking hat-de vcetet Vidne til Jndlnd ningen, gav gjetne sit Minde det«til, Og Tnkkel-Jan, sotn aldrig i sit Liv hav de haft Udsigt til en «bcdte Fot«t·ettting, hnvde ondt ved at sksnle stn Gliede. Hatt bnd dersor Mesterinden ont at stasse en Dwikk sen sttnrt sotn tnttligt og sat-e den ned til Pserdeltot«n, hoot hatt og hatts Venner skttlde vente pna hettde. Medens Mesterinden hetttede Drosken, Wede Dattel-Jan hen til en Plttds, hast« hatt vidste, at der altid var en taltigFor iCIUWg Cf tin-rede tobatgskrattendeSjom ere, der lutede vaa, at det« slnlde vise sig noget at »t·edde«, sont lod sig otnscrtte i Bretndenin eller Rom. . Dattel-Jan lagde til og lod sit Vlik fette hen over Selstnbet, derpaa tog hatt Flaskett i Haanden og pegede tned dens Prop nd over Ell-eit, ved hoillet Tegn W hasbeilllde Ullge Miend nted gatnle Boksdngstuskscrtter paet Hovedet lang sotttt drev hen til hantog satte sig i Baa den. Da Taktel-Ja·n bod dent sitt Flusse, nnerkede de stt«akg, at der tnaatte viere noget sterdeles paa Færdez thi ltan out gitkeg ellers ikte synderlig gjæstsnildt nted denne Gsenstand. »Hvad er der Jan ? « spttrgte den ene, hvis Sejldngsbnkser pna Grund as de res tthe Bekjendtsknds nted Tiere spillede i det kastaniebrune. »Er det en Kicet tittg.« «Nes«, svettede Mittel-Jan grittende, ,,det er en forrylt Skrædder, sont J kan tjene sentten Mark ptta i tiMintt ter. »Hvad Djeevlen, en Slreedderl Og hvordan det?« ,,Vi skal tage heim vtek sm Kutteren, sont ligger det« tttellent Torveskttdene, og bringe hnnt i Land. Det er alt, hvad der sorlattgcg.« »Hut· dn de sentten Mai-tx« spntgte den andett Ven. ,,.L)attsz Kone betnler sot·ttd«, svarede Jan; »vil J nnd-« Natnrligvis vilde de nied, og ester nt have laattt to Baadghager, roede det vætdige Klnnerblad as Sted, estetladende de tilbagebliyende Herrer i Uvished ont Metalet for deres Ekspedition. Ved Pserdeborn holdt en Dt«oske, sont Madam Woller lige var kommen med. Toffel-Jan sprang i Land og hinlp heit de hnjst galant ttd as Vognett, ved hvil ten Lejlighed hatt tneddelte hende, at ned saadan Fotsetagender var Fotndbetaling altnindelig Sting Brug. Mesterinden besalede Kttslen at vente, og betnlte derpctn villig de sem Dnlet«, sont Dattel-Jan hurtig stak i Lanttnen· Madatnen blev indskibet og Banden roet nd itnod »Sæll)nnden« af den ene Sjow er, tnedens de to andre stode betedte til at entre, hver tned sinBaadshage iHaatp den. Det var i dette Lieblik, at Mesteren blev vækket as »Kris3sians«« Sttig og kont til Syne pnn Taffet· »Der er han!« skreg Mesterinden. ,,Tag sat pna hant, Karle, og ned i Banden nted hatn ! « » Woller saa sorbanset paa Selslabet ii Banden; tnen da han betnærkede, at matt! vilde entre hatn og tage hant til ange, i lob Gulden over pcnt hant, og hatt raab- i te set-bitten i »Den fet- ste, der vovetat lægge Haand paa »Seelhttnden« slaar jeg lige i Stal len !« »An, vi ntaa dog nok knnne sange en Skrekddet,« sagde Sjoveren haanlig, og Mesterinden streg: »Hast er gal, rav — splitter—lt)nen de gal! Pan hatn Karlc!« Det var ikke at andres over, at Me steren, bragt til Fortoivlelse, agtede at foksvare sig til det yderstr. Da nn Dattel-Jan og hans Ven tog sati Kntteren nted Baadshagerne, og den tredje, ansporet af Madamen, vilde klatre otn Bord for at fange Wøller, greb denne Haandspagen sotn harte til Ankerspejlet, og slog hant dermed saa eftertryklelig og tned ett saa god Vilje i Hovedet, at hatt styrtede ned i Baaden, og saldt over Bot-d paa den attden Side, ledsaget af Mesterinden, hvent hatt tum lede intod og bragte nd as Ligeveeg ten. »Krissian« tont i satnttte Ojeblil til Syne paa Dcekket tned Thetjedlen i Haanden og gsad det kogende Band nd over Talkel-Jans Ncever, saa at hatt med et Vrol gao Slip paa Baadshagen Da den attdett Sjover ogsaa macktte slip pe sit Tag for at gribe fat i dem, sont vare gaaede over Bord, drev Banden as sted med Strstnmen, og Angrebet var lykkelig asslaaet. Medens Jan holdt pna den i Vandet liggende bevidstløse Sjover, havde den· l — anden snldt op at gssre med Mestet·in 'den, sont var lige ved at trakke han over Bord. Eanig lyktedes det hatn at lose hende hen til Agterdelen, hvor han hjalp hende at lagge hendecl Arnte over Staunen og sorelabig indtage en Stil ling, sont om hun saa nd as et Vindne derpaa ilede han hen til Fackel-Jan, der anstrcengte sig svr at saa deren besointede Kamnterat ind i Baaden, hviltet ogsaa lhkkedes dem ester nogle sorgsaves For sag, der nasr havde bragt Banden til at ’katttre. Da dette var besser-get, vendtc dc sig igsen til Mesterinden, der endnu stadig sknede ind over Bagstannen. Madam Wolle-r vejede itnidlertid til daglig Brng sine to Hnndtede Pnnd og var nn da hendes Tss var gietntetntrnktet as Vand, saa tnng, at alle For-sog paa Ktt bringe hende op i Banden viste sig snldkonnnen srngtesleie. Hatt tagde dersor cn Line »oni Livet paa hende og bandt den sast til »en Ring i Bagstavnen, hvorpaa han as Halle Kræster roede i Land, nndcr Sssol i lettes uendelige Jubel. Saa snart Mesterinden soltc Bund under sine Fsdder, lvd hnn Ncbet lose op og vadede i Land sont en nie-get kor pulent Fcodnhtnse, klatrede ind i Dro skcn og lod sig kjvre hieni. Dattel-Jan og hans Ven sorte deres saarede Katnnterat hen til et narliggende Bartshus, hvor de dehandlede ham nd vendig og indvendig tned Brandcvin, ind til han kotn paa Venene igjen. Derpaa satte de sig til at draste Aarsagerne til, at Toget var saldet saa nheldig nd og beslnttede, at Madam Willer stnlde be tale Krigstotnkostningek as en passende sStorrecstz og at Fsendtlighederne tnod lKntteren sknlde sortsasttea. Detpludselige Oversald, »Scelhnn den« havde verrethenstand for vatte itte ringe Opsigtpaa de otnliggende Skibe. Woller sokklarede sine Nahoer de nar tncre Osnstændigheder og sortalte dem, hvilken Hallunk Dattel-Jan var, og da alle Stipperne nn kam til at huske paa sorsvttndne Toosthkker og lignende horte blevne Sager, saa vildc det iktc have været raadeligt sor Jan at tonlnie der niere. . Med zloden, sont netop var indtraadt kotn sterc sntaa zartoser scjlendc op; nog· le tastede Anker ved Torncskibene, nie dens andre lob videre sp intod Bhen. Wvllcr saa paa et as diose sidste et de ksendt Ansigt tigc sretn under en has, »spids Hue og raabte: I ,,.Holla, Peter Wübe PeterWübbcI HA- how Peter Wiibhc saa sig nhszgjcrrig ont; nten da han sit De paa ,,Saethunden«, brasede han sine Seil og siod ind itnod Byer uden at kaste et eneste Btit til hage. »Hei, din Hallunkz seg skal not finde dig,« streg Welle-r cster hant, hovrpaa han gik ind i Kahhtten soc at ttæde sig paa vg spise FrotosL ,,Krissian« havde Kassen sardig og satte Brod, Smar og Stinte paa Bor det. Han saa itnidtertid tidt ntodsatden nd. »Ihr-nd er der i Besen, niin GntxM spurgte Walten ,,«Jeg er bange sor, at Mesterini den stal saa mig sat,« sagde »Mir sian« »og saa er det da rent udc nich tnig.« « ,,sSnat oni en Tingk Vier du tun ro lig«, svarede Wellen »jcg stal, spitle ntine Rundholdter, not sorsvare dig .. . .Jeg blev en Sittule sorskrcekket, da hnn gil· over Bord, og jeg var itke langt sta at springe nd ester hende svr at red de hende sra at deutne. Men dod vg Plage, da hun hang dag ved Baaden og ligesotn en And seslede dag ester den, troede jeg at ntin Mave stulde renne. Aa, hvor seg la, ha....ha. Men hun vil have godt as det Bad, det er jeg viH paa, vg jeg teenker, at hun herester vil lade os have Ro. Du opsokte dig bravt ,,Krissian«, sont en rigtig brav Karl, og du vil not en Gang i Ci den blive en dygtig Svtnand, og saa sandt sont jeg hedder .Kaptejn Wetter, skal du have de sire Daler, Peter Wiibbe skylder ntig.« Waller havde ikte i Sinde at lade sig snyde as den gode Peter Wiibbe, og ,,ltris:isian« gtadcde sig allen-de ved Tan: ten om sin store Rigdont. Ester at de havde endtderes Frotost, blev Anker-et tettet og Zotten hatet op, hour de st:)re de over tit St. Pauli og tagde tit ved’ Siden as Vagtstibet. Her indbod han« Betjcnteuc til at dritke et Glas Bin, utedcns »Kridsian« maatte lobe hen til Schonneniann og bestille denne til et Krigstog intod Peter Wiibbe. Schotmentann indsandt sig kvrt ester, og da han under de sorHaanden vierende Ä Otnstændigheder betragtede Ritter-en sonst ncutral Grund ög tillige tog i Betaut-. ning, at det estcr saa ntange hsse Her rcg Etsctnpel endogsaa hat-er med til den gode Tone at brhde sine Eder, saa betrasdte han Knttereno Dcek og nedlodk sig i Betscntenes Kreds. F M — Han nitde nn giere sin Ven bekjendt med Madam Tilollerc Oensigterz tnen hsor sorbauset blev hnn itke, da han herte, ltoad der havde tttdraget sig i Lo bet as den sidsle Time. Mesteren stil drede Seslaget saa lystig, at Tilharerne oar neer ved at do as Latter, hoilket dag itke forhindrede dem at tetnme sent Flasker Rede-in ag to Flasker Port oin. Ester at Weller havde bedt Betjenttv ne om at tage Kutteren i dereg Varrtaegt et Pier Tintes Tid, steg han med Selten nemnnn og »Krissian« nedi Banden sor at opspge Peter Wübbe. Da de kam til Beden, var der en san dan Vrinnnel as Fiskerbaade, at de lern ge sorgjteves sagte ester Peter Wiibbea, indtilendelig en Fisler viste dem, hoor hatt-is Band lan· Huor Peter Tsübbe selv var dleoen as, vidste derimod ingen, skjondt han sIrst sor sem Minnter siden haode folgt sine sidste Aal. Weller segte sot·gjcrvea, og danke han og Schennentann bleve hiese as at rnnbe paa hang Navnz han var ingen Steds at sinde. Endelig bleo de ksede as at sejle bot-t, da Krissian plndselig sit en Glintt at se as den sagteö spise Hur, sont ragede srem sra Kahytslngetn »Gebt, saa vender vi ont,« sagde Wellen »Mit) du her og pas paa Banden «Krissian«. Hatt og Schennemann git saa endnn en Gang hen i Nærheden as Peter Wild bes Jartej og kaldte påa heim. Der paa sagde han saa heit, at Peter Wilh be knnde here det, hvis hatt var i Far tejet: »Mit dn nn se, at han ikke er her. Lad osnn gaalidt op ad Gaben, saa kan vi se ester hatn naar vi kommer til bage igjen.« Med disse Ord sjernede de sig og steg langsontt op ad Trappen, der serte op til Gilde-L «Krtasian« hnvde itnidlertid sknbdet sig hen til Siden as Fartejet og lnrede paa, at Peter Will-be igien sknlde kom me til Syste; hnn hat-de en lang Fettge linie i den ene Haand og hat-de oed Hjtrlp as en Labelnnde omdnnnet den til en Styngtn Ter var nceppc gaaetetPar Minutter, fort-nd Zpidsen nf en Tophne langsomt htroede sig op af Tugen, derpaa kom Hnen selv under den Peter Wübbeg fif fige Ansigt, der kastede spejdende Blicke hen over Landobyplndsen og Trappen. Da han itke opdagede noget misteenkn ligt, kom Hovedet snldstasndig srenI, og dette Oseblik benyttede «.ltrissian« til at taste Slyngen om hang Hals og ten-k te til. Peter Wiibbc foite nasppe Nebets Be roring, ferend han dnlkede under sont en Tats. Da »Krig!ian« isnidlertid hellere haode hangt en halt- Snes Fiskere end givet Slip pna sine sit-e Taler og dersor haiedei Rebet as nl Magr, saa var in gen anden lldoej for Peter Wiibbe end at at komme frem, lsois han ikke hellere vilde walks-. Wetter og Schonnecnann rnstede as Mitter, da »Krisiian« trakzisleren op af Enge-In Det hian itte, at Peter skreg paa »indvendig Stude« og ,,Dokterregnin ger«; hnn maattc under sine Kammer-a ters— lydelig Lattcr nd med de site Halm-, da han, som de andre Fiskere bevidnede, for et Lieblil siocn haude folgt Fisk for henoed ti. stuptejnen san oel sont Slibsdrengen begyndte nt satte Tillid til sig selv, thi dette var so den anden Assære, de paa denne nlyltelige Dng havde fort til Ende. ,,.tt’rissian« stat sine sire Oaler i Lom men, knappede den til og gav ved et Slag med Haanden pantosnisnisk at sor staa, at han vilde se den, der igjen sittl de tnnne hente dem nd igjen derfra. Derptm begav Weller sig ind til Byen sor at give sin Forretninggserer Ordre for den Tid han var dorte; thi nn agtei de han at gaa til Sec- for Alt-on Ved samme Lejlighed liebte han sig to Revol vere og en Fugleslint tilligetned Krudt, Kngler og Hagl, noget Verlieh sont Bor, Sav og Ore, to Vandsade og ende lig endnn et halvt Dnsin Flasker Bin, hvorpaa han git titbage til Kntteren. Da »Sæll)nnden« itke kunde blive tiggcnde ved Vagtskibet, saa gav Betjem l tene ham det gode zlcaad at lcegge sig ud vcd Nenmühlem hvor han vilde viere ntere sikter for "Tattel-Jati end mellem Zttbenr. Mesteren sandt Forslaget godt, og da Ebben snart ester indtras, gsorde han sig sejlsuerdig og gik op ad Strpmmen for at nyde den smukte Aften i Nentniihlen. Madam Woller hnvde stiftet Ktæder, hvori hnn haode taget sit Bad, og seid nu og ityrkede sig tned varm The og Rom da Tjeneftepigen traadte ind med et tem-, ntelig sorblesset Ansigt og meldte, at der var tre ikte meget fine llszerrek udeni sor, som gierne vilde tale med Mesterin den. . (Fortscettes.) l - i- - . «h - k- «.ikiw...-.H.--IISZM » . , , , . »s JL J. Paul. .-’l pk limika Il. U. sann Pnriidmt .l;.1»:.-.-1.«.. Lunis-« Ihn-J. Saim Paul National Bank Elteriolqcr tll Honian lsotmtli Bank-» Ol. Paul- Nebraska. l «)lillol·ifcusl Kapital . . .. ............. »Es«30(-,««().00 l lldbrtnll Kapital ..................... 8.'-»,(l0ld.00 lldfonsr alnundlsllg l·«(11lsolsnllllsta. Geh-let ui nile Hm nllis Dulopaxk Hin-Mr Tyr Dammlllso Wilh-usw nlmlklcs, lil og Im alle www-Jll- ’-.’iuit:—.1. "lI-mgc udllmnccs pan gut-. z fllgr Villaak VI zum Ahnunan tzxobc summ- m if zunimmt - ZE--» ..-,LL- « -,»—-»WL , .—.-I D a n u c b r o g Jcrnvarc- Mobcl og Sclctøjbutik forcf cl komplcllrlrl Lager us Jsculmsm .ll(lll«closm", VMIIL ’J«llldu-Glag, Moblm Moll"a0scr, Heime-Zwiebel- ofv. J Folbindclsc lpmncd dliucsti cl Vlilllsnjlagrnnrlmeis, book Beflilllngek If In)tVlilløj, cllcl tlkrpmsalion ni gammcll Wme paa fort Noli-sh. W lldlmlg of Liglillcr hanc-J stodigt pun Lach. » - -.«««.««..«.« M.-«k»..-...-..-.. Im foryaudlcr oqfmä Zell-los oq lsskdtradcle for stumm-. Urisclnc Flammen-. Theo· J. Skru. q T- W H. W. P()tt.c1«. st. Paul, vil fasluc Dig Den bcdslc But-b zcncclmad (-«; sum pl-. hundl·ede, Dr bcdsle StaalLimu (·4 FOUN- p1·. Keg, El Jesskalz cn Nafolingslooc, clllsr Willen fom helst anden Artikel henhss rcndc til mearefomlningcn billigere end hwz noch anden Mund i Holvard Co. Artiklcr for Boldlspillcl«c, leisglslsjcr, Haandslaamoskincr, Clsoquot:Spi1, Kwrncr, Vadskenmslisms, anulcrppcsKeim-, Neun-ret- og Amnnmilion, ofv. Tct florstcLagrr al nasle iblnndl og dci allerlnsdstc Ell-d at liebe chanmn o. l. cr i Pollchri ,,lkn.—:s« Umsclwuns Alma-. st. Paul N(sln-. s-- s Stort Ncaläfclsings Udfalg lj o Hi A. JA(.’-()le)N Cz (I(,). Tidcn cr kommt-u at Foll lau liobc Var-er til finc cguc Prifcr i St. Paul. Vi lmr solle nd nor Wann-b Eli-le op. vil flrlgk ud vor Styx-c ist· Panz ogsaa. Alt stal faslqcø tll Jndkiolieprls on ums-ge Illig taugt nndeil Vile oslsaa Fett-me, Bsmnluqcr on michs Mem-any com slal same-. Rom straft-L umlill«c·forl-1-11qc; llyi du Haar hiungl sin! SE- . . —- ss -.W Hm («.«lmk «11 TI ?l « lmkn ! « !T« W ZT krpsmh Agfls Rast-»t International Bank, Danncbrog Nebr. Almlnvellq Bantsdrremlug aus-es Pengelillnmmpaa zzilnflige «.’Irnnqusisr pna Hin lsjcsndom rllkr prrsonlig Sil kc1«l)cd. Vescslrr 11dslcdc«;- pnn alle lcscndc »in-du i Vol-disk Tmnpslilsrsbillrller til og frn throka salgss«3. It lllllj Pllqllc llJTCTM l PUNITI qsq »s- - .-.-- .a M JernbxmctowonesJD d;tabel. Uniml Pmsilip .l«1«nlp;m(sn Grand ZolandsscrdsDlvlsiouem Cäslfgangstld im Zl laul ) SUD pas. Noth Pas. Persoulog Alb Form. « TIumulozI tus- lsstkm Nod-Flog 4.00 llllmlh Wodle Alls Vom-. , 4.10 « « Teile Zog ankommer til smalm samme Tags ·5«m«m. .l.sl · 55 Sk. Paul —- Ldup ClwsDivisipucu. St. Paul lll Wnp (Cm). Llnkommct im Loup July Persoang 6570 Will-km ’l’—tss.ssontoq 810 Form. Gobstog 9. 15 Form , Nodgtog 4.0- Wir-at Morgentoget fm El. laul fort-indes i Wremd Island med Thec verland Flyer'«, spm ankam-net til Lmaha Kl. 3..10 Wun. og til lkoltncll Blulis Kl. ö. 15 Cftm Forbindelie hu ves med Hurtlglog til Islllgc og sydøfllige Sieben Forbmdelfe med alle Punkterj Beste-U Tog skiltes blot een Gang mellcm Wand Island og Sau Monum Priier og andencplysning crlsoldcs vcd slhcnoendclie nl Jlgentcsn ill. P. Tepol i St. Paul. lslskltlsiiolls-Blllcttcr lll alle «l!ladsrr l Zydcn laslgeg eiter laveft lttllede Taksteln G. White, Agcnt i St. Paul. Blltslingmn sc Missouri Riwls Jolsnlmnem Ost paa. Vcst paa. chllsmlszlog Als Ho m i Inst-usw« !,?)7 »Hu-« lslodstog l,57 Nun. l Nodslog :l,-l-f') Wink Personscogcneankommss1«l runoln Jclolfcn l.l·-’- Wint» og afgam Im Liltcoln lllol km l.50 Wun. thllomsnn til s nmlm llu Jus-Um ;;,:«.u Nun. Alle Log medlorcr linksmgvul Nkmxxl1:((;-«1(1-.-nd« Billcltcl nl alle Lieder og over en hoer swrnlmnkjaslgm Z A. Spruccr, .’l-:;cntk El. ’l1a1:l. J . P. Noehrn, - -««.—— sichs CI« —--«.— You-ausz- TMM Zxoffwä holder et almindcligt Lager aj ZIJckcdicuIn-, Tokletgjenssande, Maling, L pgct pg Sttivemai teriale m. m. Saavel Leegers Anokdmngn sum Hjctxnne-:Iteccptcr udspres Magus. — Howatd City, Nebr. ——— ——Pofthuö : Verlus.