«Menncskel)jierte.
«Stietnen«
Udginer: Peter lVbbesotL
WkwvskwstxxiwskiJ »Wi. i --- « -.»
Randtghereen og haus
Kask.
Hans Rande He Matt-ins n. Vers
ande set· Skik at mnntie sigtet as Oster
iens Lyst en Wann oin Amen
Denne Lystighed endte dog nltid paa
den Munde-, nt man den lusti- Ewigen
set-te heim op pna nun-z Vnsnslsc i den
Tilftand, i livillcn ct Mennrske slntter
Fted Ined helc Bist-den, idet lnm itle lnsni
set-e hat« Begreb eller Beeidstljed oni no
get sont helft.
En Gang, da Ot. v. Bei-n vnt ndc at
«innntre« sig, hin-de han det lllield at
tabe sin Lonnncbog nled ct Pin« Itmnd
Cylden i Bnnknoter — og den rctsindigkl
Finder hittede aldiizi Brit-n til Politi- l
samm.
En anden Gang kam Hin o. th at
set til Hovedstndcn, html- hnn nnd nogle
Tusind Gylden i Siedler og lseniniod ".Ils«
ten flog sig til Ro i ct lystig Selskab sdi
sein strvanlig at slaa Glasttcn losz. Der
Var ntnsicerendesigeiiiims, Bin i Otter
strd, lystige Kannnekater i Liclrngde —
kokt sagt alt, huad du lnndr sende- et
« es hattet Lonnne ndcn at sige saa tin-get
Donad Midnnt gio:«de dcn nie-gen Soii
ten hang Naadcnogct ori Hovedct ; mcn
san havde dog endnu san stiegen Besin
delse, at han hnskede, huoislcch man en
Gang ved cn lignende Lejliglsed hin-di
pnebct yana vetspnskkedc Unsinn-bog nd
sont ,tnktcr :IlT-t·bpdigst«.
Denne Gangdilde han del-sm- biete
sig Lotnnitigcte ad; han begao sig ind i
et-Sidcværclse, trat sine bcspotcde trot
duantlsleulek af, svøbte Tnsindgyldcnscd
leeneind i et Stykke Papi1·, slak dctte
its under en lo-) Saal, hnn handc i
Steinen, og trat saa atter denne paa. J
sin Lonnnebog lod han blot noglc hun
dred- dg Tigyldcnsedler samt lidt Guld
Itsttt blive tilbage, sor alligevel at kun
ne oktmde sont Storniand.
Este-r denne snedige Handling vendte
heut atter tilbagc til Selslalset og hcnc
stiv sig nn i snldtsnnncn Tryghed til
den Lyksalighed, as huilken han taugt nd
paa Morgencn tnn nied Nod og nlrppc
lod sig vctkkc, skssnt hans ttnsk Jnntsnii
kev og slcd t hnng Amte og Ben sol« nt
giesse ham begribcligt, at der var spasndt
ser, og at det nn var pan Tide at rejse
hieni.
Endclig kotn He. o. Vers paa Benenez
san behevede itte at tlcede sig paa, thi
man haode bmgt hain til Selig-I tned
alle Klæder paa; han behovede heller it
Ie nt lede ester Dei-en, thi Kasten Dant
schi sprte hnin hin til den og hian hatn
egsaa otnhyggelig ind i Vognen, paa
Dis brede Hynde han strntte sig, san
lang han unr, og attei· hurtig doscde
Den. Rigtignot rystcdeVognen lidt paa
Stenbrocnz men snart nat man ndensor
syer og dermed var den Gjenvordighed
von-stauen
Bognen standsede ved Akctseboden, og
Hans Rande bleo dato vaagen oed den
Ie Standes-ring. Cn Mond kigede ind
iVegnen til hatn egsbegyndte at snatke
Idget oin et Pas; Hans Naade genu
tede: «
»Ja vcl i Morgenl« og dertned lod
man hain kjere videre. !
KnJen kod det nn gaa saa jcevnt henY
ed Landeoejen, og hans Heere soo i god
Ue, til de neaede Byen Hat-ton.
Der maatte der stnndsesz thi det var
Mit-dag, og Destene stnlde sodres.
He. v. Vet- tninlede ind i Knie-«
senkte sine sainmenskrumpne Lein-um
san Ordre til at give Kasten Mit-dass
Uad, sue-langte Kasse til sig selv og He
esHavre til Hestene, og da alt dette
Mr sei-meet, tnldte hnn pna Bat-ten sol
et saa at vide, hvad hsn var skylvig.
Da hnn san tog sin Lonnnedog sreni,
feste det sig, at den var aldeles win!
Ruturligvids Alle de Sedler, han hav
de ladet dlioe tilbage i den, hat-de han i
In knade Rus tilkastet Zigeunere og an
dre Yndek as deslige Papirerz ikke en
entste Lap var der lex-net, og Guldpem
gene vare vandrede femme Ves.
Men hvad var der bteoet as dc store
Bettknotek?
Pan en Gang blev han snldstandig
cdku. ·
Det dukkede op ssr hant, at han halv
senselss hnvde taget de starre Sedler nd
es Lommebogen og gjemt dein paa et el
lee andet sikkert Sted. Men hvor? Se,
set kunde han, oin det saa sknlde sittl
de hens Hoved, ikko komme iTantek
M·
Havde han mnligvis lagt Pengene i
Lomodeskusfen paa sit Verelse i Hemd
Nenf Eller hevde han stutket dem
iud un er Dovedpndenf Euer hat-di
heu nieste betreet dein icotelvcertene
W? Blaudt disse eg flere Mu
szsps hu tut-i Vorg.
« J
Muntert assted,Ja-itsck)! Tilbage til
Byen ! Jeg link gletnt mine Benge der.
Bad Heslene lebe, til de styr:e!«
lindernejsz spekiuerede han stm ivrig
paa, hvor vel hang Penge knnde have
iorstnklct sin, at Zurden haglede hotn
ned over Ansiglet.
Hoor tnnnge uskyldige, heberligeMein
nesler vilde lian ilke komme til at mig
ttknkez hnor vilde det ikke blioe neders
drasgtig flovt at stiisle for Politiet;
huillen Standale vilde det ille blioe,
ont hnn til sidsi slrl ilke fil sine Penge,
men blev udsat for alles- Epottegioc
ser?
Allerede tidlig ptm (7itet«titiddagen
naaede de alter Bncn. Te sire Hefte
skmnmede ai Sord; Vognen holdt attei
ved Ilkeifedodem Ter blev lett-net Bro
penge.
Vierlcn i Hgvton lmvde vier-et meinte
stetig nol til at give He. v. Vers Kredit
for Middaggnmden og Fodket til He
stene; inen Tnlsoppelmrselsmanden pil
de ilkc indlade fig paa at give to Gan
ge Kredit.
»Men jeg hat-, saa sandl Gud lever,’
ikke den ntindste Styx-er lios mig. Kani
)ikke du, Jantschi lnane ntig faa meget,(
-at ieg kkm betale VropengeZ Hat du
JPenge has digl
»Jo, lidl hat jeg, saa jeg kan nok
klare den Sag.«
»Du var da fandelig godt at de ikke
havde beftjaalet dig med.«
»Nei, sligt lan aldrig hastde mig;
Naadigherren tnaa oide, at jeg altid
ör san forsigtig, for ieg gaar paa
Svir at formre mine Penge i Slovlers
ne!«
»Ein dn Alslyrende! Der har vi det?
-— Jeg lmr io selv slttlket nrine Sedler i
Stsvlcrne!«
Og Hin v. Ver-o straulede over hele
Ansiglet.
,.Vend nu i en Furt om ög kjør hjetn
iger, Jnntschh nien se til, at du holder
Tand for Tungc ont denne Historie, el
lerg pisler jeg Liuet of dig!«
. Der er heller ikke en eneftc
Sjcrl, sont hat« iaael troget at vide om
den nndtagen jeg, vg faa tm du, tnin
Jærcde Lasset-, livein jeg i ftetrste Titkrbodiw
ihed tillader inig at give det Rand, at
du altid sei-get for at gjennue dine
Penge lneget heimneligt og tneget fik
kert.
» « »-.--. . .—-» --. -—.—«
Peterlen E Sehlytmy
AifitrauecsAgctiter i Dortneben-J
Reprlrfenterer Conlinental i New
York og Phueuix iHat-tford. Bespr
ger den silreste og billigfte Forsikring
inod
Brand, Lytttlv og vereinet-.
Paul C- Templim
Sagiorerk
entwich - - - Ren-J
sDumpZ Dutnp ! ! Dutnp ! ! !
P A N 1 K! —
Singen med Etmty Forfcrrdrlfc lnumikudcBcfmrtclfc og mum
los Fortvivlclfe cr
De höic Prifcr
i I)I')" Unmuldy
S(innn(.-t«—Kl:t-(l(sr.
Kinltsslulldk
llxido Ninu
cHAS A. WlEBE
1
GRAND Ist-AND,
Dom hat ftmu dcntn
Mcmtigk, om sig grivrndc Revolutiou.
Rom og forfyn Eber nos
Dzmsk Sulgsmiunk "l". Niolsmk
lct volnssntsttsret l7(1mlk.x i l(’:n«1m-(k(lsl(alM
-««:):« fort-Mutes lass »sec
RASMUS ilanJLsEnxl
Howard City, Nebraska-.
Agmtur for do bekjendte cg Isrovcdu M(-(’x,)1-r-"1i·-L llostemstskjnmz ..Tig(-r«
Horswh m. m.
i—
X
Maska Meerfl! Markm
-0 IOAUL ANDER80N,0
« aqsorey
Epruttijereri irr edsdommers, 6 onntys og Tistkjkts
retten i bouner og leiggeude bountier, be
iorgendc alt Prokueatorserorretnin
gen henhorendr.
s NOTÄRY PUBLlO, «
Laute-, Asf.urancc- samt
Jndkasfcrings-Agcnt.
Taler de stinrdinervist tydske og engelske Sprog· Zalgek
JZZYXMZUJ Fehle-;- og Pan-- OJJZZK Omwa
I
til alle Platlsesxs i Entoz-er
OTH- Billetter fortzer med: -.—.""
leingvella-,
Hamborg-,
Nordiyskc Lloyd
samt AmeriearnLinieu
—- tilT agens lamnc Brifen ———
L aan paa Landeiendom me, paa lang Tid
og til laveste Rente, beiorges.
J nd ka s f e r i n g besorge-Z prompt og besinnt
Asiurerer F a r m - og B y e j en do m inwd
Brand, Lynild, Storm og 6yelo·ner,
altid til laveste Priferi det vclbekjendte
CAN-M- oj PMB-»F
og flere andre solide Compagnier. Kontor i Fronten af den Etage iM. Andersons
trye Byguing, paa Sydsiden af Howard Avenue.
I
Jud. N. stlntenr,·21-5i.sralz».
Danncbrog, Nebraska.
!
E lldsoxer armrndelrge Vartffotremingerh I Korrcfpvndcttch
Zurl r sp. unksomhed stjankes jkndkazse Ämoncun Bxchzmxe Nation-U Bank
rinn« h ur- tbefmgez rnod rimelig Lederlaq. o NTXV RAE N lLB k
mum- n· roan an ,
F
5
» Heime-Kerne betares pan Lettau fom jnd » ()«HAHA·Nk-;szskz«
I i - - .
k.1-11«;.p«1.1 krung sw· » Crtlzens Nittmnal Bank
r E ukaxn Ist-Axt),xk:nk.
NOTARY PUBLIC tilstedo i Bimkev.
—10-—«
cniJ Ovei«l)oved. Vel ndpvede han ikke noch særdeles Myndighcd i denne Stil
ling; Alt gik ligesom tidligere, men alligevrl knnde han i en betydclig Grad hin
dre niin nye Links-plain Det laa Inig dersor nieget yaa Hierte at vinbe Gamles
Sanitykke.
En Aftenstnnd ester The beslnttede jeg at vove dct afgjorcnde Slag. Cor
pns Juris var paa Koniedie, hvilket jeg betragtede sont saa belcjligt, thi jeg kun
dc paa Forhaand vide, at jeg vilde hat«-e en besinnt Modstander i hani. Rigtig
nok er Corpug Juris en ivrig Frihedszinand, nicn saaniegen Verdensersaring hav
de jeg vnndet, at jeg vidsie, at de, soin ere inest rnnbhanndede med Friheden,
nnar der gjcelder at hcevde den inod bei-es Ooermeend, gierne ere inest knebne med
dru, naar de sknlle skjænke den til deres Unverweilt-.
Gatnle havde samine Asten sanet Brev srn Erinny, og san plejer han altid
at viere kncgennedgjsrligz jeg ansaa deksor Ojeblikket sor sierdeles gnnstigt til at
rykte sreni ined mit Foklangende. Forat gjøre inig behagelig sor Ganile sioppede
jcg en Pibe til hanc og satte en hel Bundt Svovlstikker hen sen-un hanc, söin jeg
sortalte han« at jeg nctop havde kjsbt til hans Aftenpibe.
»Ta! stal du ha’e, Nicolaj,« sagde Gamle, idet han toendte Piben og skjod
ct Par lange Røgskyek sra sig, hvorpaa der indtraadte en lille Pause.
«Christopher,« begyndte jeg brepaa i en ineget spagseetdig og ydmyg Tone,
»der er Noget, sont jeg i leengere Tid hat denkt paa, og som jeg gierne vilde tale
nicd dig oin.«
,,Hvad er bist's« spnrgtz Gaukle, idet han sankede Piben og saa venligt hen
paa mig.
,,Jeg er bange sor, at Theolögien ikke ret passer sor inig,« sagt-e jeg nied en
mai Stennne, der ligesoin slnlde betegne, hvor overvceldet jeg var as det anstren
gende Studium
»Jeg syneg bog, at dct er gaciet bedre i den sidste Tid,« svarede Ganilr.
»Nun du ret tager dig sainnien og arbejder med Flid og Udhdldenhed, saa gaar
det nol.«
Jeg søgte nu at sorklare Gamle, at Theologien ikkc tilfredsstillebe mig, ja
at der var meget i den, sont ligesrem kjedede mig. Dette gjorde bog ikke synder
ligt Jndtryk pas hanc, thi han niente, at Saadant sandtes vel i ethver Studium.
Pan den Munde kom jeg altsaa ingen Begne; jeg maatte altsaa gribe Sa
gen an fr« en enden Side. Jeg sorestillede Gamle, at jeg intet ret Kalb sølte
til at blive Priest, ja at jeg i san stinkt bevcegebe Tiber som me ikke turde paa
tage mig et san ansvarssuldt Embedr. Dette Argument vikkede need andertedes
—IZ.
Kunsthistorien, sont sljænkede mig min Huftku og blev den gode Guten-U sont for
te Inig ind i Ltssgteskabets lykkelige Harn.
» --- .. ,
. Paa mine Vandringer i Musiker-ne havde jeg oftere betncerket en ejendomme
lig Skikkelse, der tildrog sig min thncerksosnhed. Det var en Mund af Mid
delstørrelse, hans Ansigt var aabentog klogt, nten tesnntelig fnret af NEMAT
LDjnene var store og as en liolig blaa Farve, dektil en kroget Ornencese og et tle
graaspmngt Stng — Alt dette gav hain et for tnig tiltalende Udtryk as Godth
og Kraft. Dctte for-pgedes3 endtnere ved hanH noget santastiske D1·agt, Ethik
ken jeg især havdc lagt Mærke til en sort Fløjels Jacke, en broget Siltcoestos
en lavpnllet bredskyggct Hat, der kastede stærke Stygger ned over Kinder og Plut
Jeg kunde ikke vcere i Tvivl om, at Monden inaatte unsre Kunstner, hvad ydeksp
get-e blev bestyrket vcd, at jeg oftere havde set ham i lang Tid fordybe skg i M
tragtningen af et eller andet Maleri; ct Par Gange traf jeg hatn endog nnd-J
Blad Papik fOMU fis- Welig fkizzercnde Et cller Anbet. ,Jeg følte stor Syst M
It gspke haUS Bkkjendkfkab, havdc et Par Gange ncermet mig hatn for-at bISUW
en Santtale, Inen om det nu var tilfældigt eller forscetligt, saa havde halt MW
i samtne Lieblik vendt sig osn og var gaaet sin Vej, saa hidtil var det ikke btcvtl
til Noget.
Ell Tag stod jegi Moltkes lillc, yppcrlige Malerisatnling sömn dct bckjcnds
te Mnnkehovcd as Rnbcnsx Mangfoldige Gange tidligere hcjvdc jcg VEMJW
det) WU hver Gang jeg igjen san det tykteis det mig, at jcg opdagedc We W
ligheder deri. Tset kyniske Udtryl og hele Naturdrojheden fandt jeg aldclcsz mes
terlig frctnstillet. «
PM M Gang fvtnakn jeg en Haand paa tnin Sknlder og hPMmkEM
SMUW silIc m MigT »Fa HPM dct- se rigtigt paa det —- det kan Te tm M
get äf!« « »
Det var Monden mcd Flojcls Jakko og dcn bredskyggede Hat; han san net
ikke paa mig, nten paa Rttdetts’g Maleri, idet hanci blaa sznc Mke Of ch«
string.
,,Tet er Kunst, ægte nfotfalsket Kunst, grebct lige ud af Modck Natut
selv,« vedblev han med Flnighedz »dengang var der Folc, sont knnde male, IFU
Zur de tent gletnt Knnsten, eller kettere sagt, hertillandiz hat« man aldrig WM
en.«
»Na nu-« sparedc leg Udk fkvdt, ,,fordi vi ikke kunne male sont Rudele
knttne vi alltgevel sretnvise dygtige Malerier.«
