Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 11, 1888)
«Menncskel)jierte. «Stietnen« Udginer: Peter lVbbesotL WkwvskwstxxiwskiJ »Wi. i --- « -.» Randtghereen og haus Kask. Hans Rande He Matt-ins n. Vers ande set· Skik at mnntie sigtet as Oster iens Lyst en Wann oin Amen Denne Lystighed endte dog nltid paa den Munde-, nt man den lusti- Ewigen set-te heim op pna nun-z Vnsnslsc i den Tilftand, i livillcn ct Mennrske slntter Fted Ined helc Bist-den, idet lnm itle lnsni set-e hat« Begreb eller Beeidstljed oni no get sont helft. En Gang, da Ot. v. Bei-n vnt ndc at «innntre« sig, hin-de han det lllield at tabe sin Lonnncbog nled ct Pin« Itmnd Cylden i Bnnknoter — og den rctsindigkl Finder hittede aldiizi Brit-n til Politi- l samm. En anden Gang kam Hin o. th at set til Hovedstndcn, html- hnn nnd nogle Tusind Gylden i Siedler og lseniniod ".Ils« ten flog sig til Ro i ct lystig Selskab sdi sein strvanlig at slaa Glasttcn losz. Der Var ntnsicerendesigeiiiims, Bin i Otter strd, lystige Kannnekater i Liclrngde — kokt sagt alt, huad du lnndr sende- et « es hattet Lonnne ndcn at sige saa tin-get Donad Midnnt gio:«de dcn nie-gen Soii ten hang Naadcnogct ori Hovedct ; mcn san havde dog endnu san stiegen Besin delse, at han hnskede, huoislcch man en Gang ved cn lignende Lejliglsed hin-di pnebct yana vetspnskkedc Unsinn-bog nd sont ,tnktcr :IlT-t·bpdigst«. Denne Gangdilde han del-sm- biete sig Lotnnitigcte ad; han begao sig ind i et-Sidcværclse, trat sine bcspotcde trot duantlsleulek af, svøbte Tnsindgyldcnscd leeneind i et Stykke Papi1·, slak dctte its under en lo-) Saal, hnn handc i Steinen, og trat saa atter denne paa. J sin Lonnnebog lod han blot noglc hun dred- dg Tigyldcnsedler samt lidt Guld Itsttt blive tilbage, sor alligevel at kun ne oktmde sont Storniand. Este-r denne snedige Handling vendte heut atter tilbagc til Selslalset og hcnc stiv sig nn i snldtsnnncn Tryghed til den Lyksalighed, as huilken han taugt nd paa Morgencn tnn nied Nod og nlrppc lod sig vctkkc, skssnt hans ttnsk Jnntsnii kev og slcd t hnng Amte og Ben sol« nt giesse ham begribcligt, at der var spasndt ser, og at det nn var pan Tide at rejse hieni. Endclig kotn He. o. Vers paa Benenez san behevede itte at tlcede sig paa, thi man haode bmgt hain til Selig-I tned alle Klæder paa; han behovede heller it Ie nt lede ester Dei-en, thi Kasten Dant schi sprte hnin hin til den og hian hatn egsaa otnhyggelig ind i Vognen, paa Dis brede Hynde han strntte sig, san lang han unr, og attei· hurtig doscde Den. Rigtignot rystcdeVognen lidt paa Stenbrocnz men snart nat man ndensor syer og dermed var den Gjenvordighed von-stauen Bognen standsede ved Akctseboden, og Hans Rande bleo dato vaagen oed den Ie Standes-ring. Cn Mond kigede ind iVegnen til hatn egsbegyndte at snatke Idget oin et Pas; Hans Naade genu tede: « »Ja vcl i Morgenl« og dertned lod man hain kjere videre. ! KnJen kod det nn gaa saa jcevnt henY ed Landeoejen, og hans Heere soo i god Ue, til de neaede Byen Hat-ton. Der maatte der stnndsesz thi det var Mit-dag, og Destene stnlde sodres. He. v. Vet- tninlede ind i Knie-« senkte sine sainmenskrumpne Lein-um san Ordre til at give Kasten Mit-dass Uad, sue-langte Kasse til sig selv og He esHavre til Hestene, og da alt dette Mr sei-meet, tnldte hnn pna Bat-ten sol et saa at vide, hvad hsn var skylvig. Da hnn san tog sin Lonnnedog sreni, feste det sig, at den var aldeles win! Ruturligvids Alle de Sedler, han hav de ladet dlioe tilbage i den, hat-de han i In knade Rus tilkastet Zigeunere og an dre Yndek as deslige Papirerz ikke en entste Lap var der lex-net, og Guldpem gene vare vandrede femme Ves. Men hvad var der bteoet as dc store Bettknotek? Pan en Gang blev han snldstandig cdku. · Det dukkede op ssr hant, at han halv senselss hnvde taget de starre Sedler nd es Lommebogen og gjemt dein paa et el lee andet sikkert Sted. Men hvor? Se, set kunde han, oin det saa sknlde sittl de hens Hoved, ikko komme iTantek M· Havde han mnligvis lagt Pengene i Lomodeskusfen paa sit Verelse i Hemd Nenf Eller hevde han stutket dem iud un er Dovedpndenf Euer hat-di heu nieste betreet dein icotelvcertene W? Blaudt disse eg flere Mu szsps hu tut-i Vorg. « J Muntert assted,Ja-itsck)! Tilbage til Byen ! Jeg link gletnt mine Benge der. Bad Heslene lebe, til de styr:e!« lindernejsz spekiuerede han stm ivrig paa, hvor vel hang Penge knnde have iorstnklct sin, at Zurden haglede hotn ned over Ansiglet. Hoor tnnnge uskyldige, heberligeMein nesler vilde lian ilke komme til at mig ttknkez hnor vilde det ikke blioe neders drasgtig flovt at stiisle for Politiet; huillen Standale vilde det ille blioe, ont hnn til sidsi slrl ilke fil sine Penge, men blev udsat for alles- Epottegioc ser? Allerede tidlig ptm (7itet«titiddagen naaede de alter Bncn. Te sire Hefte skmnmede ai Sord; Vognen holdt attei ved Ilkeifedodem Ter blev lett-net Bro penge. Vierlcn i Hgvton lmvde vier-et meinte stetig nol til at give He. v. Vers Kredit for Middaggnmden og Fodket til He stene; inen Tnlsoppelmrselsmanden pil de ilkc indlade fig paa at give to Gan ge Kredit. »Men jeg hat-, saa sandl Gud lever,’ ikke den ntindste Styx-er lios mig. Kani )ikke du, Jantschi lnane ntig faa meget,( -at ieg kkm betale VropengeZ Hat du JPenge has digl »Jo, lidl hat jeg, saa jeg kan nok klare den Sag.« »Du var da fandelig godt at de ikke havde beftjaalet dig med.« »Nei, sligt lan aldrig hastde mig; Naadigherren tnaa oide, at jeg altid ör san forsigtig, for ieg gaar paa Svir at formre mine Penge i Slovlers ne!« »Ein dn Alslyrende! Der har vi det? -— Jeg lmr io selv slttlket nrine Sedler i Stsvlcrne!« Og Hin v. Ver-o straulede over hele Ansiglet. ,.Vend nu i en Furt om ög kjør hjetn iger, Jnntschh nien se til, at du holder Tand for Tungc ont denne Historie, el lerg pisler jeg Liuet of dig!« . Der er heller ikke en eneftc Sjcrl, sont hat« iaael troget at vide om den nndtagen jeg, vg faa tm du, tnin Jærcde Lasset-, livein jeg i ftetrste Titkrbodiw ihed tillader inig at give det Rand, at du altid sei-get for at gjennue dine Penge lneget heimneligt og tneget fik kert. » « »-.--. . .—-» --. -—.—« Peterlen E Sehlytmy AifitrauecsAgctiter i Dortneben-J Reprlrfenterer Conlinental i New York og Phueuix iHat-tford. Bespr ger den silreste og billigfte Forsikring inod Brand, Lytttlv og vereinet-. Paul C- Templim Sagiorerk entwich - - - Ren-J sDumpZ Dutnp ! ! Dutnp ! ! ! P A N 1 K! — Singen med Etmty Forfcrrdrlfc lnumikudcBcfmrtclfc og mum los Fortvivlclfe cr De höic Prifcr i I)I')" Unmuldy S(innn(.-t«—Kl:t-(l(sr. Kinltsslulldk llxido Ninu cHAS A. WlEBE 1 GRAND Ist-AND, Dom hat ftmu dcntn Mcmtigk, om sig grivrndc Revolutiou. Rom og forfyn Eber nos Dzmsk Sulgsmiunk "l". Niolsmk lct volnssntsttsret l7(1mlk.x i l(’:n«1m-(k(lsl(alM -««:):« fort-Mutes lass »sec RASMUS ilanJLsEnxl Howard City, Nebraska-. Agmtur for do bekjendte cg Isrovcdu M(-(’x,)1-r-"1i·-L llostemstskjnmz ..Tig(-r« Horswh m. m. i— X Maska Meerfl! Markm -0 IOAUL ANDER80N,0 « aqsorey Epruttijereri irr edsdommers, 6 onntys og Tistkjkts retten i bouner og leiggeude bountier, be iorgendc alt Prokueatorserorretnin gen henhorendr. s NOTÄRY PUBLlO, « Laute-, Asf.urancc- samt Jndkasfcrings-Agcnt. Taler de stinrdinervist tydske og engelske Sprog· Zalgek JZZYXMZUJ Fehle-;- og Pan-- OJJZZK Omwa I til alle Platlsesxs i Entoz-er OTH- Billetter fortzer med: -.—."" leingvella-, Hamborg-, Nordiyskc Lloyd samt AmeriearnLinieu —- tilT agens lamnc Brifen ——— L aan paa Landeiendom me, paa lang Tid og til laveste Rente, beiorges. J nd ka s f e r i n g besorge-Z prompt og besinnt Asiurerer F a r m - og B y e j en do m inwd Brand, Lynild, Storm og 6yelo·ner, altid til laveste Priferi det vclbekjendte CAN-M- oj PMB-»F og flere andre solide Compagnier. Kontor i Fronten af den Etage iM. Andersons trye Byguing, paa Sydsiden af Howard Avenue. I Jud. N. stlntenr,·21-5i.sralz». Danncbrog, Nebraska. ! E lldsoxer armrndelrge Vartffotremingerh I Korrcfpvndcttch Zurl r sp. unksomhed stjankes jkndkazse Ämoncun Bxchzmxe Nation-U Bank rinn« h ur- tbefmgez rnod rimelig Lederlaq. o NTXV RAE N lLB k mum- n· roan an , F 5 » Heime-Kerne betares pan Lettau fom jnd » ()«HAHA·Nk-;szskz« I i - - . k.1-11«;.p«1.1 krung sw· » Crtlzens Nittmnal Bank r E ukaxn Ist-Axt),xk:nk. NOTARY PUBLIC tilstedo i Bimkev. —10-—« cniJ Ovei«l)oved. Vel ndpvede han ikke noch særdeles Myndighcd i denne Stil ling; Alt gik ligesom tidligere, men alligevrl knnde han i en betydclig Grad hin dre niin nye Links-plain Det laa Inig dersor nieget yaa Hierte at vinbe Gamles Sanitykke. En Aftenstnnd ester The beslnttede jeg at vove dct afgjorcnde Slag. Cor pns Juris var paa Koniedie, hvilket jeg betragtede sont saa belcjligt, thi jeg kun dc paa Forhaand vide, at jeg vilde hat«-e en besinnt Modstander i hani. Rigtig nok er Corpug Juris en ivrig Frihedszinand, nicn saaniegen Verdensersaring hav de jeg vnndet, at jeg vidsie, at de, soin ere inest rnnbhanndede med Friheden, nnar der gjcelder at hcevde den inod bei-es Ooermeend, gierne ere inest knebne med dru, naar de sknlle skjænke den til deres Unverweilt-. Gatnle havde samine Asten sanet Brev srn Erinny, og san plejer han altid at viere kncgennedgjsrligz jeg ansaa deksor Ojeblikket sor sierdeles gnnstigt til at rykte sreni ined mit Foklangende. Forat gjøre inig behagelig sor Ganile sioppede jcg en Pibe til hanc og satte en hel Bundt Svovlstikker hen sen-un hanc, söin jeg sortalte han« at jeg nctop havde kjsbt til hans Aftenpibe. »Ta! stal du ha’e, Nicolaj,« sagde Gamle, idet han toendte Piben og skjod ct Par lange Røgskyek sra sig, hvorpaa der indtraadte en lille Pause. «Christopher,« begyndte jeg brepaa i en ineget spagseetdig og ydmyg Tone, »der er Noget, sont jeg i leengere Tid hat denkt paa, og som jeg gierne vilde tale nicd dig oin.« ,,Hvad er bist's« spnrgtz Gaukle, idet han sankede Piben og saa venligt hen paa mig. ,,Jeg er bange sor, at Theolögien ikke ret passer sor inig,« sagt-e jeg nied en mai Stennne, der ligesoin slnlde betegne, hvor overvceldet jeg var as det anstren gende Studium »Jeg syneg bog, at dct er gaciet bedre i den sidste Tid,« svarede Ganilr. »Nun du ret tager dig sainnien og arbejder med Flid og Udhdldenhed, saa gaar det nol.« Jeg søgte nu at sorklare Gamle, at Theologien ikkc tilfredsstillebe mig, ja at der var meget i den, sont ligesrem kjedede mig. Dette gjorde bog ikke synder ligt Jndtryk pas hanc, thi han niente, at Saadant sandtes vel i ethver Studium. Pan den Munde kom jeg altsaa ingen Begne; jeg maatte altsaa gribe Sa gen an fr« en enden Side. Jeg sorestillede Gamle, at jeg intet ret Kalb sølte til at blive Priest, ja at jeg i san stinkt bevcegebe Tiber som me ikke turde paa tage mig et san ansvarssuldt Embedr. Dette Argument vikkede need andertedes —IZ. Kunsthistorien, sont sljænkede mig min Huftku og blev den gode Guten-U sont for te Inig ind i Ltssgteskabets lykkelige Harn. » --- .. , . Paa mine Vandringer i Musiker-ne havde jeg oftere betncerket en ejendomme lig Skikkelse, der tildrog sig min thncerksosnhed. Det var en Mund af Mid delstørrelse, hans Ansigt var aabentog klogt, nten tesnntelig fnret af NEMAT LDjnene var store og as en liolig blaa Farve, dektil en kroget Ornencese og et tle graaspmngt Stng — Alt dette gav hain et for tnig tiltalende Udtryk as Godth og Kraft. Dctte for-pgedes3 endtnere ved hanH noget santastiske D1·agt, Ethik ken jeg især havdc lagt Mærke til en sort Fløjels Jacke, en broget Siltcoestos en lavpnllet bredskyggct Hat, der kastede stærke Stygger ned over Kinder og Plut Jeg kunde ikke vcere i Tvivl om, at Monden inaatte unsre Kunstner, hvad ydeksp get-e blev bestyrket vcd, at jeg oftere havde set ham i lang Tid fordybe skg i M tragtningen af et eller andet Maleri; ct Par Gange traf jeg hatn endog nnd-J Blad Papik fOMU fis- Welig fkizzercnde Et cller Anbet. ,Jeg følte stor Syst M It gspke haUS Bkkjendkfkab, havdc et Par Gange ncermet mig hatn for-at bISUW en Santtale, Inen om det nu var tilfældigt eller forscetligt, saa havde halt MW i samtne Lieblik vendt sig osn og var gaaet sin Vej, saa hidtil var det ikke btcvtl til Noget. Ell Tag stod jegi Moltkes lillc, yppcrlige Malerisatnling sömn dct bckjcnds te Mnnkehovcd as Rnbcnsx Mangfoldige Gange tidligere hcjvdc jcg VEMJW det) WU hver Gang jeg igjen san det tykteis det mig, at jcg opdagedc We W ligheder deri. Tset kyniske Udtryl og hele Naturdrojheden fandt jeg aldclcsz mes terlig frctnstillet. « PM M Gang fvtnakn jeg en Haand paa tnin Sknlder og hPMmkEM SMUW silIc m MigT »Fa HPM dct- se rigtigt paa det —- det kan Te tm M get äf!« « » Det var Monden mcd Flojcls Jakko og dcn bredskyggede Hat; han san net ikke paa mig, nten paa Rttdetts’g Maleri, idet hanci blaa sznc Mke Of ch« string. ,,Tet er Kunst, ægte nfotfalsket Kunst, grebct lige ud af Modck Natut selv,« vedblev han med Flnighedz »dengang var der Folc, sont knnde male, IFU Zur de tent gletnt Knnsten, eller kettere sagt, hertillandiz hat« man aldrig WM en.« »Na nu-« sparedc leg Udk fkvdt, ,,fordi vi ikke kunne male sont Rudele knttne vi alltgevel sretnvise dygtige Malerier.«