Ungtsonignclig Siljretizlnlx
Form-sing ai Maiw Hnnikn.
(Slnttet.)
-..,».
Gebt sljnlt bsg de tiette Wiener sad
Nielei pqn Hug og tittede igienneni en
liden Aadning iiiiellein Nienene. Hans
Ojne fnlgte en as de »flotte« Tiandsere,
der ist-le den lille liln seen-en Giovanni-d
i en gnnsle nn Band-U soin paa den Tid
var lonnnen i Mode under Nat-n »Ma
sakka«, livori lian rigtig knnde vise sig i
alle mnlige Ki-niiiiiiiiger.
Niels knnde neeppe viere rolig i sit
Stil-h han ftltettyst til at lebe nd i den
sei Mart, langt, langt dort, lian sidste
ille hin-them Men han var nsdt til nt
dlioe stille, til det tog til at mai-Ine, sor
ilke at blive relict.
Hans Kristian dandsede lange ined
Kann. Hnn var lied der-f og leengtes
eftersat san Nielg Vogebjiekg at se. Da
Astenen lem, listede hnn sig hen nd en
Gängsti, dei- fette igjenneni Granerne,
satbi Niels’s Skinlested, hiin vilde viere
ene —- hnn vilde se, oni dog ille hendesi
Hin-leugnen koni.
Da hitn ftod lige nd for Viele-, hinste
de den-ie: ,,.lt·nken!« Sin en skneinniet
Fusl fle hun assted og blev bot-teiMen
giesse-Drinnen
Niels var snldlomnien ovei«l)evist: hnn
slyede og flyede hani ; hoorsor, vidste han
ille. Dan listede sig stille nd afSloveiH
nien lime hverken Musiklen ellec Nat
tergnlessngen i Bnikene, han saa heller
ilke den sninkke Skjcksonnnersastens
Dejlighed —- og da hnn kam hieni, sov
hsn ille ssr hentmad Morgenstunden.
Neste Das tog han sigsainnien, og pil
de need Magt splitte del Foi·l)ceng, dei«
stjulte Freintiden for hinn. Mens de
andre Falli Gnarden Ioo til Middag,
satte han sig ene i sit Kammer og strev
splgende Brei-:
,,Dyrebare Pigel
Tag inig det ilte ilde op, at jeg heu
vender inig slkistlig til dig; det gieri
der inin Lykke og niin Siiels Ro.
Tonlenoin dig foresmeoer niig Nat
as Dag, jeg hats sor lange siven foll,
at ieg elsker dig, og det er ssrst ester
Inoden Opei«nejelse, at jeg griber til
Pein-en for at ein-holde ein din Haand
og dit Hienie- Det linr vel flere Nan
ge set nd soin du med Villie nndstyede
neig; jeg ved ilke, oin Du hat« noget
iinod mig, eller hoordnn det heengek
snininen, inen hvis san eis, vil jeg bedc
dig at brænde dette Breo dg undslyls
de nein Dkiflighed, vg ieg steil nied
Taalinodighed diere niin Sorg og min
Kummer til nein Grav. Men kan du
giengjaslde min pinnie FIlelsei-, dyrei
bat-e Pigel need mig da i Morgen
(Tiksdng) Asten Kl. lopaa Kildedaks »
ken i Nekdals Egeslov.
Din til Dtden trasnsle Elster itg Ven
Niels Begebieerg.
Dig eller ingen.
Nu gieldt det vakat saa Bkevet til .
hende nbemarket af alle Mennesker.
Pan gjennemgik alt, hvad han havde liest
iRoinaner es Æventyrer om slige van- :
stelige Tilfeelder, es snskede sig i sit stil
le Sind at eje en Brei-due eller at nisde
en venlig Asnd i Stillelse If en gammel
cjclling, sont vilde tilbyde sig at viere
Orepbiereestr. Den udsimdt mange i
bang egne Tanker sindrige Midlee, inen
vkqgede dem lige san hurtig, som de dul
kede stein. Endelig leg han en rast Be
slutning: han vilde selv viere Oper-brin
get af sit Brei-.
Der ur fire Dage til SindaiU det
ue mange, og de var lange; Dagene
blev talte, og Tinierne blev talte, vist
hundrede Gange og mange slere. Hvad
ein hnn nu kunde faa hende i Tale eile
ne —- han tnrde neeppe teenle derpaa, og
hu vilde ille andet. Hund oin del var
konntet til en Forstaaelse iinellein dein, .
og htn stod med hendes Haand i sin el
lee sinUrm ein hendes Hals ogSkulder;
he- tadt sig iTanken herein og svicnle
de l sin Lykke, saa han plsjede iljceve Fu
ter pu Ageren og glenite endog at bede
til Melleminad. Det var Synd sor de
stakkeld Deste, sagde hans Fader, og
Niels fil Sljiend dersor; inen han over
hjete det gnnsle paa Grund af sin »nien
tnle Tilstand«.
Men vakede det lange, Ssndagen kom
deg. Da han var ferdig nied sit Mor
genskliejde gil han nd i Haoen; det var
en smuk Solstinssoriiiiddng, alting sna
su festligt ad, han syntes, at hnn kunde
se pca Trieer og anle og here pan Fug
lessngen, at det var Sendag, det lna
sein i Lasten, kunde han meet-le. Men
Timerne, til han kunde lonnne afsted,
var endnu mange alt for mange, og dog
— hein syntec niesten, nam- han kenn rig
tig til at over-est alt, at han vilde anste,
il det liengselgsuldt ventede Øjeblik al
dris mentte komme. Men det koni, en
ten heut teenlte san ellek san, og nu stre
dei hin nied sig selp, ein hnn slulde gaa
ellee blivez nien den Risi, der sque:
,0ss Niels, es vier ingen Krysterl sei
tede, es han gil. J Skoosaarden tim
-«
te cit aamniel Karl, sank liedDans Sona
rer, ritneligvitl for-di hans Farfader elkek
Oldiader bar kunnet dreie, og naget a[
Vegovelsen i denne kltetning var lige saa
sandsnnligt gaaet i TIer til Hang, fordet
knnde lian ogfaa, og i sin ,’ei-itid, nann
lig oni Sondagen, soc-We han en Oel
dernied. Nielsz vilde nn nd og tale nied
Hang osn at laoe en Garnvinde sont han
tilde give tin Moder paa hendes Jst-seis
drig, og lyan knnde faatedeg soare sine
For-celdre, naar de spnrgte hatte, hvor han
vilde l)en: »Ja, det inaa J ille vide
endnn, og stjeendte Faderen lidt i Sei-H,
eller Moder-en llagede over Sannens
Egenraadighed, kunde han jo godt spare:
«Det giver sig not i Enden, sagde Reb
slageren«, og stainniede han lidt i sin
Tale, eller blev han red eller skjeelvede
than-Z Etennne, ja, da oil det hele klare
Hsig, naar han koin nied Garnvinden; og
endelig var der jo rejlighed til at lein
tne til Slovgaarden flcre Gange for at
tale cned Hans oni Arbejdet og at afhens
te det.
Havde Tiden var-et lang for Nielcs
bleo Vejen til Slovgaard det ikle nein
dre, der var atter to Magter, der stre
deg i hani am han sknlde gaa fremad el
ler vende tilbagez Inen det forste Stridt
var giort, og han inaatte videre — Nan,
han naaede da Gaarden, han gik lidt
vaklende og nsilkeet hen over Garn-ds
pladsen nidd Hnggehnset, hvvr Hang
Svaarer maatte viere at finde; nien han
niaatte dog se hen cfter Vindnerne i Dag -
ligstnen. Derved at Benene gik en Bei
og Øjnene vg Tankerne en ande n, fund
lede han og var ved at falde, han kein da
til at gjare en sleeekkelig kejtct Bevægeb
se. Av! —- Han tog sine Oer isten-,
der stod Hans Kristian og Karen hoer i
sit Vindue, og begge lo ad hatte, det var
hin fnldt overbeoift oin -— ja Hang Kri
stians Latter knnde han endog here. Det
ftar hanr iHiartet.
Han fik endt sit Ærende i Hnggehn
,et og sinnttede nd ad Tofteportenz han«
lusnde ikke gaa over Ganrden flere Gan
ze, det var en llninlighed. Han blev
itaaendesnedenfor i Marien og griendede
paa, til holtken Side her-n- sknlde gan,
for nfet at fnige sig bvet fra det Sted,
Einer han var, og hvor han fette sig saa
.lde til Pas, sont osn han gik pan nret
ieerdige Vejr. Da led Hand Kristians
Laster igjen tat bog hinn, —- og Karen
ielv stod henne paa Grafteuolden ved
Baden og saa haar
».t)vad gaar dn her ag vangenferer ef
wr?«
Nlies fvarede Me, han vilde gan.
,,Riels! Jeg sknlde hilfe fra Ssrcn
Skovgaard og sige, at du slnlde viersgod
)g konnne indensar at faa en Bid Brod
dg en Drainz det ver da egentlig Kaiser-,
der stnlde have gjort det, nien hnn var -
.kle fordet, forftaar du —«
»Nej Takt Jeg can ilke spise, det kan »
In hilfe og sige.«
»Snak, lont du, det gjsr ikke noget,
"aa kan dn ja giere Tegnene — lidt kan
tu veldaz nien du er kanfke rced for at "
Bigerne stal pirre dig one ined et Die
Past.«
Niels digtede en NIdlIgn, han fagde,
it han stnlde et andet Sted hen og mat
e strebe, hvis han sknlde naa det. Han
agde rast Farvel og gil over Marken hen
nod Skoven.
Karen var ncer ved at grade; inen hnn
oang sig til at viere sont ellero, dog kun
Iet ikke lylkes Hans Kristian, trods alle
Ians Attstrcengelfer, at faa »fat Liv« i
Ziovgaiirden den Afterr.
Niels satte sigi Skjnl af de tatteste
Brancr nied Hovedet stettet i sine Han
per og saa ned tnod Jordein Karen var
abt for hain, det var hatt fnldt werbe
)idst one —- hnn havde jv leet ad hanc
—- tabt, tabt for evig! Ganste faaledes
teenkte han. Og nu var det ikke vierd at
Ieve inere. Hvad var Sonnner og Sol
skin? Aa, en fiel nierk Nat altfannnen.
Dg hvad var Hieinniet ? En fattig, nsfel
Trog af Berden, nden Gliede dg Hyggr.
Dg Livet? En slnnnnelHulvej ined stin
«ende Band i Hinlsporene. Og han selv ?
Fn sattig fokpint Vandringsntand, der
ined tinme Fadder ilasber sig freni efter
Graden ved Veiens Ende. Nei, det var
i Karen Slovgaard, der stod og vinkede
id hain, og igjennein den grinnne Huloej
aa han nd i det deiligfte Landstab, hvvr
ter var lnttek Fryd og Garn-nen.
Hu, der for et Vindpnst hen over hans
Vopeli; det fusede i Grantoppene Hei-ie.
Dei ges ihans Krop; han var plndfelig
ilevet afkjalet i Tkaernes Skygge. Nu
Iorekoni han fig ioin en forpjnfket lille
kugl, der er jaget af Hagen og havde
egt Sknl iden merke Gewissen-.
Og jaaledes sad han, til det blev
items-s de forstjelligste Tanker krydse
se i hans Haut-. Og det gjorde ondt i
pans Bryst, han syntes, at det var Init.
Dan drog et dvbt Sak, og listede sig
siem for at tilbringe en soviel-s Nat og
nange teonlase Neetter i fortiat Gmel-le
ter.
Efteraaret gil, og Vinteren gil, sein-i
"l
ske sont Sonuneken var gaaet: Ityt Hand
og nne Ekusselser. Da Vaaken kom,
suntesz de begge, at det saa markere nd,
end nogensinde sen-.
Nngmosehave, hvor alle Bynnendene
bar der-es Skoosnaal, er et neesten ngsen
nemtmngelig Krat as Scaaentaarn,H-gs
sel og Vidsebndske; hist og her er ryddet
en lille Piet, hvor der er plantet Hntnle
eller nnge Frugttrceer. Nogle Stier
sører hist og her i sorsksellige Retnins
ger.
Paa en as digse gik Niels Begebjcerg
og teentte knn paa Karen Stiogaard, og
paa den anden gik Ketten Skovsaard og
tmikte.tna paa Niela Begebscetgz men
ingen as dem tænkte paa, at de var hin
anden saa nar, sotn de var, og inden de
oidste dems, stod de Ansigt til Ansigt,
hvok der-es Stier stadte samtnen. De
knnde gjærne have lebet hver til sin Si
de, saa underlig blev de ved dette nveni
tedeMade; nten begge overoandt sig selv,
iog begge gjokde deres bedste sor at lade,
’som ingen Ting var.
«Goddag,« sagde de begge og saa ned
i Jorden.
Der stod de saa lidt og tat-. Mel-J
fandt dog endelig, at der bnrde siges no
get, og saa sagde han:
,,Naa, saa stal dn ad Byen i Dag««««
»Ja,« svakede Karm.
»Sh! du denne Ves, kan oi jo stlges
ad.«
«Ia.«
Saa gik de et Stykte.
,,Det er kjsnt Vejr i Dag,« sagdej
Melo
,,Ja, det er det«, soarede Kann.
Denned var den Samtale endt.
De natmede sig Udkanten as Skoven.
Der blev de staaende og saa nd over
det dejlige Latnskab, der Iaa sok dein;
blomstrende Hvidtjøknehegn afvekslende
med Pile- og Hasselhekgge krydsede hin
anden i det Uendelige, Hase og Gaarde
laa spredte over det helez tneId de »sto1
pestrogne« hoide Vagge og med store
Hader og Laplantninger omkring saa de
godt nd, man tnnde gjetne tage adskilli
ge as dein sor smaa Lyststeder; der laa
Kirer mcd sit hsje hoide, gotiste Taarn,
Stooen slnttede som en Kamp derein
tringz og Markerne var srisk lysegtsnnc,
og Skoven var seist og lysegrøm Og de
syntes begge to, at det dog var en yndig
Jokd at bo paa, og at det var deiligt at
seve. Og der-es Øjne Ist-dres, og de
glemte alt og kasiede sig i hinandens Ar
me. Saacedes stod de saa lange, saa
leengesog holdt hinanden emslyngede, som
oilde de aldrig iBerden slippe hinanden,
Ig det vilde de ikke heller; og de hoistede
Hinanden de ssdeste Ordi Dut, Ord, som
Iekes Lieber aldrig sar havde ndtalt, ja,
Tone de aldrig for havde kunnet udteenke;
de var sotn etherligtDigt der saar Stif
telse, sont naar listige, hidtil nksendte
Toner koinmer srem sor Mesteten, saa
han overraskes og glcedes derved og mep
oe kan satte den Lykke, der er blevenham
til Del.
Der stod de i dekes Livs sagreste Blotn
string med Hjeerterne gltdende as den
nngdonemelige Ksarlighed. Qg Solen
skinnede, og Blomsterne og alt betrof
fende granne zdustedg og anlene koids
rede i ankene trindt omkking dem —- al
Naturen stod i hele sin Friskhed og Fol
Iez det var, sont Paradisets Herlighed
et Ojeblik var vendt tilbage til den
lille Helt, hvor de to elstende nwdteeL
! Mestet Waller horte til disse brave
l Falk. Han var en velhavende Slrasddets
kog Kladehandlet og havds sMH l si«
FHaandterittg sont »paa Seen« selv sit-M
stg op til det, han nn vat. Man man
itnidlertid itte tro, at halt bat-d- giv«
store Ssteiser, otn end hang Maade at
betragte Skibetteg Talelage paa og den
Sagknndskab, lwortned hatt talte ont
Seen, tydede hen det«paa; thi halle
langste Nejse ltavde ikte straft sig lange
re end til Helgoland, og det er vorn i
ttjpbet meget toiolsontt, hooroidt den
hat-de skjeenlet hatn syndetlig Fornojelse.
Paa Hjetnturen hat-de hatt lidt alle Sa
sygens Kvalet og ostet saa rigeligt til
den lumske Havgnd, at hatt stegi Land
zsaa tottt sotn en Bassivl, tncn meget stets
i tere stetnt end den bot verte. Nn fknlde
stnan egentlig have trott, at hansz Las-ig
xsel ester det frie Lin paa Seen vat- bleven
Hstillet sor enTid, nten det var langt sra.
IMesket Woller havde itte alette glentt de
-Koaler han hat-de snaattet lide, nten
troede endogsaa at hatt nn vat« cn stud
totntnen Santand, hoig sagnnessige Ta
lett ont ,,Stt)ttesaet««, »Dtnninget·«,
,,ltxnse for Stornten« og »gaa over
Stag« satte alle hans gatttle Vennets i
Jorbanselsh
« Da hatt gjorde mange Forretninger
nted Sesoll, var hatt i Reglen at finde i
den narnteste Ontegn as .Havnett, hoor
han i Selskab tned Kaptejner og Stor
ttnend studerede de ttneste tclegretsiske Ef
tertetninger otnBejrforholdene ved Not-d
soens Kosten kigede ud efter Binden og »
ved listige Spotgstnaal spgte at trasnge i
sig ind i de naotiske Hettttneligheder, nie- «
dens hatt lod,som ont hatt sorlængst hav
de tilegnet sig disse, og lod as og til et
Ord salde ottt sit Fat«toj.
»Ja De kan tro Kaptejn«, sagde Me
ster Woller og niktede en tre, site Gatt
ge, soc at give sine Ord Eftettt«t)k, ,,ntit
Fartoj et· itle saa let at t«egjete. Det
er ntig for ,,t«antt« og gaar for tneget
paa Nasen, saa jeg tttere end en Gang
hat verret ved at kætttre.«
Kaptejn Smithers niklede nted et Ub
ttyt as Visdont i sit vejtbidte An
sigt og drak nted Velbehag det Glas
Pottvin, Mesteren trattetede hatn tned.
Hvis Kaptejn Sutitherg eller en hon
ken sottt helft anden Kaptejtt eller Stin
tnand ntt var saldet paa den Tro, at det
ottttalte Furtin —der bat- Navnet »Ent
tna« —- var en Brig eller et Barkslili,
saa vilde Mestet Wollt-t- ttden ntindste
Samvittighedgnag haveladet hatn blioe i
denne Vildsarelse.
Vi skylde isnidlertid Læseme den Op
lysning, at »Entwu« var en gatnntel nd
leoet Fiskerjolle paa tretten FodsJ Lang
de, det« ganste vist —- sont Mesteten be
tlagede sig over — havde den Tilbøjeligs
hed til at vende op og ned ad sig selo, it
te at tale otn, at den jeevnlig trnede ntcd
at gaa til Bunds, sotdi den indtog for
store Masser af de oaade Vater, den
egentlig vat- beste-tut til at holde ade
En Fatt paa Vandet tned denne and
slabssnlde Tingest uden e:t viere sorsynet
ttted et rigeligt Kvantutn Værk og Beg
vilde have været det stinbarligste Sein
mord, og den eneste god Egenskab, den
besad, var den, at to Mand betoenn
knnde trtetke den op paa Land og bære
den bott; den egttede sig altsaa ulig bedre
til Land- end til Søtejser.
Da tnan tut regelntægsig hver Sondag
saa’ Mester WIller paa Elben, kunde
man ogsaa veere viH paa, at Angstsveden
lige saa regeltnægsig sprat frent as hang
Pande, naar Aftencn ttatstnede sig. Naar
hatt tned Fare for at gaa under vat· wet
over til den anden Side af Elben i
Selskab nted sin Læredreng »K’t«i-Jsian«,
saa slabte han »Ettttna« op paa Land og
vettdte hettde ont nted KjølenntodHintttte
len. »Krissiatt« begyndte derpaa at toge
Beg, tnedens Wollcr tned to citkelrunde
Messingbriller paa Næsen outhyggelig
opsjgte og tilstoppede alle synlige Anb
ttinger nted Basel sottt dcrpaa blev over
gydt nted sttteltet Beg, til hvilket Arbei
de Mestetcn betjettte sig as en virkelig
Tierekost, ntedcng »Kt·igsian« hjalp stg,
saa godt hatt knnde, tned en gattttnel
Tandbsrstr. »Krisstan« hat-de vel en
Gang opkastet det Spjrgsntaah ottt det
ikke var bedre paa en Gang at ooergyde
hele den ,,gantle Kiste« nted Beg; tnen
da denne freekke Ytring knn ittdbtagte
hatte et kladskcnde Oreftgen, beholdt
hatt siden sine dnnnne Jttdsald hoo stg
selo. -
Naar Udbedringen ttn var til Ende og
baade Wsller og »Krissian« tilstnnrte
tned Beg til op over Diene, saa haode de
dag altid et ttogenlnnde godt Haab otn
at sont-ne levettde hjetn igjen. Endelig
bleo Mester Wetter dog tjed as den gam
le Stube og solgte den til en nlyktelig
Yngling, sont derester i fletse Aar sorte
et setgeligt Liv, snldt as Bekostninger vg
Seltnnotd Sattentatet. Dei-paa anstaf- ;
sede Mesteren sig en dygtig stark Baad!
paa 20 Fods Leengde, sont til Ære forl
hans Kette bleo dsbt ,,Attgnsts«.
(Fortstetteö.)
- —«—«»»» vzy
« ) Y l - l -
, s , . s ) f)
ht. l dul « )- 1t.( kr.
Med selben-J Furt den Ntilied flos,
Oder det gaufle Land fra Bn til BU,
Paa Gadelpjorner og lilandt Farmerftanden
rIlt for lave Prifer var Shanftrom Mauden
Hatt ftadia spelulerer paa
At liaag tlnnder Peuae spare uma;
Hans Vater billigere end andre lsan faar,
J Mangde og tltialitet lIam dem overaamu
Hatt underfælge sinc Konkurrenter
Tet enltver vil finde, fom sig Oplysnina lpeutcjx
Ved hocs ham at giore Jtcdljolt, naar TU til Byeu kommkk,
Tu flot tan aaa udstyret og fnart faa fyldte Lommek
Hatt ej med alenlanae Avertisfementer
leiferne udfylde sont ltans Konkurrenten
For alt det Spalterum Du aafaa maa betale,
Teu thlled de nol lalde vil en flem Standalr.
P. G-. shanstrom
I—
—Frank Iam s,——
Heftcndfalg og Foderstald.
It) udspgte graderede («.Iy(le, Not-man og shi1se.t)ingste, antlzefte, dmgtigk
«"x·oll)oppct«, Miete-beste samt alle Silagci Hcstc til laueste Prisci;
Enhuer Heft sit-law paa dens egen Meritelx Mac
lig chstaud giucs .ll"jobe1«e.
beste liebes-« og scrlges til enljver Tib.
Jeg kan saslae en ekutra zllku 1 dswsi saa billig lom et lex-il lau liebe-J l)o«.. mka
tot-di im lietalak tilgen Leie, lieber for nontant og vder like høic suidrmnmllek ul
Malerin-, da jeg beholdet minc egne Rom-. Rom og being mig, og derlilimrmtet
Vejen for en ,,sauarc deal«.
Hefte fodecs og pleiesz til Tags- eller nannter
PRANK IAMH’ NMV STAR HARN«
st. Paul. Nebraska
Kutteren ,,Sælhunden.«
(lll·1ltl(Jl-"l’l·:ll..l«’ll.l ALLE LANDITUJ
Ist-sie Kapitel.
Hvokledes Mester Wellet
blev Kaptejn.
...,,«-.
Det er en betjendt Sag, at ovekalt,
hvor der sindes Bank-, finde-z der ogsaa
Folh fom hat« Lyst til at sejle deri.
Enten det un er en almindelig Baad,
der staat til den sejlelystnes Raadighed,
eller hin trugagtige Tingest, hvis sppges
fulde Tilbsjelighed til at vende op og ued
paa sig ser og befordke sin meuneskelige
Laduing til en bedre Versen hat for-staf
fet sig Nat-net »Sjæledkankeren«, hvad
enten bet nu er Floh, Bak, St eller
Dam, en halv Mil eller fein Skkidt
bred: Beboerne as Bredderne ville dog
anvende ethoert Middel, der staat til
bei-es Readighed, for at opiiao den Lyk
ke at flyde omkring paa det vaade Ele
ment.
J Hamieftæderne er denne Jdmt few
splgelig mest uddannet, ognavnlig er der
i den gode Stab Hamburg en Meengde
Diletanter i SIInaItdskunstenz man tun
om Spuk-agent fe dem akbejde fig op og
ned ad Flodeu tned krampagtige Aaretag
og dryppende as Soed i Ausigtet, hour
paa de efter endt Dagvækk gaa how-trat
ie til Sengs med Hatnderne fulde as
Bridbltrer, idet de udbryde: ,,Potker
Tal heute mig, om jeg igjen stal komme
pqa Vandet«, hoilket imidlektid ikke for
)indrer dem sra at Use den fqmme Jdmt
kmste Sindag.
-
Danncbrog
Niafkiw og Vognudfalg
um«-nun m lldonlq m
l)10ug«e, Harver,
Chetek R0w’ers, Col-n Manto-M
Hæriv0r, Binde-gan
Champion see-ders.
Nil at susuk paa .««’ognuu
»Zum og Høstenmikincr im ermuoqnc samt
den orrdcnssslnsrmntr ·,«L«ncscyr« Fabrik aabnc og luktcde Änderung-is
hoiltct fastng m ntmct flam- Prisuy da vor Wurm-! ikhs Itdclnkfrndc besxmlrtnthlgs
T!Icmknnst«, mcn m pnver Lnnsbc og rlccparatimw Fasrkstrd i Forbmdclsp dkllllkds
USE spkexmmth m Luxgnc oq Mastnnscc udimch paa fort Tib.
Wut. H. Sanais-n
M. S j o h o tm
sIIDRUGGlST OG ÄPOTHEKEP,II:«
— Forlmndlor at —
Lnsgotnicllon Jleklicjucs1«. Kcsmikalie1«. Patenttne(1icjner, Maling, Pan ostosthtz
HGGÄRER ÄF BEDSTB KVÄLITBTKF
W« Lasgcreccpccr udnjldes omlmggcltgt paa rnhvcr Eimci TMML
«
M. Olsholim Dauucbrog, Ncbki
—
JohnMark,
—’»- — Handlmdc mcd —-«.——
Icrnvarcr, Seien-i
Avlsrcdfkabcr og ,,Barhwirc«.
.Ido11mrd(s"ity, Nrbe sitosktontor: Focllsksi
—: »j—,-r
Ewssz
EJFPIMFÄÆX
es sum-cum sT.. case-Aco. I»I7I:-»-Mull
Chor-send for vidensktlbklla M hurtig Kur nfvrivatt-, um«-sc og kronulk — « Y.
Bestimko er en Graduent as Vetmett m Ruft- Mcdiml Tollkqu «1fuL::l:klsr:-’L’ss
JUWW Emke Voakd of Wand list qivct lmm Viktor-stund aygkmkzndi sglimäqwuä .
Vi var i masgk Aar behend-et Mem-, nctvsie og krumm : .:.H.T«M«
UUM ca Middclllldkclldc PXEU , lidendc af Fnlqmns as InmdutljllilE d «N"»m«
euer Univwvcucki senkte Aar, saaiom Tab af Mauddom, Unqu « -
spASIMI vg llkklftllslikd, og med absolut Suecefs i cmvm Tilsaslluz som vi ov.srto·q. waltende
kennst SUADUMMQ i alle den-s frogteliqe Studier, saavctjom mmmrugc og I
lldtonnueucr W hsxmk wn hksvkkdes m tokt Tin. n Wr.
Vikr Vksha11d1i11g- kk af den Btskassrnhed, atdrn me nicnkqivcr met-lithle Lindrinq, ausn· vlmhxmrw
Bt befalc 8000 for ctlwert Ttlfcldc as privat Engl-any m ovkriagcr og iltkxl » l J
Kouiultgnosnsr ou Vrkve er absolut licmmeliz k-. Mermiqu mjkkz ikm O. :»,H.-1s1·m1wd Ilqk Mk WI»
Ums-—- vr. vakeiis must fuld Bein-weise afjuemdkkaigksz kkpkkspmkgk Mpyk i»x.-xk.r!lc—., .
WWWIIW M- Svtld merrlc csterEvargenmolstistcn
J
Kontortid: Horch-me fra sil. 9 Form. til s sitz Spudage frq Kl.1(«t!1
. . «
Fritf »Lwcts HemmcsstgsxhcIZFJFZHw
en vvverlm Vog mcd Atcaninqnz i det nor dan A- oa (’I·W« « -
. »
: mole
en uvmasktet Raodqivcr i alle pl«lvatc, llkkvsfc IC nomlegdsxlikr
Reiter Wer oq scnch Eahvrr voktofrtt i forscglet cmslatls
LUMS Private Disponiarm 68 Nauvocph St» Erst-M
c
