Ljdkn Jllgcc.
(Zluttet.)
.i- findet det maaske underligt, stieg
gkk Dem dctte san ligefrcmt, men
»H- tro mig, Herre, der ging en
Weh sa- tcen, saa inderlig, at den
cporgcr ant, hvad Verden sigerz deg
e koste Kiisfen ikle sin Velsignelfe o
Wk otssgtefkab, inen Gud den eisi
kskm i vore Hierter, for hans Ojne
Kot-gen on jeg rette Ægtefolk.«
un frrmfortc denne sidfie Satning
m fuadan Banne, en saadan indu
Locrbevisning, ät jeg ikke kunde
Ik om, at hun niente det optigs
»ja tmn Krisen, og Jorgen maatte
e mid tiiegineentet, han forlod det
ki· nldrig mere i dette Liv. Der var
i» tang Tib, fiocn han sidst flkeo ; seng
Iqbad ieg Dag og Nat til Gud for
Wams Fadens Lin, tnen intet Bud
")» innen Trost i disse lange finstre-de
j-I«ge; hang gamlc Moder inantte
nostr, irg, der ikke selv hnvde noget
sp xj11«1«;i:, O, Heu-et ved De,
ddct oil sige, Dag og Nat at pincs
smabtoshed og Fokfagthed, ittc at
I«Dooi« det cnestc Versen er henne,
k Hin-riet hætiger ded? og De tun
kskk fqm min Sorg. —-— Endelig
kks jeg, at det kunde itke veere endet,
at Ewigen var ded, og jeg bad til
d: »gioniig blot Visl)ed, Herr-el«
tout dekidet sanime en frenmted
Soldat derind i Stnen til os. Dei
en nedsoni Aften nied Stonn og
k; angsielig trykkedc jeg mit Born
mit Bryst, og saa bønligtilden frem
)e titsigsmandz han var giennetnbledt
stcgnen, og saa paa tnig need spat-gen
Btittc; —- jeg troede, han vilde ter
ine Kinder-, nien han rystede paa Ho
tt —- tale med hinanden knnde vi jo
— og pegede paa den Gamle, Bar
og mig, idet han gjorde Korfets Tegn
roo Alle. Jeg begreb, at hin lom
-Fi«cd, og gav hanc Haanden, sont
grcb og pcgede paa min Ring; —
bange Anclse greb mig, Taarer
; mig i Lsinene, og den frem
ie Soldat nikkede, sont viide han sige:
»ræd, Du hat Grund dertil. Han
ncde un en lille Pengepnng og frem
—Jorgen3 Ring-hatt kyssede den,
mig den med Taarer og kyssede der
Barnet, oelsignede det endnu engang,
ilede bort.«
Staktelg Jngeri Hoad hat De munt
lide.« -
O, itke saa meget, som De maaske
Er, jeg bleo bedrøoet, san bedr-vet, at
aldtig mere bliver«glad i denne Ver
,men i nein Sjcel tom der Fred, —
Fied, som Berden ikke san give og
tage. De tror maaste nu, at min
torie er tilende; — at nejl det Ser
gste er endnn tilbage.«
Det Sorgeligste!« udbrod jeg for
stet.
Ja, jeg kan sige det Ssrgeligstu thi
haode dog endnu häns gamle Moder
age, mit Born og denne Hytte, men
rgen stal mit Barn nd blandt Frem
IIZ jeg slalfelo tjene histovre imin
IFIdcgaard, og vor gamle Moder stal
1ttighnset.«
Men hvorledes er det inuligt!« nd
vjsg bestyrtet.
Detlille Sted og Jordlodden her,
.oi tre nied Flid og Nøjfomhed kunde
«Cf, var desværre pantsnt til Jens
W for 300 Rd» sont Jorgen havde
M uf honi til at begynde sin Haar-Id
tIg. Da det nu snart rygtedes i Eg
, at Jorgen var falden i K1«igen, for
zte Jens Rissen sine Pengc, og da vi
kunde betale, hat« han nu drevet os
If Hjeminet.«
Wien det jo usnuligt«, udbrød jeg.
Ulluld, ,,cn saadan Haardhjertethed
itte eksistei«e.«
Sau lpskg ham selv,« soarede Jn
IJW U stille Sul, »for der komtner
Eenomtalte Mand, der justi det
une toni ind ad den lille Havelnage,
«vel hcnoed de Fyrgetyve, sveer og
vtkuldret, et Pat store Stooler inde
Tktdc hans fyldige Bcn og gis op til
Xenie; pna hans velnkerede Mavc
gledect helt Knippe af Sigstctter,
lltan idelig raslede med, sont vilde
llJCnlcdc Befluernes Opincertfomhcd
ldenne Nigdom; hans smale Lieber,
gkcheefe og smaa ftedse urolige Di
ZTW hCUS Physiognomi en ubeha
its Blanding af List og Forstltgem
std Dag og Gndst Fred1« udbwd
Uden overlegne selvbeoidste Tone,
kk llmple, pengestolte Folk egen, idet
lmed det saninxe nedlod sig paa Been
lagopelbehagelig dampede af sin store
obellttgne Pibe. Da ingen qf os
We Dam, fortsatte him efter en Pau
JsYU jsg tom da ellers, bitte Zuges-,
tätggedw atJ satt imorgen waa
M- A gamle Anders Nygtcr stal her
»Ja vi ere sardige, sparede denTiltal- I
te, itnorgen tidlig feiger jeg IItIt den
Gamle til Fattighus et, better dekpaa min I
Dreng til hans Plejesamldre og san
kommer Ieg selv i min nye TjenesteÆ
I »Ja fe, det knnde Du nu have nnd-I
gaaet, lille Jnget«, vedblev den rige
Ian Rissen og strag sig bettenksoni am
Hagen, »inen saadan som man t««eder —"
» »Sa«-..ligger man,« tilsejede Insek,
1 ,,det hat J alt engang set sagt mig.«
I »Men er det da virkeligt Deres Mc- s
I
I
ning,« ndbred ieg indignerek til den rige
Bande, »at sti .Le diese tkeMennesker ad, I
der elske hinanden saa heit, og det sor
lumpne 300 Rle
Den Tiltalte sikserede nnIImed et pro
vende Blit, straktc fine bestoulede Ben
! lange fra fig, og svarede i den sannne be- I
tienksonnne ooerbeoisende Tone, sotn han ’
hele Tiden haode vcdligeholdt:
»Lumpnc rk00 RdLl —- ja dein findet«
man da ikke paa Landevesen, og desnden I
erdenne Jordlod 1000 Rdl. vaskd sorI
mig, for den liggei nndt i nun Mark ogI
desnden kan Jiagteirn aldrig do bekueni- I
meie end he1.0g saa hoad den Jener
lighed, eller hvad det var fvc noget Ko
niolisk De talte ant, tror jeg, Jnger skal
san det nok saa godt has mig; inin Ko
ne er ikke streng, og den Gasnle derinde
vil saa dct lige Iaa godt i Fattighnset
sont her, —- Har De set note-J Fattig
hus?«
I Jeg begieb, at det vilde vckre en Umn
Ilighed at Jens Rissen skuldc satte det
l Hytte,
Iog nejedes dersor tned iinit stille Sind
Iat ærgre ntig over denne Kjødkluinps
I materielle Begreber.
I »Er J maaske ellerg sra Hovedstn
I den.«
; «,Ja,« svarede jeg.
I ,Ja det kunde Ieg neesten begribez del
Her dem derovre, vi hat« at tatie sor
iKrig og Ulnkke og san den forbandede
"Je1«nbane.
»Heut) hat De da Inod Jernbanen,«
spurgte Ieg sornndret.
I »Hvad Icg hat« itnod den? stiller den
tnaaske ikke min Esendoin i tre Dele, og
Isaa alle de Penge, den kostet, det maa
jjeg og niine Standssæller leere ,nej, gid
I Satan have saadan Paasund.
Da Jngen svarede paa denne sinds
konotniske Bemærkning stoppede han sig
besindig en ny Pibe, ten en hel Meengdel
ISvovlstikker as, sei-end han sik Jld, og
Iidet han langsam rejste fig, bemærlede
han:
,,Det ser ud til en god Hist iaar, dil
de Varherte nu give as godt Vejr til at
saa det altsammen i HUS.«
Hertned stneekkede han Selvbeslaget
paa sin Pibe haardt til, svr at- jeg sknlde
lægge Mærke til denne yderligere Vec
stand.
»Ja jeg boer histovee paa den state
Guard, vedblev han, Zg salder Jeres
Vej sorbi, saa se kun ind; en Bid Brod
og en Dram kan J altid saa — dermed
slentrede han afsted.
Neste Morgen listede jeg inig op paa
Jeknbanen over til den lille Hytte, —
Morgensvlen kastede sine Stranler over
Iden yndige Dac, og som tusind Diaman
Iter sunklede Dngdraaberne paa de st·odi
Idige Enge; anlene jublede deres søkste
IHilsen i den friske Morgenstund, Alt
Iaandede Gjenssdelsens Livsalighed, —
sra den lille Hytte vandrede Jnger ned
Iad Stirn med sit Barn paa Armen og
den gamle Moer ved Haanden; da hnn
kam til Brættet ved Auen, standsede hnn
og kastede endnn engang et langt since-te
ligt Asskedsblik til den lille Hytte —
hendes tabte Pat«adis!
svin de havde bmndt stg paa hinandens
Ojne. De toin itke i hinandens Rat
bed, naar det tunde undgaaes, inen Rield
stod mangen Aftenstnnd paa Banken bag
sin Faders Have og saa nd ester Skovs
gaarden, vin han ikke knnde saa Karenat
se — ag hatt var astc ovekbevist otn at
have set hendc vcd Gaarden elier Mar
ken, nien jeg er lige saa vvcrbcvisi om
at han havdc set fejl, for der er saa lattgt
atellctn Guardene at det et· nnnilig at se
fra det ene Stcd til det andet, vnt det er
Mond ellcr Koindez det Bunde lige saa
godt viere Ticnestepigen eller Karlen,
svm han sendtc de iasngselasnlde Ljekash
men det maa ja viere det samme, naar
hatt lunde glæde sig dertil. Knren sad
giltst-ne i de sanune Astentilneis i de: tastte
Lysthnes og saa naa Mannen eg drwnte
sig ind i en Ilssncntyrvnsdeiy hvor hun
selt- var Prinsegsen og hvnr lOclten altid
haode Nie-taki Ansin on «Slikkelse, knn
lidt stloltere, lidt starke-re og med lidt
thasg paa Hagen.
Lin Tages-, ved Alt-beiden og vin
Nattern trank han vaagnede tamtie hatt
stadig paa det afgjarendc Lieblik, da de
sknlde lasgge deres Hirnder ihinanden vg
,,svat«ge hinanden evig Tt·vskab«, svin
hani sinc Tanker kaldtc det. Hvad sittl
de han sige, vg hvad vilde hnn spare-?
Dei var det stoke Spvrgsmaal og den
stvre Gnade. Og det er nn itkc nted en
Samtale vtn slige Ting, sont det er oin
alt andet, hvor vi lsan tale, soin vi er
vant, tankte han, han knnde da ikte gaa
lige hen til hendc vg sige: »Vil Du l)a’
ntig;«« Saa Inaatte hnn jo le hanc vp i
Osmia-; tunde han ikke strive det, eller
kunde han blive en fin og sornent Mand
og sige det, sont Falk uden svr Bande
standen taler, ja saa kunde det lade sig
gis-re —- hun havde je aldrig hart, at
noget Bondenienneike havde talt vm
Hjærter, uden i Siagtetiden, og da heb
det ,,.Hjarte« ; vilde han nu bede hende
vtnhendes Hjcerte, da mindede det ham
ont et Faar eller en Ko, vg saa blev han
saa slov, at han blev rvd ligc am til Nak
ken. cherlighed var de Ord, sont han
sorgjcrveg sagte om i den daglige Tales
Forraadskamtner, og saaledes gik det
med alt, hvad han sknlde sige. Han
kjøbte sig endelig en Formularbvg, under
Paaskud af at ville lære sig til at strive
de nadvendige Farretningsbreve, hvad
Faderen var tneget glad ved,men det var «
Kjærestebrevcne, han i Løndom gjennems «
granstede ntallige Gange, uden at kom
me videre end han var svrud —- til den
Overbevisnittg, at det maatte viere ugjers
cigt, i det mindste vver svr hende, svmdet
netop gjaldt.
Hnn hävde itke den Sorg, men hnn
havde en anden, der var ikke mindre
vg det var, hvvr hnn skulde gjsre as sig
selv, hvis hun skulde vpieve et saadant
sZJjeblik, det hun dvg saa inderlig In
siede.
Saadan stod Sagerne, da dct en Far
aarsdag hiendte sig, at Niels gik alt-ne
tat ved Vejen paa den soran vmtalte
Bakke vg gjærdedr. Sksøndt han pas
sede sit Arbejde M-,Flid, og jSerdet
stod bag ester hatn svin en nyflettetKurv,
havde han dvg stadig sine Oer vendte »
hen efter Skovgaarden. Han syntes at
have set den kjcere Karen flere Gange,
men i det sasnine kontmer hun stein gan
ske mer ved hatn, hvvr Besen slaar en
Vugt. Dct var, sin et Lyn tnnde ha
ve slaaet ned lige soc hans Nase, og han
samlede da i-:a nnderligt med Nisene:
Ig den stakkels Pige blev ikke mindre
)verrasket, men hun var niere, snarraa
Iig end Niels til at nndsly den truende
Inte, hnn opdagcde i Hast et Agehnl i »
: Veshegnet og drejede der sca til Siden
nd over Masken og skjød en Gjenvej til »
Jkabobycin vatdan hnn kam paa den
sette Vej igjcn og sit sit Its-reiche endt,
kommer os ikte ved her.
Men Niels blev tilede — ja, det er
.kkc til at bestrive, han blen saa saa nlyk- «
Selig.
Han gjorde sig selv alle InuligeSpøt««g-3
naal: var hun pred paa hinn, eller rin
zeagtede hnn ham saalcdes, at hun ils (
le en Gang vicde gaa svrbi hani, hilse «
Iaa hant eller tale Ined heim ? Hatt nat-,
"o:n han skulde fynke i Jorden as Sorg
)g Skufselse.
,,.ttiærlighcd kan aldrig skjnles,
biugsende den bryder nd,«
taar der i Sangen, og incrrkeligst er det,
It skjvnt ingcn as dem nogen Sinde ined
et cneste Ord havde redet deres Fslelser,
Jidste alle Folk det i Byen, at Niels vg
sent-en elikede hinanden i i«endoin.
Saa skete det en Asten, at Niels gik «
Ip til Byen —- Bøgebjeerg og Skvvgaan »
Den var, iForbigaaende sagt, Udslyttm
zaarde. Uden for Kristen Hansens Port
sad tv halvvoksne Lvnilek paa en Page
knnb og talte om vore nngc Folt.
»Du sial se, Morten, at vi skal or- «
Ientlig læmpe Fyren, naar du bare vil
Jsælpe mig,« sagde Hang Kt·istian, Kri- !
sien Hanseng Sen, vg drvg nvgle lange :
Drag as sin lange Tobakspibe.
»Jeg tneldek mlg til Tjeneste arb
digst,« soakede Matten, i det han sprang
op ag tag til Hnen paa Soldaten-is,
»den Kartafsel kan ieg nak have Lyst til
at væke med at stralle.«
»Det er nn itle for det jeg vil sgu it
ke ha’ Karm, sor derer ingen eigtig
Appel i hende —- ja, hnn danser da
gadt nol’, nun hnn vil ikle lide at innn
tagcr alt for fast paa hende —- naa ja,
jeg vil knn sate lidt Sjav med hende ag
Nie-la. Dei et- en grinagtig Herre,
denne her Niels Bagebjarg, naar hatt
kotnmcr dinglende, ligesotn Lcddene
knnde viere lopplede sannnen med Staals
traade — og sont han kan se naadig es
ter os, naar vi hat« pndset hant as paa en
eller anden Mande.«
»Mei! hvnd san«, ailnsad Mai-ten n
tntilntadig.
»Man in! Du san fartcrlle han« at
jeg hat« Snag pnn Karm, det lan du
nentt saa hnm bildt ind, sat· naats ecn
er farlibt i een, skal jeg sige dig, san
trar han, at alle andre oil have hende on
sna skal jcg danse dygtig nted hende pna
Sandng, naar dcr skal vare Stank-at
Du tnan kalde ntig en Bogsinke, inn hatt
ikte skal giarc en eller anden grinagtig
Dnsnhcd.«
«Tt)s der kannner han«, hviskedeMan
ten sitt Vcn l Oret, og de satte sig
alvarlig og tause, til Niels kam hen til
dem.
»Vert«sgod og sid ned has as,« sngde
Hans Kristian ag hyppede slg ned til
Morten, da de haode hilft paa den kont
wende
Niels taktede ag satte sig.
»Du kam ikke tned til Btyllnppet has
Rasmns Ezzkildsens sarleden,« yttrede
Hans Kristinn.
,,Nej vi er ja ikke med idet Lag,« saa
rede Niela.
,,Det er sgu og sandt, det hnskede jeg
ia ikle. Der var ellers Slag i Ftikadel
len, maa dn tro. «
,,Sna — aa « »
,,Snn tnnnge kjanne Piger, her den! ’
Trine Knskens, Hojgaards Marie, Kn
ren Skavgnard —«
»Ja, ag Hans Kristian var ilke fri
for at fly sig en Sntnle chrreste,« fal dt
Motten ind.
»Ja, og du — hand? Du mna eig
tignok tage dig selo ved Nasen og bide
Dis i Ojnenr. Nn skal jeg forteelle
Dig, Niels, han folgte Stine Sypige
)jetn.«
»Ja, og Du — jeg kunde gjaerne sige
noget, naar jeg vilde.«
»Jetzt Ja, det maa du godt, jeg lan
fortalle det selv. Dei var bate, da
ai kam ned, haor Klaa’s Sosie stnlde
zaa sra os, saa vild’ Marien ja gl’ heu
Ie et Farvelkys, tnen hun vilde ikke mak
le ret, saa var det bate, jeg slæbte en
Dlrm otnkring Livet ag gaa hende et lille
Tryk op til Besten. Jeg kunne bedre amp
le hetede.«
,,Og san fulgte du Karen Skavgaard
chin,« fortsatte Matten.
»Sluttet«patte«, afbrad Hans Keistian
isfærdigendr.
»Na har vi vel nak af den Snak.«
Enden biet-, at Motten sulgte medNiels,
In de gil, ag aslagde sin Beketning.
,,Det tror ieg ikke,« soarede Niels
stammende. Hatt tunde knap saa sit Vesi,
Ia Karens Navn blev nannt.
,,Tro det!« gjentag Matten, »ja du
lau gjcrne bede Fanden ntiste dig paa
)et.«
»Me» han snalkede ja selv am, haar
Ian han knnde antple Sasie.«
»Ja — ha! Hvad regn’ vi dct for.
Det var knn Sjav. Det, han mener
Pllvor nied, det tier han nat nied, Fyrenz
Jst-te du ikke, haardan hatt bed ntig af,
Ia jeg nannte Katen.«
Niels tat-.
,,Kant nu tncd til Skovballet paa
Zondag, saa ian du saa Trer i Han
Icrne cller i Ojnene, haar det nn bli
-e1«· Du skal se, han stal not annatn
ne hendr. Du kan bare holde dig
"kjult fra føksi af inde bag de sntaa
Braner eg have et lille Kighnl, saa stal
In bake se. Jeg skal kotnnte og tage dig
ned.«
,,Nej jeg gaar ene«, svnrede Niels saa
s«nsi, at Motten ikte prøvcde at sige hatn
tnad.
Sandagen kom, og Skovballet med.
Solen var ved at gaa ned, da Mnsikken
kaldte til Dands i det grsnne. En
Zur-Z Par af Qntegneng pceneste Ung
dotn var allerede paa Gnlaet. Nogle
)andsedc baglænds, andre soc-langs,
ioglc ret, andre avet — saadan var nu
Moden — noglc at«bejdede sont tra Sieb,
nn alvorligt og ihterdigt, sank gialdt det
nn rigtig at hiesige i soc at saa del nieste
;jart, andre »saa flat sotn mnligt« med
Zoingninger tned Overkroppen, Kast
ned Venene og Kast Ined Nacken; an
)ke, tnen knn enkelte, let og llvsnldt,
aa det var en Last at se paa med og
iist ogsaa en Last for dent sela.
(Feetsettes.)
- , » - A-,.----.. «
""""S’t.i diul NleOdCI··
"Mcd selben-Z Fart den Mal-ed clai,
Otier det qanflc Land fra By til Bli
Paa Gadeliiorner og blandt Farnterftandeu
th for lave Ptifer var Slianstwm Mande
Haa staaia spekaleeer paa,
At lianxs il ander Peilxie Das-se I tiia ;
Hans Vater billigere end andre liaa faar,
J Mangde oa Kvalttet liam dem avemaar.
Hat-. anderswer Eine tlotilrirreater
Dct eithver vtl finde, ioia im Oplysiiing lienter.
Vcd iiais lzaia at aiorc Ziadlitia ikaar Tit til Byen commer,
Tit ilot kan gaa udsttiret oq fnart faa flildte Lommer.
Hatt ei ach alenlanqe Avertisfemenler
Aviserae ildflilde fom lsaaci Konkurrenten
For alt det Spalten-m Ida oafaa maa Male
Deu Nlilied de ital kalde litt en flem Glas-data
P. Gr. shan strom.
——Frank Iams,——
Heftcudfalg og Fodcrftald.
Zu udjogle gradcledc (’sly00, Nil-man oa Shiro Palaste-, Trwkhefte, drcegtlge
Tisallioppeiz http-ehrfu- sami all-« Zitaaxs Heile iil laiieste Miso-.
Nahm- .«-)cst Urlgl - pai- deiio ekica Spicula-. Nigci
lsii Hiiiilalld giwss .lijpbctc.
Heil-: ljoveg oa fwlges tll ealjver Tib.
Jusa laii iaslae li: itcitm Ni. l Mit iaa liillia loni et Kristall liebes lios andre,
foidi iisa listalcr ingcu Leu-, lialnsis tin- ztontaiit oa »der ilte liaie Jetdksnunlier M
Postulat-, da Iea beholdn ininis cgne Noli-i. drum og domain-g, oa drisblioerintet
Vejeii for eii ,,iailare deal".
Hefte sødes og pleies til Tages cller llacprifer.
FRANK 1AMh" NIOW STAR- BARN.
St. Paul. Noli-sankti«
r ,-— ....-. ...-!
Daiiiielieog«
Mafkiw og Vognudfalg
— altbefaler sit lldiialg as —
Phqu Hat-ver;
Oheck Rowers, Corn Planters,,
Hæriver, Bindegarn,
Champion seeders,
(Til at fastte paa Umgan
Sinn- oa Hosteaiasliaer fm Fakmvogntsåmtt
den verbensbcrmiite »Ist-klein« Fabrik aabne og latledeFisdewcgue«
hvilket saslgeg til megct lave Bitten da vor Levevei ikte ndeliilkende bottom-salicis
Maskiiier, meii vi deiner Sande-: og tikcpaisatioiis-Vielfted i Fotbithdelie del-med.
M Neparation af Bogne og Maiiineri iidføies paa lorl Tit-.
Win. H. Streut-w
s-f-—-s-- -
Ungdommelig Kjærlighcd.
Fortælling af Mads Hausen.
Niels Bogebjcerg elskede Ketten Steu
gaardz detvidste han, men der vidste hun
ikfe —Karen Skovgaard elskede Nielö
Begebjærg det vidste hun, men det vidste -
han ikkr.
NielgUJ Foreler var Ganrdfolk, li
gesmäz Niels skulde arve sit Fodesicd,
Karen site —- fem tusind Dalcr; Nielg
var nittcn Aar gammel, Karcn s1)tteu;
Niels var en kjøn ctiigKnøz,1naaske lidt
kejtet i sit Væsen og heller ikke rigtig
Hei-re over sine Lemmer, Karen var en
yndig lille Pige, bly ög blid, meu mau
zske lin vel meget undjelig; begges Fort ’
xældre var godmodigc, skikkelige Meutre
ster, der var nemme at komme til rette
»med; det saa altfaa ikke nd til, at der
Lvar nagen Vanskelighed for, at en Tro
låoelse kunde kommei Stand, naar de to
unge kunde komme til at aabne deres
Hjærter forhinanden, men det alcne kun
de fom vi i det folgende stal faa at harr,
viere en meget flcm Hindring.
De to unge Mcnneskcr havde gaaet i
Stole samtnen og leget samtnen de hun
drede Gange-, udeu at der havde neu-et
saa meget sont det allermindste »dem
imellem«; nu var det pludielig blevet,
M. S jø h o lm,
— sistDRUGGIST OG APOTHEKER,IT:—
—- I«’or1m.n(110r at —
I«mg0niiill(sk, Jse(1ueiucs1s. l((-mi1cn.li(s1". PausntmcdMino-; blulitig, Fakvostokfeh
HGIGÄRER ÄF BBDSTE IWÄLFPFJRKf
EIN Lasgcreccptcr udwldrsz omhyxmcltm paa rnhvcr Time I somit-U
M. Sjøljolny Qaitncbrow Nest-«
J()hnMaI-k,
- -«. —- Handlcude med —-«—
Jcrnvarcr, Sclctøi,
Avlsrcdfkabcr og ,,Barbwirc«.
Howard Niv, Ist-by «1Tojtt’vutor: Boelus.
gk
UGS IIW
VJFPÆMÆK
sc IAIIOLIIU sfu clslchccs Il-I.
chcktetev for videustabeliq og hurtig Kur as privat-, newsleoq kkouifke Sydeus-ex
Bellt-kern- er en Graduent at Beiwerk pq Nuih Medic-l collequ as Thier-Ich Jll.
Illinois Statt Boakd of healtb bar givei bmn Vipneöbnkd angaarnde Ivallflkqtlom
VI bar i mange Aar bebaut-let rivate, nckvsie og ttoniste Smommm
Imsk M Middtluldkkude Mctl , Wende of III-Mut es ungdommetiq Durst-I
sllsk Udspceveueki sei-mask, wem Tab qf Manvdoay Unmut-es- Rem
ivaahed og Kraut-sha, oq suec absolut Suceeic i stbven Time-de, iosa vi mum.
Venm e Syst-Imme, c alle dere- fwgeeuqe Stadt-» fass-know uuqtuktigk pg immqu
Udtommel er M vkqge ais-i den«-m m km tw.
Vor Vehandlictg, er If den Bellassenhed, at den Mk qlene qivek Ifeblilleliq Lindtinq, Im- VCIII Kuh
Pl betqle I500 for til-nett Tilfelde of privat Sngdonh vi ovektqqek os ikke sofern-.
Konsultationet ca stehe er absolut hemmen-se Medicina pakkeö iaa staiekkiqhed ikse verlieh II
endeo vis. Ekaeis, nask Md Vestnvkl e as lefældet its-C; et er onli tM de okktmktei, vii mal
Lonfulmuon ist« Smd Fktmærfc eftek grskgsmaalsliftå « v i C « f b w
Konsum-: Hvekdqge frq M. 9 Form. til 8 Eit.; Stanke itc M. 10ti112.
’ts »Livcts Hemmcl gheder,«
rt . en vaetlcq sog med Ukeania ek, ( set sorskdaasie oq en else Sma
ku avakckekt summte au- pk nie, net-wie n knui e sonst-.
unter sum ·- ieam Gut-m kommt c Iokieqm Dianas. dressi- ,
Lukas Private Difvenfarth 68 Mitwelt-h St» Sitten-.
