Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (June 6, 1888)
Ljdkn Jllgcc. (Zluttet.) .i- findet det maaske underligt, stieg gkk Dem dctte san ligefrcmt, men »H- tro mig, Herre, der ging en Weh sa- tcen, saa inderlig, at den cporgcr ant, hvad Verden sigerz deg e koste Kiisfen ikle sin Velsignelfe o Wk otssgtefkab, inen Gud den eisi kskm i vore Hierter, for hans Ojne Kot-gen on jeg rette Ægtefolk.« un frrmfortc denne sidfie Satning m fuadan Banne, en saadan indu Locrbevisning, ät jeg ikke kunde Ik om, at hun niente det optigs »ja tmn Krisen, og Jorgen maatte e mid tiiegineentet, han forlod det ki· nldrig mere i dette Liv. Der var i» tang Tib, fiocn han sidst flkeo ; seng Iqbad ieg Dag og Nat til Gud for Wams Fadens Lin, tnen intet Bud ")» innen Trost i disse lange finstre-de j-I«ge; hang gamlc Moder inantte nostr, irg, der ikke selv hnvde noget sp xj11«1«;i:, O, Heu-et ved De, ddct oil sige, Dag og Nat at pincs smabtoshed og Fokfagthed, ittc at I«Dooi« det cnestc Versen er henne, k Hin-riet hætiger ded? og De tun kskk fqm min Sorg. —-— Endelig kks jeg, at det kunde itke veere endet, at Ewigen var ded, og jeg bad til d: »gioniig blot Visl)ed, Herr-el« tout dekidet sanime en frenmted Soldat derind i Stnen til os. Dei en nedsoni Aften nied Stonn og k; angsielig trykkedc jeg mit Born mit Bryst, og saa bønligtilden frem )e titsigsmandz han var giennetnbledt stcgnen, og saa paa tnig need spat-gen Btittc; —- jeg troede, han vilde ter ine Kinder-, nien han rystede paa Ho tt —- tale med hinanden knnde vi jo — og pegede paa den Gamle, Bar og mig, idet han gjorde Korfets Tegn roo Alle. Jeg begreb, at hin lom -Fi«cd, og gav hanc Haanden, sont grcb og pcgede paa min Ring; — bange Anclse greb mig, Taarer ; mig i Lsinene, og den frem ie Soldat nikkede, sont viide han sige: »ræd, Du hat Grund dertil. Han ncde un en lille Pengepnng og frem —Jorgen3 Ring-hatt kyssede den, mig den med Taarer og kyssede der Barnet, oelsignede det endnu engang, ilede bort.« Staktelg Jngeri Hoad hat De munt lide.« - O, itke saa meget, som De maaske Er, jeg bleo bedrøoet, san bedr-vet, at aldtig mere bliver«glad i denne Ver ,men i nein Sjcel tom der Fred, — Fied, som Berden ikke san give og tage. De tror maaste nu, at min torie er tilende; — at nejl det Ser gste er endnn tilbage.« Det Sorgeligste!« udbrod jeg for stet. Ja, jeg kan sige det Ssrgeligstu thi haode dog endnu häns gamle Moder age, mit Born og denne Hytte, men rgen stal mit Barn nd blandt Frem IIZ jeg slalfelo tjene histovre imin IFIdcgaard, og vor gamle Moder stal 1ttighnset.« Men hvorledes er det inuligt!« nd vjsg bestyrtet. Detlille Sted og Jordlodden her, .oi tre nied Flid og Nøjfomhed kunde «Cf, var desværre pantsnt til Jens W for 300 Rd» sont Jorgen havde M uf honi til at begynde sin Haar-Id tIg. Da det nu snart rygtedes i Eg , at Jorgen var falden i K1«igen, for zte Jens Rissen sine Pengc, og da vi kunde betale, hat« han nu drevet os If Hjeminet.« Wien det jo usnuligt«, udbrød jeg. Ulluld, ,,cn saadan Haardhjertethed itte eksistei«e.« Sau lpskg ham selv,« soarede Jn IJW U stille Sul, »for der komtner Eenomtalte Mand, der justi det une toni ind ad den lille Havelnage, «vel hcnoed de Fyrgetyve, sveer og vtkuldret, et Pat store Stooler inde Tktdc hans fyldige Bcn og gis op til Xenie; pna hans velnkerede Mavc gledect helt Knippe af Sigstctter, lltan idelig raslede med, sont vilde llJCnlcdc Befluernes Opincertfomhcd ldenne Nigdom; hans smale Lieber, gkcheefe og smaa ftedse urolige Di ZTW hCUS Physiognomi en ubeha its Blanding af List og Forstltgem std Dag og Gndst Fred1« udbwd Uden overlegne selvbeoidste Tone, kk llmple, pengestolte Folk egen, idet lmed det saninxe nedlod sig paa Been lagopelbehagelig dampede af sin store obellttgne Pibe. Da ingen qf os We Dam, fortsatte him efter en Pau JsYU jsg tom da ellers, bitte Zuges-, tätggedw atJ satt imorgen waa M- A gamle Anders Nygtcr stal her »Ja vi ere sardige, sparede denTiltal- I te, itnorgen tidlig feiger jeg IItIt den Gamle til Fattighus et, better dekpaa min I Dreng til hans Plejesamldre og san kommer Ieg selv i min nye TjenesteÆ I »Ja fe, det knnde Du nu have nnd-I gaaet, lille Jnget«, vedblev den rige Ian Rissen og strag sig bettenksoni am Hagen, »inen saadan som man t««eder —" » »Sa«-..ligger man,« tilsejede Insek, 1 ,,det hat J alt engang set sagt mig.« I »Men er det da virkeligt Deres Mc- s I I ning,« ndbred ieg indignerek til den rige Bande, »at sti .Le diese tkeMennesker ad, I der elske hinanden saa heit, og det sor lumpne 300 Rle Den Tiltalte sikserede nnIImed et pro vende Blit, straktc fine bestoulede Ben ! lange fra fig, og svarede i den sannne be- I tienksonnne ooerbeoisende Tone, sotn han ’ hele Tiden haode vcdligeholdt: »Lumpnc rk00 RdLl —- ja dein findet« man da ikke paa Landevesen, og desnden I erdenne Jordlod 1000 Rdl. vaskd sorI mig, for den liggei nndt i nun Mark ogI desnden kan Jiagteirn aldrig do bekueni- I meie end he1.0g saa hoad den Jener lighed, eller hvad det var fvc noget Ko niolisk De talte ant, tror jeg, Jnger skal san det nok saa godt has mig; inin Ko ne er ikke streng, og den Gasnle derinde vil saa dct lige Iaa godt i Fattighnset sont her, —- Har De set note-J Fattig hus?« I Jeg begieb, at det vilde vckre en Umn Ilighed at Jens Rissen skuldc satte det l Hytte, Iog nejedes dersor tned iinit stille Sind Iat ærgre ntig over denne Kjødkluinps I materielle Begreber. I »Er J maaske ellerg sra Hovedstn I den.« ; «,Ja,« svarede jeg. I ,Ja det kunde Ieg neesten begribez del Her dem derovre, vi hat« at tatie sor iKrig og Ulnkke og san den forbandede "Je1«nbane. »Heut) hat De da Inod Jernbanen,« spurgte Ieg sornndret. I »Hvad Icg hat« itnod den? stiller den tnaaske ikke min Esendoin i tre Dele, og Isaa alle de Penge, den kostet, det maa jjeg og niine Standssæller leere ,nej, gid I Satan have saadan Paasund. Da Jngen svarede paa denne sinds konotniske Bemærkning stoppede han sig besindig en ny Pibe, ten en hel Meengdel ISvovlstikker as, sei-end han sik Jld, og Iidet han langsam rejste fig, bemærlede han: ,,Det ser ud til en god Hist iaar, dil de Varherte nu give as godt Vejr til at saa det altsammen i HUS.« Hertned stneekkede han Selvbeslaget paa sin Pibe haardt til, svr at- jeg sknlde lægge Mærke til denne yderligere Vec stand. »Ja jeg boer histovee paa den state Guard, vedblev han, Zg salder Jeres Vej sorbi, saa se kun ind; en Bid Brod og en Dram kan J altid saa — dermed slentrede han afsted. Neste Morgen listede jeg inig op paa Jeknbanen over til den lille Hytte, — Morgensvlen kastede sine Stranler over Iden yndige Dac, og som tusind Diaman Iter sunklede Dngdraaberne paa de st·odi Idige Enge; anlene jublede deres søkste IHilsen i den friske Morgenstund, Alt Iaandede Gjenssdelsens Livsalighed, — sra den lille Hytte vandrede Jnger ned Iad Stirn med sit Barn paa Armen og den gamle Moer ved Haanden; da hnn kam til Brættet ved Auen, standsede hnn og kastede endnn engang et langt since-te ligt Asskedsblik til den lille Hytte — hendes tabte Pat«adis! svin de havde bmndt stg paa hinandens Ojne. De toin itke i hinandens Rat bed, naar det tunde undgaaes, inen Rield stod mangen Aftenstnnd paa Banken bag sin Faders Have og saa nd ester Skovs gaarden, vin han ikke knnde saa Karenat se — ag hatt var astc ovekbevist otn at have set hendc vcd Gaarden elier Mar ken, nien jeg er lige saa vvcrbcvisi om at han havdc set fejl, for der er saa lattgt atellctn Guardene at det et· nnnilig at se fra det ene Stcd til det andet, vnt det er Mond ellcr Koindez det Bunde lige saa godt viere Ticnestepigen eller Karlen, svm han sendtc de iasngselasnlde Ljekash men det maa ja viere det samme, naar hatt lunde glæde sig dertil. Knren sad giltst-ne i de sanune Astentilneis i de: tastte Lysthnes og saa naa Mannen eg drwnte sig ind i en Ilssncntyrvnsdeiy hvor hun selt- var Prinsegsen og hvnr lOclten altid haode Nie-taki Ansin on «Slikkelse, knn lidt stloltere, lidt starke-re og med lidt thasg paa Hagen. Lin Tages-, ved Alt-beiden og vin Nattern trank han vaagnede tamtie hatt stadig paa det afgjarendc Lieblik, da de sknlde lasgge deres Hirnder ihinanden vg ,,svat«ge hinanden evig Tt·vskab«, svin hani sinc Tanker kaldtc det. Hvad sittl de han sige, vg hvad vilde hnn spare-? Dei var det stoke Spvrgsmaal og den stvre Gnade. Og det er nn itkc nted en Samtale vtn slige Ting, sont det er oin alt andet, hvor vi lsan tale, soin vi er vant, tankte han, han knnde da ikte gaa lige hen til hendc vg sige: »Vil Du l)a’ ntig;«« Saa Inaatte hnn jo le hanc vp i Osmia-; tunde han ikke strive det, eller kunde han blive en fin og sornent Mand og sige det, sont Falk uden svr Bande standen taler, ja saa kunde det lade sig gis-re —- hun havde je aldrig hart, at noget Bondenienneike havde talt vm Hjærter, uden i Siagtetiden, og da heb det ,,.Hjarte« ; vilde han nu bede hende vtnhendes Hjcerte, da mindede det ham ont et Faar eller en Ko, vg saa blev han saa slov, at han blev rvd ligc am til Nak ken. cherlighed var de Ord, sont han sorgjcrveg sagte om i den daglige Tales Forraadskamtner, og saaledes gik det med alt, hvad han sknlde sige. Han kjøbte sig endelig en Formularbvg, under Paaskud af at ville lære sig til at strive de nadvendige Farretningsbreve, hvad Faderen var tneget glad ved,men det var « Kjærestebrevcne, han i Løndom gjennems « granstede ntallige Gange, uden at kom me videre end han var svrud —- til den Overbevisnittg, at det maatte viere ugjers cigt, i det mindste vver svr hende, svmdet netop gjaldt. Hnn hävde itke den Sorg, men hnn havde en anden, der var ikke mindre vg det var, hvvr hnn skulde gjsre as sig selv, hvis hun skulde vpieve et saadant sZJjeblik, det hun dvg saa inderlig In siede. Saadan stod Sagerne, da dct en Far aarsdag hiendte sig, at Niels gik alt-ne tat ved Vejen paa den soran vmtalte Bakke vg gjærdedr. Sksøndt han pas sede sit Arbejde M-,Flid, og jSerdet stod bag ester hatn svin en nyflettetKurv, havde han dvg stadig sine Oer vendte » hen efter Skovgaarden. Han syntes at have set den kjcere Karen flere Gange, men i det sasnine kontmer hun stein gan ske mer ved hatn, hvvr Besen slaar en Vugt. Dct var, sin et Lyn tnnde ha ve slaaet ned lige soc hans Nase, og han samlede da i-:a nnderligt med Nisene: Ig den stakkels Pige blev ikke mindre )verrasket, men hun var niere, snarraa Iig end Niels til at nndsly den truende Inte, hnn opdagcde i Hast et Agehnl i » : Veshegnet og drejede der sca til Siden nd over Masken og skjød en Gjenvej til » Jkabobycin vatdan hnn kam paa den sette Vej igjcn og sit sit Its-reiche endt, kommer os ikte ved her. Men Niels blev tilede — ja, det er .kkc til at bestrive, han blen saa saa nlyk- « Selig. Han gjorde sig selv alle InuligeSpøt««g-3 naal: var hun pred paa hinn, eller rin zeagtede hnn ham saalcdes, at hun ils ( le en Gang vicde gaa svrbi hani, hilse « Iaa hant eller tale Ined heim ? Hatt nat-, "o:n han skulde fynke i Jorden as Sorg )g Skufselse. ,,.ttiærlighcd kan aldrig skjnles, biugsende den bryder nd,« taar der i Sangen, og incrrkeligst er det, It skjvnt ingcn as dem nogen Sinde ined et cneste Ord havde redet deres Fslelser, Jidste alle Folk det i Byen, at Niels vg sent-en elikede hinanden i i«endoin. Saa skete det en Asten, at Niels gik « Ip til Byen —- Bøgebjeerg og Skvvgaan » Den var, iForbigaaende sagt, Udslyttm zaarde. Uden for Kristen Hansens Port sad tv halvvoksne Lvnilek paa en Page knnb og talte om vore nngc Folt. »Du sial se, Morten, at vi skal or- « Ientlig læmpe Fyren, naar du bare vil Jsælpe mig,« sagde Hang Kt·istian, Kri- ! sien Hanseng Sen, vg drvg nvgle lange : Drag as sin lange Tobakspibe. »Jeg tneldek mlg til Tjeneste arb digst,« soakede Matten, i det han sprang op ag tag til Hnen paa Soldaten-is, »den Kartafsel kan ieg nak have Lyst til at væke med at stralle.« »Det er nn itle for det jeg vil sgu it ke ha’ Karm, sor derer ingen eigtig Appel i hende —- ja, hnn danser da gadt nol’, nun hnn vil ikle lide at innn tagcr alt for fast paa hende —- naa ja, jeg vil knn sate lidt Sjav med hende ag Nie-la. Dei et- en grinagtig Herre, denne her Niels Bagebjarg, naar hatt kotnmcr dinglende, ligesotn Lcddene knnde viere lopplede sannnen med Staals traade — og sont han kan se naadig es ter os, naar vi hat« pndset hant as paa en eller anden Mande.« »Mei! hvnd san«, ailnsad Mai-ten n tntilntadig. »Man in! Du san fartcrlle han« at jeg hat« Snag pnn Karm, det lan du nentt saa hnm bildt ind, sat· naats ecn er farlibt i een, skal jeg sige dig, san trar han, at alle andre oil have hende on sna skal jcg danse dygtig nted hende pna Sandng, naar dcr skal vare Stank-at Du tnan kalde ntig en Bogsinke, inn hatt ikte skal giarc en eller anden grinagtig Dnsnhcd.« «Tt)s der kannner han«, hviskedeMan ten sitt Vcn l Oret, og de satte sig alvarlig og tause, til Niels kam hen til dem. »Vert«sgod og sid ned has as,« sngde Hans Kristian ag hyppede slg ned til Morten, da de haode hilft paa den kont wende Niels taktede ag satte sig. »Du kam ikke tned til Btyllnppet has Rasmns Ezzkildsens sarleden,« yttrede Hans Kristinn. ,,Nej vi er ja ikke med idet Lag,« saa rede Niela. ,,Det er sgu og sandt, det hnskede jeg ia ikle. Der var ellers Slag i Ftikadel len, maa dn tro. « ,,Sna — aa « » ,,Snn tnnnge kjanne Piger, her den! ’ Trine Knskens, Hojgaards Marie, Kn ren Skavgnard —« »Ja, ag Hans Kristian var ilke fri for at fly sig en Sntnle chrreste,« fal dt Motten ind. »Ja, og du — hand? Du mna eig tignok tage dig selo ved Nasen og bide Dis i Ojnenr. Nn skal jeg forteelle Dig, Niels, han folgte Stine Sypige )jetn.« »Ja, og Du — jeg kunde gjaerne sige noget, naar jeg vilde.« »Jetzt Ja, det maa du godt, jeg lan fortalle det selv. Dei var bate, da ai kam ned, haor Klaa’s Sosie stnlde zaa sra os, saa vild’ Marien ja gl’ heu Ie et Farvelkys, tnen hun vilde ikke mak le ret, saa var det bate, jeg slæbte en Dlrm otnkring Livet ag gaa hende et lille Tryk op til Besten. Jeg kunne bedre amp le hetede.« ,,Og san fulgte du Karen Skavgaard chin,« fortsatte Matten. »Sluttet«patte«, afbrad Hans Keistian isfærdigendr. »Na har vi vel nak af den Snak.« Enden biet-, at Motten sulgte medNiels, In de gil, ag aslagde sin Beketning. ,,Det tror ieg ikke,« soarede Niels stammende. Hatt tunde knap saa sit Vesi, Ia Karens Navn blev nannt. ,,Tro det!« gjentag Matten, »ja du lau gjcrne bede Fanden ntiste dig paa )et.« »Me» han snalkede ja selv am, haar Ian han knnde antple Sasie.« »Ja — ha! Hvad regn’ vi dct for. Det var knn Sjav. Det, han mener Pllvor nied, det tier han nat nied, Fyrenz Jst-te du ikke, haardan hatt bed ntig af, Ia jeg nannte Katen.« Niels tat-. ,,Kant nu tncd til Skovballet paa Zondag, saa ian du saa Trer i Han Icrne cller i Ojnene, haar det nn bli -e1«· Du skal se, han stal not annatn ne hendr. Du kan bare holde dig "kjult fra føksi af inde bag de sntaa Braner eg have et lille Kighnl, saa stal In bake se. Jeg skal kotnnte og tage dig ned.« ,,Nej jeg gaar ene«, svnrede Niels saa s«nsi, at Motten ikte prøvcde at sige hatn tnad. Sandagen kom, og Skovballet med. Solen var ved at gaa ned, da Mnsikken kaldte til Dands i det grsnne. En Zur-Z Par af Qntegneng pceneste Ung dotn var allerede paa Gnlaet. Nogle )andsedc baglænds, andre soc-langs, ioglc ret, andre avet — saadan var nu Moden — noglc at«bejdede sont tra Sieb, nn alvorligt og ihterdigt, sank gialdt det nn rigtig at hiesige i soc at saa del nieste ;jart, andre »saa flat sotn mnligt« med Zoingninger tned Overkroppen, Kast ned Venene og Kast Ined Nacken; an )ke, tnen knn enkelte, let og llvsnldt, aa det var en Last at se paa med og iist ogsaa en Last for dent sela. (Feetsettes.) - , » - A-,.----.. « """"S’t.i diul NleOdCI·· "Mcd selben-Z Fart den Mal-ed clai, Otier det qanflc Land fra By til Bli Paa Gadeliiorner og blandt Farnterftandeu th for lave Ptifer var Slianstwm Mande Haa staaia spekaleeer paa, At lianxs il ander Peilxie Das-se I tiia ; Hans Vater billigere end andre liaa faar, J Mangde oa Kvalttet liam dem avemaar. Hat-. anderswer Eine tlotilrirreater Dct eithver vtl finde, ioia im Oplysiiing lienter. Vcd iiais lzaia at aiorc Ziadlitia ikaar Tit til Byen commer, Tit ilot kan gaa udsttiret oq fnart faa flildte Lommer. Hatt ei ach alenlanqe Avertisfemenler Aviserae ildflilde fom lsaaci Konkurrenten For alt det Spalten-m Ida oafaa maa Male Deu Nlilied de ital kalde litt en flem Glas-data P. Gr. shan strom. ——Frank Iams,—— Heftcudfalg og Fodcrftald. Zu udjogle gradcledc (’sly00, Nil-man oa Shiro Palaste-, Trwkhefte, drcegtlge Tisallioppeiz http-ehrfu- sami all-« Zitaaxs Heile iil laiieste Miso-. Nahm- .«-)cst Urlgl - pai- deiio ekica Spicula-. Nigci lsii Hiiiilalld giwss .lijpbctc. Heil-: ljoveg oa fwlges tll ealjver Tib. Jusa laii iaslae li: itcitm Ni. l Mit iaa liillia loni et Kristall liebes lios andre, foidi iisa listalcr ingcu Leu-, lialnsis tin- ztontaiit oa »der ilte liaie Jetdksnunlier M Postulat-, da Iea beholdn ininis cgne Noli-i. drum og domain-g, oa drisblioerintet Vejeii for eii ,,iailare deal". Hefte sødes og pleies til Tages cller llacprifer. FRANK 1AMh" NIOW STAR- BARN. St. Paul. Noli-sankti« r ,-— ....-. ...-! Daiiiielieog« Mafkiw og Vognudfalg — altbefaler sit lldiialg as — Phqu Hat-ver; Oheck Rowers, Corn Planters,, Hæriver, Bindegarn, Champion seeders, (Til at fastte paa Umgan Sinn- oa Hosteaiasliaer fm Fakmvogntsåmtt den verbensbcrmiite »Ist-klein« Fabrik aabne og latledeFisdewcgue« hvilket saslgeg til megct lave Bitten da vor Levevei ikte ndeliilkende bottom-salicis Maskiiier, meii vi deiner Sande-: og tikcpaisatioiis-Vielfted i Fotbithdelie del-med. M Neparation af Bogne og Maiiineri iidføies paa lorl Tit-. Win. H. Streut-w s-f-—-s-- - Ungdommelig Kjærlighcd. Fortælling af Mads Hausen. Niels Bogebjcerg elskede Ketten Steu gaardz detvidste han, men der vidste hun ikfe —Karen Skovgaard elskede Nielö Begebjærg det vidste hun, men det vidste - han ikkr. NielgUJ Foreler var Ganrdfolk, li gesmäz Niels skulde arve sit Fodesicd, Karen site —- fem tusind Dalcr; Nielg var nittcn Aar gammel, Karcn s1)tteu; Niels var en kjøn ctiigKnøz,1naaske lidt kejtet i sit Væsen og heller ikke rigtig Hei-re over sine Lemmer, Karen var en yndig lille Pige, bly ög blid, meu mau zske lin vel meget undjelig; begges Fort ’ xældre var godmodigc, skikkelige Meutre ster, der var nemme at komme til rette »med; det saa altfaa ikke nd til, at der Lvar nagen Vanskelighed for, at en Tro låoelse kunde kommei Stand, naar de to unge kunde komme til at aabne deres Hjærter forhinanden, men det alcne kun de fom vi i det folgende stal faa at harr, viere en meget flcm Hindring. De to unge Mcnneskcr havde gaaet i Stole samtnen og leget samtnen de hun drede Gange-, udeu at der havde neu-et saa meget sont det allermindste »dem imellem«; nu var det pludielig blevet, M. S jø h o lm, — sistDRUGGIST OG APOTHEKER,IT:— —- I«’or1m.n(110r at — I«mg0niiill(sk, Jse(1ueiucs1s. l((-mi1cn.li(s1". PausntmcdMino-; blulitig, Fakvostokfeh HGIGÄRER ÄF BBDSTE IWÄLFPFJRKf EIN Lasgcreccptcr udwldrsz omhyxmcltm paa rnhvcr Time I somit-U M. Sjøljolny Qaitncbrow Nest-« J()hnMaI-k, - -«. —- Handlcude med —-«— Jcrnvarcr, Sclctøi, Avlsrcdfkabcr og ,,Barbwirc«. Howard Niv, Ist-by «1Tojtt’vutor: Boelus. gk UGS IIW VJFPÆMÆK sc IAIIOLIIU sfu clslchccs Il-I. chcktetev for videustabeliq og hurtig Kur as privat-, newsleoq kkouifke Sydeus-ex Bellt-kern- er en Graduent at Beiwerk pq Nuih Medic-l collequ as Thier-Ich Jll. Illinois Statt Boakd of healtb bar givei bmn Vipneöbnkd angaarnde Ivallflkqtlom VI bar i mange Aar bebaut-let rivate, nckvsie og ttoniste Smommm Imsk M Middtluldkkude Mctl , Wende of III-Mut es ungdommetiq Durst-I sllsk Udspceveueki sei-mask, wem Tab qf Manvdoay Unmut-es- Rem ivaahed og Kraut-sha, oq suec absolut Suceeic i stbven Time-de, iosa vi mum. Venm e Syst-Imme, c alle dere- fwgeeuqe Stadt-» fass-know uuqtuktigk pg immqu Udtommel er M vkqge ais-i den«-m m km tw. Vor Vehandlictg, er If den Bellassenhed, at den Mk qlene qivek Ifeblilleliq Lindtinq, Im- VCIII Kuh Pl betqle I500 for til-nett Tilfelde of privat Sngdonh vi ovektqqek os ikke sofern-. Konsultationet ca stehe er absolut hemmen-se Medicina pakkeö iaa staiekkiqhed ikse verlieh II endeo vis. Ekaeis, nask Md Vestnvkl e as lefældet its-C; et er onli tM de okktmktei, vii mal Lonfulmuon ist« Smd Fktmærfc eftek grskgsmaalsliftå « v i C « f b w Konsum-: Hvekdqge frq M. 9 Form. til 8 Eit.; Stanke itc M. 10ti112. ’ts »Livcts Hemmcl gheder,« rt . en vaetlcq sog med Ukeania ek, ( set sorskdaasie oq en else Sma ku avakckekt summte au- pk nie, net-wie n knui e sonst-. unter sum ·- ieam Gut-m kommt c Iokieqm Dianas. dressi- , Lukas Private Difvenfarth 68 Mitwelt-h St» Sitten-.