—- ---
Italieneren.
ISlnLteU
s zlvsigt tin-de mulig bllse for-H
a allclliijeste Sted«, hsistede
-I, der konnnel an paa Dem«
zi, :"-oadv"o- lange-e man af nlig?«;
Nur-wart gtar over til Regie
z«;:-, mod: agek en Anscettelse
cui-c Departement og aflcegger
z sskabsedenz Deress Navn er
I Thesz Hieni, at man snster
»H- Keisekens Sag, og,«
·-T-ej1«eljek Deces Moder
Med Hat-ne afviste jeg et
« Tribut-, men han for-silbe
isx sk nieste Dsg vilde høre mit
Zum-. Hu, hvilken Nat! Hsilte
valck led jeg ikke! chlvivlel
szerlighed og Had vekslede i
s, men gjennem alt dette ltd
dass Rest: »Ja-g ikle den
Clendjghed, sum allerede ned
wersj Silldl« — ««,Ncste Mor
Ieg Isterrigsk Embedsmand«,
in eiter en Pause, Hain Mi
,n Zifter var-e frelsie, de anede
ikke, hoilket Ofser jeg hande»
.me·1 jeg havde folgt min 2E1«e,
u 1imelige, ja maafke tnin evige
c«tdvendlejeg, »Jaget! kan tw,
los Kainp ig Strid strecke sig
g Gent-ein«
!« ndbrsd han med Heftighed,
Pligter, saahyjy san hiesige,
ovemsæde dem; med det Sam
deccsz Sjcel til Skjcelsildens
sank i en Inikk Grublen, sg
jlpcndt nd i Nummet udens at
cesxede sig paa nagen bestenll
rDe nn min Smerte?« sagde
juckende og greb min Hund-,
tfok. Elende Flamme, der r-a
«, og han luugede sin anden
Iomt Inod B1·ystet.
lherotn«, forliatte han med
s1ighed, »jeg hal- nn opsyldt
lud og glennne disse hieslige
der og glcede os over den
J.«
ogcn Tid fadde vi ved hinan
da kont Vognem
gTak!« raubte Cis-la efler
g rullede dort. ,Leve Dan
Jtalien1«
de til Afsted, den nedgaaende
sine sidste Straaler hen over
a1·vede de ceevcekdige Mut-e
aabningen fad Jlalieneren;
sig hierinne, thi hanz Hjem
en Rain.
Nu Juger.
alning af onctrenl 2 Mile
ipestlig Relsting skyder en
iudi Landetz dejlige stop
vekgle her med de herlig
er og friste granne Engpar
nderØjet levende Hegn dg
kelte starre Tragrnpper, de
eraf maglige Skove, der
engang have ovetskygget
vskab. Sit bedsle Smykke
her omtalle Dal dog af en
ulallige Bngtninger sinn
t Skovene og Bakkerne,
lvann Dag, som den vi
je, ligner et Silvbaandy
Inter al denne Dejlighed
u fra de hije Basler og
laber Ojet hvile paa dette
alflcpg, lieh-ver Du blot
icridt nedad, for straks at
andrede Temperatur; thi
ytie Dalen for de starpe
kein-inde, faa man findet
mildere Luft end ellers
nder vor no.dlige Bude
liden Juger eg hsrte hendec sitnple Hi
stotir.
Det var atter Kcigen, denne for
Dantnark saa nlyktelige Kamp, der i
denne sredeiige Astrog havde esterladt
sine Veer, hat-de slaaet de dybe Saat,
sem Verden saa sjelden sen-, og derfor
heller ikke tjender.
J Stamme-nd og Ki«igere, der bar
srennnanet dette gnsetige llhyi«e, J tale
vel med et niedlidende Sknldertmk om
Krigenv Oss1«e, de ntange Penge« og de
dyrebare Mennesieliv; nten J ane ikke,
at Kampen har krceoet langt starre og
streisteligere Qfsre. Fra Cders ophsiede
Standpunkt formaae J ikke at gjennem
tmnge Dybet as al den bitt-e Sorg og E
»lendighed, den har bragt over Hiennncts
stille Frei-, endnn mindre at stne ind i
det for-pinte bljdende Mennestehjertr.
l «Jeg ekftdt histevre i den store Gaard,
Isem J see der i Udkanten as Skoven,«
ssortalte liden Jnger mig, da vi sadde i
den lille have foran Hinter og den
gamle Bedstemeder var sluniret ind i sin
Stol, — »mine Fotceldre vare rige
Bender, jeg deres eneste Barn. Oele
sEgnen talede oin den stnnkke Jnger, den
rige Nils Peterienss eneste Datter; hvor
jeg kein, i Kirken eller til Gilde,var
jeg den Foruemstyi Alle benndrede
Zmin Stads, og mangen en flink Karl
.vovede ikke at byde mig til en Bandes,
sei-di jeg var saa sin paa det! De sor
undres tnaaske over, at jeg selv sortaeller
Dem det, men dengang var jeg saaledes3,
lsjrst bag efter har Sorg og Modgang
aabncttnit Oje for tnin egen hastige
Forscengelighed og leert inig, at Gud
staat den Hossærdige innd, men den Bd
Inyge giver han Naade.«
Hnn udtalte disse sidste Ord tned en
saa resigneret Betoning og ledsagede dem
med et saa ydtnygt Blit, at jeg siraks
par overbevist oin, at den froncmeste
.·Hengiveithedi sin Skjebne havde dikterct
hende dem.
,,Bed et saadant Gilde saa jeg sor ser
ste Gang Jergen ; han var nylig kommen
hie-n fra stbstaden, hvor hanhavde leert
at viere Bewer, nien da hans gasnle Mo
der, spm sidder hist paa Stolen, var be
gyndtat blioe shgelig, mengte hun til
sin Spns Ntewærelse i Hienunet. Jeg
nas: dengang Inn 17 Aar og Jprgen w,
men en sinnkkere Karl syness Leg aldrig
at have set. Han gjorde ikke, sont de
andre sattige charle, npgle klodsede For
sjg paa at dandse- tned mig, men stod he
le Ratten ten-Trog as Stnen og saa paa
zcnig. Fra dette Oseblik as siod mineTan
ilker alene til den sattige Ijrgen, eg man
sen Aftenstnnd hat jeg siddet i Haven
histovre og stirret herover til, sor osn
muligt at opsange et Glimt as ham, der,
uden at jeg vidste hvordan, var bleven
mig det Kjæreste paa Jorden. At Isr
gen ogsaa syntes godt öm mig, fik jeg
mange Beviser paa; men hans Frygt
sor den rige Jnger var saa stor, at jeg
selv maatte give ham at sorstaa, at jeg
not vilde dandse nted hain, serend han
vovede at byde mig op dertil. Fra den
Stnnd talede hele Byen ikke om andet,
end at den rige Jnger havde dandset med
den sattige Jst-gen. De sen-staat inig
vist ikke, naar jeg sortasller Dein saa me
get otn rig eg fattig, men De ved heller
ikke, hvad det vil stge imellem pg, jeg hat
selv engang havt samme Tankerz Gaste
lov at jeg nu har saaet andre. Nu dsde
tnin Moder-, og vi sik en Hnsbestyrerim
de sra Kjobstaden, »thi min lille Jnger
stal kun viere til Stads«, plejede inin
salig Fader at sige, og tilfojede da, som
altid — ,,sor ieg har Nnad til det!«
Disse sidste Ord førte han altid i Mun
den; det var, sont ein Herren vilde straf
se’ham for dein. Kort ester nteldte sig
en Flut-, den rige Jens Rissen, en
Mand, der som Smngler havde tjent si
ne fsrste Penge, og senere ved ntange
Maader for-get dem; min Fader gav
hatn Ja! men jeg sagde Nest Da Fa’er
dertil mente, at jeg stal have min Villie,
sagde Jens Rissen: ,,Jeg veed not,
hvorsor Jnger si’er nej, for hnn gaaer
og taenker paa ergen Beet-ein« Da blev
min Fader vred og svor en dyr Ed paa:
»at fjrend han«-Z Datter skulde saa den -
sattige Pjalt, stulde han for jage hende
End as sinGaard for at tigge!« Ak, han
lenkte ikke dengang i sit underlige Hos
mod, at hans Ord saa snart stulde gaa i
Opsyldelse. Min Faders Begjarlighed
ester Nigdocn tiltog fra min Moderg
Dtd mere og niere, han kjjdte og solgte
store Landejendomtne, byggede sin egen
Gaardotn, somDe nu ser den, og ausruf
sede en Mangde kostbare Ting til at pha
te op med, to Jnstrmnenter sor et godt
Syns Siyld, tnen altsannnen knn sor at
stille sin Rigdotn tilskne. Det oar en
lang og sjrgelige Tidser Jst-gen og mig,
sjcelden saa vi hinanden. Da kam det
slemnte Aar, der Idelagde saa Inange ri
ge Felt; Fader havde just kjpbt en stor
Ejendotn, han vilde itte leengere vare al
mindelig Bo.1de, sagde han, men Land
ejendomsbesidder, og jeg sknlde viere
Festen; allerede grad jeg i min Ensocns
l I
samt-ed ved Tanten pm at stilles st
Jetgen der nn mindre end str saa til
mig; men Gnd oilde det andet·lede·3.
Min Fader havde indladt sig med en
stax Kiebmand avee i Kiabendavn, han
gis Faltit, eller rettere tsendte sin Bei ud
as Landen Den state Elende-n, sim m
just sknlde flntte hen paa, blev folgt, og
da der ilte bleo bndt dct Halve, sam Fa
der haode giaet, kam de ogsaa over i
Gast-den hist og sit-en op Alt hvad oi
havdc. Mut Fadcr tlandc ilke Mad til
bane stn FamgdonH han havde godt
kannet jage nt eneste Liain nd af sm
Gaard sont Tiggetste, men selv besad han
ingen Kraft til at lide. — Margenen
ester sandt Karlen ham hangende i Loen;
Gud onst-c hana Statt naadig!«
Liden Jnger bejede flt Hoved es fal
dede andagtig Heendetnez det set-elem
mig, sont bad hnn en stille Ban, sve den
hedensarnes Stal. Hnn var smu t, som
hnn det- sad for mig i den lillehase med
densattige Hytte til Baggrundz hendes
Figur var lille vg. spinlet, men veldans s
net; den siatple Hoergarns Kjole tad str
lig, og i- det blege Ansigt lieste man ty
delig en from Bat-netw, udvitlet og pra- ,
vet i Livets Kamp og Strid. Af den
rige, fatsfcengelige Insel-, saaledes sam
skildrede sig selv nagle Aar tidligere, var
der intet Spor inere tilbagr.
,,Og haarledeg gik det Dem saa seide
re« —- veddlev jeg ester en Pause, ihvils «
ten vi Begge havde siddet hensunknki J
vore egne Bett«agtningek. Hnn soer .
hurtig med den finehaand over Banden, :
sont vilde hun befinde sig, hvok hun flap, ,
og vedbleo der-paa:
,,Saa blev Alt folgt, Gast-d og Jud
bo, endag mine Silkeljoler og mit Guld
stadg toge de med, eg jeg hat-te dem size, .
at det var cndnn itke not. Saa kjabte
Jens Rissen Gaarden ag lad mig vide,
at jeg knnde have varet hans Keine, men
siden ieg ilke havde satstaaet min Lykke, E
maatte jeg nn ligge, somjes havde redet. j
Med gttedende Taatek palkede jeg mina
Smaating i en lille Bylt, kneelede t- mit
stille Kammer is dad indetlig til Gud
am at sare mig ad sine Beje til sit Maul.
E«n-Far-nemmelse, sotn jeg aldrig havde
Iiendt, gjennemtmngte mit Vierte, og
jeg gil· nd til Lenkehnnden, den gamle
trosaste Kara, og kyssede ham endnn
engang, derpaa gik jeg sam den satti.«
ge Jnger nd af Gaul-dem nedad Stien,
til Gangdmdtet, sent hist gaar dver Aa
en, uden at tanke paa, haothen var Her
re vilde set-e mig. Nede ved Aaen stod
Jergen lanet til et gammelt hyldetrer.
»Na saa kammek Du endelig, lille Jn
ger«, sagde han sagtmodig, og hanc Os
ne hastede sig pas mig med et kjcerligt
Blit. Vi to hat« dag lange hast hinan- .
den kjcer, meet saalange Du var den rige
Jnger, tut-de jeg iktle se til Dig ; nu er
vi lige sattige, lille Jnger, vz des-fee
vilte pi— kam-me til at holde saa tneget me
re as hinandenz giv mig del-for din
Haand, hvig Du har de samme Tantie,
og saa splges vi ad dp til den Gamle og
stilles aldrig mete, tcenter jeg. Stilti
ende tog jeg hans Haand, og han sjrte (
mig hen til denne Hytte, hvor jeg ssrst !
leerte, hvad Lylke vil sige. Ja,« pedblev .»
Jnger, og hendes Vlik antog det stitrew «
de Udttyk, som oste er Tilseeldet, naar .
Mennesket lader den svundne Tid passe
re sorbi Erindringeng Domstol, »jes
leerte, at Gods og Guid er intet imed
det, at viere tilsreds med hvad man-har,
intet imod Hiertets stille Glcedr. Nu
serstod jeg sprst, hvor sattig jeg havde I
været, da alle Falk kaldte migden tige
Jnger, ig hvar tigjeg nannte-, daisAlle ,
bellagede, —- den fattige Juget. Nu
farst tunde jeg se, hvor soefeengeligdg ;
stalt jeg haode varet as begreb ogsaa »
med det sannne Jatgeng oposrende Kjaeri
lighed til mig, der langt vvergil, hvad
jeg havde stlt for ham, og sm nu af el
skede jeg ham saa hajt og kjaseligt, som
man vist kan elske noget Menneske. Saat ;
ledeg gik den dejligste Vintek, jeg hat
havt, og nogensinde saaerz ergen taltei
del tidt am Bt«yllup, tnen hans Moder
Emente altid, at vi bnrde vente· Om
Fokaaret blev Jargen indkaldt, han still-r
de made ved sit Regiment i Altona. —- !
»Farvel Jnger,« sagde han saa trestig,
da han rejste, »naar Skaletiden er ude,
teenker jeg not, jeg kan stille for tnig,s2s
saa kommer jeg hjem igjen, da stal Athl
luppet staa, saa blive vi Mand og Kone,
og da stal Jngen met-e stille es ad; serg
nu godt for den Gan-le saaleenge, og
Gnd velsigne Jer begge.« Ak, det var
hans sidste Hilsen til mig, sidste Gang
jeg skulde se ham her i Verdenl« Jnger
lod Hovcdet syn«ke, to state Taate pekle
de ( hendes smnkke Oer og danede Fig
ligesom nIlende Vej nedad de sine blege
lKinder, til de endelig sotsvandt. Haar
sta kam de? hvorhengik de? am hvilleat
Hiertesotg vare de Vidnesbyrdet7 »He
paa Estersetntneren«, vedbleo hun na- «
lende, ssdte jeg den eneste Trist, jeg nu F
hat tilbage her i Verden, min lille
iDreng, Jakgens udtrykte Billede«.
l (Stunea.)
De vil blivc flemt ·nar«ret!
hvls De antoger at
vil tillade nagen Kiebtnand i St. Paul
at folge Drngtet·, Hatte, Quer ellcr
Ekvtperingeaktikler til lau lave eller la
vere Peilek end han gier. J det vi grun
de note quv paa Publikums Stgnlng
pna den bkede Grundstetning, at nt gtoer
de dedste Batdlek sie de mindste Penge,
da staat den Sandhed frit og glintrende
fretn sont Middagefolem at
Wolbakch
sahn-Vater billigere end nogenlonthetst,
garsnterer enhver Artikel etler Kleide
dragt, has folger, opviler de mest nd
meerkede Kladedkagter tndftrte i St.
Paul, sælger Ekvipettngsartiklek nteget
under den fcdvanlise Prie, bedhandlek
Millionæreu og Hasndveerkeren ens, ti’
begedetelek beredvilligt Mleloensjede de
res Benge, bytter velotlltgt heilte-sinnt
helst Artikel han setlgey danker Priseme
ned til det laveste Miit-ke, ferer det flir
ste Lagert Byen, lagger ØEklighed tll
Grund fdr alt hved han gier.
Diese ere nogle af de Elententer, fosn
dkeger Stgning til vokt thnblietsetnenL
Vt gjtk Forretning pag Fotketnltth
gruttdfætnlttg, og foxlanger ltle Dei-es
Stgning nnder endet Fot·egivende.
Hvts det stulde viie sig, at vt ikke fælgek
Dein Väter for mindre Penge end andre
Kijnwend, lud sen vem at handle nted
os.
idkng mægtige Lpftestang
ogsaa forstyrre dennej
vg bot-toifte den idylliste
over den; thi alter Jem
begyndt, om fjje Tid vil
ftonueude Lokomotiv fa.e
Ol«e.Sfove og Bakker over
U. stehende sin for-under
sig, — forunderlig, naar
dm Sammenfamiug af
Handelsvarer, rejselystue
haabcnde og frygtende,
kdbsjede bcunbrende og
enncfker, alt i en formt
landing. .
mm Leser-, engang i Ti
jo mnu!igt under Solen,
farende med Jerubanen
fredelige Dul, san lass
TIL Hytte ved den htjre
passe godt paa, thi i et
MS Tig, og i det næste
M den anden Side af
U deu, sa- ved Du med
bei vors den, jeg traf
Krig t Mänds og Ynglinges Dragter.
Dei er rammc Alt-on
Det gjjr intet til Sagen hnar laue
andre stille deres Prifer paa Kindes-, stvl
tragt paa, at vare Priier bestandig ei
lavere for fainme flags Taj.
Vi er fast bofiddeude.
Vi har altid sagt, at vi vil steige Ba
ker billigere end andre Hufe, og vi sial
nok holde Ord. Vi har banlyst enhver
Tanke oni Fartieneste, og vil denne See
ion feelge Kinder alene for Wiens
Skhld.
Port Udvalg i Here-e Ekviperings Var-r
er Inest det fnldstcendige i Byen, destaas
ende i sine uldne Skjarter — de bedsie
er sindeg i Handlen til Priierj der til
fredgstillek stunden, ligeledes alle Sai
ter Sommerunderth nieset billigere end
det sjr hat« varet folgt. Vprt Udvalg
af Slips og Kravek er anihyggeligt nd
stgt og sinfatter alle de nyeste Moder ag
til Ptifer der ikke lader sig ilaa. Kam
en ag alle og knst etBlik i denne Afdeling
af vsit stat«a.tede EtabligfemenL
Hatte! Hatte! Hatte! Hatte!
Alle spllateuye Bau-r, ag alle de se
neste Faconer vg Faivek i sijoe Hatte,
blede Halte, cussibetihattg og De
durde rigiignok se part eiegar'c Udvalg
af Siraahatte, fam just er hjemkainmen.
Leg W-ketil, ati Forbindelfe med ovennævuie Vater firer vi et inldftaendist Lager
at Kaiserin as alle Stags Valiiek Iaiat alt Nyi ienhver Branche.
Enhver bör hufke!
Naar der traust-z til naget af oveiisikev.. Te Va.«et at gaa til den billigste Buäsk i St.Pul.
Dei-es med færdeles Ustelfr.
s. N. WOLBACIL
Chas. schultz, Forretningskærek.
C. A. Wilfon, deinfk Salgsmand.
ST. PAUL, NEBRASKA.
P. S. -F.·0reprrg om Priserne be andre Seher, Iom san ti( n og vi pil spare Dem Jense.