—-I—f
Jtalicnetew
(Ft-oi"tsa;.)
»z« Mc samtnen om mit og im
zwei-Hin vi villc glenune den
M Hund og lmabc Alt as Fee-uni
«l««ut-c,« gjtsiitog hnn used et sorg
, zzkxxk gicb niin Haand og tust
» Hing, ,,«.’lt, ntin Oktroi der
Js;«-««ksm sei liuent intct Onab
Hinten lnsiis liete Lin tnn er et
.s;:: Lunte-u Nin-let ucd nt over
xzk lnmd tirntcr jcg pnal« udbwd
udicligt, .,niine Æg etc nol nase
hx.rndci:i, ui ville bei-for skynde oH
. tot-mu- dem.«
. Nin-de tog jcg Dcl ihans Maul
. hurtigt soandt Tiden, niedens
den somndcrlig Livlighed, som
unlig tiltalte mig desto niere,
e mig om sit sjerne Hieni, sin
pg sine Venner, sin glsbende Kitte
til Fædrelandet, og sit Hab og sin
usctse niod dets Undcrtrykkere.
over alle hans Skildringer beein
- underlig Vedmodz det var, sont
de han en endelss Kamp need sig
uart gav hnu sine Fjlelser Luft i
, ncestcn vilde Udbrnd as Sorg og
trelsc, naar han talte om sit Fa
H Fjendcr, i andre Ojeblikle hen-J
.ni en drommende Tilstand, og
nsJ halvkoalte Sukke sortalte om
nette, der tasebe i hans Jndrr.
t lider nn tnod Asten,« iidbwb jeg
, ,,og jeg nedes til at sortscrtte
ejse; oi man dersok stilles.«
o1«ledc«3, stilles? Vi have jo først
tiussct hineindeni Ja, saaledes
et i Verden,« tilfojedc han ined et
»He er den Forste hervppe i Nor
om ret levende hat delt min Kiker
til mit Hieni, De har sorstaaet
kc sandt Z«
tilvisse,« sunrcde jeg hiertelig,
ljvitten Dunst sorstanr ikkc den,
· denne Tid ?« «
viere Bi«odre, begge blsbe vi un
te forbandede Folks Undertrykkeb
Hat Stjcrndsel og Ulylkc mmme
som oin han havde sagt for me
ed han Leeberne samtnen erstic
nne vi ille feiges ad et Stytke paa
- Jeg hat to Heft-H benyt De
e,vi kunne da under Guds frie
l give vore Folclser Luft, uden
te for Lin-ere.
Jncn jeg stal egeutlig vester
s, cis Dei-es Tid da saa knap,«
e han med et tungsindigt Smil,
« ille kau ossre en Ven« —- han
e dette Ord stcerlt — »nogle Ti
nste vist ikke, men Nattcn stunder
Bejen cr mig ubekjendt.«
a nie-get bedre," gjennmlede min
ter, »Die folget- inig til Kolding
jeg Vogne nok til niin Raadighed
stratis lade Dein kjørc vidcre til
Bestemniclsegstedz De konnner da
htn«tigt, soin oIn De nn tilfodö
scm pna Vejen.«
tattcde for hnns veltnente Tilbnd;
t sige, var Inin Lyst til at begive
d paa Heden oIn Ratten ilkc syn
stvk, og dcsuden var der san me
"ltalende ved min nye Ven, at
Glitt-e greb Lejligheden til end
tilbringc noglc Tinicr i hanö Sel
or det er et herligt Land!« nd
AU, da vi begge, paa to slankc,
le »Beste-, travede hen ad Landevej
iigdoin og Velocrrc mode overalt
J Wien, fortcellcr man, at Dan
tet Sibii«ien, de gode Folk Verne
c gjorc store Ojne ved at sc disse
gre, disse dejlige Skove og Spek.
vedblcv han bcgejstrct, og hans
traalcde attcr ined det sornndekli
titl, »man siger med Sandhed, at
U er Europas Ham, inen hvad
vivel opvise, sont kanmaale sigi
Idansk Bygeskov ved en spcjlblank
Tet er det skjønneste, det mest pel
de Jndtryk, man kan modtage.
ttc Land slal bløde under Voll-s
nes Udsngelser, det stal ikke, som
Is- fkelst og seit afkaste Aaget, og
Mit Hjordek tilbage til der-es sor
Hieni.«
M sig mig«, indvendte jeg sei-no
»h-rck De da ieke sen- med tic dis
Uder der feir Øjeblikket have over
let vort Land?«
M« udbrød han og havede sigi
en,«j(1, Te hat Ret, De inaa jo
saaledes oin mig; skjpndt nodtvun
lgtk jeg dem, jeg sclv betegner
Pol-re. Det er Skjæbneng Iro
Ulspjede han bittert, »denHelvedes
der sorbittrer mit Liv.«
« M De beerer jo ingen llniform»«
Sdpg er jeg lanket meb fnlbt saa
Kinder til Uhyreto Hoved, sont
g bar den-«
ahänaf mit spøtgende Blik tunde
w
stum- Ck jkg gierne Inskede lidt nat-were
at ksende hans Stilling ved Hirten, syst-·
satte han:
»Im ck Mka vtd vaedknarteret fom
Tolt og Meliennnand for dk imsjkuski
Soldatcro Vedkonnnendr; tlziDe mag vi
de, at dennc Annee, der nnder Paastnd
af at hiælpe en nndertrytt Nation ei
tmngt ind her i Landen under den lznidk
ttniform selv giemmer Inangr- Nationali
teter, sont alle andern-anS As Mikjkmsk
degipotirt, og Inn holde-II Tomme ved
Tigciplineno strannne Bau-id. Dei er
M stlsli Stilling sor en italientk Adels
mand,« vedblev han med bidende Spot,
»at veere behjælpelig med fine egne Land-J
mænds Undertryktelse, at over-stelle i det
skjonne Modersmaal den Masse as Logik
og Bedeag, fein disseTyraner finde paa,
for at fore den nvidcnde Soldat bag Ly
set.« «
»Men hvorfor findet De Dein i en.
saadan nedværdigende Stilling? Hydr
for forlader De itke hellere idag end i
mokgen den Heer, fom De sorägter, og i
s ler til Deres gjensodte Fadreland, for at
tanvende alle Dei-es Eoner og Krafteri
dets Tjeneste?«
Han holdt sin fytige Heft an et Ofe
blik og ftirrcde mig ind i Ansigtet med et
Udtryk afden dydeste Kummer-.
»Fordi«, svarede han, med en as Li
denskab bceoende Stemmc, ,,fordi min
Skjeebne vil det anderledeoz Jutet for
maar jeg at foreindre, kun lide ...... li
be ! «
Og fom om han vilde slygte for den
nkjendte Mast, han maatte adlydc, sog
han Sporene i sln Heft, og assted ftoj
den herlige Ganger med fm lidenskabe
lige Rytter.
Med stor Møje snlgte jeg ham paa
dette voldsomme Ridt, det var, som
havde han glemt Alt omtring fig, og alk
ne lyttede til de merke Nester, der opfte
ge i hans cget Vryst. Herlig tog den
ne slanke, ungdonnnelige Slikkelfe sig nd
paa den sorle Springer, der snarere fle
end gallopperede hen ad Vejen; mere end
een Vejfarende misundte vistnok den
smukke Rytter paa den fyrige Hest, de
anede ikke den bundlose Fortvivlelse, der
husedes ihans Jndre.
Efterhaanden som vi neermede os Kol
ding, sagtnede min forunderlige Ven ftt
voldsömme Ridt, og da jeg forpuftet red
paa Stden af harrt, ratte han mig fini
lende Haanden, idet han venligt bad
mig nndskylde sin besonderlige Opfer
sel.
»Tro ikke, at jeg var saa uhaslig at
glemme Deres Neerveerelse,« sagde han
med et vemodigt Smil, »men jeg ved it
ke, hoorledes det kan viere, at enkelte
Menneskcr mere end andre bringe mig
til at mindesTing, som helft bnrde glan
ines.« .
,,Og er jeg da en as disse Uheldige?«
»O, vist ikkez jcg er Dem ret talnem
melig for Deres store Venlighed mod
mig, man traffer knn sjeelden i et frem
med Land medfolende Hier-ter, at man
maa fastte Prisz paa de sau, man kotmner
i Ver-reife med. Dcsvcrrrc er vort
Samliv snart sorbi, men i Erindringen
stal jeg giemme Dei-es Billed blandt
dem, jeg har leert at ksende og elske.«
Vi drejcde nu om ct Hjornc as Besen,
og overrastet holdt jeg min Heft an. For
oorc Fodder laa Kotding» bclyst af den
dalende Sol; nnrgtigt knejfte den store
Ruin med det hojc Taarn; omflagret af
en Flok skrigende Alliker, over den lille
By, der sredcligt laa lejret om dens Fod.
Bag Byen og Slotsruincn skinnede
Fjorden, og i Forgrunden tilhøjre slyn
gede en lille Aa sig dybt under vore
Fodder gjennem dejlige gronne Enge.
Mit Hjerte bankede holt af Glcede ved
Synet af det herligc Panorama, der laa
udbredt for mit Blit, og Jtalieneren
deelte min Henryktelsr.
,,Denne Rnin er mit Bildung-Sop
holdssted«, fagde han, »den minder mig
saa levende om mit Hjem —- der nu vg
saa er en saadan Nuin, edelazt ved Jld
og Soeerd.«
»O, forteel inig Deres sorgelige Skjæd
ne«, bad jeg, »snart stnlle vi atter stil
les, og tro mig jeg vic Inindes Dem med
dobbelt Interesse, naar Ieg kjender
den.«
’ »Nuvel, jeg skal sortaelle dem Alt«,
fvarede han, men jeg maa fornd sige
Dem, at min Historie er ganske simpel,
ingen Romantik sorskjønner dens hasti
ge Birkelighed. Men vil De itke ftaa
af Hesten her og gaa foran op til Rai
nen, saa skal jeg besorge Vognen og at
ter oecre hos dem om et Ojeblik.«
Lidt senere traf vi hinanden i den in
dre Scotsgaard.
»Kotn og folg mig til mit Lautma
nter,« sagde mithalienersinilende, ,,saa
stal De se en dejlig Udsigt.«
Han forte mig til Slottets nordlige
Floj, gjennem et rnndt Taum, i hois
Mut-, man tydeligt tnnde skjelne Spo
rene af en sendan Vindeltrappe, til en
Vinduesaabning, hois hoje og brede Bue
ydede rigelig Plads til flere Personen-.
W
,,Seet Dem her,««« veddtev han, efter ntjt
at have hjntpet Inig öp ttl fig, ,,dette ert
mit Lentnnnth her sidder jeg ntnnge
Tinter og detragtrr den orntige So og
Stovene t;enside«3, on dronnner ntig
taugt dort frn Tanntart«.
»Ti! der-es Hjem oed Apenntncrnea
IOD«-Z««
,,ch, jeg er todt i det Venetinnste,
fnttn Etcrgt er nf Lnndetci trldste, betont
tnetige Nonne ttrlle vi lslnndt not-e Aner
« ——- nn er leg denne trrotrrdige Etnnnneixi
sidste Stud. -— Jeg hat-de tre Broer
soruden tnin cndnn levende Eis-sich jrg
var den Yngste. J unt Hjetn harte jeg
tun Snkdg Ittnger over det nudertnedc
Ftedrelnnd ; Hnd mod de srennncde Both
nnend luede i Alles. Bryst· Pan sit
Dsdsteje tog vor Fader den hejttdelige
Ed as os, itte at heile, sprend vt hnvde
gjort Alt for at besri Fcrdretandet. Min
celdste Broder lavede i Alles Nnvn at op
sytde dettc vort Faders Onske, og hnn
holdt sitt Ed. Rastlpsri nrbejdede han for
Sagens Fretmne, og var snnrt Hovedet
sor det missornsjede Parti, der brcendte
af Begjarlighed efter at aftaste Oster
rigernea Ang. Bart Hjetn var Sam
tingsstedet sor de Miasornsjede; der ble
ve Planerne ndkastede, der sorenedes de
hemmelige Trande, der snnrt som et Nat
overspcendte helc Landet. Da tændte
Frihedens Helt, ntitFædrclands Befrier,
endelig den Brand, der sont et Lyn soer
sra den ene Ende af Jtnlien til den an
den, omstyrtede de raadne Throner og
knste Tyrnncrne i Steinen da hervede det
gjenspdte Fcrdreland stg sont en Phonir
as stn Aste. Men, akt en lille Part
btev ndetukket. Saa dybt havde den p
sterrigste Rovsngl slaaet sin Klo i vor
Provinds, at den itke tnnde tpgrich
—- medens hele det vorige Land jnblcde
over Besrielsen, sadde vi med btedcndc
Hjærter og suttede under det fordoblede
Aug. To as ntine Brodre hovde ind
tost Deres Ord ined Der-es Hjeertebtod,
de vare segnede paa Valpladsen; tun min
celdste Broder og jeg var endnn tilbnge.
Da blev Slottet en Nat overrnntplet af
esterrigske Soldaten Min Brodera poli
tiste Virksomhed var ttte nndgaaet Poti
tiets Estersporelser, og oi ansaaesz beg
ge sont hooedrncend for det misfornøjede
Parti; desnden var vore Brødre jo sal
dne i naben Kantp mod Fjendcn. Mere
behøvedeg tkke til at sælde os. Med
blegt Aasyn traadte tnin Broder ind i
mit Sovekdnnner og hoistede: »Kotn
Carlo, felg tnig!« Han ferte mig ned
ad en hetnmetig Treppe til en chetving
under det eneTaarn. ,,See, her hat« jeg
gjentt alle de Papircr, der stnnr i For
bindetse nted vor Sag. Endnu ere RI
verne itke trcengte herned, nten finde de i
Morgen herhid, da ere Mange bade-ident
te tned det Samme. Det tnaa tkke skee;
Jntet stulle de ndrette her, jeg hor svoret
en Ed, og den skal jeg holde«. Italie
ncren tang et Ofeblit sont ont hnn ges
ved nt tnindes det, der nn pansnlgtc.
»MinBroder,« vcdblev han, hnvdc be
stctnt sig til nt do! Hast forndsaa at
Bedlerne vilde gribc hasn og bringe
Stjændsel over vort gnmte hasderlige
Naonz hetn havde troligt kjnsmpet sor at
opsyldtc sit Lostc, nn vitde hnn indsrie
deti fnldeste Mant. Mig betroede hnn
at sorge for vor Moder og Sostct. »Skal
Du end bringe de tnngeste Ofsrc,« saa
slnttede han, »der Du giere det, hellere
end at for-ge den Sorg og Elendighed,
sont eillerede nedtyngcr Moder-I Sind!«
Derpaa oinsnvnede hctn mig, kysscdemig
nted Hestighed, og bad tnig roligt asveni
te, hvad der vilde komme. .Som cn
drukken Mnnd ravedejeg titbage til tnit
Verrelsc. Hund var egentlig ntin Bro
derg Hensth Tnsinde sorvirrede Tan
ker storntede ind paa mig, crngsteltgt tyt
tede jeg, men harte knn Vagtpostcrncs
torte regelmcessige Trin ettcr deres Kant
meraters vilde Jubelisra Bagtstuen. En
delig lød en dætnpet Knnld, snlgt af et
strigende Hyl —- Taarnet, hvor Vagt
stnen laa, var sprengt iLnften, og snart
brode Jldtnasserne ustandseligt frem.
Min Tanke svimler endnn, nnar jeg min
des denne Rats Rcedsler. Jeg forte ntin
Moder og ntinSøster ud nsdet beenden
de Ftrdrenehjent, der nogle Titner senere
var en Brandtontt. Man strebte ntig sra
Fængsel til Ferngselz min Moder og tnin
Sester udsattes sor den raaeste Behand
ling, tnen da allePapirerne vare odetagte
ved Stottets Brand, sandte-z intet Bevis
intod tnig. En Morgen traadte en as
Kejfcrhosfetö tnest betroede Mænd ind til
ntig og gik ester en noget nklar Jndled
ning over til at tneddete mig, at end
skjondt der ikte fandtes Bevis sor tnin
Delagtighed i Santtnensvcergelsen tnod
Osterrigernes Herredomnte i det Venieti
» anste, var dog tnin hete Stægt san stcerkt
krotnpromitteret, at man tned gyldig
Grund knnde tonftskere vore Ejendonnne
og dennne tnig til Statsfnngsel paa
Livstid. »Og tnin Moder og min So
ster«t« nddrod jeg bestyrtet. »Bitte bli
ve ndsatte for den bittreste Etendighed,
naar De ikke vil frelse dent.« ",,Jeg seel
se dem! Jeg, der nysz har saaet den
Udstgt at tniste Alt, og sclv verre Junge
sor Mystik-U (Stnttes.)
De vil blivcflemt narrct!
hvis De antagcr at
WOLJZACH
vil tilludc nogcu Kjobumub i St. Paul
at scklgr Drung Haus-, Quer ellcr
U-kuipniugsartiklcr til sua laue ellck la
oere Priser eub hau gin. J det vi grun
be vorc Kkao paa Publikums Sssguiug
zum dcu bkede Gkuudswiuiug, at vi givck
de bedste Bett-vier fök be miubstr Peuge,
da staak den Sandhed frit og glisuteube
freut som Middaggsolem at
Wolbach
stelgerVarer billigere end nogenfonchelfl,
gut-unterei- enhoer Artikel eller Klar-de
dragt, han fælgek, vpoifer de niest nd
nnerkede Klædedisagter indferte i St.
Paul, seelger Ekvipekingdartiller nieget
nndeisden sæduanlige Pris, bedhandlrr
Milliennekea og Haandvcerkeken entt, til
bagebetaler beredoilligt Missornpiede de
rcs Benge, dytter velnilligt hvilkenlonp
helft Artikel han serlger, banker Priserne
ned til det laveste Meei·ke, ist-er det stskc
fle Lageri Byen, lægger Ærllghed til
Grund for alt hvad han gier.
Disfc eke nogle af de Elententer, sont
dragek Gegning til vort Etablittfeman
Vi gjør Fortetning pget For-rettungs
ge·nndfcetning, og feklanger ikke Dei-es
Ssgning nnder ondct Foreglvende.
Hvis det stnlde vise sig, at vi ilke feelgee
Dein Väter for mindre Penge end andre
Kjøbnnend, lnd san vaske at handle med
ds.
Krig i Mänds og Yaglinges Dragter.
Dct er rammc Alvor.
Dei gjør inlet til Sagen hvar laue
andre stille del-es Priser paa Klasder, stol
trngt paa, at vore Priser bestandig er
lavcre for sannne flaga TIj.
Vi er faft bofiddende.
Vi har altld sagt, at oi vil folge Ba
m« billigere end andre Hufe, og vi skal
nok holde Ord. Vl hat« banlyst enhver
Tanke osn Fortienesle, og vll dcnne SE
ion stelge Masch- alcne for Ærens
Slyld.
Port Udvalg iHerrc Ekviperings Parcr
er mcst det fnldslasndigc i Bycn, bestqu
cndc i sine nldne Skjorlcr —- de bcdfte
er finde-s i Handlcn lil Priser der til
fredcislillcr Kunden, ligcledes alle Sor
lcr Sonnncrnndeklpj megct billigere end
del for hat« merkt folgt. Bart Udoalg
af Stipg og Maoet er asshyggeligt nd
spgt og omfatter alle de nyesle Moder og
lil Prifer der ilke lader slg slaa. Kon
en og alle og last etBlil i denne Afdeling
af ovrt storarlede Elablissencent.
Hatte! Hatte! Hatte! Hatte!
Alle splinlernye Vater, og alle de se
neste Faconer og Farvcr i slive Hatte,
blpde Halte, Crnsher-Halte, vg De
bin-de rigtignol se vort elegantc Udvalg
af Straahalte, sont just er hjemlomtnen.
Læg Markte til, ati Forliindclse med ovennævntc Vater for-r vt et fuldftændtgt Lager
af linsscrter og alle Slags Valiier samt alt Nyt i enhvec Brauch-.
Enhvcr bör hufke!
Naar der trængcg til noget af ovemutvnte Vater at gaa til den billigfte Butik t St.Paul.
Teres medfærdel es Ugtelie,
s. N. WOLBACIL
Chas. schultz, Forretningskærer.
C. A. Wilfow dcinfk Salgsmand.
8T. PAUL, NEBRASKAx
P. S. —- Forefpsrg om Priserne de andre Steder, tout faa til oss og vi vil spat-e Dem Penge.
