Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (May 9, 1888)
l— I— — De vil blivcflcmt narrct! Ipvis De antaaer at W O L EJA C H W«1I«-U H · — vil tillndr Iwgcn dijolnnaud c LI. Paul nt faklgr Immer-, Haut-, Hut-i rlln ts«kmpningmnnkltsr til jun lam- cslln ln som- Priser end hast gim«. Jsdkt m gnm be Wie Kqu paa Publikutnof Sogsnng paa den brka GI·-.Indsa«tniug, nl N giucr dc brdste Bin-dies- for de suindste Beim-, da staat den Sandhkd frit og glimrcndc ftem sont Middngszfolen, at Wolbach H Leiter Magdaleum (3-luttet.) « « H - vcdblev hnn nickt asngstrlig Et, »k.1htc ri ring denne Gang H« z« Magdathm nitkrdc, et sinkt-: M Hut nndftnp den Laute-den — im miskl nun Gub, bar Du da jx imlnot O«;-·.«« On- fot-tot).11n nogen )» nden nogm as dem net-dicke H L mde bcgnndtc den Sinon-de at Z Mkdmixt rtdct stinkt fortn, jcg ; Juni Wir-du tlti im W- jsg but fl »Hm Plagt, nun en Taufe found k nnn Smnvittighcd, « sanken otn pk, sont oit sorge og gmsde iaaincget mig; denne Betytnring man Du lic mjz sm, Stifter-H Magdnlcne boje sig um«-neu ned over Seligen, sont e tnm indaande hvert Ord. — Se her denne Ring-« —- vedbleo den kkpc og aabnede sin hidindtil sam kuyttede Haand — ,,det er min zor tseszrtng, sont Du man give til heu Magdalena nikkede incd taarcfytdt - »jeg hac- nylig faact den af heu Tn nma vidc, ni var for-looedc sm ndommen af, tnen soc-it for tre nedersidcn, da jcg blcv Student, dct bekjendt for vore Jota-ler saamaatte jeg herovcr i Krigcn, ar jo snin Pligt, og jcg adlod gier sijont hun grwd og bad mig femme om at btive hjemmc. Ak, nn vit btioe megct bed1·øvct. Naar hnn munter-, —- for hun kommcr bestctnt id og sogek mig, vil Du san give cdenne Ring? og hilsc hcndc fra ut min Tantc var hos hcndci peng Darin, sont her paa Lohn-et sig hcndc, at jeg dode udcn Sum det vil bcrotigc l)cnde; at jcg dode Gtæde for mit Land, det vit styrke .« Magdalena for-manch iktc at for nndektcykt Grad. t, Du er ogsaa saa ung« — ord Studenten —- ,,og hat« alleredc sagt eng Gliede Farvel, for at offrc Dig en storc Varmhjertighedggjeruing, egribcr Du jo ogsaa nok hench og vil forstaa at trøste hende; thi liver aldrig glad n1e1·e.« n Saatede lnkkedc udntattet Hine henssnk atter i den fortige txt-mat ilstand. agdalena greb haus- Haand vg, idet nælede ved hans Leie, tryktede hun ærtet et brcendende Kys paa den, H hendes Hænder foldede sig til Bott. Bad hun for hende eller eller maner for sig sele Den lil uldring vædede hun med brændende Saaledes fort-b Nattenz da ste Solstraaler næste Morgen liste ind mellem de nedrullede Gardi astede de ogsaa et venligt Lysskjm er den Saatedes Leie; Kampeu ende, niesten smilcnde hviledc dct e ungdommeligc Hooed paa Puder pden havdc ikke formaact ät for iste Trak. Ved Scngen Itode to k, Magdålena og hcnde, han e; hun var könnnen, meu for sil Oplpst i Smerte stod hnn der ocd » omsvenneng Dødslcje. — »Men« t da vtrkelig ded? spurgte hun i » 1’leclse-— ,,død! saa ung, saa Sfaa god!« —- »Ja han er, So svarede Magdalena —- »og han vet mig den fidste Hilsen til Dig ne Ring.« Anden tog den højtidclig og satte I Fillgstctb »Du var min Brud Iohcinnew — sagde hun —- »og we det ial Evighed!« — Soster lena sutkede. —- ,,Tak for din ghed til ham« — vedblev den An »hvot«ledes skal jeg vise Dig aknentlighed, hoorledess bespnne —- »Min Løn findet- jeg histöp sautles vimcd hanc igjen«—-sva Iskkk Magdalena. Ä OI Q Ktigsfangcu. Wfte hom« man ikkc Folk —- iIckr Merc af vor kirrte Hovcdstad— II »Jylland, Gud fri os dag! te findet man jo tun-Hedw, JU T allLyngkoste og Randcighandskekl Vksteihaoet, der gjoi et Spek faa man kan hoie det mangc Mi t, dertil Taage og Blæst — for Mk is altid derovre, eftci hvad stij forsikkredcien af sine Be Weiser-nd Tak for os!« Tig Uesker anc ikke, at netop Hcdemc gkk Cf det Skjønneste, mest Op Tcmnarkhar at f1«enivise; de ikke, at denne uendelige Stor enne ophøjede No griber Hjcrtet mEgtig som det mestmalerisie - Og at Sjcelen iutet andet tndnetop paa Orden, foler Iig Wer slg narinere Gud Hcdcn IV stoiartet, men naar Lyngen er og bkeder sit violette Flojclg lIen over helc Landstabct, hvoii stirker dannc lichom Heimrling r dser Heden tilligc venlig; D T I— — denei Tde tatet til Hieistet, dens Fted HWW Stiele-L —Tet et- paa en saadnn ist-warnt Septentberdag, vi besinde os dernde, sanlangt hin wettet-, den santtne Eslskatttighed, tnn en Last-leg Trille Iafbtydet den stote lnsjtidelige Frev, det« Holler over det Hele; —- Solen kalter Hine niægtige Littnnlet over Lytiglpavet liog danner deined de sotundetligste Stil Mlkk l HNUWWZ stote Blier nied Tantne ng «Zpit·e, et Verdenesljao nted SNE- Vlklxlc vkt Sttnnnszser net-site tned Itstmtdfslig Duman og tmtic iitsidst Ølkk Wd den«-.- stedse tiltngende Mang idldiglsed Midt idenne stomttede Nottu- spesde vi sotgjnsvesz ester et levende Versen. Jngen befindet sig niaastc i Mich Onl: tret-s, tnn en entelt anl flagrer op for» vat« Fod, nien sotsvinder atter httrtigY under Lnngeth tlii Solen bitender vatInH beende, hnot itte et eneste Tritt eller en ank tan yde Vandketen Bestyttelse niod de sortietende Stt«naler. Er der da slet Jngen hverken at hat-e eller at se ? ——Jo det« konnner jo en Vogn, trukten ns to; Stude, der langsotn sltebe den igjennetni den nildsonnne Hedevejz —- ved Siden : as Studene gam· en Mand i den alininY delige jydste Alninedragt, hanss Nyg et bojet og Bliktet stestet nasbtudt tnod Joi·den; et uhyggeligt sorstenet lldtryk livilet over hans Ansiggttsash bagestet Vognen getat en nsterrigfk Soldat, en nng sinnt Krigerstikkelscz den hvide Jatte oinslnttet hans hetlige Figur, ogi paa det sotte Hoved sidder den tliedeligei nngatste Hnez —- nien ogsna hans HoH ttsed et· bpjet, og det fngtige Blit hvileki nafbtndt pan den sotte Ligtiste, sonti lVognen t«unnnei«. Sanledes sortsirtteki .dettc fotnnderligc Tog sin enssorniige sVandting over Heden; Jngen nteeler et .Ot-d, tun Studenes Pnsten og Vognens Knagen nfbi«ydet« Stilheden. Endelig ankoninier Bognen til en lille Kitte gaard, hvor Sogneprcesten alletede ven ter paa Liget; site Mænd løste Kisteni nd as Vogncn og tort ester stente den ned, inedens Soldaten vceder en Blont stettost, han hat-i Haanden, tned sine» lTitarer, og den Anden stitsrer ned i dens entbne Gran nted det santnie iskolde Blik Jogfotstcnede Udtt·yk, sont han hele Ti den hat haot. Hoent er veldisse To? Zog i hviltetJorhold have de staaet til; jVeboeren as den Kiste, der nys var ble-: jven socntet ned? Dct er sagt nted saa iOt-d: Den Gantle hat i sin Ungdotn I oceret Soldat, inen nui fentten Aar le ivet nied sin eneste Dotter i et lille Hns ’paa Udtanten as Hebeln Det er heitde, . hatt nn stcedet til den sidste Heile, ogJ den steinniede Soldat et- hcndes Kiste-i restr. ; Men hvorsor dn denne Knlde hosz denj Gainle oq denne Styhed hos Soldaten?å At, det er attek en as Ktigens Ulykkcr," et as de ntnnge Hiertesaat«, der blode i Stilhed, nien sont dersor ligefnlgt snter- « te, ja vel saanieget sont dein denne Ver-« den hvet Dag set, beklaget og benn- l drer. ’ Den gninle Miind levedc, sont sagt, J i sit lille Hns i Udknnten af Heden; st«a ; sine Soldatet·-Dage hat-de hnn modtaget » et stiete Blik pact Livet, end inan al-; inindelig sindet hoS Bondestnndeit; enj varnt Fiedrelandsticet«lighed, nten ogsaas en strasng Pligtopfyldelse nat-e de niest; stenttrcedende Egenstaber i hans as Na- s tut-en haarde og nbajelige Karaktet«. J; dette Hjetn levede han i en Rætte af; Aar nted sit eneste Bam, en Dattet«, ; der ister estet Moderens Ded var hondz . Gliede og Stoltl)ed. ! Da kont Ktigen, og de fjendtlige l Masse væltede sig atter ind over vort « nlytlclige Fasdiselands Gt«ændser. J det .lille Hnsks nnettede man iniidlertid ikke lsit-n tii Kkigmss minnt-, ihi de sie-nn tlige Soldater vate endntt itte treengte hernd, og knn de Rygtet«, sont sra By en nanede til dette Ft·isted, satte den Gansle og Dattetsen i Knndsknb om Ve gioenhedernes Gang. 6·n Dag blcv det den traftige Gnntle for ti«yktende, denne llvished, og han besteinte sig til at gan de feni Mile ind til Kolding for at faa lidt nojere linder retning ont det Passeredr. Ved Asste den bad han Dann-en ikte oente hanc nogen bestenit Dag, thi gaves der Lei lighed for hant til at vise sit Fadtelctnd en eller nnden Tjeneste, var det hans Pligt at gjote det, og med Gliede vilde han bidrage, hvad han sorntaaede, til det alniindelige Bedste. J Byen var iinidlertid Alt i Fort-ir ring, thi Fjenden havde ester et langt Ophold attei· sat sig iBevcegelse Nord paa,« og da den Gantle antont til Sta den, vare nylig de forste Efterretninger ont Asfaitsen ved Beile at«rivetede, og Alt Fjendtligt var detsor i Bevægelsr. Med Sorg og Hatnte satt den ganile Soldat disse novetstuclige Masser af tydste Soldater vcelte sig sont et ntægtigt Tnsindben hen etd Landenejenz han min dedeci hin stolte Morgen ved Frederieia, da Landsoldnten sinyttede sig nted de sei — sle Laut-bar, —- til den straalende Id stcddag, da vort gatnle, dyredare Sies vig paann blev rinndet, og, sont Inan handeln-, for eoigt knuttet til Mode-klan drta Bann. Hans cerlige, trosaste Hier-te lrynipes de sig ved dette Sinn, lian nn hat-de sor cis, og Haanden lnnttede sig noillaar· lig, nie-denn han nicd indirdt Forlsittielse tnnntlede: »Nun ere I der igsen, J Re— vere, hvad hanc vi dog gjort Jer, at J aldrig tan lade os) nied Irrt-d; ere- J da san sorsnttne, at J lnn tun blioe nnrts tede lnsr has osts 's« « Og i stedse nue Mass ser myldrede den overnnegtige Fiende srcni: Virtuosen-, Polacken Osterrige: re, staunten-, Wahrneer Kroatier, lin garerog anolere marsherede intelleni ltoerandre, under en salsoin sorvirrende Bann. »Der dlioc nunge Hunde ain det Ven« —- nnnnlede den Garnle — ,,Gnd veed; naar vi alter skal se dein vende tilbage; tlri at vi ogsaa dennegang slnls de knnne danke dein nd, er oist en llmns ligl)ed; dertil ere de sorniange.« Med Hovedet opsyldt as diesse og lignende Tanler, vandrede han ind i Bnen for at sage sig et Herberg sor Natten, noget der nasten var en llninlighcd nnder de sorhaanden varende Otirsiatidighedei«, — da en llbekjendt spnrgte hasti, ein han var sra Vejleegnen? Paa den Gainles benagtende Soar vilde den Frennnede attersjerne sig, nrcn standsede igjen og spurgte: »Kat! De alligevel ikle besorge et vigtigt Ærinde der-herrs« »Er det Noget, hvorved jeg lan tjene niit Fettne land?« spnrgte den patriotisle Gatnle. »Ja i en hoj Grad,« svarede den Frem inedc. —- ,,Saa besal over niig, selo init Lin gioer jeg nied Gliede for rnit Land ! « —- ,,Det er godt, felg niig!« — —- Lidt senere vandrede den Gatnle Nordpaa med sit Brev velsoroaret iForet as Frat ken; han stulde aflevere det til en beug net Person i Beile, og dersra begive sig lige til sit Hieni,men Skjcebnen vilde det arrderledes. J Nærheden as sidstncevnte By bleo han opholdt as en saadan Masse Train, at det neesten speerrede Besen. Slaget hat-de vel sundet Sted Dagen isoroejen, nien de Danskes Modstand haode været saa lraftig, at Fjenden troc de dem langt talrigere, end de virlelig vate, og ryltede dersor knn sremad med den starste Forsigtighed. Hans For-trap per vare nylig tmngte ind i Byen, og derfor al dette Viroar as det Trods, der sslger en Heer, — udensor samme. Den Gamle saa her sor sarste Gang Vagladningslanöner og sordybede sig saa aldcles idette nye tnorderiske Vaak bens Udseende og Konstruktion, at han ikle beniærlede de lurende Blilke, hvor med Soldaterne betragtede hasti, sprend en af dein tetnmelig ublidt tog hami Armen og sprte hain hen til en Osiicer, der besalede, at Spionen sknlde sang sles og itnderseges. Fra dette Ojeblik var den Gasnle Krigsfange og slap ilke sra sine For-sal gere, sarend Vaabenstilslanden seks Maaneder senerc gjengav alle Krigssans gerne Friheden. Ester et lort Joch-r og llndersogelse, under hollken Brevet bleo snndct, forteg han i Arrest og blev belagt tned Lanferz — sorgjæoes opsor drede man hanc til at navngive, hvein der haode give hain Brevet, eller til hvetn det slnlde asieveresz den gatnle Söldat var ubsjelig. Man lovede ham endogsaa Friheden, naar han blot vilde sige, hoetn Affenderen var, ligesaa n muligt; hans jernhaarde Karakter sor maaede Juden at dojez intet Ord, der knnde røbe Vedloinrnende, undslap hans Leber-. Man sorte hani nn atter tilbage til Kolding, hoor en nyog strengere For hørsdommer paany optog llnderføgel sen, og da Jntet sorniaaede at beveege den standhastige Gainle, udtalte en Krigsret Dedsdonnnen, — idetinindste blev en saadan Dom opleest sor ham i Fangslet. Man lod un nogle Dage hengaa, sor at se, hvad Virkning denne Trudsel vilde have, — men vor Ven var tibpjeligz intetOrd, ja end ikle en Be vasgelse rabede den mindstc Frygt has harnz ined kold Rolighed saa han sine Fjendcr under Ljnene, og undertiden spillede endog et foragteligSmil om hans »Liebe-r. J Fangslet, hvor han var indespcer H ret, fandtes ogsaa to andre Arrestanter, : hvoraf idetmindste den Ene var en tydsl Spion, soni kun var sat der for at nd sritte den Gainle, tnen heller ikke ad denne Bej lykkedes det Fjenden at opnaa Noget; thi han var tans og indeslnttet, og tun Tanken oIn Datteren besljastige harn i de lange ensforinige Tiiner. En Nat blev hanpludselig vællet as sin Sonn og straks sart til Konnt-andau ten. — ,,J er dankt til Dsden,« —- be gyndte denne, -— ,,og Docnnien vil om nogle Lieblikle blioe ekseloeret.« »Jeg er bei-est« soarede den Gatnle. — »Hu (Sluttes.) ilrlgnsVinret billigt-re rnb uogknfomluslst, gnrantrtcr cnlwct Artikel cller tun-de dringt, lmn strtgn«, opvijcr de Ins-sc nd mtrrkedc Mikdkdrugtrr indsortc i E t. Paul, faslqer tskoiorrlngsattiktrr snrgrt underdcu fasdmmligc Pc-i-:s, tscdlmndtn Millionnsrm og Haattdvasrkucn mo, til bagclsctalct luslrduitligt Misjfotsnojede ds tw MIqu buttcr tustuilligt lwilkcnfom helft Artikel lmn firlgrt·, bunte-r Prisctnc ncd til dkt laut-fu« Maser fort-r dct ttm stc Lagert Byen, lasggrr Alttighcd til Grund for alt hvad han gjtnu Diszfc m« noglc af de t5"lrtttcsttct«, sont dragcr Sogniug til vort tctabtiszftsmcut Vi gjor Fonctning paa Fortsctningxs gt·ttndsirtniitg, ng forlangct itkc Distscss Epgning under midet ·sI-ol·egim«ndk. Ewig dct skutdc nisc sitt, at vi ikke faslger Dein Vater for mindre Prngc end andre Kjobmasnd, lob ssa tum- at handle nch oc-. Krig i Mänds og Yiiglinch Dragtcr. Dei er rammc Alt-or. Dct gior intet til Sagen hvor laue andre stille deresz Prisek paa Mast-eh stol lrygt paa, at vore Priscr brstandig cr lavere for sammt flugs Tsj. Vi er faft bofiddcnde. Bi hat« altid sagt, at vi vil stelge Va ter dilligete end andre Hufe, og vi skal uok holde Ord. Vi har banlyst enhver Tanle oin Fortjenesie, og vil denne Sas son seelge Kleeder alene for Alten-J Styls-. Port Udvalg iHerre Ekviperiugs Vater ee det ntestsfnldftandige i then, bestem ende i sine nldne· Skjorter —- de liedfte der findes i Handlen til Prier der til f1«edsstillee.ll’nnden, ligeledecs alle Sor ter Sonnaernndeetpj nteget billigere end det see hat« vceret folgt. Vort Ildvalg af Stips og Jeraver er osnhyggeligt nd spgt og entfaltet alle de nneste Moder og til Peifee der ikke ladet sig staa. Kocn en og alle og last etBlik i denne Asdeling af vsrt storartede lstablisfenteni. Hatte! Hätte! Hatte! Hatte! Alle spllnternye Vater, og alle de se neste Faconek og Jan-er i stive Hatte-, blpde Hatte, Gesunder-Hang og De burde rigtignok se vort elegante Udoalg af St1«aahatte, sont just er hjemkontnten. Leg Markt til, ati Forbiudelfe med avcnnavnte Vater forcr vi et faldsmndigt Lager as Kussertcr oq alle Stags Valifer samt alt Nyt i cnhver Branche. Enhvcr bör hufkc! Naar der tman til naget af oveumrvnte Vater at gaa til den billigste Butit i St. Paul. Tscres mkd iasrdelesz Ugtelic s. N. WOLBACIL Chas. schultz, Fortsetningskæretx C. A. Wilfow dcinfk Salgsmand. ST. PAUL NEBRASKA. P. S. — Forespjrg om Ptifekne de andre Sicher, kam saa til oij og vi oil spare Dem Pcnge.