Zku röde Hufmx
,;oitfsit fra Na. 17.
...« »z; ciJ diith Oean hvijkede
s;z.-«:.-’.iki Lainp apfwd hosz den
;»,s,k»,x:; Piszt esg strrlighed, diss
szmzpspn i Mennksteiss Bryst, ta
Md hinan-den, men knn et Nu, et
it. an thsriligheden fcjtede attei.
o j.».,« stannede Jens, »jeg vonei
p. rka E.!"nid, Eilen, men skjitltixig,
»s«.k.z-z,«.«r diszfe Ravcre itke at se
,,«k.1s'k.s« -—— oa HaabetZ dette Hie
z.;. Run, der indes-, teuer og doer i
is Zeit-no, blnofede anei- op i hakt-J
t.
jm pkgkoe paa Alte-nett, hois bina
pk Vamnidgardiner dækkede heie
imka og Jensz foksvandt bag de
kjkanenae Skjnl i sanimc Ojebtik,»
w oclde §’-it)tterflok stonnede ind i
wen. Ellen bøjede sig over sit
k-, Auge-, kastede et akngsteiigt Vtit
Ihm-« ag ventede Ined baniende
l, hoad der vilde komme; ——ck
Tieneee gjenspd Gaarden af oitd
ijca, tCsdcr ozi Jsai«isandelsci«.
iowcde sine Hcrnder og bad en
»Don im sin Piand, den-, fkinit as
net, med Haanden paa Buddha-f
tcinte sig til at sælge Livet faa dykt
niizxL J sainnie Nu fle Toren
ier nornirde en haio Snesz Weg
c«11a-, der irøde Trajer med gute
, Viomcfkinöhuer og de made
tapper kastede aucr Sinldrene not
"1.1nd til at indjnge sein den Modigs
ak.
est, Brach Wandeln-H braledc det
Wch iincllem hinanden, idct de
diisse Ord tua faa godt Dansk,
u.1rutviolfonn, at de ved daglig
haode opnaaet den forwdne Fceri
or er dinc Fodcvaret·, Mutter,«
e en nor og stasik Karl, idet han
siu gjenaeinblpdte Kappe og Kas
n paa Arnestedet —- »thi jeg trock,
orbande mig, at der itke er samm
m en Musennge tilbage idcnne
nder Du ikke bedre de Danskes
ed, Strnbel,« spnrgte en anden
»jeg hat lnret denideres Dnmhed
bestaar vazsenligsi i at lade, sont
tetcjer, niedens de altid have et
idct Stcd, hvor de fede Varc cre
Jktc sandt Mutter? hat jeg
saa lad os endcvcnde hele Re
vrolede Strudel, og ,,ved Himmel
vedc vi stal sinde Fleskefkinkerne,
saa laa begravede i Jordens
!
esaa ilter«, indvendte den anden
,,hnn hat« det ncermere end J trat-,
hoor Engstelig hun stotter hen til
et der, jeg vccdder min Salighed
Fleskestinkerne ere derjnde.«
rinde«, jublcdc Strnbel, »dct stal
tfaa at se!«
u, der hidindtil havde siddet med
Hander og lukkede Ojnc, sotu om
)gtede at se den vilde Flok i An
fprang op ved disfe Ord, og idet
llcde sig intelletn Vuggen og Alto
ed den Farste sont en Stags For
ing, bad hun saa bpnlig:
gaa dog ikke bei-ind, der crintet
in Seng, jeg hat« ikke dct Mind
oget; Alt have Ebers Kammer-a
vet mig; se mit lillc Barn er sygt,
cdøende, gaa der-for nd af denne
gior ved det Ovrige af Gaul-den,
vil, men giv nng Lov til at blive
tsiyrret. «
skingrende Haanlatier besoaredc
edende Tiltale af den nlykkelige
; forgiasvecj stirrede hnn paa Flot
de bønligste Vlikke, forgicroes
hnn paa det stnsnrende Bat-n;
Vki Banner nat-e spildte paa die-se
k1«, der ingen Scaandsei kjendte.
not nie-J den dianiedie«, ndtsrad
i
kennest-e.k;«s·.1s.n«,den sainme lzaaci ;
mnr tmde den-zwei ist-d YOU-net j
!,«,,Tansie1«e cise gode Lknespii i
th, tmnkte Mutter, er een as’
W, lad aiJ nn biine gade Vennm
med mig; bag Gardinet, saa fin
nok Fleskesiinken.« Cn jnblende
iattek fra Kanimeraterne bespa-»
nie (Fynisine.
Wstelig Bleghed overfor Eiletth
Stein oin den koindelige Blasier
kg Pladfen for en nendelig Jn
U, udbrod hnn nied knnsende
»Falge Dig bag Gardinet,
Mk- nej aldrig! saa kjender Dn
ten dansk Kvindes Tcrnkemaade
fotbandede Folc; — brwnd Hu
over mit Hoved, drasb mig, otn
ek, Tn hat jo baade Sabel og
deriih men selv i niit Dodsøje
ITSWIE og forbande Dig og dit
UtnnorsoinX spottcde Strudel,
m Hippe-r dog ikke for at Uisc os
IJudhotd.-« T
kdkudltrakte den stkrrke Karl sinc!
jArmy for need Mast at fjerne Ellen fr«
Hden Post, hun san trofast foksoarede, al
Tlekede bevcrgede de blaastribede Gardiner
sig og nmydede, at Jens stod parat til at
springe freue as sit Skjul for ene at op
mge Kampen nted hele Flocken, da idct
femme en ny Person-:- Jndtmden forten
drede Steuern
»Vaghnefccrcn! den vilde Hufark den
wde!« jnblrde hcte Chor-et hanc iInIdr.
,,Godaften, Kannnernter, og Guds
Freis, sont nor hellige Fnarekylling plej
;cr at sige,« hilft-de sen Jndkreedende, —
»cr her noglc godr Spiseuarer? for jeg
ler, Gnd fortdande neig, ligesaa totn ind
Ioendig, fon- Honlsisken da Jonos hat-de
ferladt dens Brig.«
»Der er fnld op af alle Jyllando Her
ligheder,« betncerkede Strudel, ,,men
Kvindeinknnefket der vil ikke nd need sine
Retter-, hnn har dem gjetnte der long For
hasnget og hnn uogtrr dein sotn en Dra
Sk-«
»He ho,« — ssnanlo Vagtmesteren,
idet han oclbehngclig jnoedc san vckldige
Bemer, oi fcm vcl bngt med den lille
Seid-satte »Sig mig, mit Bam,«
henoendtc han sig til Ellen, ,,har Du al
drig Dort Tale om, »Den rede J)user·.8«
hanc der brkrndte Gansden nf dernede i
Astendrnp, nn kjender Du ntig nist, ikke
sandt?« —- og Vagtmesterens Ansigt an
tog et frygnsligt Udtryk af vild Ljdenslm
belighed ---— »sc1« Du«, nedblen han, og
hast-J morke Ojne skjode Lyn ligesom
K«nttetts3, naar den gotter sig over Mu
sess Dodskaaler, »jeg sog-er nødig Ktig
tnod Kninder og Vorn, ntcn gjor de Mod
stnnd, — nma de springe over Klin
gen.«
Ellen stod stio og kold fom en Billed
stotte.
»Nun sau, Du trodser mig,« tordnede
han, og hans lillc athlctifle Figur zittre
de af Nase-ri, ,,Inen jeg, flal larc Dig no
gct Andct!«
Allcrcde ger han med degge Hernder
fat i Vnggen for at koste denne tilside,
da, Barnct, vækket oed Lnnnen, aabnede
sine storc blaa Ojne, og med den Uskyl
diges Ro betragtede den rasende Krisen
Blodet veg fra hans Kinder-» og næsten
nfmnmenhængende stannnede han: »Al
ina! Dette cr dit Barn,« hvistede han
med en blod velklingendc Stcmme, og
derinde gjennner Du din bedste Skal?«
»Ja nein bedste Skat«, forsikkrede El
len.
,,Saa har Du intet at frygte af mig,
lud mig dlot see!«
Og fom onc han aldrig havde verret
oanl til andct, end viere elskveerdig mod
Kvindek, skjød den vilde Vagtmester Ined
Blidhed Ellen tilside, kastede et flygtigt
Blik bag Gardinet og lunde ikke tilbage
holde et let Ooerraskelsesstrig.
»Na Vagnnester?« spurgte de ichs-gier
rige Husarer i Munden paa hocrandre.
»Der er Jntet, Katnmerater, gaa der
for, see at finde nogct andetsteds, og lad
Konen her l Fred. Dermcd dvcelede
hans Blil alter paa Barnet, der pna sin
Side med uforstyrret Ro saa op paa det
stjæggede Krigercknsigt.
»Hvad Fanden gaar der af Vagtmeste
rcn«, hviskcdc Husarerne indbyrch, ,,er
han paa en Gang gaaet fra Forstanden,
ellcr hvad stal denne Fronthcd betyde hos
den vildeste af alle de rode Husarcr.«
»Forstaar J ikke det, Kammerater,«
hvislcdc Stknbcl cndnu sagtere end de
andre, ,,han har naturligvis opdaget
Flefkeskinkemc, og vil nn beholde dem
for sig seh-, inen vi crc da ikle san gale
at sulte og torste, Inedens hnn gjør sig
tilgode Ined alt, hvad Hytten eier af spi
seligt.«
»Von ingen Maade«, brøledc Cho
ret.
Dettc Skmal verlkede Vagtmestercn
af hans Dmnmericr. ,,(71·e J her end
nn«, adder han fornndret, »jeg sagde
dog J sknlde gan.«
» Ja naar vi forst hin· nndersngt Allo
ocn«, sont-ehe Strudel drisligt.
»Mit-n nn lnssnlcr jrg T izk nk gm1,«
ixjcnfnnnsde Ranunefkercn nie-d des-ne ris
lige Besti«ns!ird, der Helden fnrfrjlek sinj
Virtning — — »Es-g Zufall-r det, on inftens
er jeg ikkc oplngt til öpog.« I
»Me» J hnr intrt nt des-ne, nanr det"
gjældcr otn at skaffc Fodeoarer, der cre
oialle ligeberettigcde, det hat« Majoren
sclv sagt, og derfor kan J længe nok be
fale, vi lystre ikke.«
,,vao, Strubcl,« mnmlcde Kantine
roter-ne,
»Gott strals«, befalcdc Vagtnresteren
,,ud nf Deren med Jer, og det inden et
Minnt !«
»Den er for lille for mig at kommend
af,« fpottede Strudel.
Et Lyn fnnllede i Vagtntesterens Øjs
ne, en tyk Vredesaare svulmede over
hans Pande, og i sammc Nu gred han
den store Hufar ved Halsen og Lioet, og
havede ham i sine mnstelsteerle Arme o
ver sit Hoved.
»Saa Deren er for lille din Solve
l)nnd«, fnyste han, idet han zittrende af
Brede tystede den siærkc Karl i sine Ar
Inte, «men Vindnet da«, —- ag i samme
Øjedlik kylede han sin Madstander mad
Vindnet med en saadan Kraft, at dette
gav ester, ag Ilireende og bragende for-i
spandt i Mut-net tilligemed Onsarein
»Med en paafaldende No vendte »den
Rade« sig til de farbanscde Kasnmekater
ag spnrgm
»Er dst Flcre, der har Lyst til at
komme snntne Vej?« Jngen sankede.
»Saa assted« tiisøjede han med en
dhdende Gebeerde der ingen Madstgelse
taalte, nd bag Gaardem tænd et Vaal,
ag Jngen tarlader Pletten, for jcg kam
nier.« Alle sorsoandt stilticnde. «Og
Du,« vcdblco Vagtmesteren idet han
bajedesig nd as det stnderbrudte Vindne,
— «hen til dine Kainnierater, og det paa
Øjeblitket!«
,,Jeg san ikke gaa,« klagede en hiese
lig Stemnie ndensar.
»Skal jeg endnn cngang hinlpe Dig
paaoejW
En Skygge, der hnrtigt hinkede sorbi
Aabningen, sagde Vagtmesteren, at hana
Besaling dennegang ajebliktelig var ble
ven adlhdt.
Et Øjeblit stad Sejrherren lhttende
midt i Sturm ncersnede sig derpan Alta
oen og udbi«pd: »Kann sna Inn yet-nd, nu
er hcr Jngen niere.«
,,«t)vorledcs:t«, spitrgtc den sarlmusede
FJcnsJ, idet han kam srcni as sit Stint,
»,,Dn vidstc, jcg var hei-i-1de?«
! ,,Natnrlignig, haarfaisknlde scg ellers
;have kastet denne Slhngcl nd as Bin
ldnet.«
» »Du vil san ilke sarraade Inig, ikke
Igjare niig til Fauge«, -— spnrgte Ienszt
vidcrc.
»Er drtte din Kane og dit Bat-ist«
»Ja-«
»Du hart-r til dct Regimcnt, hviet
Vagtild blusser hislavre.«
»Im«
i «Dn har farladt din Post sar at se
idisse teil«
« ,,Men hvarfra vcd Dn dog alt dette,«
udbrød den troskhldige Jens.
i ,,,Jeg gjetter tnig dertil, Kammerat,
)thi ser Dn,« —ag Vagtmesterenö Stem
-me antag atter denne sornnderlige blede
iKlang, der dannede en saa pnasaldende
Kontrast til hans haarde srastadende
inre —- »jeg cjede ogsaa engang saadan
;To, ag for deres Skyld kunde jeg have
.vavet dct samme, sam Du har vavet tas
Iten, a ja, meget merel —- ag dersar vil
’jeg nu hjælpe Dig.«
- »Du! den tade Husar?«
»Ja, den vilde Vagtmesterl Du ser
saa siwndret paa mig, Du tror mig ikke
istand til Sligt7 O veed Du da ikke,
at hveijcevcl er en falden Engel, ag at
der altid bliver en Gnist as det gut
dannnelige Ophav tilbagel Denne Gnist
har i mange Aar været slnkket has mig,
jeg haude reent glemt min tidligere Til
vcerelse, sordi jeg vilde glemme den, incn
dette Barns Blik tryllede paa engang en
sonnden Heilighed srem for min Sirt-L
Min Lykke er forspildt for eaigt, lad snig
se, am jeg tan hjaelpe Dig til din.« Og
den fornnderlige Kriger tag det iillc
Barn i sine nuegtige Arme ag betragtede
det lange nicd ubeskrivelig Omhed, idet
hans Lceber attcr mnmlede: »Alma.«
Paa engnng hævcde han sit Hoved, saer
sig tncd Haanden over Banden, sont Dil
dc han samle sine valdsacnme Tanter, ag
spnrgtc: ,,Naar bliver Du asltist?«
»Kl. to, « svarede Jens.
»Na san er der ingen Tid at spilde,«
ndbrød han bestemt, lagde BarnetiVngs
gen, og gik hen i Kragen ag tog Stru
bels Kappe ag Kasqne.
,,Se het,« vedblev han, ,,tagdettepan,
ag sslg mig, jeg stal sslge Dig til vare
hderste Bedetterz Dn kan endnu komme
tidsnak til din Aslasning.
Han kastede endnu et kjnrligt Blik til
Vuggen, hvari det lille Barn nød den
sørste sadc Sluinmer, tncdengJens tryi-«
kcdc Ellen til sit Brhst ag hoiskede:
»Vi see-J snart igjen, Ellen Maria,
og san ikul Tillt nok diivc sain sarl«
»Wind Inder nasrc incd Dig, Jenes-«
snarcdr l5«llin, ,,ag sare Oig lhkkelig til
bagc til din Past. Ser Du, Barnet er
salden i Semi, naar Du tannncrigjen, er
dct srclt .«
Vaglmcsteren vinkcde, Jcns sulgte, og
et Ojeblik cstcr sarsoandt han i den mar
kc Nat Ined »den rade Hnsar.«
hvor i Verden sindes vel en drnttere
Ooergang fra Manddanrslrast, gloende
Begeistriitg, og den stottesio Jdrket til
hinlpeloss Elendighed, lnnste Forhnnbs
ninger, og en zrenuid snid ai Lidelser
og Samt? Hoori nden itnellein Kamp
pladsenog Lanrethcti Der staa de i
nrnnge Rade-r, de siinple Finretneesiens
ge, enhoer as dein er et Since-tenHleje
for en Mand, der endnn nimm endnn
sor san· Tinter siden, stod i sin sejreste
Krast, haadende Alt nf Lilien det stnlte
Hrigerlirn der giemnier san nunge Fri
sielseri sit Sljod -- nn en snnret, lein
lcksiet Staffel, der Ined lkft hnr nnnttet
gioe slip pan Alt, og sont oftest lnn har
Gravenat trsste sig nied. Ei sinerteligt
Sul, en sagte Staunen sortallrr bedre
end lange Beslrioclser oin det lltrolige,
et Mennesle lan lide. —- Det er nogle
Dage ester Kein-pen, —- atter en as diese
Kompe, hooii den Lille inaatte oige sor
den Storc, inen sorst eiler det inest sol
toiolede For-spar, —- knn over Dclde og
Diende, sorst efter sein at have ossret
Blod i Stronnne, var den Mckgtige
treengt srem ooer den rygendc Valplads.
— Nu laa de der, oed Siden as hinan-·
den, de Samme, der nogle Dage- tidligrs
re haode liieinpet den sortoiolede Kamp,
nn var Armen aslerestet on mat, Hirt
lsssstesierdig ; thi Dsden hnvde ndslrn
sin Arm og i sin nierke Kappe indhnllet
Ven og Fjende. Liegernez sorgeligr
Varnihjærtighedogiærning er nn tilendcs
bragt, deront nidner det store Kar nied
Oele as det tnenneskelige Legeine, soni to
Karle ere iscrrd nied at bringe bott;
Laniperne under Lostet lastect nial Stiere
henoverden storc Sal, i hvio nhnggclige
Dnitlelhed morke Skilkelser, issrte lan
ge sorte Knaber og en hoid Hooeddng,
spagelseoagtig soirve onilising. Det er
de barnihjærtige Softre, digse trofnsie
opossrende Sygeplejersler, den Saat-eben
Trost under de lange Lidelser, —dcr lnn
dreone af den eedleste Kjærlighed oaage
Nat og Dag nied stille sroin Hengioew
hed sor at opsylde dethellige Leite, de ha
ve aslagt.
»Vi! Softer Magdalena ille snart
have lidt Heile?« spnrgtc en eeldre SI
sier, idet hnn ined lydlose Fjed narniede
sig en ung Medsoster, der sad oed en
dansk Soldats Sena.
»Det er nu paa tredje Nat, at Du
vaager, Sester, og dette er formeget for
din Ungdom; gaa dersor tilhoile Born,
jeg skal nol sorge sor den Fremniede, han
har med Guds Hjcelp ilke saalcenge til
bage. «
»Trot- Du ikle, Soster ?« spnrgte den
Unge med en as Graad loalt Stennne,
,,er der ingen Frelse sor hain?«
Den Gamle monstrcde hendc rned et
prooende Blit, ioet hnn soarede:
»Og hoorsor tager Sestcr sig dette
saa ncer, er her ille dndc Mcend i hun
drede Tal, og hoorsor han ikke soin sau
mange Andre?«
»Ak«, snklede Magdalena, ,,jeg har
pleiet hain sra det fersle Øjeblik, han lom
herind, cr det dersor saa nnderligt, at
ieg gjerne vilde se hain helbredet?«
»Nej vist ikkc,« soarede den Gamle
betænlsoint, ,,incn her er saa mange An
dre, og Stifter har udelullende plejet
denne, endsljont oore Forskrister sige, at
Alle ere lige neer til vor Kjærlighed.«
Magdalena sullede og idet hun grob
den Gamles Haand, udbrod hun:
»Lad mig pleje hanr, Soster, indtil
det er sorbi, saa skal jeg villig folge oore
Forflrister, og opossre mig for Allei«
Den Gamle rystede tsnlesnld paa
Hooedet, betragtede Magdalena med et
ljeerligt Blik og nnimlede:
«Stalkels Bari-, en saadan Udhol
denhed i hendes Alder lommer nasppe as
Kjarlighed til Himlen. «
Derined tryllede hnn et Kys paa Mag
dalenas Pande og fjcernede sig atter ind
løsL Denne indtog igien sin sorrige
Plads ved den srenunede Soldatg Sengz
hendeg klare sicelesnlde Lsine slrsteoe sig
alter nied den indertigstc Deltagelse pan
den Saal-com blegc og doz ssnntte set-is
sigt. Han var ganjle ung, nten Boden
havde alle-rede trhkket sit Zitenpel ona de
sine Ansigtgtrlel, en sorfæi«delig Opera
tion haode snndet Statt-, og soni Soster
Maria nylig haode sagt, oar der itke
langt tilbage. »Hoorsog man han ikke
leve«, sukkedc Magdalena, »han er saa
ung, saa sinnl; — hoor Doden dog cr
greesselig, gansle anderledeg end jeg hav
de teenlt mig den. — Men one han vir
kelig lan leve, hoad nhttede det saa mig?
er jeg ikle Frelserens Brud? her ieg ikke
afiagt det helligeLsste s O, sorfcrrdeligtl
—Min Gad, heilte Tankcr, — hvor
komme de fra? Hellige Jomsrn tilgiv
mig, hjælp mig at liætnpe mod Fristel
sen« — og Sester Ma dalena skjulte
det unge stnnkke Hoved i zeuantets sor
te Folder og greed i Stilhed. Da htn
atter havede Blillet, var den Saarede
vaagnet as sin lange dodlignende Slunis
mer o stiriede paa hende need et Par
store traalende Oer — »Tai sor al
din cherlighed, « hvistede han —- «jeg
har hort og solt al den Omhu, Du hat
oist mig, og det har gjort nn saa godt.
(åluttes.)
—Franlc lam s,——
Heftcndfalg og Fodcrstald.
ZU ubsogtc gixiduedis cis-im Nunmin vixHiki1-J.Oiiigsiis, Tinihcsih dtikgtige
Foihopprr, aijokchcsic sinntuiic Hing-) Desti- Iii tunc-sie Pisistr.
Ruhm-i- Hcst strich pkm dcw rgcn Mciim«. Näge
lig Hemmnis gimscs Diioiimu
Licstc kjobcsz ou famH iii cnixvck Tib.
Im tmi txt-W m ckoim Nin l ihm iim innig Nin ct mir kan Hohes hoc audm
toidi im Walck- ingm Leu-, Hohn for Nimm-u ou nd» tikis Wir Judrønnniiek til
Raum-up da im liilwldns unm« muc Rom-. Rom og limm mig, og visibiiocrintct
Busen wi- cn »Nun-r dsaic
Hksic jede-s og plcjcss til Tsmsi kllcr ilacpkifcr.
l-’chNlL lÄbls· NHW deUc IIMDL
St. Paul. Nebraskh
Godtkiobi Godikiom Godtkiøbx
Hiwzckrssgsw UEWM
Mit bist veilnsksenvie HiørisciVipoihck i Si. Vani)
MONÆÆSÆ
Ren færdigblandct Malim
zumuten-« m WI- Moimg ika Date og Tini-mit garnmkrcs at unsre iigeiaa geb
Vom Vlnlmidi og cui-. W giwk lustikr Muiin i for Pensioni- enb nong anbet Firma Hist-.
Vi tproisisr disnnc Laut-lich ins-d vor hisisdigiilaniscde Udhw Maiin der gika iuiei bebt-e
liimd miaiiict Nimmt-. Emai- isstusw Womit-met ved at umli- Dmi, bist ri« at spare ngr.
Hishi-g m- rt Dis-um im m uii mir Eber hour disk komm W at kjøbin
Sitte-Dekorationcr.
N W undgmict Wem L ins-wwwan at vors Izdkisgxiistsapir ei- iiilligere end no
guuiudc itlf0m’.« N nudrligt lldoalg ai csklldriimnunir og Wim- til lave Pfühl-. Des
brinlcr iig virkrlig im at lade- Mimä Dir-n have ist jin-falan iibfeendk, naar nogltfaq
Douai-d unbragt ichistapih klpr at Usllftm Brvc» ionmmr at gisre Ebers Sum
insiic og iiiialesnde.
Von Lager of Tlikcdiknmmmz Vom-r og Pausntmedicincr er irrmdcicc fitldflmidiq.
Medikaiurntcr, MedikamcmcU
For fuavcl Silicninsiket iqu Don-i- Vi onst-ci- dct lusmndh at rcnc niokfalfkede
Mrdisiimoncrn- vor Luiscialitck Wams scorpirifiisr iaaoclfom kiassiilicrckeptcr abspier
imjagiig Wa knljvcr Tidnf «Z’Mliet. Äm- Wiiesswiuslgcr m iin iipms Pakkr ,,(-Ipuhitipu
Poivdcr« for Werd Miti- cnd andre Nil-umn- i Et. Posti.
THE-» Dunst mir-Z, og vor Ämsrciniim miiicfaleö W astede danfke Publikum. J
kan aitid spare Pengc vcd at handle med
Wilfon Bros» St. Paul. Nebr.
Diimwbrvg ·
Mafkins og Vognudfalg
— aubkfcilcr sit Udvalg ai —
Plouge, Harvety
Cheok Rowers, Corn Planters,
Hæriver, Bindegarn,
Champion seetlers,
(«Til at iustic paa Vogneiu
I-. .
Staa· og Hasses-instinkt- fra Farmvogne samt
den verdeusberømie »Gott-ein« Fabrik aabne og lukkede Fieber-segn
hoilket sasigisö til nie-get iaoe Priim tm vor Levevei ikke ndelukkende besinnt i atfæige
Musik«-D men vi drivcr Sinkt-e q « charaiioasjkasrkiicd i Forbindelse der-nein
Dis-· :iicpa1«ation af Vognc og Mai mai adsptev paa kort Tib.
Win. p. sinnst-.
Spitcr Magdalenm
Vi crc paa Lazarethct, Langflernes
Hjem, de kuuste Forhaabningers Grav!
Der er Reserven af den glimreude Krigs
medaille, vi have for Oje, der paa den
ene Side viser os Knospen, Sejren paa
den enden Lidclsen og Fortvivlelsenz fra
hvis straalende Forside vi hpre Slagets
Bulder, de Befalendes Kotnucandoord,
det iublende Sejersskrig, Tat og Hader
for de Tappre, der vendtk denne Dag ; —«
fta hvis merke Bagside der lyder etlangt
smckteligt Suk fra dem, der med Livet,
ellck eudnu mete, med deress Lemmers
Forlighed betalc Dagens Pris. Og
M. Sjøholm,
-::-IDRUGGlST OG APOTHEKER,EI:—
—- Forlmndlor M —
Lrssgoiniclksr, Mal-Einen l(0mikulier, 1’atontmoc1ici1wr, Mcling, Fano-tollen
ÄZHGIGÄRER ÄP BBDSTB KVÄLITET.K«
OF« !’ægi-1«rceptcr ndtyldcs omhyggeligt paa cuhvns Time i ngncL
M. Sjøholm, Damiewa Nebr
ll. Hause-m . N P. EIwa
HÄNSEN Fz EBBESON
pks Handlmde mkd sk
RW BUT-L
Opdyrkcdc Farmchcr i Howard County, til forfkjelliqe Prifet
oq BetalingssVilksar.
Farmc nær ved JernbanesByer samt med Skov og Band paa;
disfc tsjcndommc egne sig sortrinligt for faavel Kreatntavl sont
Agrrdyrcuing.
Uopdytkct Land i Cljcycnue 6o., Nebraska. Vit bytte for ans
den chndom clltk for Handelsvaten
Bylotter i Dauncbrog, St. Paul, Mlnden ofv.
Enljver Forcfpotgfel bcfvarcs prompt ou beredvilligt.
JJWZFM G- Jiåäccwh : Dznuehkog, Nein-.