V ed Ryiesatsiid
—;-.
Noddebo Præftegaard.
Fortkelling
—af-.
Nie-plat,
18 Aar gammeL
(Slnttet.)
»Ja hond mener du derom?« sngde
jeg, da jeg var fardig, og hnn vedblco
sine Vandringer uden at svate mig.
»Hoorom«k« spnrgte Corpus Juris,
idet han pludseligt holdt inde incd sin
Marsch og standsede soran mig.
»Hm det, som jeg nn hat sortalt dig.«
»Ja du maa undskylde, men jeg var
saa optagen as mine egne Tanker, at jeg
slct ille har hjrt, hvad du hat« talt om.«
Jeg maatte da begynde soksra igjen,
og Corpus Juris skjænlede mig mere
Opincerksomhed. Men næppe var jeg
fakdig, fsr han kastede sig ned pela en
Stol ved Siden as mig og brsd ud i en
hoj Latter. »Hu ht ha! nej det er ma
; gekost! ha ha ha! nej Nicolai, dn er
glimrendel hu hu hal«
Jeg blev noget stjdt herover og fort
holdt ham, at det var ingen smuk Hand
lemaade as ham, nqar jeg bm für at
aabne mit Dierte i Fortrolighed for
ham, at han da, istedetsok at staa mig:
bi med Rand og Daub, lun svarede mig
med Spötterier. ;
»Du maaikke hlive pred, Nicolai,«
svarede han, »men det er vitleligt altsor
morsomt. Nu lan jeg ille sige dig mere, F
men jeg er viz paa, at du vil selv le li-J
gesaa meget bei-as, som jeg nu —- Ged
nat og sov vel!« J
Attetgikjegind paa mit Bcerelse og
overlod mig til mineBeti-agtninger. Dog
folte jeg min Samvittighed noget bei-bli
gct ved, at hverlen Gamle eller Corpus
Juris havde fslt sig kaldet til at gaa
strcngt i Rette med mig. Muligvis hav
de jeg dog ikke baaret mig sna ilde ad.——
Der var Regen, som talte samtnen
inde hos Corpus Juris; var det maaske
Corpus Juris selv, der begyndte at tale
iSøvne? —- Nej, der var to Stemmcr,
kundejeg here —hvad mon Gamle og
Corpns Juris kunde have at soc-handle
samtnen? Nej det var heller ikke Gam
les Stemme, og — hvad var det ? — det
lod akkurat som et Kys. Hvad i al Ver
dcn mon Corpus Juris tager sig til?
tankte jeg og lyttede njje estek — han
kan da ikle lysse sig selv, vcd jeg. Men
nu blcv der ganske stille derinde — deri
mod begyndte det at rasle ganste sagte
udeiden lange Gang. Det mnajeg se,
hvad er — og jeg ud i Gengen: der var
sanftem-ist derudez men nu harte jeg
lette Fjed ned ad Treppen. Jeg hen til
Trappem idet Oseblih jeg ankom der,
aa jeg noget Hvidt smutte om Hist-ach
nedenfvr. »Hvem er det?« raabte jeg,
san højtjeg lunde, men sikintet SvaH
Dei-imod stal Corpus Juris Hovedet ud s
nf Deren og raabte til mig: »An Nico
ui, hvad er dog det for en Spektakel,
U gier; du vcekker jo hele Hufet.«
«Men her var Nogen her-ude i Gangen,«
varede jeg. »An det har vel varet en
at —gaa nu i Sengi Klolken er jo o
ver Et.«
Ja saa var det vel bedst atgaa iSeng;
eg forfejede mig til No og slullede mit
ys. Og nu stod atter hende s Bil
ed saa lyst og klart for min Tanke —
vor hendes Stemme var bltd, og heit
cs Haand var sin, og hetideg Øjne kla
cl Og hin Disinition, der alt to Gan
e havde vceret min Trsst og Husvalelse,
en gjorde mig atter for tredje Gang fik
er i min Sag. ,,Enhver Forbindelse,
er indgaaes mellem Mand og Kvinde,
Il, vm den skal svare til sin Ide, san
clsrcmgaa as Tilbejelighed, som vare
tgkundet i et Foruufthensyn.« Ja det
r dog en stjtnne Ting at kunne lidt Fi
Vspsi- thi det hjalpek og til at over-hugge
angen Kunde, som ellers vilde were u
Pksftlig for os. Med Hensyn til hende
Jk jeg nu ganske vig i min Sag, for
-.
eilig Præstekone.
Dog, hvad er ustadigt somMenneftets
Mk- og TankeT Thi da jeg i nagen Tid
ethat-de kvceget min Sjcel ved Bestial
M· af hendes Billcd, saa fremstcge plnd
cllgk atter Emmys og Andrea Margre
hts Villeder for mine Tanler, og dcnne
Flug ilte blege og ssrrigsulde søm spr,
El leende vg muntre og sriske og strau
Mdks fanledes som de vare i Birkeligs
eden. Og ncesten trör jeg, at de haode
Eret ude at hente Hjcelpetroppcr, för de
We Jlled sig en hel Skare af unge Pi
er- los-n jeg alle tidligere havde kjendt
Stille tidligere havde elsket. Bestandigt
Vm der flere og flere, der var Etatsmm
MS Datteri Kjobenhavn og Ammon
MS Dotter i Aarhus og Bistoppcns
Akksr i Ribe og Doktoreng to Døtke i
Ujglted vg Prcestens tre Dptre i Sla
ehe VS —- -- — ja der var saamange,
Mmqngk, It jeg blev gansle svimmel
Wis Og Allcsammen sagde de til mig:
»der er mig, xkicolaik « men vilde ieg
geil-e en af dem, san var dei- siraks ti
andre bagved inig, der lnsislcde til mig:
»Du ta’er sejl, Acixotnik Du ta’et« feil,
Ntcolast — n dct vat« til atfottviole
over. Foi«gjirdes3 sagte jeg Hjielp des
Filososien for at Eim at vide, hvein dct
egentlig sknloe mit-, iorgjasvciz frenitng
jeg attcis hin Diiinition for nt se, paa
hvetn af dein den vedite pas-sede, tlji jeg
opdagede til min Jot«sltcektetse, at dcn
passede lige godt petn dein Alte-samtnen
Thi der var ilte en as dein, nden at jeg
jo elskcdc hcnde, og der var ikke en af
dein, nden at hnn jo tned Tiden knnde
blive en fortraffelig Priestelone.
Saa segte jeg min Redning i Flugien,
tnen de fulgte Alle efter mig, bestandig
omsvaevende, onibalgende og oiiidatidsende»
mig, indtil jeg tilsidst faldti Sein ogH
drtmte, at jeg var Nidder Olof, deri’
den manneklare Somniernat bliver for
fulgt as Ellepigerne. Jeg red hele Nat
ten igjennem, først iden lyse Morgen
stnnd vaagnede jeg og findt inig til ntin
sForundring imin Seng, badet i Sved
seiter Nidtet.
Kloklen var hetiimod Ni; jeg stod der
for op, thi jeg vidste, at Prasten var in
gen Ven af, at man blev liggende lange
ein Morgenen. Men jeg var hel for
tumlet og havde Hovedpine, og hele Ti
den havde jeg en Foknetntnelse af, at jeg
havde gjort noget Urigtigt. Mine mer
ke Betragtninger fra den foregaaende
Aften med Hensyn til Etnniy og Andrea
Margrethe vendte atter tilbage. »Der
er ikke Andet for,« sagde jeg til mig
selv; jeg maa afbryde dette Forhold.
Jmorgen rejfe vi jo hersta, ög jeg koni
tner da aldrig mere her tilbage. Hvet
Gang Brødrene komme her-nd, ville
Emmy og Andrea Margrethe spøt·ge:
,,Kånnner Nicalai da aldrig niere7« —
men Nicolai kominer aldtsig niere. Og
Glandseni Ennnys Ojne slukkeg, og
Andt·ea Margrethes frier Kinder ble
ges, og en Dag bceres to set-te Kister nd
fra Præstegciarden. Saa kam-net Nied
colai. Ogiden tnilde Sömtneraften,
naar de stille Aftenvinde vifte sagte gjen
nein Gradepilens Grene, vandrcr han
ud til deres Hoilested. ,,Grusoinme
Sljæbne, hvorsor adskiller du, hvad der
Ihner sammen? Thi min var Skylden
ikke!« siger han, og tned sine Taarer
vander han de hvide Roscr paa del-es
Grave. Og Solens redlige Straaler
sbelyse de hvide Marmorkors med et gyl
sdent Skjcer, og Nicolai bojer sig og beiz
Ider en Rose af hver af Graveure og si
sgm ,,Stakkels unge Raser, hvorfor
disnede J faa tidligt, hvorfor—— — —«
Nu trak Col-pusJuris sincStøler paa
i Værelset ved Siden af og rev tnig ud
af mine Fantasimalerier. Thi ved den
ne Lejlighed plejer Corpus Jnris at
tratnpe saaledes i Gulvet, saa man kun
de ftsistes til at tro, at der var et helt
Regiment Dragoner inde has hatn. Hvor
gjeme jeg end vilde vende tilbage til den
lyse Fantasiverden, hvori jeg nys havde
kvceget mig, saa vilde det dog ikke lytles
mig, thi Corpus Jut·is’ Sievler hav
de kaldtmigtilbage til den raa virke
lighed. Jeg fuldente min Paaklædning
og gik ned.
Hele Familien var scedvanligt fot«fam
let om Thebordet.
,,Godmorgen, Nicolai,« sagde Prie
stekonen til mig.
,,Godmorgen," svarede jeg melanisk,
aldelesfordybet i mine egne sprgelige
Betragtningek.
,,Godmorgen, Nicolai,« sagde Etntny
vg Gamle.
»Godmot·gen,« svarcde jeg i den sank
me tnelaniste Tone, som fer.
»Godmorgen, Nicolai,« raubte Prak
sten tned en Stemme, der kunde kalde en
Død fretn af Graven.
»Godmorgen,« svarede jeg, idet jeg
atter kom til tnig selv, og —
»Godmorgen, Sv o g e r,« fagde An
drea Margrethe, idet hunratte Inig en
Kop The.
» ,,.L)vad —- hvad för Nogct?« og Kop
Yperne faldt paa Gnlvct og gik i tusinde
Stylker.
CeerS Jurist holdt Andrea Margre
the i Haanden, og Gamle fad i Sofaen
og holdt Emmy i Haanden. Jeg saa
fra den Ene til den Andcn og f."a den
Anden til den Enc. . .
»Men er det — er det nu dgsaa verte
ligt sandt ?«
,,Nej det er ikke,« sagde Priesten. »De
skal ikke tro et O1·d deinf. Det er bare
Julespøg og Nytaarslejer Altfanimen,
ligesom iforgaargmcd Dem og Andrea
Margrethe. Jniorgen lavc vi det Alt
sammen otn igjen.«
Mcn jeg knnde not se paa Gamle og
Corpus Juris, at dct ikke var Løjcr og
Komediespil.
»Er du sua langer urcd, for-di jeg lo
igaarastes?« spukgte Col-pas Jniiox
»Otnjeg er vt·ed?« og jeg foer hen
til dein og omfavnede dem og knugede
dem og trykkededem, som otn jeg ikke
havde set dem i niange Aal-.
»Men sig mig dog en Gang, uaa r
er det da stetem spnisgte jeg, nien det
tnnde jeg ikke faa at tilde; thi Gamle
sagde, at Sligt stei- ikte paa en Gang,
for man Pan gadt sokstaa hinanden, saa
inan ei«i Ginndcn for-ladet, innige inden
man bliner sorlooet. Delle innes nng
at oasns lidt meningslostz nien man
man ikkc tin-re nltsok nøieregnende nied,
hvad Gamle sagdc den Dag. Jeg vilde
jdog i dct Mindste gjeuie vide, oin der
Iikke var sket Noaet paa hin Scnsdesnrt til
:)ios:ililde, nien heller itke det knnde jeg
san nt uide, thi Andern Margrelhe sag
de, at det timde onst-e akkurat det Sam
inc, oin det var skct igaar eller isor
gaarsz Hovedsngcn var, at det var stet.
Ogsaa hine mystiske Dlaisstal fra Dom
liiskcn og Landevejen randt aiig iHn, og
jeg fikda at vide — jn det tan jeg vel
gjcisne lade vceke at sortnlle, thi enhver,
der ikkc as sig selv kan begribe, hvad det
har været for et Slags Aar-Ital, han be
hever heller ikke at vidc det.
»Men hvad gjsr vi nn nied Dein, Ni
eolai,« sagde Preksten, »sor jeg har ilke
met-e end to Døtrr. Men alligevel, hvis
De vil have gamle Ane, saa skal jeg
gierne lanne Dein tyve Dalcr i rentcsrit
Laan, soin De sørst stal betale lllbage
paa Bryllupsdagen.«
Men jeg vilde hverken have gainle A
ne eller halte Ane. Thi nn tænkte jeg
ikke mere paa at forlove mig; nn hav
de jeg paa en Gang faaet to Sviger
indcr, og det to Svigerinder sont Enimy
og Andrea Margrethe.
—- — —- Ja her endet Inin Beretning
om hine markelige Dage i Nøddebo Præ
stegaaed, for jeg kan ikke huske Mem
Jeg erindrer blat, at vi gis om som i en
halv Rus og saa paa hvecandre og talte
Ined hverandre og lod ad hoei«andre, nien
hvad vi talte oin og hoad vi lo ad, det
har jeg glemt.
Hvor Gamle dog saa lykkelig udi det
var ligesom han var bleven et helt nyt
Menneske, og saa saldt han ikke mete i
Tanker. Og Corpus Juris var san elsks
vcetdig, sont jeg aldrig har set ham str,
han sagde inig ikkc tnere imod, og hvcrt
as mine Ønsker søgte han paa Øjeblikket
at cfterkomine. Kun kunde han itke lide,
at jeg vilde spadsere alene mcd Andrea
Margrethe, men tilbsd altid sit Felse
slab ved slige Lejlighedcr. Og Emmy
og Andrca Margrethel —- hvor det var
morsomt at sige »Du« til dem, skjøndt i
Begyndelsen sagde ieg rigtignok hele Ti
den »De« og maatte ideligt rette mig
selv.
Og jeg selv — ja· jeg var saa glad,
som jeg aldrig fIr havde vieren Ja selv
naar hin Itore Dag komtner, da jeg om
Formiddagen tager niin Cinbedseksamen
og vin Eftermiddagen gaar ud og feile
ver mig, trorjeg neppe, at jeg bliver
mere glad, end jeg var det i hine Dage.
Men hvor jeg havde væket blind, at
jeg slet Jntet havde market og slet Jntel
havde set — ja det er rigtignok et sandt
Ord, at det Ftrste, man bliver blind
paa, er paa Øjnene. Nu forstod jeg det
Ultsammen, nn sorstod jeg hele Corpus
Juris’ Opsptsel mvd mig, thi naar Filt;
ferst har trulket Frierhandskerne paa, saa
ere de ikle langer at spage med. Og nu
Gamle—-—jeg Daare, som ille havde
tunnet ane, at Emmy, der holdt saa me
get afdet Gamle, ogsaa maatte holde as
Gamlel Og nn forstod jeg ogsaa, hvene;
detvar, som Eminy altid havde bragt’
niig iTanker, uden at jeg dog ret knnde
fortlare det for mig: det var Gamle,
som jeg kjendte ham i hans lykkeligste og
bedste Timer, ja Ennny var Gasnle i sor
bedret Udgave, om jeg maatte tale i Prce
sicns Lignclser.
— —- Ved Middagsbordet, hoor den
bedste devinsslaske var bragt si«eni, nd
bragte Pmsten de Forlovcdes Scaai.
Da jeg nu den soregaaende Asien havde
faaet Blod for Tand med Hensyn til at
holde Taler, fandt jeg, at det var en
passende Lejlighed til at indhente det
Fsrssmtr. Og da denne Tale var min
Jomfrutale, tan jeg ikte negte mig den
Fern-jelse at meddele den her. Den led,
oin jeg husker ret, onitrent saalunde:
,,Kjeere Vennerl Men plejer i Altwin
delighed at lykjnske Falk, der heldigen
have overstaet deres Etnbedsexamen, thi
nn have de ikke flere Eraininer tilbage.
Men det er i mine Tanker en sior Fejl
tagelsez thiiRegelen staar baade den
farligste og den vanskeligste Clsainen til
boge. Den faeligste talder jeg den, thi
ved alle andre Etsaminer, naar man har
det Uheld at blive rejideret cller, soin
terminus technicus lyder, at falde i
gjennem, saa kan man dog altid soriøge
sin Lykte paany i Haab om næste Gang
at have bedre Held. Men sligt ganr in
genlunde an her, og den, sont en Gang
er bleven rejiceret, tillades dct ittc at
indstille sig paany, og Alt, hvad man
foisinaar atgjøre, deter at bat-e sig ad
som de indfkc Studenter, der, naar de
ere blevnc viste tilbage fra et Universitet,
sage hen til et nyt, for der at finde bedre
thagelse. Menikke alene, at dcnne
Etsamen er saa sarlig, den er ogsaa o
veröl·dentlig vanskelig, og atter heri ad
stiller den sig sra alle andre saadanne
Planet-. Thi oin diase gjielder det, at
so inne man lasser, des niere Udsigl liar
man til et lieldigt lldsald, men her ci« del
lige oinnendt, saa at man gjerne kunde
seistes til al ndraabe nied Berliner-stu
denten: »ach ivai mir, je langer ich lese,
desto diimnier meide- ich!« saalech see
man ilke saa sjeldenl, at niedenel man
gen Gloinageisnend ag Skrteddersvend i
en Haandevending destaar denne Elsa
men, saa dlive deiimod velstndetste Fall,
der gierne limde lage Doktor-hatteni alle
mulige Falnlieler, ynkeligt rejieerede,
saasnart de indstille sig til denne Pi«sve.
Da nu dctlc sorholder sig saa, lau man
vel begribe min Hiertensglasde over, al
minc to Brpdre have havl saadant Held
ined sig. Thi et Held er del jo, og det
viere langl sra mig at lilregne chn del
som nagen sceregen Forljenesle, at de ha
ve beslaaet, nej Ære den, sein Ærc bsr
—- ille sor Christapher og Frederik uds
bringet jeg denne Slaal, inen sor de
klare Øjiie og de venlige Sinil —- ellcr
hvad jeg vilde sige, sor Pisolossoribns
ol Ceosorilms ved de to Universiteter,
hvotvcd de have bestaael deren sidstc og
vansleligste Elsameml«
Hernicd slsdte jeg mit Glas mad Em
;inys oa Andrea Margt·elhes. Brette-s
Tlonss a Inildl lil mig, og Prieslen
Jrat.. welonen Haandeiy idel han
sa de in »ein-e: »Ja Mo’er, den Skaal
vi viTo drikke nied. Thi Nicalai har
Ret: den sidste Elsanien, jeg havde at
bestan, var den verste, vg jeg lakker
Gild, al jeg ilke blev rejieerel.«
Og saa hat-jeg altsaa sartall ocn mit
» sarste Felttog i Ainors Regiinent, men
del bliver vist neppe mit sidste. One No
;gen slnlde mene ligesom Corpus Juris,
Hat jeg hnr baaret mig niegel barnagtigl
;ad, og at den hele Historie ikle geraader
sinig til synderlig Ære, saa at der var
me et bedre, orn jeg lang stille derined,
lisle elsor oveniljpbct at stelle den paa
sTryk, saa vil jeg bede enhver Saadan
;::iindes den sørste Gang, da han selo
drog nd i sannne Hensigt, og da vil hatt
vel ilke niere døninte inig saa stets-ist«
Den, sont er sri sar Slyld, laste den
set-ste Stenl
—— Forsvrigt gaa Tingene hjcmtnc
paa Veslergade deres gamle Gang.
Gamle ligger endnu bestandigl paa So
saen og satderi Tankerz kun har han
ikke som sorhen sin Pibc i Haaden, men
et lille Pol-trat as Eniniy, sont denne
har sorærel hain. Col-pag Juris·udoik
lcr sine politiske Anscuelser incd satnme
Jver sont altid. Den Nydelse, som han
stedsehar sundcti Studiet af Dagbla
det, er ingenlunde bleven sormindsket,
sordi han er blevcn sorlavet. Tvcei«timod,
harhan endo ved Andrea Mar rethes
Hjeelp saaet gagbladet indsjrl i lødde
bo Prastegaard. Og jeg selv — ja jeg
stitderer filososisk Propcedentil og spger
ved dens Hjcelp at sordrive alle Elskovgi
griller. Og nn synger jeg ikle langer:
,,hive langsomt sra Land — de bergen
ske Meer snart vi made kan —- ohi —
ohoj!« inen naar Dagen er til Ende, og
Propadentiken bliver lagl til Side, saa
staar jeg i Vinduet og sei-, hoorledeg
Solen sagte synkcr bag Voldeng Tretet-,
og idct jeg trommcr med Fingrene paa
Niedert, shnger jeg anste sagte, saa
hveislen Gamte ellcr orpug Jnris can
here del :
»Ak bare jeg havde Elgamen endtl
Forsaa lommerSolen, og saa kommerLylken,
Og saa vil jeg strals vendeSorgeineRyggenz
Og saa vil jeg gaa — vil jeg gaa
Med en Guldring paa l«
Hver Sindag drager jeg med Produ
ne ud til Neddebo Prastegaard. Og jeg
ved ingen sitt-re Glade, end naar mine
Beljendte otn Mandagen spat-ge mig
».Hvor var du henne igaar, Niedlai «
da at spare dem: ,,Jeg var ude at besa
ge mineSvigerinder.«
Men er det nu ganske visi, at jeg selv
først sorlover niig om sein Aar, naar jeg
har taget Einbedseksamew Ja bestemt
love del vil jeg ikke, for jeg er tun et
Menncsle, men for Tiden vil jeg tun
teenle paa den silososisle Prapadentik.
Qg siden jeg har seel, at Gamle og Car
pas Juris, oin hveni jeg rent havde op
gioet -«nabet, at de nogensinde siulde
blir «1ede, i al Fald ilke i denne
’Ve-«... , .keligl smsider ere blevne sor
. lovede ag oet med saadanne Piger sorn
Emmh og Andrea Margrethe, ja saa
slulde jeg nastentro, at man giIr bedst
i at vente, tgi so langer man venter, des
bedre bliver et.
Men den Lysblaasiede da? — Ak tal
ikke oin hende, for saa blive stral- alle
tnine gode Forscetter til Jntet. Jeg vil
lna sige saanicget, at igaarastes drak jeg
Das nied hendes Bruder i Stubenm
foi«eningen, og at han er et megelvalkert
Menneske, men dog ilke saa elskveerdig
Salterell.
Og nn Fell-del — dog det er sandt, El
har jeg end-in at sige. Dei-sont Nogen
as dein, sont læser, hoad jeg her har sol
talt, skulde vcere saa ulyklelig, aldiig at
have varel i nogen Prastegaard, da vilz
jeg sige til enhver Saadan: »New derud, s
rejs sit-als, rejg heller i Dag end i Moc- «
gen, lhiligesam den, der ikke har væiets
iDaninai-l«, ikle liender del Bedste iVer
den, saalcdeg kjender heller ille den, sotn
ilte har vcrret i enPreeslegaard, del Bed
ste i Daumen-L Og dog —- hvad kan
del nylle, atdu resser til denne eller hin
Picestegaard —- nejdn maa komme nelop
til saadan en Pmstegaard sam Neddebo
Priestegaard, og netoptilsaadan en Pra
stcniand og til saadan en Pt«cestelane og
sreinsor Alt til sa ad a n n e to P kee
ste d I tr e l«
—---.
do) Chr. Richardl.
i
I —Frank Iams,
l
Hcstcndfalg og Fodcrsiald.
50 udsogtc gutan (’lykio. Nunuan og sltiw Hinqstc Iris-Weste dragtlge
Folhoppcr, lijorWlIeIte samt alle Slagc HeItc til lavefte Prifetz
lSnlIInr Pest sIrlgin Wa desto igut Mctitct. Nigc
lig Hensland gichi Kinderk
Hcstc liebes Iin iælgcs til entivcr Tib.
Tit-II tun fastin In ItsIIa Ni. t Inst Iaa billig Iom It nultnn liebes has andre,
iotdi Icq lirtalrt main Lin lelIIi lot Kontant og aber ttli tIIIic indkstamlsek til
Montana tm M bcholdeI :IIine Isgnc trotle Itomog beistimm, og ch- biivekiatett
Bill-n Ior ca, ,sqnarc dIal«.«
Ists-sie fodcs oq plcics til Dami- cllcr Ugeptich
Ins-Ink- Iutss Mw sun Mun.
st-. Paul. Nebraska.
Godtkjøbl Godtkiøbl Godtkjøbl
bos
HFWFYIISM BEOAV sinks
(NII det vclbektcnbte Nonn- Apothisk t St PaulJ
Ren færdiqblandet Matinq.
Knallteten etf vor Maling for Onli- ongvart gakattteres at viere liqelatt qu
sont Vlvhoidt oa Oiie. Vi gioer Mike Maiing for TiengIsae end noget andet Firma Hist.
Vl lIevileI denne SandlIed aIiIb vol- fasrdigblandedc UdhussMailag, der gives tatet bebrs
hvad Kvalitet angetan Spuk Werts Bygaiagee ved at male dem, det et at spare Peasr.
Aflteq os et Bei-g og oi vil vtIe Eber hope det lInIter sitz at floh-.
StncsDekorationer.
W det IIndgaaet Werg OpIttIktfiotnhed, at vort Vasggepapie er billigere end av
gmsinde inforin tst nydeligt tldoatg of Sktlbekieammek og Lister tll lape Beile-. Det
betater siII virlclig ikkIs at lade Ebers Oft-III have et ioelaibent Udlecnde, aaar apgle M
Tollats anlangt i Vasggcpapir, kjsbt ai Wissen Ortss» fornIaae at gisee Ebers Gitter
nette og tiltalende.
Vort Lager as Ullcdikamcntcn Vogt-r og likatentmcdiciner cr fretndeles full-staubig.
Medikamenter, Mcdikamentcr.
For Iaavcl Mcanelket sont Dakot. Vi Instet det bkkIendt, at rene niokfslsiede
Medieiastoijerer vor Spreialittst. Liegt-as ForstIsIstcr innocljom Faatiliekeeeptek ndfskes
apiagttg paa eahver Tiv af Taktart For W Cruthaslgir vi cIt starke Pakke »Es-atmen
vadcr« for Ebers Heftc end andre Finnacr i St. Paul.
W Dansk mit-C, og vor Fortedtting anbeiales det cerede daaste Publikum. J
kan altid spare Penge vcd at handle Ined
Wition Bros» St. Paul. Nebr.
. .4- - ,..—-.-.- —- 4—.4.-———
Danncbrog
Mafkiw og Vognudfalg
—- anbcjolekf sit Udoalg ai —
Plou ge, Hat-weh
Check Rowers, Corn Planters,
Hæriver, Bin(legarn,
Champion seeders,
(Til at fette paa Womian
Staa: og Hpstcmaskiner fm Farmvogne samt
den vtrdcnöbrmmte »-Vuck(ye« Fabrik aabne og lukkede Fiedekvogne
hoilket swqu til megct lans Priscr da vor Livevci ile udelukkmdcbesiaariatfælge
Mafhnck, mcn vt dtiukr cum-de akch parations Varisud i zokbjndelse dermekn
M Neparation af Vogne og Mai caeti ndfpns paa fort Iid
Win. p. Sokrates-.
M. Sjø holm,
—-s-iDRUGGlST OG APOTHEKER,zs-·—
— Porlmndlor at —
ngemidlet, Medic-incr, Icomiknlim Patontrnediciuor, Music-z Fakvostoffer.
HGIGÄRBR ÄF BEDSTE KVÄUTBTK
M Lergerectpter udtylbes onihyggeligt paa enhver Time i Dsgnen
M. Sjøho1m, Dannebrog, Nebr.
God Læsuiug for en billig Pris! «
Feeåskyzkiizbmstalåyøiezw Jäge- »Fz«jc--»e»« »F
»F« ÄZJZ Mem-Mc
«Fta Alle Lande« cr et ngentligt illnstreket Familicblad med sarskilt Title-g tiytt l
Jndblndingdsokna Bladets typograsisle Udseende er net, Bllledetne eesmukte og klare, as
Teksten vcrlgeg med siok Omhu. Vladet indeholdek Asdelingek sok Familien, Husntodekeu,
Kannen og Veteriiiætvidenstabm. For interessante Skizzek og Viogkasise et der asset ti
gellg Weibs
,,Stjetnen« etetugentligt politisk vtyhedsdlad, beregnet paa almlndelig Steh-la
tion, nun as scrslllt Interesse sot Standinasekl Besten. »Stjeknen« dringet Ryhedet
sra saavel den gamle som den nye Vei·den, og beslitter sig særlig paa at holde dens Lesen
imdertettet om Begivenhedet as virlelig Interesse og at skemstille disse l den rette sen-d
ning· Bladet indeholdet lebende Attillet og Redaltionsbetncertningek angaaende sakekam
mcnde Spsrggmaal paa Tagsotdenem en Asdeling sor Nebraska-Nyhedcr, satnt Nyt sta
ssom danske Kolonter i Besten
Udgivcrne as be to Blade »Im Alle Lande« og »Stjernen« hak assluttet salleds Kalt
tralt hvorved de set sig istand til at sendc degge Vladc til ccn Adresse sor det ubetydelige
Bcløb as 82.50, om Aaret.
For s2.50
saar man saalcdeö i kigelig Mangde ct godt Udvalg as sorslselligartet Læsestos.
give Abonnenter, som denyttcr sig as dctte Tilbiid, kan erholde esternasvnte Bsget
om l’1·.s:inieined »Im Alle Lande«, naat 5 6entg ckstra medsølgcr til Parm:
l. Betratttiuer as Tobiad Sluddmnand vaa Pipcrvilsryggen med 2 Sjmandsi
sange.
2. De stdste ptia Solch Fortælling as Wilhelm Vergspc, 44 Stdek ismukt Omslss.
s. Im Studetiylland, Fottcellinget as Vendik Hamen. Jndhold: Eu Maj
Fader og Spu· En Asten ved Gmndleta 51 Sidcr l smult Omslag.
4. Den 16de Mai, historisk Forteklling ska Ritsland og Sidctten as demand
Hirschscld, 100 Sidet i smult Lntslag.
s. Sulm ordere l Parlö, en Historie sra Rutiden as Adolphe Velot, dvotas der
et udtotnmen 216 Sider til nu.
Tøv nu ilke sorltrngr. Pengene lan indsendeg direkte til delte Blads Kostor.
Peter Oliv-sov- Udd Eises-III
.;»j-. « —·: - sk