ff F
V ed Nytaavdttd
Nøddcbo Pvæstegaard.
Fortrelling
—af-.
Rteotnt,
18 Aar gannnel.
(Fortsat.)
og de klare Solstraaler spillede lisligt
gjetinein det ltssgrønne Lev, eller til den
Tib, da det hoide Sile-lagen havde bredt
sig over Mark og Eng —- tidt og man
gen Gang kvm vi her-til, vg af det friske
Livetg Væld, svm sprndler hernde, drak
vi Sundhcd vg Kraft til vor Gierning.
Men den, svm har inodtaget Meget,
bar det vgsaa at tatke nieget, og der-for
er det, jeg griber denne Lejlighed, da vi
alle ere forsamlede her, for i Alles Nuvn
at udtalc vor Tal til den gjæve Prcette
mand og hans elslelige Hustrn, at de
itke bortstsdte de venlige Alfer vg Geni
er, men gjaestfrit skjcenlede dem Lv og
Bolig vg fulgte deres Kald!«
Et almindeligt Bravoraah belønnede
Corpus Juris for hans Tale. Jeg un
drede mig tun over, hvorfvr han ved
Siden as Præstens elskelige Huftru ikke
ogsaa neevnede hans elskelige Detre, for
detvilde jeg have gjort, men det gjorde
Corpus Juris nn ikke, og Grunden der
til maa han selv vide.
»Hvetn var det, der holdt den Tale?"
spurgte den Lysblaaøjede mig.
»Det er min Broder,« svarede jeg, i
det mit Hierte bankede af Stolthed —
alt mit gamle Nag mod Corpus Juris
var svrfvundetz jeg kunde idette Øjeblik
gierne viere gaaet i Jlden fvr hani.
»Jeg vidste slet ikle af, at De havde
nvgen Broder,« svarede hun, ,,ham maa
De gjsre mig bekjendt med.«
»Ja gjerne,« svarede jeg, idet jeg vie
blikkeligt rejste mig sorat efterkomme
hendes Opfordring, thi det var jv bedst,
at hun leerte sin tilkvmmende Svoger at
kjende, vg ved en saadan Lejlighed vidste
jeg, at Cvrpus Juris vilde vptrcede paa
en Maade, saa at jeg skulde have Ære
as hinn. Jdet jeg kam hen til hani, sied
te han netvp sit Glas invd Andrea Mar
grethes, hans Kinder blussede, og der
breendte Jld i hans Øje.
»Frederik,« sagde jeg til ham, min
Borddame vnskede gjerne, at jeg skulde
fvrestille dig for hende. «
Corpus Juris saa paa mig sont En,
der vaegner vp af en Dr-m. »An det
kan jo viere til siden,« sagde han.
,,Hvad er det for et Svar at give til
en ung Dame? Kom nu strats og felg
nied migl"
Corpug Jurig rejste sig da vg fulgte
mig, skjsndt med synlig Uvilje. Han
traadte hen fvran den Lysblaaejede, gjor
de et kejtet But for hende, talte Noget
vtn at have den Farnøjelse, gjorde der
paa nok et kejtet But og gik hurtigt sin
dort. Jeg stvd vg stirrede forfærdet ef
ter hinn: jv det var rigtignok en Bra
der, somjeg knnde have Ære efl Om
det saa havde været Gamle, vilde han
dogitke have baaret sig saa galt ad!
Dog hun, den Ejegade, saa min For
legenhed vg vidste strakg at finde paa en
Undskyldning. ,,Det var heller ilke rig
tigt as Dem,« sagde hun, ,,saaledes
straks at bede hatn komme herhid. Hän
maa vist endnu veere anstrengt efter den
Tale, som han har holdt.«
»Anstrengtl« udbrød jeg i stor Har
me, ,,stal han være anstrengt blot efter
at have — —« men heldigvis blev jeg
afbrndtderved, at der blev delt en Sang
rundt, svm vi Alle sang, vg sont lød san
lande:
Vi mindedes Alle tidt og mangen Gang
Den unge og lyse Skjærsvmtner,
Vi hilfte san tidt med en judlende Sang
De Roser ogyndige Blommer.
Og ofte sig suggede Tankerneö Strom
Mod styggende kjplig Skjærsommer,
End oftere drømte vvrt Hierte sin Drørn
Om Roser og yndige Blommer.
« Dog Vinteren haardt med sin Milde os bandt
Og bortjeg den var-nie Skjcersvmmer, l
Og fieldent je kun i vor Midte vi fandt
De Roser vg vndige Blommer.
Jasten de begge os giæstede dag,
Fttst kvm de Roser vg Blommer,
Men sammenmed dem sttatg iHnset inddrvg
Den nnge vg lyse Skjærsvmmer.
Lad Skvven staa klædti sin lysgrpnne Dragt
J Vaar og i levrig Skjærsvmmey
Den udfolder iktesaa herlig en Pragt
Sein her vore Roser vg Blommer.
Oft Nathimlens Stferner vil funkle mcd
Glands
J stille og kjplig Skjærsommer,
Dvg skjønnere sunkler vor straalende Krands
Af Roset- vg yndige Blommer.
Blandtallede Stierner er e n dag, hvisStjEr
Er klareste Lyg i Skjcersvmmer,
Blandt alle de Roser er en dog iscer
Den Rose for Alle de Blommer.
GU- give, vi Alle, som snmled os her,
Jniellem de Roser vg Blommer
Man finde den Rese, vsrt Hierte har first-»
Saa grsnneg forst ret vor Skjcersommer!
Jsg var i højeste Grad begejstret over
denne Sang, thi den udtalte saa aldeles
mine egne Fslelser, at jeg ikke selv havde
kunnet udtale dem bedre. Thi vgsas les
W
havde sagt mellem alle de Roser ag
Blommer nden at knnde finde, Inen nn
havde jeg fundet, og nn sad hnn ved
min Side, hun, Rasen for alle de Blom
mer!
»Einem hat strevet den Sangs« spnrg
te hun mig.
»Det ved jeg ikke, men je-; ltal strata
faa det at vide,« soarede jeg, idet jeg
ilcde til Gamle, der stad ved Emmnsz
Side ikke langt fra mig. Men jeg hav
de nasc- ikkc kjendt ham igjen —- — var
det virlelig Gamle, min egen Gatnle
nied de drammende Oine og det lidt far
overbaicde Hooed, var det ham, den ran
ke Ungerfvend, der stid dei- og havde
tgrebet Einnin Haand, sann okn han al
l
drig meke vilde slippe den? Eller haode
jEmmy havt Ret, da hun paastod, at jeg
Itjendte ikke Gaukle, men den Gaukle,
isom jeg kjendte, og am hvem jeg talte,
Fvar en ganste anden end den Christopher,
Tom hun kjendte, og am hvem hun talte?
Dog jeg ihnkom mit LErinde og spurg
"te derfor: »Christopher, ved du ikke,
hvent der har streven denne Sang?«
Christopher fvarede ikke, han vedblev
ufarandret at se paa Emmy, fotn otn han
var fortryllet.
»Emmy, kan De sige mig, hvem der
har strevet denne Saugt« spurgte jeg da
videke. «
Heller ikke Emmy sparede, hun saa
tun et Øjeblik paa mig, og dekpaa pege
de hnn hen paa Christopher.
»Christopher, men er det virkelig« —
—- udbrad jeg, men blev afbrudt i det
Samme: ,,Tag dig i Agt, Nicalai, at
du ikle vcelter Vinflasken der ! « — ja det
var Gamle, min rigtige gainle Gamle,
som der talte —- nu kjendte jeg ham i
gjen.
Jeg styndte mig tilbage til den Lyk
blaaøjede og fertalte hende, at det var
min Broder, der havde strevet Sangen.
»Men hvarmange Brødre har De
da?« udbrød hun for-hausen »Hast: maa
De virkelig sgsaa gjsre mig betjendt
med!«
»Ja sidenl« soarede jeg, thi efterat
Corpus Juris havde baaret sig saa kejtet
ad, kundejeg vente mig alt muligt af
Gamle, og jeg antog derfor, at det var
bedst, at hun fareløbig tun leerte sine
Svogre at kjende paa llfstand, thi saa
tage Falk fig altid bedst ud; siden kundef
hun ja have den Farnøjelfe at stifte et
nrertnere Bekjendtstab.
Jeg sad nu og tænkte paa, at nu var
anen til mig at tale, thi nu havde beg
ge mine Bredre talt. Jeg kunde nd
bringe Dametnes Skaal, thi den var
ikke udbragt endnu, sg i den Staal tun-I
de jeg tale am ag til den Lysblaaajede
alene, uden at Nagen stnlde kunne anej
det, inen hun vilde vel nat forstaa mig.
Rigtignok havde jeg aldrig holdt Tale;
fer, men siden Corpus Juris var kam
men saa gödt fra sin Tale, kunde jeg vel
ogsaa gjøte mig Haab am et lignende
Held. Dog jeg ved ikke, hvad det var
for et Kogleri; inen hver Gang jeg vilde
rejse mig fra min Stol og slaa paa mit
Glas-, da var det mig, som am ufynli
ge Baand holdt min Haand tilbage og
lcenkede mig fast til Stolen. Tre Gan
ge forsøgte jeg det, og tre Gange maatte
jeg opgive Farføgetz det var mig umn
Hligt at rate mig af Pletten. Da sagde
jendelig den Lysblaaøjede til mig: »Vil
FDe nu ikke ogsaa holde en Tale ?«
! «0m8n accipio", sagde jeg til mig
selv, ag for strats at gjøre Ende paa al
Betcenkelighed, skjad jeg min Stol tilba
ge med faadan Voldfomhed, at den viel
tede om paa Gulvet, og uden at slaa
paa mit Glas eller paa anden Maade til
kjendegive Selskabet min Hensigt, be
gyndte jeg pludfeligt: »Mine Damer og
Herreri eller — forat jeg skal tale i
Blomstersproget — miue Noser og Tor
ne-——-—« videre koin jeg ikke, thi
her rejsie hele Selskabet sig- og der op
stod en saadan Latin, at det var mig u
muligt at iverdjve den. Som jeg siden
sit at vide, havde man nemlig antaget
den heftige Maade, hvvrpaa jeg havde
rejst mig, for Signal tilalmindeligt Op
brud. Jeg ærgredemig heiligen dera
ver, men havde dog den Trost, at den
Lysblaaøjede betlagede af ganer Hierte,
at jeg var bleven afbrudt, thi alene ved
at here Begyndelsen, fagde hun, kunde
hun tncerke, at det maatte blive en ud
mærketTale. Hermed flog jeg mig til
Ro, thi da Talen jo egentlig kun stulde
holdes for heade, og hun ertlcerede sig
tilfreds blot med at here Begyndclsen,
saa var Havedfagen jo opnaaet.
Qg nu begyndte vi atter at dandse, ag
vidandsede Cotillon, og hun gav mig sin
Slajfe, ag jeg gav hende min Sløjfe,
og jeg var i den syvende Himmel, og jeg
bcgyndte tilsidst at synge ganske heit:
,,hive langsomt fra Land — de bergenske
Meer snart vi made kan — ahi —- ohsj!«
indtil Gamle kam hen til mig og fagde,
at jeg maatte være stille, akkurat, som
han plejer at gjsre hiennne paa Bester
gade, naar vi sidde paa vort Værelfe og
. lcefe iammen, ag jeg pludfeligt begyndet
— T1
at snnge. Andren Matgrethe lotn og
gntt mig en Slttjse, og jeg dandsede tned
ltettde, sat· jeg tsnr ikle llenget need pna
dem, jeg var itle lustiger need Pan noget
Menneske, jeg knnde gietsne hatte kyofet
dein alle tilhode — og jeg dandsede, og
jeg dnndsede, og jeg handle-de, og jeg
ntokedc !ttia, og jeg tnotede mig, og jeg
tnotede ntig —- o det vat en gansle Ina
gelss Aste-til
— — O du lebe lllnne, dn fort-.- Tront,
sont tned dine gulgtonne cine stirter pctn
Alt, til det fnrsvindet«, som nied dine
orntstukne Ttrnder opttder Alt, til det
ikle ntete fees, du, hvis Navn et— For
gjtengelighed, dtt tiærtnede dig ogsaa den
Gang og reo hin straalcnde Asten bot-l
sra mig ttden at ckndse mine Bottnet, og
ntin Jantmekl
Da Klolken slog Tolo, gik Pmstett
gjennetn Salen og sang:
»Don Vergtet-, Klollcn er slagen Tolo,
Nu er det paa de Tider,
Man føjer sig til Sengs.«
Forgjæves varc tnitte Bettnter og Fo
restillinger, sorgjæocs bad jeg otn en
enestc Dands endntt, blot en cneste lille
bitte Dands, den slulde ikke nat-e mete
end et Knatter, ktnt ti Minutter, knn
sent Minntter, sorgjeeoes, Preesten var
udeuhjrlig
,,For idag,« sagde han, ,,har jeg sont
hin spartanste Kotige ladet Looen sove, !
men begynder vi nu alter at dandse ind
paa den nieste Dag, saa konttner Lo ven’
til at sove t to Dage, og saa var den i-l
stand til at salde saa dhbt i Snvn, at
den aldrig vaagner met-e op igjen.« !
Sua rullede Vognene srcnt sot Daten. l
Preesten hjalp selv vore Gjæsier Ttljet
paa, for at de knnde komme hjem i or
dentlig Tit-, og bad dent komme snat·t
igjen. Og jeg hjalp den Lyoblaaojede
Knaben paa, og jeg sagde Farvel til hen
de, og hun sagde Farvel til ntig, og
hun satte sig op i Vognen, og Vognen
rullede ud as Porten — tnett jeg blev
staaende alene tilbage.
Ja jeg blev staaende alene — det sølte
jeg ret. Alt det Liv og tht og Herlig
hed, der sor et Øjeblik siden havde syldt
mit Bryst og ncesten truct at sprange det
ved sln overveettes Fhlde, var sorsvundet
iet Nu sont ved etTrylleslag af en ond
Aand.
Jeg tkaadte indi den store Sal, der
ntt stod ode og tom: Stolene stode i U
orden hist og her, Lysette brcendte dosigt
iLysektsonen, et thkt Lag Støv laa over
Alt. Og hun, hun er bokte, htttt er
her ikke tnere —digse Ord leide migi
Mode som et Elko sra alle Sider. Se
derhenne med Kakkelovnen havde jeg fid
ste Gang talt med hendez ved Siden as
Deren der sad jeg, da hun kont og raste
mig sitt Sløjse, og i hin Vinduesfor
dybning bag de lange Gardiner havde vi
siddet saa lange og talt samtnen — o nu
var det Alt sorbi —- Øde, Tomhed, Kul
de og Ded var der överalt. Jeg sat-:
te mig pack en Stol og skjttlte ntitAns
sigt i tttine Hekuba-, jeg vilde ikte se paa
den Uhhggelighed, sont herstede rnndt
omkring mig.
» »Hoad mon det kan vate, sont sidder
kpaa denne Stol?«
s Jeg söer i Bejr et og saa Pkeesten staa
ved Siden as mig. ,,Det er mig,« son
rede jeg i en mat Tone.
»Er det virkelig Nicalai, den ttteget
opsindsomme Nicolai, sont sidder der!
Ja hois De ilke selv sagde det, saa vilde
jeg have ondt ved at tro, at det satnme
Menneske, der for et Knatter siden knab
te og skreg herinde, saa jeg frygtede sor,
at min stalkels Præslegaard skulde snlde
sammen over Hovedet paa os, at han nu
sidder og ser saa mark nd sont Hanni
balg Stygge blandt Carthags Ruiner.«
Jeg svarede Jntet, nten sud og stille
de paa min Uhrkjæde.
»Men jeg kan nok tcenke, hoad der er
iveien,«vedbleo Præsten, »sorjeg lan se
Dem lige ind i Hjærtet, Nicolaiz og ved
De, hvordan Deres Hjærte ser ud? det
set: ud akkurat sont den store Skive paa
Erereerpladsen, naar Hnsarerne hat« studt
til Slive hele Dagen igjennent.
»Ja saa-« sagde jeg- for dvg at sige
Noget.
,,Men den Sag skal De itle tage Dem
altsor nier. Gan Denn i Seng, saa skal
Mo’er sende Dem en varnt Kop The op
intorgen tidlig, saa skal De komme ned
til mig og læse lidti Provst Mallets
Haandbog sor Præster, sont De jo inte
resserer Dent sanmeget sor, saa skal De
se, at det gaar nok over. — God Nat,
Nieolai, og god Bedting!«
Da Priesten var gaaet, besluttede jeg i
al Stilhed at lifte ntig bott nden at sige
Godnat til Nogen af de Andre, thi jeg
Instede ikke gjerne at here slere saadanne
Taler som den, Præslen havde holdt til
mig. ch kont ogsaa ubemcrrket op paa
mit Veerelse, og efterat have tcettdt mit
Lys lulkede jeg begge Darene, thi jeg
vilde vcere alene. Derpaa gik jeg hett
og aabnede Vinduet og saa nd i den tau
i
se, stille Nat. Den kolde Natlnit niste
de mig imsde, nten den gioede mig godt
tbi icg treengtc til at niksnleeL H en d e sk
Billrd stod for mine Tantie, icg tcenlte
og dromte ikke Andct end lienden Nani
sknlde ieg ntter se lsendss hoor laan Tid
oilde der forlobe, inden jeg attei« sknldc
mode-s med hendei Tlsi nn stod niin Ve
slntning fast, der var ikle lange Ttoinl on
llktnehcd over mig —- l)ende slntdt det
viere-, yende og ingen Anden. Dei nai
Io seloe Sinkt-neun thretse, der hande
fptt hende jin-des, netop i dct szetntt
da seg tcenkte at bindc migsor besinnt-int,
ret sont osn Sksæbnen oitde sige mig:
»He yet-, Nicotai, her sknldc on se, ynad
der er dig fordeholdt, om du sonnaar nt
give Tid og at vente.«
Dog bog-ed hendeo lysc Stiftelse san
jeg to andre Stifterin-, blege og fort-ig
fnlde, det var Ennnyo og Anvra Magre
tth. »Da hat« dn talt til, og nn forta
der du os,« syntes de at sige til mig. —
; ,,Men dct er ikke Inig, der sorlaber Eber,
Jdet er Eber der hat forladt tnig,« spare
dejeg. — ,,Det er itke Tilferldetz oi vil
de Inn, at on skulde være met-e besindig
og ilte storme altfor nbesindth ferns,
men dn er trolos som Vejr og Vnid.«
Jeg begyndte at blioe nrolig. Thi
hois seg nn bog havde taget feil, hvia
Ennny og Andeea Margrethe oikkelig
havde fcestet beres Ha til mig? — Jeg
mindedes Andra Margretl)e, hoor for-nn
dret hun haode set nd, da jeg ikke vildc
dandse med heade, og hoorledes hnn hav
de spnrgt mig, om jeg var vred paa heu
de? — Hvis det virkelig forholdt sig saa,
var bet dn en riddeklig Handleinaade as
mig, at jeg forst vakte Ønsker og For
haabninger og derpaa pludseligt trat
mig tilbage, naar jeg saa, at bet vilde
bliveAlvor? Var det ilkellsselhed ogFeig
heb? Saa haode Præsten dog haot Ret,
naar han forleden Dag haobe kaldt mig
en attenaars Don Inan. Og paa den
anden Side, hoor var det tnnligt, at jeg
kunde fare fort, sont jeg havde begyndt,
naar der var en Anden, hoem mit Hjcrte
tilherteli
Min indre Uro bleo tilsidst saa stor, at
jeg maatte have en Fortrolig at udtale
mig sor· Jeg besluttede st gaa ind og
tale med Gamle, thi han plejer at viere
min Readgiver ved slige Leiligheder.
Rigtignok vidste jeg, at Gamle ikke vilde
lade mig do i Synden, men selv om han
vitde ptaedike for mig til den lyse Mot
genstnnd, soketrak jeg dog det fremfor
saaledes at gaa og pine mig selv.
Jeg gikda ind iGamles Værelse. Der
var ganske merkt berinde, saa jeg troebe,
at han ikke var kommen derop endnn.
Snart saa jeg, at der stodEn henne i det
aabne Vindne. Jeg kunde rigtignok al
drig tro, at det var hanc, thi det lignede
slet ikke Gamle at siaa i aabne Vindne
ved Nytaarstid midt om Ratten. Men
da jeg kom muntere saa jeg bog, at det
var ham; han stod med foldede Heender
og saa op mod de blinkende Stierner,
yaniz Ansigt var ganske blegt, og hans
Lacher bevcegede sig sagte. To Gange
maattejeg kalde paa heim, inden han be
ntcerkede mig. Jeg sagde ham nu, saa
godt jeg lande, hvad jeg havde paa Hier
te. Gamle horte roligt paa mig, me
dens et underligt Smil spillede om hans
Leben Da ieg var feerdig, lagde han
sin Haand paa mit Hoved, og strøg mit
Haar tilbage, idet han sagde: »Na Ni
colai, din Nod er ikke saa stor, sont Du
trot. Hold dig knn til Vorherre, og
giv vel Agt paa, hvorledes han vil fare
dig, saa kan din Sorg saa Ende, spread
du aner det." Dermed bod han mig
Godnat, og jeg gik atter ind paa mit
»Værelse, idet jeg ikle noksom tnnde nn
»dre mig over, hvad der gik af Gantlc, at
han slet ingen Prædiken havde holdt for
mig, men affcerdigede mig saa kort.
Jmidlertid folte jeg mig ikke roligere i
Sindet, og jeg besluttede dersor at gaa
ind til Corpnanris og betro hinn, hvad
jeg havde paa Hiertr. Vel maatte jeg
være forderedt paa, at han vilde le mig
dygtig nd og muligvisz de ncesie Dage
forfolge mig med sine Spotterier, men
det forekom mig ogsaa, at det kun
de være en Slags retfcerdig Straf, sont
jeg taalmodig maatte underkaste mig.
Jeg aabnede Toren og traudte ind til
ham. Men var det bælmokkt inde hos
Gamle, saa straalede Alt as Lys hoå
Corpns Juris. De to Lys fotan Spei
let havde han antcendt, og ct tredie, soin
han formodentlig sclv havde bragt ox
med sig, havde han sat paaBordet. Midt
incellem disse Lys spadserede Corpug Ju
riH frem og tilbage, som om han hand
anstiklet denne Jllumination til LEre sen
fig selv. En stor tod Sløjfe holdt han«
Haanden, og han gestikulerede heftigi
med begge Arme omtrent sont En, dei
ind-wer en Tale, han stal holde.
»Hvad oil du?« spnrgte han mig.
Jeg satte mig paa en Stol og begyndi
te at sorteelle min Historie, niedens Cor
pus Juris vedbleo at spadsere frem ox
tilbage.
(Fortsaettes.)
N
—I( rank Iam s,-—
W . I »
- o
westcndmig vg Fodct stald.
50 udspgte gradmsdc (’I)-Jo, Nur-sum og sind-o Hingstcy kaheste, bmgtigt
Follwpch Kierehkste samt alle Singg Hefte til lavesie Pkifm
Nahm-r Heft strich pcm drns egen Meriter. Rigei
läg Henstand givcs Kinderk
Hcitc kioliccs ou fætgco til cum-er Tit-.
, Im lau inslqc m rkicmn Nin l Mit mo billin wm rt mit san kjflbes hos und
Ifmbi im Mam- utgcn Wir, kjpbck for Kommt og »der ikkc hole Jndrsmmlfet ti
Vanhskmy da im lnsholder mims mms Roten Mm on bei-g mig, og der blivekiatct
chen for m Japans han«
Hcstc fodcis ou plcics til Daqss ellcr Wem-lieu
lVchNlc IAMS’ NNW Als-UT WHAT
st. Paul. N·.-bs-aSk-.
Godtkiobx Godtkiom Godtkiøb «
»Es-is W- 8230 J Wes-s
Mn del vclbckjendtc .-Nprnc Apothek O St. PauU
Neu færdigblandct Maling.
nonlitctcn as vor Mnling for anic og Tmsvrkrk gakameres at vaske Wesen got
fmn Myhoidt og L ljc Lcki annr brdte Mnling ior N engenr end noch anbot Firma gjsr »,
Vi broisrrdennceandhed nnid von fast-higblanbcde Udhns-Maung, der give-s Weib-dr
hvad Kvalnrt angacnu Spur Eber-c Bygningck ved at male dem, det er at spare Pins
Llflasg od et Vcspg og vi vil vise Oder hvor del lmmek fis at kspbr.
StilcsDckomtkoncn ,
W tust nndgaact Wer-J cpmkrriiomlch at vort Vcrgmpapir et billigere end no -
gesnsinde tkljornL N under llvvalg as Stubenkammer og After til lave Prtser. De
lntalu sig vitkclig im at lade Weis Hiun dacht forfaldent Udiccnde, naar noglesa
Doktors anbmgt I Mrggkpapn kjøbt nf Wust-u Ort-s» formaar at glitt Ebers Stu
ncttc og tiltalendc.
Wort Lager of Mcditmncntck, Vom-r og Patcntmcdiciner er fremdeles iuldstcndig !
Mcdikamcnter, Medikamenter. -
For faavel Menncskct iom Dum. Vi ønfkcr det brkiendt, attene ufotfalfkede
Medicinswiicrcr vor Sprcinlitm Among Rorshsiitrr formelan Familierecepter udsptel
nojagttg paa rnhvcc Tid as Donner fwr 50 Gent-zinsle vi en starke Passe »Es-Mitten
Potobck« for Werd Hestc end andre Äirntacri Sk.«11aitl.
W- Tansk tach, og vor "-’s-orrem«ntg anbefalcis dck Wehe banske Publikum. J ·
knnaltid spare Pcngc vcd at handle med ’
Wilfou Bros» St. Paul. Relik.
— , .».»- W
Daunebrog
Mafkiw og Vognudfalg
— anbef alt-r sit lldvalg as —
»Pl()ug0, Hat-ver,
Cheok Rowers, Corn Planters,
Hæriver, Binde-garn,
Ohampion seeders,
(Til at sætte pas Vogneu.)
Staa« og Høsiemaskinrr fra Farmvognc samt
den verbeut-hemmte «11cku)k,x«ab1ik aabnc og lukkede Fiebekvpgm
hvilket strich til megrt laut «1’«,kisu da vor chevij ikkc ttdtlukkcude ist-staat iqticlgej
Maihnrr men m drum Znskds oszcoamtiong Varisnd i Aokbindclse vertritt-. «
II- Nepmatiou af sogne og Mai meri udføkeg paa koit Eid.
Wut. H. Sprenmr.
M. Sjø holm,
HDRUGGlST OG ÄPOTIZEKER,:«—
—- Forlmndlor M —-« ,
Liege-nicht, MMHSIUOV Ijomiknliuy Patentmoclicinek. MEUUSi Fllkwswtter.
HGGÄRBR ÄF BBDSTB KVÄUTETK
Mk Lasgcrcceptcr umyldes omhyggeligt paa cnhvek Time i Tøgnen H
M. Siøholm, Dannebrog, Nebr.
Sm« ,.. - x.-.- . . .. .-- -—.—.--——..-,.—-—— ,
-p«;-k.- »Und-.
God Læsuing for en billig Pris!
FMFÆMZZZMPJMZØZZZZFZ Zwe- »Fz«je«««« »F
,,Fm ÄZZZ Zwecke-N
»Im Alle Lande«er et ngentligt illustreret Fatnilicblad med sækskilt Tillceg Mkti
Jndbindmgssokm. Bladets typograsiske lldseende er net, Villederne et smnkke og klare, og
Tetsten vaslges med stok Omhn. Bladet indeholder Asdelinger for Familien, Hnsmodekesy I
Formen og Veterineetvtdenslaben. For interessante Skizzer og Viograsiee et der esset ts- E«
getig Piave-. .
»Stiekncn« er et ngentligt politist Ucyhedgblad, beregnet paa almindelig Steh-les
tion, men as san-still Interesse sor Standinaveri Besten. »Stseknen« bringet Ryhedet
sra saavel den gamlc som den nye Werde-» og beslitter sig særlig paa at holde dens Lesen
nnderrettet otn Begivenhcder as virkelig Interesse og at stemstille bis-se i den rette Betyds F
ning. Vladet indcholder ledende Artitler og Redaktionsbemcrktninger angaaende sorekom
mende Sporgstnaal paa Tagsordencn, en Asdeling sor Nebrasladtyhedey samt Nyt fka ;
starre dansle Rolonter i Vcstcn.
Udgiverne as be to Vlade »Im Alle Lande« og -,Stjernen« hak asslnttet scelleds Ksn Z
trakt hvotved de ser sig inand til at scnde bcgge Bladc til een Adresse sor det ubetybelige
Oel-b as 82.50, om Anker :
For s2.50
saar man saaledes i rigelig Merngde et godt Udvalg as sokskselligartet Læsestos.
;-««w.««,qs»s- « «me«.-H».»..»;.«»W.
Nye Abotmenter, som benyttet sig as dctte Tilbnd, kan erholde esternævnte Digee
otn Prasnne med »Im Alle Lande«, naar 5 tsents ekstra medsolger til Poete:
l. Betragtnlnser as Tobias Studdermand vaa Pipetoiksryggen med s Spmandss
sange. f
De sidsie pag Gutes, Fortselling as Wilhelm Bergsee, 44 Slder i smukt Omslaw -
SI. Ita Sonderjyllnud, Fortallinger as Vendir Hausen. Jndhold: En Mel-eh
Fader og Son. En Asten ved Grwndsen. 51 Sider i sinnst Otnslag. «
4. Den che Mai, historiskfeortcelling sra Rneland og Siderien as Vermont
Hirschseld, 100 Sideki smnkt Omslag.
5. SniqmordereiPnris, en Historie fka Nur-wen asAdolpheBelot, hvoms see S«
er udlommen 216 Stdcr ttl nn.
Tøv nn ikke soklasngen Pengene kan indsendes direkte til dette Bladö Kost-M ·
Peter Epheme- Uds. GEW