S ti e rnsnx «
P. Ebbeson Redaktmn
Ast Binde-s vcdkommrndcnmtnm« Jnkinsn
dessen Ade-eineinmndnuncr tun um«-Maske
»Einem-u- Dnnnevrom Nebraska.
Peska kan senden I »Unsan schreit-, Post
NOR, Bank Note kilck l Jskmlslchcl PWML
five Prnxsc Nr senden s losr Pran- fnn Ub
sinerne Iskc unsre nnsnnrhkk
c----.-. .--- -, --.» 4 » ----.f»-·--.«...-.-«.--.
Agemlsstin
»Stse1·nen« Inn bestiilcsts hosz rstets
Imnnte.Hc«1-m·, dcrostna crc lnsntnndis
gede til at inodtngc Vctnlinn for Mode-U
O. TJskaxmntisth Quinctius-J- Nebr
Frkd Llscm -)cnslcd. »
Johnson G Blut-erson, Händen, »
A. Ilndcrsmn 23135 muning HL Onmha»
TL Nmnbtsxk As- ssn., li. As- sknskns Hi. »
N. M. Inn-hinb, Nun-, »
Paul Lamm fu«-Un Z s. Esnnkwiz Maine
LEIF —
Korrespondanccr.
Mun, Art-tx, -i. Wut-« UN
Til ,,c-,itjrrncn«!
Jeg hin« incd Jntcrrcssc lasss slms Mo
respondnnscr i ,,.Etjcnu-n", angnnrndc
Tvld ellcr ks-1·ll)nndcl.
Nogse hat« sag-, nt nie-d nhnindclig
Forstnnd cr drt lck nt ss-, nt drt gnnr
galt under um nnnærcndr Toldsnstrsn og
Statsstnnslsc.
For Inig n- dcn Sag ikkc san klar,
som des synco at nun-c sor andre nf inine
Landsnnknd, du« sm« hat« ndtult säg om
den Sag.
Jrg Inmer at Toldspomcnnanet er et
kildent og indniklet Unun- nt brummte-.
Jeg nil ichs win- nt nomic nagen Ucc
ning i den Lun, sur im soxsmnr biet
Ecke-. Mrn M 1scr«dscz!, nl lkcr nmn Inun
ikkc sc blos Nu Hm uns ki: cnfcinssxs Yxn
te1·c0scr, nun Nin-i -1 mnlig tngc i ch
tragtning, hnnd der vix incst gnvnc »Ein
ten og Folket i Altnindrlinhcd
Jeg nnskcr at sc den Sag dwstet ng
mkke udsøklig behuncht i ,,Stjcmcn«-J
Spaltet; sor Leg syncis at at hoad sog
hidtil hat« sanct sra den sinnt hat oskrrt
cidt partiskt og ensidist set er jo lct
at sige: sont det nn Hain-, ganr dct gnu,
at der danncs Monnopohzrnfts og
hvad man end vil kaldc det, og at dissse
tsger Farmernen s1n«te1«ljvennsde Crnm«,
es at dette er Folger as Toidcn.
Ja, dersons man nu udetingct knnde
tw disse Uotalelser, ja san oidste nnm
je hvad dct bcdsse var. Ja san our det
vel besi sor alle at Urahn »Fril)andel,
dort med Tolden ! «
Men man hom- ogsaa andre Nester,
og ser Sagen bchnndlct im ct ander
Synspnnkt i andre Windr, sstn ogsaa
kan vcere værd nt over-rie. Og her
Ionnner jo saa igjcn, at Anncnhcdcno
Vel bør vers-c Mnnlct, vi sigter einst-.
ch hnabek, nt de as minc Land-s
uec-nd, sont tidligere hat strevcn i
«Stjernen« om den Sag, vil skrive i
gsen og behandle det lidt Incre grnndigt.
Jeg gab vide, hvetn der cgcntlig beta
ler det meste as Tolden ekler Skatten —
ek det Farineren og Arbejderen ellek er
det snsrere den hsjere eller sinere Klasse
as Folkf Rast dette blev tilsredstillende
dessen-eh kunde man jo snart danne sig
en Mening om hoilke Vater, der but-de
metoldsri.
H. B. Je ssen .
List were Statistik!
St. Paul, Reh-» 5 Mem ’88.
Dr. Redaktsrl
For otntrent en Mauned siden strev
jeg en kort Artikel i »Stjernen« kritisc
rende bet uheldige Vslg amesident
Cleveland ved Udnasonelfen af den gam
le uforbeberlige Nebel Lamar til
Hsjesteretsbtmmey samt Forenede Sta
teks Senatokcr (da navnlig de repnbli
kaufte) for Stadfæftelsen af samme.
Her-over fandt min gamleVen NielsNiel
sen af Nysted sig foranlediget til at kont
me med Jndoendinger, rigtignok ikke
imod Hovedetnnet, hvoroin min Artikel
drejcde sin, for i dette Punkt et Ven
Nielsen tilfyneladendc enig ined mig, i
dettnindsie ndtaler han bestemt at han
ikke vil forsvare Lanmr, og dctsaf slnttcr
jeg, at han ikke vil forsoare Clrvclaud
i dette Punkt, eller vore hoie Senats
ter, fom saa dnatlig har ndfprt dcn dem
paahvilende Pligt ved at stadfæstc Ub
nasvnelsen af den gamle Kanajlje. Der
imod fandt Vennen Nielfen Anlcdning
til at kritiscre nogle Talstorrelfer, jeg
i niin Artikel opgav flygtig, brmærkende
at paa Grund af fnadanne Mænd sont
Lamars Forræderi og deraf folgende
Borqetkrig havde henvcd 1,000,000 af
Landetc Ungdom tilsat Livet, og at
hctwed 30,000 omkotn i Andersonville
Fangehullet — lizefrkm sultede ihjel,
eller omkom af Nsd og Etendighed,
smat koldblodig nedstkdes af Ncbcllernes
Begier-. Nielsen siger, at tun lidt o
M 28,000 otnksm i Fangenstab og at
Totalslabet paa lieggr Stdn- kun ansi
drng til omtrent staunt-Un kiter Stati
stetem
Oertil oil jeg sige, at da jeg opgav
onenstaaende Tal, hat-de jea ingen Sta
tistik soran mig, da det ikke saldt niig
ind at Opgiuelien as sannne sknlde give
Linledning til Madsigelse, da det ja er
lden alsnindelige Antagelse at steige-ne
Ofre belob sig til omtrent t·m«),0»«.
Saale-des hat del med runde Tal vieret
fremhavet i Lande-is ledende Blade,
saavel republikanske sont demokratiske n
dett·J-tdvektdiiiger, og huad der hat sor
anlediget Ven Nielsen til hans Bemerk
ninger og til at besiylde ntig for Oder
drioelsc er jeg ikke rigtig klog paa; men
som sagt, da han i Hopedsagem Lamm-g
Uveerdighed til Embrdet, er enig med
mig, haude jeg ikke tcknkt at saure paa
Bennens Kritik (thi de andre medialae n i
de Smaavittigheder lagdc jeg migitke
paa .Ldjertet) oin ikke andre Venner nf1i
vitlig var blevnc dragne med ind i Mias
ren. Men ester at have liest VenerneJ
is. Sarensenss Stadfeestelsc as mine Tal-!
storrelser ng N. (c. Nielscns nne Jndlagi
imod samme, bestemte ieg mig til at
sorsage otn mnlig at faa bestemte Dota
Nu er del ja bekjendt nok, at mange
statistiske Beisegninger erineget flyatige
og npaalidelige. Falk (ellek ialfald de
lebende politiske Stumptalere) kan jo
nassten saa Statistik paa l)vadsamhelst;
men for at saa det liedste tilgjasngelig
skrioer jeg til den gamle Helt og Bete
ean, Gnvernar Thayer, med Von am
at sorskaife Inig fra de osfieielle Arkivce
i Linkoln de nianglende Oplysninger,
og erholdt da iastes Oplysning sra Gu:
vernaeen, at Antallet as Dade paa beg
ge Sider i Krisen-, var 620,.«321. Tng
maa bertil bettuet·t’ecs, at fra en Mang
nc af Sydeus Hospitaller og Laien-other
manglede Oplysninger og sandtes ingcn
Statistik, ag hin-J digsc kunde erholte-:
vilde Antallet betydelig sarklgei3, og rea
necs dertil de Masse-r, sont ester Saat
riler Sagdotn hjemsendees og dade i
Hiemmet samt dade as Saar eller Lug
docn det sorste Aar-J Tid efter Krigenci
Stutning, og hvorover ingen Statistit
finde-J, da vil Tallet ganjle vist komme
nie-get nasr —-om ikke suldtud —- Millio
nen. Saa jeg kan ikke indmmme i nn
gen versentlig Grad at have overdrevet.
Men Densin til Tabeti Andersonail
le Fangenskab as dem, som enten døde i
denne Dadshule, eller kart ester at viere
sluppen ud dersra, da hat jeg mine Tal
fea en Bog, jeg for nagen Tid sidcn
laante fra en gammel Krigsveteran,
sont angav Tallet til omtrent 80,000.
For Paalideligheden af samme kan ieg
ikke indestaa, men de Skildeinger deii
gioet as de tædselsfulde Grusamheder
udavet mod vore stakkels sangne Solda
tcr er saa rarende at det nasten kan
bringe selv den mæst haardhjeertede til
Iaaree, og jeg kan virkelig ikke fortan
ke vore Veteranee, at de sent eller aldrig
kan glennne disse.
Saat sagt Statistiken sra vor egen
Stats Guvernsr er den bedste, jeg kan
skaffe, og bnrde vel viere baade ofsieicl
ag paalidelig, og dermed vil jeg med
Hilsen til Redaktaren og »Stjcrnen«s
Lasere betragte denne Oversigt over sta
tistiske Talstsrrelser idenne Anledning
sor afslnttet.
Ærbsdigsi,
Paul Anderson.
Tauker am statt-much
M R. Ebbeiou, St· PauU
(Sluttet.)
Jeg oil ikkeiusi gaa nd paa at klassifi
fere Nationaliteterne, bog vil jeg hinw
de lidttiidet. Det er klett, akdersom
det vår een Nationalitet, der regjekede
Landet, san var det enten rent daarliqt
eller ogfqa helt geht« Der bruges me
get i vore Dage at skyde Skylden paa
you-andre, men vi kommer ikke langt
med det; det bedste, vi kau bedsnnne
Nationalitctcme efter, er Pressen.
Presse-i gioer jo rigtignok Folket Oply·3
using, men til Gjengiæld maa den rette
sig eftcr Folko fordi det er en Form
ning. Vi sei« en starp indbyrdcss Mod-;
fastning bog de cngelsse Bladc huva is
Bestyttrlfestold og Frihandel. Te flesiei
er for Besiyttelfe, san man set der-vgl
Binde her mest der-es Ncrring i det.:
Hvad de siandinaviske Binde eingaar, tsks
jcg ikke ndtalc nagen bestemt Mening ij
dckte Punkt, for jeg hat ikke Kjendskab
nok til de soeuske Blade; de norske Bla- !
:de er ligcledes i en ftærk Modsætning tili
9 hveraudke, men de fieste uf dem sympa- s
tiferer dog med Frihandelcn. De demerl
Blade vmgaas ined Tanken om Friham T
del nafien allesammen; paa en Mondes
er de cn Rettesnor for Læsekne, poa en«
enden Maade mag de rette sig efter Pia-i
joeiteten for at leoe, saa man km notl
bedsmme Folkeflagene efter Possen. !
«
s
Som sagt fsr Amerikanetne her neben-- )
vet Vestyttelfestolden free deres Fuße-:
dre, es den teil-de nidig give Slip pas,l
sordi det er inlgt med dcreg Lpdragelse
Man lnn uok ttknke sig dereg Opdrageb
se, naar limiaratiouen stronnnet saa
stierkt hist-ind, saa man oi so have det beds
sie Land og viere de klagen-e Wolk, saa del «
maa io there dem bar-de nbehageligl ole
modlnsdelth at lasre neiget ai nsz auer l»
Vi som er teilt heiorier sta det gamles
Land, need not litt-ad Adelstand ag Her
skallee belnder; vi arlsejder intod, den
ilke alle-sammelt, nogle ladet· fig blindl-«
heu ainerilanisere, nden at tasntc rigtig
sor sig selo. Tette sidste trcenger til ttlli
ete Fortlaring, ineu jeg vil farbigaa det
denne Gang. Vi hat« sont spl« omtalt
Herstaber herovre saanteget sont nogct
,Sted panot-deu,nieu det tan dog ændreo,
men det vil maaske vare laenge endnu.
De lnange tnsindc Millioncr Doll., de
hat« faaet, vil de beho.de, de og deren
Efterlontncere, dem faat oi ikke tilllagc.
Det var godt am oi tunne slippc Beschi
telseotolden san hurtig sont tnnligt; nten
vi lieh-ver hverken at stygte eller gltrde
os, at det sker saa hurtigt, det var heller
ikke godt am del stete paa en Dag; sor
saa ville de Ustyldige, komme til at lide
for de Blindng Farmerne kunde giibe
Feihandelen med begge Htender af Glas-«
de, hoilken Dag det flulde verre, for de
rec eget Vedlommende, meu Handelt-n
blev rent mighandlet og tiliutetgjfort,
dersont det stete nltfor hurtigt fordi at
Handelen er basetet paa Beskhtlelsecztoh
den. Arbesdernc vilde det ogfaa bliue
slenit sor; thi ui hat« giort Monapolfyr
sterne altfor eige; de hat« jo Rand til at
luklc deres Famil-Irr eller slutte deren
Jndustriforretning hoilleu Dag det skuli
de viere, ndeu at det gjtlr dem unget.
Nu vel det kominer heller ilte saa hur
tigt, Majoriteten af Befolkningeu er
ilkc iude for zrihandeL nleu for Reform
iTalden. Paa den Maadc faar vi iugen
Reform, cller tun nie-get lidt sont skulde
ligne del.
Det lau se nd til ned et fingtigt Blit,
at ieg itke lider Anteiila ellet del-is Einsti- .
tntioner. Jeg hnr itfe negel intad, al.
jeg lider ilke deuue Basis for vor dick-gie
rithstornt; men til Gieugiasld need jeg
nok det er daailigere il.5«nropn. Derfur
arbejder jeg uetop hen til i Bladet, at oi
niaa passe pan at ikke faa del saa dane
ligt heraure, lnen istedetsor arllejde hen
hen til at vi tan faa en bedre :)iegjeriug«3
form end ni hat, san det kunde blioe eu
virkeligkliepttblik; dct er der vist iugen
sont kan dadle. Der lunde ogsaa paa
staao, at jeg hjælper til at hasnnne Im
migrationen tned min Skrioemaadez
hvis jeg gjar det, saa er jeg jo et Redflab
i de Istlige Foreningers Handel-, som
hat forenet sig intod Jmntigt«ationeu, og
sont ligeledcs hat« verret for i Kaugreosen
adskillige Gange-, og det ser nd til at de
hat« til Hensigt ligesont at forpntre Im
migl·ationett. Det ei· langt fra min Me
ning at heemme Jtumigrationen, men
jeg lider at holde ntig til Sandheden,
sølgelig kan jeg ikke rofe vort Statssthre
naar det ilte fortsener det.
Her kunde drageis flere Pnttkter frent
idette Einlie, men jeg er bange for al
min Artikkel bliver for lang, ellers but
de de vel not verret indfatt med. Enkel
tc hat jeg blot henpeget til, nden at for
klare dem, paa Grund af at Artiklcn
vilde ellers blioe for lang. Et Punkt
hat jeg dog Lysi til at fremdrage cndnu,
— undskyld nlig kicere Læsete, det er ikke
kommet ind paa sitt rette Plads. Det
er blot en kort Overslgt eller let Regu
stytkr. Naar man nu betegner at Jud
landeltolden beleber sig omtrent til et
tusind Millioner Doll. om Aaket, det
vil blive omkring ved 80 Millioner oin
Maaneden, og dmkeing ved 20 Millio
ner ontDoll. Ugen, hvormeget vil del
oel ikkeblive kugling Detsom vi nu saa
dicfe tnange Penge daglig gaa nd fka es
og bleoe pattet t Kittel-, og saa hont
Inange Kistetfnlde det bleo daglig —
for vi kan nok gjsee as lidt Begreb am
det — og oi saa veed paa hvad Maade
Pengene blioer fratanet Mtengden af
Falsch og veed i hvilke Øjemed Pengene
bliver beugt til, og ikke til Akbejderne
sont Pnastanden er; hvis vi nu saa det,
saa ville vi lllioe lidt underlig tilnlode.
Fall vilde vel neppe knnde lletvinge sig
selv til det nieste Kotigtegvalg. Falket
tlilde sitkert komme i saadan en Bewegt-l
se, saa de itke vilde gienvcklge en eneste
Kongressmand. Sein del er er det skjult,
Falk taaber blot paa Reform i Bellin
telsestolden, men iaar ingen. Til Stut
ning beder jeg: Lade-r os itte slyde Skyl
den paa Klodet·tte, og sige det er ikke sket
hetpaa Jotden, det ntaa veere sket i So
len ellet i Mannen, eller i en af Stier
nerne, lad os heller ikle bestylde fremutc
de Magter eller Nationer for det, og hel
let ikke beslylde voee Forfcedre, ag sige atl
det ntaa viere sket iMorkets Tidsperiode,
iden Tid Folket var vankundige, over
tkoiske og uvidende. Den eneste Und
skyldning, man kan holde sig til, er,
at vi er saamange Nationaliteter sam
let under en Hat. Den Undstyldning
ek agiaa dte nat, men saa maa vi se at
saa e andre oplyste, hois vi selv er op
F IF
lnste not Her sales og slkivesz saanieget
ont Lnlngninqen i vore Tone-, well lsg
vix iike nkmnere gaa ind pnn dct denne
Nase» seg lnnde not sksine sank-enge one
»du, san nt sexs lnnde san det ind i Ein
inei, Hint-.7.c:i)rei ; nien min Artikkel vilde
Isan li!1k·,ealtforlnng. Nn er seg trast as
Hat skiine for denn-c Wang, seg er ogsnn
ibnnge for nt seg tmttee Blndettz Leesere
inwd nein Mist-, endskjont jeg hat saaet
lsele Haandsnlde zconiplitnenter 6 sie 7
Wange-. Jeg ventede virkelig at hol-e
nogen Opposition fm den anden Side,
cndelig sik jeg det da ogsaa en Tag at
here. Jeg vor glad sor det, sor ellets
teoede jeg ikle at Inin Asljnndling vnr
skarp nok, ckler var as nagen Interesse,
thi jeg vidste udtrykkelig at der var ogsaa
nogle pna den niodsatte Side. Men seg
er vel sornnset nied at have Majoritcten,
og seg ved at jeg hat en stor Masoritet
paa inin Side. Ved at tale 1ncd Folk
eint Tit og Dat og hnnd der sker ndenotn
os, sinder nmn nd, at de tnler dog esler
deren Mode, nanr nmn see estet og vekd
lsoad for Slkigs Blnde de holder-. Altsna
er Blodene dog Foliets Ledere for hnein
sont lcrse1·de111.Tet erogsnn nll Ijglst sm·
saaoidt nmn inn siole pna dein. Nn vil
seg betede ntig pan at slntte for dennc
Nnng, og bede Gnd am at give osj et
godt velsignet og Fredeno Aar og en god
Asgwde, for det daglige Brod er dog det
nadoendigste her pna Jorden. Her er
saaineget andet at onske, oi need vi leocr
i Oplysjningens Tib; inen lad os vix-ke
lig pwve oH seln oIn den konnner nd no
get tilgode, hvis ikke det, san hjkelper
den oc; ikke nogei. Vi nnm kjende oI sein
iom vor Only-Jnng er nf den rette Art;
Enaar den ek« det sna er den retfce1«dig.
klielscerdigheden krasoer ikke starre For
dringer end ret er; Inen i saslledci Rei
sasrdiglsed knn et enlelt Medlexn hellers
isie folgte-. lsnhuer anieriinnsk Vorgers
er et Lein as Negserinzsen og sont snndnnl
hnr lsnn el Unsinn-, og det Ansuar bar
.l)an holde lsellizst og relsnsediziL lsijori
lsan iike dei, Inen micilnnger sin Ret ned
»E-chnsnensgiutiiitg, san lnn lsan ilie nen
te gode Äsrngter nf sinHandlesnnode. Tlsi
ei rnnddent Zier inn ikke biete godessernzk
lcl".
Nu vil jeg nrdejde hen til at blivc ster
oig nied nnn Ashandling. Her er vel nie
gel sont lnnde tilsnjesz endnu, men hvad
der henhorer direkte til EntneL hat jeg
sorklaeet saavidt niine ringe Evner til
st1·ækker. Hvad der knn henherer indi
rekte til Emnet, hat jeg tun henpeget
til nden at for-klare det. Jeg hat hele
Tiden havt to Sider sor Oje, og deraf
hat jeg valgt det bedste. Partiet pan
den ntodsntte Side, lsar snaet endel J
retteseeitelser, nien de hat ikke faaet nokz
jeg tnrde ikke give dem inere as foestjelli
ge Grunde. Da jeg soriige Aar sleco i
»Stjernen« og ligeledes isjor, da gav
jeg blot de Store »paa Hovedet«, men
jeg har trenkt efter den Tid: »Det er en
Fejl, vi need, at et Hocdesiraa kan ikke
gro sen Akset og nednd, det man gro fra
Noden og opad. De Store kan ikle
gis-re soin de gia1·, lsvis ikke de bleo un
derstøltet as de Snma. Jeg hat lngt
Inig ester denne Gang, at beuge saa
smna, siniple, letsaitelige Ord som inu
ligt, saaledes at enhvcr sknlde let kunde
sorstan dem. Der bruges meget i vote
Tiber, at beuge haslckrde Ord; det
er ikke heldig sor Massen eller den al
Inindelige Klasse.
Nn vil jeg InsIe at »Stjernen«s Lese
re vil tage tilTakke med min kinge Stri
«velse sann den er, og dem, som er imod
l cnin Stein-einande, beder jeg ikke at sor
ivreenge den, for at asbenytte den til de
ees egen FordeL Jeg hat« ikke strevet
for at blive her-net eller navnkundig,
men simpelt hen sordi seg set det er me
getnsdvendigt at san hattet lidt op i den
gamle raadne Stendriam som liggeri en
Dpdssjvn og drnkneri sit meget Sølv
og Guld; det maa pp at vejreg lidt saa
vi kan destue det. Jeg ncevner de Stoke
og de Sinaai nein Scrioelse, san oste
det lader sig gjjee, akkurat sont om vi
leoer i et Monarki. Aar-sagen er, at jeg
ikke regner det for at viere en Republik,
inen et mægtigt Aristokrati, som sjrer
vort Statsjstyre. Dersor ventee man ikke
noget afKongressen, nndiagen hvad A
ristokratiet vil at den skal gjøre for at til
sredsstille Folket.
Euhver Ting har sin Begyndelse heri
Beiden og faar ogsaa sin Ende, saale,
des ogsaa ined inin ArtikkeL Med Ag
telse, Ederg Landsmand og Ven as
Sandhed og Netscrrdighed.
W
Udfttllingsnotitscr.
i Den Bygning, hvoei de vekslende
Smar- og Osteudstillinger skal have de
kes Plads,er i disse Dage koinmet under
Tag.
Ei Spsrgsmaal, der her vil spille en
stor Rolle, nemlig at holde Lokalerne
san kolde sont det er vel tnnligt, hat nu
saaet en sterdeles heldig Lssning. De
Mann-eh der dar wer-et nnvendt idette
M
Oiekned paa tidligere Udstillinger og somi
der ganfke vist tilfredcsltillende har staaet
deres Prove, tnente Kotniteen nemlig
iile at but-de slaa fig til No nied, da
det lebende Princip ved denne Udslilling
jo san vidt innligt er at bringe ny Ting
frein paa de foistjellige Onn«nader.
Man san sig derfor oni efter noget
andet vg, da .lcoldlnftmaskinen særlig til
Vrng ved Transport tilsos sikkert vil
»an en stor Fremtid for fig, sit inan den
heldige Jde at bringe en saadan frem
ncd denne Lejlighed. Man traf omsider
en særdeles heldig Overenskomst nied det
bekjendte Selstab for Lindes Jsmaskiner
iWieszbadem der paa yderst favorable
Betingelser looede at stille en Komus
nmsfine til Udstillingeng Raadihed.
Den vil blioe opstillet i den forreste Af
deling i Smorndstillingen og agtes dre
vet ved Mnfkiner pna 20 Hestes Kraft.
Maskinen vil holde Tcinperatnren ved
hojst 7 Gr. C.
J det arbejdende M.elkeri vil man der
imod anvende Js til at holde Tempera
tnren paa den rette Mande, og Udstil
lingskoniiteen hnritke ringe Grund til
at vcere glnd over Jcsvinteren, thi den
hnr giort det innlig, nt sikre sig en sta
dig ngeoerance paa inegetheldige Vil
kaar.
Der arbeides ineget ivrigt paa at gie
re den nnder Landbrngsafdelingen heu
Ilagte Fislcriudstilling saa interessant
Jfoni niuligt. Akvariet vil saaledes blive
meget stort og rigt par Elseinplarer og
om Aftenen vil det være oplyft af elek
trisk Lys.
Oni Aftenen bliver neinlig de fleste af
Udftillingens Bygninger lukkede, und
tagen de, hvori elektrisk Lys skal anvert
des. Der vil i det hele blive anoendt
90 Bnclamper og ca. 300 Glodelainper,
og de elektriske Lysmaskiner, der bliver
opftillede i den for-feste Del af Maskim
hnset, sont derfor vil viere tilgjwngelig
for Publikum om Aftenen, agtes dreone
vcd en Dainpknnskine pan 100 Heftes
.8t1«nft.
Destnerre hnr Bestk·æl1else1«ne for at
fna inka Hestehandlere til at tage Dei i
den pernmnente Heftcndstilling været
frugteslose, ogdet vilde vcere betlageligt,
one en faa vigtig Handels- og Ekoporn
vare derfor ikke fknlde viere tilborlig re
præsenteret her paa Udstillingen gjennetn
hcle Udstillingstiden. Man sætter dog
sin Lid til, atdetfkal knnne lykkes de
Jto bekjendte Heftehandlere, hvem Stal
’dens Bescettelse er overdraget, at bott
rydde de jyske Fagnnends Tvivl om,
hvorvidt de forstanr at staffe verdige
Repræsentanter for den jyske Heft frem
ved denne Lejlighed.
W
En god lille Farm tllfulgs.
En 80 Akt-es stor Farin, bestaacnde i unp
dyrtet «Tt·æ1-iclaiid, af god Vouitet og f«.i for
Sand. Ca. 50 Akrcs egncr fig for Opdyrks
ning, Restcin cr udniasrket Nur-stand Lan
dct er beliggende U Mil øst for Rockville
Station paa U. H. Bauen, i Shcrman (ko.,
Nebrasta. Dunste Mahom uærliggeiide
Haitdclsplads og Stole. Oin piisceö kan
der medfplgc 5 All-es Zkovland, sont ligger
ved Dann-Ritzen ca. IF Mil mod Syd·
For Betingelser og nærmere Oplysninger
bcdcs Lyfthavcnde hcuocnde sig til dctte
Blads Kotitor cller,
J. C. Vertelfcii,
Rockvillc, Shcrman Co» Nebr.
God on oumliq Elend-m
til Salo.
EnvelforbedretFarm, hvis Størrelse er
160 Akres, og paa hvilken alle Betingelser
for Stock-Opdrætning sg vekslende Gad
avl et tilsiede, bellggende 24 Mil nordpft
im St. Libory(eu Stadien paa U. P. Bauen
iHowstd Co» Nebraska), knn li Mil fka
Stole samt R Mil fra danst Kitte, er til
Salgs pag rimelige og gunstige Vilkaar.
Af Arealet er opdyrtet 110 Arres, Resten —
ca. 50 Altes-er indhegnet med et godt
Fenceog til-Mr en ypperlig Erwägung.
Paa Karmen findes ca. 10 Abtes unge Træer
samt en Del Frugttrærz endvidere to gode
Bunde (den ene medPump), godt Fraun
Vaaningshus 26 x 32 (6 Bærelser). Grab
nery 16 X 32, Born 26 X 50.
10 Akres etstra god Høeiig kan kipbcsi
Forbindelfe med dcnne Farin.
Nasrmcre llndcrrctning nicddeles af J. C.
Nielscn, St. Mart-, Nebr., cllcr paa
,,Stjei·nen«5 Kontor.
Kortfattct, og llgc tll Sagen.
Mavcfvaskfclfc er rædfoni. Upassclig Le
vrr ei« sclvcEleiidighedcn. llfordojclighcd
er cu skjcndc itf godt Huiiiør.
Demenneskclige Fotdøjclscsorgaiicr er no
gec ai dct mesl indviklcdc og kiuistigc i Til
vwrclfciu de kam-net let i llordcir
Fedtipiser, scjg Nobe, daarlig kogt Fede,
Bckymringer, :!tattcuaagcii, urcgelnurssige
Bauer og meget andct, iom ej burdc unsre,
har oindamict det amerikaiiske solt til cn
Nation med soage Mauer-.
MenGrecWHthigust Floivet har- udrettet et
forunderligt Viert vcd at rette dette dedrøvtp
ligc Forhold og ved at giske det mneritanske
»Holt san fande, at de tau iiyde siiie Mauri
der og være lykkeligr.
lsrindrm —Jngen Lykke udcn Hclbred.
Meu Grecn’g August Flower bringet Sand
hed og Lykke til den mavesvceklede Sptrg
Dei-es Apotheker efter rn Flusse. 75 Ceum
Forstc
Rationalbauk
st. Faul. Nebraska
Ilmnrismst Kapital 82;30,00()·00
chholdnmg:);101n-rskub 00,((-0«00
chjlyrcljcc
Vl. tcz Ndu ................. »Um-ficht
zis, W« Wut-s ............ «Ltice:«12msidcnt
»Wo- spsp Y«.a"» » »..... . . .. . . Rossi-m
Unserer almjndclig Bankforrektmtg,
Nun-er Mach paa dcponercde Sum
men Zngcr Vckslcr,betalbatcia1
lc Verdan størrc Vyetx
l
l
IPederfojy
Here-baut Tajlor.
Dragtcr tilskjærcs og forfærdigcs ef
ter Bestilliug.
;Danmbrog, . . . . .Ncbrafcq.
« « skJ""-—sp""
F. J. From-W).
Tausk Wege og 611irurg,
l)m111s-1)1-09, - - - Nebraska
Doktor Fs. R. Horclf
Læ c o Kir
g - g Urg
Graductet im Rom Mod.6,oltcge, Chtchy
Komm-: over Wirst National Bank.
Finch altid paa Kontorct paa Lordag.
X37"s(111-lig Opmærksomhed skjæo
kosl(vintl(-,- og Bornesygdom1118.
St. Paul, Neh.
A N S tt
Of O co
END tyrlægth
Lüsdkxkkisis alte Tugdommc og Vcsfudxgsli
for sont nur Lnsscre1tdjmtrfcr. Nun-veral
tc hellsrisbcligem..Ittti«s1)gd011nm. Hat Mxv
ch· nmd .311imt·01c1"a.
Komm-i Chimss Apothek.
—- Nebrastf.1
---- .:-:.-5.M
l»Er. Paul,
Tot m) «K—or1-c-t11i11gslokalc fom
vi nu bissiddcr bedeckter et Fla
dcrum af 3 Arn-»I.
»New-few Veilcch blivsk
« 11dgivcthvertAariScptbr. og
. Mang. Ess- 304 Sidcksz «-.
1Hz Tonkunst-, og har over 3,500 Sider Jllu
stmtionek — dannende et heltMaleti-Galle
ri! Tor mcddeles deri Wholeiale Prifer »di
rckte til Kundeme« paa alle Stags Vater
for personlig og Familie Vtug. Der met-dr
les Lplnsning om huorledesBestillingermaa
stille-J, og givkr nojagti Priserne paa euhver
Ting Du maa bruge, Nat-, Dritte, Klædkr
— og hoab Du fan more Tsig vev. Tisse
Uvurberli e Vøqcr indcholder Med
delclscr nokcre e fra Jerdensmarkedet W
Copnskndcis frit vcd Modtageljcn of 10
Cuniz, hvilkct udgjør Bogportocik
Montqomcry Ward G Co.
111 — 114 Michigan Ave» Chicago, Jll
Paul G Dei-cylin
Sagførere.
St. Paul. - - - Nebr
WDkmsk-l«tij0rslir
FUWMUMM
J. T. Relling L· Co»
369 Milwaukee Avcnue,
(-5hicago, Jll.,
aubcfalcr sit bctydecige Lager of
dunste, norske og »oui«
By s c r ialle Literaturcni Greue
—Katalog send-s stät pag Jok
cangende. Dei stopfte vaacs I
Amerika as Bis-r, pasfcuve M
Bibliotheker oq Dieseva
Jungen
J Pariser hol Nahet.
J. T. Relling ök- Ca
869 Milwaukee Ave., Chicago, Jll
Nordtydfkc Blond
Tenno Linie-I hemmte Skibc lobe N
rcktc mellcnr
BZZZZMCÆ »F BMMM
US Vefvthcr Pasfagercr til oocrordcnr
ligc lavc Priscr fra
Kjobenhavn, Gptcb0k9, Kri
stiania, Malmø o.s. v
TicSt.Paut, Rev. tun 84173
Til Omaya, » tun »F
-TilBlair, ,, um As
«siklieklie(l og BekvenInIeljglN
)
s
er Kompagniets Balgsprog.
Nordtydskc Blode Skibe hat i et TIVHYUI
af ZU klar fort Incre end
—1,750,000 Passagerer
; trygt og sikfert over Atlanterhavet. .
; ernnerc Undcrrctning ntcddclcö a12’ M
) J. Wut. Eiche-thing- GW W
I Chicagth JU
