— 1
Vev Nytaaestid
—I—
Nøddebo Præftegaard.
F o r t er ll in g
-.... as —
Rieo l at,
18 Aar gannnei.
(«3«ot«tsat.)
»Jo, jeg hat launt Eiiisiit)’s,« sourc
de Gattile.
,,Men saa har Entiny je ingen.«
»Nejdet er sandt, det hat« jeg tigtig
nok ikle teenkt paa!«
»Mei! nu sknl jeg gan over og laane
en Salmebog til Dein hos Fader, « sag
de Andrea Mai·grethe, ,,saa tan Ennny
faa sin tilbage.«
»Nej lad mig bcholde Eiitiicy’g —
Ennny kan alle Salinerne udenad, hat
hun sagt mig, saa hun behover ingen
Salinebøg.«
Nu kocn Corpus Juris, han vilde vg
saa have en Salmebog. ,,Jeg saar vel
Lov til at lnane Deres sont sædvanligt,«
sagde hqn til Andrea Margrethe.
,,Nej det kan De rigtignok ikke, for
jeg har laant den til Nieolai idette Die
blik: inen jeg kan skasfe Dein en over
hos Fader.«
»Den kan Nieolai saa, saa tager jeg
Dei-es — Nicvlai, giv mig Salniebos
gen.«
«Nej saamænd gjør jeg ikke nej,« spa
rede jeg, »jeg hat laant den pg har lovlig
Ret til den.«
»Bist ikke zdet er mig, der hor Ret til
den, sor jeg plejer ellers altid at laane
den. Kein nn med den ! «
»Nej du saar den ikke — du Inn lige
saa gierne tage den anden.«
»Men De maa dog stumme Dem,«
ndbrød Andrea Matgrethe, ,,to voksne
Brsdre, der kommer op at skjcendes —
og det ovenitjøbet om en Salmebog.
Det er deg virkelig altfor galt. Vil
De endeligt begge To laane min, saa
kan De se saainmen i den, det er den
simpleste Maade at afgjøre Striden paa.«
Corpus Juris mumlede noget om, at
han var saa kortsynet, at han nødvendig
vis maatte have en egen Salinebog,
men gav dog alligevel ester, tog niig un
der Armen (sagtens for at jcg ikte sknlde
lebe bvrt med Salmebogen), og saa gis
vi til Kirke samtnen.
Kirken var kold og fngtig, men det
gjør ikte Noget, naar man bringet et
varmt Hier-te med. Det gjorde jeg des
veerre ikkez vel sang jeg mine Salnter
saa højt sont Nagen i Menigheden, men
mine Tanter vare ikke, hvor de stulde
viere.
Prcesten stod nu oppe paa Prædikesto
len, Salinen var endt, tnen Stolelceres
ren havde itte endt endnu. Han vedblev
med sine Triller og Trimulanter paa Or
gelet, som var det ham, og ikle Præsten,
der stulde tale. Jeg knnde se paa Prie
sten at han begyndte at blive utaalmodig,
selv blev jeg ogsaa utaalmodig, og hel
digvis blev ogsamBaelgetreederen utaal
modig, thi han ophørte med sin Virksomi
hed, saa at Stolelasreren pludselig stand
sede midti en Trille: det sit en brat
Ende.
Saa beghndte Præsten at tale, stasrk
og traftig var hans Stemine, men dog
ikketrastig not til at vække inig af min
Dvale: den første Halt-del as Prcedike
nen hertejeg ikke et Ord af. Men nu
begyndte Preeften at se stin ned paa mig,
at jeg blev nødt til at here efter, enten
jeg vilde eller ikke. Han sagde nemlig,
nt ligesotn det nye Aar begynderi Jesu
Navn, saaledes niaa ogsaa al vor Gier
ning begynde i dette Navn, oin den ret
skal blive til Velsignelse for os. Dei-for
maa vi stedse prøve ved Alt, hvad vi vil
le foretage, om vi kunne gis-re det i Jesn
Nat-n zog knnne vi ilke det, saa lnnne vi
ogsaa veere visse paa, at der stikkcr noget
Urigtigtderunder, og vi handler dersorz
kigiig i irre at gjm det. ’
Se der fikjeg et nyt Kriteriutn paa,
hvorvidt mit Forehavende var rigtigt,
foruden de to Kriterier, sont jeg alt tid
ligere bande; men jeg kan ikke negte, at
de to gamle KriterierJ som jeg selv hav
de fundetpaa, huede tnig bedre end det,
som Peæsten gav mig. Thi naar jeg
vilde viere ganske eerlig og oprigtig inod
mig seit-, maatte jeg dog tilstaa, at hvad
jeg nn havde for, det vilde jeg hverken
gjsre i Jesu Navn eller i Vorherres
Nam, men slet og ret imit eget Navn.
Alligevel gav jeg ikke tabt endnu.
»Det er en as disse ideale Fordringer,«
sagde jeg til ntig selv, ,,som Kristendom
men stiller til os, inen sont ikle kunne
esterkommes i Virtelighedetn PrEskeU
seh-, der nu staar og prcediler saa iorigt
ein, at man stal handle iJesu Navn,
halt handlersaaincend heller ikte selv der
Cfter. Se nu f. Ets. i Asten har han
jv givet Lov til, at vi maa have Dandsi
i Præstegaarden, og det uagtet han ine
nee, at det ikte er rigtigt. Men naar
itte engang Præsten, der er saa gammel
vg saa erfaren en Mand, handler i Jksp
Naon, hvor oil du san teenke derpaa2
Nejdet er som sagt en as disse ideale
Fordriagek, sont Kristendommen stiller
»ti! os, men sokn intet Mennesle esteri
« koninier.«
Det er overhovedet maskkeligt, saa stor
en lHDialektikcr man plndselig blinkt,
naar tnan vil gjare Noget, sotn er Uret;
selv det dnnnneste Menneske blivek en
fand Sokrates ved denxtsejligdeh der
ved at gjpre saastiattge·;.«Sp-i·gsinaal
paa Krde og paa Toæc·s:og"«siio sig nied
en saadan dialektisk Færdighed, at en
hver Linden endSamvittigheden vilde gi
ve tabt. Mcn Sanwittigheden besidder
en cndnn incrrleligcre Sejghed, i det
Mindste besidder 1nindet, thi trods alle
mine Mgntncnter og Beviser vedblev den
at gjentage nied en Cato-J Usortrødcnhed:
,,Ptæterea censeo, at Nicolai vil gjsrc
Roget, sont er nrigtigt.« —
Da vi atter vare totnne tilbage til
Præstegaarden og sadde otn Kassebordet,
sagde Pmsten til mig: »Heu- De nu
hert efter min Priediken, Nicolai 's«
»Ja jeg han«
,,Hvad synes De saa ein den ?«
,,Godt,« svarede jeg, for Andet Inn
de jeg da ille vel sige.
,,Saa lad mig ogsaa se, at De hand
ler ester den, thi vi slulle ikke alene vcere
Ordets Herery men agsaa dets Gine
re. De er en ung endnu, lad mig der
sor se, at De staat som et lysende Els
empel sor as Andre — Hvad synea du
am min Prcediken, Andrea Makgteihe?«
,,Jeg har ikke været i Kirle i Dag.«
,,Det kan jeg godt lide dig sor; det er
saadan en smut Maade at begynde det
nye Aar paa med ille at gaa i Kirle.«
,,Jeg stulde blive hjemme og passe
Huset.«
»Huset lan nol passe sig selv sanken
ge; knndeEtnmy kommei Kirle, kunde
du vel ogsaa.«
»Men hvad vil du sige, om vvre Gie
ster lom i Ästen og Jntet sit at spise?«
»Von Gjaester lide ingen Nied, de
spise snareke sok Meget end sor Lidet.
Se minstakkels Ost der hvor den hat«
saaet galloperende Soindsot ide sidste
Dage! Jeg havde glædet tnig til, at den
slulde holde ud til Paaske, nien det bli
ver derikte Noget af, det har Juristen
sørget sor. Sc, hvor han nu sidder dg
»huleriden; tag Skorpen, nein Fa’er,
Jtag SkorpenL den er saa god for nnge
-Tænder. — Saa, nn skal Nieolai have
den, ja saa er detnok snatt sorbi med
»die letzten Zehn votv vierten Regiment«l
—- Det er da godt, at De dandser i As
ten, Nicolaiz sor om otte Dage vil De
vist neppe være istand dertil — saa tan
kerjeg, at min Slobrok vil vare sok
snasver til Dem«! —
Noget efter gis Præsten over paa sit
Vcerelse for at hvile sig, Andrea Mar
grethe gil atter tilbage til sin Wirksam
hed og tog denne Gang Emmy og Pra
stetonen med sig til Hjcelp. Gamle be
gyndte at lase, og Corpus Juris og jeg
begyndte at tjede os. Efter et forgjeeveg
FUng paa at spille Schak der mislykke
des, fordi vi begge vare lige aandsfrai
værende, fandt Corpus Juris paa, at
vi flulde aflægge et Nytaarsbesøg has
Skölelærerem
Skjøndt jeg just ikke ventede mig syn
derlig Opmuntring heraf, saa var det
dog altid en Forandring. Men en For
andring til det Bedre var dct egentlig
ikle, thi Skolelæreren befandtes at vcere
alene, hans Familie var neinlig taget
til Roslilde. Vel tog han meget hier
telig imod vg, men han var laugtfra no
gen morsom Mand, og da vi havde vie
ret der noch Tib, begyndtejeg at for
tryde, at vi ikle havde foretruktet at gis
re Anders Sørensen et Nytaarsbespg.
Efter at vi neinlig havde gjokt de almim
delige Bemerkninger om Vejret, saa
havde vi brugt alt det Stof til Samtale,
fom vi kunde opdrivr. Corpus Juris;
försøgte at lebe Talen hen paa Politik, i
men Skolelæreren interesserede sig ikke
for Politik. Saa fadde vi lidt tause,
medens jeg kastede spejdende Blik am i
Stuen for om muligt at siude en eller
anden Gjenstand, der kunde siges Noget
am. Mine Øjne faldt tilsidst paa et
gammelt Spil Kutt, og jeg spurgte Sko
lelaereren, om han kjendte de Kortspic,
som var i Brug blandt Bonderne.
,,,Jo,« svarede han, ,,Trekvrt ag
Schaftssopf tjender jeg godt, men det er
ikke saa fine Spic. Nej der er et andet
Spil, fom jeg har hørt saa incgen Tale
am, og som jeg derfor kunde have stor
Lyst til at leere, ifald det ikke er altfok
vansieligt — det er L’hombre.«
,,L’hombre!« udbksd Corpus Jurig
og jegi Munben paa hinanden, »du ha
rer der saamænd ikke Hexeri til at lære
det. Hat De Lyst dertil, stal vi gierne
straks lcere Dem Grundreglerne.«
Det er vansleligt at sige,hvemder bles
mest glad, Stolelæreren vcd Udsigten til«
endelig at lære L’hombre, eller Corpus
Jurisog jeg ved endelig at blive satte i
Birksoinhed. Det gamle SpilKort kam
frem,ogUndervisningen begyndte. Havde
W
I Stolelceteten ligesao statt Talent til alt
Anbet, som han hoode til at leete L’hom
« dte, saa hat Stytelsen tildelt ham en
altsot tinge Plodg i Lioet. Jnden en
halv Time lunde han selo taade sot sine
Kott uden stenuned Hjælp, og sont Lyk
len altid hjælpet Bcgyndeten, saaledes
oandt Skoleloeteten soin osteftp niedens
Cotsns Jutis og jeg sod i llheld, hvillet
itke gjoede ham saa lidt tty, niedeno ei
to Andre dleoe inete ivrige.
Nu lastede Cotpns Jntis de to sotte
Esset stem.
»Hvad detydet det·t« spnrgtc Stole
læteten.
»Ja det hat vi itle lirtt Dem endnn:
det et gelind toumo,« sagde jeg. »Set
De, naat En hat de sotte Esset-, saa
kan han lagge dem stem og spille grau-l
wurma, hoilket et ganske sont warne-.
tun at Vindingen et noget stotte. Men
om De lan, handlet De bedte i at spille
Solo, thi gelind tout-no et et satligt
Spil.«
Stoleloeteten begyndte at dteje sig us
toligt paa sin Stol. »Ja sot jeg skal
sige Dem,« vedblev jeg, ,,Dekan meget
let saa et Kott op i en Fatoe, hvoti De
sotootigt Jntet hat, og da tesiketet De
at blive beet.«
»Detes Veleetvosrdighed —« degynds
te Stolelceteten, men jeg lod mig ilte
asbtyde; men soetsatte: »He-e De deri
mod Manille og Kongen sjette i en vie
Fatve, saa bot De for spille Solo, thi
da hae De altid de tre Matadotet sikte
og tat nok altid haabe atveete saa heldig
at faa to Stil endnn, saaftemt ille net
op alle de ootige Ttumfer sidde samlede
hos den ene Modstandet, thi da kan det
gaa Dem ilde nok.«
Stolelieteken lnnde ille langer styte
sin Utoz sotlegen sad han og samlede
mellein Kottene, medens hans Blik usto
oendt stirtede hen paa Noget bog min
Stol. Jeg vendte mig om og fit Øje
paa Protester der med kotslagte Arme
stod og saa ned paa mig.
«Lad Dem endelig ilke sotsihtte,«
sagde han, ,,De hat jo et Fotedrag, som
en Riggdagsmond kunde misunde Dem.«
»Vi stulde bate læte Stoleleeteten at
spille L’hombte,« fagde jeg.
»Ja det setjeg, og dettil valger De
Nytaarsdog og Sondagsotmiddag —De
kunde vitkelig itke veelge nogen mere pas
sende Tid. Og det var Dem, som stul
de gaa nd og lade Detes Los skinne sor
Menigheden; satt saar De oveniljobet
Juristen med Dem —- jo det et to dejlige
Apostle, jeg der hat udsendt til at sor
lynde sand Kristendoml Men det maa
man lade Dem, at De sorstaar at be
gynde Dei-es Resotmation sta Grunde-i
as. Fsrst ttcedet De op inde i Prasta
gaatden og faar mine Pigebotn til at
dandse Julia Hopsasa den hele ndslagne
!Natigjennem, og detmest gaat De til
’min stillelige Skolelarer og saat hatn
til at sidde og spille L’hombte ved højlys
Dag. Formodentlig hat De nn i Sinde
at gaaSognet tundt fraGactrd tilGaatd
og sta Hns til Hug, indtil tnan tilsidst
overalt lnn set Kottspil sta Morgen til
Asten og dernaest heter Hejdudeldum sta
Asten til Morgen. De er tigtignok et»
sotskkcekkeligt Menneske, Nieolai; i del
site eller sem Dage, De hat vatet heru-l
de, hat De ooldt mig mete Btydeti end
Alverdens Mormonet oilde gjtte i et
helt Aar.«
,,Men Detes Veleetoatdighed maa be
tænke, at det kun et en ustyldig Abs
sotdtiv,« indoendte Stolelceeeten.
«Uskyldig Tidssotdriv!« udbtod Ptce »
sten, »ja De hat Netz nieste Sondags
vil jeg have et Spil Kott op paa Predi- !
kestolcn, sor at jeg lan more mig med’
at lægge Kaliale, medens De motet Dem
med at spille paa Orgel, saa tan Me
nigheden sidde og vente, til vi To dlioe
saetdige med vor uskyldige Tidsfotdtiv.«
,,Det var vitkeligt ille min Slyld,
at Otgelspillet hatte op sao pludseligti
Dag.«
«Nei det hat De ganste Ret i; thi
stod det til Dem, saa teenler jeg, vi sad
endnu Allesammen inde i Kitken og hor
te paa Detes Otgelkoncett. Hoot tidt
hat jeg dog ikke sagt Dem, at det gaar
ikte an med alle de Trillet og Ttimulan
ter, hvotmed De dover vote Øten.«
,,Jeg vilde dog gjetne satte nogle Or
namentet til Detes Velcetoeetdigheds
Ptædilen,« sagde Skoleloereten.
»Ja det er meget sniukt as Dein, men
De maa husle paa, at det et mig og itke
Orgelet, som stal ptcedile. Dog lad
det nu veete godt, jeg haabet, at jeg itle
ostete skal saa Anledning til at klage det
ovet. —Men diese to Spillefugle her
tager jeg hjem med mig, sot at De kun
ne gjote mit Fattigregnslab seerdigt, saa
hat jeg dem isitket Fotvating sanken
ge.ss
Saa bleo Cotpus Jutis og jeg an
dtagte ved Fattigtegnskadet, hoot vi til
btagte hele Formiddagen og stotste De
len as Eftermidagen. J Begyndelsen
oat denne Bestjiestigelse just ikke eftet
min Smag, men siden fandt jeg mig be
dte deri, thi mine Taster haode nu saaet
inoget Bestemt at sysle med, san Tiden
fgik tennnelig hurtigt sor mig, og fjr jeg
ret vidste det, dlev det merkt.
Jeg gik over i Dagligstuen —- der
sandt jeg Enuny og Andeen Margrethe
syslende med at binde Sleiser til Dnndi
sen. Jeg oilde tage en Stol og lætte
mig ved Siden as dem, men de reiste sig
begge.
»Hu-visit gaar De sra ntig«i« spat-g
te jeg.
,,De vil dog itte baue-, at jeg skal
dandse i denne Dmgt i« sngde Andrea
Mai·gt«etl)e.
,,Men De hat jo Tid not, Klokken ei·
lnap l)nlvsit·e.«
,,Og Klotten Fcnt tommer vore Frem
niede, « sont-ein Andisea Margrethe, ·,,De
scr, at det er pan hnje Tid.«
»He-nd for Nogeti niletede Kldsten
Fesn — vg san saa oi Lov til at«Wse
til Klokken Fern iniorgen tidlige stets-» er
tolv Tinter; det er inagelsstl«
,,Nej detskal De rigtignok ikke tri;
Klotten Tolv heree Heiligheden op,-·eg
hver gnnr hjetn til Sit.«
«Klokten Tolo? Nu har jeg nldrig
hsrt saa galt —- det er paa deanid, vi
pleje at begynde inde i stbenhnvn, og
san vil De allerede ende her, dct er so nt
vende op og ned paa Alting.«
»Ja da kan De vide, at jeg hat« kjæm
pet sont en ste sor at san Lov af Fader
til at blive ved saalcenge. Inder vilde
have, at vi sknlde here op allerede Klot
ken Ti.«
,,Det er da vel aldtig mnligt 's«
»Ja saamcend er det saa; han sagde,
at han vilde ikke vide Noset as det Ritt
tesvceetneki, vg at vi skulde stilles sra
hinandeni god dorgerlig Tid. Det var
first lsngt oin lange, at han gav ester,
da jeg sagde ham, at saa kunde han lige
saa gjetne rent forbyde es at holde Bal,
sor vi vilde blive til Spot og Standale
sor al Verdens Mennesker, naak de sit
at here, at vi haode hskt op at dandse
allerede Klotten Ti.«
Da jeg nn havde faaet at vide, at vo
re Gjeester koin Klotten Fein, deslnttede
jeg ogsan stkaks at begynde Inin kalced
ning, thi det var en Handling, der dil
de tage Tid estersocn der skulde anvendes
den stskst mulige Uniage des-paid Et
Øjeblik tænkte jeg endog am det ikte var
bedst, at jeg barberede mig, men seg ops
gav dog atter detteForehavende ved Tan
ken am, at jeg aldrig havde seeetaget
denne Operation spr, og at min uevede
Haand dersor let kunde didringe mig et
Staat-, der ingenlnnde vilde tjene til
mit Ansigts Forstjønnelse. Men den
Omhu, som ikke dlev vist Skjægget, dlev
tildelt Haaret i suldt Manc. Ja de
gamle Spartanere have vist neppe impl
tet deres Hovedhaar nnd saa stor Jver
« ssr Slaget ved Thermopyha, sont den,
hvsrmed ieg smyktede mit. Thtsses sinli
de jv ogsaa til at slaa et Themis-eith
slag, og sotn jeg haabede, nied dedke
Held end de gasnle Spartanerr. Ncest
estek Haaret var det det hvide holst-r
klcede, paa hvilket jeg sarlig henvendte
min Opmcertsomhed. Desveerre hat-de
jeg Inn faaet tre med mig, og est-r at
have trsllet dem alle tre ligenteget; dar
jeg dog ntdt til at tage til Takte nnd-tm
serstr. Men stok Sarg« poldte min sjdle
mig: den var bleven qldeies ersllet
i Kusserten. Fargjeeveg anvendtesesken
halo Time til at stcnke Band pqa denwg
trætte iden paa alle Ledder ag Kenter
det vilde ikte lykkes mig at saa den«-its at
straale i sin tidligeee Glaubs.
Jeg aabnede derniest Deren og tknads
te ind til Caran Juris; han-trat nett
pp sin Kjole paa: det vak Puppen, der
var iscerd nied at blioe Sammet-ingl.
Thi nogen starre Forandring kan ikte
tankeg end den, som sokeganr Ined Cor
pus Juris, naar han dortleegger Hon
diigsdragten og ifarer sig Histidsdragten
vg det hvide Halstsrkladr. Hvert Spot
af Juristen forsvinder, ög den snldendte
Selskabstnand staat der these sin tange
lige Glorie. Ja, vilmsn leeeeECoepus
Juris at kjende fra hanc mest fauler
meessige Side, saa man man se hant viel
lem unge Dame-, ja stere, des bedtr. J
Sandhed, det er et Syn ssr Gnder at
se hani staa der med den ene Dannd in
densor Besten, med den anden sktf gesti
tulerende eller strygende sit merke Hase
bort sra Panden, dg nu henvender hin
Ordet snart til den ene og lnatt tit den
anden, itte en er der, sont han sei-giesst
mer —- alle Muser og Chaeitee hat-klagt
detes Honnlng pan hans Tnngr. Isilal
danne Øjedlitte plejet seg at stille misl
bagved ham og at lytte til hans Tale,
taus og atefrygtsfuld, som Disciplen
lytter til sin Mester.
Da Corpus Jurig var scekdig, gik vi
sainmen ind til Gamle sor at se, hour
vidt han var kommen. Han var snldt
paatlcedtz han sad paa en Stal og var
salden i Tanketx J de«t Dieblik vi traads
te ind, lestede han Hovedeti Veseet —
Heere Jentini, sitten en Knude han hav
de sinaet paa sit Halstjrkleedet Hunde
Gamle havt tilHensigt at hange sig fett-,
(Fortsættes.)
lkke for Sen Gang-, men for
Bcdrc Klæbninget forskminbrc Pc E« ?
end migensiudc tilfoku forevift i St. Paul, findesjdette Fa
i min Butik til be
errcdc Stank-manch Eftcrfynz
ligelcbcb et intukt Ubvalg i
Sommer-Hatte,
Herre- og Dame-S ;
samt bunt-rede andre Ting, fom der betet til at ubstyre las-« ·
fmaa DrenqefontboksueMæuv, elegantoqttlDagens ’I I ,
Min banfke Saladinaub, J. P. K r o g b, et altib .
Chaanben besahen taletklegsslelv be ikandinaviike Spros. «
Ærhovissx
P. G. sIIANsTRoM »
B y e n E l b a s
sitt-sie og fucbstanbigste JsenkksmsFokkeMng eies as dtives If »
D.’brr Btsb ten e Miso-. J bunte stokaktebe Udstilltug If v
Jene-m- stnbes euhver Gjensianb henhskenbe unt-et beim Bruch-»F
Æabe anstekes Stgning sustes. E
Ritter « «
! N. J. Psal. A. G. mai-au, s. u. Deus
J Profit-end Kasieker. MMW Lsslcr «
Saint Paul National Bau
E e e e r il ,,
Votum-ist Hättst-its tBtmh
» st. kaut- seh-ist«
! i Autoriferet Kapital .................. Moo, Zi
1 Udbetalt Kapital ..................... iso, «
i
Udtseee almindelig Bankiers-antag. Bettler udstedes vaa alle Europas lebe-de s
« Dampikibsivtllettee Mit-tu ttl u tts alle eukopeeiite Punkten Pense schlaues III E
stige Vilkaar. Hi sitt-e Udlasuingee t gebe Ist-me en Speck-lim
retten tHowatv og omltggende Countter. be
fikqende alt ProkuratorsForketntn
gen henhotendr.
.« NOTÄRY pUBLIQ .
Laan-, Asfurance sitme
IndkasferingssAgent. II
H
Talerdefkandinäpilke, tybfkeos engelfke Spros. Sess?
s Fälle«-z »Ah-«- »F PM- Oft-sk- Omfse ;
tll alle Flut-ot- t Dapr ,
My- Billetter iælges med: »O
Thingvtlls-,
Hinweis-,
Nskdtyfke Lloybs
samt Franken-Linie
—-- MDIIUII leiesie Pkiier. —
· i
Laau paa Landes«-nun pack lsns T
vg til laveste Rente, beim-geh
Judkasierius beistges promptosbestmt
Assyrer-r Farin- og Byejtuduc si
Braut-, Lyuild, Sturm ps Ehe-licht
altid til lavefte Priieri det velbekjmdtc
Ceywwz oj Pfg-soff
pg siere andre sollt-e Campagnien kontok iFwnteu af Oben Etsge ishW
nye Wink, paa Sydsidea as Hoqud Roma-.
M Tisc. E- UND-, Mist-»M-! «
JJ-:.-«si.. «M«FkÆ-;«FSTIII