Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, March 07, 1888, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    P !
Sticrncw
Ost-»s- "««
P. tssvbcson t)tcdnt’tor.
sitt Nttdtt tut M- .I«» u. « hu Im snkmn
delikt-. Jtntckssctotntss :i»,«xst n s v onus-Inn
Stierxtksh Tr. Just It. Paul, Rot-r
ZILFV sp spät '( Itptwi »F sitsu I» «II;·-«
Ihn-I JtTITI HO- «j.: g Is· His» « ).
BUT s ’(. tst’l "" «z«;y«’ -
gttntnc ;t.c »Es-«- .:« ;—i,z;z.s»
Anmut-NO
·,.Etjunut« Inn änsssiLss liss Wei
ntktttttk.!1itttt, Ist-I « Hm NO ts.·j1:ts·t«T-t
gedi- titnt inpomlxs »L«n-!-»1tin; ssus Blum-et
O I. ZWxsntnan, Nunnstnsmk Ist-t.
End Ilsen, Innern
smtnssnn C Einst-now -I1:nc.-.-:t, ..
Vl. Und-Orten LIH «"tt«nt.t ( It I Hund«
A. Nmubcck G- (««0.. ts. N t··.1.t« st
N. M. Jstrrlnnd, Glanz ,.
Paul Wut-n, Nun-Un It. hinan Mai-m
r
Dcr n.n· m Tib, dn dcttc T« nidci titsin
det- tm durften ndctnkkcndc socisclsatte
mcd .Httnitt·bcjd«s, H Wut-ists Vorn til
bragte dct nieste nf sin Tio pxm Statt-c
ne. Denne Lit- cr lirngc sitzen fortn.
En stot Oel af dct Artusde der tm
tnoatte ndforcs af traftigc Mann, no
fsreø nn nf Maskincr, ok; til at paofc en
Mastine dncr en Jus-the cllct ct Born
nastcn lige godt sont en Mastd. Naan
en Familie-forsqu Wurs- nftkediget fm
sit Arbejde, eller hnno Lon nedfasttcs tit
en Ubetydelighed, maa hansz Duftrn og
Bsrn spge Arbeit-c i Fabrikcn for at
unbgan Fattighnset cller Hungersnot-ein
Saaledes er det gaaet til, at omtrent
tre Millioner as Landets Kvinder ksg
cmtrent to Millioner af Landctsz Born
nu man arbejbe for Gast-In —- To
Femtedete of Arbejderne i Staten New
Yorkd Fabriker er Bot-u under 15 Aar,
medensfcm Sjettedcte af Arbejdekne i
Maines, Masfahnfcttc og New Hamp
shire-d Uld- og Bomnld-Spindcriet« og
Vævericr er Koindcr. J Spinderierne
og stekierne i Rhode Island sinbeö
« Bsrn i Atdkrcn as 5 — 6 Aar-, og i Ci
gakfabrikerne iCincinnati, O» sindes
Btm i Alderen af 8—9 Aar. Dette er
Resultatct af »den fric Konknmnce« ont
Arbeidu Arbcibct givcs til vent, der kan
uhftre det billigst. Det »billige Arbei
te« er inbbkingenbe for Arbejdsgiverne,
wen man det lsnner sig for SamfundeM
Sekv ont Forbrugerne deroeb maatte er
Iokdk billigere Baker wolltet knn nndtas
seliecois er Tilfældet, da den fpatede
LIntde ssieste Tilfælde Inn tiener til at
Devise Fabrikanterne), mon det spnne sig
for Samfnubet at lade en saa stor Del
Of Landets pordende Borg-re opvokse i
Usibenhed IS icet Selstab og en san stor
Dei af Landetö Msdre og vordende Mo
dre tilbringe sine bedste Aar i de nfunde
Fabrikerls Den fysifke, intellektuellc og
moralste Stude, fom pna denne Munde
tilfsjes Samfnndet, kan ikte bek«egstcs.
Knn Samfnndets sclvmordekiskc Blind
hed og Ligcgnldighed, knn Bot-Herna
stkgeligc Mangel part Sutnfnndisaxmd
kan tillndc en sandan Tingcneo Titftantx
. (,,Vasgtn«cn«.)
t
l
l
I
Kcrr efp stei: da Hierin
HL Reh-Dr of » thei«:1cn'«! z
Our-Im Horn-M sizsr at de: rcpndii «
kanske Bin-ji er form-It ocd Mii, og dei«
forsagcr at holde Ks.iz.-fpo:·g«z1:1.1i1:et
frisst i dct Ojcmcd at lmxsc cxk Basis atl
opc1«cl·c pML
Dct nun imidlcrtid ixidzxnnmrss at m
tcsn dct tut var Stjcrbncn cllcr kostet-«
saa repmfcntercdc dct iscpixbtikaufte-Wir
tidengkmg anag san menncskeliq og saa
retfærdig, at alle rettmnkcndc Masnd san
op iildet republikauske Parti inchWrbir
dished og Respekt; og besiaslcdc af en og
famme Tanke gik mligc Pia-nd af for
stjellige politiskc Panier med i dc lange
Rækker, kjæmpende for den fanune Sag.
Der var kun ct Sporgsmaal, nemlig:
Opretholdelsen af vor Union. Demo
krat kjæmpcde Sidc om Side med Rum
blikaner, som godc Kammerater bar de
trastet igjennemRegn og Sind, sman
dre stod de Vogt i Nattens Mulm og
Mai-ke, tilsammen hat de giiiet tilbedstc
Sang og alstens Anckdotcr omkring den
venlige Bivouakildz —- mon dengang no
gen afdem anede, at dette Var-I stulde i
Slcgtled efter Slægtled danne politisk
Kapital for sencre Schemaer of dem den
gang saa ophøjede tepublikagske Parti?
Krisen er for to Dekadcr siden for-bi.
· Asten af Bivouakilden er förlængst bott
pejret af Binden. Side om Sitte sinnl
brer Podokal cig contedorato i Mckder
Jord. Fred hviler over Landen vae
for itke paastjsnne Velsignelsen og verne
am denne Fred2 Hvorsor toter vore beb
sie tepublikanste Venner Krigstrommen
seh den mindste Lejlighed, sum deriil gi
» ves. Erdet virtelig den Basis, paa
stillen republikauske Lebeke dg Unber
—
hom- pto s c um«-di- os simpteäolks
Oktousksfo HLVNH skswk M Nichts IS fis
b t Pstnksuu2wr muss tust Folbiznngm
« smop u »s. Zum-zumal stimr paa Tags
WITH-um« so u krktmsr vor chrsfc Op
»Hi- h wen-d oq most sobre ok; npuriifke
s Quid-um« M- dek fan, at politiske Le
ssksms ere oer politiske Nov-re, saa er del
Just -; . Hi c at kurze Baktin hat sin
istboscliqe Pakt af sma- n-·, oq klnn nma
, » a-- kais-it m :1»e1q-gmkenkrrligsNaud
-.-- » sitz-«- tit at beide enBot kogende
B i m esse-r Vorwort p.n hinzu-me i-— for
smg mer«-. Men da Band knn et Band
- imsifentmnheisi Foer dkt servekes, km
lob os helft brnge kogende Foknuftz
nie-n um im qul ozx hmg fydende Non
sens-. d» lmr fkri for for dem, fom vi
ttoedc forstod sig pcm flige Ung
Ærbsdigst, «
John Andersoik
«.c«w.·id et sent-mer »Im-W villei
nvrettr.
P sum tin-« fx ungerne ni del store Nord
venen niilr onnne et ,,Trnst« og ndvæls
ne et ihn-i st« Trunws til at regun
re litodnttionem strtte Biserne og re-«
gute-re Isoliet af alle zarntprodnkteH
Sei -n .;«nr;nerne skntle falde ind med
den oueisn.r.nidtngende Chle at orga
nifere et » Tint·t«, eller sont det retterc i
denne Sinkt uiile Mitte-, en selobeikyttesu
de .tl.li.rnee. En sandan »Er-eingangs
mnnoe im deresj Side oilde ikke ocere et
Komplot eller nogetnlooligt. De har
ingen ,,(7l)nrter«, ingen specielle Privi
legier, og derfmn de sknlde konisne over
eng mellem dein felo ornhoorsneget de ’
skulle produfere og heilte Priser, de i
sknlle for-lange, hoilken Lov var da over
traath Manske vil nian mitte, paa
Grund af at de ere fna inange og af
Mangel paa Organisation, at det ikke
lader Iig gtsrez dog viste det sig i 1872
—- 7-t nied Grarigcr:zoreiiiiigesi, at det
var innlig i sneget tort Tid og nied ha
stig opfnndet M.ifkicteri, at forene den
agerdyrkende Klasse. Dei-sont Fett-nee
ne nu igien i seine-ne Aand stulde forene
sig for at organifere et ,,Trust« for
Faun-Produkten da ville de snart brin
ge den Krigss-Told-beski)ttende Klasse
paa deres Knie, mange Munde til at lo
be ined Band og innnge fnltne Mauer.
Gaaende til Viert-s paa den farnrne
Mande, sosn disse »Trust«, ville Far
merne ndvcelge Troste-es til at tage vare
paa alle Producter, ogfende dem paa
Markedet. DidseTrnstoos ville da str
ge for Opbeuaringen af Produkter i Va
rehnse og andre Steder, og forhsje Pri
ferne til det dobbelte, og dele nd digie
Produkter pna en fandan Mande, for at
vpretholde Priferne. Territorinin ville
bliue bestreiten, og Farinerne pnabudt
at indlkraente Produktionen til det halve
det nieste Anr; san ville Priferne igjen
dtive hoiere, og Former-ne tnn have det
haloe Dir-beide og fnn den dobbelte Pris,
sont de nn fnar. Sirt at de stnlle n
doptere en lkijengicrldelsesret og klennne
die-se Jliinnfxrutnring Trnstn lidtl)(1ar
dere, war de vilde prnoe pna nt besinne
den prodmerendeKlasse pnn nn. Fo
demidler innne da bliue reift til hofft n
lsln Priser, og Beiotkningen i Bnerne
Rittet nd,:::edeni3 Exnrinerne tog sig Tin
gene wagt-täg
Tet oille dog viere nodvendig at fna
en ,x01i12s.diing iBescnttelsthntden for
nt lringe dennc L lnn til lldforelse. Du
er neintig en Told (dog niest nf Routi)
pnn Mem«Pr«odnt«ter, snn at dersonr
fern-meine sorenede sig need det Forninal,
san nille Fodemidler fra lldlandet strom
nie ind vg afhinslpe denne nnntnrlige
M nnqel pna innune fornnisaget ved et
inndant ,,Ttnst«. M en deifoin Tolden
isten snt op i Tighcd nied Toldenpaa
fabrikerede Vnrer — fig 50-—120 Pro
cent —, inn vilde der itke viere nagen
anre frei den Side. Farinerne kunde da
heevc Priien op i Heide ined Jttdforsels
tolden nden at viere bange for Konkur
ranee frn nndre Lande. Hvorfoe skulde
Farinerne ikke sorlange enfaadnn Be
styttelsestold föm en Ret? En saadan
jTold til For-del for Fabrikkcr og andre
hnr vieret i Kraft de sidste 30 Aar, og
- hvorfor stnlle ikke Farmcrne have samme
Ret, dersvin de siki Sinde at lege denne
»Trnt «-Leg? Hvorfor skulde et Far
mer-,,Trnst« pare det eneste nbestyttet
ved Lon?
Medeas Farinerne manske ville vinde
en Del ved et saadant lovbestyttet;
,,Trust«, saa vilde dvg Resten af Be-!
folkningen lide dernnder. Pan en Gang
vilde den Handelens Ligeveegt, soms
Nordvettens Farmere nu opretholder veds
Salget af dereg Produkter til Udlandet,
vende sig iniod de Forenede Stank-»
Guld og Sjlv vilde blive trukket ud af
Landet, Krediten lide Stude, Renterne
forhsjes, Bankerne komme ien pinllg
Forlegenhed og alle Omstcndigheder for
haakde Tiber viere tilstede. Bei Udfsrs
selen af Prednktet hat Nordvestens Far
mete vendt Läge-Osten af Hausenan
W
vor Faust-, og fis-tu titlmge t snu "ii!:
lioncr ai amekilanite Obiixatiorie., oki
stummen Europa til at send-: han«-rede a
Miliioner of Guid oq Sold vcd Zidn
af Ved at sendet ud biiiiit Lin-di tof oc
Ebringe titbage Vonds o-; Guid, qjmdi
Nordvesteng Faimerc -prcie: Vetalingci
smaligi 187t). Te ere drt stixzswnki
iom bcskytter vor Handel i konnnctcictls
klUicnuordighedct Naturligoisz wild-: it
sIoaducit «k4ttiter-,,Truit« sei-andre drum
ZTingenesJ Tiistand sorHinidelcn og lam
EmI disk hrlc sitmntiicllczystcm i LandetA
Tpna iamxne Tid spin bit vile strue Fo
demidlkr op til ublu Prisci: At
Aarfagcr er bei Hatt, at et sit-dont
,,Ti«ust« oille stiitc sdcn unt-irrende Byrdt
of Norw- -igeg og mitten jSrld over pim
Vycine ng Fabtikcn Det er tydeligt, at
deriont Famierne dankte et sandant
»Tt«ust«, da ville de værc i Stand til at
tagc en frygtetig chn og erstattc sig
selv for de Udsugetser og llndertryttet
irr, sont de hat« vieret udsatte for. Ville
det ikke være vcl om bis-se Krisis-Iow
,,Triiit« Advokatcr i og uden for Kon
gresjiicn villc tasnke lidt over drum
Sas?
Svat til C. Søisenicm
Pan Mk. Sprenteng Sporgsmanl
om, hvor jeg sit min Statistik fra, ital
jeg sige, at jeg hat den ira Reduktionen
af Westem Kunst, og siges at vcere
officiel, og jeg hat ingen Grund til at
betviole det. Til lidt Oplygning for
Sitte-rieth kan jeg give ham Statistik
over det Anteil iom deierterede: 199, -
105 og de sont toges til Fange, 212.
842, san det lau maaste fortlare Antiq
gen til Fortyndelien i mange Regtmem
:.ter
Ærbjdigst,
Niels Nielfeu.
Tanker om Sinisstyreb
M R. Eibesom St. PauU
(Forifai.)
Lad og fremfætte et Regnstykke: Jeg
hat været Former-; jeg drev 160 Akt-e i
nogle Aar. Jeg beialte i Skat omkring
50 Doll —- Staksfkat, Conntyskat og
Skolcstat tilsanunen —, og jeg holdt
Negnfkab over hvad jeg kjsbte og brugte
om Anrec. Jeg regnede at Tolden paa
Varerne knnde blive otntrent 100 Doll.
om Aaret. Nu er det ikke til at udkeg- -
ne naht-gen for sig fett-, vi brugek ikke
alle end; nogle bkugek mete, nogle min-;
dre; derfik er det ikke let at beregne, vi i
har heller ingen Statistik, fvm vifer os
det; oi sinlde heller ikke gierne vide
hvormeget de plukker is, men simpelthen
lade es platte. Endoidcre beregnede
jeg, at Fristen paa hvab ieg folgte, be
lIb sig ogfaa til omtreni 100 Doll. om
Aar-et. Nu veed vi nok, at Fragten her
nde i Nokdvesistaterne er omtkent deb
bclt saa th som den burde være, men
der er ikke halvt saa meget at sige iniod
den Eing, sont imod Bestyttelfegtoldem
delsj for-di Fragttaksterne ikke vedwrer
alle saameget sont Toll-ein« og ligeledes:
hund nich Land-et hnoe verrei, huis vi
ikkc havdc hnvt Bank-ine? Hoad det an
gaar mcd Landisoucriet er jo en andcn
Ting, vi hnr dog ogsan lidt Skat af Lin
ncrnc nde iblandt od; mcn dcrimod Mo
nopolcrnc, —- himr bliocr del-ec- Skat
af? De cr ikkc til for nndct end at mi
ncrc og odclæggc Land-et pnn alle niniigcl
Qinrander, soin ui iidligcrc hin- ointalt.
Naar man beratet-zu Holl. i Ska: og
100 Voll. met-e for Var-cruc, formcdclst
Jndlnndstolchh san kan man alligcocli
ikkc bcrcgne det efter dennc Minnewa
hvormegct Jndlandstolden belober sig til
ide For. Stam, sont Monopoliskcrnc
gribcrs ch har heller ikke just frcmsat
det for at det sknlde passe, mcn nærmcst ;
for det, at enhvcr Farmcr kan tænke lidt
overhvormeget han egentlig betaler hvcrt
Aar til Bestyttelfestolden. Man kan
nok fremsætie den Paasiand, at dersom
hver Former gjennemfnitiigt betaler 100
Doll. i Jndlandstold fnn Anret, faa vil
de det blive niesten otte hundrede Milli-l
onekDoll. om Aaret, formedelst der er;
mrsten s Millioner Farinere i de Fons
Stam. Her er blot ncevnet Farinere, ’
men vi vced jo at ethvert Menneske er
,toldpligtig, om det end ikke er statteplig
ti
» gLad as gjøre Brug af ct andet Punkt
li Emnet. Af den udcnlandste Told ind
drages omtrent Carlig 500 Millioner
Doll., sont kommer i Skatkamineret.
Deraf betaleö alle Landets Udgifter,
sont hører ind under Regieringsdeparie
mentet. Lad os nn se; vi har Lov til
at tage det overfladiskt. Naar der kom
mer 500 Millioner Doll. ind i Stat
kammeret ved den udenlandske Toll-, saa
maa der da komme mindsi dobbelt sau
meget til Monopolisternes Lommer af
benindenlandste Toll-, og det gjtr der
vistnok iethoett Fall-, ester alle Marter
og hoc-d vi kommer til Kundskab om, og
lere at forstaa. Naar man nu betten
ker It vi bliver bedraget faa uhyre man
ge Penge fra seelig, san er bet forbaus
fenbe os forstrekkeligt, es uhstt i andre
Lande. Betaut at blot en Million er
«n«nn«e man-Je Pener ----— ljoad ee saa itte
et tnsinde Millioner Toll., fein dc iaar
ind aarlizi oed List ozx VII-Wle Te
ei· nieset viel-re end Inne; ier man need
site ergang ijoormezsei de stjalci«. Tes
nden ajor oi en stor lllxxkte iinod essks selV,
oksd at iillasde at saa nliore starr Las-ita
ler blioer samlet paa entclte Manda
.l)a«ndei·; de saar io niere og nieee Magl
ever os. Hoad o:n nn Purndenten, Ka
ibineitet og Lange-essen iit alle digse man
ige Penge, istedetior link-feine ooee Be
istnttelsestoldenk Ovid s. i5«ksJ. Blasi
idcnten sik et hundrede Millionek Toll.
for-: Aar-et, og Kabinettet og nongreosen
gsik de andre ni hundred-e Millioner Toll.
ioni Aa1·et. Ter knnde del sont-es: Tet
Fee dog for galt, det er der ingen »For
Jnnst i. Der har jeg slet ikke noget iinod;
inen det er endnn viel-re« at lade disse
Vainpyree saa Pengene, det ei- endnn
vmeet-e end at taste Berler for Soin.
IDiIse Monopolloziger hat« soin sagt alle
’i«ede giort Land-et nde og toint sor Penge
iden almindelisz Zoltel"lac-se, og de ode
lasggee eller tiiintetxifoe Handelen med
slldlandet og odelasager cller opslnger den
mindre Jadnstei her i Landen soc at
saa det altsannnent alene. De saar end
da Pengene for at opbyzge Industrieen
inen i dereo Utatneininelighed lige over
soi· Folket, saa opirder de dein.
Falter altid saa tilbojelige til at se
Sksceven i Broderens Øje, og oil enten
drage den nd ellee le as hamz men Psal
ken, som er i deees eget Die, blioee de
ikke oaee. Saaledes ser Folk oltid ned
paa derecheste og troe sig at vare bedre
set-; saaledes ogsaa med Nationerne:
oi Folk hervore yntee tidt Nationernei
Europa, eller ler ad dem. Tykkerne,
som er Musselnnend og ikke rigtig sioili
iseeet, eegieres as en Sultan, unbewa
«nige Ministee og et Hanni, bestaaende
as utrolige mange Fenentitniner. Det
te Slags Hof brugee en Masse Penge
igjenneni Aaret til Luksus, og deroed
nedtrykker Landct i Bund og Grund.
Saaledes gaar det ikke til ined os; oi
regjetes as et halot nsynligt Aeistoteati,
som styeer i en Art Smag ; nn er det ikke
heinnieligt langer, oi har omtrent opda
get det. Vi veed ogsaa nok hvor de leoer
i Oststaterne, i sorsieedelig Luksus, i
Marmoehuse (sinePaladseri nyesteStil),
sont oveegaar deres i Europa. Deees
Paladser hat kostet oniti«ent en Million
Doll. Stykketz saa bruger de Tjenere
og Kudste i Liberi, sotn ogsaa ooeegaak
deees i Europa. Og ligeledes beuger
de enropceiske Ordenstegn, som de enten
hat kjobt eller er bleoen dem samt-et.
Dette sidste er iinod oore Looe, tuen dis
se Mennesker ee jo Here-er over Looene.
Aldenne Luksus er slet ikke passende i
en Republik. Europeeerne er heller ikke
uoidende otn voet mægtige Aristokeati.
Statistik hat beoist, at de spendet-er onl
trent 80 Millioner Doll. om Aaret til
Lystrejser i Europa. Tænk engang, den
ne stoee Ooerdaadighed, sont vore surt
ethoerokdePenge blioer beugt til! Lad
os seemsastte en Sannnenligning ined an
dre Ting. J den seaiisk-tydste Krig maat
te den sranste Repnblik betale sein Mil
liarder Franks i Keigserstatning til den
t1)dske:)iegiei·ing, det var omtrent tolo
tnsind Millionee OolL Dei er ikke
niere end bund oi beteiler i Besinne-Heis
told i 12 Ilacu J oor Oprorskrig bleo
Nordstaterne trc tnsinde M illioner Toll.
i (!ijalo, sainneget belalee vi i Besten
tclsestold i tre Aal-; saa oi kan nok sor
staa, at Bestyttelseotoldcn er niange
Gange oeerre end Krigen.
Bestyttelsessolkene paastaur, at den
hoje Bestattelsestold bleo stiftet for Ae
bejdernes Skyld, og for at deage Eini
gtationen heetil. Tet hat jeg jo tidlige
re onitalt hooelcdes det ei gaaet til;
men naarArbejderne endelig sknlde sor
volde os disse store Udgistcr, hvorsor
saa ikke oæee Borgen for at de saar Pen
gene. Hois vi ikte betaltc mere Told
end Arbesdeene saar, saa slap vi billigt.
Vel er Arbejdslønnen konnnet lidt paa
Fode igjen siden Arbedeorganisationerne
blev sat i Gang, men ellers er Arbede
lsnnen sorholdsois billig. Her blioer
udsokt en Miengde Arbejde med Masti
nee, som sparet i hundeedeois as Arbei
dere. Lad os nu antage at Akbejderne
saar en Tiendedel as Beskyttelsestolden,
og lad os antage en simpelArbejder saar
81.50 i Daglon. Hvio nn Arbejderne
fik Beskyttelsestoldens Jndtægt, saa nic
de altsaa en ligesrem Arbejder saa 815 i
Desgl-in Det vilde dog oære altsor galt,
vilde Folk sige, at betale Arbejderne saa
dan en Daglom Ja det oilde det, men
oimaa med Skam sige: vi maa betale
saa-veget, rigtignok ikte til Arbejderne,
men vi maa nd med det alligeoel. Det
var saameget destod bedre hois Arbei
derne sik Bengene, for saa kom Pengene
dog nd iblandt os; saa oilde de snart
tjene dem eige, og vilde nd i Besten at
sjge estee Land for at blioe selvstaendige.
»Bei-til san soakeN saa oilde vi nok snart
saa Europserne paa Ratten, for saa eeo
oi jo deeeg Falk sea dem med Mast.
i
i
(
«
i)ccdsltivet«en siqei insller ille at Jltbcj
dcrne isnrde l,a:c san Itot en Taqlon,
itnen nie-net- fnn nun Wes-un ne skstl wil
ich nlligeoch ina cr dct ntetc tinteliqt
sat tAtlsedeme sit dein end Eis-sc stoic »Li
stiskotrttcr ifal vedbline nt fnn dem, da
»det n helc Tiden et Pnaslud, nt vi ital
bctnle den ltojc Bclknttelstgtold fot Ar
beide-uns Qlyld. Slnl oi uedblive at
llxemle den lmje Ncsknttcls egtold, san
bittdc ui bog vidc hnav Leuchte blivct
’b1ngt til; dst gaat dog foividt, at fini
ide faamangc Pengc nd hvert Am, og
"«s’let iklc vide i lyoilkek Ljented Pccigene
fbliuer luqu Vi tnaa have cn Statistik
himmlan som viscr hom- Pengene gaar
l)en; dct knnde da itke von-e ftn·ntcget.l
Pengene er dog vorc for-end oi udbetalct »
dein i Toldskat. Vi faar aldrig syndc1: l
lig Reform i Toldcn, for vi faar Kon- !
gtcsnnend, der ei folkcvalgt. Tet vilj
blioe haatdt ont vi nogcnfinde faat del «
thi pna den Maude sont dct gaar til, kan(
man ikke med Rette sige, de er folkevnlg- s
te. Tct tager ntegen chsktivning ni«
forklare dcnne Pan-tand, del-for lnn jeg
ikle fotklare den her-. ·
(Mcre.)
Blatin Landsmænii i Besten.
I
i
l
Hatnilton Connty, Nebr.
III-a vie Korresponden«
DenL Marts 88.
Den 27dc Febr. dode Smed Hans Jen
sen-Z lille Ssn i Aurora; han blev tun S
llger gatnmel.
— Mr. W. J. Wilhelmer i Hamp
ton hat i disfe Dage folgt sin Storc.
Der tales om at han vil gjøre en Reer
til det gamle Land.
—- Den lade Febr. døde Mr. Niels
Johnsons Hnstru efter kun fqa Dages
Sygeleie. Den lsde fulgtes hun under
stor Deltagelsc til Graven af et talrigt
Folge.
—- Den danske Menighed ved Lincoln
Creek har nu ogfaa besluitet at bygge en
ny Kitte, 80 x 50 i Statt-elfe. Der vil
;altfaa, om Gud vil, i Sommerens Lob
rejfe sig to m) Kiefer hcri Haniiltvn Co.
z — Kandidat Sje fra Friend var
her i sidste Uge. Hatt i Fokening tned
Pastor Thomfen holdt Onsdags Asien
Fokedrag t N. J. Thomfens Has, hvor
vi vare en Del fatnlede og tilbragte en
hyggelig Aften.
—- Jdag (2. Mai-ts) hac- vi Snesiornt,
»-— det er ilke videke form-like. For
iTiden er det ellers livligt her otnkking
med Auktioner. Der gemr næsten ikke
en Dag uden der er en eller to; men
Kreaturer scelger billigt, Svin nogenlun
de godt.
En god cille Jan-m tufath
En 80 Akt-es stor Farin, bestanende i uopk
dyrkct Presrieland, af god Bonitet og fti for
Sand. Ca. 50 Altes egner sig for Opbyrb
ning, Reiten er udmcetket Gkæsland. Lan
det er beliggende IF Mil oft for Rockville
Station paa U. P. Bauen, i Shcrman Co»
’«.1ccbraska. Tanske Naboer, nærliggende
Handelsplads og Stole. Om ønstcs kan
der medfølgc 5 Akres Skovland, jom ligger
ved L’ot:p·:ltiocr, ca. leil mod Syd.
For Betlngclscr og nasrtncrc Lplysninger
bech insthaocndc heuvendc sig til dette
Vlads Kontor cllck, X
Q. U. Fern-link
:)kockoille, Eber-man (To. Nebr
,
God oq ousiettg chndom
til Galg.
En vel sorbedrct Farnk, hvis Størrelse er
160 Akt-ess, og paa huilken alle Betlngelick
for Stock-Opd1«trtning og vctslende Sasb
avl n- tilstcdc, beliggende Lz Milnordøst
tm St. Libory(en Station pag U. P. Bauen
iHoward Co» tttebraika), knn lk Mit fra
Stole samt R Mit fra dansk Kiefe, er til
Salgs paa rlmclige og gnnstige letaar.
Af Arealet er opdyrket 110 Akte-Z, Reiten —
ea. 50 Elsas-er indhegnct med et godt
Fence og adng en ypperlig («srccsgang.
Paa Karmen findt-s ca. 10 thrcs nnge Træer
jamten DelFrugttrcek; endoidere to gode
Vrønde (den ene Inchump), godt femme
Vaaningshus W X 32 (6 Basrelser), Erni
"nery 16 X 32, Varn 26 X SO.
10 Atres ctstra god Høcng kan kjøbcsi
Forbindelle med dcnnc Form.
Nænnere Underretning mebdeles af J. 6.
Niclsen, St. Libory, Nebr» eller paa
»Stjet«nen«s Kontor.
—
Kortfattey og ttge til Sagen
Mavefvækkelse er rædsom. Upasfelig Le
ver er feer Elendigheden. Ufordøjelighed
er en chnde at godt Humor
Dc mennestclige Fordøjetsesorganer er no
get af det mest indviklede og knnstigc i Til
værelfenz de kommer let i Uorden.
Fedtfpiser, feig Fede, daarlig kogt Fsødey
Bekymkingek, Nattevaagen, nregelmaessige
Vanek og meget anbet, som ej burde være,
hat omdannet det amerikanske Folt til en
Nation nnd svage Mauer.
» Meneren’sAngnst Flower hhr ndtettet ct
forundetligt Brett ved at rette dette bebt-ve
klige Fokhold og ved at gjsre bet amerikanste
Folk faasunde, at de tun nyde fine Manni
! der og vcere lytkeligr.
) Stint-ten —Jngen Lytte uden Heu-red
-Men Gnan August Flower bringet Sand
lheb og Lykke til den mavesvctkebeSpprg
Vetes Apotheke eftet en Flatte. 75 Cettts.
Ist-site
Natiouawauk
Sk- PUHL thbkzhika
ijxxciiscnx Kapital SIJH W«
«.’n!.«s:—.:x11(qokx Tucrskub ·-.-. «»
Bejtnrclsct
Nux ts-, Wan. .. ... ... . . ..»
Unmut ahnmdcltg Pant--01-i«—»»-z«W
Ihn-m ;-«s1a1cs:s paa demnacde ZinsH
mu. »Ja-law LI.!s.sle1«,bc1a!bmkW
le Budean ftp-ne Pyrr.
J.Pcdcrfou;
Jlenslmnt ’1’ai101·.
«
I
«:-.1«3:cr tilfkjasch og foxsfckkdjch ri;
irr Bestilling·
Damtcbrog- ..... Rohr-tin
. ? co——""«
F. J. FromMzz
Tanjk Liege og (5hirurg,
bannt-brass, - - - Nebraska
A
Doktor F. R. Horch
.
Lægc og Ktrurg
Gkadueket im Russ- Red.Coll-qq symp«
.«- sann-: over First National Baut.
Rinde-:- altid paa Kontoret paa Lordag·
J DREI-le Opmærksomltedskjca
lieslivimles og Bornesygklomme
St. Paul, Reb.
A.N.Scott
ewDyrlæghw
Vehaudlcr alle Sygdomme vg Veskadigeb
scr som alle Tyr ers udsattc for. Ktcremali
lc hclbredcligc dircaturiygdommh Hat Mit
lcr mod Zvinckolcra.
Kontori Chimsiö Apothek.
St. Paul, —Nebrastka
Tot ny Forretningslofale ioI
vi uu besidder bedækkek et Fli
dcrum af 3 Acri-s.
,,Kjøberens Veilcdet« blies
udgivet hvert Aar iSeptbk· o;
Maus-. G- 364 SidersM
llz Tommer, og hat over 3,500 Sider Jlll
strationer — dannende et heltMalerchIk
ti! Der meddcles deri Wholesale Pttfer At
rekte til Kanderne« paa alle Slagg Va
for perfonlig og Familie Brug. Der made
lcs Lplysning om hvorledesBestillingekmu
stilles, vg gioernøjagtiMkriseme paa enden
Ting Du maa beuge, ad, Dritte, Klese
— og hvad Tsu kan more Dig vev. Ttslt
Uvukderli ge Vøger indeholder ME
delelfer notcrede fka Verdensinartedet.«w
tsopy sendcs ftit vcd Modtagelfen as 19
Geists, hoilfet nbgiør Gnaden-wein
Montqomery Ward sc Co.
111 — 114 Michigan Ave» 6hicago, Jle
Panl ä- Templin
Sagforcrc.
St. Paul. — - - Nein
DadsIELNLJiTSk
»Es-U —«-Z ZMWW
X Jn
O
-
s. «.Nr1!inq;k; W«
·’-«.IEI :’Jcil:1«sautcc Avcnnc,
Uljicaqo Jll»
anbefalcr sit brmdcligc Dim«
daufkcy norfte ok-; fort-«
Bogcr i alle Literaturcno Gr
-— Rataxog fcuch frit Paa IV
latmcndk. Dct storflc Uhr-W
Amerika af Bayer- padfctmf
Bibliothekcr og Verfka
uiugctu
J Pauker hoj Rat-et
J. T. Nklling L- Bo»
. .- · T
IXW Milwaufce Ave-» Ohicagtv J«
Nordtydskc Ltoud
Tcnnc Linico bcrpmtc Stichpr
rcktc mellem
Bclffzkwyc czg JZJWJZU
Dg bsfvtdter Passagercr til ourer
lige lave Prifcr fra
.5"Tjøbc11havn,Gotcborgssnf
ftiania, Malmp o.f-1’·
Tit St. Paus, Nev. tun S«
Tit Omaha, » tun
Tit-man- ,, km- «
«sikk(-1«lt(1(l og Belissennnelfg11
cr Kompagniets Vslgspwg·
Nokvtydske rtoydg Seide W I « W
af 30 Aar fort more end
— 1,750,000 Pessagcs«"
trng og sikkekt vver' Ifkntttbavek .
Nasnneke Unherket siedvelcs CI
J. Win- Gfche urs- W«
CI fc a A V l
ü
ch