Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (March 7, 1888)
P ! Sticrncw Ost-»s- "«« P. tssvbcson t)tcdnt’tor. sitt Nttdtt tut M- .I«» u. « hu Im snkmn delikt-. Jtntckssctotntss :i»,«xst n s v onus-Inn Stierxtksh Tr. Just It. Paul, Rot-r ZILFV sp spät '( Itptwi »F sitsu I» «II;·-« Ihn-I JtTITI HO- «j.: g Is· His» « ). BUT s ’(. tst’l "" «z«;y«’ - gttntnc ;t.c »Es-«- .:« ;—i,z;z.s» Anmut-NO ·,.Etjunut« Inn änsssiLss liss Wei ntktttttk.!1itttt, Ist-I « Hm NO ts.·j1:ts·t«T-t gedi- titnt inpomlxs »L«n-!-»1tin; ssus Blum-et O I. ZWxsntnan, Nunnstnsmk Ist-t. End Ilsen, Innern smtnssnn C Einst-now -I1:nc.-.-:t, .. Vl. Und-Orten LIH «"tt«nt.t ( It I Hund« A. Nmubcck G- (««0.. ts. N t··.1.t« st N. M. Jstrrlnnd, Glanz ,. Paul Wut-n, Nun-Un It. hinan Mai-m r Dcr n.n· m Tib, dn dcttc T« nidci titsin det- tm durften ndctnkkcndc socisclsatte mcd .Httnitt·bcjd«s, H Wut-ists Vorn til bragte dct nieste nf sin Tio pxm Statt-c ne. Denne Lit- cr lirngc sitzen fortn. En stot Oel af dct Artusde der tm tnoatte ndforcs af traftigc Mann, no fsreø nn nf Maskincr, ok; til at paofc en Mastine dncr en Jus-the cllct ct Born nastcn lige godt sont en Mastd. Naan en Familie-forsqu Wurs- nftkediget fm sit Arbejde, eller hnno Lon nedfasttcs tit en Ubetydelighed, maa hansz Duftrn og Bsrn spge Arbeit-c i Fabrikcn for at unbgan Fattighnset cller Hungersnot-ein Saaledes er det gaaet til, at omtrent tre Millioner as Landets Kvinder ksg cmtrent to Millioner af Landctsz Born nu man arbejbe for Gast-In —- To Femtedete of Arbejderne i Staten New Yorkd Fabriker er Bot-u under 15 Aar, medensfcm Sjettedcte af Arbejdekne i Maines, Masfahnfcttc og New Hamp shire-d Uld- og Bomnld-Spindcriet« og Vævericr er Koindcr. J Spinderierne og stekierne i Rhode Island sinbeö « Bsrn i Atdkrcn as 5 — 6 Aar-, og i Ci gakfabrikerne iCincinnati, O» sindes Btm i Alderen af 8—9 Aar. Dette er Resultatct af »den fric Konknmnce« ont Arbeidu Arbcibct givcs til vent, der kan uhftre det billigst. Det »billige Arbei te« er inbbkingenbe for Arbejdsgiverne, wen man det lsnner sig for SamfundeM Sekv ont Forbrugerne deroeb maatte er Iokdk billigere Baker wolltet knn nndtas seliecois er Tilfældet, da den fpatede LIntde ssieste Tilfælde Inn tiener til at Devise Fabrikanterne), mon det spnne sig for Samfnubet at lade en saa stor Del Of Landets pordende Borg-re opvokse i Usibenhed IS icet Selstab og en san stor Dei af Landetö Msdre og vordende Mo dre tilbringe sine bedste Aar i de nfunde Fabrikerls Den fysifke, intellektuellc og moralste Stude, fom pna denne Munde tilfsjes Samfnndet, kan ikte bek«egstcs. Knn Samfnndets sclvmordekiskc Blind hed og Ligcgnldighed, knn Bot-Herna stkgeligc Mangel part Sutnfnndisaxmd kan tillndc en sandan Tingcneo Titftantx . (,,Vasgtn«cn«.) t l l I Kcrr efp stei: da Hierin HL Reh-Dr of » thei«:1cn'«! z Our-Im Horn-M sizsr at de: rcpndii « kanske Bin-ji er form-It ocd Mii, og dei« forsagcr at holde Ks.iz.-fpo:·g«z1:1.1i1:et frisst i dct Ojcmcd at lmxsc cxk Basis atl opc1«cl·c pML Dct nun imidlcrtid ixidzxnnmrss at m tcsn dct tut var Stjcrbncn cllcr kostet-« saa repmfcntercdc dct iscpixbtikaufte-Wir tidengkmg anag san menncskeliq og saa retfærdig, at alle rettmnkcndc Masnd san op iildet republikauske Parti inchWrbir dished og Respekt; og besiaslcdc af en og famme Tanke gik mligc Pia-nd af for stjellige politiskc Panier med i dc lange Rækker, kjæmpende for den fanune Sag. Der var kun ct Sporgsmaal, nemlig: Opretholdelsen af vor Union. Demo krat kjæmpcde Sidc om Side med Rum blikaner, som godc Kammerater bar de trastet igjennemRegn og Sind, sman dre stod de Vogt i Nattens Mulm og Mai-ke, tilsammen hat de giiiet tilbedstc Sang og alstens Anckdotcr omkring den venlige Bivouakildz —- mon dengang no gen afdem anede, at dette Var-I stulde i Slcgtled efter Slægtled danne politisk Kapital for sencre Schemaer of dem den gang saa ophøjede tepublikagske Parti? Krisen er for to Dekadcr siden for-bi. · Asten af Bivouakilden er förlængst bott pejret af Binden. Side om Sitte sinnl brer Podokal cig contedorato i Mckder Jord. Fred hviler over Landen vae for itke paastjsnne Velsignelsen og verne am denne Fred2 Hvorsor toter vore beb sie tepublikanste Venner Krigstrommen seh den mindste Lejlighed, sum deriil gi » ves. Erdet virtelig den Basis, paa stillen republikauske Lebeke dg Unber — hom- pto s c um«-di- os simpteäolks Oktousksfo HLVNH skswk M Nichts IS fis b t Pstnksuu2wr muss tust Folbiznngm « smop u »s. Zum-zumal stimr paa Tags WITH-um« so u krktmsr vor chrsfc Op »Hi- h wen-d oq most sobre ok; npuriifke s Quid-um« M- dek fan, at politiske Le ssksms ere oer politiske Nov-re, saa er del Just -; . Hi c at kurze Baktin hat sin istboscliqe Pakt af sma- n-·, oq klnn nma , » a-- kais-it m :1»e1q-gmkenkrrligsNaud -.-- » sitz-«- tit at beide enBot kogende B i m esse-r Vorwort p.n hinzu-me i-— for smg mer«-. Men da Band knn et Band - imsifentmnheisi Foer dkt servekes, km lob os helft brnge kogende Foknuftz nie-n um im qul ozx hmg fydende Non sens-. d» lmr fkri for for dem, fom vi ttoedc forstod sig pcm flige Ung Ærbsdigst, « John Andersoik «.c«w.·id et sent-mer »Im-W villei nvrettr. P sum tin-« fx ungerne ni del store Nord venen niilr onnne et ,,Trnst« og ndvæls ne et ihn-i st« Trunws til at regun re litodnttionem strtte Biserne og re-« gute-re Isoliet af alle zarntprodnkteH Sei -n .;«nr;nerne skntle falde ind med den oueisn.r.nidtngende Chle at orga nifere et » Tint·t«, eller sont det retterc i denne Sinkt uiile Mitte-, en selobeikyttesu de .tl.li.rnee. En sandan »Er-eingangs mnnoe im deresj Side oilde ikke ocere et Komplot eller nogetnlooligt. De har ingen ,,(7l)nrter«, ingen specielle Privi legier, og derfmn de sknlde konisne over eng mellem dein felo ornhoorsneget de ’ skulle produfere og heilte Priser, de i sknlle for-lange, hoilken Lov var da over traath Manske vil nian mitte, paa Grund af at de ere fna inange og af Mangel paa Organisation, at det ikke lader Iig gtsrez dog viste det sig i 1872 —- 7-t nied Grarigcr:zoreiiiiigesi, at det var innlig i sneget tort Tid og nied ha stig opfnndet M.ifkicteri, at forene den agerdyrkende Klasse. Dei-sont Fett-nee ne nu igien i seine-ne Aand stulde forene sig for at organifere et ,,Trust« for Faun-Produkten da ville de snart brin ge den Krigss-Told-beski)ttende Klasse paa deres Knie, mange Munde til at lo be ined Band og innnge fnltne Mauer. Gaaende til Viert-s paa den farnrne Mande, sosn disse »Trust«, ville Far merne ndvcelge Troste-es til at tage vare paa alle Producter, ogfende dem paa Markedet. DidseTrnstoos ville da str ge for Opbeuaringen af Produkter i Va rehnse og andre Steder, og forhsje Pri ferne til det dobbelte, og dele nd digie Produkter pna en fandan Mande, for at vpretholde Priferne. Territorinin ville bliue bestreiten, og Farinerne pnabudt at indlkraente Produktionen til det halve det nieste Anr; san ville Priferne igjen dtive hoiere, og Former-ne tnn have det haloe Dir-beide og fnn den dobbelte Pris, sont de nn fnar. Sirt at de stnlle n doptere en lkijengicrldelsesret og klennne die-se Jliinnfxrutnring Trnstn lidtl)(1ar dere, war de vilde prnoe pna nt besinne den prodmerendeKlasse pnn nn. Fo demidler innne da bliue reift til hofft n lsln Priser, og Beiotkningen i Bnerne Rittet nd,:::edeni3 Exnrinerne tog sig Tin gene wagt-täg Tet oille dog viere nodvendig at fna en ,x01i12s.diing iBescnttelsthntden for nt lringe dennc L lnn til lldforelse. Du er neintig en Told (dog niest nf Routi) pnn Mem«Pr«odnt«ter, snn at dersonr fern-meine sorenede sig need det Forninal, san nille Fodemidler fra lldlandet strom nie ind vg afhinslpe denne nnntnrlige M nnqel pna innune fornnisaget ved et inndant ,,Ttnst«. M en deifoin Tolden isten snt op i Tighcd nied Toldenpaa fabrikerede Vnrer — fig 50-—120 Pro cent —, inn vilde der itke viere nagen anre frei den Side. Farinerne kunde da heevc Priien op i Heide ined Jttdforsels tolden nden at viere bange for Konkur ranee frn nndre Lande. Hvorfoe skulde Farinerne ikke sorlange enfaadnn Be styttelsestold föm en Ret? En saadan jTold til For-del for Fabrikkcr og andre hnr vieret i Kraft de sidste 30 Aar, og - hvorfor stnlle ikke Farmcrne have samme Ret, dersvin de siki Sinde at lege denne »Trnt «-Leg? Hvorfor skulde et Far mer-,,Trnst« pare det eneste nbestyttet ved Lon? Medeas Farinerne manske ville vinde en Del ved et saadant lovbestyttet; ,,Trust«, saa vilde dvg Resten af Be-! folkningen lide dernnder. Pan en Gang vilde den Handelens Ligeveegt, soms Nordvettens Farmere nu opretholder veds Salget af dereg Produkter til Udlandet, vende sig iniod de Forenede Stank-» Guld og Sjlv vilde blive trukket ud af Landet, Krediten lide Stude, Renterne forhsjes, Bankerne komme ien pinllg Forlegenhed og alle Omstcndigheder for haakde Tiber viere tilstede. Bei Udfsrs selen af Prednktet hat Nordvestens Far mete vendt Läge-Osten af Hausenan W vor Faust-, og fis-tu titlmge t snu "ii!: lioncr ai amekilanite Obiixatiorie., oki stummen Europa til at send-: han«-rede a Miliioner of Guid oq Sold vcd Zidn af Ved at sendet ud biiiiit Lin-di tof oc Ebringe titbage Vonds o-; Guid, qjmdi Nordvesteng Faimerc -prcie: Vetalingci smaligi 187t). Te ere drt stixzswnki iom bcskytter vor Handel i konnnctcictls klUicnuordighedct Naturligoisz wild-: it sIoaducit «k4ttiter-,,Truit« sei-andre drum ZTingenesJ Tiistand sorHinidelcn og lam EmI disk hrlc sitmntiicllczystcm i LandetA Tpna iamxne Tid spin bit vile strue Fo demidlkr op til ublu Prisci: At Aarfagcr er bei Hatt, at et sit-dont ,,Ti«ust« oille stiitc sdcn unt-irrende Byrdt of Norw- -igeg og mitten jSrld over pim Vycine ng Fabtikcn Det er tydeligt, at deriont Famierne dankte et sandant »Tt«ust«, da ville de værc i Stand til at tagc en frygtetig chn og erstattc sig selv for de Udsugetser og llndertryttet irr, sont de hat« vieret udsatte for. Ville det ikke være vcl om bis-se Krisis-Iow ,,Triiit« Advokatcr i og uden for Kon gresjiicn villc tasnke lidt over drum Sas? Svat til C. Søisenicm Pan Mk. Sprenteng Sporgsmanl om, hvor jeg sit min Statistik fra, ital jeg sige, at jeg hat den ira Reduktionen af Westem Kunst, og siges at vcere officiel, og jeg hat ingen Grund til at betviole det. Til lidt Oplygning for Sitte-rieth kan jeg give ham Statistik over det Anteil iom deierterede: 199, - 105 og de sont toges til Fange, 212. 842, san det lau maaste fortlare Antiq gen til Fortyndelien i mange Regtmem :.ter Ærbjdigst, Niels Nielfeu. Tanker om Sinisstyreb M R. Eibesom St. PauU (Forifai.) Lad og fremfætte et Regnstykke: Jeg hat været Former-; jeg drev 160 Akt-e i nogle Aar. Jeg beialte i Skat omkring 50 Doll —- Staksfkat, Conntyskat og Skolcstat tilsanunen —, og jeg holdt Negnfkab over hvad jeg kjsbte og brugte om Anrec. Jeg regnede at Tolden paa Varerne knnde blive otntrent 100 Doll. om Aaret. Nu er det ikke til at udkeg- - ne naht-gen for sig fett-, vi brugek ikke alle end; nogle bkugek mete, nogle min-; dre; derfik er det ikke let at beregne, vi i har heller ingen Statistik, fvm vifer os det; oi sinlde heller ikke gierne vide hvormeget de plukker is, men simpelthen lade es platte. Endoidcre beregnede jeg, at Fristen paa hvab ieg folgte, be lIb sig ogfaa til omtreni 100 Doll. om Aar-et. Nu veed vi nok, at Fragten her nde i Nokdvesistaterne er omtkent deb bclt saa th som den burde være, men der er ikke halvt saa meget at sige iniod den Eing, sont imod Bestyttelfegtoldem delsj for-di Fragttaksterne ikke vedwrer alle saameget sont Toll-ein« og ligeledes: hund nich Land-et hnoe verrei, huis vi ikkc havdc hnvt Bank-ine? Hoad det an gaar mcd Landisoucriet er jo en andcn Ting, vi hnr dog ogsan lidt Skat af Lin ncrnc nde iblandt od; mcn dcrimod Mo nopolcrnc, —- himr bliocr del-ec- Skat af? De cr ikkc til for nndct end at mi ncrc og odclæggc Land-et pnn alle niniigcl Qinrander, soin ui iidligcrc hin- ointalt. Naar man beratet-zu Holl. i Ska: og 100 Voll. met-e for Var-cruc, formcdclst Jndlnndstolchh san kan man alligcocli ikkc bcrcgne det efter dennc Minnewa hvormegct Jndlandstolden belober sig til ide For. Stam, sont Monopoliskcrnc gribcrs ch har heller ikke just frcmsat det for at det sknlde passe, mcn nærmcst ; for det, at enhvcr Farmcr kan tænke lidt overhvormeget han egentlig betaler hvcrt Aar til Bestyttelfestolden. Man kan nok fremsætie den Paasiand, at dersom hver Former gjennemfnitiigt betaler 100 Doll. i Jndlandstold fnn Anret, faa vil de det blive niesten otte hundrede Milli-l onekDoll. om Aaret, formedelst der er; mrsten s Millioner Farinere i de Fons Stam. Her er blot ncevnet Farinere, ’ men vi vced jo at ethvert Menneske er ,toldpligtig, om det end ikke er statteplig ti » gLad as gjøre Brug af ct andet Punkt li Emnet. Af den udcnlandste Told ind drages omtrent Carlig 500 Millioner Doll., sont kommer i Skatkamineret. Deraf betaleö alle Landets Udgifter, sont hører ind under Regieringsdeparie mentet. Lad os nn se; vi har Lov til at tage det overfladiskt. Naar der kom mer 500 Millioner Doll. ind i Stat kammeret ved den udenlandske Toll-, saa maa der da komme mindsi dobbelt sau meget til Monopolisternes Lommer af benindenlandste Toll-, og det gjtr der vistnok iethoett Fall-, ester alle Marter og hoc-d vi kommer til Kundskab om, og lere at forstaa. Naar man nu betten ker It vi bliver bedraget faa uhyre man ge Penge fra seelig, san er bet forbaus fenbe os forstrekkeligt, es uhstt i andre Lande. Betaut at blot en Million er «n«nn«e man-Je Pener ----— ljoad ee saa itte et tnsinde Millioner Toll., fein dc iaar ind aarlizi oed List ozx VII-Wle Te ei· nieset viel-re end Inne; ier man need site ergang ijoormezsei de stjalci«. Tes nden ajor oi en stor lllxxkte iinod essks selV, oksd at iillasde at saa nliore starr Las-ita ler blioer samlet paa entclte Manda .l)a«ndei·; de saar io niere og nieee Magl ever os. Hoad o:n nn Purndenten, Ka ibineitet og Lange-essen iit alle digse man ige Penge, istedetior link-feine ooee Be istnttelsestoldenk Ovid s. i5«ksJ. Blasi idcnten sik et hundrede Millionek Toll. for-: Aar-et, og Kabinettet og nongreosen gsik de andre ni hundred-e Millioner Toll. ioni Aa1·et. Ter knnde del sont-es: Tet Fee dog for galt, det er der ingen »For Jnnst i. Der har jeg slet ikke noget iinod; inen det er endnn viel-re« at lade disse Vainpyree saa Pengene, det ei- endnn vmeet-e end at taste Berler for Soin. IDiIse Monopolloziger hat« soin sagt alle ’i«ede giort Land-et nde og toint sor Penge iden almindelisz Zoltel"lac-se, og de ode lasggee eller tiiintetxifoe Handelen med slldlandet og odelasager cller opslnger den mindre Jadnstei her i Landen soc at saa det altsannnent alene. De saar end da Pengene for at opbyzge Industrieen inen i dereo Utatneininelighed lige over soi· Folket, saa opirder de dein. Falter altid saa tilbojelige til at se Sksceven i Broderens Øje, og oil enten drage den nd ellee le as hamz men Psal ken, som er i deees eget Die, blioee de ikke oaee. Saaledes ser Folk oltid ned paa derecheste og troe sig at vare bedre set-; saaledes ogsaa med Nationerne: oi Folk hervore yntee tidt Nationernei Europa, eller ler ad dem. Tykkerne, som er Musselnnend og ikke rigtig sioili iseeet, eegieres as en Sultan, unbewa «nige Ministee og et Hanni, bestaaende as utrolige mange Fenentitniner. Det te Slags Hof brugee en Masse Penge igjenneni Aaret til Luksus, og deroed nedtrykker Landct i Bund og Grund. Saaledes gaar det ikke til ined os; oi regjetes as et halot nsynligt Aeistoteati, som styeer i en Art Smag ; nn er det ikke heinnieligt langer, oi har omtrent opda get det. Vi veed ogsaa nok hvor de leoer i Oststaterne, i sorsieedelig Luksus, i Marmoehuse (sinePaladseri nyesteStil), sont oveegaar deres i Europa. Deees Paladser hat kostet oniti«ent en Million Doll. Stykketz saa bruger de Tjenere og Kudste i Liberi, sotn ogsaa ooeegaak deees i Europa. Og ligeledes beuger de enropceiske Ordenstegn, som de enten hat kjobt eller er bleoen dem samt-et. Dette sidste er iinod oore Looe, tuen dis se Mennesker ee jo Here-er over Looene. Aldenne Luksus er slet ikke passende i en Republik. Europeeerne er heller ikke uoidende otn voet mægtige Aristokeati. Statistik hat beoist, at de spendet-er onl trent 80 Millioner Doll. om Aaret til Lystrejser i Europa. Tænk engang, den ne stoee Ooerdaadighed, sont vore surt ethoerokdePenge blioer beugt til! Lad os seemsastte en Sannnenligning ined an dre Ting. J den seaiisk-tydste Krig maat te den sranste Repnblik betale sein Mil liarder Franks i Keigserstatning til den t1)dske:)iegiei·ing, det var omtrent tolo tnsind Millionee OolL Dei er ikke niere end bund oi beteiler i Besinne-Heis told i 12 Ilacu J oor Oprorskrig bleo Nordstaterne trc tnsinde M illioner Toll. i (!ijalo, sainneget belalee vi i Besten tclsestold i tre Aal-; saa oi kan nok sor staa, at Bestyttelseotoldcn er niange Gange oeerre end Krigen. Bestyttelsessolkene paastaur, at den hoje Bestattelsestold bleo stiftet for Ae bejdernes Skyld, og for at deage Eini gtationen heetil. Tet hat jeg jo tidlige re onitalt hooelcdes det ei gaaet til; men naarArbejderne endelig sknlde sor volde os disse store Udgistcr, hvorsor saa ikke oæee Borgen for at de saar Pen gene. Hois vi ikte betaltc mere Told end Arbesdeene saar, saa slap vi billigt. Vel er Arbejdslønnen konnnet lidt paa Fode igjen siden Arbedeorganisationerne blev sat i Gang, men ellers er Arbede lsnnen sorholdsois billig. Her blioer udsokt en Miengde Arbejde med Masti nee, som sparet i hundeedeois as Arbei dere. Lad os nu antage at Akbejderne saar en Tiendedel as Beskyttelsestolden, og lad os antage en simpelArbejder saar 81.50 i Daglon. Hvio nn Arbejderne fik Beskyttelsestoldens Jndtægt, saa nic de altsaa en ligesrem Arbejder saa 815 i Desgl-in Det vilde dog oære altsor galt, vilde Folk sige, at betale Arbejderne saa dan en Daglom Ja det oilde det, men oimaa med Skam sige: vi maa betale saa-veget, rigtignok ikte til Arbejderne, men vi maa nd med det alligeoel. Det var saameget destod bedre hois Arbei derne sik Bengene, for saa kom Pengene dog nd iblandt os; saa oilde de snart tjene dem eige, og vilde nd i Besten at sjge estee Land for at blioe selvstaendige. »Bei-til san soakeN saa oilde vi nok snart saa Europserne paa Ratten, for saa eeo oi jo deeeg Falk sea dem med Mast. i i ( « i)ccdsltivet«en siqei insller ille at Jltbcj dcrne isnrde l,a:c san Itot en Taqlon, itnen nie-net- fnn nun Wes-un ne skstl wil ich nlligeoch ina cr dct ntetc tinteliqt sat tAtlsedeme sit dein end Eis-sc stoic »Li stiskotrttcr ifal vedbline nt fnn dem, da »det n helc Tiden et Pnaslud, nt vi ital bctnle den ltojc Bclknttelstgtold fot Ar beide-uns Qlyld. Slnl oi uedblive at llxemle den lmje Ncsknttcls egtold, san bittdc ui bog vidc hnav Leuchte blivct ’b1ngt til; dst gaat dog foividt, at fini ide faamangc Pengc nd hvert Am, og "«s’let iklc vide i lyoilkek Ljented Pccigene fbliuer luqu Vi tnaa have cn Statistik himmlan som viscr hom- Pengene gaar l)en; dct knnde da itke von-e ftn·ntcget.l Pengene er dog vorc for-end oi udbetalct » dein i Toldskat. Vi faar aldrig syndc1: l lig Reform i Toldcn, for vi faar Kon- ! gtcsnnend, der ei folkcvalgt. Tet vilj blioe haatdt ont vi nogcnfinde faat del « thi pna den Maude sont dct gaar til, kan( man ikke med Rette sige, de er folkevnlg- s te. Tct tager ntegen chsktivning ni« forklare dcnne Pan-tand, del-for lnn jeg ikle fotklare den her-. · (Mcre.) Blatin Landsmænii i Besten. I i l Hatnilton Connty, Nebr. III-a vie Korresponden« DenL Marts 88. Den 27dc Febr. dode Smed Hans Jen sen-Z lille Ssn i Aurora; han blev tun S llger gatnmel. — Mr. W. J. Wilhelmer i Hamp ton hat i disfe Dage folgt sin Storc. Der tales om at han vil gjøre en Reer til det gamle Land. —- Den lade Febr. døde Mr. Niels Johnsons Hnstru efter kun fqa Dages Sygeleie. Den lsde fulgtes hun under stor Deltagelsc til Graven af et talrigt Folge. —- Den danske Menighed ved Lincoln Creek har nu ogfaa besluitet at bygge en ny Kitte, 80 x 50 i Statt-elfe. Der vil ;altfaa, om Gud vil, i Sommerens Lob rejfe sig to m) Kiefer hcri Haniiltvn Co. z — Kandidat Sje fra Friend var her i sidste Uge. Hatt i Fokening tned Pastor Thomfen holdt Onsdags Asien Fokedrag t N. J. Thomfens Has, hvor vi vare en Del fatnlede og tilbragte en hyggelig Aften. —- Jdag (2. Mai-ts) hac- vi Snesiornt, »-— det er ilke videke form-like. For iTiden er det ellers livligt her otnkking med Auktioner. Der gemr næsten ikke en Dag uden der er en eller to; men Kreaturer scelger billigt, Svin nogenlun de godt. En god cille Jan-m tufath En 80 Akt-es stor Farin, bestanende i uopk dyrkct Presrieland, af god Bonitet og fti for Sand. Ca. 50 Altes egner sig for Opbyrb ning, Reiten er udmcetket Gkæsland. Lan det er beliggende IF Mil oft for Rockville Station paa U. P. Bauen, i Shcrman Co» ’«.1ccbraska. Tanske Naboer, nærliggende Handelsplads og Stole. Om ønstcs kan der medfølgc 5 Akres Skovland, jom ligger ved L’ot:p·:ltiocr, ca. leil mod Syd. For Betlngclscr og nasrtncrc Lplysninger bech insthaocndc heuvendc sig til dette Vlads Kontor cllck, X Q. U. Fern-link :)kockoille, Eber-man (To. Nebr , God oq ousiettg chndom til Galg. En vel sorbedrct Farnk, hvis Størrelse er 160 Akt-ess, og paa huilken alle Betlngelick for Stock-Opd1«trtning og vctslende Sasb avl n- tilstcdc, beliggende Lz Milnordøst tm St. Libory(en Station pag U. P. Bauen iHoward Co» tttebraika), knn lk Mit fra Stole samt R Mit fra dansk Kiefe, er til Salgs paa rlmclige og gnnstige letaar. Af Arealet er opdyrket 110 Akte-Z, Reiten — ea. 50 Elsas-er indhegnct med et godt Fence og adng en ypperlig («srccsgang. Paa Karmen findt-s ca. 10 thrcs nnge Træer jamten DelFrugttrcek; endoidere to gode Vrønde (den ene Inchump), godt femme Vaaningshus W X 32 (6 Basrelser), Erni "nery 16 X 32, Varn 26 X SO. 10 Atres ctstra god Høcng kan kjøbcsi Forbindelle med dcnnc Form. Nænnere Underretning mebdeles af J. 6. Niclsen, St. Libory, Nebr» eller paa »Stjet«nen«s Kontor. — Kortfattey og ttge til Sagen Mavefvækkelse er rædsom. Upasfelig Le ver er feer Elendigheden. Ufordøjelighed er en chnde at godt Humor Dc mennestclige Fordøjetsesorganer er no get af det mest indviklede og knnstigc i Til værelfenz de kommer let i Uorden. Fedtfpiser, feig Fede, daarlig kogt Fsødey Bekymkingek, Nattevaagen, nregelmaessige Vanek og meget anbet, som ej burde være, hat omdannet det amerikanske Folt til en Nation nnd svage Mauer. » Meneren’sAngnst Flower hhr ndtettet ct forundetligt Brett ved at rette dette bebt-ve klige Fokhold og ved at gjsre bet amerikanste Folk faasunde, at de tun nyde fine Manni ! der og vcere lytkeligr. ) Stint-ten —Jngen Lytte uden Heu-red -Men Gnan August Flower bringet Sand lheb og Lykke til den mavesvctkebeSpprg Vetes Apotheke eftet en Flatte. 75 Cettts. Ist-site Natiouawauk Sk- PUHL thbkzhika ijxxciiscnx Kapital SIJH W« «.’n!.«s:—.:x11(qokx Tucrskub ·-.-. «» Bejtnrclsct Nux ts-, Wan. .. ... ... . . ..» Unmut ahnmdcltg Pant--01-i«—»»-z«W Ihn-m ;-«s1a1cs:s paa demnacde ZinsH mu. »Ja-law LI.!s.sle1«,bc1a!bmkW le Budean ftp-ne Pyrr. J.Pcdcrfou; Jlenslmnt ’1’ai101·. « I «:-.1«3:cr tilfkjasch og foxsfckkdjch ri; irr Bestilling· Damtcbrog- ..... Rohr-tin . ? co——""« F. J. FromMzz Tanjk Liege og (5hirurg, bannt-brass, - - - Nebraska A Doktor F. R. Horch . Lægc og Ktrurg Gkadueket im Russ- Red.Coll-qq symp« .«- sann-: over First National Baut. Rinde-:- altid paa Kontoret paa Lordag· J DREI-le Opmærksomltedskjca lieslivimles og Bornesygklomme St. Paul, Reb. A.N.Scott ewDyrlæghw Vehaudlcr alle Sygdomme vg Veskadigeb scr som alle Tyr ers udsattc for. Ktcremali lc hclbredcligc dircaturiygdommh Hat Mit lcr mod Zvinckolcra. Kontori Chimsiö Apothek. St. Paul, —Nebrastka Tot ny Forretningslofale ioI vi uu besidder bedækkek et Fli dcrum af 3 Acri-s. ,,Kjøberens Veilcdet« blies udgivet hvert Aar iSeptbk· o; Maus-. G- 364 SidersM llz Tommer, og hat over 3,500 Sider Jlll strationer — dannende et heltMalerchIk ti! Der meddcles deri Wholesale Pttfer At rekte til Kanderne« paa alle Slagg Va for perfonlig og Familie Brug. Der made lcs Lplysning om hvorledesBestillingekmu stilles, vg gioernøjagtiMkriseme paa enden Ting Du maa beuge, ad, Dritte, Klese — og hvad Tsu kan more Dig vev. Ttslt Uvukderli ge Vøger indeholder ME delelfer notcrede fka Verdensinartedet.«w tsopy sendcs ftit vcd Modtagelfen as 19 Geists, hoilfet nbgiør Gnaden-wein Montqomery Ward sc Co. 111 — 114 Michigan Ave» 6hicago, Jle Panl ä- Templin Sagforcrc. St. Paul. — - - Nein DadsIELNLJiTSk »Es-U —«-Z ZMWW X Jn O - s. «.Nr1!inq;k; W« ·’-«.IEI :’Jcil:1«sautcc Avcnnc, Uljicaqo Jll» anbefalcr sit brmdcligc Dim« daufkcy norfte ok-; fort-« Bogcr i alle Literaturcno Gr -— Rataxog fcuch frit Paa IV latmcndk. Dct storflc Uhr-W Amerika af Bayer- padfctmf Bibliothekcr og Verfka uiugctu J Pauker hoj Rat-et J. T. Nklling L- Bo» . .- · T IXW Milwaufce Ave-» Ohicagtv J« Nordtydskc Ltoud Tcnnc Linico bcrpmtc Stichpr rcktc mellem Bclffzkwyc czg JZJWJZU Dg bsfvtdter Passagercr til ourer lige lave Prifcr fra .5"Tjøbc11havn,Gotcborgssnf ftiania, Malmp o.f-1’· Tit St. Paus, Nev. tun S« Tit Omaha, » tun Tit-man- ,, km- « «sikk(-1«lt(1(l og Belissennnelfg11 cr Kompagniets Vslgspwg· Nokvtydske rtoydg Seide W I « W af 30 Aar fort more end — 1,750,000 Pessagcs«" trng og sikkekt vver' Ifkntttbavek . Nasnneke Unherket siedvelcs CI J. Win- Gfche urs- W« CI fc a A V l ü ch